Verdens Undergang i 3 versioner

af morton_h, the blogger

 
Der har i lidt over 10 år kørt et spinn i popkulturen om Verdens undergang. Nogen har opsnappet et rygte om Mayaernes kalender. Datoen er ifølge historien sat til 21 december 2012. Det er lige om lidt.

Historien, der for øvrigt ikke er ny, fortæller meget lidt om mayaer, en vis kosmisk kalender og en profeti om Verdens undergang. Til gengæld fortæller den en hel masse om det tankesæt, vores åndskultur er blevet fodret med i over 2000 år. Det kaldes eskatologi. 

En eller anden syg Hollywood-instruktør med højeste gage fantaserer om udslettelsen af Paris.
Har han og hans jødiske kolleger læst for meget Armageddon, Gog og Magog og Åbenbaringen?

 

Første version - popkulturen
At verden skulle ende med et brag er lige så stor en tåbelighed, som at Universet skulle være startet med et brag kaldet BigBang. Som en tysk atomfysiker - og med ham mange af hans yngre generation - har udtrykt det: 'das Urknall' siger mere om de mænd, der har opfundet begrebet end om Universet. Disse typer kan simpelthen godt lide sprængstoffer, krig og ødelæggelse, og det er lykkedes dem at opbygge en hel civilisation omkring denne lidenskab. Eller skulle man måske sige: deres traume og ulyksalige drift mod at gen-traumatisere. Det er astrofysikkens form for socialdarwinisme. BigBang burde snarere hedde det store videnskabelige GangBang. Ikke overraskende elskede den katolske kirke teorien, for den mindede i betænkelig grad om 'Fiat Lux' fra Genesis - lad der blive lys.

Som alle gamle folkeslag overalt på jorden - og i øvrigt vore egne forfædre - så mayaerne tiden som cyklisk. Den eneste åndskultur, der nogen sinde har set den som lineær med en pludselig begyndelse og en abrupt slutning er den Jahwistiske tros-cirkel, altså jødedom, kristendom og Islam, de tre abrahamiske religioner. Man kunne påstå, at de ikke danner en livskult, men en dødskult i deres forelskelse i den totale udslettelse, som de nærmest med erotisk forventning imødeser. Fænomenet går også under navnet den Saturniske Kult - Saturn/Satan. Denne kult frygter mørket og dyrker lyset. Problemet er, at frygt avler ondskab. Ikke omvendt. Listen over både frygt og praktiseret ondskab i over 2000 år er mildest talt ubeskrivelig.

Der er INTET, der tyder på, at den højkultur, der opstod i Sydamerika med olmekere, toltekere, aztekere og mayaer og alle de andre præ-columbianske kulturer havde nogen som helst fortælling om en pludselig begyndelse og en abrupt kataklystisk, eskatologisk, armageddon-apokalypse, hvor det hele på en vis dato går ad helvede til. Det ville ligne dem meget dårligt. De havde derimod en opfattelse af cyklisk tid og store kosmiske hjul, der drejer. En gang imellem siger tandhjulene så klik, og klokken slår. Der sker sammenfald af store, mindre og små cykler, der er noget der falder i hak. Der kan også springe en gnist, gearskift kan kræve visse anstrengelser. Der kan ske resonnans, og resonnans er vibrationer, rystelser. Men urværket går aldrig i stykker, og måden som popkulturen har fået denne ret fantastiske fortælling om uret, der siger klik til at blive datosætningen på apokalypsen som beskrevet i Johannes Åbenbaring er både irriterende og klamt.

Mayaernes verdensbillede delte de med de andre kulturer, der var samtidig, før eller efter dem. Det findes i andre indianske kulturer (Peru, Hopi), det findes i den ældgamle vediske kultur, i den gamle kinesiske, i den sumerisk-babylonske, den ægyptiske, de afrikanske kulturer. Den fandtes hos nordboerne, hos steppefolkene mod øst og inuitterne mod nord, i vandringskulturerne, der befolkede det, der senere blev kaldt Europa. Den absolut eneste kulturkreds, der synes at fornægte dette verdensbillede, og i øvrigt fornægter naturen og dermed de solare, planetare og galaktiske bevægelsers tid, er den kultur, som vi kender som kristendommen og andre bedre kender som jødedom eller Islam. Altså vores tidslomme af en kultur.

Så hvad handler hele spinn-off'et med Verdens Undergang om? Det handler om det, der i psykologien kaldes en projektion. Vi overfører vores forståelse af verden på alle andres forståelser af verden og tillader os at mene, at alle disse andre til alle tider og på alle steder nødvendigvis må mene ligesom os, lide af de samme begrænsninger og nyde de samme lyksaligheder som os. Andet er utænkeligt. Kristendommen - erstat efter behag med jødedom og Islam - er en på én gang etno-fobisk og tempo-fobisk kultur. Vi skal ifølge kristendomme være bange for dem 'derude' og dem, der var engang, de vantro (dem, der ikke er som os) og hedningene (dem, der var engang). Kristendommen har landsforvist folk til 'derude' og 'dengang'. Der er gik på et historisk tidspunkt to store mentale jerntæpper ned: det rumlige og det tidslige.

I det 14. århundrede sejlede nogle skibe af sted over Atlanten. De var på ingen måde de første, der tog turen - selvom det var det, vi lærte i skolen. Både fønikerne, romerne, waliserne og nordboerne var der før Colombus. Men skibene bragte i det 13 århundrede mange ting med sig hjem, hvilket også var hensigten med togtet. I bund og grund var det et imperialistisk plyndringstogt og dermed ikke et specielt charmerende projekt. Deltagerne i projektet var på ingen måde heltemodige. De fleste af dem var totale idioter og brutale bæster, der ødelagde værdifulde ting, hvor de kom frem. De myrdede, plyndrede, voldtog og urinerede på de nedbrændte rester af deres destruktive orgie. Men missionærerne og især jesuitterne var ikke idioter. Man kan sige andet om dem, men de havde øjne og ører med sig. Nogle af dem hjembragte en aftegning af et kort/en kalender, som de fandt, og som kirkens ledelse i Rom fandt interessant. De så paralleller mellem dette kort/kalender og den kultur, som var grundlaget for den kristne kultur: den ægyptiske. Dette kender de kristne generelt ikke ret meget til, da de altid har fået fortalt, at kristendommen er vældig unik, og at man har opfundet alting selv. Kun inderkredsen var klar på den underliggende struktur. Jf. D.M. Murdoch, der i bindstykke værker spækket med tonstung bevisførelse har pillet solkulten/kristendommen fra hinanden og vist, hvordan det, som de kristne har kaldt hedenskab er netop det, de selv prædiker. Alt er second hand vare, et opkog, en genfortælling with a twist. Intet what-so-ever er originalt.

Ligesom den katolske kirke fladgjorde jorden, så udlinede den tiden. Cyklisk blev til lineær. For enden af jordskiven var der et stort frygteligt hul, hvor sømændene bliver spist af søuhyrer. Det var i hvert fald den godnathistorie, de valgte at fortælle de uvidende masser - mod bedre vidende. For enden af tiden var der et stort frygteligt hul, hvor menneskeheden blev opslugt af intetheden, når Jorden gik under (bortset fra de ganske få retfærdige, der blev frelst). Læg mærke til fællesnævneren: frygt. Det ene skrækscenarie forhindrede folk i at bevæge sig ud, hvor de kunne opdage, at verden ikke var, som man sagde og møde mennesker, der ikke lignede os. Eller rettere lignede os. Det andet andet skrækscenarie forhindrede folk i at vide, disse folk, der lignede os, havde en fælles fortid og historie.

Katolikkerne skyndte sig, ligesom de havde gjort helt tilbage i romersk tid, at stuve de stjålne og kopierede kort, kaldendere, bøger og kunstgenstande ad vejen, så ingen skulle komme i nærheden af dem og blive kloge på dem. De afbrændte som bekendt et utal af biblioteker og bøger fra antikken - ligesom nazisterne og kommunisterne - efter at have fjernet de vigtigste bøger forinden. Agendaen er romersk: destruer og stjæl alt af værdi, kulturelt og materielt. Romerne havde i virkeligheden ikke selv en kultur, de var nødt til at stjæle sig til den.

Dette er konteksten for forståelse af det neo-mytologiske spinn-off på mayakalenderen og Verdens Undergang, som har svinet pop-kulturen til i 10 år. Hvis man virkelig vil vide, hvad denne mayakalender handler om, bør man læse bøger skevet af John Anthony West, en mand, der har studeret fænomenet i over 30 år. Det er meget spændende, men det har bare intet med Verdens Undergang at gøre.

Anden version - de astronomisk realiteter

Dette er en ganske anden historie, og det har alle de gamle kulturer også en hel masse at berette om. Lytter vi så, eller ryster vi blot på hovedet af deres overtro og uvidenhed? Det sidste gjorde/gør det kristne, og vi lærte det af dem, vi er deres efterkommere, også dem, der ikke bekender os længere, for tankesættet er under huden, det er paradigmet. Designerne af denne religion vidste det, men deres efterkommere aner ikke, at historien om syndfloden allerede eksisterede overalt i verden, før kristendommen blev skabt. Det er simpelthen en fælles menneskelig beretning fra ALLE kulturer om en hændelse i forhistorisk tid. Husk: ifølge de kristne er verden/historien kun 5000 år gammel, så vores egentlige historie er altså for-historie.

Denne hændelse var ganske overvældende og fik afgørende betydning for eftertiden. Der var ifølge beretningerne - som der ikke er belæg for at afvise, siden de er så totale og alle steds-tids-nærværende - ikke tale om den totale udslettelse. Ellers kunne efterkommerne jo ikke fortælle og senere skrive om det. Der var tale om en katastrofe, ikke om en udslettelse. Hvad den helt nøjagtig skyldtes, står ikke klart. Der kan gættes kvalificeret om solare fænomener, solstorme, flodbølger, nedfald fra kometer, rokering af de solare himmellegemer (Velikovsky) eller udefra kommende galaktiske påvirkninger (impacts fra supernovaer). Der findes også en meget interessant teori (Yukteswar, Crutenden), som er særdeles plausibel, om at Solen er en del af et binært solsystem, hvor den roterer i eliptiske cirkler om stjernen Sirius (vor nærmeste stjerne/sol) i cykler på 24.000 år. Det er ved at gå op for astro-fysikere, at alle solsystemer i Universet er binære - det er bare ikke ankommet til vort system endnu... Men det forklarer rent faktisk det besynderlige fænomen, at Sirius aldrig flytter sig i forhold til jordens synsfelt men langsomt vandrer hen over stjernebillederne (hundestjernen vandrer). Alle gamle kulturer kendte til Sirius, og havde et særligt forhold til den.

Katastrofen som en kosmisk/planetar event svarer i langt højere grad til nordboernes begreb om Ragnarök, hvor himmelegemerne går bersærk og bekriger hinanden. Det kan stærkt anbefales at se myteforskeren David Talbott's fremragende introduktion til Det Elektriske Univers i filmen Symbols of an Alien Sky.

En del af miseren med pop-kulten omkring mayakalenderen og Verdens Undergang er, at ingen studerer den virkelige mayakalender og verdens virkelige gang (ikke under-gang). Al seriøsitet og viden bliver fucket-up i smørede grin over pop-kultens idioti (så meget har man dog fattet) og det new-age-flip, der udspiller sig.

Og mens de smørede grin så udspiller sig '... og har du hørt, at verden går under på fredag, hø-hø-hø', så henligger hele den vestlige kultur og dens borgere i dyb glemsel og imbecilt vacuum mht. særdeles skræmmende og særdeles reelle fakta, som vi alle rent faktisk burde være bevidste om. I 1859 udspillede sig det, der er kaldt en Carrington Event. Solen gennemløber visse cykler - og de er i øvrigt fuldstændigt kortlagt og forudsigelige - som betyder meget stor sandsynlighed of CME'er, hvilket er en gigantisk retningsbestemt udladning fra solen, en geomagnetisk storm. Denne udladning består af et elektrisk felt, der som i 1859 smadrede alle elektriske installationer på den ene hemisfære af kloden ved en solar superstorm. Det betød, at alle telegrafstationer blev ødelagt.

Her kan personen med hang til smørede grin, som ikke har fattet sagens alvor, så sige, hø-hø-hø, så gik telegraferne ned, og hvad så? Datidens samfund var kun 1% afhængig af elektricitet. Vor tids samfund er 99,9% afhængig af elektricitet. Så hvis du har tid, nosser, ansvar, interesse, intelligens, osv. til gennemtænke scenariet, så er du hermed parat til at tørre dit smørede grin af. Der findes ca. 300 atomkraftværker i Vesten, alle sammen uden reservegeneratorer, og særlige relæer, der kan udmanøvrere en superstorm fra solen. Altså total nedsmeltning = Tjernobyl + Fukushima x 100. Hø-hø-hø... Ingen politiker har fattet en noget af dette, ingen har sat noget i værk, selvom de både kunne og burde. I USA er man så småt begyndt at tale om det, men først i 11 time og ikke tidsnok til, at det slår igennem

Astro- og geo-fysiske institutioner og deres videnskabsfolk er lige for tiden yderst bekymrede. Solen opfører sig særdeles mærkeligt. De har aldrig set noget lignende. NASA giver en prognose om, at foråret 2013 står til at blive den periode, hvor sandsynligheden for superstorme er størst i historisk tid. Det eneste springende punkt er, om Solen har tænkt sig at udsende en CME i retning af Jorden eller i retning af en anden planet eller bare ud i verdensrummet. Det er solar russisk roulette.

Og har solen så tænkt sig at bøvse d. 21 december 2012? Selvfølgelig har den ikke det, fæhoved, hø-hø-hø! Den disneyficerede, hollywood'ificerede underholdnings/skræmmekultur er direkte medvirkende til, at menneskeheden snorksover i timen. Der er en afgrund mellem det smørrede grin og den særdeles virkelige virkelighed, der ligger og lurer derude, en virkelighed, som vi kunne have taget effektive forholdsregler imod, men som vi har forsømt. 

Den 21. december er solhverv, stupid! Solhverv er et ritual om årets mørkeste tidspunkt, hvor man fejrer solens (Jes på græsk er sol, deraf Jesus) død, nedgang til dødsriget i tre dage, tilsynekomsten af Sirius' bælte og de tre stjerne på den sydlige himmel (de tre vise mænd) og genfødsel. Nej, nu er jeg forvirret! Er det ikke det, de kristne fejrer til påske? Svaret er, at jul og påske er blandet grundigt sammen, og at de kristne også her fik noget galt i halsen. De 'hedninge', som de stjal ritualerne fra, fejrede årets begyndelse ved forårsjævndøgn, der er den kristne påske. Men de gamle vidste, at solen nåede sit nulpunkt, hvorfra den begyndte at vende tilbage. Og så åd de sig i øvrigt en pukkel til, da alle afgrøder på dette tidspunkt havde nået der optimale modning og lagring, og kroppen havde brug for sul til at modstå kulden og mørket.

