Verdenshistorien ifølge en flue

af marco_hanuman
aka morton_h
the blogger

Hvis jeg var en historisk flue på væggen vil jeg sætte mig på diverse vægge til alle tider og slå ørerne ud. Vi forudsætter, at jeg ikke har en hukommelse som en flue, men er en ganske særlig flue med indbygget tidsmaskine, der er i stand til at manifestere mig, hvor end jeg ønsker.

Jeg vil vælge tid og sted med omhu. Fluer færdes såvel i kongers som i dronningers gemakker. Jeg vil også overhøre samtaler blandt købmænd, soldater og ludere, der udveksler den seneste sladder om, hvad konger og dronninger har gang i.

Lad spillet starte.

Jeg vil sidde på en amfora med vin og overhøre Aristoteles belære Alexander den Store om metafysik og statsmandsskab, før denne sætter kurs mod øst. Jeg vil også smage på en af dråberne og sørge for ikke at falde ned i krukken. Jeg vil finde ud af, om filosoffen advarede ham mod at gå mod verdens ende eller tilskyndede ham til det. Måske vil jeg også besøge ham, da han ser, at han er nået grænsen for sit rige og bryder ud i gråd.

Jeg vil booke mig ind på væggen i Platons Akademi, høre en forelæsning om Statens mangfoldigheder og bevidne hans nedsabling af det rådne demokrati. Her vil jeg også finde ud af, de gamle gubber er til drenge, eller om det er et rygte, og i så fald hvorfor.

Jeg vil ligeledes booke mig ind i den filosofiske skole i Biblioteket i Alexandria - opkaldt efter manden, der brød ud i gråd - og høre Platons kvindelige sidestykke Hypatia belære de unge mænd om den gamle verdens visdom, før denne visdommens helligdom bliver nedbrændt af Imperiets videns-politi og historie-destruktører. Måske Hypatia også er til unge mænd? Det skal være hende vel undt.

Jeg sidder på en olivenkvist på Oliebjerget, når 30.000 jødiske oprørere og deres leder bliver mødt af en ikke ubetydelig deling af romerske elitesoldater. Jeg sidder også i olielampens skær 7 år senere, da den jødiske skriftkloge, Josephus, sidder i sit luksuøse domicil i Rom og nedskriver historien på kejserens anmodning. Her bliver historien i mellemtiden til en skrøne om en stak apostle på oliebjerget, en leder ved navn Jesus og en romersk patrulje. Josephus skriver også sig selv ind i historien, kapitel 2. Her kalder han sig for Paulus.
Har vi ikke alle en drøm om en plads i Verdenshistorien? Mit navn er fluen, Summa Flappius, Verdensfluen, fluen, der skabte The Mighty Flue, ... ok glem det ...

Jeg vil sidde under loftet, når Augustus får meddelelsen om tabet af tre legioner, fem kohorter + diverse løsøre - samlet set omkring 20.000 mand år 9 efter en katastrofal kampagne mod nord, hvor de germanske stammer, der forinden ifølge hans rådgivere blot er primitive barbariske (= langskæggede) uorganiserede inkompetente tumper, udraderer den romerske hær og sender en ynkelig tiloversbleven rest på flugt, stor nok til at fortælle om misèren. Især vil jeg dyrke synet af kejseren, der knalder sit kranie mod dørkarmen og råber: O, bring mig mine legioner tilbage!

Jeg vil slå mig ned i Nicæa og høre koncilets absurde fremføringer af argumenter for, hvad den nye statsreligion skal handle om, hvordan guddommen bliver skruet sammen, hvilke absurde egenskaber Guds søn eller hans fætter skal besidde, hvilket kult, der vil være passende, om det er Sol, Måne, Saturn, Jupiter, Mars, Venus, Bel, Astarte, Dionysos, Isis, Cerne, Jahwey, Mithras, Krishna, Osiris, Seth, ... et farverigt all star show, hvor proselytterne river håret ud af hovedbunden på hinanden i et cirkus værre end det engelske parlament eller den amerikanske valgkamp.

Jeg vil sidde bag et gardin og høre Konstantin den Store som en meget lille dreng få skældud af sin mor og blive belært om, at det nu er de kristne, der er inde i varmen og skal have det officielle blå stempel for at sikre den Romerske Fred.

'Jamen Mor, jeg er jo lige blevet indviet i den Udødelige Solkult, hvordan kan jeg så ... ?

Nu tier du stille, din skidte knægt, har du ikke forstået at det er ét og samme fedt? Kristendom ER solkult!

Og så skulle du hellere passe dit arbejde og skabe den dér Feudalisme sammen med dine rådgivere, så vi i mødregruppen kan sørge for, at Romerriget overlever sit eget fald.

Og skrub så ud af mit køkken!'

Jeg vil som skibsflue tage turen tværs over Atlanten og besøge de romerske forlægninger langs Ohio-floden, hvor den forsvundne 9' legion er sat til at hente kobber i tonsvis, der spreder sig over hele den kendte verden helt til Persien som det reneste og bedste kobber i den kendte verden. Jeg vil 1300 år senere tage turen igen med Columbus og lytte til de interne samtaler i kaptajnens kahyt. Her vil jeg forstå, at de har været der mange gange før, men at de nu efter ønske fra Kirken proklamerer, at de lige har opdaget et helt nyt kontinent.

Jeg vil lytte til samtaler mellem de germanske høvdinge 850 år efter Theotoburg (udtale: tøj-to-burg) om, hvordan de bedst kan slå igen overfor frankernes og briternes folkemorderiske anslag og kristne kultur-imperialisme, en ekspanderende religion, der ikke helt levede op til egne idealer. Måske vil jeg syppe en slat af deres mjødbæger og drikke mig selv i hegnet. Her vil jeg nok håbe på, at jeg ikke bliver ramt af en fluesmækker, mens jeg ligner Leif Lalleglad.

Jeg vil sidde og klamre mig til masten, når Ragnar Lodbrog og hans flåde for fulde gardiner sejler ind gennem Seanen's udløb med kurs mod Paris, hvor han har tænkt sig at vade lige ind hos præfekten og rasle med isenkrammet.

'Betal din frankiske køter, og vi forsvinder, lad være, eller vi hærger. Det er dit valg, snegleæder!'

Især glæder jeg mig til at se frankeren ryste i bukserne og blive meget flink, vel vidende, hvad hans kejser gjorde ved saxerne i Irminsul, hvorefter de sagde. Nok er nok! og slog igen med samme mønt.

Jeg vil snige mig ind i klostret i Jylland, hvor Saxo Grammaticus får sin bestilling fra biskoppen om at nedskrive = redigere danernes historie, så den blive mere venlig overfor den nye Hvidekrist, og så de gamle fremstår som sagnkonger, mytefigurer, tegneserier, havenisser, hedninge og overtroiske bonderøve.

Jeg vil plante min spæde fluekrop på stilladserne omkring katedralen i Reims, se mesteren lægge labyrinten, høre samtaler mellem arkitekterne om alkymiske symboler på vægge og hvælvinger, og se glasmesteren og hans håndværkerlaug sætte de farvede stykker af den store roset ind. 150 år senere vil jeg vende tilbage for at høre menneskestemmer i doriske, frygiske og mixolydiske tonearter spinde et væv mellem de samme hvælvinger og forstå, at en hvælving er mere end en måde at få sten til at svæve på.

