Den leende Buddha

af marco hanuman

Prolog

Det er ikke til at sige, om der er gået et par minutter eller en halv time, måske mere. Da han åbner øjnene, er alt som forventet. Her fra bænken kan man overse hele pladsen og samtidig dække ryggen som en måge. Bortset fra at en måge ikke ville være så skødesløs at falde i søvn.

Skulle der dukke et irriterende selskab op af typer, han ikke lige kan identifice sig med, er det muligt at lette øjeblikkelig og bevæge sig videre med fuldt overlæg. Se nu den gruppe unge mænd med bodega-røst og ditto-humor - starten af 30'erne, tøj de også gik i som 14-årige, åndelig udvikling i samme liga, allerede lettere overvægtige af øl og fastfood, småbrovtende, et par med kasket, bukserne under niveau for røvens kavalergang. De passerer, ingen grund til at lette.

Næste hold, tøserne med mobiler, den ene i færd med at eksponere sit sexliv over hele arealet, den anden i færd med en højlydt betroelse om en venindes bagtalelse, privatsfæren hængende ud over det hele, hæse stemmer slidt rå af røg, happy hour og forsøg på at overdøve støjniveauet fra anlægget. Hærg er sexet. De to andre ligner tømmermænd, drenge i pigekrop, piger med drengeattituder. De passerer også.

Studerende bosat i lejligheder købt af deres forældre i den foryngede bydel, der har udviklet sig fra kaserneområde for industrialiseringens hærskarer, ludere, lommetyve, drankere og narkomaner. Og hoteller. Nu færre narkomaner og lommetyve, og luderne er fra østeuropa traffikeret hertil af menneskepushere i dyrt tøj og sorte biler. Til gengæld flere nyindflyttere, der klager over gadestøj, som om de troede, det var en etageudgave af de forstæder, hvor de tilgengæld fandt det for kedeligt. Make up your minds! Studerende i 100-vis, der hænger ud i en af de in-cafeer, der er væltet op af jorden sammen med tøjforretninger. Før var der en antikvarboghandel, nu sælges der designer-streetware.

Så er der skaterne. De er som sunket ind i sig selv, det er kun hjulene fra brættet og de konstante kollisioner med brædderne og asfaltet, der høres. De er nærmest at betragte som ambient støj. Gadelydende er også ambience for dem, flere af dem har øreplugs og en iPod i lommen.

Og den smarte by-professionelle af den kreative klasse, der stopper op med sin mobilbamse, dybt nedsunken i en forhandling om hvem, der er ansvarlig for casting, og nu må den fucking rykke, det er i hvert fald en 70 kg, vi taler om, jeg sagde det til ham, vi flytter ikke deadline, … endelig hiver han stikket ud, synligt irriteret, samtalen er afbrudt, videre mod den næste potentielle event.

Her kommer mødregruppen i selvsving over deres vidundere. Det hele handler om, hvor fantastisk en gylp, det første vidunder præsterer, hvor højt det andet vidunder kan skrige, hvor meget det tredje forsøgsdyr slår ud på vaccinen, hvor mange uforståelige ikke-ord, den fjerde basunengel kan udbasunere, hvor lidt den femte kolikramte terrorist sov forrige nat, hvor meganuttet den sjette princesse er i dyrt designerkluns, der er for småt om 3 måneder, hvor vidunderligt det syvende vidunder er … når det ikke skider som lige nu. Og så brokker han sig ovenikøbet over, at han ikke får sex! De passerer også. Han filosoferer et par sekunder over, hvor mange af de parforhold, der ligger til grund for de opskregne 7 vidundere, stadig er eksisterende om 2 år, eller om de til den tid har meldt sig på banen som generation pap 2.0.