Tredje version - en syg mands hjerne

Der er altså de gamle kulturers cykliske verdensbillede. Cyklisk er planetært, solart og galaktisk. Deres 'guder' var himmelske hændelser. De havde en sikker og forbløffende astronomisk viden, hvor end de så havde den fra. Den præcision, hvormed mayaerne beskriver cyklerne, den store 'revne' og den galaktiske udligning er ret beset fantastisk og fortjener langt mere bevågenhed end popkulturens hø-hø, har du hørt at idioterne mener at, ... Deres fortælling om tidens cykler siger, at en af disse lige nu har nået sin slutning. Deres opmærksomhed mod solen og dens regelmæssige bevægelser var meget skarp, og vi kunne lære noget af dem. I stedet ævler man om menneskeskabt global opvarmning og CO2 som giftstof og deraf følgende påskud til beskatning.

Der er dernæst den historiske relative undergang, der næsten smadrede alt liv på jorden, og hvis årsag er uklar men indenfor et mulighedernes felt. Til gengæld er vi nogenlunde sikre på, at denne relative undergang traumatiserede menneskeheden i en grad, så vi blev et voldeligt (psykopatisk) kollektivt væsen, der er blevet den værste fjende for os selv.

Der er til sidst den mest skræmmende, hvilket har at gøre med den foregående. Det drejer sig om den traumatiserede, voldelige, psykopatiske elite, der regerer over den kollektive menneskehed. Deres apokalypse er den, der står på tegnebrættet, i drejebogen OG på ønskelisten. De mener, helt seriøst, at et apokalyptisk scenarie er i deres interesse. De gør ALT for tiden for at få dettetil at finde sted. Deres apokalypse er hvad-er-der-i-den-for-os-apokalypsen. Det er en baglæns profeti. Alene i USA er de fundamentalistiske semi-zionistiske, fanatiske grupper med stor finansiel og politisk indflydelse på landets politik af den ganske sikre opfattelse, at man bør hjælpe Vorherre lidt med at gennemføre Armageddon.

Denne særdeles unaturlige og særdeles iscenesatte event har mange navne. WW3 (tredje verdenskrig) er et af dem. Og Tusindårsriget, der skal komme bagefter, hedder NWO (New World Order) eller Agenda 21. Den amerikansk-britiske-zionistiske elite har store planer om at indlede et rædselsscenarie udfra deres århundredgamle dogme om at erobre 'The Heartland' (Halford McKinder), dvs. hele regionen fra Europas grænse gennem Centralasien og til Kina (Eurasien). Den magt, der dominerede dette bælte, ejede verden. Dette er den transatlantiske elites hoveddogme. Derfor smadrede de Libyen, smadrer nu Syrien, forbereder sig på krig med Iran, er i gang med at drone Pakistan, fører vejrkrig mod Kina, opruster militær tilstedeværelse i havene syd for det eurasiske landmassiv. 

For nylig har et fremstående medlem af den israelske regering udtalt, at europæerne bør huske, at Israel har over 300 nukleare sprænghoveder og at sagtens kan vendes mod Europa, så hvis europæerne ikke opfører sig, som de får besked på ved fx. at lægge israelerne forhindringer i deres aggressionspolitik mod deres naboer - Iran står øverst på ønskelisten - så vil man ikke tøve med at fyre dem af! Det har manden sgu sagt!!

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er disse psykopatiske typer, frygtens sælgere, der har skabt hele spinn-off'et omkring mayakalenderen og verdens undergang. Skræmmeeffekten har simpelthen været uimodståelig for dem, jf. deres lange erfaring med at skræmme livet af folk for at få dem til at kaste sig i deres arme.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg - og jeg tror, der er mange med mig - der glæder sig til at få overstået hele mytemageriet om 21. december 2012, så vi kan slippe for at høre på alt det vrøvl. Men det springende punkt er herefter, om menneskeheden siger hø-hø-hø! og lægger sig til at sove igen - for pludselig at vågne op med bukserne nede en forårsdag i 2013, hvor lyset går ud og panikken breder sig? Eller om israelerne har tænkt sig til at bruge juleferien til at starte en storkrig. Eller om den højteknologiske elite har virtuel power nok til at iscenesætte en alien invasion som en holografisk Hollywood-show med globale subwoofere som surround-sound induceret af teknologi, de for 100 år siden stjal fra Nicola Tesla og siden har videreudviklet på.

Det eneste, der muligvis afholder den eugeniske elite fra at iværksætte den iscenesatte Armageddon - for de har INGEN skrupler med det i øvrigt, hvilket de har bevist til fulde - er, at deres egne børnebørn også omkommer. Da man i 90'erne stoppede de underjordiske atomprøvesprængninger, skyldes det, at en geofysiker kunne påvise, at jorden var ved at revne indefra, og at et vist antal yderligere sprængninger ville forvandle den til et nyt asteroidebælte. Helt seriøst!

Alt dette viser, hvor hele den eskatologiske tanke om Jordens Undergang egentlig stammer fra. Den stammer fra en syg mands hjerne, hans perverse dødsfantasier/dødsdrift og hans ønske om, at hive resten af menneskeheden ind i sit syge hoved. Måske vil Dommedag vise sig at være den afgrund, der åbner sig for den syge mand, når det står klart, at hans fantasi ikke længere er bæredygtig, fordi den ikke længere købes, understøttes og repeteres til bevidstløshed af mennesker. Med andre ord: at den byggede på en kulturel livsløgn.

EU, Holocaust og tilbagevenden til det arkaiske

af morton_h, the blogger

Et indlæg i Dagbladet Information starter med følgende konstatering:

Mens der er uenighed om, hvorvidt dansk deltagelse i EU’s banktilsyn kræver en folkeafstemning, så lyder vurderingen fra eksperter, at ét er jura, noget andet er politik og økonomi. Og de forhindrer, at der nogensinde kommer en sådan folkeafstemning.

Det er sådan, EU-maskinen opererer. Man konstaterer, at dette - fx. banktilsyn - er alt for svært for de dumme borgere at beskæftige sig med, så derfor mister de retten til demokratisk indflydelse på emnet. Man okkultiserer emnet ved at overkomplicere det. Man indhyller det i teknikaliteter. Man dænger tonsvis af bureaukratisme hen over emnet. Man omgår og afmonterer på denne måde demokratiet. EU er ikke en demokratisk mega-institution, EU er et post-demokratisk teknokrati og dermed et blødt despoti.

Mens suverænitetsafgivelse til EU's banktilsyn på denne måde løftes over tærsklen af potentiel modstand frem mod godkendelse og implementering - altså uden at andre end teknokraterne og de halelogrende nationale politikere har godkendt noget som helst - så smutter hele pakken stille og roligt med ind af bagdøren. Det hele var fra starten en trojansk hest.

Planen/katten er sådan set ude af sækken: EU som økonomisk-politisk union/Superstat beregnet på endelig implementering i foråret 2013. Det er alt sammen beskrevet i EU's køreplan, deres såkaldte 'road map'. Folk bliver ALDRIG spurgt om, hvorvidt de synes, det er en god ide og hvorvidt de er villige til som borgere af ofte AL suverænitet til det dysfunktionelle monsterorgan, som de ikke forstår og ikke har tillid til, varetager deres interesse. Det gør det heller ikke.

Som man råber får man svar. 'I vil da ikke beskæftige jer med banktilsynsteknikaliteter, vel? Det tænkte vi nok, for I kan jo ikke en gang stave til ordet. Så kan vi altså godt indføre EU-superstaten.' Denne logik/retorik og praksis har mange navne. Et af dem er 'post-demokrati'.

Dette er en særlig form for perverteret logik og bondefangeri. EU er overhovedet ikke svær at forstå. Det er blot endnu en klon af det Romerske Imperium. Det er elitens europæiske organ for verdens største udplyndring og underkuelse af deres uduelige, ubrugelige og snart undværlige undersåtter. Hvad EU forklæder sig som, er til gengæld svært at beskrive, for det morfer hele tiden, det siver ind overalt og især: det har mange og uigennemskuelige lag.

Simpelt <> kompliceret

• Det første lag er det yderste lag. Det er bedragerisk og er beregnet på dig og mig og alle de andre uvidende fjolser. Det er peptalk, skåltaler, glittede papirer og ambitiøse hensigtserklæringer.
• Et andet lag er beregnet på dem, der tror på sagen, de naive eller de 'religiøse'. For dem er EU frelsen fra alle ulykker: verdenskrige, konflikter, økonomisk kollaps. Det er det EU, der hævder at være garantien for, at WW3 aldrig opstår. De troende opdager aldrig, at det NETOP er det, som EU er beregnet til at skabe. Krigen består i dag af finansiel og kulturel terror, og europæere dør eller såres i milliontal for tiden, mens en mere old-school udgave af krigen koger ved Europas grænser.
• Et tredje lag er beregnet på forskellige typer af politikere og bureaukrater, en hel klasse, der har gjort EU til deres indkomst. De profiterer på at være en del af apparatet. De ved noget, og dog ved de ikke mere, end de har brug for, og i øvrigt bekymrer de sig ikke om det, så længe, de tjener penge. Det kaldes need to know eller hierarkisk uvidenhed.
• Et fjerde lag snævrer kredsen ind. Vi nærmer os magtens elite. Dette er laget for elitens håndlangere. Eliten er egentlig lige glade med penge, det er i laget tættest på eliten, at grådigheden er grænseløs. For selve eliten er penge kun et effektivt middel til magt, men da deres håndlangere er deres nærmeste instrument, har disse identificeret sig 100% med grådighed - penge og magt er smeltet sammen. Det er her vi finder alle psykopaterne, der altid stiger til tops som korkpropper i magtens labyrintiske korridorer. Det er kommisærerne og deres baglobby.
• I det sidste lag findes selve eliten, arkitekterne, filosofferne, logebrødrene. De er ganske få, og de kører denne planet. Deres plan om EU er en del af en endnu større plan om det totale, globale Imperium. EU’s sammenbrud - for det er på vej - er springbrættet til det, som de anser for endestationen: den neofeudale, globale superstat.
  I dette eksklusive segment findes superklassen af psykopater: megalomanerne. De mener seriøst, at de er Gud. Det er her man finder eugenikerne. De og deres forgængere - for de opererer over tidsrum, der overskrider generationer - har aldrig tøvet med at aflive det antal mennesker, de fandt passende for deres agenda. De anser det som deres ret, ja nærmest deres pligt. I det tyvende århundrede aflivede de en kvart milliard mennesker igennem noget, der kun kan kaldes verdenshistoriens største holocaust.

Holocaust
Vi gør en omvej her for at forstå omfanget af temaet.

Emnet holocaust er for vigtigt til at reducere til de påståede 6 millioner jøder (officielt men ikke offentligt: 1.1 millioner), også selvom deres sag kunne være legitim. Vi kan ikke længere tillade dem at tage patent på dette begreb, især ikke i den zionistiske (de 'store' jøders) version, hvor de som forkælede børn klynker og truer sig til opmærksomhed, retten til at begå overgreb, magt, uhørte privilegier. Deres evindelige offerrolle er en pestilens, og den er menneskeligt uværdig. Den er i virkeligheden en udsøgt hån mod de egentlige ofre for den specifikke nazistisk-jødiske holocaust i den store holocaust (de 'små' jøder). Zionisterne får via deres iscenesatte offerrolle endvidere perspektivet om den kvarte milliard ikke-jøder (eng. gentiles, jødisk goyij), der omkom i verdenskrige og revolutioner til at fortone sig. Der er en kæmpe proportionsforvridning på spil.

• Blot den bolshevikkiske revolution / Lenin(isterne) / Trotsky(isterne) slagtede 10 millioner russere, og den var desuden ledet af jødiske revolutionære skikkelser.
• Stalin(isterne) slagtede omkring 40 millioner 
• Der døde flere tyske krigsfanger af påtvungen sult og sygdom i Eisenhowers fangelejre i Rhinlandet i 1945 (læs: massemord), end der døde af jøder i tyske krigsfangelejre af tyfus forårsaget af allierede civilbombardementer.
• Maoisterne slagtede mindst 50 millioner (nogle siger 100 millioner) under kulturrevolutionen.
• Der blev sendt 37 millioner ind i mundingerne på kanon- og geværløb under WW1. Mange af dem løb direkte frem i kugle- og granatregnen og begik selvmord. Det fortæller noget om, hvor effektive elitens teknikker til sindskontrol er - og var allerede dengang. Den britiske elite - det er her, vi finder den egentlige globale elite - forlængede bevidst krigen med 2 år for at aflive endnu flere.
• 60 millioner faldt i WW2, hvor eliten financierede begge sider via Wall Street. Læs Anthony Sutton, læs/se Yuri Lina. WW2 er en direkte konsekvens af den måde, man 'ikke-afsluttede' WW1 på, og den var logisk set uundgåelig.

Læg dertil den ubrudte serie af postkoloniale krige, der har fundet sted overalt i verden på bestilling af eliten og deres organer (fx. centralbankvæsenet, efterretningsvæsnerne, tænketankene). Alene USA har været involveret i omkr. 80 angrebs- eller interventionskrige af forskellig størrelse. I dag 'outsources' og privatiseres disse krige. Man hyrer endog efter 9/11 den påståede fjende - de såkaldte islamiske terrorister - til at begå disse overgreb (Afghanistan, Irak, Libyen og nu Syrien).
NATO - historien om en terrororganisation om Operation Gladio II.

Dette er blot krigene, som burde være det mest tydelige udtryk for elitens eugeniske menneskeofring. Alle krige er planlagt og iscenesat, alle krige er extremt profiskabende, alle krige er en eugenisk handling. At man derudover indvinder land, plyndrer ressourcer, underkuer befolkninger (inden de aflives) er næsten sekundært. Afrika er verdens mest ressourerige kontinent, samtidig med at det er det fattigste kontinent. Folk dør som fluer her uden nogensinde af få del i de ressourcer, der findes i deres land

Læg dertil alle de andre metoder, der er taget i anvendelse i løbet af det 20. århundrede for at aflive folk. Og at nogen tillader sig at mene, at de ikke udgør sådanne instrumenter, at de er rene tilfældigheder, at de ovenikøbet er godgørende handlinger!, maler blot videre på billedet af elitens højsofistikerede afstumpthed. Alle oplysninger er tilgængelige, og der kan ikke længere lyves om historiske facts:

• forgiftninger af miljøet og vores kroppe
• vacciner indeholdende alt det, som - hvis du, kære forælder blev spurgt direkte om det - ALDRIG ville lukke ind i kroppen på dit spæde afkom (men sådan bliver du ikke spurgt)
• bevidst påført fattigdom via finansielle midler (finansiel terror)
• epidemiske masseødelæggelsesvåben
• allestedsnærværende kønsforstyrrende og steriliserende hormoner
• udpining af landbrug og fødevarer, nu også via genmodificerede afgrøder og fødevarer
• en sygdomsfremkaldende og vedligeholdende medinalindustri / lægevidenskab (fx. cancer-industrien)
• organisede forbud og overgreb mod folks ret til at anvende naturlige helbredelsesmetoder, naturlige kosttilskud og naturlige fødevarer (fx. Codex Alimentarius)
• elektronisk, nuklear og geo-ingenial forgiftning af atmosfære og miljø.