Jeg vil lande på de døde kroppe i den pestbefængte rendesten og høre, hvordan tiggere såvel som godtfolk har tænkt sig at beskytte sig imod biologisk krigsførelse i Bergamo og Bologna.

'Jeg siger dig, Giordano, det hele startede den dag, da de kom med deres kastemaskiner og sendte afhuggede hoveder indover murene. Folk grinede af det, og samlede hovederne op. Senere begyndte de at blive syge. Alle folk blev syge og begyndte at dø. Nu sidder vi heroppe i skoven og gemmer os - for ikke at dø.'

Jeg vil sidde på flankerne af hesten, når ridderen drager ind gennem Damaskusporten i den Hellige Stad, der endnu en gang er blevet til et uhelligt sted, en slagmark for geopolitik, grådighed, galskab og gudsfrygt. Om hesten tilhørerer Saraceneren eller Cistercienseren er uden betydning, for begge har brudt den Himmelske Fred.

Jeg vil sidde på et udhæng i Leonardos værksted og høre ham tale højt om sit seneste maleri af damen med det sjove smil, men han forbander de nærige ågerkarle og scumbags, der har tvunget ham til at fabrikere tåbelige krigsmaskiner for endnu tåbeligere paver og cesarer.

Jeg er med på vognen, når Marco Polo rejser rundt i det lukkede og fjerne land, mens han udstøder ih-og-åh-og-næ! i takt med, at han opdager, at kinserene havde både det ene, det andet og det tredje 1500 år før europæerne.

'Hvad i Himlens navn og pavens skæg! Har de opfundet krudtet, har de balistiske missiler, har de flydende fæstninger på størrelse med fodboldbaner, har de været på den anden side af Det Store Hav, har de mikroskoper, har de lægemidler, der kurerer alle sygdomme? Kan de slå folk ihjel med de bare næver, og tænde ild til til et stak papir uden at røre den? Har de en mur, der går til verdens ende, og er der flere og større pyramider end i Egypten? Og har de siennakage, pasta og ris? Madonna Mia Cara, det må vi også have!'

Jeg vil sidde på kanten af blækhuset, når Fyrsten, de Medici, kommer på besøg for at udtjekke sit seneste bestillingsværk: oversættelsen af Corpus Hermetica fra arabisk til latin. Ikke at han forstår en ret meget af, hvad der står i bøgerne, men det virker som noget meget vigtigt og yderst hemmeligt, som enhver magthaver må have fingre i før sin værste fjende. Jeg følger ham videre samme dag, hvor han mødes med en af sine rådgivere, en vis monsignore Maciavelli, der senere skrev en bog om ham. En bog, der handlede om, hvordan fyrsten opførte sig og ikke om, hvordan han burde opføre sig - hvilket eftertiden havde lidt svært ved at forstå.

Jeg er ved et uheld komme til at sætte mig på linsen af Tycho Brahes kikkert (det skulle jeg ikke have gjort, jeg var nær blevet klasket). Ikke at han kunne se særligt langt med den - den var bestemt ikke noget Hubble-teleskop - men den var nok til at skaffe ham en stak afgørende data, så hans elev Kepler kunne afgøre, at store himmellegemer er magneter, der tiltrækker sig andre legemer via den kraft, der er dannet i deres rotation, en meget stærk kraft. Ikke som man senere påstod, at de via deres masse tiltrak sig vha noget, man kaldte tyngdekraft, en meget svag kraft. Disse data blev ignoreret af Newton, hvorefter vi fik den astronomi og fysik, vi har lært i skolen.

Jeg har sat mig for en stund på Cromwells forvoksede tud, inden jeg blev viftet væk og fandt et bedre sted. Her overværer jeg en samtale mellem den protestantiske grimmerjan og en stak ågerkarle og bankfolk også med sjove næser, der på deres åleglatte, bedrageriske ansigter er blevet inviteret indenfor til igen-igen at bedrive speciale: ågerkarlevirksomhed, og nu i den helt store stil for den engelske krone. Krone og bankvæsen hoppede i kanen sammen, og de er aldrig kommet ud af den siden.

'Som de ved, mine herrer, har vi brug for penge. Det er ingen hemmelighed. Vi har krige, der skal føres, og vi ønsker et liv i storhed. Folket vil blive tugtet og tvunget til at acceptere det. Dertil har vi noget, vi kalder for protestantisme. I ved, hvad jeg mener, for jeres mand, Calvin, hed jo Cohen, så han var en af jer. Men til sagen. Vi har brug for en masse penge, og I kan levere dem. I er uønskede alle andre steder, så I har brug for et ståsted, hvor I kan bedrive jeres ... forretninger. Jeg føler, at vi har noget at tilbyde hinanden, ikke sandt?'

Jeg har sneget mig ind hos masochisten, stjernepsykopaten og wannabe-tempelridderen Loyola, mens han ligger på gulvet og fråder. Der kommer halve og hele sætninger ud af munden på krøblingen om lidelse, skyld, den Hellige Jomfru og den Sorte Madonna, Gud og Satan, Kristus og Baphomet, Himmel og Helvede. Jeg forstår, at den evige frelse findes i at udsætte vantro og uhellige for det, der er værre end døden. Jeg vælger at fortrække fra han ildelugtende celle med stanken af blod, sved og et anstrøg af sæd. Det er et ondt sted, der udgiver sig for at være helligt.

Jeg er nu til møde mellem venetianeren, mester-intrigemageren Sarpi og hans europæiske netværk. Samtalen udspinder sig, og emnet er en kommende verdenskrig. Han bruger ikke ordet, men taler om måder, hvorpå de kan få de europæiske lande, fyrstendømmer, kongeriger og kirken oven i hatten til at starte en række krige af religiøse årsager med politiske motiver. Målet er udryddelsen af halvdelen af de europæiske befolkninger i løbet af 30 år. Kunne vi ikke kalde det for Verdenskrig 0? Og mon ikke de lede snoge, der 300 år senere skal planlægge 1. Verdenskrig, vil studere de historiske prototyper fra Det Store Laboratorium?

'Mine Herrer, I husker Ligaen i Gambrai. I husker, hvordan vi måtte flygte over hals og hoved fra Den Venetianske Republik og efterlade formuer, hvilket har taget os tid at genetablere. Vi er nu konsolideret i Amsterdam og London og mener, at det er på tide at tage hævn over disse infame europæere. Mens vi stadig malker dem, selvfølgelig. Vi har introduceret den engelske konge for konceptet med den strålende isolation. Lad kontinentet ødelægge sig selv, mens I sidder på første balkon og trækker i trådene. Hvad siger I, mine Herrer?'

Jeg er fløjet ind ad vinduet hos familien Mozart i Salzburg. Leopold har et par fine herrer fra de nye musikforlag på besøg. Der bliver drukket Riesling og diskuteret, hvordan de kan gøre opkomlingen Amadeus til en sensation, et geni, musikkens svar på Jesus. Han er en hæderlig musiker, selvom hans søster er en langt bedre klaverspiller. Leopold overrækkes en foreløbig liste over italienske komponister, som forlæggerne har udset til at levere det musikalske materiale til branding-navnet Wolfgang Amadeus Mozart, lutter fine folk med seriøse kvalifikationer.

