Verdenshistorien ifølge en flue

af marco_hanuman
aka morton_h
the blogger

Hvis jeg var en historisk flue på væggen vil jeg sætte mig på diverse vægge til alle tider og slå ørerne ud. Vi forudsætter, at jeg ikke har en hukommelse som en flue, men er en ganske særlig flue med indbygget tidsmaskine, der er i stand til at manifestere mig, hvor end jeg ønsker.

Jeg vil vælge tid og sted med omhu. Fluer færdes såvel i kongers som i dronningers gemakker. Jeg vil også overhøre samtaler blandt købmænd, soldater og ludere, der udveksler den seneste sladder om, hvad konger og dronninger har gang i.

Lad spillet starte.

Jeg vil sidde på en amfora med vin og overhøre Aristoteles belære Alexander den Store om metafysik og statsmandsskab, før denne sætter kurs mod øst. Jeg vil også smage på en af dråberne og sørge for ikke at falde ned i krukken. Jeg vil finde ud af, om filosoffen advarede ham mod at gå mod verdens ende eller tilskyndede ham til det. Måske vil jeg også besøge ham, da han ser, at han er nået grænsen for sit rige og bryder ud i gråd.

Jeg vil booke mig ind på væggen i Platons Akademi, høre en forelæsning om Statens mangfoldigheder og bevidne hans nedsabling af det rådne demokrati. Her vil jeg også finde ud af, de gamle gubber er til drenge, eller om det er et rygte, og i så fald hvorfor.

Jeg vil ligeledes booke mig ind i den filosofiske skole i Biblioteket i Alexandria - opkaldt efter manden, der brød ud i gråd - og høre Platons kvindelige sidestykke Hypatia belære de unge mænd om den gamle verdens visdom, før denne visdommens helligdom bliver nedbrændt af Imperiets videns-politi og historie-destruktører. Måske Hypatia også er til unge mænd? Det skal være hende vel undt.

Jeg sidder på en olivenkvist på Oliebjerget, når 30.000 jødiske oprørere og deres leder bliver mødt af en ikke ubetydelig deling af romerske elitesoldater. Jeg sidder også i olielampens skær 7 år senere, da den jødiske skriftkloge, Josephus, sidder i sit luksuøse domicil i Rom og nedskriver historien på kejserens anmodning. Her bliver historien i mellemtiden til en skrøne om en stak apostle på oliebjerget, en leder ved navn Jesus og en romersk patrulje. Josephus skriver også sig selv ind i historien, kapitel 2. Her kalder han sig for Paulus.
Har vi ikke alle en drøm om en plads i Verdenshistorien? Mit navn er fluen, Summa Flappius, Verdensfluen, fluen, der skabte The Mighty Flue, ... ok glem det ...

Jeg vil sidde under loftet, når Augustus får meddelelsen om tabet af tre legioner, fem kohorter + diverse løsøre - samlet set omkring 20.000 mand år 9 efter en katastrofal kampagne mod nord, hvor de germanske stammer, der forinden ifølge hans rådgivere blot er primitive barbariske (= langskæggede) uorganiserede inkompetente tumper, udraderer den romerske hær og sender en ynkelig tiloversbleven rest på flugt, stor nok til at fortælle om misèren. Især vil jeg dyrke synet af kejseren, der knalder sit kranie mod dørkarmen og råber: O, bring mig mine legioner tilbage!

Jeg vil slå mig ned i Nicæa og høre koncilets absurde fremføringer af argumenter for, hvad den nye statsreligion skal handle om, hvordan guddommen bliver skruet sammen, hvilke absurde egenskaber Guds søn eller hans fætter skal besidde, hvilket kult, der vil være passende, om det er Sol, Måne, Saturn, Jupiter, Mars, Venus, Bel, Astarte, Dionysos, Isis, Cerne, Jahwey, Mithras, Krishna, Osiris, Seth, ... et farverigt all star show, hvor proselytterne river håret ud af hovedbunden på hinanden i et cirkus værre end det engelske parlament eller den amerikanske valgkamp.

Jeg vil sidde bag et gardin og høre Konstantin den Store som en meget lille dreng få skældud af sin mor og blive belært om, at det nu er de kristne, der er inde i varmen og skal have det officielle blå stempel for at sikre den Romerske Fred.

'Jamen Mor, jeg er jo lige blevet indviet i den Udødelige Solkult, hvordan kan jeg så ... ?

Nu tier du stille, din skidte knægt, har du ikke forstået at det er ét og samme fedt? Kristendom ER solkult!

Og så skulle du hellere passe dit arbejde og skabe den dér Feudalisme sammen med dine rådgivere, så vi i mødregruppen kan sørge for, at Romerriget overlever sit eget fald.

Og skrub så ud af mit køkken!'

Jeg vil som skibsflue tage turen tværs over Atlanten og besøge de romerske forlægninger langs Ohio-floden, hvor den forsvundne 9' legion er sat til at hente kobber i tonsvis, der spreder sig over hele den kendte verden helt til Persien som det reneste og bedste kobber i den kendte verden. Jeg vil 1300 år senere tage turen igen med Columbus og lytte til de interne samtaler i kaptajnens kahyt. Her vil jeg forstå, at de har været der mange gange før, men at de nu efter ønske fra Kirken proklamerer, at de lige har opdaget et helt nyt kontinent.

Jeg vil lytte til samtaler mellem de germanske høvdinge 850 år efter Theotoburg (udtale: tøj-to-burg) om, hvordan de bedst kan slå igen overfor frankernes og briternes folkemorderiske anslag og kristne kultur-imperialisme, en ekspanderende religion, der ikke helt levede op til egne idealer. Måske vil jeg syppe en slat af deres mjødbæger og drikke mig selv i hegnet. Her vil jeg nok håbe på, at jeg ikke bliver ramt af en fluesmækker, mens jeg ligner Leif Lalleglad.

Jeg vil sidde og klamre mig til masten, når Ragnar Lodbrog og hans flåde for fulde gardiner sejler ind gennem Seanen's udløb med kurs mod Paris, hvor han har tænkt sig at vade lige ind hos præfekten og rasle med isenkrammet.

'Betal din frankiske køter, og vi forsvinder, lad være, eller vi hærger. Det er dit valg, snegleæder!'

Især glæder jeg mig til at se frankeren ryste i bukserne og blive meget flink, vel vidende, hvad hans kejser gjorde ved saxerne i Irminsul, hvorefter de sagde. Nok er nok! og slog igen med samme mønt.

Jeg vil snige mig ind i klostret i Jylland, hvor Saxo Grammaticus får sin bestilling fra biskoppen om at nedskrive = redigere danernes historie, så den blive mere venlig overfor den nye Hvidekrist, og så de gamle fremstår som sagnkonger, mytefigurer, tegneserier, havenisser, hedninge og overtroiske bonderøve.

Jeg vil plante min spæde fluekrop på stilladserne omkring katedralen i Reims, se mesteren lægge labyrinten, høre samtaler mellem arkitekterne om alkymiske symboler på vægge og hvælvinger, og se glasmesteren og hans håndværkerlaug sætte de farvede stykker af den store roset ind. 150 år senere vil jeg vende tilbage for at høre menneskestemmer i doriske, frygiske og mixolydiske tonearter spinde et væv mellem de samme hvælvinger og forstå, at en hvælving er mere end en måde at få sten til at svæve på.

Jeg vil lande på de døde kroppe i den pestbefængte rendesten og høre, hvordan tiggere såvel som godtfolk har tænkt sig at beskytte sig imod biologisk krigsførelse i Bergamo og Bologna.

'Jeg siger dig, Giordano, det hele startede den dag, da de kom med deres kastemaskiner og sendte afhuggede hoveder indover murene. Folk grinede af det, og samlede hovederne op. Senere begyndte de at blive syge. Alle folk blev syge og begyndte at dø. Nu sidder vi heroppe i skoven og gemmer os - for ikke at dø.'

Jeg vil sidde på flankerne af hesten, når ridderen drager ind gennem Damaskusporten i den Hellige Stad, der endnu en gang er blevet til et uhelligt sted, en slagmark for geopolitik, grådighed, galskab og gudsfrygt. Om hesten tilhørerer Saraceneren eller Cistercienseren er uden betydning, for begge har brudt den Himmelske Fred.