Læg dertil den tanke- og informationsforgiftning, der ligger som en dyne over det såkaldt civiliserede menneskes bevidsthed. Dette menneske er ude af stand til at se og forstå, hvad der sker og evner ikke at tage forholdsregler imod det.

Læg dertil organiseret opiatisk misbrugsgørelse af mennesket. Misbrugeren er en slave af sin egen afhængighed. Eliten har forsynet os med deres 'opium' (konkret og i udvidet betydning). Misbrugeren er derfor indirekte en slave i elitens feudale system.

Læg også dertil at alle de teknologier og opfindelser, der kunne have brudt dette globale afhængighedsnet er fjernet, stjålet, konfiskeret eller ødelagt.

Læg dertil ...

Tilbagevenden til det arkaiske
Vi kan ikke forstå EU uden at forstå det totale game om verden. EU er i allerhøjeste grad geopolitik. Eliten har i et stykke tid koncentreret sig om at nedlægge den amerikanske økonomi, fordi dette land har haft så stor dynamik i forrige århundrede startende helt tilbage i det 19. århundrede. Via en serie systematiske og tålmodige kunstgreb har eliten ædt sig ind og destabiliseret denne nation. Den britiske elite, for det er den vi taler om, har ikke tænkt sig at begå samme fejl, der førte til at de blev smidt ud af Amerika i slutningen af 1800-tallet. I dag ser vi resultatet af deres mentale neddumning af dette land med den befolkning, der potentielt har et for eliten sprængfarligt demokratisk potentiale (demokratisk bruges ikke her til at betegne Obama-paraodien på demokratisk sindelag). USA er simpelthen - bla. via senest Obama - ikke længere et demokrati. Jeg vil overlade til dig, kære læser, at finde det rette navn, og hvis du mangler input, bør de 140 blogindlæg før dette på paradigmet.blogspot.com og de efterfølgende være leveringsdygtige.

Turen er kommet til Europa. EU er den institution - eller en af dem - der er udset til at udføre jobbet. Europæerne bliver nu forarmede, de mister deres civile rettigheder, nationerne afmonteres til fordel for nye 'regioner' defineret af eliten, selvforsyning og sund egenproduktion forsvinder, demokratiet forsvinder ind i store glaspalæer med skudsikre ruder, alt dikteres centralt og implementeres lokalt, borgernes handlinger registreres for at kunne kontrolleres, love og regler definerer alt, hvad vi har lov til at foretage os, folks evne til at gå imod strømmen forsvinder. Via forgældelse forsvinder nationernes og borgernes råderum. Frihed er blevet en abstraktion eller et nysprogligt begreb, der betyder det modsatte af frihed.

De europæiske borgere er udset til at indtræde som borgere i den globale landsby. Det hedder også Agenda 21. Bruxelles svarer til fyrstens borg i middelalderens feudale samfund. I de ny-feudale samfund er intet forandret undtagen på overfladen. Nogen har kaldt det for tilbagevenden til det arkaiske. På det personlige plan svarer det til regression til det infantile.

Dette stykke afgørende gruppepsykologi er nøje studeret og fuldt ud forstået af eliten. Det kan observeres i lille skala, når folk melder sig til et rejseselskab. Alt det, de før var i stand til at tage vare på, alle deres initiativer og i virkeligheden: deres intelligens degenererer. 'Hvad skal vi nu? Hvad tid skal vi afsted? Hvorfor er bussen ikke kommet? Hvornår skal vi spise? Så gør dog noget' De samme mennesker ville ikke være så infantilt hjælpeløse, hvis de rejste på egen hånd. De ville henvende sig direkte til skranken, billetsælgeren, tjeneren, chaufføren og efterspørge klar besked. Det er velfærds-kollektivismens store, store achilleshæl: vi bliver til patiente, klienter, vi bliver dovne, dumme, uansvarlige og initiativløse. Vi bliver som små børn og villige slaver for elitens udspekulerede crowd-control. Og skulle det passe eliten at udbyde endnu et stykke af den løbende Holocaust, der har varet i over 100 år - den store Holocaust, der omslutter alle mindre etniske holocausts inklusive den under WW2, der omfattede jøder, zigeunere, dissidenter, krigsfanger, ikke-ariere, m.m. - så stiller børnene/slaverne villigt op, de går selv ind i togvognene, de pakker pænt deres tøj, de smiler pænt til hinanden og siger som fangerne i togvognene på vej mod Gulag: 'Vi kommer hjem igen. Vi skal bare på en lille ferie.'

Vi slipper emnet her. Det kan anbefales at studere historikeren Terry Boardmans brilliante analyser af elitens agenda, metoder og historie i et af det to foredrag, han gav i Dublin.
De er refereret og linket op her:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-1.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-2.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/gaden-om-kaspar-hauser.html


Appendix:
EU tildeler sig selv Nobels Fredspris
Nobels Fredspris er blevet en magtinstitutionernes selvfejring.
En stribe af deres modtagere kaster en skændig skygge over prisen:

• Henry Kissinger:

  Personlig ansvarlig for millioner af menneskers liv. Som udspekuleret zionistisk, imperialistisk koldkriger og balkanisator er han ansvarlig for flere interventioner, overgreb og løgne end nogen anden politiker i det 20. århundrede. Han har været med til at dominere et halvt århundrede af aggressiv amerikansk udenrigspolitik. Han har været med til at gøre de perfide bånd mellem USA og den zionistiske morderstat, Israel, ubrydelige.
  Hvis USA's praksis efter 2. Verdenskrig og Kissingers bidrag til samme skulle vurderes efter de principper, som USA selv satte op ved Nürnberg-processerne, ville Henry Kissinger stå til en dom på flere menneskealdre.

• Det internationale atom-energi-agentur:
  
i dag en kuppet organisation med en nikke-dukke-dreng som indsat USA-marionet (NB! det var de ikke, da de modtog prisen). I dag medvirker de til den kampagne, der skal legitimere en mistænkeliggørelse af Iran, der vil udløse et zionsistisk angreb - i Kissingers ånd - på Iran vha. taktiske atomvåben, hvilket i så fald starter WW3.
  Det skal ifølge planen ske inden udgangen af 2012, sandsynligvis d. 25. december. Men da planen allerede er dybt forsinket, kan man ikke regne med det.

• FN’s Klimapanel og Al Gore:
  
et kæmpe svindelnummer om menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof ..! What!? bestående af junk-videnskab og led politik, manipulation, pseudoreligion, falske begrundelser for internationale skatter og enorm begrebsforvirring, der nærmest fuldstændig har afmonteret miljøbevægelserne og miljødebatten. Al Gore selv er blevet multimillionær på svindelnummer, der stilsikkert har trukket på, at så mange mennesker er totalt uvidende om, hvad der styrer jordens klima kombineret med videnskabsfolks korrumperbarhed og frygt for udstødelse af det 'gode' selskab. Han trak det længste strå i valgkampen med Bush: i stedet for at blive udskældt ex-præsident er han  nu hovedrig, politisk helgenkåret, venstrefløjs-ikon og klimasvindel-guru.
  Husk IPCC og den falske 'hockeystav', husk East-Anglia-University og Climate-Gate 1 og 2, husk sagsanlægget fra de 30.000 videnskabsmænd (som blev fuldstændig udraderet i massemedierne), husk East-Anglia og computer-programmørerne, der 'glemte' 5000 målestationer på kloden.

• Barack Obama:
  
Her bliver det virkelig slemt. Manden indrømmede oven i købet selv ved modtagelsen, at han ikke havde fortjent den (så meget må man give ham). USA’s krige har ekskaleret som aldrig før under Obama. Der kan stort set ikke siges andet godt om manden, end at han er god til at læse de taler op, som andre har skrevet for ham. Manden er et instrument, der bliver spillet på … i otte år i træk.
  I hans regeringsperiode har NWO rykket som aldrig før: FEMA*-camps, Guantanamos x100, Obama-Care og korrupt svindel til fordel for forsikringsselskaberne, Obama og frit lejde til Wall Street og den globale bank-elite, Obama og fortsat Irak, fortsat Afghanistan, Libyen (øh, hvad skete der lige...?), Syrien, Iran?, Stillehavet?, Afrika/AfriCom ... more-to-come.

• EU
  Endnu en joke, alle ved det, selv kommisærerne. De griner hele vejen til centralbanken. Udover at EU er en joke i sig selv, har deres selvfejring nu tydeliggjort, hvor hult projektet er. At man via en forbindelse til en korrupt, pensioneret norsk komitte-politiker, der hele tiden har propaganderet for EU, har scoret en pris, er SÅ pinligt. EU vakler samtidig med, at de stræber efter Superstaten 2013. Det er et sølle forsøg på at forbedre deres image, samtidig med at de europæiske borgere koger af raseri rundt omkring i 'regionerne'.

Disse slyngel-prismodtagere gør, at vi ikke længere kan respektere denne pris. Den er svinet til. Ud med den!

* ordforklaring: FEMA (officielt: Federal Emergency Management Agency) blev under Oliver North (manden der kørte Iran-Kontra-skandalen og løj for kongressen under Reagan-administrationen) omdannet til en organisation til bekæmpelse af terrorisme = modstand mod USA imperiale overherredømme = alle der gør modstand herimod er terrorister.
Under Bush-administrationen blev mange amerikanere og mange verdensborgere forledt til at tro, at det drejede sig om islamiske terrorister. Det har senere vist sig, at det er borgerne i USA, Europa og resten af verden, der er tale om. Det er det samme som det, Adolf Hitler kaldte for: Den Totale Krig.
FEMA fører med andre ord krig mod den amerikanske befolkning. De er sammen med CIA, FBI en slags Gestapo rettet mod den potentielt oprørske amerikanske befolkning.
Det var fx. FEMA, der helt bevidst undlod at komme befolkningen i New Orleans til undsætning, da orkanen ramte byen under Bush-administrationen. 
FEMA har lige nu etableret hundredevis af tomme koncentrationslejre i USA i fuldt stand-by-beredskab til en kommende borgerkrig, som de ved, vil komme, når det endelig går op for befolkningen, hvad de er blevet udsat for. 
Det var også FEMA, der forhindrede en reel undersøgelse af forholdene omkring Twin Towers og Bygning 7 i timerne/dagene efter 9/11.

Danske Bank og den Nye Standard

Aktivisten samler en brosten op - den drengeklippede, androgyne, afblegede blondine ser hjælpeløs og fortabt ud - kineserdrengen laver sit elektriske boogie-stunt og vender verden på hovedet - en fabrikshal fuld af af viljeløse og afpersonificerede kinesiske arbejdere i en kemisk fabrik med lyserøde hætter og bind for munden - aktivisten smadrer sin kølle mod muren af militante politifolk - det globalt opvarmede isbjerg smadres - den drengeklippede blondine er lesbisk - Occupy Wall Street demonstranterne har pengesedler som bind for munden - aktivisten smider sin brosten - drengene spiller computerspil med politijagt på biltyve - kineserdrengen foran indgangen til den Forbudte By - løberen er en cyborg med kunstige ben - pigen dybt optaget / hypnotiseret af sin iPad, der viser robotter, der spiller fodbold - den smilende drengeklippede blondines øjne er iskolde, for hun er blevet til en cyborg. The New Normal.

En borger rammer muren

Danske Bank har lavet den mest stylede og samtidig mest skræmmende TV-biograf-reklame i dansk reklamefilmhistorie. I komprimeret form viser den på 50 sekunder hele New World Order scenariet i højæstetisk billedsprog.

Den komprimerede billedsekvens kan komprimeres yderligere til et verbalt udsagn, der understreger Danske Banks nye slogan: 'A New Normal demands New Standards'.

Denne nye standard er altså:

• borgerkrigen - individet mod staten, den Nye Verdensorden
• seksuel anormalitet
• verden på hovedet
• massemennesker med kemiske mundkurve
• masseslaveriet - det monetære-finansielle slaveri
• politistaten - kaos er dagens orden
• naturkatastrofer - geologisk ingeniørkunst
• en ungdom fanget i en virtuel spilverden
• transhumanisme - robotternes overtag - det afhumaniserede menneske

Danske Bank promoverer altså en ny global normalitets-standard, hvor den accepterede dagsorden og livsstil er en undtagelsestilstand med mennesker fanget i ekstrem og invaliderende stress. Det er altså denne nye normalitet, som Danske Bank ser sig selv som en profiterende spiller i.

Det er værd at bemærke, at Danske Banks direktør, Peter Straarup, er medlem af to af de mest infame 'tænketanke' og hovedorganer for The New World Order: The Trilateral Commission og The Bilderberg Group.

Det er også værd at bemærke, at Danske Bank sammen med svenske Nordea er den mest magtfulde finansinstitution i Danmark.  Det lykkedes den sammen med 4 andre banker at klynke-true sig til flere bankpakker efter krisen i 2008 under mottoet 'too big to fail'. En verserende sag i medierne sætter fokus på, hvorvidt daværende Erhvervs- og Økonommiminister Lene Espersen er blevet - om man så må sige - taget i røven af bankdirektøren og hans kolleger og udskrev en generøs blankocheck til den samme gruppe banker, som er involveret i den danske udgave af Libor-skandalen (Cibor) og som grådig og kynisk har været med til at slagte og opsuge en stribe af mindre banker. Disse mindre banker fremstår selv som korrupte, men det større billede af den globalt iscenesatte finanskrise - og NEJ, det er ikke bare en kæde af tilfældigheder, og ledende finansfolk er ikke bare en stak inkompetentheder - afslører, at et af hovedformålene med 'krisen' var at centralisere/kontrollere verdens finanser på et nyt niveau. Tværnationalt betød det fx. den Danske Banks overtagelse af en stak irske banker, der var til fals i et for denne nation svagt øjeblik.

Om nogen står Peter Straarup for den kynisme, der kendetegner globale finansforetagender, der, når det går godt, er internationale eventyrlystne foretagender, og når det går mindre godt er nationale, ansvarlige og for deres danske kunder åh-så-vigtige foretagender, at de danske skatteydere skal kompensere for deres kasino-kultur og det underskud, det har affødt.

Dette postulerede underskud er dog kun udadtil, for indadtil er der vældigt overskud, høje lønninger, bonusordninger, gyldne håndtryk, osv. Indadtil - og dette er aldrig blevet nævnt i en eneste sætning i de danske medier, selvom den global-finansielle elites hovedskrift, The Economist åbent indrømmer det - findes et helt anderledes og alternativt bankvæsen, som på engelsk kaldes for 'The Shadow Banking System', bestående af penge, der aldrig ser dagens lys og unddrager sig enhver kontrol og gennemsigtighed. Det globale skygge-bankvæsen rummer større midler end det officielle bankvæsen. Mange har en intuitiv fornemmelse af, at pengene forsvinder. Look no further.

