onsdag den 31. juli 2013

Naturens orden og statens lov


af morton_h, the blogger


Ifølge naturen orden, som ikke er skrevet af mennesker, og som derfor aldrig har været en lov, men er en orden, der eksisterer, som kan observeres, studeres af mennesker, og som alt i naturen tilpasser sig, kan et væsen ikke besidde ejerskab over et andet væsen, medmindre der er tale om en parasit. Derfor er al regering en unaturlig konstruktion. 

En regering hævder et sådant fysisk og psykisk ejerskab over mennesker. Ifølge de love, som den har opstillet, kan den tillade eller forbyde et menneske at udføre handlinger, selvom de ikke skader andre. 

Ifølge naturens orden, er mennesker suveræne individer. De er ikke en del af en kollektiv organisme på samme måde som fisk i en stime, fugle i en flok eller myrer i en tue. De kan deltage i kollektiver, vi kan vælge at give deres tid og arbejdskraft og stille sig selv til rådighed for andre i empati med andre og i en gensidig forståelse af, at flere hænder og hoveder udretter mere til alles fordel. 

En regering hævder, at mennesker har pligt til ufrivilligt at ofre deres tid og arbejdskraft og stille sig selv til rådighed for andre uden empati for dem og i en blind accept af, alles hænder og hoveder er ejet af en enhed, der kalder sig staten. 

Ifølge naturens orden er der kun ét princip, der gælder. Du kan gøre, hvad du vil, så længe det ikke skader andre. Du står til ansvar overfor den større virkelighed, der har skabt det legeme, du bebor. Du står også til ansvar overfor andre væsener, der bebor andre legemer. 

En regering hævder, at dette princip kan bøjes og vendes og negligeres for til sidst helt at udelades. Regeringen hævder, at den selv og de personer eller institutioner, der af regeringen bliver sanktioneret til det, kan gøre alle former for skade på mennesker. Regeringen hævder, at den til enhver tid har ret til at udøve vold, sætte grænser og befale overskridelse af grænser. Den hævder at menneskers kroppe tilhører regeringen og staten – ofte kaldet samfundet, selvom individerne aldrig har fundet sammen, men er blevet gennet, stuvet eller truet sammen - og at menneskerne indenfor dette hegn, kaldet samfundet, skal afstå dele af eller hele deres ejendom til andre på enhver given henvendelse.

Ifølge naturens orden kan menneskelige samfund bevæge sig i to retninger. Enten kan de bevæge sig i en retning, hvor mennesker har en høj grad af bevidsthed om moral/etik og en høj grad af forståelse for naturens orden. I et sådant samfund eksisterer frihed. Samfundet kan også bevæge sig i en retning, hvor mennesker har en lav grad af føling med naturenes orden og en lav grad af moral/etik. I et sådant samfund, vil frihed gradvist forsvinde. 

En regering hævder, at mennesker konstant er potentielt umoralske, og at den har ret og pligt til opsætte love og regler, der fratager mennesker deres handlefrihed. Regeringen hævder at vide, at mennesker med personlig frihed altid vil forbryde sig mod andre (tyv tror, at hver mand stjæler). Et studie af magtfulde regeringers fortidige og nutidige adfærd afslører en høj og i visse tilfælde højeste grad af amoral i verden. Samtidig postulerer talsmændene for disse regeringer at handle ud fra høje moralske principper. I samfund styret af disse regeringer er der en grad af frihed, der er faldet til et niveau, så de fleste mennesker har glemt, hvad ordet betyder. 

Ifølge naturens orden kan et væsen altid handle på ret vis, så længe det har fuld kontakt med sit eget stykke natur. Det har ret til at handle ifølge sin natur, og denne natur er i fuld overensstemmelse med andre væseners natur og en større universel natur. Mennesker er født med naturlige rettigheder. Naturlig og universel ret er absolut og ufravigelig og konstant over tid og rum. 

En regeringen hævder, at ret er noget, der tildeles mennesker efter principper, der ligger udenfor naturen, og som er dannet som undtagelser fra naturen. Ret er et abstrakt begreb og hvad der er ret og forkert kan være ét den ene dag og noget ganske andet en anden dag. En regering kan efter eget befindende definere, hvad der er ret. Ret er relativistisk og variabel over tid og rum. 

Ifølge naturens orden har mennesker via deres egen bevidsthed og blotte eksistens adgang til fuld forståelse af, hvad der er dets ret. I et menneskeligt samfund, hvor denne forståelse nyder høj respekt, vil de individer, der besidder den største grad af visdom i samfundet, stige til tops med alles forståelse og accept. Disse individer vil udøve en form for magt, der ikke forbryder sig mod naturens orden, og samfundet vil skabe trivsel for menneskene. 

En regering hævder, at mennesker ikke har eller bør have adgang til fuld forståelse af, hvad der er deres naturlige ret. I et samfund, hvor der skydes et lag af præsteskab / regering ind over mennesker, som hele tiden formidler regeringens postulerede version af naturens orden, vil individer, der besidder den laveste grad af visdom, men som til gengæld er i besiddelse af psykopatens snedighed, stige til tops. Disse individer vil udøve en form for magt baseret på vold imod naturen og vold imod mennesker, og samfundet vil lide af alle tænkelige former for mistrivsel.

Ifølge naturens orden har mennesker alle tænkelige muligheder for vha. arbitrære 3. personer at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. I denne orden er alle suveræne individualiteter, som ingen kan voldtage. Hvis man selv har voldtaget andres suverænitet, vil det med tilstedeværelsen af tredjepart fremstå, og man har ikke mere at komme efter. Denne form medtænker samvittighed. Skulle du mene, at den slags ikke virker, så bør du studere historien, hvor det har været standarden. Du kan også sprørge dig selv om, hvornår du har set det afprøvet. Det har du muligvis ikke - af nedenstående grunde.

En regering hævder, at dens repræsentanter og de alene har monopol på at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. Derfor har regeringer udformet sindrige lovsystemer, hvis hovedformål er at kontrollere borgerne og bevare magten i hænderne på regeringen, staten og alt dens væsen. Denne form overflødiggør samvittighed, da statens lovsystem skærer igennem. Af samme grund er dette lovsystem mht. procedureregler og beviselighed gjort så uigennemskueligt, at man har brug for at hyre eller få påduttet en yderligere statsuddannet til at gennemskue det. Denne er så samtidig garant for, at staten som regel vinder alle sager, og at den har fuld kontrol over de sager, hvor den ikke selv er direkte eller indirekte part. Hvornår har du fx. sidst hørt om, at nogen har ført sag og vundet samme mod den danske stat? Skulle du her mene, at det nok er fordi, staten altid er den gode far/mor, der på salomonisk vis besidder visdom og retfærd, så kan der fremskaffes containere med historier om noget ganske andet.

Ifølge naturens orden er ethvert menneske med et klart tankesæt og en intakt samvittighed i stand til at vurdere, om der er begået overgreb. Selv mindreårige har ofte et helt klart begreb om retfærd. Børn er spontane intuikere. De ved, at alt er baseret på en aftale mellem dem og andre, at disse aftaler får konsekvenser, når de brydes, og at aftaler kan forhandles. Voksne mennesker, der ikke har korrumperet deres intuition og samvittighed ved ydermere, hvorfor det forholder sig sådan.

En regering hævder, at man skal have studeret jura for at vide, hvad retfærd er, politologi for at kunne deltage i lovgivning og virksomheds- eller samfundsøkonomi for at vide, hvad penge er. Grunden til, at det er nødvendigt er, at begge begrebsverdener er blevet 'kryptiseret' og indhyldet i tåger, så vi glemmer, at det handler om aftaler og konsekvenser men tror, at det er Gud/staten, der i et inspireret og uforglemmeligt glimt af genialitet har undfanget en absolut og 'naturlig' lov om, hvad du skal gøre.

Ifølge naturens orden kan mennesker ikke gøre skade på andre uden i samme øjeblik at gøre skade på sig selv. Derfor kan mennesker heller ikke stjæle fra andre uden samtidig at stjæle fra sig selv ligeså lidt som et menneske kan tage et andet menneskes liv uden at begå selvmord. Al destruktion er derfor selvdestruktion.

En regering hævder, at den selv som et metaindivid kan gøre skade på mennesker, stjæle fra dem i form af skatter, afgifter, gebyrer, eksproprieringer, konfiskeringer eller blot simpelt tyveri uden at skulle stå til regnskab for det i en universel sammenhæng. Et individ, der skaber værdier er forpligtet til at overdrage disse værdier til staten. Overdragelse er endda irrelevant, da staten allerede ejer både individet og de værdier, det måtte skabe allerede inden de er skabt, og da overdragelse indebærer en, der overdrager, og en, der får overdraget. Stater tager uden at spørge under påberåbelse - hvis de overhovedet gider at påberåbe - af en ret, der ikke kan betvivles. En regering har udstedt en midlertidig dispensation for naturens orden til sig selv.

Ifølge naturens orden findes der ikke love. Ordet lov beskriver en civilisation, og hvis naturen skulle følge love, ville den være en borger i et samfund af mennesker.

En regering hævder via en af sine institutioner kaldet videnskab, at naturen følger særlige love. En anden institution, som er forgængeren for det, vi kalder regering, religionen, hævder oven i købet, at naturen har en regeringschef kaldet Gud, og hvis love og forordninger kan sammenlignes med en konge, en pave eller en regeringschefs.

Tilhængere af religion argumenterer for deres sag ved at sige, at Gud har sagt, hvad der skulle siges, at Guds proselytter har det privilegium at vedligeholde den røde linie til chefen, og at denne taler eksklusivt med dem. Hvis ikke folk makker ret, har Gud ansat et tidligere medlem af Hells Angels til at gøre helvede hedt for de ulydige.

Tilhængere af regering argumenter med, at de har det privilegium at vedligeholde den røde linie til departementchefen i justitsministeriet, direktøren for Nationalbanken og A.P. Møllers spøgelse samt præsidenten for andre nationer, der har givet dem ...visse gode råd. Disse præsidenter for andre nationer har i øvrigt efter eget udsang, som via deres status derfor står til troende, spurgt Gud til råds. Hvis ikke folk makker deres ret og på frivillig og demokratisk (oversat: passiv) vis accepterer alt, denne regering måtte finde på, kan der arrangeres en ny regering, der forlanger endnu mere. Samtidig har regeringen ansat et tidligere medlem af Bandidos, der har suppleret sin uddannelse som motorcykelmekaniker med et aftenskolekursus i håndhævelse af jura og skatteinddragelse.

Det kræver i øvrigt eksperter med en meget lang og fin uddannese at få øje på den egentlige forskel på religion og regering, hvilket måske kan skyldes, at forskellen ikke findes. Regering er religion 2.0.