'Overlad blot til os, Hr. Leopold, vi har stor erfaring i at skabe mytologiske skikkelser, og de er overordentlige salgbare. Det eneste, De skal vide, er, at den middelmådige døgenigt af en søn, som De har, ikke vil blive en dag over 35. For hvis der er noget, de vil lære at elske derude, så er det historien om den stakkels kunstner, der døde ung. Og så vil han heller ikke kunne sladre om, hvad vi udsætter ham for. Jeg ser, de nikker indforstået, Hr. Leopold. Vi har altså en aftale.'

Jeg overhører planlægningen af Den Store Omvæltning, som de fem herrer og deres affilierede planlægger, hvis navn er Adam Weisshaupt, og d'herrer er jesuit, frankist, jakobiner, kabbalist og frimurer. Jesuitten belærer de andre om, hvordan man skal bruge folkets vrede og vende den mod regenten, for at hans regime skal falde. Det hele skal fremstå som retfærdig harme for en retfærdig sag, hvorved selv de mest bestialske blodsudgydelser og hovedafhugninger, hjul og stejle, garotteringer og guiliotineringer vil fremstå som folkelig underholdning til folkets sande ve og vel. Weisshaupt erklærer sig indforstået, da han selv er totalitær jesuit men har valgt at forklæde sig som repræsentant for fremskridt og oplysning. En attitude, der skulle gribe om sig de næste 200 år.

Jeg er fløjet indenfor i teltet hos Champolion, manden der interesserede sig på en ganske sær måde for egyptisk kunst, og som tog æren for decifrere de egyptiske hieroglyffer. I virkeligheden forfalskede har læsningen, da Nilous Horapollo allerede i det 5. århundrede havde oversat dem fuldt tilfredsstillende. Problemet var, at hele passager fra Bibelen stod med hieroglyffer, og det kunne man ikke have, da inskriptionerne var et par tusind år for gamle. Han var medlem af Napoleons rejsehold, da han hærgede løs i Egypten. Den noble videnskabsmand og forfatter så det som sin opgave for første gang at beskrive de overdådige og ufattelige kunstværker, han mødte overalt, hvor han kom frem. Underligt nok var mange af disse værker ødelagt - ifølge hans beskrivelse. Ansigter var hugget i stykker til ukendelighed, kartoucher var udtværet. Hvad han ikke skrev om i sine bøger var, at hans følge bestod af folk udstyret med mejsler, hamre og andre værktøjer, og at det var ham, der havde beordret - eller fået som opgave hjemmefra af hans logebrødre - at ødelægge så meget egyptisk kunst med inskriptioner som overhovedet muligt. Af samme årsag blev alle dækstenene på den store pyramide revet ned, for de bestod også af inskriptioner, der, hvis nogen ønskede at kopiere dem, ville bestå af mere end 10.000 sider. Vi har fået at vide af historieskriverne, at det var de lokale indbyggere i Cairo, der havde brug for byggematerialer - sjovt nok på samme tid som Napoleon kom for at 'bringe lys' til Egypten. Mon ikke hans lys bestod i noget, der kom ud af en kanon? Og mon ikke monsieur Champoleon var det, der på godt dansk hedder en besudler og en vanhelliger, og mon ikke hans værk et af kunsthistoriens største svinestreger og forbrydelser. Som fluen på væggen kan jeg bevidne hans forbrydelser.

Jeg har placeret mig strategisk i Buckingham Palace, da rytteren galopperer gennem porten. Med sig bærer han et forseglet brev. De relevante myndighedspersoner er tilstede, da det drejer sig om de seneste nyheder om udviklingen. Meddelelsen er chokerende for forsamlingen, og går i al sin enkelhed ud på, at Napoleon har vundet slaget og at admiral Nelson har kapituleret betingelsesløst. Der breder sig dyb forvirring og bestyrtelse blandt de tilstedeværende. Et par timer senere har rygtet bredt sig til Børsen i London, hvor aktierne styrtdykker. En særlig køber er i fuld gang med at opkøbe dem for en slik, en vis bankier med efternavnet Rothschild. I løbet af 24 timer har han købt alt, der er værd at eje i England af værdipapirer. Man kan sige, at nu er blevet den lykkelige ejer af en hel nation. 200 år senere har hans familie ingen planer om at sælge nationen igen, og i mellemtiden har de erhvervet sig flere af slagsen. En af dem blev købt i 1818 efter af hovedstaden var blevet bombet 11 år forinden. Er det ikke underligt, så krig og penge altid følges ad?

Jeg er uvelkommen gæst i logen med medlemmer af The Royal Society om relevansen af børn i mineskakter, fabrikker, dampmaskiner og den dertil hørende nye arbejderklasse. Et beslægtet emne er eugenik og anskaffelse af billige ressourcer via udplyndringer af Risgnaskerland, Turbanistan, og Bantustan. Senere på mødet tales der om denne verdens mangfoldighed af undermålerracer. Aftenens særlige gæst er Charles Darwin, der kan berette om, at irlænderne er den laveste blandt undermålerne! The survival of the few, the fattest and the filthiest.Vi slutter mødet i fordragelighed med at foreslå, at der snarest muligt skrues lidt ned for irlændernes adgang til deres egne landbrugsprodukter, så deres antal kan reduceres - betydeligt!

Jeg er kravlet ind ad en sprække, den eneste der findes, til en kælder, hvor der sidder en ung mand. Stedet er Baden-Baden. Drengen har siddet på det hårde stengulv det meste af sit liv, selvom han burde være at finde i fornemme sale på slottet. Han er den retmæssige tronarving til fyrstendømmet og dermed et selvskrevet emne som Tysklands nye Kejser. Han er et hjertensgodt menneske, og den slags er sellvskrevet uønskede af visse typer i de højere luftlag, der ikke selv er gjort af samme stof. Hans nuværende civile navn er Kaspar Hauser. Om et par dage vil han blive hentet ud af sin celle og smidt af en diligence i udkanten af Nürnberg. Han kan dårligt gå, for hans ben har aldrig gået før, han har kun kravlet. Han kan dårligt tale, for han har ikke talt med mennesker i 15 år.

Jeg er fløjet ind af luftkanalen til det inderste i Grand Orleans logen i Paris. Spejderdrengene, der godt kan lide at ligge i bar røv i kister med en rød sløjfe om tissemanden er i dagens anledning i stiveste puds med hvide silkehandsker og hat på hovedet. De har fået fint besøg af Edward VII, den engelske konge, der er overhovedet for hovedlogen i London. De er meget benovede og ekstra spejderagtige. Kongen og stormesteren tager ordet:

'Ærede brødre! Vi er samlet her i dag for at se hinanden dybt i øjnene, inden vi giver signalet til implementeringen af vores store plan. Det 20 år siden, vi startede på de indledende øvelser. Det har betydet fjernelsen af det nødvendige antal statsoverhoveder, der enten stod i vejen eller måtte formodes at ville stå i vejen for Den Store Krig. Den serbiske konge og dronning er ryddet af vejen af vor mand i Sarajevo, og jeg kan forstå, at den samme agent vil blive sat på mordet af tronarvingen om tre uger i Sarajevo. Jeg har min fulde tiltro til, at det vil lykkes. Herefter vil både det tyske og østrig-ungarske kejserdømme blive ødelagt tilsammen med det osmanniske rige, som vore jødiske venner fra Thesaloniki vil tage sig af. Jeg hører, de har planer om at myrde to millioner armenere, og fred være med det. De vil blive belønnet med det stykke land kaldet Palestina, som de har afgivet ønske om. Især glæder vi os til, at tyskerne kommer ned med nakken, for deres alt for effektive industri er ved fuldstændig at udkonkurrere den britiske. Det vil også være til gavn for den franske, der bestemt heller ikke er noget at råbe hurra for, hvis d'herrer tilgiver min ligefremhed.'