Tabloidavisen Ekstrabladet har kørt en del artikler af mod den Danske Bank og Peter Straarup. De har desværre ikke gjort noget gavnligt for at afdække sagernes forhold, for kriteriet for Ekstrabladet er det sædvanlige tabloid: salgbarhed og populisme. Under overskrifter som 'gebyr-gribben' har de lavet ad-hominem angreb på Straarup uden dog af beskæftige sig med kernen af - lad os bare kalde sagerne ved deres rette navn: forbrydelser af dimensioner. Ekstrabladet sælger via forargelse, indignation og pegen fingre, og emnet fortjener større dybde. Bladet har fat i noget, men det strander i, at de selv ligger under for grådighed og selv vil tjene penge.

Det bureau, der har lavet filmen, gør det som en del af en kampagne i erkendelsen af, at Danske Banks kunder har mistet tilliden til banken. De mener selv, at deres film er modig og har kant. Realiteten er nok snarere, at Danske Banks nye reklame er i al sin lækkerhed noget af det mest ulækre og mentalt forstyrrende, der er vist til dato. Den viser i sit billedsprog, hvordan der ser ud inde i hovedet på folk som Peter Straarup og hans efterfølger Ejvind Kolding, og hvordan mænd af deres støbning ser mennesket i den Nye Verdensorden. Deres 'nye normale' er en kæde af de værst tænkelige anormaliteter i et sandt Dystopia præsenteret som lækkerier. 'Fattigdom og ulighed vokser, og din bank bliver rigere', lyder en kommentar på YouTube.

Ikke overraskende har filmen vakt forargelse hos folk, der deltager i eller sympatiserer med Occupy-bevægelsen. De har grund til at føle det som en udsøgt hån mod verdens bankkunder. Først stjæler bankerne med arme og ben alt, hvad de kan komme i nærheden af, og så hoverer de på denne perfide måde over deres ofre: 'Væn jer til det alle i kryb derude, det er sådan jeres og jeres børns fremtid bliver!' Det bliver spændende at se, når den kommer op i biograferne - 50 sekunder er snarere biograflængde end TV-længde - om der bliver buh'et. Selv uden Occupy-sekvensen i filmen - det forlyder, at man har tænkt sig at fjerne den - er den stadig fuld af dybt betændte billeder.

Har Danske Bank lavet et selvmål her? Deres gamle slogan hed jo: 'Gør hvad du er bedst til'. Men så kom finanskrisen, og så satte den sloganet og bankens image i et noget dårligt perspektiv. Var det svindel, humbug, tyveri og fiflerier med derivater og andre hundekunster, de var bedst til? Var det underskud, så de måtte filme sig overfor politikerne til at lave bankpakker på skatteydernes regning?

Åh ja, forresten: Danske Bank skaffer sig for tiden af med 2000 ansatte ...

Skal vi ikke have et stykke musik:
Jens Lysdal: Jeg er den glade bankmand

Det intellektuelle fjols

af morton_h, the blogger

Jeg vil herunder tilllade mig at bruge en intellektuel kulturpersonlighed som eksempel på følgende:

• at intellektuelle er nemme at narre
• at intellektuelle ikke forstår deres egen videnskultur
• at intellektuelle ofte stiller sig til rådighed som nyttige idioter til agendaer, der ikke forstår
• at intellektuelle ikke begriber utilstrækkeligheden af deres viden, mens de er fuldt overbeviste om tilstrækkeligheden

Mit eksempel er Georg Metz. Vi kender ham som kulturperson, chefredaktør, vidende om politik og kultur, ivrig medievant debatterende intellektuel. En mand med pondus. Nogle har måske også bemærket hans udprægede arrogance - eller skulle vi blot sige: selvsikre stil og evne til ironisk nedsabling af sine modstandere i en debat.

Han har så for nylig bekendt kulør og meldt sig ind i klima-religionen. Det er sket i en artikel i Dagbladet Information, hvor han selv har været redaktør. På trods af mandens arrogance, har jeg indtil videre bevaret en skuffefuld af respekt for Georg Metz, fordi han trods alt er så velskrivende og veltalende. Altså: man kan godt lytte til kloge mennesker uden at være enige med dem. Men den skuffe har jeg hermed tømt: Georg Metz har nu i skråsikre Al-Gore-lignende vendinger bekendt at 'det nu er hævet over enhver tvivl, at bla-bla-bla...', men han aner ikke hvad CO2 er, han har ikke hørt efter i biologi- og fysiktimerne, for han var jo til fransk litteratur af den fine slags. Og nu har han bekendt sig som troende og tilhørende klimareligionen.

Jeg har rigtig mange gange undervejs, siden svindelnummeret med menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof (det må være meget giftigt, siden det kan skabe forurening) på snedigste vis blev implementeret, spurgt mig selv om, hvad det er, der får alle disse intelligente mennesker til uden at blinke at bekende sig junk-videnskab.

Man kunne også spørge: hvad er det, der får en så indlysende intelligent mand som Georg Metz til at skrue hovedet af og hoppe på den vogn. Og man kunne uden problemer skifte ‘Georg Metz’ ud med ‘venstrefløjen’ eller ‘miljøbevægelserne’ eller 'beslutningstagere' eller 'de intellektuelle'.

Et af svarene er, at de intellektuelle er nemme at narre. Dette er et paradoks: intellektuel og nem at narre. Jamen, kunne man med rette spørge: betyder intellektuel ikke, at man har sin baggrund, sit studie og sin grundlæggende, nødvendige viden på plads? Betyder det ikke, at man kan gennemskue komplekse sammenhænge på tværs af videnskabelige genrer …. bling! der ramte vi problemet: på tværs af videnskabelige genrer! Intellektuelle og videnskabsfolk er gode til at tænke i deres egne kasser og rammer for forståelse, men ofte rigtig dårlige til at hoppe ud af kasserne.

Georg Metz er forankret i humaniora. Manden har sandsynligvis ikke skyggen af forudsætning for at forstå, hvad fænomenet global opvarmning er. Han har aldrig hørt om, at der foregår global opvarmning i dette øjeblik primært på planeterne Venus, Jupiter, Mars, Saturn og sekundært på Merkur, Uranus og Pluto. Han har aldrig hørt om, at Solen i dette øjeblik gennemgår en forandring på grund af dens position i dens galaktiske bane. Han har aldrig hørt om udstråling fra supernovaer, kosmisk baggrundsståling. Og hvis han 'har hørt om det', så ville han aldrig kunne forklare det for andre. Han aner INTET om det, som klimareligionen drager omfattende politiske konsekvenser af ved uimodsagt at påstå, at det er køer, køleskabe og kulbunker, der skaber disse fænomener. Han har ikke hørt om, at der i middelalderen var så varmt, at man kunne dyrke vin helt oppe ved den skotske grænse, og at der senere opstod en lille istid, hvor man kunne gå over den engelske kanal. Alt sammen styret af den solare kæmpemotor og dens cykliske perioder.

Der findes mange, mange mennesker - og ofte velbegavede mennesker - der ligesom Georg Metz ikke aner en dyt om astronomi og geofysik. Til gengæld kan de læse fransk og have en mening om alting.

Det lyder dog ikke overvældende sandsynligt, at en flok køer, der prutter syd for Greve kan forårsage planetær-global opvarmning på samtlige planeter i solsystemet. Det skulle i så fald være prutter af en dimension, som jeg ikke har evne til at forestille mig.
Noget i retning af
PRUUUUT!!
... skrevet med font-størrelse 1800.

Problemet er videnskabernes og dermed også den almene dannelses dilemma: fragmentering af viden. Humaniora aner intet om naturvidenskab og omvendt. Vores videnskultur er imperialiseret. Imperialismens hovedstrategi er del-og-hersk. Viden er ligesom fler-komponents-lim. Hvis den ene komponent mangler, indfinder limens egenskaber sig ikke. Det hele falder fra hinanden. Intet giver mening. Vi forstår intet.

Det vrimler med videnskabelige rapporter, der fuldstændig underminerer klimasvindlen. Her er den seneste. De politiserende intellektuelle læser dog ikke den slags. Deres overlegne intellekt gør den slags overflødigt. Uforstand synes ikke at udelukke påståelighed. Utilstrækkelig viden kombineret med fast overbevisning = tro og deraf følgende påståelighed er en særdeles farlig cocktail. Det kaldes også: stupiditet - på et højere plan. De intellektuelle har deres særlige former for achilleshæle, deres højt begavede form for stupiditet.

Den ene hæl er de intellektuelles hang til arrogance. De er så overbeviste om deres egen videns-fuldkommenhed, at de ikke betænker sig på at nedgøre andre. De erklærer sig allerede uimodsagt i en debat for debattens sejrherrer. De er vældig gode til at køre med det lange lys, så de blænder alle modkørende. De mener, at de har nået målet. De har ofte et meget stort, men ikke særlig stærkt ego, der gør, at de går efter at få ret. Som uheldig bivirkning har de mistet deres ydmyghed og deres barnlige (ikke at forveksle med barnagtige) nysgerrighed, hvilket fx. for videnskabsfolk er noget nært katastrofalt.

Den anden hæl - og den er efter min bedste overbevisning meget fundamental - er, at de intellektuelle simpelthen ikke forstår, på hvilken måde, deres viden er mangelfuld. Midt i panden på dem befinder sig en seriøs død vinkel. De forstår ikke, at videnskab på trods af dens titel og fine formålsparagraf kan være uvidenskabelig og dogmatiseret (som i religion). Det er intellektuel dovenskab ikke at stille spørgsmålstegn ved præmissen for viden, og herved befæster de dogmerne, de uprøvede præmisser. De intellektuelle reagerer desuden på koder og signaler ligesom alle andre. Der findes imidlertid smarte mennesker 'derude' der har studeret de intellektuelles koder, har lært sig at forstå og reproducere/invertere dem og dermed få dem til at gøre ... hvad som helst. Disse mennesker har samtidigt et meget stort budget til at finansiere videnskab. Uden penge, ingen videnskab. De intellektuelle er totalt nemme at forføre, for de har deres helt egen forfængelighed, og hvis man taler til den, bliver de rigtig medgørlige.

De intellektuelle forstår ikke, at ægte viden fordrer permanent nysgerrighed, lydhørhed og utrættelig evne til at kombinere multi-disciplinær viden. De kender ikke til nødvendigheden af en praktiseret overbevisning om, at intet er afsluttet. De forstår ikke, hvor det gik galt for vores videnskultur, hvor skismaet, det skizofrene sværdhug fandt sted i europæisk tænkning. De er fanget i små kasser i rum og tid.

Nu er Georg Metz jo ikke videnskabsmand. Han er sandsynligvis akademiker, han har læst og studeret, og han har debatteret i årtier. Han er intellektuel. Han har intellektuel kompetence. Men han er ikke klar over, hvor grænserne for hans kompetence går. Han henviser til såkaldte ‘beviser’ for påstande, han henter autoriteter ind. Men han er ude af stand til at vurdere, hvorvidt disse såkaldte beviser og autoriteter er solide. Han har ingen redskaber til at tjekke dem ud. Derfor er han henvist til at tro. Og som jøde bør han vel være prædisponeret for en troskultur, en underkastelse under tros-autoriteter.

De intellektuelle forstår ikke deres egen videnskultur. De er uddannet i små kasser, der specialiserer sig i nørdede emner. De taler ikke med hinanden, de forstår ikke hinanden. Især taler humanister og naturvidenskabsfolk ikke sammen. De ser oven i købet ned på hinanden.

Derfor er intellektuelle nemme at narre. Og derfor er Georg Metz et intellektuelt fjols.

Skizofreni er ikke en sygdom

af morton_h, the blogger

'Hvis den menneskelige race overlever, forventer jeg, mennesker vil se tilbage på vores oplyste tidsalder som mørkets tid. De vil sandsynligvis være i stand til at nyde situationens ironi med større fornøjelse, end vi er i stand til Det er os, der er til grin. De vil se, at det, vi kalder skizofreni, var en af de måder, hvorpå lyset – ofte igennem ganske almindelige mennesker – begyndte at bryde igennem revnerne i vores alt for lukkede sind.'

Således skrev den skotske psykiater R. D. Laing i 1967 i bogen 'The Politics of Experience'. Grundlæggende siger han, at det ikke er folk der er syge, det er den verden, de lever i. Den skizofrene tilstand er en tilstand af tilflugt, som personen er nødt til at påtage sig, fordi der ikke er overensstemmelse mellem den virkelighed, vedkommende oplever, føler og tænker og den virkelighed, der hersker konsensus om hos de fleste andre.

Den logiske fejlslutning, som er den gældende sandhed, går på, at fordi mange mennesker har en tillært opfattelse af virkeligheden, så er de få menneskers afvigende, anderledes opfattelse af virkeligheden at regne for 'noget der er gået galt for dem', og som flertallet derfor har ret og pligt til at gribe ind over for. Det afvigende (fåtallets virkelighed) er sygt, det normale (flertallets virkelighed) er sundt.

I disse tider er det så småt ved at være klart for flere end de ganske få, at de manges virkelighed måske ikke er så sund, når det kommer til stykket. Det går, for at sige det mildt, ikke hamrende godt med vores virkelighed, og det bliver sværere og sværere at argumentere for, at normalitet – business as usual - fører til et godt liv for menneskeheden. Ledelsen af denne verden er overladt i hænderne på en anden og seriøst mentalforstyrret gruppe af mennesker, psykopaterne, individer uden empati. Disse individer har, blot som et eksempel på deres oḿfattende bedrifter i menneskehedens historie, været med til at definere sygdomsbegrebet i den industri, der tjener penge på at medicinere folk for mentale sygdomme.

Denne bedrift minder meget om en lignende bedrift i præpsykologisk tid, som fandt sted indenfor religionen/kirken. Man skulle tro, at netop religion og kirke ville være interesseret i mennesker med særlige oplevelser af virkeligheden bag/over virkeligheden, og det er også muligt at finde eksempler på det. Men generelt har fx den katolske kirkes opfattelse af helgener været omgærdet med – skal vi sige – en vis paranoia. De har i realiteten været betragtet som farlige for kirken som institution, for deres oplevelser og indsigter har taget religionens påståede formål på ordet. Det kirken prædikede, virkeliggjorde disse mennesker ved dåd – indeed. Officielt blev de hyldet og kåret, uofficielt blev de pakket ind og uskadeliggjort. De ledende mænd i kirken var til gengæld kun yderst sjældent helliggjorte personer, selvom paven fx. hævder retten til at kalde sig 'guds stedfortræder på jord'.

Her viser sig en – man kunne næsten bruge ordet: skizofren og dobbeltbundet attitude. Det er den, der er beskrevet af Joseph Farrell i bogen: 'Jahwe, the Two Faced God'. R. D. Laing ville måske påstå, at den skizofrene ved, at der findes en helhed bag den ydre splittelse, men hvis man giver udtryk for det, bliver man straffet. Denne viden tvinger personen ind i en tilstand, hvor man splitter sig selv op. Skikkelsen Hamlet i Shakespeares skuespil påtager sig bevidst denne rolle, da han ved og oplever et stykke virkelighed, som ikke må vides og opleves. For den skizofrene er det ikke et bevidst valg, men en reaktion.

