Det Babelske Begrebstårn & Konspirationen om Elefanten

Tegningen er henvisning til problemet om viden og perception afledt af gamle indiske skrifter: De blinde mænd og en elefant.

af ChaosNavigator

O how they cling and wrangle, some who claim
For preacher and monk the honored name!
For, quarreling, each to his view they cling.
Such folk see only one side of a thing
- Blind men and an elephant - Wikipedia

I forvirringens tidsalder, hvor der er blevet løjet og manipuleret i umindelige tider om stort set alt, er der blandt sandhedssøgende alligevel en betydelig konsensus om mange historiske begivenheder. Directed History og Deep Politics  - mere passende betegnelser for såkaldt 'konspirationsteori' ( som er et misvisende begreb) - bliver fremherskende begreber og rammer til at forstå mange begivenheder i vores tid: Darth Vader Imperiet & Skynet - Rædselslisten 2.0


Men der er også forskelle, og mange splittes blandt sandhedssøgende mennesker pga. uenigheder - de er ligeså disponerede for emotionernes magt, som de sovende mennesker er, som de forsøger at vække. Blot frydes mørkets krigsherrer og løgnerne langt mere over de sandhedssøgendes indbyrdes konflikter,  Noget jeg har noteret mig i tiltagende grad; at der i denne tid i dissidentmiljøerne er tiltagende mange grupperinger, partier, fraktioner, brud, indbyrdes konkurrence, narcissisme, stolthed og dumstolthed, nag, mistænksomhed, emotioner som tager over, etc. - og mellem personer indenfor grupperinger selv i dissidentmiljøerne, også veteraner, som i denne tid burde have været mere konfliktløse i relationer fordi der er behov for det.

Når der ellers overordnet er 80% enighed om 100 ting, bør de 20% i forskelle ikke skille folk ad i sandhedsmiljøerne. Der er ikke råd til Red Carpet syndrom eller Trojanske heste NB! Løgn skal ikke tolereres men det er ikke kun et spørgsmål om objektive ydre rodårsager, men det indre og reaktive emotioner, som årsag til splittelse – en meget stor del af løsningen ligger derfor i den indre psykologi i og mellem folk.

Jeg har iagttaget det i mange år, men jeg har aldrig set så megen splittelse i de danske sandhedsmiljøer (og jeg har været med siden 2001). Infight om, hvad der er vigtigst; om det er pengeskabelse ud af den blå luft, centralbanker, grundloven, kongen med stort eller lille K, frimurere, det levende menneske, jesuitter eller zionister, IMF, forskellige 9/11 teorier, chemtrails, etc.

There’s so many different worlds,
So many different suns.
And we have just one world,
But we live in different ones
– Brothers in arms, Dire Straits

Dette foregår samtidigt i kakofonisk kaotisk plenum uden et overordnet mønster, som kunne fungere som oversættende interface mellem disse forskellige elitære magtgrupperingers virke og årsager, hvor verdensbilleder, begreber, orienteringer,etc. er svære at rangere hierarkisk - såvel som deres indbyrdes konkurrerende grupperinger - og denne forvirring i såkaldte sandhedsmiljøer, kan med en neologisme kalde for 'Det Babelske Begrebstårn', omend dette udtryk betegner noget meget generelt [1]

Et meget forsimplet og karikeret billede på forvirringen, det 'Babelske Begrebstårn' indenfor Deep Politics og Directed History:

• Verden styres af Rothschild og Sabbateanske Zionister, der styrer bankvæsenet og dermed det hele 
• Verden styres af den katolske kirke, der via deres buller og deres banksystem har et skjult erklæret ejerskab til alle sjæle på Jorden.
  
• Verden styres af Jesuitterne, som via en sort pave styrer den anden pave, ejer alt guld i verden og dermed hele verden
• Verden styres af Council of Foreign Relations (CFR), Trilateral Commision (TLC), Bilderberg, og Tavistock Institute og + 3000 tænketanke
• Verden styres af frimurere, som via deres netværk styrer regeringer og de institutioner, der styrer regeringer via den Skotske Rite, York Riten, Grand Orleans og 48 andre navngivne hemmelige selskaber
• Verden styres af en enkelt gruppe konspiratører, der alle er efterkommere af Faraonerne, der nu alle sammen bor i Schweiz
  

  

  
   
  