Bumserne er, hvad de er. Det er egentlig dem, der har mest brug for bænken, for de hænger ikke ud på caféerne. De er en rest af den by, der var før indtoget af studerende, neo-yuppier og børnefamilier. De brovter og skælder ud på hinanden - konstant. De kan høres, men som en rest af den by, der var, har de tegnet en cirkel om sig selv. De vader ikke indover de andres cirkler, især ikke i dag, for Bjarne døde forleden.

Han begynder at resignere overfor irritationerne. Måske er det netop bumserne og bænkevarmerne, der gør udslaget. Han sidder jo egentlig selv og bumser den, og så er han ovenikøbet faldet i søvn. Hvordan kunne han det? Han husker en svag uro, lige før han vågner. Det var noget med ...

Det er her, han opdager tasken, der står ved siden af ham. Den har helt sikkert ikke været der, da han satte sig. Hvad kommer den sagen ved? Den står der med vilje, ingen tvivl, den er ikke smidt på en tilfældig måde, den læner sig perfekt op af armlænet. Hvad bilder den sig ind? En let uro går igennem ham ved tanken om, at den er ankommet, mens han har et mindre blackout i solskinnet. Det går op for ham, at han har tænkt sig at åbne den. Det moralske påskud er, at nogen savner den, den egentlige årsag er snarere nysgerrighed. Og opportunisme. Den kan også være fuld af værdier, der i så fald bør udløse dusør. Model italiano, læder-hank-skulderstrop, ingen billig model.

Der er 3 rum i tasken, ikke meget indhold. Ret ligegyldigt, blyant, sammenklappet paraply, papirsservietter, en bog. Ingen guldskat, ingen ID-kort, ingen nøgler. Bogen har han hørt om uden at have læst den 'Laotsi: Dao De Ching', en klassiker. Ligesom alle har hørt i skolen om James Joyce's 'Ulysses', men få har læst den. Eller Bibelen. Det mest interessante er de to teaterbilletter, der er stukket ind som bogmærke på side 44. De er dateret til dags dato kl. 20, aldrig hørt om stykket. Og så lige en pung med 500 kr. og et par tilfældige papirlapper. Det er alt, ingen ID, ikke noget navn at gå efter, ikke de store muligheder for spejderdåd eller amoral - bortset fra at negle tasken og de 500 kr.

Flere potentielt irriterende typer, tyrenakker-pikhoveder, tidselagtige tatoveringer helt op i nakken, sweatshirts med hætter, kamphund i snor, én stor fuckness i fremtoningen. Men også de er helt i deres eget univers, indtil man kommer i vejen for dem. Det gør man så ikke. Man blander sig i det hele taget ikke for meget, tolerancen er egentlig enorm, folk kan tæves sønder og sammen eller dø på gaden, uden at der reageres. Alle er ligeglade med alle, alle er småbange for alle. Og dog, bumserne fra bænken ville faktisk reagere. Er det for hård en dom? Det er det nok. En dag var han faldet på cykel, han skulle bare over et kryds, kæden knækker, han ligger på fortovet og ser op i luften, da en neger og en gammel dame læner sig ind over ham og spørger: 'Er du OK, kan du rejse dig?' Spontan empati findes.

Han rejser sig for at gå, men en sidste indskydelse, en ikke færdigtænkt strøtanke kommer i vejen. Hvad nu, hvis man gik i teatret, hvad ville der ske? Der sker i hvert fald ikke andet den dag, og så kan man altid gå til politiet dagen efter. Findeløn 50 kr. Stort.

 Download resten af bogen

Klima ... hedder det ikke miljø?

Det er interessant, at man er nødt til - surprise, surprise - at læse Berlingske Tidende for at læse nogetsomhelst om Climatgate, nu i version 2.0. Og her gik jeg som gammel venstrefløjer naivt at troede, at de såkaldte 'progresive' medier skulle være de første til at afsløre storindustriens og den globale elites svindelnumre (OK, jeg krukker bare, det troede jeg så ikke ... )

Vi taler om Climatgate, altså hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og ‘giftstoffet’ CO2 - hele mega-spinn-tricket, som der nu tjenes kassen på via en enorm industri. Eller som James Follett rammende kalder det: Den globale opvarmnings-kirke.