I shamanske kulturer – påstand: al religion er dekadent shamanisme – har man haft et andet blik for de særlige individer, der havde direkte indsigt. I disse samfund havde man institutioner, der beskyttede dem, så de som de få uforstyrret kunne være, som de var til gavn for de mange. Man havde blik for deres unikke evner, og man viste dem en ære, fordi de på vegne af de mange kunne kommunikere med den anden virkelighed. I dag ville man sige – hvis man ellers kunne tale – at de kommunikerede med det kollektivt ubevidste.

Opsummering i form af en samlet påstand: psykiatri er religion, når den er værst. For mens der trods alt i kirken stadig var levnet en mulighed for, at en person med visioner kunne være gudsbenådet, så er der i der i psykiatriens opfattelse af mennesket taget klart stilling: en person, der hører stemmer tale i sit indre og som hævder, at kunne se engle og som hævder at have en mission på jord tilsvarende Kristus, vil omgående få stillet en diagnose, blive kategoriseret som farlig for omgivelserne og dernæst medicineret i et omfang, så vedkommende ikke længere har føling med sit indre kald og derfor ikke 'lider' i samme grad af vrangforestillinger (det modsatte af ret-forestillinger).

Lettere grader af skizofreni kaldes for bi-polaritet. Ordet dækker det uhyre alment menneskelige fænomen, at man visse dage er oppe og andre dage er nede. Man svinger mellem poler, stemninger, produktivitet, grad af fokus. Hvem her kender ikke det, hænderne op? Kirkens syndsbebreb er morfet over i et dysfunktionsbegreb – synder/sygelig, syndsforladelse/medicinering. Og der er tilsyneladende nogen, der altid har vidst det. Hvis man tager symbolet for Kristus, det græske tegn Chi-Ro og skyder x'et lidt til højre, så har man logoet for medicinalindustrien, det græske tegn for medicin. Hvis man tider dette symbol-skift giver det: medicinalindustri er perverteret religion.

Hvis psykiatrien havde været opfundet i middelalderen, havde den hellige Frans af Assissi været på både ritalin og cipramil som 13-årig, Hildegaard von Bingen havde været på den lukkede i spændetrøje og Johannes af Korset havde simpelthen fået det hvide snit. Så ku' de lære det! Og ham der Jesus (whoever that was...) havde fået hele pulveret. Der findes faktisk en psykiatrisk udredning af karakteren Jesus, der diagnosticerer ham som svært karakterafvigende og grænsepsykotisk.

Man kunne spørge: hvornår 'går det galt'? Det gør det sandsynligvis for nogles vedkommende, når de lukker ned via amnesi som 2-årige. Her går det op for barnet, at dets helheds-verdensbillede ikke anerkendes af dets forældre og verden udenom. Hvad ved vi om barnets virkelighed? Ser de engle og andre væsener fra andre dimensioner? Ser de energifelter? Ser de UFO'er? Måske lukker de ned endnu tidligere pga. vacciner. En vaccine er en samling af de giftigste og mest uønskværdige kemiske forbindelser, der sprøjtes ind i adskillige doser i et spædbarn, så de lagrer sig dybt inde i dets fysiologi og sandsynligvis også gennemtrænger blodbarrieren i hjernen. Her ligger disse substanser indkapslet og vil ved given lejlighed udløse en sygdom - til gavn for medicinalindustrien. Som filosoffen Bertrand Russell sagde: 'Vacciner er kemisk lobotomi'. Og han sagde det ikke som en kritik, han lovpriste det! Russell tilhørte inderkredsen af den britiske elite, der med alle for hånden værende midler systematiserede forgiftningen og umenneskeliggørelsen verdensimperiets undersåtter. Og når han siger den slags, bør man lytte, for dette er 'hestens mund', der taler.

Skizofreni er en fiktiv pseudosygdom, der fortæller en historie om den impotente og stupide kultur, begrebet er opstået i. Det normale mennesker er reelt skizoidt, fordi det er tvunget til at opsplitte sin bevidsthed i belyst dags-bevidsthed (ca. 5%) og mørkelagt underbevidsthed (resten: ca. 95%) og frataget al viden om, hvordan man kommunikerer med mørket. I mørket kan alt ske. Her opererer alle symbolmagikerne fra religionen, reklameindustrien, de kulturel-politiske disinformationsbureauer, frygtens og krigens sælgere. Her dannes al tro - du skal tro, ikke vide, og vi fortæller dig, hvad du skal tro. I dette skizoide skisma trives uvidenhedens mysterium, som al mental forførelse tager sit udgangspunkt i.

PS! Lad os til sidst aflive myten om, at skizofrene er farlige og morderiske. Kold og klar statistik viser, at mord begås procentvis af lige så mange/få blandt skizofrene som blandt almindelige mennesker.

Men hvis man sammenholder med de seneste to årtiers tilfælde af massakrer begået af unge skoleelever, og studerer deres tilfælde, så viser det sig, at de alle har været på psykofarmaka. Disse har været tiltagende i samme grad, som medicinalindustrien har formået at forføre skoleledelser, myndigheder, politikere og forældre til at medicinere børn. Disse børn, unge og studerende har personligt berettet om, hvordan denne medicin/gift som 'bivirkning' har frembragt angst, selvmordstanker hos dem. Det er med andre ord langt snarere deres medicinering end den forudgående tilstand, der har forårsaget, at de er gået amok. Og nogen har vidst, at det ville ske.

Der findes ikke bi-virkninger. Der findes kun virkninger. Og fabrikanterne af medicin kender til fulde disse virkninger. Deres vådeste drøm er at se hele menneskeheden medicineret, og det er stort set lykkedes for dem.

Vesten versus Kina - del 2

af morton_h, the blogger

For at forstå, hvad der foregår mellem Vesten og Kina, skal vi foretage en længere historisk omvej af optrevling. Hvis du ikke allerede har læst forrige blog, så vil det være godt at starte der, da de grundlæggende tråde er trukket frem der.

Det, der sker nu mellem Vesten og Kina, er af kommentatorer i de tænketanke, som vi kan kalde organerne for den Nye Verdensorden, blevet set som en parallel til det, der skete nøjagtig 100 år før:

1890-1914 ……. 1990-2014

Dette er foruroligende, da vi ved, at disse tænkere aldrig nøjes med blot at kommentere og gætte i den blå luft. De ved, hvad de taler om, de er insidere, de sidder med ved bordene, når eliten lægger planer for langt ud i fremtiden. Skribenter fra The Economist er fx. de eneste, der bliver inviteret med til Bilderberg-møderne. De går ikke direkte ud bagefter og refererer, hvad der blev talt om, men langsomt siver det ud gennem deres artikler i magasinet og videre til teoretikerne, og dem med de digre afhandlinger. Disse skribenter kommenterer ikke blot, de afslører planlægningen, de forbereder os, til noget, der vil ske. Når de taler og skriver om denne parallel, er det fordi nogen ønsker, at denne parallel skal virkeliggøres og allerede arbejder på at få det til at ske.

Følgende er ligesom Vesten versus Kina - del 1 et kommenteret referat af historikeren Terry Boardmans fremragende foredrag i Dublin:
https://www.youtube.com/watch?v=yhnzUkoMSfk&feature=relmfu

1890-1924 var opbygningen af konfrontationen med det tyske kejserrige. 1. Verdenskrig førte til dette storriges nedbrydelse, hvilket hovedsageligt var meningen med krigen. Og den anden daværende trussel mod det britiske imperium, USA, kunne ikke splittes, som man oprindelig ønskede. I stedet valgte man strategien: 'If you can't beat them, join them'. Man indledte en symbiose. Flosklerne var dengang - nøjagtig som i dag: Menneskeheden, civilisationen, frihed, fred til alle tider, ressourcer, industri, velstand, handel, integritet, værdier, fælles interesse, det engelske sprog, kolonial succes, ridderlighed, uovervindelighed. Når Obama eller Cameron skal holde en skåltale i dag, griber de bare ned i den bunke af klicheer og floskler, der blev fremstillet for 100 år siden.

Eliten konspirerer. Dette ord er i dag forsøgt miskrediteret i en grad, at man alene her kan ane en bekræftelse af mistanken. Mange mennesker er i dag ved at blive klar over for alvor, at det netop er sådan, som blev beskrevet i Vesten versus Kina - del 1, at Vestens elite styrer: bag tæppet, aldrig i det offentlige rum. De taler hele tiden om demokrati, nærmest som om det var en religion. Og paralellen er slående: ypperstepræsterne taler vældig meget om det, de aldrig selv praktiserer. Hvem her tror fx. at paven er en ægte from mand? Eller alle rævekagebagerne i Vatikanet? Eller ditto hos mormonerne (der lige floppede med deres korrupte, krigsliderlige præsidentkandit). Religion og demokrati er containeren for det, der egentlig sker, blot ser vi aldrig, hvad der sker før det så … sker. Og så skal vi på sær vis mene, at det er os selv, der haft indflydelse på det. For sideløbende med, at beslutninger træffes, foregår der en mediepropagande, der engagerer os i den allerede forudbestemte agenda som deltagere eller medansvarlige. Man kan sige, at folk i de demokratiske samfund i Vesten er elitens med-misbrugere.

Pilgrimmene - den transatlantiske elite
I 1902 dannedes en gruppe kaldet the British Pilgrims, der var en slags middagsselskab for den transatlantiske elite. De mødtes, og mødes stadig, to gange om året for at samstemme deres fælles interesser. Ordet pilgrim henviser til den engelske forfatter Chaucer (1343-1400), engelsk litteratur fader, som han kaldes, der beskriver relationen mellem løven og ørnen. En illustration viser rytteren med en ørn bagpå og en løven ved siden og mottoet 'Hic et ubique' - her og alle steder. Genbruget af denne symbolik i 1800-tallet siger derfor, at det britiske imperium er her og overalt i Verden, og at USA er med dem. Løven er den venetianske løve, og som det måske vil være folk bekendt, er den britiske elite er formet af de metastaser, som blev skabt af venetianerne, da de blev tvunget ud af Venedig i en periode, hvor deres evindelige manipulationer blev for meget for deres naboer. Dette er beskrevet af historikeren Griffin Webster Tarpley. Hør hans fremstilling i et to timers interview om syntetisk terror og venetianerne:
http://archive.org/details/WebsterTarpleyOn911SyntheticTerrorAndTheVenetians

Fx. er hele begrebet 'civil service' - altså det, der i dag er administrationsapparatet, i virkeligheden selve Staten om man vil, en venetiansk opfindelse. Altså i den version, vi kender i dag og ikke Staten, som allerede Platon beskrev. Venetianernes religion var ikke kristendom, det var en statsreligion, hvor selve staten var Gud. Minder det om noget vi kender?

Lord Rosebery var premierminister i 1890'erne og formulerer denne symbiose sådan her:

'Når amerikanerne omsider bliver majoriteten, vil sædet for Imperiet måske være flyttet højtidligt over på den anden side af Atlanten, og England er blevet den historiske helligdom og europæiske forpost til verdensimperiet. Det ville være den mest sublime overførsel af magt i menneskehedens historie. Vi kan dårlig forestille os den procession, der foregår over Atlanten, det største herredømme med den største flåde i Universet, hvor ministre, regeringer, parlamenter højtidlig debatterer til fordel for den anden hemisfære … i livgivende favntag af Den Nye Verden (the New World).'

Det bemærkes, at planeten ikke er stor nok til denne imperiale megalomani, her tales om Universet! Vi kommer også her i hu, at begrebet the New World Order netop stammer fra denne ide om, at USA, den Nye Verden, er det nye sæde for det britiske imperium, og at det er herfra verdensordenen skal dikteres. Ligesom London i sin tid blev det nye Venedig - the City of London er stadig en autonom, venetiansk bystat, hvor selv dronningen skal bede om lov til at komme ind - således metasterede hovedsædet til Washington. Venetianerne flyttede sig endnu en gang. Som vi så i del 1, går der således en ubrudt linie fra fønikerne og de folk, der senere flygtede fra hunnerne over venetianerne (eng: phoenicians - venetians) til det britiske og nu amerikanske imperium. Det er lykkedes den samme elite at bevare grebet om verdensmagten i to årtusinder! Vi kunne sikkert også have stukket spaden endnu dybere og var så havnet i Babylon eller Ægypten. Myteforskeren Michael Tsarion trækker dem tilbage til den ægyptiske oprører-faraoner Achenaton og kalder gruppen for 'atonisterne'.

Grebet for den britiske elite i forhold til sin rebelske koloni var iflg. Lord Rosebery, premierminister i et England på toppen af sin imperiale magt, at overvinde skismaet fra 1776-81. Altså reelt at smelte samme til én stat. Folk, der har studeret den amerikanske forfatning, har afsløret visse skjulte tegn på, at det allerede blev 'smuglet' ind i forfatningen ved den underskrivelse, og at det her er stadfæstet, at amerikanerne ikke er borgere i et frit land, men undersåtter til den britiske krone. Underskriverne måtte bla. bevidst udradere ordet 'subject' til fordel for 'citizen', da de underskrev forfatningen, så det står der altså så at sige: underneden.

Vi ser senere Cecil Rhodes og Round Table-gruppen forfølge den plan. Igen et dyk ned i mytologien, 'det runde bord' er det sagnomspundne runde bord for ridderne i Kong Arthurs hof. Dette knytter for øvrigt an til måden, hvorpå det britiske imperium har forfalsket historien på. Ligesom romerne stjal og plyndrede de både materielle og kulturelle skatte, de både fysiske folkemyrdede og kulturelt karaktermyrdede dem, de underkuede. Eksemplet med Wales' historie knytter netop an til Kong Arthur. Alan Wilson og Baram Blacket har i 30 år forsket via walisisk historie og afdækket, hvordan de to kong Arthur, for de var to, ikke er mytologi, men glemt historie - eller stjålet historie. Det skete i 1800-tallet via Oxford og Cambridge under George III. Det er dog en anden historie.
https://www.youtube.com/playlist?list=PLF6ED0CD6DD857A2C

Arthur Balfour var medlem af Cecil-familien. Han var en af dem, der var med til at danne de to grene af engelsk Secret Service. Denne familie havde så meget magt dengang, at regeringen kaldte dem for Hotel Cecil. Regeringen var nærmest pensionær på dette hotel. Det var med Balfour som premierminister, at en revolution fandt sted i britisk udenrigspolitik, hvilket dannede de alliancer, der var nødvendige for at starte 1. Verdenskrig.

Da Balfour var 'out of office' i 1909, kunne han skrive et brev til Theodor Roosevelt, hvor han skriver:

'Verdensfreden vil først ankomme, når disse magter (USA og England) har delt Verden imellem sig, eller hvis én nation bliver overvældende suveræn i forhold til de andre. Folk, der kan se fremad og fatte de essentielle faktorer, som kommer til at forme de fremtidige grupperinger af nationerne, vil være i stand til at udøve en stor indflydelse på den politiske fremtid i Verden.'