Jeg vil sidde på et udhæng i Leonardos værksted og høre ham tale højt om sit seneste maleri af damen med det sjove smil, men han forbander de nærige ågerkarle og scumbags, der har tvunget ham til at fabrikere tåbelige krigsmaskiner for endnu tåbeligere paver og cesarer.

Jeg er med på vognen, når Marco Polo rejser rundt i det lukkede og fjerne land, mens han udstøder ih-og-åh-og-næ! i takt med, at han opdager, at kinserene havde både det ene, det andet og det tredje 1500 år før europæerne.

'Hvad i Himlens navn og pavens skæg! Har de opfundet krudtet, har de balistiske missiler, har de flydende fæstninger på størrelse med fodboldbaner, har de været på den anden side af Det Store Hav, har de mikroskoper, har de lægemidler, der kurerer alle sygdomme? Kan de slå folk ihjel med de bare næver, og tænde ild til til et stak papir uden at røre den? Har de en mur, der går til verdens ende, og er der flere og større pyramider end i Egypten? Og har de siennakage, pasta og ris? Madonna Mia Cara, det må vi også have!'

Jeg vil sidde på kanten af blækhuset, når Fyrsten, de Medici, kommer på besøg for at udtjekke sit seneste bestillingsværk: oversættelsen af Corpus Hermetica fra arabisk til latin. Ikke at han forstår en ret meget af, hvad der står i bøgerne, men det virker som noget meget vigtigt og yderst hemmeligt, som enhver magthaver må have fingre i før sin værste fjende. Jeg følger ham videre samme dag, hvor han mødes med en af sine rådgivere, en vis monsignore Maciavelli, der senere skrev en bog om ham. En bog, der handlede om, hvordan fyrsten opførte sig og ikke om, hvordan han burde opføre sig - hvilket eftertiden havde lidt svært ved at forstå.

Jeg er ved et uheld komme til at sætte mig på linsen af Tycho Brahes kikkert (det skulle jeg ikke have gjort, jeg var nær blevet klasket). Ikke at han kunne se særligt langt med den - den var bestemt ikke noget Hubble-teleskop - men den var nok til at skaffe ham en stak afgørende data, så hans elev Kepler kunne afgøre, at store himmellegemer er magneter, der tiltrækker sig andre legemer via den kraft, der er dannet i deres rotation, en meget stærk kraft. Ikke som man senere påstod, at de via deres masse tiltrak sig vha noget, man kaldte tyngdekraft, en meget svag kraft. Disse data blev ignoreret af Newton, hvorefter vi fik den astronomi og fysik, vi har lært i skolen.

Jeg har sat mig for en stund på Cromwells forvoksede tud, inden jeg blev viftet væk og fandt et bedre sted. Her overværer jeg en samtale mellem den protestantiske grimmerjan og en stak ågerkarle og bankfolk også med sjove næser, der på deres åleglatte, bedrageriske ansigter er blevet inviteret indenfor til igen-igen at bedrive speciale: ågerkarlevirksomhed, og nu i den helt store stil for den engelske krone. Krone og bankvæsen hoppede i kanen sammen, og de er aldrig kommet ud af den siden.

'Som de ved, mine herrer, har vi brug for penge. Det er ingen hemmelighed. Vi har krige, der skal føres, og vi ønsker et liv i storhed. Folket vil blive tugtet og tvunget til at acceptere det. Dertil har vi noget, vi kalder for protestantisme. I ved, hvad jeg mener, for jeres mand, Calvin, hed jo Cohen, så han var en af jer. Men til sagen. Vi har brug for en masse penge, og I kan levere dem. I er uønskede alle andre steder, så I har brug for et ståsted, hvor I kan bedrive jeres ... forretninger. Jeg føler, at vi har noget at tilbyde hinanden, ikke sandt?'

Jeg har sneget mig ind hos masochisten, stjernepsykopaten og wannabe-tempelridderen Loyola, mens han ligger på gulvet og fråder. Der kommer halve og hele sætninger ud af munden på krøblingen om lidelse, skyld, den Hellige Jomfru og den Sorte Madonna, Gud og Satan, Kristus og Baphomet, Himmel og Helvede. Jeg forstår, at den evige frelse findes i at udsætte vantro og uhellige for det, der er værre end døden. Jeg vælger at fortrække fra han ildelugtende celle med stanken af blod, sved og et anstrøg af sæd. Det er et ondt sted, der udgiver sig for at være helligt.

Jeg er nu til møde mellem venetianeren, mester-intrigemageren Sarpi og hans europæiske netværk. Samtalen udspinder sig, og emnet er en kommende verdenskrig. Han bruger ikke ordet, men taler om måder, hvorpå de kan få de europæiske lande, fyrstendømmer, kongeriger og kirken oven i hatten til at starte en række krige af religiøse årsager med politiske motiver. Målet er udryddelsen af halvdelen af de europæiske befolkninger i løbet af 30 år. Kunne vi ikke kalde det for Verdenskrig 0? Og mon ikke de lede snoge, der 300 år senere skal planlægge 1. Verdenskrig, vil studere de historiske prototyper fra Det Store Laboratorium?

'Mine Herrer, I husker Ligaen i Gambrai. I husker, hvordan vi måtte flygte over hals og hoved fra Den Venetianske Republik og efterlade formuer, hvilket har taget os tid at genetablere. Vi er nu konsolideret i Amsterdam og London og mener, at det er på tide at tage hævn over disse infame europæere. Mens vi stadig malker dem, selvfølgelig. Vi har introduceret den engelske konge for konceptet med den strålende isolation. Lad kontinentet ødelægge sig selv, mens I sidder på første balkon og trækker i trådene. Hvad siger I, mine Herrer?'

Jeg er fløjet ind ad vinduet hos familien Mozart i Salzburg. Leopold har et par fine herrer fra de nye musikforlag på besøg. Der bliver drukket Riesling og diskuteret, hvordan de kan gøre opkomlingen Amadeus til en sensation, et geni, musikkens svar på Jesus. Han er en hæderlig musiker, selvom hans søster er en langt bedre klaverspiller. Leopold overrækkes en foreløbig liste over italienske komponister, som forlæggerne har udset til at levere det musikalske materiale til branding-navnet Wolfgang Amadeus Mozart, lutter fine folk med seriøse kvalifikationer.

'Overlad blot til os, Hr. Leopold, vi har stor erfaring i at skabe mytologiske skikkelser, og de er overordentlige salgbare. Det eneste, De skal vide, er, at den middelmådige døgenigt af en søn, som De har, ikke vil blive en dag over 35. For hvis der er noget, de vil lære at elske derude, så er det historien om den stakkels kunstner, der døde ung. Og så vil han heller ikke kunne sladre om, hvad vi udsætter ham for. Jeg ser, de nikker indforstået, Hr. Leopold. Vi har altså en aftale.'

Jeg overhører planlægningen af Den Store Omvæltning, som de fem herrer og deres affilierede planlægger, hvis navn er Adam Weisshaupt, og d'herrer er jesuit, frankist, jakobiner, kabbalist og frimurer. Jesuitten belærer de andre om, hvordan man skal bruge folkets vrede og vende den mod regenten, for at hans regime skal falde. Det hele skal fremstå som retfærdig harme for en retfærdig sag, hvorved selv de mest bestialske blodsudgydelser og hovedafhugninger, hjul og stejle, garotteringer og guiliotineringer vil fremstå som folkelig underholdning til folkets sande ve og vel. Weisshaupt erklærer sig indforstået, da han selv er totalitær jesuit men har valgt at forklæde sig som repræsentant for fremskridt og oplysning. En attitude, der skulle gribe om sig de næste 200 år.