Det må skyldes, at en række journalister er blevet en del af den internationale industri / religion (religion har altid været en effektiv måde at lænse folk for penge), der har vokset sig op omkring denne svindel, som ganske mangler solid videnskabelig underbygning. Teaterstykket er bygget op omkring to henholdsvis East Anglia Universitety i England og Penn State University i USA i samarbejde med IPCC.

Det er pinligt og sørgeligt, at den såkaldte kritiske venstrefløj er nemmere at narre og mere bagstræberisk end den såkaldte reaktionære højrefløj, hvor der tilsyneladende er en del, der har gennemskuet tricket. 70'er-begreberne passer ikke længere, men det har man ikke opdaget. Man skal blot vifte med en af de politisk korrekte emner, så hopper venstrefløjen på den med samlede ben, for den er opdraget til at reagere på paroler, der smager rigtigt. På samme måde ser man nu venstrefjøjen kaste sig hovedløst i den degenererende og korrupte EU-projekt for tiden, men der er voksende - og berettiget, realistisk modstand mod det blandt såkaldte højrefløjsvælgere. EU er et af hovedorganerne for den enorme korruption, der har vokset sig op om CO2-kvoter.

I udlandet ser man den samme trend. En Obama overhaler for tiden Bush-administrationens krigsliderlidighed indenom med 200 kilometer i timen. Den amerikanske venstrefløj blev taget ved næsen, big time!

Og var det ikke demokraten og løgneren, Al Gore, manden der forfalskede videnskabeligt materiale, så det underbyggede det korporatistiske svindelnummer om global opvarmning. 31.000 videnskabsfolk underskrev en protestskrivelse, der på det kraftigste frabad sig at blive citeret for at ‘Videnskaben’ nu var enige om, det global opvarmning var et menneskeskabt fænomen, og at CO2 var et giftstop, der forurenede. Hvor blev den skrivelse af i medierne?

Al Gore ‘kom lige til’ at bytte rundt på timingen i den parallelkurve med opvarmning og CO2, som han jonglerede med i sit oppulente verdenstournerende powerpointshow.. Den kurve, Al Gore stjal og manipulerede viste oprindeligt, at CO2-indholdet i luften er 800 år BAGEFTER den globale opvarmning og er derfor et RESULTAT af samme!

Hvornår tør medierne generelt beskæftige sig med det politisk ukorrekte felt af svindel, der er foregået på dette felt, i IPCC, på East Anglia Universitetets klimaafdeling? Er det ikke deres fornemste arbejde at gøre det job? Hvornår ser vi en journalist med nosser, hjerne, retfærdighedssans og uafhængighed nok til at vove sig ind på dette emne?

Det bliver fx. ikke den såkaldt progressive avis Informations Jørgen Steen Nielsen, for han er alt for indfedtet i gastågerne. Det hedder teknisk set 'investeret interesse', manden lever af at beskrive emnet. Og hvad gør manden så? Det samme som sine ligeså ignorante kolleger: downloader den strøm af info, der nedkommer fra mediekværnen, der har ham og de andre som foderkvæg. Intet kommer for tiden igennem denne kværn, som ikke er udtænkt til at ankomme. Og faktisk tror jeg på sin vis, man godt kan kalde CO2 - en af planetens livsnødvendige og essentielle forudsætninger for liv - for et giftstof. Det har som emne og begreb forurenet vores bevidsthed, vores viden om naturen, vores miljødebat OG vores hæderlighed.