I en løs føderation vil ingen ofre sin individualitet. En fælles patriotisme vil simpelthen blive anbragt hos englændere, amerikanere, canadiere, sydafrikanere og australiere. Hvis ikke, vil verden være et sted med evindelige krige, for et antal magter vil konkurrere om herredømmet. Hvis vi derimod forener os mod resten af Verden, vil vi være sikret mod angreb. Et sådan imperium ville være et hv-imperium uden landegrænser til at skulle forsvares. Det ville besidde tyndt befolkede områder og allle havområder. Det føderale råd skulle kun tage sig af præferencer og forsvar. Det ville ikke kræve en permanent regering, og en sådan føderation ville praktisk talt være uovervindelig og ville dominere Verden. Den vil praktisk talt diktere fred fra havet til resten af verden.'

Balfours vision er en realitet i dag. USA og England + dets sprogfæller har forenet sig mod resten af Verden! Hav-imperiet er selvfølgelig i dag udvidet til luft- og rum-imperium. De tyndt befolkede områder er alle de underkuede, udplyndrede lande i den såkaldte 3. Verden, der er områder for imperiets ressource-høst. Ingen permanent regering er påkrævet, for eliten styrer via deres lukkede selskaber bag skærmen.

Denne elite, pilgrimmene om det runde bord, sørgede for, at 1. Verdenskrig ikke endte i 1916, men blev kunstigt vedligeholdt i yderligere to år. Tyskerne tilbød fred i julen 1916, med medlemmerne fra Round Table i den britiske regering nægtede. Som et resultat af det fik vi den bolshevikiske revolution, Tysklands kollaps og som følge deraf 2. Verdenskrig. Balfour kommenterer herefter igen på krigen, som en velgørende event, der har bragt England og USA tæt sammen igen! Millioner og millioner døde i skyttegravene for at beskytte den britiske amerikanske elites 'middagsselskaber'! Meningen med 1. Verdenskrig var at genetablere Imperiet.

Hele den samme retorik blev gentaget af Obama i en tale til den politiske klasse i England, Westminster Hall 2011. Bifaldet var overvældende, selvfølgelig. Manden er jo en fremragende skuespiller taler. Politiker er han næppe, men den slags kransekager skal heller ikke føre politik, de skal se godt ud og holde taler, for 'everything is taken care of'.

Balfour's vision var Pax Britanica, dvs. Pax Romana 2.0. Midlerne til at gennemtvinge denne fred var moderne og sofistikerede, for selv eliten afskyr rå brutalitet og blod og lemmer, der flyder overalt - de får deres fine mad galt i halsen. Men skal det være, så skal det være. I dag er det ikke kun via søen, men via droner, Apache-helikoptere, missiler, satelitovervågninger, eksotiske rumvåben, klimaterror, info-medie-krige og disinformation, cyberterror, kvælende bureaukrati, afskrivning af civile rettigheder i en snigende glidebane, finansiel terror, hjernevaskende underholdning, osv. osv. Eliten har en kæmpe palette at spille på, og de har rigelig råd til den, for de har formået dygtigt at kanalisere alle de midler og penge over til dem selv, der mangler i resten af regnskabet, hvilket samtidig fikserer masserne i halvlunken eller fuldbyrdet fattigdom.

Alle gutterne fra eliten dengang - og i dag - har gået på fine privatskoler og elite-uddannelser. Her studerede de klassikken og så sig selv som arvtagerne af det gloriøse græske byrige og romerske Imperium. En Cameron fx., der stort set udelukkende arbejder for the City of Londons og dermed Imperiets interesse, er uddannet på Eaton. Andre er fra Oxford og Cambridge. Den amerikanske elite er uddannet på Yale, Stanford og Princeton og lignende elitære skoler, hvor man ikke bare bliver optaget, medmindre ens forældre har masser af penge eller nogen ser én som velegnet til at træde ind i elitens periferi og giver én et legat. Her lærer man - i modsætning til pøbelens skoler - trivium og quadivium. Man lærer at tænke. Men man lærer også, at tænkning er et masseødelæggelsesvåben mod - som ordet antyder: masserne.

Woodrow var præsident da kuppet / svindelnummeret omkring the Federal Reserve fandt sted. Han skriver i 1913:

'Siden jeg er trådt ind i politik, har jeg hovedsageligt fået at nys om, hvad der tænkes blandt mennesker i form af privatsamtaler. Nogle af de største mænd i USA indenfor handel og manufaktur er bange for nogen, bange for noget. De ved, at der findes en magt så organiseret, så subtil, så vagtsom, så sammentømret, så komplet, så allestedsnærværende, at de er nødt til at hviske, når de udtaler deres fordømmelse af den.'

Wilson taler om netop denne konservative elite, der opererer bag skærmen. Før ham blev det samme konstateret af Alexis Tocqueville allerede i 1835 i bogen 'Democracy in America':

'Jeg søger at opspore de nye måder, hvorpå despotiet genopstår i Verden. Det første, der slår mig, er en utallig skare af mennesker, der alle ligner hinanden, og som alle uophørligt stræber efter at få fingre i de sølle glæder, de mæsker sig med i deres liv. Hver og en lever for sig selv og er fremmed for andres skæbne; hans børn og private venner udgør for ham hele menneskeheden. Hvad angår hans medborgere, så er han tæt på dem, men han ser dem ikke; han berører dem, men føler dem ikke; han eksisterer kun for sig selv og sig selv alene; hvis hans slægtning stadig er til for ham, kan han siges at have mistet sit land. ...

Ovenover denne race af mennesker står en umådelig og kontrollerende magt, som egenhændigt påtager sig at tilfredsstille menneskers behov og sikre deres fremtid. Denne magt er absolut, nøjeregnende, regulerende, forudseende .. og mild. Den ville være ligesom en forældres autoritet, hvis den som denne autoritet så det som sin opgave at forberede mennesker til at blive voksne; men den tilstræber i stedet at fastholde mennesker i en tilstand af evig barndom'.

Tocqueville så allerede før Hollywood, hvordan det var fat med amerikanerne - og dermed også med alle os, der bor i den store amerikanske eksportmarked for underholdning - altså hvordan mennesker kan bestikkes og passiviseres, og som han siger: fastholdes i en præpubertær tilstand med de rette midler. Ikke mindst så han, hvordan de, der leder dette samfund - det amerikanske, der så flittigt har eksporteret deres livsstil til Vesten og resten af Verden - ser det som deres fornemste opgave at sørge for, at dette finder sted. Staten er den store babysitter.

Det paranoide imperium
Det, man frygter, bliver til en trussel. Den britiske elite er en paranoid elite. De frygter konstant. Før 1. Verdenskrig var deres frygt både kontsigtet og langsigtet. På kort sigt var det Tyskland. På længere sigt var det Rusland, men først - og dette var elitens konstatering - måtte man fjerne den tyske trussel. Tyskerne var på det tidspunkt ved at bygge jernbanen fra Berlin til Bagdad, Orientekspressen. Og her kan man godt blive lidt overrasket, når man finder ud af at 1. Verdenskrig bla. er karakteriseret ved: britisk invasion af Irak! Ja, du læser rigtigt. Den Irakkrig, du kender, er den 3. af slagsen, og den første handlede også om ...? Rigtig gættet: olie. Her spørger man så sig selv: hvorfor lærer vi ikke om det i skolen, når det nu var sådan, det foregik? I stedet for at skrive en 600 siders afhandlig om emnet: hvorfor lærer vi ikke om det i skolen?, så kan vi lave et overspring i ræsonnement og sige: fordi det ikke er meningen, at vi skal lære om det.
Den britiske geniale komiker, Robert Newman, beretter om det i sit eminente sceneshow: 'Robert Newmans History of Oil':
https://www.youtube.com/watch?v=2DCwafIntj0&feature=related

Der er tale om komisk sprogekvilibrisme, så der skal spidses ører. Til gengæld er det vanvittig morsom og dødsens alvorligt på en gang. Humor på allerhøjeste niveau.

Vi lærer ikke om det i skolen, ikke desto mindre det er et faktum. Briterne sendte flere regimenter deriblandt det navnkundige Indiske Regiment af sted for at invadere Irak. Briterne havde dannet British Petroleum Company for at sikre sig kontrol med udvindingen af olie i Irak. De havde brug for masser af olie til at fyre op under deres krigsskibe, så de kunne kontrollere Verden. The Royal Navy havde lige skiftet fra kul til olie. Forinden var nationalistbevægelserne i Ægypten og Sudan blevet smadret for at briterne kunne kontrollere Suezkanalen, hovedvejen til deres primære handelspartner - hvis man kan kalde en koloni den slags - Indien. Tyskerne var ved at gøre det samme. De byggede en hær - OG en jernbane til Irak. Det ville betyde, at tyskerne kunne bevæge sig ind i Irak, hvor olien befandt sig.

En teosofisk lektion
Briternes anden store frygt var dernæst Rusland. Her er vi nødt til at gøre en ny omvej, men hvis man har læst del 1, vil det ikke helt kommer som en overraskelse. En kilde til information herom er en overset person, en engelsk esotericist kaldet C.G. Harrison, der skrev en bog kaldet 'The Transcendental Universe'. Som esoteriker og okkultist i the Church of England - de findes bestemt indenfor kirken og lever et dobbeltliv (er al teologi ikke i bund og grund udkogt esotericisme og dobbelt tale?) - holdt han seks foredrag i noget, der kaldtes 'The Berean Society' om teosofi. Han var der i egenskab af repræsentant for den engelske højkirke. Han var teoretisk-protestantisk okkultist - i modsætning til praktiserende.

Harrison opstillede 3 såkaldte aksiomer:

• 7 er det perfekte tal.
  Alt sker i serier af 7. Hvis man vil forstå liv, tid og evolution, er det et nøgletal. Det gælder både individuel, kulturel og global tid og liv.
• Mikrokosmos er en kopi af makrokosmos.
  Dette var førhen et udsagn, der kun fandtes inden for hermetisk tænkning. Fra 1980'erne er dette dog blevet en del af videnskaben via kaosteorien og fraktalanalyse.
• Alle fænomener har deres oprindelse i vortex'er - spiralbevægelser.
  Jf. punkt og periferi i del 1.

So far so good. Herefter bliver det for alvor okkult. Men det er afgørende for at forstå, hvordan den britiske - og forøvrigt også den tyske, senere nazistiske elite - tænkte.

Helena Blavatsky (1831-91 er 'the grandmother of theosophy', og hun opererer med et historisk spænd, der tager udgangspunkt i Atlantis og fra og med dette udfolder der sig 7 kulturepoker. Vi befinder os i dag i den 5. epoke, der har sit kulturelle tyngdepunkt i Nord- og Vesteuropa / USA. I den 4. epoke, som svarede til den græsk-romerske tid frem til senmiddelalderen år 1500 blev romerne og katolikkerne, som blot var romerne i en ny form, tutorer for de germanske folk. De blev så at sige barnepiger og opdragere for 'barbarerne' altså germanerne. Blavatsky, og med hende Harrison, siger, at i fremtiden vil de engelsktalende folkefærd træde i karakter i den samme rolle som tutorer for de slavisk folk, der bliver de dominerende folkeslag i den kommende 6. epoke. Tidshorisonten er iflg. Blavatsky / Harrison 6. periode: det 4. årtusind.

De slaviske folk - og her viser det megalomane britisk-elitære islæt sig - har befundet sig i deres kulturelle barndom. Men han siger også, at selvom den vesteuropæiske kultur har nået en høj udvikling, så vil slaverne udvikle en endnu højre kultur. Det russiske rige må dø for at det russiske folk kan leve. Teosofferne taler om 'ariske underracer', og slaverne er den 6. underrace. De er nu begyndt at leve deres eget liv og er ved at komme ud af deres barndom som race. Harrison skriver - og dette er længe for socialismens fremkomst - at de slaviske folk vil udvikle sociale eksperimenter og socialisme, hvilket vil betyder utallige vanskeligheder for samfundene i Vesteuropa - set ud fra den britiske elites synspunkt.

Her kommer så pointen: den britiske elites opgave er at træne de slaviske folk, så de ikke fuldbyrder deres naturlige skæbne, men så de bliver sådan, som britiske elite ønsker, at de skal være. Hvor Blavatsky ville have sagt, at disse ariske subracer - og husk, dette er længe før ordet blev indsmurt af nazisterne - fuldbyrder deres skæbner ved at træde i karakter. Harrison - hvilket er arketypisk for den elitære tankegang - siger: hvad er der i det for os? Hvordan kan vi manipulere skæbnen og udviklingen, så den drejer sig til vores fordel? Dette er i øvrigt er nøjagtig det samme, der skete i forhold til den 4. epoke, hvor middelhavsimperierne dannedes. Romerne twistede og manipulerede al viden, den katolske kirke overtog deres metodik og twistede kristendommen. Senere kom germanerne og gjorde det samme med protestantismen, hvilket førte til industrialismen. Protestanterne havde modtaget træning fra katolikkerne, så det blev deres pornokrati og - pardon me saying so - blev villige ludere for deres agenda. Det var i øvrigt venetianerne, der finansierede protestantismen, hvilket er antydet ovenfor.

For en mere systematisk overblik over det teosofiske historiesyn kan kort siges, at det bygger på præcessionen af equinox'erne - de glidende jævndøgn, der for astrologikyndige er tidsspænd på 2160 år, hvor et nyt stjernetegn i zodiac'en overtager placeringen. Vi behøver ikke at tage dette for gode varer og bogstaveligt som teosofferne selv gør, men konstatere, at sådan tænker de altså. Og vi kan også bemærke, at 7-tallet går igen her:

• Lemuria: Afrika og det Indiske Ocean
• Atlantis: 7 aldre med Løven som det sidste. Regn selv baglæns, og husk at precessionen går mod uret i zodiaken.. Det er herfra løven som hovedsymbol for eliten stammer, for de regner sig selv som nedstammende fra Atlantis. Det var den mongolide subraces dominans - årstal 9387-7227 f. Kr. Det er i slutningen af perioden, at teosoffer tidsfæster de store oversvømmelser, overgangstiden og vandringen fra Atlantis til Asien og Nordamerika (man undrer sig lige over, hvor Europa, fx. Irland blev af … hmm, måske blev dette fjernet af de britiske teosoffer, mens de fjernede de oprindelige briters historie … Anyway - herefter starter:
• Den Store Postatlantiske Periode, igen 7 aldre startende med

1. krebsen - Indien og Mellemøsten
2. tvillingerne - Persien, den ydre følelses tid
3. tyren - den ægyptisk kaldæiske tid i Nærøsten, den indre følelses tid
4. vædderen: Grækenland og Rom, 747 f.Kr - 1413, tænkningens tid
5. fisken: anglo-germansk, Nord- og Vesteuropa, 1413-3573, selvets/individets tid
6. vandmanden: Østeuropa, slaverne, 3573-5733, den kollektive følelses tid
7. vædderen (enhjørningen): det amerikanske kontinent, 5733-7893, den kollektive viljes tid

Man kan mene om det, hvad man vil. Personligt mener jeg, at teosoffernes udgave af det hele er en kende skummel. Interessant er det på den anden side, at astroteologi, som dette jo er, blev taget dybt alvorligt af vore forfædre. Et nøje studie af mytologi og symbolik gennem alle tider og i alle kulturer vil afsløre, at det netop er astroteologi, der danner selve grundlaget for deres menneske- og verdenssyn. Sideløbende med astroteologi som en grundlæggende og ældgammel nysgerrighed efter at finde mønstre, forstå Universet, inddrage planetare, solare og galaktiske fænomener og bevidsthed i forståelse af virkeligheden, så har der meget længe været en gruppe af mennesker i denne verden, der - og det har været tilfældet for al viden og al teknologi, de kom i nærheden af - altid har spurgt sig selv: hvordan kan dette blive til et våben? Våben og magt er det samme for dem. Hver eneste gang noget dukker op med magtens potentiale - og viden er magt, uvidenhed er magtesløshed - leder de omgående efter dets våben-potentiale. Skjult viden, okkult viden, esoterisk viden er ingen undtagelse.