Jeg er nu sneget mig indenfor i et af de finere etablissementer i New York. Tilstede er en stak bankfolk. En af de ledende skikkelser ved navn Jacob Schiff har taget ordet:

'Lad os starte mødet med at konstatere, at vore europæiske samarbejdspartnere er fuldstændig på plads. Den Store Krig er klar til at udrulle, og de skal nok sørge for, at europæerne får deres at tænke på. Vi, derimod, har fået til opgave af Mr. R. fra London at komme op med en plan for at ødelægge Rusland. Edward har allerede givet grønt lys. Tsar Nicolai og hele hans slægt skal dø, for han udgør - ligesom tyskerne - en stor trussel mod vores verdensherredømme. Han er populær, han er elsket af sit folk, han bibringer velstand og fremskridt, han er en del af en trend med af frisætte tidligere livegne under feudalismen, han er i det hele taget utålelig. Så vi iværksætter en kæde af destruktiv masse-immigration af jøder, allesammen med et horn i siden på russerne, for de har alle en historie som udsmidt af deres hjemland af russere. De er alle efterkommere af khazarer, så de er alle blevet uddrevet af Khazakhstan, Ukraine og Hviderusland for 1000 år siden. De har intet at gøre med jøder fra Palæstina for 2000 år siden, men de ved det ikke. Vi giver dem en lejlighed til at tage hævn over russerne, og vi lader dem plyndre deres rigdomme, myrde løs på deres ledere og sidenhen alle og enhver. Vi stjæler alt, de ejer, og så nakker vi bønderne, der holder fast i det gamle samfund og dets friheder. Vi har lavet en ideologi med vores mand i London, Karl Marx, så det tager sig ud som en arbejdernes fremskrids-tanke. Vi er ikke en skid interesseret i de skide arbejdere, men det skal se sådan ud. De har bare at gøre deres arbejde for os.

Vi har også vores folk i Tyskland, som vi har tænkt os at smide penge efter. Her i ferieperioden har vi tænkt os at overtage den amerikanske økonomi. Det bliver på et sted kaldet Jekyll Island, og der vil være strenge sikkerhedsregler forbundet med det.

Og hvis I hører om en oceanliner ved navn Titanic, der synker et sted i Atlanterhavet, så er det noget, vi har fuldstændig styr på.
Dernæst har vor mand i London, Mr. Churchill, fuldstændig styr på sænkningen af et andet passagerskib, så USA kan involvere sig i den forestående krig i Europa. Det hører I om ved næste møde.'

Jeg har en tilståelse. Jeg kom til at mellemlande i Chicago. Der var forbud mod sprut, hvilket betød, at der var mere sprut end nogensinde. Forbudet var jo bare en gang fis i en hornlygte, og det ved de fleste med mere end to hjerneceller. Og ikke et ord fluers hjernekapacitet, tak!

Forbudet handlede om mørkelægning, så mafiaen kunne tjene gysser og slanter - det hed det dengang - og flyve under radaren, der ikke var opfundet endnu. De dansede Charleston, der var liv og glade dage i de glade 20'ere, og jeg kom til at stikke snablen i en pøl fra en knaldet whiskyflaske. Den lå i øvrigt ved siden af en blodpøl, men den slags drikker jeg ikke, det overlader jeg til satanisterne. Mit lille intermezzo betød, at jeg lige fik et blackout og en forfærdelig hovedpine dagen efter, men nu er jeg tilbage på banen i min tidsrejse.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men fra at sidde i et tilrøget baglokale hos en stak mafiabosser i Chicago sidder jeg nu i et lige så tilrøget baglokale i en af de største banker i New York. Forskellen i røg er forskellen i prisen på cigarer, for der bliver røget seriøse havanesere her. Hvis man føler sig hjemme det ene sted, føler man sig hjemme det andet - er det ikke sært?
Anyway, formanden har ordet:

'Gentlemen! Lad os se det øjnene: vi har tjent kassen. Den Store Krig var en succes. Europæerne er nede med nakken, hvilket jo var hele formålet med krigen. Tyskerne er smadret og gældsbundne med Versaillestraktaten. Lad os se, hvor længe det holder, for de stædige krauts er svære at have med at gøre. J.P. fik sunket skibet, og et par af vore uvenner røg ved samme lejlighed. Tak i øvrigt til Mr. Churchill for at bringe os ind i krigen, som amerikanerne stadig ikke forstår, hvad de havde at gøre med. Goyim, I ved, hvad jeg mener. Englænderen kan vi gøre brug af en anden gang. Nu er det på tide at koncentrere os om vores næste tiltag. Vores darling, vores førstefødte, The Federal Reserve, vil være os mere end behjælpelige. Vi skal prikke hul i boblen og få økonomien til at bryde sammen. Vi har tjent kassen på krigen, og nu skal vi tjene kassen igen på slipstrømmen, mens den løber den anden vej. Gentlemen, let's do it!'

Jeg skal lige love for, at mine brødre og søstre havde forrådnende kroppe at sidde på i Den Store Krig. De så allerede frem til den næste. Men jeg kan forstå, at der hersker en vis uenighed om, hvornår den kom. Måske jeg kan være behjælpelig, for jeg sad i gardinet ved et af vinduerne i Rigsdagen i Berlin, da de modtog brevet. Det var syv år før, at den egentlige krig brød ud, og brevet var underskrevet et land, der ikke fandtes. For det var ikke lykkedes at skabe dette land i Den Store Krig. Landet kaldte sig for Judea, for kun lande kan komme op med en krigserklæring. Selvom de cigarrygende herrer i New York havde smidt penge i projektet, havde de stædige krauts vendt dem ryggen og sat deres centralbankvæsen stolen for døren.

Det er en meget interessant tid, og der bliver bagt mange rævekager. Jeg er i London i 1939 i et rævekagebageri, der kalder sig selv Focus. Der er folk med fingrene i statskassen og en række andre kasser. Der er velhavere, industrialister og socialister - er det ikke sjovt, når man kommer ind i de cirkler, så er socialisme lige pludseligt det samme som kapitalisme, selvom de er udråbt til hinandens værste fjender? 70 år senere har fjernsynskiggerne ikke fattet den indlysende sammenhæng ... for høvlan hvor var det et genialt svindelnummer, de udtænkte dengang!
Der er også en del typer i bageriet med sjove næser, og som vi senere har lært, var de vældig glade for socialisme. De var også vældig glade for krige og folkemord, og det var just det, de planlagde i Focus i 1939. Tilstede var også en vis Mr. Churchill, der var havnet i en ubetalelig gæld på grund af sin letsindige livsform med 20 tjenestefolk på sit landsted.