Og så har det perverteret vores forståelse af, hvorfor afbrændingen af fossilt brændstof er en af største svøber for menneskeheden - nogensinde! Menneskabt global opvarmning er opfundet af de selvsamme mennesker, der ikke ønsker en seriøs debat og dybdegående forståelse af dette betændte emne.

https://sites.google.com/site/paradigme2010/facts-…
http://www.corbettreport.com/corbett-report-radio-…
http://climatedepot.com
http://joannenova.com.au
http://www.climatereview.net
http://www.youtube.com/watch?v=Rx5GnsL_ETU
eller hvis du bare er til elevatorversionen og et godt grin:
http://www.corbettreport.com/interview-419-marc-morano

 

Jamen, nu har vi fået en klimaminister!

At vi i DK har fået en sådan tingest er i sig selv grotesk. Ordet klima er blevet det substitut-ord, et stykke orwellske nysprog, der forhindrer os i nogensinde at bruge de ord, der i virkeligheden skulle bruges. Never mention the war! Klimaævlet er en del af tabuiseringen og udmanøvreringen af ægte miljø-problematik og ægte forståelse af, hvad det egentlige problem er med afbrændingen af fossile brændstoffer.

Fokus er flyttet over på klimaløgnen, og al nødvendig samtale om henholdsvis miljø og den mentale, videnskabelig, politiske, sociale og financielle olieforurening af verden er hermed forurenet og stort set forstummet.

Men jagtens på olie nu er ved at eskalere 3. verdenskrig frem hos de korrupte, kyniske ledere af de afdankede og afdankende Imperier, sidder alle idioterne fra minister til blogskribent og onanerer med latterlige heppekors-pseudo-diskussioner om, hvorvidt koprutter skal beskattes.
Ingen, INGEN af de diskuterende parter har på NOGET tidspunkt seriøst studeret videnskaben bag postulatet om CO2 som et giftstof og global opvarmning som forårsaget af mennesker - og koprutter - seriøst. ALLE har ukritisk slugt svindleren Ra’s Al Ghul aka Rascal Al Gore’s udsagn om, at al diskussion nu ophørte, for nu var HELE videnskaben enige om, at det var sådan. Hvilket han så fik en nobelpris for. Det var samtidig med, at præsident Osama fik nobeprisen for at escalere Bush-administrationens krige i retning af 3. verdenskrig! Kan man tale om et mønster her?

Og så startede en ny beskatning, ligeså korrupt som den katolske kirkes, den romerske kults ‘beskatning’ af synd i middelalderen. På mange punkter er det identisk med urfænomenet. Vi er bange for djævelen = det onde ‘derude’ = naturen, vi har syndet = det er vores skyld ‘derinde’, vi må sone vores synd og betale aflad = vi skal beskattes igen-igen-igen.

Og nu har vi så fået en klima-svindel-minister. Og Vorherre er gået på lokum.

Angrebspagten NATO

En lektor ved forsvarsakademiet skriver i en kommentar til et NATO-angreb på en pakistansk kontrolpost, at 'Islamister fører propagandakrig mod NATO', eller har tænkt sig at gøre det. Men det er jo også en lektor ved forsvarsakademiet, der skriver sådan.

Mon ikke der er et stykke virkelighed, som denne lektor ved navn Peter Viggo Jakobsen i sin iver efter at holde hånden over og bagatellisere NATO's provokationer har glemt eller bevidst undlader at nævne?

Punkt 1:
NATO er ikke længere en forsvarspagt men en angrebspagt. Vi ser denne organisation føre USA's angrebskrige for verdensdominans for tiden: Irak, Afghanistan, Libyen. I værste amerikansk stil, dvs. uden selv at blive angrebet. De er i gang med optakten til at intervenere i Syrien og har importeret terroristgrupper - som i Libyen - for at gøre det beskidte arbejde. De backer sammen med USA et eventuelt israelsk angreb på Iran op, hvor lignende terroristgrupper med amerikansk og engelsk støtte har forsøgt at underminere styret. I baggrunden lurer Saudiarabien, der yder væsentlig financiel støtte med sine sorte oliemilliarder.

Punkt 2:
Det er NATO, der er en del af en angrebskrig i Afghanistan med al den propaganda, det involverer. I krigssituationer som disse forurenes det offentlige rum, medierne og vores samtaleformer med systematisk løgn og propaganda.