De hermetiske videnskaber fik en kort en opblomstring fra da Corpus Hermetica dukkede op i Venedig (venezianerne igen), blev oversat fra arabisk og indgik som næsten standard-læsning hos alle tidens videnskabsmænd og forsvandt igen i Oplysningstiden. Det er samtidig med dannelsen af oprindelsen til de moderne videnskabelige sammenslutninger The Royal Society i England. Hermetisk viden blev frasorteret som stuerent og ægte naturvidenskabeligt samtidig med, at eliten, der havde stiftet the Royal Society, dyrkede den med største interesse i deres hemmelige selskaber. Materie og bevidsthed blev adskilt. Hvorfor? Fordi en videnskab, der byggede på en sammentænkning af disse indebar så stor mulighed for magt og våbengørelse af viden. Hvad der ikke kan ses, og hvad der officielt ikke findes, kan derfor ikke gøres til genstand for kritik og opmærksomhed. Det kan til enhver tid benægtes, og enhver bemærkning om det kan latterliggøres og afvises. Vi ser dette mønster i dag i den sværm af eksotiske teknologier, som elitens militærindustrielle kompleks og deres forskningsinstitutioner er fremkommet med og som alle officielt bliver benægtet under henvisning til, at det jo ikke kan ses og derfor ikke findes.

Eliten kløvede med andre ord videnskaberne med et romersk sværdhug og beholdt den del af dem for sig selv, der udgjorde et fremtidigt potentiale for usynlig magtudøvelse. Der var netop romerne, der lærte dem tricket jf. listen over nedbrændte biblioteker i romersk tid indeholdende den viden, der herefter gik under jorden i over 1000 år. Alene astroteologi, blot en af de hermetiske videnskaber, er et uhyre omfattende emne, og de der er interesseret i at gå ud af den streng, kan få en fremragende introduktion af fx. Santos Bonacci:
http://www.santos.net.au/truth-videos.php

Der er faktisk sider af den teosofiske verdensbeskrivelse, der kan være givende at gå ind i, i det mindste som et tankeeksperiment. Antikken udviklede tænkning i form af græsk-romersk filosofi, skolastiske tankeøvelser gennem senantikken og op i middelalderen. Masser af tænkning, ikke så meget individ. Netop i renaissancen, træder individet frem og centralperspektivet som et POV (point of view) ses i maleriet. I litteraturen udvikles romanen. I musikken udvikles dur-mol-harmonikken (det musikalske svar på centralperspektiv). Stat og borger træder frem som et udbredt tema, og bliver først rigtig tydelig i 1700-tallet. Her kommer den frie kunstner. I romantikken dyrkes geniet. Der sker altså et umiskendeligt bevidsthedsskred, som kan aflæses direkte i et studie af kunsthistorien (mit uddannelsesgebet). Tænkningen er på plads i 4. epoke -  i 5. epoke starter anvendelsen af tænkningen til at spørge: hvem er jeg så som individ? Der starter en undersøgelse af selvets felt. Lige før forrige århundredeskifte fremkommer psykoanalysen.

Perverteret kollektivisme
Tilbage til Harrison. Vi er nødt til korrigere os selv her: han er faktisk ikke ægte teosof. Han er en teolog med faste rødder i the Church of England, der har studeret teosofien for at kunne imødegå den og sige: det kan godt være, de har fat i noget her, men VI har en anden agenda, og VI kan bruge deres indsigter til at overtage styringen af folkenes/racernes skæbne. Herfra stammer i virkeligheden racisme-begrebet - og dermed også eugenik, også kaldet race-hygiejne. Hos Blavatsky er der en upartisk fremstilling af racernes skæbne og den rolle, de spiller. Hos den engelske elite er der en næsten ubærlig besættelse af, at man skal ind og trække i historiens håndtag for at vride armen rundt på menneskenes virkelighed. Nogen går endda så langt som til at kalde denne kontrolsyge trang til altid at skulle forme virkeligheden for egen vindings skyld for sort magi. Man kan sige: et magisk verdenssyn kombineret med egoisme og kynisme. Eventyrfortælling for psykopater.

Harrison advokerer altså for, at den britiske elite skal 'opdrage' slaverne til at adlyde deres vilje i århundreder og måske årtusinder frem i tiden. Hans og elitens megalomani kender ingen grænser. Ej heller gør deres racisme. De ser simpelthen alle andre folk i Verden som inferiøre og dem selv som selvskrevne eller gudgivne dominanter over dem. Det er 'the white mans burden', hvilket snarere burde hedde 'the British mans burden'.

Rusland er ud fra dette tankesæt den næste fjende. Briterne foragter russerne. Hele setup'et som vi kender fra den kolde krig stammer fra denne ideologi. Men i 1890'erne bliver 1. Verdenskrig allerede beskrevet af den britiske elite. Et billede i et af deres magaziner viser den tyske kejser, der går i krig. Briterne svarer igen. Rusland bliver beskrevet som en ørken. Ud af denne krig kommer det socialistiske eksperiment. Her anes en ekstrem vriden-armen-rundt-på og pervertering af det esoteriske begreb med 'udviklingen af den kollektive følelse'. Eliten har altså studeret esotericisme, men har deres helt egen bias med den. Hos de rigtige esoterikere er det en ekspansion af individet, det fordrer altså det fuldstændigt udviklede individ, dets forståelse af sig selv og sin rolle i Verden. I elitens forståelse af kollektivisme er det pludselig blevet til: hvad er der i kollektivet for os? Vores individualisme på bekostning af vore undersåtters individualisme. Der visualiseres et menneskeoffer, en slagtning af individet til et højere formåls ære. Esoterisk set er begrebet 'undersåtter' et feudalistisk begreb for adelens, de ædle, ariernes, dem fra 'aries' dvs. vædderens tid, der stadig sidder på flæsket. Herudaf kommer de store kollektivistiske eksperimenter i det 20 århundrede, hvor man udvikler hele samfund og metasamfund, der udsletter individet og indsætter det som tandhjul i et kollektivt maskineri.

Sagt på en anden måde: socialisme er en pervertering og udkogning af 'den kollektive følelse' i esoterisk forstand med det formål at skabe en slavekultur som organ for den britiske elite. Socialisme er social ingeniørkunst, hvor dannelsen af menneskelige - nok snarere umenneskelige - samfund er det samme som at skrue en maskine sammen.

Et medlem af Round Table -gruppen, John Dove, sagde i 1919, at man ikke kan stoppe verdenshistorien. Hvis noget skal ske, så sker det. De slaviske folk vil altså få deres tid. Hvad eliten derimod kan gøre, er at kanalisere denne skæbne-energi i den retning, eliten ønsker. Så hvis de slaviske folk har en fælles følelse af broderskab og fællesfølelse, så er det muligt at kanalisere og pervertere det i en retning, som tjener elitens sag. Og se på, hvad der er sket. Det er netop, hvad vi har set i forrige århundrede! Den kollektivistiske tanke blev til en slavefilosofi. Slavisk skæbne blev til slaveskæbne.

Det er interessant, at det var det samme, der skete med kristendommen. Som Nietsche påpegede, er kristendommen, som vi kender den, en slavefilosofi. Det, der burde have været en frisætning af sjælen / individet via kærlighed, blev i stedet til en forlængelse af romernes slavefilosofi designet for deres ufri undersåtter baseret på frygt, angst og skyld. Socialisme er en videreudvikling af romersk kristendom. Det er et socialt eksperiment til udvikling af social kontrol indenfor rammerne af en Imperium.

Geopolitik
Halford Mackinder (1861-1947) er den britiske victoriansk-edwardianske stifter af videnskabsbegrebet: geopolitik. Han bliver i dag citeret flittigt at 'tænketankere' i fx. USA i dag. Amerikanerne ser sig selv i dag som de britiske gjorde 100 år siden, og som romerne gjorde for 2000- år siden. Mackinder taler om noget, der kaldes 'the Heartland'. Det er et område omkring Centralasien og Rusland, altså Rusland, Kazakhstan, Turkmenistan, Tajkistan, Uzbekistan, Kirgystan. Interessant nok også her, hvor al gas og olie befinder sig, altså det store område, som journalisten Pepe Escobar kalder 'Pipelineistan'.
http://www.tomdispatch.com/post/175050

Dette befinder sig for tiden indenfor russisk indflydelsessfære. Det er et problem for et nation som England, der er eksperter i at dominere til søs. Sø - vand - flydende. Interessant nok hedder den nye geopolitiske strategi, der kommer udfra Imperiet 'Liquid Wars' - flydende krig. Men ak-og-ve: the Heartland, som det iflg. Halford Mackinder er nødvendig at dominere for at kontrollere 'Verdensøen' dvs. hele Verden, er utilgængelig for dette flydende krigs-imperium. Den der kontrollerer the Heartland, kontrollerer Eurasien og Afrika og dermed hele Verden.

Mackinder skitserer derefter den geopolitiske strategi for at okkupere the Heartland. Springbrættet hedder Balkan. Hvis man kontrollerer Balkan, kontrollerer man Centralasien. Interessant: hvad gjorde man i starten af 1. Verdenskrig? Man satte ild til krudttønden på Balkan okkuperede Irak. Ren Mackinder. Senere generationer af geopolitikere, fx. Henry Kissinger, taler om 'balkanisering', dvs. destabilisering af et område for at fremskyde imperiet. Senere har vi set Balkankrigen i 90'erne, hvor NATO, den nu tydeligt i-karakter-trådte angrebspagt går ind og splitter et helt område, for at åbne det for dominans. I Kosovo, som skulle være et nyt frihedssymbol for demokrati og frihed, har de nu den største amerikanske base i hele Verden, hvilket i realiteten betyder despoti og ufrihed.

Vi ser sideløbende hele spillet om missilsystemer i Østeuropa vendt mod Rusland. Putin, som konstant dæmoniseres af Vesten, taler meget direkte om det i sin tale ved sikkerhedskonferencen i München i 2007:
http://www.youtube.com/watch?v=wH0eHekt84g
Altså: den mand fra det styre, som Vesten konstant dæmoniserer og fordømmer, taler her, som INGEN vesterlandsk politiker vover eller evner at gøre helt direkte om Vestens geopolitiske agenda - vendt mod bla. Rusland. Vi praler af vores frihed, demokrati, retfærdighed og gode vilje. Og alligevel er det ud af munden på den person, der repræsenterer det system, som vi betegner som ufrit, udemokratisk, uretfærdigt og fuld af ond vilje, at vi hører sandheden om os selv. Besynderligt, bemærkelsesværdigt!

Det er i denne geopolitiske agenda og master plan, at vi skal se amerikanernes tilstedeværelse i Afghanistan. De har selvfølgelig tænkt sig at blive der, selvom de ævler offentligt om det modsatte. Hvad man siger i NATO og blandt vestlige politikere er uden betydning. De er blot små køkkenhøjttalere, der har sat deres jackstik til den Store Sender og gentager: ngwaa-ngwaa-ngwaa, som et mekaniseret andekald, hvad det kommer ind. Danmark er også på skamløs vis fedtet ind i denne agenda, og render rundt som en hovedløs kylling og udfører Imperiets beskidte arbejde.

Zbignew Brzezinsky beskriver det i 'Det Store Skakspil' fra 1977, hvor han citerer Halford Mackinder. Brzezinsky er om nogen en eksponent for det amerikanske geopolitiske tankesæt. Han hader Rusland om en hals. Han ser det som sit livsværk at skyde en kile ind i og afmontere dette land. Brzezinsky og Kissinger var de to mest indflydelsesrige koldkrigeriske hjerner. De har været de drivende kræfter bag USA's aggressive geopolitik fra 70'erne og frem til i dag - Brzezinsky er stadig Obamas sikkerhedsrådgiver.

Indskud: hvorfor har russerne ikke udnyttet begrebet 'the Heartland' til at bemægtige sig Verden? Det er fordi, det hele er noget ævl, det er ideologi, det er en konstruktion, det er ønsketænkning præsenteret som en naturgiven lovmæssighed. Det har intet med højere virkelighed eller absolut sandhed at gøre. Russerne ser ikke sig selv som verdens-dominatorer. Kommunisterne gjorde måske, men kommunismen er skabt af Vesten. Rusland i dag er ikke kommunistisk, ligesom Kina i dag ikke er maoistisk. På det punkt har Vesten mistet sit greb om disse lande, hvilket Vesten nu prøver at genvinde.

Mackinder udvidede senere sit 'Heartland'-begreb til at omfatte hele Østeuropa. På et kort trækker han en linie lige der, hvor skæringen mellem mellem øst- og vestblokken gik i den kolde krig.

Verden ifølge the Economist
The Economist er som nævnt flere gange elitens talerør.  I starten af september 1990 viser bladet et billede af det nye flag for verdensordenen: Eu-flaget er placeret øverst i venstre hjørne i det amerikanske flag. Den Nye Verden(s-orden) har symbolsk slugt den gamle. På forsiden er billedet af en araber, en saudisk prins, den gamle verdensorden. Inde i bladet er et underligt kort, hvor man ser Europa vokset sammen med USA, Asien og Afrika er adskilt fra det, Islamia svæver løsrevet mod syd. Indien er for sig og Kina kaldet Confusiania i en skrumpet version sejler løsrevet langt ude til højre. Et politisk ønsketænkningskort. En uge senere, d. 11 september - på selve dagen, husk tallet 11 er noget særligt for de hemmelige selskaber - holder George Bush Senior sin berygtede tale til kongressen , hvor han med navn nævner 'A New World Order' som det, Verden ifølge ham/dem har brug for. 3 år senere kommer Samuel Huntingtons bog: 'The Clash of the Civilisation' og en uge efter kommer FN-resolution 666, der bygger op til den. 2. Irakkrig - den 1. var, som nu er bekendt, under 1. Verdenskrig.