Ifølge naturens orden er slaveri ikke en option. Mennesker er suveræne individer og ikke subjekter, som ifølge ordet beityder statsejendom eller underkastede individer/undersåtter.

Regeringer hævder, at slaveri er afskaffet, selvom frihed er yderst begrænset i den moderne stat. Alt, hvad et menneske foretager sig, er beskrevet i regelsæt, regulativer, traktater, kontrakter, paragraffer udfærdiget af regeringer og deres bureaukratier. Der er endog lovgivet om graden af agurkers krumhed indenfor visse zoner, regioner eller andre opsplittetheder. Et samfund, hvor frie mænd og kvinder ikke længere findes, kaldes teknisk set for et slavesamfund.

Ifølge naturens orden er samvittighed lig med viden. Når et menneske ikke er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, siges dette menneske at have udviklet en samvittighed. Sam-vittighed er med-vidende. At være medvidende (sv. metvetande) er at være bevidst. At føle, tænke og handle i overenstemmelse med denne medvidenhed er netop det, der kaldes for samvittighed, og hvis man havde brug for en rettesnor, kunne man hente hjælp i Den Gyldne Regel: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du eller nogen ikke ville udsætte sig selv for.

Regeringer hævder at have ret til at tilbageholde, regulere og beordre folk på tværs af deres samvittighed. Skulle du mene, at dette er forbeholdt stater, der styres af utilsløret diktatur, kan du afprøve det ved at fremsige følgende for statens myndigheder: jeg fraskriver mig min ret til at modtage socialhjælp, gratis lægehjælp og pension og alt det, som jeres skatteopkrævelse siges at gå til. Til gengæld nægter jeg at betale skat for de værdier, jeg selv har skabt. Her vil du straks se, at Staten tilbageholder dig bag lukkede døre eller ankommer og konfiskerer alt, du ejer. Hvis du påberåber dig den naturlige lov, der aldrig er nedskrevet og dermed ikke har kunnet manipuleres, slår dig ned på et stykke ubeboet jord, dyrker dine egne grøntsager, som du bytter bort med naboen for andre ressourcer, vil Staten ankomme og hævde, at mindst halvdelen skal afleveres til den, og at ubeboet jord i øvrigt også er Statens ejendom. Hvis du hævder i en retssal, at du er repræsentanten for en suveræn korporation, der er DIT NAVN med store bogstaver og at du ikke godkender denne retshandling, da det krænker din samvittighed at underkaste dig slaveri, så bliver du frarøvet muligheden for at handle og bevæge dig, og du vil blive nægtet omgang med andre suveræne individer.

_______________________________________________


Et forsøg på en konklusion
Common sense, fornuft og den fælles fornemmelse for rigtigt og forkert er blevet sjældent i samme omfang, som regeringer har fået overladt at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Når mennesker lader sig blindt regere, mister de deres samvittighed. Samfundet bliver herefter i stigende grad et fælt sted at opholde sig.

Der dannes en 'closed loop', så regeringer kan hævde - for alle kan jo se det, ikke? - at der er brug for regeringer til at holde styr på samvittighedsløshed. Det svarer til først at tilbyde folk heroin, som gør dem dybt afhængige og ude af stand til at varetage deres eget liv. Dernæst fratager man de samme folk deres junk og anklager dem for, at de har fået abstinenser. Endelig tilbyder man dem metadon resten af deres dage med bemærkningen: Der kan i bare se, I kan ikke undvære jeres dope!

I det omfang, det lykkedes regeringer eller institutioner under, ved siden af eller i samarbejde med regeringer at forføre mennesker til at acceptere og udføre handlinger, der går imod naturens orden, og som strider imod deres egen dybere og måske ikke fuldt udviklede samvittighed - i det omfang udvikler dette samfund uorden/kaos. Der vil ske en ekskalation af forbrydelser, og man vil opleve konflikter, aggression og overfald i form af krigshandlinger mellem samfund. Der vil være stigende social elendighed, økonomien vil forfalde, der vil ske overgreb på naturen og de naturlige forudsætninger for vores eksistens. Dovenskab, stupiditet og korruption vil florere. Regeringer vil benytte sig af frygt som styresystem, for det var sådan, de skaffede sig magten i første ende. Løgn vil erstatte sandhed, sproget vil gå i forfald. Mennesker vil opføre sig barnagtigt. Man vil se stigende overtag af det, som med et gammelt begreb hed ondskab. Hermed er fremsagt en efterrationaliseret profeti med tilbagevirkende kraft, for det er det, der rent faktisk sker hver dag og for næsen af os lige her og lige nu. Det sker i hele den kendte verden, og det sker globalt.

Dette er et andet universelt princip, der kaldes korrespondance. Som i den større sammenhæng, således i den mindre sammenhæng.

Sådanne samfund vil udvikle sig frem mod opbyggelse af politistaten eller det, som nogle har kaldt for et fascistisk samfund. Svaret på forfaldet af individets medansvar i de nationale samfund, der har vokset sig uoverskuelige for individet, er at oprette megalomane globale regeringsenheder, der er fuldstændig uoverskuelige for individet. Vestens samfund bevæger sig i den retning for tiden, og Vesten ser gerne - vink med en meget stor vognstang - at alle andre samfund på kloden har det på samme måde, for ellers... Men samtidig styrkes i form af en understrøm de kræfter, der længes efter og potentielt kan bidrage til at genvinde sundheden for de menneskelige samfund. De kan ses både i Vesten og udenfor Vesten. I Vesten er det segmenter, lag i samfundet. Andre steder er det hele nationer. Fraværet af samvittighed, frihed og respekt for universelle love har nået et niveau, hvor reaktionen er nødt til at indfinde sig.

Naturen er på et tidspunkt nødt til at genoprette den tabte balance. Om vi kan lide den måde, det kommer til at se på, og om vi overlever at blive korrigeret af naturen, afhænger af, hvor meget vi kan mobilisere den tiloversblevne samvittighed. Projektet afhænger af, hvor meget det enkelte menneskes samvittighed og fornemmelse for naturens orden, både den personlige mikrokosmiske og den større makrokosmiske, kan komme ud af det historisk lave(ste) niveau for menneskelig moral.

Korrespondance-princippet i naturen virker begge veje. Men til sidst kommer den gode nyhed: metoden er uhyre simpel, og vi har allerede været der: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du ikke ville udsætte dig selv for.

Hvis alle beslutningstagere i regeringerne havde haft det store kørekort i praktisk empati og i sandhed og uden hykleri kunne påberåbe sig dette universelle princip, så kunne vi næsten overveje, at revidere vores opfattelse af, hvad regeringer er i stand til. Næsten. Det kommer kun til at ske i det omfang, som du og jeg og en kritisk masse af individer får genvundet daglig praksis for Den Gyldne Regel og sender denne energi op igennem systemet, så selv regeringen er nødt til at følge den. Det kan også kaldes for at genvinde praksis for ikke-aggressionsprincippet.

Da der ikke blev eller bliver undervist i dette i vore skolesystemer, er vi nødt til at genudanne os selv. Har du brug for et springbræt, og er du gået lidt depressions-død i håbløshed og projektets tilsyneladende omfang, så kan du få en vitaminindsprøjtning på Mark Passio's site:
What on Earth is Happening?

lørdag den 27. juli 2013

Bilernes by - et øjebliksbillede af forfald

af morton_h, the blogger

Detroit. Bilernes by. Husk det udtales Dee-troit.

Her produceredes selve transportmidlet for den nu visnende amerikanske drøm. Bilen er selve symbolet på oliens århundrede. Standard Oil, Rockefeller, Carnegie, medicinalindustrien, Ford, eksplosionsmotoren. Hver mand og hans familie sejler rundt i hver sin kæmpe øse, der kører fem kilometer på literen.

Denne by kunne stadig den dag i dag have været hovedcentret for bilproduktion i USA og en model for lignende foretagender, hvis det amerikanske samfund havde udviklet sig i en anden retning. Det gjorde det ikke.


I dag er USA ikke længere et demokrati. Egentlig sund - take-it-or-leave-it kapitalisme findes ikke længere, da al virksomhed er finansialiseret og opslugt af syndikater. Det egentlige frie marked er en floskel, der oversat til dansk betyder 'frihed for ansvar' for finansverdenen. Love skrives ikke længere af politikerne, men af dem, der ønsker fritagelse fra lovene. Finanssvindel kan ikke længere straffes. Politikerne vælges ikke længere af folket, men af dem, der betaler for deres kampagner. Forfatningen er ikke længere i funktion, for alle 'amendments' i den tidligere forfatning er udrangeret efter 9/11. USA er funktionelt bankerot og ter sig som en hjernedød grøntsag i en respirator, der ikke længere sanser sin egen livssituation. Alt imens kører staten stadig den ene krigshandling efter den anden et sted i verden på de amerikanske skatteydernes regning - 53% af al indkomstskat går til krigsindustrien - hvilken stat kan holde til det?

En artikel i Information afføder den sædvanlige polemik og de sædvanlige dinosaurus-argumenter for og imod de sædvanlige klicheer.
Hvad kan vi lære af Detroits konkurs?
Det var interessant nok med al den snak frem og tilbage med kapitalisme versus liberalisme ... dengang. Men begreberne hænger fast langt nede i det 20. århundrede, og situationen er fuldstændig anderledes i dag.

Jeg synes dog, at det er en interessant vinkel, som artiklen fremlægger, at dansk politik i dag har nogle af de træk, der hører til den amerikanske historie. Et eller andet sted hænger vores forståelse af vores samfund ubehjælpeligt fast langt nede i det 20. århundrede. Socialdemokratiet har skabt det danske samfund, og de hænger stadigvæk ved magten og deres gamle verdensforklaringer. De har ikke opdaget, at disse forklaringer ikke er opdateret og derfor ikke virker længere. Sørgeligt.

Vidste du i øvrigt, at der kørte elbiler rundt på gaderne i 1800-tallets USA? De kørte i øvrigt fremragende. Men så gav oliemagnaten John D. Rockefeller bilfabrikanten Henry Ford et ultimatum: vi har brug for en platform for olieindustrien. Du får som opgave at sørge for, at det bliver eksplosionsmotoren, der kommer til at køre. Ud med de dér elbiler.

Og efter 20 år var elbilerne væk fra gadebilledet. I dag hviler smoggen tykt over verdens storbyer. Bortset fra Detroit, hvor det hele er gået i stå.


___________________


Jamen hvor ligger så fremtiden, og hvad var det i bagklogskabens navn, Detroit skulle have gjort?

Lad os lave kontrafaktuel historieskrivning og lege med tanken 'hvad nu hvis'. Historikere er oplært til at sige som små papegøjer, at det må man ikke. Man må aldrig lege med tanken om, at noget kunne have været anderledes, hvis nogen havde truffet andre beslutninger. Jeg siger derimod: vi har i allerhøjeste grad brug for at træne os selv i at lege med mulighederne og deres konsekvenser. For det lærer os, at vi altid har et valgt, og at dette valg altid har konsekvenser. Vi kan rent faktisk lære af historien, som overskriften til artiklen i Information siger (Hvad kan vi lære...).