'Dear Winston, vi er i den fordelagtige situation, at vi kan hjælpe dig af med din gæld. Ret ubehagelig, old chap. Den onde foged kommer lige om lidt og bider dig i låret, og så havner du i gældsfængsel. Det må vi gøre noget ved. Vi er villige til at nulstille den og lægge lidt oven i bowlerhatten, men heller ikke mere. Vi håber, du forstår alvorligheden af dette?

Til gengæld skal du være os behjælpelig med at starte endnu en krig. En af de store. Den seneste var for så vidt en succes, men The Krauts er ikke nede med nakken endnu, desværre. De har fået en Fører, der er obsternassig og har sat vore bankfolk til side. Vi troede, vi havde ham ved hans ene nosse, aber nein! Du skal lave en lokumsaftale med polakkerne om at provokere Tyskland til krig. Franskmændene er mere end villige ligesom i den første krig, Versailles, du ved. Stalin er ved at marchere op ved østfronten og er klar til at vælte indover Europa, og vi har fuldstændig styr på deres latterlige revolution.
Du var jo helt fremme i skoen ved sænkningen af Lusitania dengang, så vi regner med, at du er med på en tur til i karusellen. Hvad siger du Winston, gamle dreng? Og så sørger vi selvfølgelig for både en kasse whisky og en kasse gin - hver måned.'

'Pearl Harbor, mine herrer, hvad taler vi om? Alle vigtige skibe er fjernet, den udstationerede general er en gammel nar, og vi har fået besked om, at vi skal i krig igen med utyskerne.'

Jeg er landet på selve generalstabens bord. Der sidder mangestjernede grønspættegeneraler om det runde bord 

'Amerikanerne bliver svære at overtale denne gang. Sidste gang fattede de ikke, hvorfor de skulle ud i en storkrig i Europa, hvor de intet havde at gøre, og hvor ingen havde fornærmet dem. Denne gang bliver det endnu sværere. Vi har konstant korrespondance med englænderne og vor mand i London, mr. Churchill, den fordrukne sut og narrøv har nu omsider startet krigen, og den britiske hær er allerede totalt ydmyget ved Verdunn og sendt hjem uden våben ... i fiskerbåde, Holy Ballony! Adolf og hans stab bliver ved med at sende ham tilbud om fred, men vi har sagt til ham: afslå, afslå og atter afslå!

Hr Weizmann har allerede korresponderet med Winston om vores involvering. Det kræver bare, at vi vifter med et seriøst falsk flag, og vi mener, at Hawaii vil være det rigtige sted. Vi har en japansk flyleder, der er villig til at medvirke, så mine herrer, læn dem tilbage i stolen.'

The Vikings - The Christian Character Assassination

by morton_h, the blogger 

 Now, how was it with them Vikings?

• Were they the primitive, brutal thugs who ravaged on land and at sea with long beard and horns on helmets, raping and plundering wherever they went? 
• Were they totally unaware of the larger world? So after 30 days on the lake with drinking, headbanging and sea shanting Eigill roared out: 'Hell, by Thor and Odin now we have just discovered a new country, God damn it, I think we call it: Iceland, Greenland, Wineland, Russia, whatever ... Skull! (Danish for cheerio, old chap, they drank from a skull of their enimies of course)'.  
• Who were the Vikings, what drove them and why were they decided to leave their safe homes and sail accross roaring oceans to perform shock and awe for the neighbors in the West? Were they just the barbarians or the mongols of Scandinavia?

[scroll ned for at læse på dansk]

If you ask the British or the inhabitants of the present Normandy - remember to 'Nor-man-dy' is actually named after immigrants the Normans, the Vikings - then the answer will be a blank yes to the above questions. We can read it in the history books, everyone knows that of course. By the way, Eigill never used the word goddamn, for he was a heathen. Butthe Hell he knew, fore it was the Nordic 'Hel'. And had we time and space, it would get really interesting, since 'hel' means 'light' in old norse/saxon. So we are dealing with one of the Christian inversions of meaning. But let's leave that for another time.

On the whole, if you ask people who speak from a declared Christian or simply cultural Christian base, the answer will be that the Vikings were brutal and primitive pagans who beat up the poor, innocent good Christians wherever they moved. Listen to a BBC documentary on the subject, and you get within five minutes to know that they were violent far into their black souls, because they simply came from a culture of violence. But then again the English establishment tends to portrai all of the world's peoples as barbarians.

OK, I'm exaggerating slightly. I've actually visited the Viking Museum in York, and serious scientists and museum people have more nuances to offer that the BBC and the Church of England. They knew that the Vikings actually settled, assimilated, traded and even married locally. They were ordinary people, and not particularly primitive. Then can we get even closer?

Let's take som advice fromthe Norwegian researcher and author, Maria Kvilhaug * She hasa better offer than most.

The travellers

The Norsemen or Scandinavians, and we are talking primarily about the residents of Denmark, Norway and Sweden, were extremely well traveled. They knew perfectly well about the Kiev Rus. They sailed on the rivers of Eastern Europe. They came all the way to Byzantium / Constantinople / Istanbul. They sailed the Atlantic from the Skagerrak / North Sea to Greenland and America's east coast. They were mainly traders and we find merchandise and objects in their possession coming all the way from India and China. Their mythology is similar at crucial points to the Vedic. Their cosmology is astonishingly modern.

Different strains came out of the north: the Goths, Burgundians, Lombards, thervingians, thingians, kimbrians (the Welsh Kimeroi) ... the list is long. The story goes that is was all about overpopulation. Was it now? Historians tend to project our habits and beliefs down through time.

Theotoburg

For a start, Scandinavians and Germans stopped the Romans march in central Germany already in year 9 BC. The Romans were heading north with three Roman legions, six cohorts of allied troops and three platoons of cavalry. As they went through Theotoburg forest, they had to stretch out in a thin strip of 20 kilometers. The rain was pouring down, the roads were muddy. Their leather-covered shields were heavy and their bowstrings of honored bowel were softened with water. Then came the ambush and now it poured down with Germans and Scandinavians. 20,000 Romans died, many killed himself to avoid being captured. The Roman divisions to the south were then destroyed. Caesar Augustus is told to have knocked his head against a wall, crying, 'Give me back my legions!'

Theoto-burg gave its name to 'Teu-tons'. The incident meant that the Romans march never got further. It meant that the majority of Germania and Scandinavia (which of course were not the proper names then) never came under Roman influence in the rest of continental Europe and Britain. They remained themselves.

Next comes the emigration wave, as mentioned above. But some of them also returned again to Scandinavia. From Poland, for example. They felt free to move around in the area where the Romans were not allowed to enter. They developed an awareness that they were different, and the proto-fascist Empire from the south was not welcome.  

Scandinavian democracy

The Scandinavians had a hierarchical system for sure. But a relationship that is overlooked by posterity is that it was a truly democratic system. We have learned in school that it was the Greeks, the Romans' role models, who invented democracy. Bullshit! The Scandinavians had it from the start, and it was far more genuinely democratic than the Greek, which is equally known for its despots, oligarchs and demagogues. Round Parliament and the Parliament For All (Altinget) is an ancient Nordic concept, and even today, the norse word 'ombudsman' is used untranslated in the English-speaking world. All free men and women could make their case in the Round Parliament.