Altså ikke så snart er den kolde krig afsluttet med dens vertikale deling af Europa, før der optræder en ny opdeling af hele Verden både horisontalt og vertikalt - delt efter et kors. Endnu en version af Imperiets del-og-hersk-politik. 

The Economist igen. Ind i mellem laver de en slags nytårsartikler, hvor de med en let humoristisk tone gør tankeeksperimenter. I dec 1992 - jan 93 forestiller de sig et tilbageblik fra 2993 til i dag og kalder det for: det katastrofale 21. århundrede. Reelt taler de kun om 50 år frem i tiden. Men de starter med 2011, hvor der sker et statskup i Saudiarabien. Herefter forener den arabiske verden sig med Kina - og her kommer Kina ind i billedet igen - som tilsammen angriber: Rusland. Husk stadigvæk, at når elitens eget talerør fantaserer om den slags, så er det fordi, det står på elitens ønskeseddel. Ca. 50% af aktierne i bladet ejes af Rothschild-familien, som er den ledende elitære familie i Verden. De ejer fx. engelsk økonomi, som de opkøbte i de tre dage, det tog postbudet at komme hjem til England på hest for at fortælle, at Napoleon tabte slaget ved Waterloo. I mellemtiden havde mr. Rothschild sevet rygtet om det modsatte, så alle banker og obligationer og alt, der kunne købes, faldt til et nulpunkt - hvorefter han købte hele lortet. Siden har de ikke solgt det igen. De er den ukendte 'shareholder' som er nævnt i Bank of Englands årsregnskab, og som - husk dette er en nationalbank, der i princippet slet ikke har aktionærer - hæver halvdelen af bankens overskud. Nogen siger, at det en den britiske kongefamilie, men det kommer ud på et, for Rothschild'erne er deres bankmænd.

The Economist nævner af samme grund intet om at angribe Israel og med et hug løse mellemøstkonflikten - baron Rothschild financierede oprettelsen af staten Israel - hvilket ellers ville have været et godt bud på, hvad et forenet stormuslimsk samfund, et kalifat, ville tage sig til. Men Huntingtons Clash of the Civilisations ligger meget tæt op af det. Ønskelisten for eliten er i denne artikel, at den ene fjende tæver den anden. Og det har de forskellige variationer af, som vi skal se. De gamle ledere af Arabien har tjent imperiet godt, så længe, der var brug for diktatorer og gammeldags despoter. Nu ønsker man så demokrater, da man i mellemtiden har fundet ud af, at demokratier er supernemme at manipulere med hi-tech og social ingeniørkunst. Demokratier er 100% styret af medier, og medier er 100% styret af eliten, so what's the problem?

Et land, som vi ikke kender ret meget til, vil ifølge artiklen komme til at spille en nøglerolle. Det er Uzbekistan. Brzezinsky nævner det udtrykkeligt i 'Det store skakspil' som et nøgleland. Vesten medier er meget fokuseret på det Muslimske Broderskab for tiden, og overser derfor en bevægelse, der har sit hovedsæde her: Hizb-Ut-Tahrir, befrielsespartiet. Det er stærkest dér, men det findes overalt, hvor der er muslimer. Det er en pan-muslimsk revolutionært parti. Man kan sige, at det er den muslimske verdens svar på kommunisterne eller socialisterne, før de overtog magten i Østblokken. De er 'residente' eller 'dormante'. De kan vækkes til live på et givet signal. Foreløbig etablerer de sig bare og venter. Deres hovedformål er skabelsen af kalifatet. Vi kender dem også fra Danmark, hvor de taler med glatte tunger til unge, rodløse, utilpassede muslimer. Vi husker måske Mona Sheik fra et år tilbage. Andre steder går de ind og laver socialt arbejde for at vinde sympati. De er ikke terrorister, de er demagoger, og de kender deres stof. De minder meget om marxisterne i rettroenhed og argumentationsform. De kan tale fanden et øre af. De er det 'hemmelige våben' til hvordan der vindes indpas i the Heartland, for Uzbekistan er the heart of the Heartland.

Det er meningen, iflg. the Economist, at Europa blot træder passivt til side og ser, hvordan Rusland bliver ædt indefra. Her skal vi så tænke på, at denne artikel kommer lige efter murens fald, hvor også Sovjetunionen falder fra hinanden. På det tidspunkt mente man, at planen gik efter … planen. I mellemtiden er der så sket det, at Rusland har genvundet meget af sin styrke via Vladimir Putin, der smed oligarkerne på porten og satte monopolkapitalisterne stolen for døren. Ikke som gammelkommunist, men som nationalist og skakspiller. Brzezinsky fik en modspiller, der også kendte til dette spils regler og snydetrick.

Rusland var før og under den russiske revolution propfuld af frimurere, der adlød ordrer fra deres brødre i London og Paris. De fiksede omstyrtelsen af det stærke og velstående zardømme, hele verdens kornkammer. Dette blev smadret, og via kaos overtog kommunisterne og indførte fattigdom og despoti. Romanov'erne var ærkefjenden for den vestlige elite, og man måtte for enhver pris fjerne dem. Vi er fra den kolde krig vant til at tænke på kommunisterne som Vestens fjender, men det er en historieløs attitude, for de har hele tiden været Vestens bedste venner og våben mod den seriøse konkurrent fra øst, som kommunisterne underminerede. Juri Lina har tydeligt dokumenteret, hvordan magtovertagelsen foregik, og hvordan Lenin og Trotskij blev smuglet ind fra deres bankmands og frimurer-finansierede liv i Paris, Tyskland og New York. Det er også dokumenteret, hvordan alle de firmaer, der byggede fabrikker i Sovjet efter revolution var vestlige firmaer. Anthony Sutton har læst alle bilagene. Amerikanerne hældte masser af penge ind i Rusland før og efter 2. Verdenskrig. Det var aldrig Sovjet-kommunist-Rusland, der var Vestens fjende, det var et uafhængigt og stærkt Rusland med en stærk national bevidsthed. Som under tsaren, og nu under Putin.

Det arabiske forår og de farvede revolutioner har en meget stor lighed med, hvad der skete omkring 1917. Destabilisering af et så stort land kan ikke foregå via direkte konfrontation, men må foretages via kræftceller, der æder det op indefra. Selv en så ubetydelig og latterlig event som nylige Pussy Riots skal ses i den sammenhæng. Rusland afskyr Vestens dekadence. Vesten støtter et ultra-dekandent fænomen, et kusse-oprør.

Hvad sker der med det ægyptiske revolution? Nøjagtig det samme, som skete under den russiske. Masserne starter en flodbølge via deres forførere. Dengang Trotskij, i dag de marionetfigurer, der træder ind som pladsholdere i den ægyptiske regering. Folket blev snydt igen og fik aldrig deres revolution. Russerne blev snydt dengang, og revolutionen betød overgangen fra oplyst enevælde med velstand til totalitært despoti med generel fattigdom og elendig produktivitet - hvilket selvfølgelig var meningen, USA kunne ikke tåle synet af en seriøs konkurrent. I Ægypten skal der skabes grobund for en bevægelse som Hizb-Ut-Tahrir, der kan tage over. Men det kræver tilstrækkelig mange radikaliserede og frustrerede unge, der hopper på en opdateret form for jihad. Saudierne trækker i trådene, ligesom de gjorde i Libyenkrigen. Og i Bahrain, som vi aldrig hørte om.

Krig mod Kina
En af de ultrakonservative skribenter, en af de elitære høge er Robert Kaplan, og han går stærkt ind for en krig med Kina. Man tænker tit på - det gør jeg i hvert fald, jeg ved ikke med dig? - hvad der er for en syg verden vi lever i, hvor den herskende elite ser krig som evigt saliggørende og svaret på snart sagt alle deres bønner før sengetid. USA mod Kina er iflg. Kaplan den ny bipolære orden (bipolær, er det ikke en mental sygdom?). Han skrev en bog i 2002 med titlen: 'Krigerpolitik: Hvorfor lederskab kræver en hedensk etik'. Han er fortaler for en før-kristen, brutal spartansk-romersk tilgang til geopolitik. Nak dog de svin, for helvede, og lad os få det overstået! Hvis de ikke er enige med os derude, skal de have bank.

Iflg. Kaplan er det vigtigt at få kontrol med det Indiske Ocean. Hvorfor? Fordi det er forgården til Centralasien og the Heartland. Der foregår for tiden en masse piratvirksomhed, der destabiliserer området omkring Afrikas Horn. Det bliver brugt som påskud til at drage NATO-landenes flåde ind i regionen. Piraterne er havets svar på Al Qaeda, der er påskudet for intervention. Det er en flåde, der aldrig ellers ville være i dette område. Hvad f….. laver fx. danske krigsskibe her? Ja officielt skal de beskytte skibe mod de slemme pirater. Hvorfor opererer der pirater her? Fordi de samme landes flåder har ødelagt deres fiskemuligheder ved at totalforurene farvandet. Adengolfen flyder simpelthen med gift, der er dumpet her af store tankere. Det var dem, flåden burde gribe ind overfor, men … Og hvor sidder mediatorerne, der betaler piraterne, når de kræver løsesumme? I the City of London. Det er jo ikke første gang, den engelske stat hyrer pirater. Det var helt almindelig praksis for hundreder af år siden, at den engelske konge og dronning hyrede 'privateers' til at gøre deres beskidte arbejde.

Kineserne har vigtige udskibningshavne for bla. olie i Pakistan og på Sri Lanka, begge i det Indiske Ocean. Hvad handlede i øvrigt hele konflikten med tamil-tigrene på Sri Lanka i øvrigt om? Hvis man undersøger elitens elektroniske organ, BBC, har de hele tiden ensidigt propageret til fordel for tigrenes oprør mod den buddhistiske centralregering, der ønskede at handle med Kina.

Briterne og amerikanerne har en plan for, hvad de ønsker skal ske i hele regionen fra Syrien til Pakistan. Syrien er i fuld gang, og der spilles konstant op mod pakistanerne. Fx. myrdede man en premierminister for et par år siden. Siden har man sendt droner efter dem. I armedforcesjournal.com vistes der i efteråret 2006 et ønskekort over regionen. Saudiarabien skulle reduceres, det samme skulle Pakistan og en ny stat, Frit Baluchistan skulle opstå omkring den omtalte havneby i nuværende Pakistan, Guadar. Vi ved nogenlunde godt, hvad ordet 'frit' betyder, når det bruges af amerikanerne: kontrolleret af os og ikke de andre, altså et ny-sprogligt buzz-propaganda-ord. Og hvor findes hovedsædet for løsrivelsesbevægelsen for Frit Baluchistan? I London. Imperiet har udviklet en fast strategi, en hel industri for seperatistbevægelser, der alle arbejder for dem. London er blevet en imperial revolutionsfabrik.

Brzezinsky refererer til området som Centralasiens Balkan. Husk, hvordan Kissinger talte om 'balkanisering', et synonym for imperial destabilisering af et område, før det blev rykket ind. Hvilket igen peger tilbage på situation før 1. Verdenskrig på Balkan, hvor området blev brugt til at sætte ild til krudtønden. Nu er det Centralasien, der er det nye Balkan. Strategien er at bruge etniske konflikter til at skabe kaos og dernæst kontrol. Området er gennemkrydset af vigtige rørledninger, pipelines, der transporterer olie. En linie ender i Guadar hvor olien så skal udskibes i et farvand, der kontrolleres af Vesten. Der går en anden ledning fra Iran via Pakistan til Indien - udenom Afghanistan mod nord, som Vesten til gengæld ikke ønsker skal fortsætte, for den går imod deres interesse. Iran og Indien må ikke have tætte forbindelser, for Indien skal bruges i den kommende krig mod Kina, jf. Bush, der for år tilbage solgte dem et billigt atomkraftværk som bestikkelse.

Og hvad laver amerikanerne og NATO i øvrigt i Afghanistan? Det er næsten så banalt, at vi ikke gider beskæftige os med det. Men altså: Taleban fik valget mellem at blive begravet i guld eller begravet i bomber for at tillade en pipeline gennem landet. Det sagde nej tak. Så fik de 9/11 og dernæst en invasion.

Kaplan skrev en artikel 'Foreign Affairs', organet for den elitære tænketank Council of Foreign Affairs. Titlen var 'Det store kinesiske kort. Hvor langt vil Kina række ud til lands og til vands?' På kortets ses Kinas interessesfære henover det centralasiatiske Balkan og ned om ørigerne i Det Indiske Ocean og det sydkinesiske hav. Men han tegner Indien og Japan som de to nationer, der skal klemme Kina. I samme nummer af magasinet er det en anden artikel med titlen: 'Hvorfor Rusland burde melde sig ind i NATO' skrevet af en mr. Kapchan. Begge disse skribenter er Kissinger-elever. Andre i den samme tænketank foreslår, at NATO og EU burde slås sammen. Altså NATO som EU-hæren, den nye globale politimand, da rollen efterhånden er blevet så betændt for amerikanerne, da USA's økonomi er ved at være kørt i sænk pga. af krig-krig-og-atter-krig. De advokerer dog også for, at de økonomiske systemer i USA og EU fusionerer.

Så her er altså den modgående strøm i forhold til briternes oprindelige plan om, at Kina skal tvære Rusland ud sammen med muslimerne. Her skal Rusland være med til at tvære Kina ud sammen med europæerne. Men resultatet vil blive det samme i sidste ende: Vestens overtag over the Heartland og til slut den totale verdensdominans.

I 1910 kunne man have læst sig til alle disse forberedelser via elitens magasiner og informationsorganer. Men det var der meget få, der gjorde. Vi har i dag mulighed for det samme, og endda større muligheder pga. Internettet. Problemet er her de hjernevaskede medier, der forsømmer deres pligt - kan man være så fræk at mene - til at fortælle os om, hvad der foregår. Men dumheden og dovenskaben hos journalisterne er ganske enorm. Frygten ikke at forglemme. En del af dem ville gerne forfølge disse historier langt længere, end de gør, men bliver stoppet i springet af enten deres redaktører eller deres egen frygt for at miste deres job.
I 1910 sov man i timen. Konsekvenserne blev ubeskrivelige.

Der finder en underlig mytologiserende kampagne for tiden, som man kunne kalde 'atlantisme'. Atlantis rejser sig fra havbunden. Der kommer film med temaet: Stargate Atlantis, Atlantis Rising, Atlantis the Lost Empire. Rumfærgen Atlantis. Hollywood er altid det billedmættede organ, der forbereder menneskeheden på noget, man ønsker at søsætte (den var ikke med vilje…) Man sælger budskabet emotionelt.

Elitens forlorne esotericisme har nået popkulturen. Folk mærker historiens dybe afgrund i dette begreb, som de ikke helt forstår, men blot føler. Eliten, der anvender disse forføreriske symboler, har næppe heller forstået dem, selvom de selv mener det. Men det får folk til at se i retning af den atlantiske region, hvor 'vandpytten' som eliten opblæst plejer at kalde den, befinder sig.

Altså vandet med de to versioner af Imperiet, den gamle og det nye.