Jeg kender godt historien. Jeg bilder mig ikke ind, at en by, Detroit, blot uden videre kan tage sin skæbne i sin egen hånd, for der var langt større spillere og kræfter på banen. Standard Oil, General Electrics og Rockefeller-syndikatet er de størst tænkelige af alle spillere.

Blot uden videre ... og dog. Der findes faktisk eksempler på, at en by, en kommune, en delstat har valgt at gå 180 grader imod strømmen og sætte egen dagsorden til fordel for egne borgere.

Hvad nu hvis firmaerne i Detroit, da konjunkturerne knækkede og krisen begyndte at kradse, havde sagt: vi lægger produktionen om til minibiler, elbiler, vi overhaler s'gu japanerne indenom, vi satser på Teslateknologi og fuck, at det amerikanske militær stjal det fra Tesla dengang og lavede energivåben af det. Tesla selv kørte rundt i en bil uden benzin, som blev drevet af elektromagnetisme fra jordklodens rotation. Ja du læser rigtigt. Er du i tvivl og tænker: fantasteri! så husk lige, at det var Tesla, der skabte alle de opfindelse, der kører vores samfund i dag. Fuck at militæret og CIA stjal Ross Myer's geniale opfindelse, hvor han kørte en bil på vand via kold fusion. Fuck i det hele taget! Vi gør det s'gu! Vi har fabrikkerne, vi har infrastrukturen, vi hyrer dem, der ved noget, vi laver BILEN 3.0.

Ja-ja, jeg ved det. Hvis du overhovedet ved noget om det, der snakkes om her, så vil du sige, at der lynhurtigt ville ske det, at mænd i sort (sort som olie) ville indfinde sig og sørge for, at initiativtagerne fik andet at tænke på. Jeg er klar over, at dette ville ske. Men kontrafaktuelt set, ville en sådan by-beslutning have forandret ikke blot Detroit og gjort stedet til det fedeste sted på planeten, men også forandret resten af verden.

Historien om Detroit, millionbyen der er gået konkurs, og som nu er USA næstfattigste by, er historien om en hel nation, der lod sig korrumpere og nedslagte i slow-motion af en industriel-finansiel mafia, der satte sig med deres fede røve på alle væsentlige institutioner inklusive den amerikanske regering og omskabte dette før så dynamiske land til et fascistisk diktatur.

Ordet 'slow-motion' beskriver og forklarer, hvorfor vi ikke er nået frem til at bruge dette ret stærke udtryk, f-ordet, om denne stat. Vores fatteevne foregår ligeledes simultant i slow-motion.

fredag den 26. juli 2013

Problemer er der nok af - findes der løsninger?


af morton_h, the blogger

Der landede en handske på mit bord i dag. I ved sådan en, der på De tre musketerers sprog betyder: jeg udæsker dig! Det var dog ikke en fornærmet eller krigerisk handske. Det var en udfordring og en opfordring.

Den lød (og jeg springer lige de rosende bemærkninger i starten over):

Du påpeger alle fejl, scenarier, tidsånden, dumheden, korruptionen osv.
Kan du ikke også komme med løsninger engang imellem, komme med input (løsninger) til tidsånden?

Vidensdeling
Forlang ikke en enkel bageopskrift, for jeg er lige så fuld af spørgsmål som du. Forlang gerne en brainstorm og en afsøgning af feltet for mulige løsninger. Forlang en vidensdeling. Og her er vi allerede i gang.


Verden skriger på, at de få, der bør vide noget, erkender, at de ikke ved alt, eller at viden i den nuværende form er en dead end og begynder at udveksle viden med ligesindede, der har fundet ud det samme og derefter deler denne nye og allerede mere helstøbte viden med de mange, der ikke ved så meget, og som i det mindste ved dét. Verden skriger også på, at de mange ikke nødvendigvis sidder på deres flade og venter på, at de få kommer op med … løsninger. Der var den sørme igen!

Verden skriger på delt viden og en langt større generøsitet fra dem, der ved noget. Verden skriger desværre også på, at alle dem, der ikke ved en skid, men konstant råber op, begynder at holde deres kæft ind imellem og lærer sig selv at lytte. Verden skriger dernæst på, at alle dem, der aldrig hverken siger eller gør noget, begynder at stille spørgsmål og ikke bare sidder og snøvler. Og det er nok den største hurdle, for der bliver godt nok snøvlet igennem i de små hjem!

Der findes desværre kun en måde at vække akademia på, og det er ved overhovedet ikke at bekymre sig om dem, men gøre dit eget hjemmearbejde. Sammen en hel masse, der gør det fulltime, selvfølgelig, eller kunne man jo ikke bestille andet i de næste 20 liv. Også indenfor akademia bliver der arbejdet i krogene, men ligesom i alle andre mega-institutioner er det stigende grad af forsigtighed i trit med stigende hyppighed af overgreb på dem, der krydser den usynlige streg. I Danmark foregår det mest med fløjshandskemetoden: vi lukker for strømmen, ingen karriere, kollegial udstødelse, latterliggørelse.

Hvad gør vi?
Vi støtter og benytter os af det internationale vidensnetværk, der er opstået udenom akademia i erkendelsen af, at store dele af denne maskine har ladet sig korrumpere og kun arbejder i egen interesse (selvom de bla. lever af dine skattekroner). Med 'egen interesse' menes egen + dem, der bestemmer over dem. Når ikke-akademisk viden - NB! det siger intet om seriøsitet eller troværdighed - på et område når en kritisk masse, så revner murværket, og der er hul igennem. Akademia vil så forsøge at okkupere ny viden, som andre har opdyrket for dem ved at hævde, at det var dem selv, der kom op med den. Men de vil blive gennemskuet i dag, for netværket er i mellemtiden vokset til noget, der ikke kan ignoreres.

Vi støtter og benytter os af det andet internationale informationsnetværk, der er opstået udenfor mainstreammedia - ligeledes i erkendelsen af, at næsten hele dele denne maskine hovedsagelig i Vesten har ladet sig korrumpere og kun arbejder i egen interesse. Med egen interesse menes især ejerne af mediesyndikaterne og dem, der arbejder for: den globale elite. En del links kan findes her (en løsningsbaseret blogpost):
Links til virkelig viden

Et andet tiltag, jeg har forestlået og skitseret:
Undslip BigBrother's styresystem
er, at skære dig fri, så meget som det er muligt, af de store syndikaters computer-styresystemer. Både Windows, OSX og de mobile systemer fucker med din hjerne hele tiden. Du infantiliserer dig selv ved at gå og sutte på en iPhone hele tiden:
Du må ikke blive voksen
En ting er, at du spilder din tid og dit liv på Facebook med latterlige ligegyldigheder. Noget andet og værre er, at de også fucker med din hjerne og sender alt, du gør videre til NSA og private spionnetværk.

En verden forgiftet af løgn
Indenfor hollistisk sundhedsvidenskab eller medicin, fx. kinesiologi/QiGong, homøopati, osteopati, naturopati ser man sygdom, som stagneret flow af energi. I et sundt system flyder alting. Stagnation/sygdom er enten for meget (forgiftning) eller for lidt (mangel på mineraler, vitaminer, osv.). Hvor der er stillestående vand gror alt, især det der ikke er godt.

Vores samfund er et sådan biologisk-energetisk system. Dette samfund, både det lokale, det nationale og det globale er i øjeblikket et sygt samfund med en overvældende grad af forgiftning + en overvældende grad af mangel på livsenergi og dets komponenter.

Den ene sværeste forgiftning, samfundet lider af, er omfanget af løgn. Du spørger: hvad kan vi gøre ved det? Det er enkelt i teorien: hold op med at lyve og anhold andre i deres løgne – også når de ikke er klar over, at de hjernedødt videresælger løgnen. I praksis er der en række problemer, tilsyneladende.
Hvilket også forklarer, hvorfor vi ikke for længst har vedtaget at afskaffe løgn:
  • Manglende intelligens, folk er ikke i stand til at skelne mellem løgn og sandhed
  • Løgnerens intelligens, psykopater er ofte ret godt begavede
  • Løgnen ligner til forveksling sandheden
  • Folk ønsker ikke at kende sandheden, Verden vil bedrages.
  • Sandheden er enkel, men er overmalet med kompleksitet.
  • Sandheden er skræmmende. At kende den indbefatter at kende de grusomheder, der har dækket for den.
  • Hvis du siger sandheden, skal du i øvrigt DØ!

Hvad kan du gøre?
For det første er du nødt til at holde op med at lyve selv. Det er på ingen måde en opgave, der skal undervurderes. Løgn er gift. Du er nødt til at afgifte. Vi har alle løjet uden at vide det. Men når vi ser løgnen, bliver vi nødt til at stå stille og betragte den, indtil den står klart. Løgn og frygt er så tæt forbundet, at når vi får mulighed for at at se løgnen, så frygter vi det, vi ser – og stikker af i frygt. Løgneren er altid fej, og vi kender ham alle.

Smid dit fjernsyn ud af vinduet, for det er mere end noget andet medie fuld af løgn. Du er nødt til at skærpe din evne til at skelne. Hvis du dernæst søger viden på nettet, hvilket er et potent alternativ, er det lige så vigtigt. Her er der til gengæld langt mere at hente, du får bare ikke noget serveret på et sølvfad. Og så er bogen ikke afskaffet endnu.

Når du hører et udsagt fremsagt i offentlige rum og medier, er de 9/10 gange befængt med en agenda = de har indbygget en eller anden løgn. Spørg dig selv, spørg fremsigeren, stil dem til regnskab for deres udtalelser, forlang klarhed.

Brug dernæst din intuition. Folk der ikke ved, hvad de taler om eller bevidst lyver, afslører altid sig selv med deres kropssprog. Lær kropssprog. Lyt til tonefald.

Skærp din logik. Magtmennesker benytter sig altid af falsk logik, nogle gange ud fra kynisme og beregning, andre gange som en ynkelig bagvej til at tale udenom. Lær dig logik = trivium-metoden. Studer de klassiske falske logikker og lær at spotte dem.