Jeg er fløjet indenfor i teltet hos Champolion, manden der interesserede sig på en ganske sær måde for egyptisk kunst, og som tog æren for decifrere de egyptiske hieroglyffer. I virkeligheden forfalskede har læsningen, da Nilous Horapollo allerede i det 5. århundrede havde oversat dem fuldt tilfredsstillende. Problemet var, at hele passager fra Bibelen stod med hieroglyffer, og det kunne man ikke have, da inskriptionerne var et par tusind år for gamle. Han var medlem af Napoleons rejsehold, da han hærgede løs i Egypten. Den noble videnskabsmand og forfatter så det som sin opgave for første gang at beskrive de overdådige og ufattelige kunstværker, han mødte overalt, hvor han kom frem. Underligt nok var mange af disse værker ødelagt - ifølge hans beskrivelse. Ansigter var hugget i stykker til ukendelighed, kartoucher var udtværet. Hvad han ikke skrev om i sine bøger var, at hans følge bestod af folk udstyret med mejsler, hamre og andre værktøjer, og at det var ham, der havde beordret - eller fået som opgave hjemmefra af hans logebrødre - at ødelægge så meget egyptisk kunst med inskriptioner som overhovedet muligt. Af samme årsag blev alle dækstenene på den store pyramide revet ned, for de bestod også af inskriptioner, der, hvis nogen ønskede at kopiere dem, ville bestå af mere end 10.000 sider. Vi har fået at vide af historieskriverne, at det var de lokale indbyggere i Cairo, der havde brug for byggematerialer - sjovt nok på samme tid som Napoleon kom for at 'bringe lys' til Egypten. Mon ikke hans lys bestod i noget, der kom ud af en kanon? Og mon ikke monsieur Champoleon var det, der på godt dansk hedder en besudler og en vanhelliger, og mon ikke hans værk et af kunsthistoriens største svinestreger og forbrydelser. Som fluen på væggen kan jeg bevidne hans forbrydelser.

Jeg har placeret mig strategisk i Buckingham Palace, da rytteren galopperer gennem porten. Med sig bærer han et forseglet brev. De relevante myndighedspersoner er tilstede, da det drejer sig om de seneste nyheder om udviklingen. Meddelelsen er chokerende for forsamlingen, og går i al sin enkelhed ud på, at Napoleon har vundet slaget og at admiral Nelson har kapituleret betingelsesløst. Der breder sig dyb forvirring og bestyrtelse blandt de tilstedeværende. Et par timer senere har rygtet bredt sig til Børsen i London, hvor aktierne styrtdykker. En særlig køber er i fuld gang med at opkøbe dem for en slik, en vis bankier med efternavnet Rothschild. I løbet af 24 timer har han købt alt, der er værd at eje i England af værdipapirer. Man kan sige, at nu er blevet den lykkelige ejer af en hel nation. 200 år senere har hans familie ingen planer om at sælge nationen igen, og i mellemtiden har de erhvervet sig flere af slagsen. En af dem blev købt i 1818 efter af hovedstaden var blevet bombet 11 år forinden. Er det ikke underligt, så krig og penge altid følges ad?

Jeg er uvelkommen gæst i logen med medlemmer af The Royal Society om relevansen af børn i mineskakter, fabrikker, dampmaskiner og den dertil hørende nye arbejderklasse. Et beslægtet emne er eugenik og anskaffelse af billige ressourcer via udplyndringer af Risgnaskerland, Turbanistan, og Bantustan. Senere på mødet tales der om denne verdens mangfoldighed af undermålerracer. Aftenens særlige gæst er Charles Darwin, der kan berette om, at irlænderne er den laveste blandt undermålerne! The survival of the few, the fattest and the filthiest.Vi slutter mødet i fordragelighed med at foreslå, at der snarest muligt skrues lidt ned for irlændernes adgang til deres egne landbrugsprodukter, så deres antal kan reduceres - betydeligt!

Jeg er kravlet ind ad en sprække, den eneste der findes, til en kælder, hvor der sidder en ung mand. Stedet er Baden-Baden. Drengen har siddet på det hårde stengulv det meste af sit liv, selvom han burde være at finde i fornemme sale på slottet. Han er den retmæssige tronarving til fyrstendømmet og dermed et selvskrevet emne som Tysklands nye Kejser. Han er et hjertensgodt menneske, og den slags er sellvskrevet uønskede af visse typer i de højere luftlag, der ikke selv er gjort af samme stof. Hans nuværende civile navn er Kaspar Hauser. Om et par dage vil han blive hentet ud af sin celle og smidt af en diligence i udkanten af Nürnberg. Han kan dårligt gå, for hans ben har aldrig gået før, han har kun kravlet. Han kan dårligt tale, for han har ikke talt med mennesker i 15 år.

Jeg er fløjet ind af luftkanalen til det inderste i Grand Orleans logen i Paris. Spejderdrengene, der godt kan lide at ligge i bar røv i kister med en rød sløjfe om tissemanden er i dagens anledning i stiveste puds med hvide silkehandsker og hat på hovedet. De har fået fint besøg af Edward VII, den engelske konge, der er overhovedet for hovedlogen i London. De er meget benovede og ekstra spejderagtige. Kongen og stormesteren tager ordet:

'Ærede brødre! Vi er samlet her i dag for at se hinanden dybt i øjnene, inden vi giver signalet til implementeringen af vores store plan. Det 20 år siden, vi startede på de indledende øvelser. Det har betydet fjernelsen af det nødvendige antal statsoverhoveder, der enten stod i vejen eller måtte formodes at ville stå i vejen for Den Store Krig. Den serbiske konge og dronning er ryddet af vejen af vor mand i Sarajevo, og jeg kan forstå, at den samme agent vil blive sat på mordet af tronarvingen om tre uger i Sarajevo. Jeg har min fulde tiltro til, at det vil lykkes. Herefter vil både det tyske og østrig-ungarske kejserdømme blive ødelagt tilsammen med det osmanniske rige, som vore jødiske venner fra Thesaloniki vil tage sig af. Jeg hører, de har planer om at myrde to millioner armenere, og fred være med det. De vil blive belønnet med det stykke land kaldet Palestina, som de har afgivet ønske om. Især glæder vi os til, at tyskerne kommer ned med nakken, for deres alt for effektive industri er ved fuldstændig at udkonkurrere den britiske. Det vil også være til gavn for den franske, der bestemt heller ikke er noget at råbe hurra for, hvis d'herrer tilgiver min ligefremhed.'

Jeg er nu sneget mig indenfor i et af de finere etablissementer i New York. Tilstede er en stak bankfolk. En af de ledende skikkelser ved navn Jacob Schiff har taget ordet:

'Lad os starte mødet med at konstatere, at vore europæiske samarbejdspartnere er fuldstændig på plads. Den Store Krig er klar til at udrulle, og de skal nok sørge for, at europæerne får deres at tænke på. Vi, derimod, har fået til opgave af Mr. R. fra London at komme op med en plan for at ødelægge Rusland. Edward har allerede givet grønt lys. Tsar Nicolai og hele hans slægt skal dø, for han udgør - ligesom tyskerne - en stor trussel mod vores verdensherredømme. Han er populær, han er elsket af sit folk, han bibringer velstand og fremskridt, han er en del af en trend med af frisætte tidligere livegne under feudalismen, han er i det hele taget utålelig. Så vi iværksætter en kæde af destruktiv masse-immigration af jøder, allesammen med et horn i siden på russerne, for de har alle en historie som udsmidt af deres hjemland af russere. De er alle efterkommere af khazarer, så de er alle blevet uddrevet af Khazakhstan, Ukraine og Hviderusland for 1000 år siden. De har intet at gøre med jøder fra Palæstina for 2000 år siden, men de ved det ikke. Vi giver dem en lejlighed til at tage hævn over russerne, og vi lader dem plyndre deres rigdomme, myrde løs på deres ledere og sidenhen alle og enhver. Vi stjæler alt, de ejer, og så nakker vi bønderne, der holder fast i det gamle samfund og dets friheder. Vi har lavet en ideologi med vores mand i London, Karl Marx, så det tager sig ud som en arbejdernes fremskrids-tanke. Vi er ikke en skid interesseret i de skide arbejdere, men det skal se sådan ud. De har bare at gøre deres arbejde for os.

Vi har også vores folk i Tyskland, som vi har tænkt os at smide penge efter. Her i ferieperioden har vi tænkt os at overtage den amerikanske økonomi. Det bliver på et sted kaldet Jekyll Island, og der vil være strenge sikkerhedsregler forbundet med det.

Og hvis I hører om en oceanliner ved navn Titanic, der synker et sted i Atlanterhavet, så er det noget, vi har fuldstændig styr på.
Dernæst har vor mand i London, Mr. Churchill, fuldstændig styr på sænkningen af et andet passagerskib, så USA kan involvere sig i den forestående krig i Europa. Det hører I om ved næste møde.'

Jeg har en tilståelse. Jeg kom til at mellemlande i Chicago. Der var forbud mod sprut, hvilket betød, at der var mere sprut end nogensinde. Forbudet var jo bare en gang fis i en hornlygte, og det ved de fleste med mere end to hjerneceller. Og ikke et ord fluers hjernekapacitet, tak!