The Viking Age had not taken place yet. We will then be talking about the time when the famous raids started. But what started them? Was it again just Eigill and the hairy bearded beastie boys who sat in the log cabin and got too much mead, and before they went into the fence exclaimed: 'Let's fucking doooo it!'

By no means. Scandinavians monitored at the nearest what happened in the rest of the world. In the 900s, there was again a brutal Empire on the rise, Charlemagne's Holy Roman Empire. Charlemagne was a particularly aggressive emperor. A Christian emperor mind you! Here, however, there was no turning of the other cheek, no mercy, compassion, charity, forgiveness or other useless forms of Christian beauty. It might tell its own sweet story that Christianity was - at least - two things: a narrative and a practice, and that these two things NEVER had anything to do with another, nor was the initial thought that they should. But this is a story in itself.

Saxons in Northern Germany, originally a tribe that came from Jutland, had a very strong democratic tradition. But they were not Christians. Charlemagne spent 30 years destroying them completely. All their shrines were destroyed. The soldiers were given as payment right to plunder their cities, steal all their values and rape their women - before they finally beat them and their children to death. Rape first and murder afterwards, they were civilized men, not necrophiles... This was in fact practiced Christianity. Democracy was destroyed, and the dictatorship was established. If you think it's like something similar is going on in a big way instigated by today's Empire, so you're absolutely right. Just a thought. 

Dannevirke

Saxons fought for a long time. They tried to get the Danes to support them. The Danish king took this very seriously, but he realized that it was beyond his reach to intervene without destroying his own kingdom. This could mean of King Helgi, brother of Roar and the father of Rolf Krake, one of the socalled Ulfungar, 'the Children of the Wolf'. He is mentioned in Bjarkarímur Chronicle, the Gesta Danorum, Rolf Krakes Saga, the Lejre Chronicle and the Beovulf. We can not here expect the totally overrated figure, the corrupt monk Saxo Grammaticus, which was merely a scribe paid by the Catholic Church to portray the 'legendary kings', ie the Viking Kings as the pagan cartoons we know today. Out goes Saxo!

In return, the Danish king allowed the Saxon refugees to come to Denmark. He took the threat from the south seriously which can be seen in that he reinforced the wall which already existed as a defense against the Christian invasion of Frisia (Netherlands) in about 740 AD. The wall was called Dannevirke. It is important to understand that it was a wall, a fortification primarily against Christianity and its expansive brutality. We are still in the century before the socalled Viking era.

The start of the raids

In 787 came the first counter-attack from the Danish side, but it was more like a trial balloon. Ten years after came the actual attack. It was at a monastery, where the they simply performed a sacrilege. How cruel howl the Christians! And that it was without a doubt. But the Danes did just exactly what the Christian soldiers in Charlemagne's army had done at a much larger scale. It was simple and clear revenge. The Christians had in 772 attacked the Saxon holy place Irminsul where the Great Holy Pillar was erected. All the visitors had left their weapons outside the Sacred Grove. Charlemagne's troops poured in, killing men and children and raping women.

Later in the Saxon wars they caught 4,500 Saxon warriors. They were given the ultimatum to repent and be baptized or be executed. The Saxons dropped all together at the knees, which meant that they were ready to die and that baptism was worse than death. They were then forced baptized AND executed! And then the soldiers went crazy in all the villages.

The survivors went to Denmark. The first Viking raid on the monastery was therefore revenge for Christians unspeakable atrocities. These Vikings - 'Viking' meaning 'to take on expeditions' - was by no means primitive people. They had an intelligence service, they knew exactly what military strategies and abilities, they were up against. They had heard that the kings of England and the Frankish was plotting to join forces and attack the indomitable and insubordinate Scandinavians. And it was here that our man Eigill and the boys put the mead jar aside and said, 'Enough is enough! Here something must be done'. In other words, here starts the Viking period with one quick jerk in the form of a decision and a clear recognition of the fact that it was them or us.

Therefore they dropped their their quests just in the heart of the British and Frankish areas. Their attack tactics and their equipment was simply unbeatable. With their slim boats they could go almost unnoticed to the coasts and up the rivers. The ships could almost walk on land as modern landing craft. At the same time their navigation skills were formidable also on the high seas. A few decades ago scientists did an advanced computer analyzes of the rudder of a Viking ship - they had wondered about how a rudder of this thinness could steer a ship - and it was discovered that its design was nothing short of brilliant. Then they copied it to supertankers.

One might think that the Vikings did a form of terrorism, and it's not far off. Quite similar to the terror that the Christian Franks had practiced against them, as we have seen. The Vikings simply scared the shit hell out of dem. This in fact meant that the enemy stayed away for 400 years. So throughout the Viking Age the enemy would simply not even think of putting their fingers into the hornet's nest. It was enough that the wasps were flying around in flocks and stinging. Quite effective one must say.

The whole mythology of the cruel, brutal Vikings, the primitive dudes, that murdered, stole and raped, is dating from this very picture, that the Vikings themselves deliberately wanted to paint of themselves.

After the Viking Age, they of course were christianized and went into decline. That is what Christianity is all about: the opium of the people, weakening the strength of the ancient cultures. Then the masters of the new era wrote the victors history as the victors always do. It is the story we have today. 

 * It is highly recommended to listen to the interview on Red Ice Radio with Maria Kvilhaug and Henrik Palmgren. 

Hvordan var det nu med de vikinger?

1. Var de primitive, brutale bøller, der hærgede løs til lands og til vands med langt skæg og horn på hovedet og voldtog og plyndrede hvor de kom frem?
2. Var de totalt uvidende om den større verden? Altså efter 30 dage på søen med druk, skallesmækkeri og sømandssange råber Eigill i en brandert: 'For helvede, ved Thor og Odin nu har vi lige opdaget et nyt land, jeg tror sg'u vi kalder det: Island, Grønland, Vinland, Rusland'.
3. Hvem var disse vikinger, hvad drev dem, og hvorfor besluttede de sig til at sætte over søen i både til skræk og rædsel for naboerne i vest? Var de bare Nordens barbarer?

Hvis man spørger englænderne og beboerne i det nuværende Normandiet - husk at 'Nord-Mand-iet' faktisk er opkaldt efter indvandrerne, norboerne, vikingerne - så bliver der svaret blankt ja til spørgsmålene. Det kan vi læse i historiebøgerne, det ved enhver - synes enhver. I øvrigt sagde Eigill ikke engang s'gu og fanden, for det er kristne bandeord. Med helvede kendte han, for det var det nordiske Hel. Det betyder i øvrigt 'Lysets sted' (germansk: hell = lyst), så noget er blevet vendt på hovedet rent begrebsmæssigt.

I det hele taget hvis man spørger folk, der taler ud fra et erklæret kristent eller blot indbygget kulturkristent afsæt, så bliver svaret, at de var brutale og primitive hedninge, der tæskede løs på de stakkels, uskyldige gode kristne, hvorend de færdedes. Hør en BBC-doku om emnet, og du får indenfor fem minutter at vide, at de var voldelige langt ind i deres sorte sjæle, fordi de kom fra en voldskultur. Englændere har det med at gøre verdens folkeslag til barbarer.