En verden fuld af frygt
Den anden svære forgiftning udspringer af de to sidste sætninger: omfanget af frygt. Du spørger: hvad kan vi gøre ved det? Det er enkelt i teorien: hold op med at frygte, lad være med at frygte andres meninger, lad være med at frygte frygten, lad være med at reagere, giv ikke andre grund til at frygte. I praksis er det ikke nemt, for løgn og frygt er nøje forbundne.
Hvilket også forklarer, hvorfor vi ikke for længst har vedtaget at afskaffe frygt:
  • Frygt er irrationel og instinktiv. Vi tænker ikke, vi reagerer, vi handler som dyr og små børn på betingede reflekser. Og de ved det …
  • Frygt avler frygt ligesom løgn avler løgn. Et menneske, der er traumatiseret af uforløst frygt, vil altid tiltrække situationer, der er frygtelige.
  • Der er kun plads til en af to tilstande i hjertet: frygt eller kærlighed. Frygt er sammentrækning, indskrumpning, flugt eller selvforsvar/aggression. Et frygtsomt menneske er altid dummere end sit gennemsnit.
    Kærlighed er udvidelse, vækst, tryghed og tillid. Et kærligt menneske er altid klogere end sit gennemsnit.
  • Frygt et så givtigt et investeringsobjekt. Hvis man kan få andre til at frygte, kan man få dem til at gøre hvad som helst til ens fordel, samtidig med at de tager røven på sig selv.
  • Frygt er et styringsredskab.
  • Frygt er verdens mest potente masseødelæggelsesvåben.
  • Frygt er grundlaget for al designer-religion og al geopolitik.

Hvad kan vi gøre?
Her skifter vi gear.

Du kan ikke tænke dig ud af frygt. Du kan kun handle. Frygt er neurologisk. Konstant og uforløst/ubearbejdet frygt er et traume. Du kan tænke dig ud af løgn og derved arbejde dig ud af frygt. Som vi plejede at sige i min faḿilie om børn, der lavede ballede: tag den ene og slå den anden med.

Den klassiske lagkage af løgn og frygt er 9/11. Bush løj så vandet drev og derefter malede han fanden og The War on Terror på væggen. Som følge heraf blev det af den neokonservative tænketank forinden skitserede Project for the New American Century (PNAC) til virkelighed. Neocon-drengene indleverede deres ønskeseddel for deres julegave, og hele verden samlede ind til gaven. Hvad skete der rent psykologisk?

Først blev løgnen aktiveret, dernæst ankom frygten. Det er ligesom epoxy, der er en to-komponents-løsning: opløsningsmiddel og klæber. Ĺøgn oplǿser alt, frygt klæber til alt. Bush – og jeg siger Bush, ihukommende at manden var en komplet magtesløs nullitet, der løj på vegne af andre – løj om frygtens scenarie, om angrebet på den menneskelige bevidsthed, 9/11, hvorefter han løj om Irak og WMD og alt, der siden fulgte. Vi frygtede, de løj, vi frygtede igen, de løj igen.

Vi kunne have gjort det dengang. Men hele scenariet var designet til, at vi ikke gjorde det. Så vi gjorde det ikke.

Hvad forhindrer os i at gøre det i dag? Det er både sværere og lettere. Det er sværere, fordi så mange – inklusive oprindelig vi selv - har lagt løgn ovenpå løgn ovenpå løgn. Fordi så mange har accepteret 'the hang-man', mennesket der hænger på hovedet og vender al virkelighed op og ned. The topsy-turvy world. Vi lægger øre til magtpersoners nysprog, hvor alle vigtige ord kan betyde det modsatte. Det er samtidig potentielt lettere, fordi traumet har løsnet sig lidt, fordi løgnen i mellemtiden har afsløret sig andre steder og i andre men besynderligt lignende sammenhænge. Husk at eliten altid gentager de samme tricks igen-og-igen, simpelthen fordi de virker. Indtil den dag, de ikke virker længere ...

Jamen, vi gør simpelthen det, der skal til: vi bliver ved-og-ved-og-ved med at eksponere den løgnagtige elite og deres løgn-og-frygt-agenda. Bliv ved, hold fast, de hader det, de vrider og vender sig, de udviser tegn på desperation og panik, de overspiller deres kort, de glemmer at dække sig, de afslører sig gang på gang, og folk er begyndt at se det.

Og jeg er nødt til at sige det. Find dig ikke i at overhøre, at folk repeterer den elitære løgn. Prik dem på skulderen, der gør det. Giv dem ikke længere dårlige undskyldninger for ikke at være vidende eller rettere: at postulere, at de ved noget, eller at de ikke gider at vide noget, og at de derfor ikke har ansvar for det, der kommer ud af deres mund.

Frygten – en nød at knække
Men hvad med frygten? Jeg har jo sagt, at den ikke kan borttænkes, for den sidder i sulet. Frygten er menneskets hovedfjende. Frygten er det nærmeste vi kommer 'det onde'. En klassisk personificering / projektion af frygten er Den Onde, Djævelen. Men det er ikke andet end et fantom, som vores frygt har sat strøm til. The war on Terror! The Boogieman. Al Qaeda-bin-Laden-Al-Qaeda-bin-Laden!!!, skreg højttalerne blot timer efter eventen. Wusssh! Alles opmærksomhed gled derhen – så I fartstriberne? - alle holdt op med at tænke, ingen stillede spørgsmål.

Ja men selve frygten, den kan tæves på hjemmebane. Vi taler om at gå i terapi. Men glem alt om samtaleterapi, for det når aldrig ind til kernen. Samtale kan supplere ved bagefter at belyse, hvad der skete, men det kan intet i sig selv. I virkeligheden taler jeg ikke om terapi, for frygt er noget menneskeligt, det er som udgangspunkt ikke noget sygeligt. Det bliver først sygt, hvis man ikke håndterer det, endda virkelig sygt. Men som udgangspunkt er det bare en menneskelig reaktion.

Jeg kender to systemer, der effektivt bearbejder frygt. Det ene bearbejder og opløser frygt sammen med depression, kynisme, vrede og overbekymring. Det er det letteste at lære og det sjoveste at udføre. Selv børn synes, det er sjovt. Det er mere end 5000 år gammelt, udviklet i Kina og kaldes for 'De fem dyr, de seks helbredende lyde'. Det bygger på en insigt i menneskets natur, der langt overgår den, vi har tilkæmpet os i moderne psykologi.

Hvis man ikke har haft mulighed som jeg for at lære det personligt, kan det læres ved at anskaffe sig den amerikanske QiGong-mester Michael Winn's DVD-sæt. Han er en fremragende lærer, der brænder igennem på mediet:
http://www.healingtaousa.com/ckf1.html#faeb
Generelt arbejder alle de orientalske martial arts systemer med overvindelse af frygt.

En anden lærer fra et andet udgangspunkt, traumaopløsning, hedder David Bercelli. Trauma er frossen frygt. Ligesom QiGong tager han faktisk udgangspunkt i studier af dyr. De gamle kinesere betragtede dyr og lærte af deres perfekte bevægelser. Bercelli studerede, hvordan dyr helbredte sig selv fra en chokerende oplevelse, så det aldrig blev til et traume: de rystede bogstaveligt talt og rent fysisk oplevelsen af sig. Det har at gøre med en særlig utilgængelig muskel i kroppen, der hedder psoas, og hvordan man når ind til den:

Hvorfor er det vigtigt at bearbejde frygt?
Den tyske filminstruktør, Rainer Werner Fassbinder, beskrev det i en film, hvor alene titlen siger det: Angst æder sjæle op.

En anden berømt film, den danske dokumentarfilm 'Din nabos søn' af Erik Steffensen og Jørgen Flindt Pedersen beskrev, hvordan frygtens traume skabte bødler for den græske junta. Det kan siges så enkelt: Hvis vi tillader os selv at blive traumatiserede via frygt og løgn, bliver vi til … bødler!

Det var nøjagtigt, hvad der skete ved 9/11. En traumatiseret menneskehed godkendte henrettelsen af millioner af andre mennesker i The War on Terror. Det var i virkeligheden The War OF Terror, men det har mange endnu ikke erkendt. Selvom der var mange – det bør vi aldrig glemme – der protesterede mod det, og så det som det, det var: statsterror mod andre lande, så blev størstedelen af indbyggerne i de vestlige lande gjort til med-bødler i en beskidt krig mod en ikke-kendt, ikke-identificeret og ikke-synlig fjende, der ikke desto mindre blev postuleret værende overalt – alt sammen på baggrund af en ikke-klarlagt, ikke-bevist og ikke-sandsynliggjort hændelse. Vi blev alle sammen til bødler med et ikke-bearbejdet kollektivt og personligt traume.

Så længe dette traume sidder i os, vil vi til stadighed villigt stille op som med-bødler til eskalerende grusomheder, der foregår i vores ikke-synsfeldt.

Passificering
Frygt lammer, frygt passificerer. Derfor skal vi skaffe os af med i hver vores eget system. Der efterlyses løsninger og ikkee kun beskrivelser af problemer. Men hvis vi ikke var så passificeret og lammet som individer, havde vi slet ikke brug for at efterlyse løsninger, som andre skulle bibringe, vi ville være i fuld gang selv. Mange problemer ville aldrig være opstået, for det voksne ansvarlige menneske ville proaktivt have forebygget - voksen i betydningen fra 'Du må ikke blive voksen' og ansvarlig i betydningen fra 'En samtale om civilt ansvar'. Så hvad skal vi gøre? Vi skal saftsuseme gøre det, vi skulle have gjort dengang, for længst! Se, lyt, tænk, tal, handl!

Det er over 20 år siden, jeg personligt tabte barnetroen på, at man først skulle lave samfundet om, og så blev vi nok alle sammen gode mennesker. Det gik hele venstrefløjen og gentog for sig selv dengang i 70'erne. Jeg ved i dag, at vi er nødt til at starte med at helbrede og løfte os selv, for hver dag at kunne gå ud af døren uden løgn og frygt og som Gandhi sagde: 'at være den forandring, du ønsker skal overgå verden'. Og hvis det mål var højt nok for Gandhi, så kan det da ikke være for lavt for dig.

Intet af det ovenstående er opfordring til kravle ind i en hule og blive en munk. Jeg siger: tag et neuro-mentalt bad, skyl den værste gift ud af systemet og gå ud af døren med den hat på for at være med til at skabe Mikroløsninger. Du kan alligevel ikke lave verden om uden videre, uden at du kommer til at ligne Don Quixote's kamp mod vindmøllerne. Men du kan bottom-line sørge for, at det ikke er dig som mikrokomponent i det store spil, der aktivt medvirker til ødelæggelsen af Verden, som den foregår lige nu.