Det bliver med NATO's hjælp at 3. verdenskrig eskalerer. Den er allerede startet, og når først Rusland og Kina kommer på banen, er det sket. 2. verdenskrig startede, uden at man havde defineret det som en verdenskrig med invasionen af Polen og Tjekkoslovakiet. 3. verdenskrig er startet på samme måde.

Man starter ikke bare en verdenskrig, uden at have haft den på tegnebrættet i meget lang tid. Et omdiskuteret dokument omtaler det. Allerede i 1871 blev tre verdenskrige nøje beskrevet af Albert Pike (en af USA's mest citerede og beundrede og indflydelsesrige frimurer) i et brev til en ordensbroder Gioseppe Mazzini (manden der oprettede den italienske mafia). De to første krige har som bekendt allerede fundet sted, og Pike's beskrivelse passer i ganske uhyggelig grad på dem. Ydermere passer hans beskrivelse på, hvad vi allerede ved og kan se om 3. Verdenskrig ligeså godt. Læs selv og vurdér.

Formålet med de 3 verdenskrige er ifølge beskrivelsen at overtage kontrollen af verden, som vi kender den. Hverken mere eller mindre. Pikes brev var udstillet i British Museum Library i London til 1977. Det befinder sig med al sandsynlighed stadig i museet, som til gengæld i dag benægter dets eksistens, selvom det er blevet set og læst af mange mennesker, før det blev fjernet.

'Den 1. Verdenskrig skal bringes i stand for at tillade 'de oplyste' at omstyrte Czarerne i Rusland og omskabe landet til en befæstning af ateistisk kommunisme. De modsætninger mellem det brittiske og germanske imperium, der bliver skabt vha. agenturer af 'oplyste', vil blive brugt til at frembringe denne krig. I slutningen af krigen vil kommunismen blive skabt for at ødelægge andre regeringer og for at svække religionerne'

'Den 2. Verdenskrig skal skabes ved at udnytte fordelene ved modsætningerne mellem fascisterne og de politiske zionister. Denne krig skal bringes i stand, således at nazismen ødelægges og den politiske zionisme bliver stærk nok til at institutionalisere en selvstændig stat, Israel, i Palestina. I løbet af 2. Verdenskrig skal den internationale kommunisme blive stærk nok til at afballancere kristendommen, som så vil blive holdt i skak til den tid, hvor vi har brug for den til den endelige sociale kataklysme.'

'Den 3. Verdenskrig skal skabes ved at udnytte fordelene ved modsætningerne mellem de politiske zionister og lederne af den islamiske verden. Krigen skal udføres på en sådan måde, at Islam (den muslimske arabiske verden) og den politiske zionisme (staten Israel) ved fælles anstrengelse vil udslette hinanden. 

I mellemtiden vil andre nationer være henvist til at kæmpe til et punkt af fuldstændig fysisk, moralsk, spirituel og økonomisk udmattelse. ... Vi vil slippe nihilisterne og ateisterne løs, vi vil fremprovokere en formidabel social kataklysme, som i al sin rædsel klart vil demonstrere for nationerne, hvad virkningen er af absolut ateisme, vildskab og de blodigste omvæltninger.

Dernæst vil borgere overalt, der er tvunget til at forsvare sig selv mod verdens minoriteter af revolutionære, udslette disse civilisationens ødelæggere, og flertallet, der er desillusioneret i overfor kristendom, og hvis gudssøgende ånd herefter vil være uden mål og retning, ængstelige efter et ideal, men uden at vide, hvorhen de skal vende deres beundring og tilbedelse, modtage det sande lys gennem den universelle manifestation og rene lære af Lucifer, der endelig er bragt frem i offentligt skue.

Denne manifestation vil resultere i den generelle reaktionære bevægelse, der efterfølger ødelæggelsen af kristendommen og ateismen, begge overvundet og udslettet på samme tid.'