OK, jeg overdriver en anelse. Jeg har faktisk besøgt vikingemuseet i York, og seriøse videnskabsfolk og museums-ditto har lidt flere nuancer at byde på. De vidste godt, at vikingerne faktisk også slog sig ned, assimilerede, handlede, giftede sig lokalt. De var almindelige mennesker, og ikke specielt primitive. Så kan vi komme det nærmere?

Det har den norske forsker og forfatter, Maria Kvilhaug * et bud på.
Et bedre bud end de fleste.

De rejsende 
Nordboerne eller skandinaverne, og vi taler om beboerne primært Danmark, Norge og Sverige, var særdeles berejste. De kendte udmærket til Kiev-Rus - apropos. De sejlede på floderne i Østeuropa. De kom helt til Byzanz/Konstantinopel/Istanbul. De besejlede Altanten fra Skagerak/Nordsøen til Grønland og Amerikas Østkyst. De var primært handelsfolk og vi finder handelsvarer og genstande i deres besiddelse helt fra Indien og Kina. Deres mytologi ligner på afgørende punkter den vediske.

Forskellige stammer drog ud fra Norden: goterne, burgunderne, lombarderne, thervingerne, thingierne, kimbrerne, ... listen er lang. Der fortælles om overbefolkning. Var det sådan, det var? 

Theotoburg 
Til en begyndelse stoppede skandinaverne og germanerne romernes fremmarch i Midttyskland så langt tilbage som år 9 f.Kr. Romerne var på vej mod nord for at undertvinge befolkningerne nord for Alperne. Deres enorme hær bestod af 3 hele legioner, 6 kohorter af allierede tropper og 3 delinger med kavalleri. Derudover større grupper af 'hang-arounds', ikke romerske grupper af lejesoldater og opportunister. Da de skulle igennem Theotoburg-skoven, var de nødt til at strække sig ud i en tynd stribe over 20 kilometer. Regnen pissede ned, vejene var mudrede. Deres læderbetrukne skjolde blev tunge og deres buestrenge af vunden tarm blev slappe af vandet. Så kom bagholdet og det væltede ned med germanere og skandinaver. 20.000 romere døde, mange tog livet af sig selv for ikke at blive taget til fange. De romerske delinger sydpå blev derefter ødelagt. Kejser Augustus fortælles i græmmelse at have banket sit hoved ind i væggen, mens han råbte: 'Giv mig mine legioner tilbage!' 

Theotoburg gav navn til 'teutonerne'. Hændelsen betød, at romernes fremmarch aldrig kom længere. Det betød, at størstedelen af Germanien og Skandinavien (hvilket det selvfølgelig ikke hed dengang) aldrig kom under romersk indflydelse som resten af det europæiske fastland og Britanien. De forblev sig selv.

Hændelsen i skoven vidner om flere ting. For det første har nordboerne haft et udstrakt og effektivt efterretningsvæsen. Dernæst har de besiddet evnen til at organisere sig og mobilisere en hær, der både i størrelse kunne matche den romerske. Endelig har deres våbenføre mænd besiddet stor dygtighed og deres befalingsmænd har været dygtige strateger. Altså på ingen måde var de disse vilde primitive barbarer, som først romerne og senere deres arvtagere, de kristne, beskrev dem som.

Herefter kommer så udvandringsbølgen, som nævnt ovenfor. Men nogle af dem vendte også tilbage igen til Skandinavien. Fra Polen fx. De følte sig fri til at bevæge sig rundt i det område, hvor romerne ikke fik lov til at trænge ind. De udviklede en bevidsthed om, at de var anderledes, og at proto-fascist-imperiet fra syd ikke var velkomment. 

Skandinavisk demokrati 
Skandinaverne havde selv et hierarkisk system. Men et forhold, der er overset af eftertiden er, at det også var et demokratisksystem. Vi har terpet i skolen, at det var grækerne, romernes forbilleder, der opfandt demokratiet. Det er historisk ukorrekt. Skandinaverne havde det fra starten, og det var langt mere ægte demokratisk end det græske, som i lige så høj grad kendte til despoter, oligarker og demagoger. Rundtinget og Altinget er et ældgammelt nordisk fænomen, og selv i dag bliver ordet 'ombudsmand' brugt uoversat i den engelsktalende verden. Alle frie mænd og kvinder kunne fremføre deres sag i rundtinget.

Selve Vikingetiden havde ikke fundet sted endnu. Med vikinger taler vi om den tid, hvor de navnkundige togter startede. Men hvad startede dem? Var det igen bare Eigill og drengene, der sad i bjælkehytten og fik for meget mjød, og inden de gik i hegnet udbrød: 'Vi gør det sguuuu!'

På ingen måde. Skandinaverne monitorerede på nøjagtig vis, hvad der skete i resten af verden. I 900-tallet var der igen et brutalt imperium på fremmarch, Charlemagnes Hellige Romerske Kejserdømme. Den imperiale syge, den megalomane cansersvulst, der synes at vandre op gennem 2000 års europæisk historie, gik her i udbrud igen. Charlemagnes var en særdeles aggressiv kejser. En kristen kejser vel at mærke. Her var der dog ikke noget venden den anden kind til, ingen nåde, medfølelse, næstekærlighed eller anden kristen skønhed. Det fortæller måske sin egen historie om, at kristendommen var - mindst - to ting: fortælling og praksis, at disse to ting ALDRIG havde noget med hinanden at gøre, og at det heller ikke fra starten var tænkt, at de skulle. Men det er en historie i sig selv.

Saxerne i Nordtyskland, oprindelig en stamme, der kom fra Jylland, havde en meget stærk demokratisk tradition. Men de var ikke kristne. Charlemagnes brugte 30 år på at smadre dem fuldstændig. Alle deres helligdomme blev ødelagt. Soldaterne fik som betaling retten til at plyndre byerne, stjæle alle værdier og voldtage kvinderne - før de slog dem og deres børn ihjel. Demokratiet blev ødelagt, og diktaturet blev indført. Hvis du synes, det minder om noget, der foregår i stor stil lige for tiden med afsæt i vor tids Imperium, så har du fuldstændig ret.

Dannevirke 
Saxerne kæmpede imod i langt tid. De forsøgte at få danskerne til at støtte dem. Den danske konge tog dette meget alvorligt, men han indså, at det var udenfor hans rækkevidde at intervenere uden at ødelægge sit eget rige. Der kan her være tale om Kong Helge, bror til Roar og far til Rolf Krake, en af skjoldungerne. Han nævnes i Bjarkarímur, Lejrekrøniken, Gesta Danorum, Rolf Krakes Saga, Ynglingesagaenog Beovulfkvadet. Vi kan ikke her regne med den totalt overvurderede skikkelse, munken Saxo, som blot var en skriverkarl betalt af den katolske kirke til at fremstille 'sagnkongerne', altså vikingernes konger som de bøvede hedenske karrikaturer, vi kender i dag. Sagnkonger er ifølge ham skrøner, og har ingen rod i virkeligheden. Det er fra folk som ham, vi har alle de vrængbilleder af vore forfædre, som desværre er lyslevende den dag i dag, fordi der er blevet gentaget-gentaget-gentaget som et obligatorisk messeled i samtlige historiebøger, skolebøger, kristne krønniker og i vor tid i Hollywood-stil popkultur-fremstillinger med klar jødisk-kristen bagtanke.