Forbudet handlede om mørkelægning, så mafiaen kunne tjene gysser og slanter - det hed det dengang - og flyve under radaren, der ikke var opfundet endnu. De dansede Charleston, der var liv og glade dage i de glade 20'ere, og jeg kom til at stikke snablen i en pøl fra en knaldet whiskyflaske. Den lå i øvrigt ved siden af en blodpøl, men den slags drikker jeg ikke, det overlader jeg til satanisterne. Mit lille intermezzo betød, at jeg lige fik et blackout og en forfærdelig hovedpine dagen efter, men nu er jeg tilbage på banen i min tidsrejse.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men fra at sidde i et tilrøget baglokale hos en stak mafiabosser i Chicago sidder jeg nu i et lige så tilrøget baglokale i en af de største banker i New York. Forskellen i røg er forskellen i prisen på cigarer, for der bliver røget seriøse havanesere her. Hvis man føler sig hjemme det ene sted, føler man sig hjemme det andet - er det ikke sært?
Anyway, formanden har ordet:

'Gentlemen! Lad os se det øjnene: vi har tjent kassen. Den Store Krig var en succes. Europæerne er nede med nakken, hvilket jo var hele formålet med krigen. Tyskerne er smadret og gældsbundne med Versaillestraktaten. Lad os se, hvor længe det holder, for de stædige krauts er svære at have med at gøre. J.P. fik sunket skibet, og et par af vore uvenner røg ved samme lejlighed. Tak i øvrigt til Mr. Churchill for at bringe os ind i krigen, som amerikanerne stadig ikke forstår, hvad de havde at gøre med. Goyim, I ved, hvad jeg mener. Englænderen kan vi gøre brug af en anden gang. Nu er det på tide at koncentrere os om vores næste tiltag. Vores darling, vores førstefødte, The Federal Reserve, vil være os mere end behjælpelige. Vi skal prikke hul i boblen og få økonomien til at bryde sammen. Vi har tjent kassen på krigen, og nu skal vi tjene kassen igen på slipstrømmen, mens den løber den anden vej. Gentlemen, let's do it!'

Jeg skal lige love for, at mine brødre og søstre havde forrådnende kroppe at sidde på i Den Store Krig. De så allerede frem til den næste. Men jeg kan forstå, at der hersker en vis uenighed om, hvornår den kom. Måske jeg kan være behjælpelig, for jeg sad i gardinet ved et af vinduerne i Rigsdagen i Berlin, da de modtog brevet. Det var syv år før, at den egentlige krig brød ud, og brevet var underskrevet et land, der ikke fandtes. For det var ikke lykkedes at skabe dette land i Den Store Krig. Landet kaldte sig for Judea, for kun lande kan komme op med en krigserklæring. Selvom de cigarrygende herrer i New York havde smidt penge i projektet, havde de stædige krauts vendt dem ryggen og sat deres centralbankvæsen stolen for døren.

Det er en meget interessant tid, og der bliver bagt mange rævekager. Jeg er i London i 1939 i et rævekagebageri, der kalder sig selv Focus. Der er folk med fingrene i statskassen og en række andre kasser. Der er velhavere, industrialister og socialister - er det ikke sjovt, når man kommer ind i de cirkler, så er socialisme lige pludseligt det samme som kapitalisme, selvom de er udråbt til hinandens værste fjender? 70 år senere har fjernsynskiggerne ikke fattet den indlysende sammenhæng ... for høvlan hvor var det et genialt svindelnummer, de udtænkte dengang!
Der er også en del typer i bageriet med sjove næser, og som vi senere har lært, var de vældig glade for socialisme. De var også vældig glade for krige og folkemord, og det var just det, de planlagde i Focus i 1939. Tilstede var også en vis Mr. Churchill, der var havnet i en ubetalelig gæld på grund af sin letsindige livsform med 20 tjenestefolk på sit landsted.

'Dear Winston, vi er i den fordelagtige situation, at vi kan hjælpe dig af med din gæld. Ret ubehagelig, old chap. Den onde foged kommer lige om lidt og bider dig i låret, og så havner du i gældsfængsel. Det må vi gøre noget ved. Vi er villige til at nulstille den og lægge lidt oven i bowlerhatten, men heller ikke mere. Vi håber, du forstår alvorligheden af dette?

Til gengæld skal du være os behjælpelig med at starte endnu en krig. En af de store. Den seneste var for så vidt en succes, men The Krauts er ikke nede med nakken endnu, desværre. De har fået en Fører, der er obsternassig og har sat vore bankfolk til side. Vi troede, vi havde ham ved hans ene nosse, aber nein! Du skal lave en lokumsaftale med polakkerne om at provokere Tyskland til krig. Franskmændene er mere end villige ligesom i den første krig, Versailles, du ved. Stalin er ved at marchere op ved østfronten og er klar til at vælte indover Europa, og vi har fuldstændig styr på deres latterlige revolution.
Du var jo helt fremme i skoen ved sænkningen af Lusitania dengang, så vi regner med, at du er med på en tur til i karusellen. Hvad siger du Winston, gamle dreng? Og så sørger vi selvfølgelig for både en kasse whisky og en kasse gin - hver måned.'

'Pearl Harbor, mine herrer, hvad taler vi om? Alle vigtige skibe er fjernet, den udstationerede general er en gammel nar, og vi har fået besked om, at vi skal i krig igen med utyskerne.'

Jeg er landet på selve generalstabens bord. Der sidder mangestjernede grønspættegeneraler om det runde bord 

'Amerikanerne bliver svære at overtale denne gang. Sidste gang fattede de ikke, hvorfor de skulle ud i en storkrig i Europa, hvor de intet havde at gøre, og hvor ingen havde fornærmet dem. Denne gang bliver det endnu sværere. Vi har konstant korrespondance med englænderne og vor mand i London, mr. Churchill, den fordrukne sut og narrøv har nu omsider startet krigen, og den britiske hær er allerede totalt ydmyget ved Verdunn og sendt hjem uden våben ... i fiskerbåde, Holy Ballony! Adolf og hans stab bliver ved med at sende ham tilbud om fred, men vi har sagt til ham: afslå, afslå og atter afslå!

Hr Weizmann har allerede korresponderet med Winston om vores involvering. Det kræver bare, at vi vifter med et seriøst falsk flag, og vi mener, at Hawaii vil være det rigtige sted. Vi har en japansk flyleder, der er villig til at medvirke, så mine herrer, læn dem tilbage i stolen.'

Fodnoter for konstruktivt desillusionerede

af marco_hanuman 

aka morton_h

the blogger

Benægtende påstande, der kan underbygges  

USA har aldrig haft en regering. USA er ikke en stat, en nation, det er et firma. Firmaet var ejet af Vatikanet og drevet af jesuitter. Det hed dengang Virginia Company. Det hedder det ikke længere, men det eksisterer og opererer på samme måde som dengang. Ikke en eneste præsident har været folkevalgt siden 1876, hvor valgsvindel blev sat i system, alle har været ansatte i firmaet.

Danmark har ikke en nationaløkonomi. Landets nationalbank og statsgæld er drevet af en udenlandsk familiefond med hovedsæde et sted mellem London og Neverland. Den danske regering er derfor funktionærer i et udenlandsk firma.

Tyskland har ikke en forfatning. Det, som tyskerne mener er en forfatning, er ikke gældende. Deres gældende forfatning er ikke tilgængelig, og er skrevet af englændere og amerikanere. Tyskland er stadig et besat land, og 2. Verdenskrig er dermed ikke afsluttet.

Kræft er ikke uhelbredelig. Kure mod cancer fandtes allerede i 1950'erne, men blev tilbageholdt, da man skønnede fra medicinalindustri og videnskab, at verden ikke var klar til sådanne kure, før der var tjent flere penge på en varietet af behandlingsformer, der ikke førte til helbredelse.


Den Kolde Krig fandt ikke sted. Sovjetstaten var skabt og finansieret i hele perioden af finansfolk og regeringsbudgetter fra Vesten. Der er ikke noget historisk eksempel på, at et fjendtligt land blev finansieret af sine fjender, så derfor var dette påståede fjendskab et falsum, og den krig, der skulle have fundet sted, ikke eksisterende.


Overbefolkning er ikke en trussel mod menneskeheden. Iscenesat forarmelse og systematisk udplyndring af ressourcer i dele af verden, der tvinger stedets forarmede befolkninger til at sætte unødvendigt mange børn i verden, er en trussel.


Menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof har ingen rod i en faktisk virkelighed. CO2 som livbringende luftart findes, global nedkøling og -opvarmning har altid fandtes. Og medmindre vi tager den nye trussel i form af regeringsskabt 'space weather' i betragtning - men det taler vi ikke om - er klimaforandringer baseret på køer, der prutter, et falsum skabt af FN, der ønsker et påskud til en global beskatning for første gang i historien.


Moderate oprørere i Syrien findes ikke. Der findes kun umoderate, bestialske terrorister, der er betalt af arabiske oliesheiker, jødiske bankmænd, amerikanske neocon-tænketanke-og-fonde med våben forsynet af NATO. Brugen af kemiske våben af den syriske regering fandt aldrig sted, men i stedet blev der brugt giftgas af terroristerne givet til dem af saudiaraberne.


Den Irske Kartoffelpest fandt aldrig sted. I stedet fandt der et folkemord sted udøvet af den britiske regering, hvor alle fødevarer blev stjålet fra irerne, hvorved de sultede ihjel på stribe.


Holocaust i Auschwitz fandt ikke sted. I stedet fandt der allierede terror- og brandbombardementer sted mod alle tyske byer over 25.000 som i Dresden, hvorved al logistik imod krigens slutning brød sammen og ingen forsyninger nåede frem til arbejds- og krigsfangelejrene. Tyfusepidemien, der opstod som følge deraf, var dødbringende. Gaskammeret fandtes ikke, og man har i dag fjernet skiltet ved bygningen. Til gengæld fandt der et Holocaust sted i de bolsjevikkisk-sovjettiske arbejds- og udryddelseslejre i Gulag, der anslået kostede 50 millioner mennesker livet. Sammenlagt blev der myrdet 147 millioner russere i Sovjet fra 1917-90. Det er udelukkende fra bolsjevikkernes mund, at vi har historien om jødeudryddelsen og gaskamrene, da ingen allierede fik adgang til lejrene i en årrække efter den sovjetiske besættelse af Østtyskland.


Ødelæggelsen af The Great Barrier Reef ved Australien finder ikke sted. Revet lever i bedste velgående, men historien om dets ødelæggelse er en del af en dommedagsscenarie beregnet på at skræmme os fra vid og sans, give os skyld- og skamfølelse og få os med på vognen i en fortælling, hvor egentlige miljøspørgsmål og -problemer udebliver i den offentlige debat og fiktive scenarier har overtaget pladsen. Taler vi om pesticider i grundvandet og vore kroppe? Svaret er nej.


Folkemordet på The First Nation i form af de nordamerikanske indianere fandt ikke sted. Der fandt et folkemord sted, men indianerne var ikke The First Nation. Før dem var kontinentet beboet af hvide mennesker, såkaldte kaukasere med langt rødt hår. Før dem boede der kæmper med en kropshøjde på mellem 2.5 - 3.5 meter, og indianerne var medvirkende til at udføre et folkemord på de tidligere indbyggere.


Evolution finder ikke sted som påstået i den darwinistiske evolutionslære. Teorien er gennemhullet som en si, og vi behøver blot at henvise til, at the missing link mellem aber og mennesker aldrig nogen sinde er fundet. Man skulle måske nok kunne forvente, at videnskaben og arkæologien kunne komme op med et enkelt - bare et enkelt intakt skelet af en overgangs-art ... men nej, det kniber gevaldigt. Alene her falder teorien til jorden.


The Big Bang fandt ikke sted. Tidslinien med en begyndelse og en ende er en katolsk-jesuittisk opfindelse. I begyndelsen var ... og Gud sagde: lad der blive lys. I slutningen er: Dommedag. Altsammen bullshit. Skabelsen er fortløbende og uden begyndelse og ende. Den finder sted hvert eneste sekund et sted i Universet. De sorte huller er udslip af skabelse, quasarerne ind input af skabelse. Universet er ikke et et entropisk selvmords-univers med en katolsk-einsteinsk tidslinie, men et konstant selvforyngende kontinuum af usigelig alder med usigelige fremtidsudsigter.


Skabelsen af penge via nationalbanker finder ikke sted. Penge skabes som gæld i de private banker ud af den blå luft og uden afsæt i reelle værdier. At du skylder banken penge, er derfor et falsum, da det er banken, der skylder dig penge. At det er banken, der har lånt dig penge, er ligeledes et falsum, da det er dig, der har lånt banken penge.


Den røde og den gule fare er non-eksistente. Den røde, fordi den ikke er rød længere, den gule, fordi den har overhalet Vesten indenom i kapitalisme. Hvilket selvfølgelig af dårlige tabere må anses som en fare. Hverken de ex-røde eller de nu-gule er interesseret i det samme som Den Sorte Fare, der til gengæld i høj grad findes, og hvis formål er at udrydde sine modstandere, der kunne være dens velgørende partnere, hvis den ønskede det. Det ønsker den så ikke. Til gengæld ønsker den at udrydde 9/10 af menneskeheden.


Demokrati findes ikke. Der findes en rådden og korrupt hybrid mellem pseudodemokrati, tyranni og plutokrati, hvor folket styrer en gammel støvle. Eller også findes demokratiet, og så har vi bare ikke lyttet til filosoffen, der for 2.396 år siden placerede denne styreform, der i dag dyrkes som det eneste saliggørende, som hele verden skal tvinges til at hylde (gerne med et geværløb for panden), på nummer næstnederst i ranglisten af ønskværdige styreformer med tyranniet som den værste.


Bekræftende påstande, der kan underbygges


Konspirationer findes
Konspirationer har hele tiden fandtes. Det meste af verdenshistorien er opbygget af off-line, off-the-record, off-shore sammensværgelser, hvor en eksklusiv, privat og på alle måder illegitim gruppe bestående af ganske få individer har stukket deres hoveder sammer og vedtaget gennemførelsen af ting og sager med afgørende betydning for en hel masse mennesker - uden at spørge disse om lov. Det kaldes også for en konspiration, men sådanne kan i dag fejes under borde, stole og tæpper ved blot at kalde benævnelsen af dem for teorier.
Hvor er det fantastisk! Uomgængelige facts og virkeligheder er henvist til at være teorier, mens luftige ideologiserede teorier pludselig befinder sig i ophøjet tilstand som ubetvivlelige sandheder. 

Ondskab findes 
Her prøvede relativisterne at bilde os ind, at det gode og det onde var gradbøjninger og ikke-eksistens. Faktisk ville de helst sælge os det glade budskab om, at godt var ondt, og ondt var godt, men så brugte de jo begreberne for det, de ønskede at benægte eksistensen af. I stedet relativiserede, dekonstruerede og teoretiserede de alle de arkaiske og grundlæggende begreber: ondskab, godhed, sandhed, ærlighed, virkelighed, mandlighed, kvindelighed, barnlighed ... og kaldte dem for sociale konstruktioner. Jamen er det da ikke fantastisk! Hvad man har konstrueret, kan man i så fald kontrollere! Social-konstruktivisme og socialisme handler simpelthen om social kontrol. Hverken mere eller mindre.

Men hvis man ikke hopper på den vogn, så findes ondskab i allerhøjeste grad. Den er identificeret som det, der skaber den: psykopati. Og hvordan skaber man psyko- eller socio-pater? Ved hjælp af traumatisering. Nævn et eksempel på, hvordan man traumatiserer. Ved at omskære drengebørn, når de er otte dage gamle. Så hvis man vil skabe og vedligeholde systemisk ondskab, så skal man blot hudflette og torturere spædbørn på et ganske bestemt tidspunkt deres spæde liv. Vær så artig! Jeg har hørt noget om, at der er en etnisk-social konstruktion, der dyrker den slags til perfektion.


Godhed findes
At ondskaben findes, forudsætter, at godhed findes ligeså. Relativisten, nihilisten og darwinisten benægter det og udråber det til at være irrelevant. Det handler om den stærkes overlevelse. Er det så det rette, det sande eller blot det godhjertede, vi taler om. Lad os tale om det hele.