Mange spørgsmål rejser sig, og mange emner byder sig til - spor man kunne skrive videre på, og som er ganske grundig beskrevet, hvis man søger disse beskrivelser og gør sit hjemmearbejde. Udover det helt grundlæggende: hvordan kan en ledende amerikansk frimurer med tætte forbindelser til europæisk politisk bagland og internationale hemmelige selskaber i 1871 beskrive scenariet for de næste 130 år så præcist? Et hint her kunne være: husk, at stort set alle ledende politikere og bankfolk i de sidste 300 år har været medlem af en af disse loger, som Pike og Mazzini har siddet i toppen af. Husk dernæst, at alle krige i samme periode har været bankfolkenes krige.

Der er en uddybning af det spor, der beskriver den egentlige russiske revolution:
http://www.youtube.com/watch?v=Hq8_EkupU5A
Lina beskriver bla., hvem Lenin, Marx og Trotski egentlig var, og hvem der financierede dem.

Der er en uddybning af forløberne og de egentlige ideologer bag de europæiske revolutioner, den franske og den russiske, tyskeren Adam Weisshaupt, og de grupper af 'oplyste', der nævnes i Albert Pikes brev.

Der er et dybdegående historisk spor, der trevler op, hvem khazarerne var. I den historie har vi både oprindelsen til zionismen, nazismen, kommunismen, centralbanksystemet, og den våde drøm om den Ny Verdensorden.

Der er en hel vifte af links til hjemmearbejde. Egentlig behøver jeg ikke at lægge dem her, for hvis man oprigtigt og passioneret og uden ophør stiller de 'trivielle', grammatiske spørgsmål: hvad, hvor, hvem og hvornår?, bliver man uvægerligt ført videre til det logiske spørgsmål: hvorfor? Tilbage er der så retorikkens spørgsmål: hvordan?

Der er bare ingen genveje. Det er den egentlige betydning af ordet trivielt. Først grammatik, så logik og så retorik. Desværre bytter videnskab, medier og politikere rundt på rækkefølgen, og derfor er vi havnet i uvidenhedens suppedas.

 

Jeg kan som springbræt til selvstudium og eftertanke anbefale en af de skarpeste bloggere 'på markedet', en ung mand, der underskriver sig som StormCloudGathering:
http://www.youtube.com/user/StormCloudsGathering
eller:
http://www.waitingforthestorm.com

Krigen, der ikke fandt sted

af morton_h, the blogger

Jonas Thomsen Sekyere er studerende i jura og international politik på Københavns Universitet. Han er derudover skribent på det London-baserede magasin Think Africa Press.

I en artikel i Information bringes en bearbejdet udgave af en artikel fra netop Think Africa Press.

Hvor er det befriende for en stund at læse en velinformeret skribent, der ikke blot copy-paster det shit, der i forvejen flyder rundt i æteren.

Hvor er det godt, at der endelig er nået en stump af virkeligheden ind i de medier, hvis vanlige skribenter, og - må man desværre også konstatere - hvis læsere ofte er ligeså hurtige som BT's læserbrevsskribenter, når de er allermest butt-nakkede, til at hoppe på selv den værste gang informationskrigs-propaganda. Venstrefløjen er blevet uhyggelig nem at narre. Har de ikke altid været det? Jo og nej og ikke altid. Men på det seneste helt klart: JO!

Hverken det læsende eller skrivende publikum - og det gælder både til højre og venstre -  har fattet ret meget af det geniale medietrick, det info-krigs-mesterværk, der er udført i forbindelse med Libyen-krigen, og endnu mindre OMFANGET af det. INTET er som vi har fået at vide, fået at vide, fået at vide, gentaget-gentaget-gentaget, copy-paste-paste-paste... Info-krigen er ligeså totalitær som den krig, den baner vejen for.