Patentløsningernes tid er forbi?
Helt bogstaveligt talt, fordi de internationale patentbureauer er blevet en blæksprutteorganisation for korruption. De er ikke beregnet på at tjekke kvaliteten opfindelser og at hjælpe opfinderne. De er et organ styret af BigBusiness for at sikre, at virkelig revolutionerende opfindelse, der kan true syndikaternes monopoler aldrig ser dagens lys. I deres aflukkede depoter har de tilstrækkeligt med urealiserede patenter til at løse samtlige energi-, miljø-, fødevare- og helbredsproblemer i verden. Det er en lang historie om våbengørelse af teknologi, og hvordan den 'totale krig', der foregår mod mennekskeheden føres på alle fronter. En stor del af de patenter, der har haft potentiale af våben, er 'forsvunden' fra jordens overflade ligesom Teslas urealiserede patenter. Til gengæld dukker de op igen som besynderlige events a la 9/11, hvor syv bygninger blev til støv midt i den blå luft.
En samtale om civilt ansvar

Og hvad så dér?
Så hedder det Open Source. Ud med det! Gør det umuligt at patentere og dermed at stjæle. Fuck patentfascismen. Vi kan alligevel ikke forhindre, at perverse stoddere udvikler al teknologi til masseødelæggelsesvåben, for der vil altid være en procentdel af menneskeheden, som, når de får et æble i hånden, straks overvejer, hvor meget skade de kan gøre med en skide frugt, og hvor hårdt de kan kaste den i hovedet på andre. Eller hælde gift i grøntsagen og servere den for børn og pensionister. Eller ... mulighederne er mange. Men som Open Source-tech kan vi i det mindste identificere det, fordi vi ved, hvad det var for en ting, de brugte til at destruere med.

Som dr. Judy Wood konstater i sin overvældende analyse af 9/11-fænomenet fra 2010 (Where Did The Towers Go?), så viser begivenheden, at hvis eliten er i besiddelse af en teknologi, der kan få bygninger til ikke at falde sammen men at blive til støv midt i luften, så kan den samme teknologi bruges til at gøre kul og olie overflødig og sørge for, at alle mennesker på jorden har adgang til uforurenende og billig energi. Med den indsigt er der en uigennemsigt forbindelse mellem 9/11 og Ross Myers (se Bilernes by...), der kørte rundt i en bil - på vand! men som blev slået ihjel af ... you know ... Der er en synkronicitet mellem undertrykkelsen af 'kold fusion', og Ponce & Fleischman, der blev karaktermyrdet for opdagelsen og 9/11, Irakkrigen, Afghanistankrigen, Libyenkrigen osv...). Ligesom den pseudorapport, der blev lavet efter 9/11 var et stykke videnskabssvindel, ligeså var undertrykkelsen af denne teknologi, hvor hver mand i princippet kunne have sit eget mini-atomkraftanlæg i skuret eller i sin bil, der ikke er farligt eller forurener og som er billigt, ikke blev muligt i en række årtier.

Så igen: ud med det? Garagerne bobler af genier, der vil kunne gøre det. Hvis man udlovede en dusør på 10 millioner danske småkroner til den gruppe ingeniører, der, der ville turde realisere det, ville det danske samfund kunne spare 100 milliarder. Men det er ved at ske lige nu, der bliver bare ikke talt højt om det. Ikke i Danmark, vor herre bevares, Dong Energy ville være der med det samme og nakke det og få regerningen til at forbyde det, det ville jo ødelægge deres monopol og med ét hug gøre det danske kraft-varme-system og fjernvarmen overflødig. Ifølge dem. I virkeligheden ville det kunne lade sig gøre med en oplægning.

Men foreløbig er teknologien under radaren, for den vil samtidig røbe det amerikanske militærs 'sorte projekter' og hvordan de har tænkt sig at udkæmpe 3. Verdenskrig.

Et eksempel på, at det er på trapperne - og med det mener jeg teknologi i en vifte fra kold fusion til zero-point-energi (vi ved endnu ikke, hvad det skal kaldes) er, at du i dag kan købe et kit udviklet af en gruppe i Brazilien, der kalder sig 'Institute Keppe & Pacheco', til at samle en roterende vifte. Det lyder ikke af så meget endnu men hør lige specifikationerne. En normal roterende vifte trækker ret meget strøm: ca 50 watt. Det kan reduceres til kun at forbruge 8 watt! Dette ville aldrig kunne lade sig gøre med den hidtidige forståelse af elektricitet og magnetisme. Men Norberto Keppe har en anden forståelse, der er i famile med den, Tesla havde for 100 år siden. Dette institut har endog demonstreret en prototype, som med et mini-solpanel oplader et batteri, mens den kører, så det samlede forbrug bliver 0 watt. Målet for dem er selvfølgelig at køre 'over-unity', som er set i andre 'forbudte' teknologier, som er 'fjernet' fra markedet, altså at lave en generator, der producerer mere strøm, end den forbruger. Umiligt? Overhovedet ikke.

Så hold øje med deres projekt. De lægger også manualen ud, så de rigtige personer kan udvikle på principperne. De gør det, der bryder enertien og blokeringen for, at at det ikke for længst har fundet sted: opfinderne selv. De holder deres babyer så tæt til kroppen, for de jo elsker dem så højt, og de drømmer om at tjene store penge. Grådighed er ikke forbeholdt rige, jødiske bankmænd fra Wall Street. Men det kommer de aldrig til, for hovsa! så var opfindelsen enten væk, eller de var selv endt i umulige livsituationer (det kaldes for 'gaming') eller  slet og ret kradset af på underlig vis. Så det er farligt lige nu, men netop Brazilien er der en vis opbakning forMen det vil ikke lykkes for dem, for katten er ude af sækken. Herefter kommer det til at gå stærkt, og markedet eksploderer.

Næste BEM-konference bliver i år på University of Boulder Colorado - interessant, lige pludselig på et universitet! Og når låget går af den gryde, så vil der ske ting og sager på alle områder. Energi styrer alt på planeten, inklusive Vestens grådige og kyniske krige for at stjæle verdens ressourcer - under påskud af, at der er nogle onde terrorister ... mens store dele af verden lever under sultegrænsen.

I mellemtiden
Men mens vi venter på det, så kan vi jo gøre noget andet. Fx. tage pengene ud af Den Danske Bank og Nordea og sætte i en en gammeldags sparekasse. Politikerne gør ikke, hvad de skulle have gjort for længst: genindført Glass-Steagal-akten, der kunne sætte vandtætte skodder mellem finans-kasino-rovdyrs-gamling og almindeligt bankvæsen.
.... skrat-skratterat ... og vi har en lytter igennem, og det er Bimboline fra Hellerup, der gerne vil vide, hvad Glass-Steagall er for en ting, og om det er noget, hun kan købe på sin iPhone.
Og det må vi nok sige nej til, men vi takker for spørgsmålet. Glass-Steagall-akten er en opsplitning af spekulativt bankvæsen og almindelig transaktions-ditto, som man lavede efter the-mother-of-all-finanskriser i starten af 30'erne for at forhindre rovdyrkapitalisterne i at udplyndre private borgere, når regningen for deres finansfest skulle betales.

Den blev ophævet af Clinton-its-the-economy-stupid-administrationen, hvilket med rimelig stor tydelighed har vist sig at være en ræææægtig dårlig ide, da det siden er gået ad helvede til. Vores bud er nok, at mr. I-did-not-have-sex-with-this-woman-Clinton godt vidste, at det var en rææææægtig dårlig ide for det fleste, men en god ide for hans venner i finansverdenen, der havde betalt for hans præsidentkampagne. Det er dog en anden historie. Det er Mena-Arkansas også ...
Det med cigaren syntes Bimboline var lidt pikant, men det dér med Gl....s Stii... forstod hun ikke rigtigt, for hun kendte altså en, der tjente helt vildt mange penge i The City of London, og dét syntes hun var ret sexet.
Where to begin, og where to end? Tilbage til studiet.

Vi kunne begynde at interessere os for, hvad penge egentlig er for en fiktiv størrelse. I Danmark er det strengt forbudt at lave alternative pengesystemer. Vidste du det? Vidste du også, at der andre steder i Verden foregår den slags til stor fordel for beboerne i området.

I byen Bristol og omegn findes The Bristol Pound. Den kan godt veksles lige over til britiske pund, men den kan kun bruges og investeres / indkasseres lokalt. Dvs. ingen klamme slipsedrenge fra The City of London - de være sig nok så sexede - kan komme og malke eller tømme selskaber. Projektet har vakt kæmpe interesse. I Østrig findes der Vir-Geld, der virker på samme måde. Vi taler kort fortalt om pengesystemer, der tilsidesætter det giftige centralbanksystem, der udplynder alt, det kan komme i nærheden af. Nationalbankerne, også den danske, er privatbanker, der blot kalder sig nationale. De eneste ægte og få nationalbanker findes, sjovt nok, i lande, som USA enten fører krig med eller truer med krig.

Men vi kunne jo starte med at få omstyrtet det omklamrende forbud, der forhindrer alternative valutaer. Punk din folketings- og byrådspolitiker. Smid en stak dokumentation for succes'erne på bordet, tving dem til at tage stilling. Og hvis din politiker er af slipsetypen, så tving ham i det mindste til at fortælle, hvor mange penge hans parti har stukket ned i lommen fra den glade giver with strings attached: altså den lobbyforening, der køres som en paraplyorganisation i baglokale hos Dansk Erverv. De må ikke direkte bestikke politikere som fx. i USA så de har fundet en smartere måde at gøre det på.

torsdag den 25. juli 2013

Barnagtighedens kultur


Nå, du fyldte jo 50 i sidste måned. Er du så blevet voksen?
Voksen, nej det vil jeg så sandelig håbe, at jeg aldrig bliver! 

Hvornår var det lige, at det blev hipt for mennesker i den vestlige såkaldte civilisation at komme med den slags pinlige udsagn (Western civilisation, yes I think it would be a good idea – Gandhi)? Var det startende med teenybopper-generationen i 58 eller flippergenerationen i 68. Det kan diskutteres, hvornår klokken lød til seneste omgang, men det har kørt lige siden.

Jeg vil udvide begrebet med følgende tese: ingen kollektivistisk massebevægelse i det 20. århundrede eller deres udløbere i det 21. er opstået af sig selv og uden et formål. Alle er sociale ingeniørprojekter / eksperimenter, og efter at det stod helt klart for de sociale ingeniører, som vi i denne blogartikel vil kalde for 'industrialisterne', at de med et nyt våben i hånden, den behavouristiske psykologi, sammen med en gradvis og i dag fuldstændig overtagelse af mainstream-massemedierne stod med et videnskabeligt redskab til en uhørt grad af masse-manipulation, har de ikke ladet en chance passere forbi.

Deres 'våben' er for så vidt ikke nyt, men er lige så gammelt som Romerriget og kristendommen. Undervejs antog det mange former, men vi hæfter os især ved den seneste version af Romerriget, det Britiske Imperium. Vi taler om både det Britiske Imperium i dets klassiske form siden det degenererede Oranie-dynasti i slutningen af 1600-tallet skabte dets fundament med Willhelm III henover dets elisabethanske socalled Great Britain i 1800-tallet og frem til i dag, hvor Imperiet har gjort sig usynligt for at kunne trække i alle trådene inklusive deres velafrettede, infantile kamphund, USA.