Er man et godt menneske, blot fordi man vender den anden kind til og ikke forsvarer sig selv og sine mod overgreb?
Er man et godt menneske, fordi man er fattig, regner velstand som syndigt og afstår fra at tjene penge?
Er man et godt menneske, fordi man tillader horder af flygtinge at udtvære ens kultur, voldtage ens kvinder og leve på ens bekostning?
Er man et godt menneske, hvis man afstår fra vrede, protest, modstand og udtalelse af ordet NEJ!
Er man et godt menneske, hvis man stiller sin godhed til skue og siger: Se, jeg har lige foræret to millioner af min milliardformue på en sag, som alle da må anse som en god sag.
Er man et godt menneske, fordi man opfylder de politisk korrekte kriterier for at være god?


Behøver vi overhovedet at besvare disse spørgsmål?


Ikke desto mindre findes både godhed og Det Gode. Og hvordan ved jeg det?
Det ved jeg, fordi jeg har mødt det, set det, hørt det, mærket og følt det.
Det ved jeg uden overhovedet at behøve at argumentere for det, da det er intuitivt sandt, det er apriorisk = det har altid været der, det vil altid være der, og det er en forudsætning for selve livet, givet på forhånd.


Jamen, siger nihilisten, relativisten og materialisten, det er jo metafysik, og den slags arkaisk overtro har vi jo afskaffet for flere hundrede år siden. Det har vi jo for længst dekonstrueret og socialkonstrueret påny!


Nå, det tror du. Du kan t ro om igen. Metafysikken er på vej tilbage - BigTime! Det kommer til at ramme den udbrændte nihilisme midt i panden som et missil Out-Of-Heaven, og du vil ikke vide, hvad der ramte dig.


Sandhed findes
Relativisme og politisk korrekthed er som mental syfilis, og det er nu på tide at træde hen over det. Vi må ganske langsomt ophøre med at beskæftige os for meget med relativismens, nihilismens, materialismens - og satanismens argumentation. Sandhed kan ikke erstattes af blot at skyde løgnen i sænk.


Sandhed er som Det Gode. Det er apriorisk. Det er direkte og indlysende, når vi står overfor det, og når det ligger lige til højrebenet. Grunden til, at det i den daglige virkelighed ikke byder sig til som indlysende er, at hele erkendelsesfeltet er så krafttig forurenet. Det sande er så indlysende og enkelt, at et barn, der ikke har brugt hele sin barndom på at se fjernsyn, æde slik, køre på sociale porno-medier eller er blevet fucket-up i heldagsskolen, umiddelbart erkender den og er i stand til at udtale og formulere den. Af børn og fulde folk ... Det er derfor, at børn, hvis de blev udsat for tænknings-træning og lærte sig den generelle grammatik (hvad, hvem, hvor, hvornår - de spørger jo helt af sig selv på den måde), logikken (hvorfor - vi skal bare lære de små ikke altid bare at spørge hvorfor, men at huske at spørge grammatisk), og hvordan (altid til sidst, og aldrig før det andet).


Sandhed kan defineres som egentlig viden opnået ved at stille de uopdragne spørgsmål + anvendelsen af svaret på disse spørgsmål på dit personlige og sociale liv. Sandhed er egentlig viden, der inkluderer intuition, godhed og ondskab (sandheden er ikke altid behagelig), metafysik og kærlighed. Sandhed er et håbløst umoderne begreb. Heldigvis.


Kærlighed findes
Kun via kærlighed kan dens modsætning, nihilismen, dødskulten, ondskaben, relativismen, materialismen, inhuman'ismen/posthumanismen forstås og modgås.


Vi står som menneskehed i dag overfor er fundamentalt valg. Ønsker vi at forblive med at være mennesker, eller godkender vi den globale herskerklasses intense tiltag for, at vi skal overgå til at blive umennesker, total-slaver, menneske-robotter, forbrugsgoder.


I det globalsamfund, som globalisterne er ved at indføre, findes dette fine, gamle begreb kærlighed ikke længere. Det er blevet afinstalleret lige som en række 'store' begreber i relativismens uhellige navn.


Det kan formuleres meget simpelt.


En celle i den menneskelige organisme er som et individ i et samfund. Det kan kun befinde sig i én ud af to tilstande. Enten er cellen i en tilstand af trivsel og kærlighed, eller også er den i en tilstand af frygt, kamp eller flugt. (fear-fight-flight).
Den enten visner eller velsigner. Hvad skal det være: trivsel eller trældom? Tålmod eller Talmud? Tryghed eller trængsel?


Kærlighed er betingelsesløs. Derfor kan vi genkende - og tak for det! - når mordet på kærligheden ankommer. For så stilles der altid betingelser. Der afkræves garantier. Der lægges op til handler og lokums-aftaler. Grundlæggende menneskelige relationer bliver enten politiseret, kommercialiseret eller ideologiseret.


Kærlighed forveksles med erotik, sex og forelskelse, selvom disse har meget lidt at gøre med kærlighed. En forelskelse er blot en form for mental virus. Ægteskaber, der bygger på utransformeret forelskelse og erotik har en gennemsnitlig levetid på to år. Herefter skilsmisse og jura.


Mand og kvinde findes
Her vil relativisterne straks bryde ind med sine sociale og kønslige konstruktioner og hævde, at kønnet ikke findes. Du er 'fri' for dette køn i det liberale projekt. Du kan vælge som i et supermarked, om du vil være det ene, det andet eller det 152-halvtredsindstyvende. Du er 'fri' til at være biseksuel, transseksuel, bøsse-lesbiske-homoseksuel, pædofil-seksuel, sodom-seksuel, dyreknepper-seksuel. Alt er jo relativt, intet er godt eller ondt, go-ahead-do-yo-thang!


Ligesom feminsimen var et kultur-relativistisk, designer-ideologisk projekt, således var kultur-seksualismen et politisk korrekt projekt beregnet på at destruere kønnet som sådan. In-humanisme. Efterlysning: ordentlige mand- og kvindfolk. I findes derude. I er bare lidt svære at få øje på i flodbølger af perverteret subversion, politisk korrekthed og klynkekultur.


Natur findes
Nihilisten siger: natur findes ikke. Hvis vi er nogle reaktionære fjolser siger vi - fordi nihilisten siger det - at natur findes. Men natur findes ikke, fordi et individ med et afstumpet blindspors-agtigt verdensbillede siger det modsatte. Natur findes, eksisterer, er, fordi det et givet, og fordi det findes, basta. Sagde du tautologi? Hvad rager det mig? Natur er selvbegrundende, man behøver blot at åbne øjnene og forvisse sig.


Det er godt alt sammen, siger materialisten. Men natur er stadig en tilfældighedsmaskine og ikke en organisme. Vi har sådan set allerede luret den af og er i fuld gang med at kopiere den, patentere den, forbedre den og hælde den på dåse. Selv om den er noget billigt skidt, har vi tænkt os at sælge den i dyre domme. Og så er vi ved at afskaffe det med tilfældighed, for det er noget rod.


Her tænker man: kan de ikke snart tage sig sammen - blot indenfor materialismens afstumpede spilleregler. Det ene øjeblik er maskinen fuldstændig tilfældig, muterende og kaotisk, det andet øjeblik er den åbenbart replikérbar og kontrollerbar. Nå ja, nu forstår vi! Den er tilfældig, når man afskaffer intelligensen bag skabelse og kontrollerbar, når man selv vil være den skaber, man har afskaffet. Det giver totalt mening, det køber vi med det samme ...


Fri vilje findes
Men kun i det omfang din egen lille, lokale vilje er i sync med det store non-lokale universelle vilje. Hvis du bryder denne lov, vil du være nødt til at foretage en voldtægt mod naturen - der findes! Du har for så vidt frihed til at bryde denne lov, men du har ikke frihed for konsekvenser deraf. Og konsekvenser kan i dette univers ikke afskaffes, kun udsættes.


Du kan selvfølgelig ansøge om indrejsetilladelse til et af de paralelle universer, som kvantefysik og strengteori har opfundet. Men du kan risikere at blive slemt skuffet og opdage, at konsekvens-nissen er flyttet med.


Det er altså uretfærdigt, piver liberalisten (et-to, venstre-højre sutsko), for vi mener altså, at vi har opfundet en meta-ideologi, hvor vi kan blive totalt frigjort fra hele molevitten, selv vores egen krop og bevidsthed! Til alle verdens højre- eller venstreliberale vil jeg sige: go-play-with-yourself, med eller uden sutsko. Og gider I ikke at lukke døren efter jer. Tak. Det liberale projekt er mental syfilis, og vi træder hen over det. Det er et luciferisk projekt. Og det har kun så lang tid at leve i, som Universets tålmodighed tillader. Forloren frigjorthed har overskredet sidste salgsdato og er begyndt at stinke.