Hvor kunne det være endnu mere befriende, hvis blot ét af de større danske medier ville tage hul på den hårdt tiltrængte historie om, hvordan de SELV - medierne - bliver forført og bedraget, gang på gang. 

The Grand Old Man in the Philosophers chair

Og tak til Jonas Sekyere for at minde om, hvor suverænt et blik Baudrillard har for det 20 århundredes store illusionsnummer: simulakret, den simulerede virkelighed, der er overalt omkring os:

Under de historiske begivenheder, vi i daglig tale benævner Golfkrigen, skrev den franske filosof Jean Baudrillard et essay med titlen Golfkrigen fandt ikke sted. Baudrillards pointe var, at den FN-autoriserede mission i Den Persiske Golf ikke var en rigtig krig, selv om den blev portrætteret som en. De handlinger, man normalt forbinder med en krig, fandt aldrig sted. Konflikten blev i stedet overvåget på kort og radar, den amerikansk ledede koalition var aldrig udsat for reel fare, ligesom der ikke på noget tidspunkt var tvivl om dens endelige sejr.

Baudrillard kaldte det en »aseksuel kirurgisk krig, et spørgsmål om krigsmageri hvori fjenden kun fremtræder som et computeriseret mål.« Som han provokerende bemærkede, var det mere sikkert for amerikanske soldater at gå i krig end at blive hjemme i USA, for ifølge statistikken ville flere dø i den amerikanske trafik end i Operation Desert Storm.

Alt er blevet forlorent plastik og spejlinger i en poleret glasrude. Vesterlandet har mistet grebet om virkeligheden, og vi hengiver os nu liderligt stønnende til pirrende medieskabte fatamorgasmer.

Karaktermordet på Gadaffi (fandt det virkelige mord nogensinde sted, eller var det også simuleret?) var forberedt i næsten 40 år. Jeg sad forleden og lyttede til en BBC-udsendelse fra 1972 på det nye, fuldstændig fremragende website http://thefilmarchived.blogspot.com/ med 1000-vis af uvurderlige og førhen utilgængelige film- og TV-klip - nogle er endda vha. loven om aktindsigt blevet fravristet deres status som 'klassificerede'.

Allerede dengang kørte man i England propaganda mod Gadaffi, og minsandten om man ikke dengang beskyldte ham for at finansiere IRA! Yea, right! Siden har man beskyldt ham for alt ondt i verden. 40 års konstant-konstant-konstant imperial propaganda sætter sig sine spor. Vi hører det og hører det igen og hører det igen. Til sidst tror vi på det.

Gadaffi var en hård mand og en diktator i 'folkets republik' Libyen. Han var, hvad han var, og han havde indædte fjender i og udenfor sit land. Men han var samtidig en særdeles visionær, modig og godgørende diktator. En yderst sjælden type. Hans skarpe profil i både Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga var en konstant torn i øjet på det 20. og 21. århundredes anglo-amerikanske imperialister. De regnede ham med rette for upålidelig - læs: ikke en af deres røvslikkende undersåtter.

Det har så betydet, at vi i 40 år er blevet fodret med én lang optakt til et karaktermord, nu efterfulgt af et folkemord i Libyen.

Hvordan var en 'ond-ond' diktator godgørende, visionær og modig?
Hvis du vil vide mere om, hvad der EGENTLIG skete bag gardinerne i Libyen, og i hvilken verdenspolitisk sammenhæng dette underlige scenarie skal ses, så læs her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
og her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html

Du kan selvfølgelig også vælge at gå rundt i fortsat uvidenhed om, hvad der sker i verden for tiden, og i så fald IKKE læse her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
eller her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html

Men siden, du er havnet på dette website, og allerede har læst dette blog-indlæg, så er du nok alligevel ikke så nem at narre.
Uanset hvad du vælger, så lad det være, som den whiskydrikkende irlænder Dave Allen sagde i sine sit-down-comedies (man kan vel ikke kalde en komiker, der fyrede vittigheder af fra en barstol for stand-up'er):
May your God go with you!