If you can't beat them, make them join you in order to do your dirty jobs.

Social ingeniørkunst er, selvom det er opfundet af romerne og videreudviklet af Romerkirken, i dens nuværende form en britisk elitær vifte af teknikker, som de industrialisterne har bragt til noget, der ligner perfektion. Industrialisterne designede og skabte simpelthen fra midten af 1800-tallet en ny mennesketype, der kunne bebo og betjene deres kæmpemaskine.

Industrialisternes ideologiske arv fornægter sig ikke. Protestanten og puritaneren Calvin havde allerede beskrevet dette menneske som et infantilt væsen uden vilje og endda uden sjæl, hvilket krævede en 'hyrde'. Calvin så ikke mennesket som et egentligt individ men som flokke af brægende, hjernedøde får, der enten var bytte for ulve eller redskaber for hyrder og fårehunde. Det er den protestantiske-calvinistiske arbejdsmoral, der skabte industrisamfundet, hvor mennesker blev vedhæng til maskiner. Hvor den græsk-romerske slave var lagt i jern og læder, blev den industrielle slave lagt i kul og stål.

For at afgrænse emnet, vil jeg filtrere mig til en streng i viften af teknikker: infantilisering. Det gennemgående træk i den britiske elites, industrialisternes syn på både de lavere klasser og alle de laverestående mennesker, der befolkede Imperiets store afkroge er den samme: de er en blanding af børn og dyr, og derfor har man ret til at behandle dem som sådan. Faktisk er de britiske industrialister endnu mere kyniske end romerne nogensinde blev. Disse havde i det mindste et begreb for en frigiven slave, der hermed blev en fri mand med samme rettigheder og muligheder som romerske borgere. Han/hun blev herefter betragtet som et menneske. Hos industrialisterne findes den slags ikke.

Heller ikke det degenererede indiske kastesystem er nogensinde gået så vidt. Oprindeligt i det ældste Indien var der ikke tale om en klassedeling af høj og lav, men om en arbejdsdeling, hvor familier videreførte deres særlige kunnen til kommende generationer. Da de britiske kolonialister så det, var det degenereret, og briterne forstod det udelukkende via deres egen klassedelings-optik og brugte det som et styresystem, siden det nu var for hånden.

Den europæiske adel har altid opfattet sig som bedre andre mennesker omkring dem – adel = ædel. Men intet adeligt establishment har som det britiske drevet det til ekstremer og sat det i system. Slavehandel er ganske vist ikke en britisk opfindelse, men den britiske krone skabte hele den absurde formue, som de stadig er i besiddelse af, via slavehandel og drughandel. Når deres forbilleder romerne bedrev slavehandel, var det både legitimt og nødvendigt. Industialisterne tog slaveriet til et niveau 2.0.

Men industrialisterne har også deres mareridt. De frygter oprøret og de enorme kræfter, der kan udløses, når deres redskaber, deres menneskelige software har fået nok. Mest af alt frygter de 'det voksne menneske'. De frygter det menneske, der indser, at det er blevet behandlet som et barn og et dyr, og som ikke længere vil finde sig i det. De frygter det menneske, der som en voksen stiller direkte spørgsmål og forlanger et troværdigt svar. De frygter det menneske, der ikke længere som et barn hengiver sig til ubegrænset tillid, blind autoritetstro og fuldstændig afhængighed af far og mor. De frygter det menneske, der træder i karakter og siger: jeg er ikke længere et 'subjekt' i den særlige feudale betydning: noget underliggende, en underkastet, en undersåt, et undermenneske.

Skulle dette finde sted og skulle industrialisternes mareridt blive til virkelighed, har de grundlæggende to modsvar:
  • indfangning, udskadeliggørelse og 're-habilitering'
  • aflivning, antallet er underordnet
Vi kan her minde os selv om – eller studere, hvis du aldrig har gjort det før – at industrialisternes ideologiske selvforståelse findes direkte aflæselig i henholdsvis darwinismen og eugenikken. Altså i den stærkes ret til at herske over den svage og ultimativt dennes ret til at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Og nej, hvis du tror eugenik, såkaldt racehygiejne, er en nazistisk opfindelse, så er der et studie, der ligger og venter. Begge er den britiske elites pseudovidenskabelige dårlige undskyldninger for alle de grusomheder, de iværksatte for 150 år siden > i dag. Selv en massemorder har brug for at sove om natten.

Narkomanen
Starten på industrialiseringen fandt sted i England på samme tid som den klassiske imperialisme blev udøvet på den anden side af havene og kontinenterne. I England sendte man børn ned i minerne, fordi skakterne var for smalle til voksne. Mange af dem døde. På den anden side af jorden var man i fuld gang med forgifte hele Kina med opium.

Det der sker med alle giftige drugs som opium og dets raffinering heroin er, at man blive ligesom et barn igen. Man træder ind i en tilstand af 'saligt moderskød', man bliver til et lykkeligt foster. For en tid, for som bekendt har det en meget stor omkostning at reetablere navlestrengen. Man bliver afhængig af 'mor', sit drug, og man afliver langsomt men sikkert sig selv. Infatilisering er den ultimative passivisering. Synet af opiumsvrag med hule øjne, der initiativ- og viljeløst lå og døde på hylder i sidegaderne blev normalt i opiumskrigenes Kina. Indtil kineserne smed pusherne på porten.

100 år senere gentager historien sig med de samme spillere som pushere. Den britiske udløber USA starter Vietnamkrigen uden at være blevet angrebet i Tonkin Bay. Man havde planlagt en stor militær tilstedeværelse i Den Gyldne Trekant, det daværende verdenscentrum for opiumproduktion. Simultant med det oversvømmes Vesten med heroin, og en bølge af infantilhippie-flipper-kultur starter. Det er kortlagt i detaljer, hvordan CIA var hyperaktiv i handel, transport og distribution af heroin, og agenturet senere som en del af det sociale kontroleksperiment MK Ultra initierede LSD-kulturen. Der berettes om tilstedeværelsen af CIA-folk ved store musik-events. Grupper som Grateful Dead, deler store mængder LSD-kapsler ud. Ginsberg og Leary prædiker om den nye religion, The Doors besynger og lever den ud. Som opiumsvragene i sidegaderne i Shanghai 100 år forinden tog de livet af sig selv.

Da Lennon begyndte at tale lidt for direkte om branchens bagmænd, deres agenda, og hvad The Beatles bla. blev brugt til ('Nothing is real..') blev han skudt. Da Kennedy forinden havde ment, USA slet ikke skulle befinde sig i Den Gyldne Trekant, blev han skudt.

Senere ser vi USA og NATO invadere Afghanistan, det nye centrum for opiumproduktion. Det er dem, der kører forretningen i dag. Udover at drug er verdens mest indbringende forretning, er det et masseødelæggelsesvåben. Det får bla. den russiske ungdom at føle i dag.

De selvoptagede
Et af de træk, der karakteriserede 68-generation var dens barnagtige selvoptagethed. Det var her, man begyndte at hylde barnet, der ikke ville være voksent. Man talte hele tiden om frihed, men det var for størstedelens vedkommende frihed fra ansvar. Det opstod en mytologi om, at når man var over 30, så kunne man godt lægge sig til at dø, for så mistede man sin barnlige spontaneitet og evne til at 'stille ind, tænde og falde ud' (MacLuhan). Man følte sig ikke længere som en del af en slægt, familie eller tradition, man talte konstant om at 'gøre op' med traditionerne. Skyld blev et ugleset ord, bortset fra at alt kunne påstemples, at 'det var samfundets skyld'.

Overgangsriterne forsvandt. En af de vigtigste riter i alle kulturer til enhver tid er overgangen fra pubertet til voksen. I en ægte rite sker en vitterlig transformation af et ungt menneske. 68'er brugte meget energi på at latterliggøre 'at træde ind i de voksnes rækker'. Man kunne nok mene, at det egentlige ritual allerede på det tidspunkt var stivnet og havde mistet en del af sin kraft, men fra 68 afgik det fuldstændig ved døden. Fraværet af riter – folk blev ikke længere konfirmeret, for det var gammeldags og undertrykkende og det var ikke hipt at blive gift, for det var konformt og småborgerligt – skabte en rituelt vakuum, og en stribe hjemmelavede og barnagtige ritualer opstod som kompensation. Når vi i dag synger fødselsdagssang for et voksent menneske, synges der om '… og når du hjem fra skole går … for hjemme venter mor og far …'. Kære såkaldte voksne: hvor er jeres værdighed blevet af?

Sproglig afstumpning
Med fare for at komme til at lyde som en sur gammel mand – den risiko løber jeg gerne :-) - er det svært ikke at bemærke, at folk bliver dårligere og dårlige til at formulere sig præcist og nuanceret. Mange staver som en brækket arm. SMS-sprog sniger sig ind i normal skrivesprog. Ordforrådet skrumper ind. Det dunkelt talte er det dunkelt tænkte. Der underforstås og hentydes, du ved, lissom -agtigt, hvad-det-hedder, ikk? Ekstatiske overdrivelser overtager beskrivelser af ganske normale beskrivelser heeeelt vildt, og når man har slidt superlativerne op må man vende udsagnet på hovedet og underdrive rimeligt meget, og så kiggede vi på bæddeler fra festen... Tungen har simpelthen svært ved at forme overgangen mellem i og l og vælger den nærmeste vej, hvor der lå et blødt d.Det kan være ret svært at tale tydeligt, når man også har bevaret en sutterefleks i en alder af 17 år. 

Hvis jeg var den eneste, der havde hæftet mig ved det, var det til at komme henover. Men det bemærkes i stigende grad på højere uddannelser, at folk kommer ud af gymnasiet med et ubehjælpsomt sprog. Sproget skaber den verden, vi lever i og forstår, og hvis man ikke verbalt er kommet ud af børneværelset, når man starter på en videregående uddannelse, er man det heller ikke åndeligt, og så har man et dårligt afsæt. 

Kan man bebrejde de unge det? Det kan man selvfølgelig, men det vil jeg gerne ha lov til at afstå fra, for jeg er saftsuseme glad for, at jeg ikke er ung i dag i en superkompliceret verden, hvor alt synes uigennemskueligt. Og nej, det er faktisk ikke så enkelt. De smides uudrustede ind i en virkelighed, som de voksne ikke er i stand til at beskytte dem fra og forklare for dem, fordi de voksne - og det er min hovedpointe - ikke er rigtig voksne.

Medie-infantilisering
Da det gik op for mig for en del år siden, at fjernsyn blev dummere og dummere, at det gik rigtig stærkt ned ad bakke, og at vi var nået ned under bottomline for det acceptable, smed jeg det ud. Men jeg er nogenlundeopmærksom karakteren af en del af det lort, der sendes, for jeg har nået at opleve det.