Den danske konge tillod de saxiske flygtninge at komme til Danmark efter de omfattende massakrer. At han tog truslen fra syd alvorligt kan ses i, at han forstærkede den mur, som allerede fandtes som værn mod den kristne invasion af Frisien i omkring 740 (Holland). Muren hed Dannevirke. Det er vigtigt at forstå, at det var en mur mod kristendommen og dens ekspansive brutalitet. Vi er stadig i århundredet før den såkaldte Vikingetid.

Der finder for tiden et omfattende historisk revisionsprojekt sted. Og det er højst tiltrængt at få renset ud i den ideologiforurenede, årtusindgamle fremstilling. Denne vil også nå frem til os i form af populærvidenskab. 

En noget mere sober fremstilling kan fx. ses i denne BBC-doku:The Vikings : Documentary on the Life, Culture, and Legacy of Vikings

Selvom BBC godt kunne finde på at bringe lækker propagandistisk historieforvridende doku - det gør de gerne, når det drejer sig om det britiske Imperium - så undgår de det her. Måske fordi så mange briter er efterkommere af nordboere og saksere til, at de kan slippe afsted med det. Folk ved godt, hvor de kommer fra og vil gerne vide mere. Udsendelsen, der er over 3-4 timer lang! viser også, hvor stor kløften er mellem de indgroede og indpiskede kristne dogmer om vikinger/hedninger og de historiske facts. Fx. stammer beretningerne om de 'bestialske grusomheder' ved overfaldet på klostret i Lindisfarne, et af de første vikingetogter, fra munken Alcuin af York. Han smurte så tykt på i brugen af bibelske sataniseringer. Men han var ikke selv til stede, for han sad trygt gemt af vejen i et kloster i Frankrig som tjenestemand for - gæt hvem: Charlemagne, kejseren og massemorderen, hvis hovedfjende på det tidspunkt var - gæt igen.

At denne propaganda og virkelighedsforvridning har været utrolig sejlivet viser et kort interview med en ung nordmand, der adspurgt om han føler sig som efterkommer af vikingerne siger: Ja, men det er med ambivalens for de var jo barbarer. Høj, flot, lyshåret ung mand, og dog så identitetsforvirret. Han er fra barnsben blev indprentet den kristne skyld og skam og den person han er, og som han burde have mod - og ikke mindst indsigt! - til at stå ved det. Den jødisk-kristne bedrift er kort sagt, at få en hel kultur i rum og tid til at fornægte sig selv, så de ikke længere ved, hvem de er, og hvor de kommer fra.

Starten på togterne 
I 787 kom det første modangreb fra danskernes side, men det var mere en slags prøveballon. I 797 kom det egentlige angreb. Det var mod et kloster, hvor man simpelthen vanhelligede stedet. Hvor grusomt hyler de kristne op! Og det var det uden tvivl. Men danskerne gjorde blot nøjagtig, hvad de kristne soldater havde gjort i langt større skala i Charlemagnes hær. Det var simpel og tydelig hævn. De kristne havde i 772 angrebet saxernes hellige sted, Irminsul, hvor den store søjle var rejst. Alle de besøgende havde efterladt deres våben udenfor den hellige lund. Charlemagnes soldater væltede ind, dræbte mænd og børn og voldtog kvinderne.

Senere i de saxiske krige havde de fanget 4.500 saxiske krigere. De fik det ultimatum at lade sig omvende og døbe eller blive henrettet. Sakserne faldt alle sammen på knæ, hvilket betød, at de var rede til at dø og at dåb var værre end døden. Herefter blev de tvangsdøbt OG henrettet! Og herefter gik soldaterne amok i alle landsbyerne. De kristne slagterier omfattede 10.000'er.

De overlevende tog til Danmark. Dette første vikingetogt mod klostret var altså hævn for unævnelige kristne grusomheder. Disse vikinger - ordet viking betyder 'at tage på togt' - var på ingen måde primitive folk. De havde et efterretningsvæsen, de vidste nøjagtigt, hvilke militære strategier og formåen, de var oppe imod. De fik nys om, at de engelske konger og den frankiske Kejser pønsede på at slå sig sammen og angribe de ukuelige og opsætsige skandinavere. Og det var her, at Eigill og drengene stillede mjødkrukken fra sig og sagde: 'Nu er det nok! Her må gøres noget'. Med andre ord: her starter vikingetiden med ét hurtigt ryk i form af en beslutning, der fattedes i erkendelse af, at det var dem eller os, forebyggende angreb eller udslettelse.

Derfor faldt deres deres togter netop i kernen af det britiske og det frankiske område. Deres angrebstaktik og deres udstyr var simpelthen uovertruffent. Med lette både kunne de gå næsten ubemærkede ind til kysterne og op af floderne. Skibene kunne nærmest gå på land som moderne landgangsfartøjer. Samtidig var deres navigationsevner formidable også på de store have. Da man for et par årtier siden computeranalyserede roret på et vikingskib - man havde undret sig over, at et sidestillet ror af en sådan slankhed kunne styre et skib - opdagede man, at dets udformning var intet mindre end genial. Herefter kopierede man det til supertankere.

Man kan mene, at vikingerne var en form for terrorister, og det er ikke helt ved siden af. Ganske lig den terror, som de kristne frankere havde udøvet mod dem, som vi har set. Vikingerne skræmte simpelt 'the shit out of them'. De betød, at fjenden holdt sig væk i 400 år. Altså gennem hele vikingetiden. Man skulle simpelthen ikke nyde noget af at stikke fingrene ind i den hvepserede. Det var nok, at hvepsene fløj rundt i flokke og stak. Det må siges at være effektivt.

Hele mytologien om de grusomme, brutale vikinger, de primitive børster, der myrdede, stjal og voldtog, stammer fra det billede, som vikingerne selv helt bevidst ønskede at male af sig selv. Og som de kristne, som i tilfældet Alcuin af York, var dumme nok til at spille med på. I deres overdrivelser spillede de faktisk kortet i hænderne på vikingernes kampagne. De var selvfølgelig ikke deres intention, for de tænkte kun på egen vinding: dæmoniser vore fjender, så kommer løbende som får og vil ind i folden.

De kristnes strategi var med tiden den stærkeste grundet deres tilgang til næsten ubegrænsede ressourcer og deres tæft for at gemme sig i Imperiet. Efter vikingetiden blev nordboerne selvfølgelig kristnede og deres før så sofistikerede og stærke samfund gik i forfald. Det er det, kristendom handler om: opium for folkene, svækkelse af den styrke, som de gamle kulturer besad. Herefter skrev den ny tids sejrherrer historien, som sejrherrer altid gør. Det er den historie, vi har i dag. Men det er også den historie, der nu bliver omskrevet og renset for det historiske slam, der af ideologiske årsag er blev hældt i spanden.

* Det kan anbefales at lytte til interviewet på Red Ice Radio med Maria Kvilhaug og Henrik Palmgren.