Nation, race og slægt findes
Nej-nej hyler socialkonstruktivisten, for det er noget vi har vedtaget, og nu har vi vedtaget noget andet, for vi har dekonstrueret det hele. Verden er som en automobil, der kan skilles ad og samles igen, så den kører baglæns i frontgear, drejer til højre, når du drejer til venstre og starter vinduesviskerne, når du trykker på båthornet. Vi har simpelthen lavet et nysproglig køretøj, og vi synes, det er enormt konstrutivt! Vi har også nogle kolleger indenfor kød-mekanik, der har lavet en ged, der producerer edderkoppespind og en malkeko med 28 patter og lynlås.


Nej-nej, hyler global-konstruktivisten, for nationer er roden til alt ond, da de har det med at beskytte de mennesker, der er født der (natio: fødsel), og det mener vi, er uhensigtsmæssigt, når vi skal have adgang til dem. Så vi har i stedet et globalt tilbud, du ikke kan modstå. Det hedder Agenda 21 og den Globale Landsby. Alle nationer er opløst, og Verden er blevet fri (læs: frit tilgængelig).


Nationer findes herefter ikke, for du er født i en Verden, hvor alle er lige og derfor født til ligegyldighed.


Racer findes ikke, lige som kulturer og historier ikke findes, for vi er alle lige, udtværede og leverpostejfarvede blandingsprodukter (smørbare som Morgensol og Kærgården). Vi har i diversitetens navn destrueret egentlig diversitet. Det giver god mening, gør det ikke?
Slægter og familier findes ikke. Altså forstå os ret: vi i de særlig betydelige familier findes selvfølgelig, men det skal ikke forhindre din slægt og familie i at være afskaffet. Og hvis I brokker jer, sender vi satanædeme en statsautoriseret feminist efter jer! Så kan I lære at opløse jeres latterlige familier, når vi be'r om det.


Historie findes
Det gør den, fordi den er lagret i Det Store Arkiv. Dette Arkiv kan aktiveres, med det rette login og password. Du har mulighed for at oprette en profil og lære dig selv søgeredskabet til kartoteket. På det rette tidspunkt vil du modtage oplysninger fra ... Universet. Hverken mere eller mindre.


Historie er ikke det samme som historieskrivning. Denne skrives af skriverkarle - skriver I karle! - der er bestilt til at skrive noget, der kan blive gangbart og spiseligt. Historien, derimod, er menneskehedens hukommelse. Globalisterne har den mening = illusion, at de definitivt kan lukke ned for Arkivet, men de har ikke forstået, at Universet har et fraktalt-holografisk backup-system, der ikke kan hackes.


Når globalisterne om kort tid forsøger at lukke ned for Internettet, så vil de befinde sig i en besynderlig og for dem rædselsvækkende situation. Internettet går off-grid, pier-to-pier, og tilstrækkelig info er sluppet ud til at nakke dem.


I kan ikke destruere vores fælles historie. Hør lyden af det missil, I sendte rundt om horiksonten. Det vender et sted derude. Der er en mistænkelig pause med stilhed. Det har modtaget et nyt signal og søger dermed et nyt mål. Se jer selv i spejlet. Det er tegnet et kryds i panden på jer. Hvor kom det fra? Målsøgende missiler kan godt lide den slags krydser.


Gud findes
Det måtte komme, her kommer det.
Gu' gør det ej, snydt igen!


Den suveræne skabende og opretholdende intelligens, der rydder op efter sig selv - ofte forvekslet med destruktion - kan ikke bevises.
Den kan omtales, sandsynliggøres, tilnærmes, hvis du er til den slags.
Den kan tilbedes, ophøjes og dyrkes, hvis du er til den slags.
Eller den kan benægtes - hvorved du bekræfter den, idiot! ... ateister er de mest religiøse mennesker på Jordens overflade. Hvis du er til den slags.


Gud er Universets essens, Væren som Væren. Væren kan kun fattes gennem væren.
Gud er al viden. Viden som viden. Viden kan kun fattes ved at vide.
Gud er kærlighed. Kærlighed som kærlighed. Kærlighed kan kun opleves via kærlighed.


Væren Viden Kærlighed
Sat Chit Ananda


Nej, nej og atter nej! hyler nihilisten.
Desværre, svarer Universet (dets tålmod var opbrugt).
Vi har hørt tilstrækkeligt på det mentale syfilis, og nu træder vi hen over det. 

Dette og meget mere findes.
Sandhed findes omend løgn findes til hobe.
Virkeligheden virker, omend Verden vakler. 

* Filosofisk fodnote. Da Nietzsche blev citeret for at 'Gud var død', blev han ikke forstået. Han lovsang ikke nihilismen, han forudså dens kommende overtag i en materialistisk verden. Han havde forstået det 20. århundrede allerede inden det startede. Det var MENNESKETS åndelige død, han proklamerede. At han så ikke brød sig synderligt om Jahweh, guden med de to ansigter og diagnosen bipolær stjernepsykopat endsige den slavefilosofi, der var designet til hans ære, er så en anden historie.

____________


Edit: se også Vidste Du?

Manifest om Det 21. Århundrede

 af morton_h, the blogger

De dårlige undskyldningers tid er forbi

De store uimodsagtes løgnes tid er forbi

- når sandheden skal siges

De falske ideologiers og designerreligioners tid er forbi

Oligarkernes og ågerkarlenes store illusionstid er ikke længere punkterfri

Der er endnu ingen, der har opdaget det

- ikke løgnerne, ideologerne, præsterne og oligarkerne

Tider med fri bar og tornerosesøvn er forbi

Tider med godnatnistorier for det historieløse menneske er forbi

- for længst og forgangen

Tider med overgivelse af manges ansvar til få udvalgte er forbi

Tider med syngen i kor med bind for øjnene er forbi

Der er ikke så mange, der har opdaget det

- ikke de sovende, de historieløse, de uansvarlige og de opstemte korsangere

Henvisning til lykkelig uvidenhed hører nu til blandt dårlige undskyldninger

Fjernsynskiggernes meningsdannelser er irrelevante

- for resten og for evigt

Ordet stemmeurne indeholder lugten af lig

Deltagelse i psykopatiske nationers krigshandlinger er en deltagende forbrydelse

- medmisbrugeren er ligeså god som misbrugeren, kolportøren er lige så god som aktøren

Der er kun få, der har opdaget det

- ikke uvidende, fjernsynskiggere, stemmekvæg og medmisbrugende hæler-nationer

Det er tid til at smide fladpandede fladskærme til storskrald

Det er tid til at genoptage de samtaler, der blev afbrudt af ligegyldigheder

- dengang i forrige århundrede

Det er tid at lufte alle møghunde, skabsskeletter, surt undertøj og hænder, der blev vasket

Det er tid til at gøre det, der er ævlet om i fire menneskealdre

Det er ikke alle, der har opdaget det,

- ikke fladpanderne, ligegyldighederne, skeletterne og ævlerne

Vi har levet i tider, hvor dumhed gik amok, hvor visdom gik på stand-by, i kloster eller på pension, hvor ansvar gik på kompromis, og hvor Verden gik i stykker, i stok eller bare ad helvede til
Vi har levet i tider, hvor psykopater har fået den længste line, og hvor psykopatiens håndlangere mente, at de udførte hæderværdigt arbejde
Vi har levet i tider, hvor Fanden hyttede sine og hvor forvirringsfilosofier, fjendebilledgallerier, finanssvindlere og folkeforførelser var de facto færdigt arbejde og fint i kanten
Vi har levet i tider, hvor folkemord blev kaldt frelse for de forfulgte, hvor en despot blev kaldt en demokrat, og hvor lort blev kaldt for lagkage.

Tiden er nu kommet, hvor den ideologiske fødekæde fra forrige århundrede har nået sidste holdbarhedsdato

- der sælges billigt ud for tiden

Tiden er kommet, hvor parolerne har samme akustiske efterklang, som når man råber ned i en tønde

- inden man kaster op over stanken dernede

Tiden er kommet, hvor de rettroende hægter sig selv af togstammen

- og bliver stående tilbage på sporet i et øde landskab som museumsstøtter over dengang, de heller ikke anede, hvor toget gik hen

Tiden er kommet, hvor det er irrelevant at sidde i en forsamling og råve kapitalist!