For omkring ti år siden begyndte der at opstå en type programmer kaldt reality-TV, hvor folk blev iscenesat til at opføre sig så barnagtigt som muligt og trykk,e deres indre bitch eller bully af i fjæset på deres 'konkurrenter'. Den der kunne opføre sig mest stjernepsykopatisk egoistisk, havde vundet. Altså ikke som konkurrerende voksne, men som møgunger, der udmobbede hinanden for åben skærm. Paradise-Island-sociopati, tivolisering, disneyficering, ibizaficering, pornoficering.

Ved siden af har vi så narcissist-programmer om folk med varierende grad af selvværd og med en ofte urealistisk drøm om fem minutters berømmelse stille op i X-Faktor og udsynge deres bøn om 'pleeease, give me selvværd!'

Selv i børneprogrammerne skred det. I Bubber-regi skulle man skrige og klappe helt overgearet for ikke at være kedelig. For livet er jo en fest hele tiden. Unge holder fest konstant. De fejrer ikke noget, de fester ikke over noget eller på grund af noget, festen er ikke et højdepunkt eller en forløsning for noget. Festen er bare en pain-killer. Ikke uventet er voldsomt mange unge konstant på stoffer som en form for valium for kedsomheden. Et eller andet sted forstår jeg dem, for hold da helt op, hvor kan det være kedelig at gå i skole med al den tavle-til-røv-undervisning og bagefter skulle hjem til villakvarteret eller karreerne i nogle af verdens kedeligste by-landskaber. OK, der er ikke en forstad til Moskva eller Manchester, men alligevel kedelig på den velfriserede og fantasiforladte måde.

Så hvad gør man så: dræber kedsommeligheden med en endeløs kæde af fester. Det er så de helt unge. Men så kommer det mere betændte: det fortsætter s'gu langt op i trediverne indtil man lige får et barn på falderebet! … og bliver skilt to år efter, fordi man havde holdt fest for længe og ikke lagt an til at skabe en familie. Voksne mænd med hængerøv i bukserne, der stadig ter sig efter Bubber. Voksne kvinder, der stadig ser sig som hi-school-queens og kalder sig for 'piger'. 

Familien, der blev smadret
Med fare for at blive upopulær er jeg nødt til at sige det: feminismen er næsten uden sidstykke det mest destruktive stykke designer-ideologi fra det tyvende århundrede. 

Det værste af det hele er, at kvinderne ikke selv anede, hvad det var, der ramte dem. Det faldt dem ikke ind, at industrialisterne havde tænkt sig grundigt om, inden de rettede et angreb på den celle, der altid har været det stærkeste værn mod deres totale udnyttelse af mennesker som ressourcer: familien, og at det ideologiske program, som kvinderne henrykte begyndte at abonnere på, ikke var deres program.

Det var meget forjættende og meget snedigt sat op. Her fik de som kvinder stillet i udsigt, at de kvit og frit og med moralsk blåstempling kunne få alle deres hedeste ønsker opfyldt på mændenes regning. Øh, det fik de sådan set i forvejen, hvis de eller behandlede deres mænd ordentligt, men nu behøvede de ikke engang at gøre dét længere.

Kvinderne opdagede ikke, før det var for sent, at industrialisterne, der havde skabt denne designerbevægelse klappede i deres hænder hele vejen hen til banken, for nu havde de fået dobbelt så stor arbejdsstyrke på markedet – UDEN af skulle betale det dobbelte for det! De opdagede også for sent, hvor svært det var at holde sammen på den familie, hvor de havde fået lov til at udfolde sig som hustyranner. Det opdagede for sent, at deres børn betalte en kæmpe pris i solidaritet med deres selvrealisering. De opdagede for sent, at den mandetype, som kvindebevægelsen efterlyste, var røvsyg og uinteressant. De opdagede ikke at polariteten mellem mand og kvinde forsvandt.

I sen-industrisamfundet er mænd blevet e-feminiserede og kvinder maskuliniserede. Det sker oven i købet ad kemisk vej, for vores miljø er fyldt med østrogenlignende stoffer, der ødelægger mænds hormonale balance og som sammen med lignende miljøgifte får børn til at gå for tidligt i puberteten. Kvinder bliver til gengæld opdragede og pacede til at konkurrere på arbejdsmarkedet på mænds betingelser, hvilket deres langt finere kropssystem, der er skabt til noget så fantastisk og kompliceret som at skabe et andet menneskeliv, ikke kan tåle. Mænd kan tåle lange grovere og mere stressende liv, for de er skabt til det. Når kvinder begynder at producere for meget adrenalin, har de meget svært ved at slippe af med det.

Den stjålne barndom
Men mænd og drenge lider også under det. Skolesystemet er i dag så kvindefavoriserende, at drengene tabes i hobetal.

Umodne og infantiliserede og mentalt-homonelt uballancerede mænd og kvinder kan ikke skabe familier, der holder. I USA er det i dag så grelt, at børnene og de voksne bliver medicinerede - frivilligt eller via social tvang. Det er ikke tilfældig, at fællesbetegnelsen for misbrugsnarkotika og medicin er: drugs. Men det er i højere grad en historie om medicinalindustrien som den store misbruger.

Hvis man fratager børn, deres barndom, bliver de aldrig voksne. Der har været en trend, der entydigt er gået i samme retning. Børn tvinges til at begynde tidligere og tidligere på at … på alt muligt. På at lære sprog. På at lære at stave. På at tage ansvar for egen læring (suk! en klam nypædagogisk klichee). Børn, især piger, bliver udsat for seksualisering på et meget tidligt tidspunkt. Reklameindustrien får lov til at køre uhæmmet med klatten.

Nu er heldagsskolen så ankommet. Jeg tror Calvin ville have været begejstret her. Ikke noget med at slippe fri fra skole og hjem og lege, så kan de lære det! Heldagsskolen er et grænsepædofilt projekt, hvor børns barndom bliver stjålet fra dem. 

Smartphones
Børn får stukket en smartphone i hånden som 7-årige. Herregud, de vil jo så gerne, og så plagede det, og 'Sofie har fået en iPhone, hvorfor …'. Og det gælder ikke kun børn, men smartphones er stadigvæk det nye kokain! Udover at det tekno-sociologisk er ekstremt vanedannede at besidde en sådant drug, så sker der også noget med hjernerne og nervesystemet rent neurologisk. Man bliver 'switched', opkoblet. Hjernen begynder at aflade på divicen og gå i sync med den. 

Forskere på Lunds universitet har nu taget bladet fra munden og som nogle af de første vovet at sige: Hvis du giver et 5-års barne en smartphone i hånden, vil det have udviklet Alzheimerlignende symptomer pga wifi-beståling og beskidt elektricitet, inden det fylder 30!Og der opgraderes til 4G-styrke for tiden.

Når man bevæger sig rundt i offentlige rum, ser man tusinder af mennesker, der er koblet til deres device. Der følger en særlig adfærd med – og ikke helt gratis.

Smartphones får dig til at opføre dig grænseoverskridende i offentlige rum. Du spammer dit privatliv ud i hovedet på folk, der ikke har bedt om det. Det uhæmmet grænseoverskridende er i sig selv barnagtigt. Du opfører dig som et ubehjælpeligt barn med første skoledag 'Pas på mig', men du slingrer med skyklapper på i bil og på cykel – jeg er fulltime-cyklist og ved, hvor meget skal passes på mobil-onanister på cykelstierne. Folk, der holder i 20 sekunder for rødt, er nødt til at hive bamsen op af lommen, for at sikre sig, at de ikke et blevet socialt hægtet af ved ikke at svare på en sms. Mange af staklerne kommer den ikke engang ned i lommen, men kører og krammer den. 

Jeg kommer til at tænke på suttetræerne i parkerne, hvor børn og deres forældre udfører et neo-ritual, når sutten skal smides: hæng din smarphone her og bliv voksen!

Neurotikeren
Den klassiske neurotiker var selvfølgelig jødiske overklassefruer i Wien omkring forrige århundredskifte, der levede som undulater i fine bur og havde lov til spille klaver men ikke få en uddannelse, der kunne bruges udenfor huset.

Men essensen af neurotikeren er et menneske, der er fanget i en kunstig tilstand af umodenhed, en fikseret infantil. Freud fandt ud af, at det kunne spores tilbage til barndommen og en eller flere traumatiserende hændelser, og at relationen til ens forældre afhængig af køn var altafgørende. Der er ikke noget, der har pillet afgørende ved den erkendelse siden, selvom psykologien har spredt sig ud som en stor vifte med meget forskellige grene og synspunkter.


Neurotikeren er den voksne, der ikke har fået barnet helskindet over tærsklen, og som derfor konstant vender tilbage til barnets reaktionsmønstre. Man kunne sige, at hvis neurotikeren var en uddød race fra 1890'ernes Wien, ville der ikke være basis for komedie, satire og parodier på mennesker, da essensen næsten altid er den voksne, der ikke opfører sig voksent og autentisk. 

Voksenbegrebet
Siden teenybopperkulturen slog igennem og ungdomsoprøret fik fodfæste, har begrebet 'voksen' forandret karakter til at betyder et ordentligt mandfolk/kvindfolk, der tager ansvar for sit og sines liv på en autentisk måde, der tænker og ikke reagerer, der har en balance mellem sine handlinger, følelser og intellekt til at betyde en kedelig stivstikker, der ikke konstant er underholdende, som med panderynker løfter pegefingre. Altså det skoletrætte skolebarns opfattelse af skolelæreren, stort set.

Fra nogle venner, der har valgt at tage deres børn ud af skolen, være sammen med dem og tage ansvar, hvad de lærer, kan der berettes om en helt anden udvikling og trivsel end den mobber-, masse- og fordummelseskultur, som gennemsnittet af skoler er i stand til at præstere. 

Barnagtighed by-design
Det er svært for de fleste mennesker at forestille sig, at der findes mennesker i denne verden, der er så beregnende og samtidig så magtfulde, at de kan få stort set hele menneskeheden til at danse efter deres pibe.