- uden at fatte, at det ikke er kapitalisme, der råves efter men alt det, der blev udeladt i det politisk korrekte ordforråd

Råverne har ikke opdaget, at de er irrelevante ekkoer i en tom hal på en for længst nedlagt klichéfabrik

Der er ikke længere tid til koldkrigerier, kulturfascisterier, kommisærer, korrektheder, kommunistflirt, kønskrampe, kapitalfims og klimasvindel

Der er ikke længere tid til sofisterier, socialromantik, småsnakkerier, senstalinisme, stik-i-renddrenge, stupiditetsfabrikanter og salgsagenter for senile skolesystemer og sovesale

Der er ikke længere tid til uhæderlige udbydere, ulden udenrigspolitik, uvidende undervisningsministre og andre udpinte undulater

Der er ikke længere tid til røvslikkende relativismer og reaktionære radikalismer – der er ikke plads til flere 'ismer og mere skrumpehjevirksomhed

Det er på høje tid, at det tænkende segment prøver at tænke (noget helt nyt)

- og anskaffer sig et middel mod intellektuel impotens

Det er på høje tid, at det herskende segment kaldes til ansvar for det seneste århundredes mangel på samme

Det er på høje tid, at giftblandere, hofsnoge, folkemordere, ågerkarlei jakkesæt og falske profeter får hevet bukserne ned og jakkesættet op om ørerne

Det er på høje tid, at neolingvistister får en mikrofon op i røven

- siden der kun kommer lort ud af munden på dem

Tiden er kommet til seriøse samtaler, silkeveje, sandhed og storsind

- Stormagtens storhedstid er omme

Tiden er kommet til hjemmearbejde, husflid, håndværk og hæderlighed

- præfabrikanternes tid er omme

Tiden er kommet til tænkning, tale, troværdighed og transpartiske tiltag

- reaktionismens barnagtige rød-blå tid er omme

Tiden er kommet til revision, ransagning, rengøring og rodfuldhed

- historieforfalskernes tid er omme

Der er ingen tid at spilde: den store molokmaskine er igen kørt ud af garagen

Det er tidsspilde at lukke munden på de, der ikke stryger med hårene

Det er på ingen måde for tidligt at tage temperaturen på ordet

Tiden er løbet fra tidsspilde

Det er nu, der faktisk er nogen, der har opdaget det

Det er nu, de opdager, at de er opdaget

Det er nu, vi opdager, hvad der er gammelt under Solen

Det er tid – mød til tiden!

De sagde, ...

af morton_h, the blogger

De sagde, at ordene var blevet for store,

og at vi ikke længere skulle bruge dem.

De sagde, at de havde nogle nye ord til os.

Sandhed var ikke længere sandhed.

Der fandtes ikke længere sandfærdighed,

og derfor fandes der ikke længere falskhed.

De skænkede os releativt og korrekt.

De sagde, at ondskab ikke længere var ondt.

Det kom an på.

Så længe man var korrekt, kunne man ikke være ond.

Hvis man ikke var korrekt, var man bare ukorrekt.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at godhed var afskaffet til fordel for korrekthed.

Gode nyheder fandtes ikke længere.

Der fandtes nyheder, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at kunne li dårlige nyheder.

Således slap vi af med godt og ondt.

De sagde, at værdier var uden værdighed,

og at vi trygt kunne give alt til dem.

De sagde, at de havde et stykke papir til os.

Ære var ikke længere ærværdigt.

Der fandtes ikke ærbarhed, der fandtes ikke ærlighed.

Man kunne ikke længere komme til ære og værdighed.

De skænkede os ligestillet og kollektiv.

De sagde, at løgn ikke længere var løgnagtig.

Det kom an på, om løgnen var ædel.

Så længe den blot var ædel, ville den beskytte os.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet ædel var afskaffet.

Historie fandtes ikke længere.

Der fandtes historier, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at elske historier om dem.

Således lagde vi fortid og fremtid i velsignelsens glemsel.

De sagde, at mennesket var uden køn,

og at børnene tilhørte en større sag.

De sagde, at familie var et ukorrekt ord.

Skønhed var herefter uskønt.

Der fandtes ikke længere harmoni,

og derefter var dissonanser altid dybe og farlige.

De skænkede os opgør og installation.

De sagde, at mennesket ikke længere var født et sted.

Det kom an på.

De havde opfundet den store frihed.

De skænkede os nationernes forening.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet nation var afskaffet.

Pligt fandtes fandtes ikke længere.

De skænkede os rettigheder.

Således slap vi for retfærd og samvittighed.

Således blev vi nye borgere i en ny verden.

De sagde, at viden ikke var nødvendigt,

og at vi trygt kunne tro.

De sagde, at en ny tro var ankommet i stedet for den gamle.

Føde var ikke længere næring.

Der fandtes kun næringsliv, haller, forarbejdning, distribution og forbrug.

Til gengæld lærte vi smage og lugte fra fjerne lande og steder,

inden vi tømte det store røvhul i det store lokum.

De skænkede os e-numre, plastik, supermarkeder og hurtigmad.

De sagde, at natur ikke længere var naturlig.

Det kom an på.

Den gamle natur var snavset, farlig og ustabil.

De sagde, de havde en maskine, der kunne gøre alting stabilt

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at den hele tiden sprang i luften.

Krig fandtes ikke længere.

Fred fandtes ikke længere.

Således blev vi tilskuere i et stort teater.

Således slap vi for at deltage i besværlige beslutninger.

De sagde, at mennesket var en maskine,

og at maskiner var menneskelige.

De sagde, at et nyt og bedre væsen var på vej.

Tanker var ikke længere tænkte.

Følelser var hverken kærlige eller vrede.

Kroppe var ikke længere fartøjer for sjæle, men reservedelslagre for patentbureauer.

De skænkede os digitalt, mobilt og modificeret.

De sagde, at himlen ikke længere behøvede at være blå.

Det kom an på.

Skyerne var rettet ud, så de ikke behøvede at rode rundt mellem hinanden.

Floderne var rettet ud, så de ikke behøvede at tage en omvej.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over stanken.

Sundhed og sygdom fandtes ikke længere.

Der fandtes symptomer, behandlinger og medikamenter.

Således lærte vi at skrante på afbetaling.

Således beroligede kunne vi lægge os til at dø i god tid.

De sagde, at vi havde brug for deres hjælp,

og at det ikke kostede noget særligt.

De sagde, at vi kunne tale om det en anden gang.

Bøger og biblioteker var ikke længere nødvendige.

Der fandtes i stedet twits, likes, txts og verbale granatsplinter fra cognitive fragmentationsbomber.

De skænkede os Disney, Hollywood og crisis acting.

De skænkede os fjernsyn, Facebook og reality.

De sagde, at terror ikke længere var terror.

Det kom an på.

Der var god terror og ond terror.

Den gode terror var blot for vores egen forståelses skyld. Det måtte vi forstå.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

hvis det var svært at kende forskel.

Samtale fandtes ikke længere.

Der fandtes slogans, soundbites, headlines, copy-pastes.

Således frataget besværet med at føre samtaler, lytning, kvalificeret meningdannelse og velformulering.

Således svævende i en WordCloud af lyksaligt nonsens.

De sagde, at Jorden var flad,

og at den var rund.

De sagde, at nu var den flad igen.

Kosmos var ikke længere nødvendigt.

Der fandtes månerejser på fjernsyn.

De skænkede os matematiske genier og guds-partikler.

De skænkede os et nyt klima med evig vinter og sommer.

De sagde, at månen ikke længere var lavet af grøn ost.

Det kom an på.

De skænkede os den store relativitet til at holde den lille med selskab.

De glemte at sige, at Newton havde svært ved at få den op at stå

- en bivirkning ved tyngdekraften.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

hvis Universet opførte sig som en dampmaskine fra 1876 ... 54321zero.

Sjæl, ånd og bevidsthed fandtes ikke længere.

Der fandtes kun en materiefabrik, der fremstillede biprodukter.

Således nedsænket i materiens strenge lov 
kunne vi have valgt at gå i den strengeste af alle skoler med de højeste udmærkelser.

Således bedraget af materiens tilsyneladende fuldkommenhed 
valgte vi materien som endestation fanget i oversættelse.

Således.

De sagde … Hvad sagde vi?