Men lad os som forsøg at gå op på et mindre bjerg af udsyn og tage en tidsrejse baglæns i vores historie - det kræver selvfølgelig at vi kender den, hvilket kan være et stort problem for nogle - og dykke ned i en tid, der var anderledes. Her kontakter vi en stak almindelige mennesker - og vi behøver ikke at idyllisere, for der var også fattigdom og ulykke i de 'gode gamle dage' - vi viser dem billeder af det tyvende århundrede. Vi viser dem ikke Hollywood-løgnen om verden, vi viser dem, hvad der virkelig hændte i fremtiden. Her ser de:
  • The Great War (1. Verdenskrig) med deres efterkommere i endeløse skyttegrave
  • Depressionen der fulgte
  • De endeløse og trøstesløse arbejderbarakker med kulstøv overalt
  • Skrigende mænd og agitatorer i blanke uniformer
  • Endnu en Great War (de britiske industrialisters eget udtryk) værre end den første
  • Udryddelseslejre opført med et ganske bestemt formål
  • Samfund, hvor folk spionerede mod hinanden og angav naboen
  • Byer, hvor mennesker klumpede sammen i bygninger op til 100 etager
  • Kvinder der hadede deres mænd, og børn der hadede deres forældre, mens de længtes efter en familie
  • Byer, hvor mennesker opfører sig som robotter og hengiver sig til alle tænkelige obskøne og grænseoverskridende og uværdige ting
Vi stopper her, for dette perverse slideshow er for langt. Vi spørger disse mennesker tilbage i tiden: et dette et sted og en tid, hvor I gerne vil hen? Er det sådan en fremtid, I ser og ønsker for jeres børnebørns børnebørn?

Og kom venligst tilbage til nutiden og spørg dig selv? Er dette ikke sket by-design, fordi nogen ønskede en sådan verden, fordi nogen så en fordel i den? Hvis du stadig tvivler, så kan jeg fortælle dig, at det var en verden som denne, som den britiske elite, industrialisterne forestillede sig allerede i 1800-tallet. De har beskrevet den med uhyggelig, skræmmende nøjagtighed. Og de fik den.

Det samfund, de havde en vision om, var det neofeudale samfund. De så med stor nostalgi tilbage i tiden og forestillede sig en verden, hvor de kunne leve som antikkens konger og fyrster og som nedstegne guder på jord. Enkelte så det i en kristen-religiøs kontekst, men mange af dem havde deres særlige form for nihilisteme. Gud var død, men nu var de selv blevet til guder. Ligesom med eugenikken, der fejlagtigt tilskrives nazisterne, er tanken om overmennesket ikke nazistisk. Nietszche var inde over, det er klart, men industrialisternes grundideologi er, at de repræsenterer overmennesket! Det var i øvrigt helt i pagt med, at de så sig selv som romernes arvtagere. Adskillige romerske kejsere tildelte sig selv formel guddommelig status.

Det neofeudale globalsamfund har forskellige navne. Et af dem er 'Den globale landsby'. Her skal vi alle bo - ifølge industrialisternes efterkommere - i multietnisk historieløshed og som små børn elske det strømlinede, gennemkontrollerede liv, der er designet for os.

onsdag den 24. juli 2013

En verden af paradokser

af morton_h, the blogger

Ondskabens parakoks
Google's motto er: Don't be evil. Herefter solgte de deres sjæl i bagdøren til NSA, der nærmest er et synonym for 'evil'. 

I en eller anden gammel bog stod der: Det onde, du ikke vil, det gør du. Det gode, du vil, det gør du ikke.

Folkets paradoks
George Bush løj i går, ergo talte han nok sandt i forgårs.
Barack Obama løj i dag, ergo talte han nok sandt i går.

Folk er blevet deres lederes medmisbrugere.
Så hvis hæleren er lige så god som stjæleren, er medmisbrugeren ligeså god som misbrugeren.

Underskuddets paradoks
Et overbelastet menneske kan ikke få nok af belastning.

Et underskudsmenneske forlanger altid overskud hos andre og bruger det meste af sin tid og energi på at bebrejde andre, at de ikke serverer deres overskud på et sølvfad. Offerrollen er deres favoritrolle grundet dens uudtømmelige potentiale for manipulation. 

'Hvis man vil smide med tomater for alvor, skal man have et virkelig stort overskud.
Hvis man har et virkelig stort overskud, behøver man aldrig at smide med tomater.

Sikkerhedens paradoks
Sikkerhedspolitik skaber den højeste grad af usikkerhed.

Det er gængs praksis for personer såvel som for stater 'for en sikkerheds skyld' at behandle andre dårligt under forventning af, at så kan de lære det, og så begynder de nok ud af den blå luft og imod al statistik og menneskelig erfaring at behandle én vældig godt. 

Mit og de andres paradoks
Vi får altid øje på vore egne fejl hos alle andre.

Hos de gamle hed det 'At få øje på splinten i den andens øje, men ikke at se bjælken i sit eget'..
På engelsk hedder det 'It takes one to know one'.
I skolegården hedder det 'Det man siger, er man selv'.
I psykologien hedder det 'en projektion'.

Frihedens paradoks
I desperat søgen efter frihed accepterer vi en enhver ny version af slaveri.

Statens paradoks
Hæderlige mennesker ville aldrig acceptere eget eller andres overgreb overfor et menneske, de kender og møder.

Hæderlige mennesker accepterer uden at blinke, at en fiktiv metaperson, der kalder sig Staten, begår alle tænkelige og utænkelige overgreb overfor mennesker, som dette metavæsen ikke kender og aldrig har mødt.

Måske er det det udeblevne møde, der kvalificerer Staten til at opføre sig som det, vi andre kalder for en psykopat.

Regeringens paradoks
Regeringsførelse er et stykke velorganiseret forføringskunst, hvis dybere formål i stigende grad synes at være at forlede mennesker til at tro, at
  • slaveri er frihed
  • krig er fred
  • tyveri er godgørenhed
  • lidelse er velsignelse
  • kaos er orden
  • stupiditet er tilstrækkelig insigt
    og at
  • henslængning i en sofa er det samme som folkestyre og indflydelse.

Det magiske paradoks
Magi findes ikke andre steder end i Harry Potter-bøger og derfor ikke i den virkelige verden ... siges der.

Skulle man være i tvivl om eksistensen af sort magi i praksis, bør man foretage et nøjere studie af, hvad penge er, og hvordan den globale finansverden opererer. De skaber værdier, der ikke eksisterer, ud af den blå luft og får dem til at forsvinde samme sted hen til publikums store forbløffelse.

Grebet af denne spontane forbløffelse, klapper publikum i hænderne for at få et ekstranummer, hvilket selvfølgelig straks bevilges.

Fjendtlighedens paradoks
Når der blæses alarm og hyles op om et fjendtligt angreb, bør du dreje 180 grader rundt og betragte den, der hyler og blæser i trompet og vifter med flaget.

Det jødiske paradoks
Det internationale jødiske samfund henviser konstant til Holocaust og hyler op om 'anti-semitisme', selvom de selv inkarnerer anti-semitisme = had til folk, der taler semitiske sprog = arabisk talende folk = en milliard mennesker på kloden.

Den stat, der hævder at personificere det internationale jødiske samfund er full-time optaget af at skabe udryddelseslejre (Gazastriben / Vestbreden og Auschwitz er gjort af samme stof, Shabra / Shatila og Neuengamme / Birkenau ligeså), okkupere deres naboers territorium, sørge for at 'andre' jøder end 'de store jøder' forsvinder fra jordens overflade og promovere 'den totale krig'. 

Denne stats efterretningsvæsen har desuden en besynderlig lighed med den måde, de samme folk under at beskrive Gestapo, ligesom zionisme har en besynderlig lighed med den måde, de har beskrevet nazisme på.

Systemers paradoks
Forestil dig, at nogen skabte denne verdens mest retfærdige overordnede og altdominerende system til fordeling af denne verdens goder. Uanset hvor retfærdigt, dette retfærdige system måtte være, vil det altid tiltrække denne verdens største røvhuller, der udser sig dette totale system til misbrug for egen fordel.

Det eneste værn mod denne verdens røvhuller er ikke-totale arrangementer, der ikke kalder sig selv for 'systemer'.

Samfundets paradoks
Nogle vil hævde, at forbrydere er skumle, lowlife personager i sidegader med hætter over hovedet og koben i baglommen. De er illegale, lavt ansete, og de bevæger sig på samfundets bund.

Billedet er meget langt fra virkeligheden. De virkelige forbrydere er nogle af de mest legaliserede, højt ansete, højest placerede folk i vores samfund.
  • De er legaliserede, fordi de selv skriver lovene og bestemmer, hvem der skal følge dem og hvem der ikke kan straffes ifølge dem. 
  • De er ansete, fordi de bærer dyrt tøj, tjener mange penge uden at røre en finger og bevæger sig på bonede gulve i velansete institutioner. 
  • De er højt placerede på grund af et samfund, der tillader psykopater at stige til tops. 




Historiens paradoks

Ser vi bort fra en stak halvhjerner et sted mellem Greve og syd for Køge, er der meget få, der i dag uden skam i livet kan få sig til at sige i offentlige rum, at Hitler, Göbbels og Himler var nogle flinke fætre, og at invadere Polen, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig, Danmark, Norge ... resten kender vi, der har læst historie ... og bombe hjernen ud på 50 millioner mennesker var en herlig ting. Selv de mange mennesker, der blev forført eller tvunget til at heile i kor fik undervejs en sur smag i munden.

Rigtig mange mennesker bifalder i dette øjeblik den historiske parallel og gentagelse, når bestøvlede mænd med stjerner og striber på skuldrene invaderer Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Sudan, Mali, dronebomber Pakistan og terror-fordømmer dem, der gør modstand mod deres fremmarch. Altsammen baseret på en løgn fremført af en amerikansk præsident som forklaring på en arrangeret event i 2001. Hvornår får disse mange mennesker, der lige nu har valgt at heile i kor, en sur smag i munden?

Centraliseringens paradoks
For at løse problemer med kommunikation, koordinering, fordeling og administration iværksættes centralisering, harmonisering, fusionering. Der dannes superstater, forbund, organisationer, der underskrives traktater, der globaliseres, der opstår lag af management og governance (hvorfor kalder I det ikke bare regering?). Alle disse tiltag fremføres som en løsning på problemer.

De problemer, der hermed er skabt og til stadighed skabes, antager dimensioner i skalaen x 100 i forhold til de problemer, man påstår at ville løse.

Demokratiets paradoks
Med det erklærede formål at give enhver borger i et land medindflydelse på beslutninger, der vedrører denne borgers eget liv, har man opfundet et remedie kaldet en stemmeseddel, som ifølge brugsanvisningen garanterer borgeren medindflydelse via denne rituelle handling.

Dette er ikke et fængsel - det er blot et stemmelokale

Denne stemmeseddel består i, at selvsamme borger sætter et analfabetisk tegn på en lap papir en gang hvert 4. år, der giver en stak personer med tvivlsomme kvalifikationer og endnu mere tvivlsomme intentioner retten til at sørge for, at selvsamme borger ikke får indflydelse på noget som helst i denne verden, der vedrører borgerens eget liv og velfærd.

I sikker forvisning om det modsatte smækker selvsamme borger umiddelbart efter udførelsen af det førnævnte analfabetiske ritual den bagerste og kødfulde del af sit legeme ned i sin sofa og betragter via en skærm i sin stue, hvordan misrøgten af vedkommendes liv og velfærd dagligt udvikler sig.