• Verden styres af Illuminati, de oplyste, som er efterkommere af en gruppe jesuitter, der kuppede frimurervæsenet, arrangerede den franske revolution, den russiske revolution og herefter infiltrerede denne verdens regeringer
• Verden styres af Nazister, der er undsluppet det 3. Rige og har infiltreret CIA, NSA, osv...(Joseph P. Farrell, Peter Levenda, m.fl)
• Verden styres af the Anglo-American Intelligence-Military complex, og har infiltreret CIA, NSA, osv.
• Verden styres af en ekstremt avanceret gruppe, kaldet Breakaway Civilization med kvantespring i videnskab, anti-gravitationsteknologi, psychic development, UFO-teknologi (TR3B), enorme undergrundsbyer, ligger 100 år forud for vor egen tids adgang og erkendelse, og som måske har lavet en pagt med extraterrestrials (Richard Dolan, Joseph P. Farrell, et al)
• Verden styres af reptiler og archons der er dumpet ned fra outer space, er muligvis forbundet med Månen og Saturn, og har infiltreret menneskeheden via den 4. dimension, og Gnostikerne advarede os om disse entiteter (Michael Tsarion, David Icke, John Lamb Lash, John Nichols, etc.) *
• Verden styres af [_________fyld selv ud____________}
  * Ang. dette sidste punkt - Jeg opdagede for nogle år siden, at denne 'kosmiske konspiranoia'- hypotese har en pendant i og danner fundament for nogle af de rigeste og mest magtfulde personer på planeten i et nu løbende superprojekt:
  
  'Nogle af verdens mest rigeste og magtfulde mennesker er overbevist om, at vi lever i en computer simulation...…. teknologi milliardærer pumper penge ind i anstrengelser for at få mennesker til at bryde ud af den simulation, som de tror vi lever i...selv analytikere i Bank of America skriver at chanchen for at vi lever i en fiktiv Matrix-lignende verden, er så høj som 50 procent…..Mange mennesker i Silicon Valley er blevet besatte af simulationshypotesen, argumentet at, hvad vi oplever som virkeligheden faktisk er fabrikeret af en computer'
  - 'Tech billionaires convinced we live in the Matrix are secretly funding scientists to help break us out of it', The Independent, 6. oktober 2016 

Her er det Zionisterne, der er afbildet som det største onde i den store sammensværgelse:

 Zionisme er ikke en ubetydelig faktor i Directed History og Deep Politics, tværtimod - men billederne af 'Elefanten og de blinde mænd' tjener kun til at belyse det interne mundhuggeri og forvirringen blandt forskellige grupperinger. Zionisme, som er sammenkoblet med hemmelige samfund, tænketanke og andre stærke fraktioner i historien, er heller ikke en del af pensum i skolebøger og universiteter. Men man kan blive så enøjet disponeret for ens kæphest og favoritteori, at confirmation bias sluger helheden, når man opdager én agendas signatur, dvs. at alle bump på vejen ned i the rabbit hole efterfølgende tolkes som de foregående bumb, hvor GPS'en fejlagtigt går i hak.


Det er tydeligt, at tegneren af den konspiratoriske variant af 'Blind men and an elephant' anser ondets rod for at være zionisme/talmudisme/jøder, som det største 'dyr i åbenbaringen', men tegneren anser andre perspektiver og de andre researchere for at være på vildspor, i sig selv et standpunkt som parablen om elefanten ironisk nok advarer imod, hvorfor tegneren selv falder i samme faldgrube, dvs. en doktrinær enøjethed. De fleste havner i en situation, hvor de har fundet én forklaring, og så holder de sig til den, selvom der potentielt kan være dybere rabbit holes.
 

Diskussionen er ikke ny:

Conspiracy theorists like myself believe modern history reflects a long-term conspiracy by an international financial elite to enslave humanity. Like blind men examining an elephant, we attribute this conspiracy to Jews, Illuminati, Vatican, Jesuits, Freemasons, Black Nobility, and Bildersbergs etc.
http://www.rense.com/general53/brith.htm

Der var 6 mænd fra Indostan med lærdoms trang i sind.
De ville se en elefant (skønt hver og en var blind).
De ville lære dette dyr at kende ud og ind.
Den første ilede af sted, han tog en dristig tur.
Mod elefantens side bred han faldt i fuld figur.
Han udbrød straks: “En elefant er ganske som en mur.”

Den anden følte noget glat en stødtand, dyrets pryd.
Han råbte straks: “Hvad har vi her så skarpt, det er en fryd.
Jeg ser det klart, en elefant er ganske som et spyd.”

Den tredje gik til dyret hen.
Han mored’ sig fordi hans hænder greb om snabelen, der smidigt vred sig fri.
Han smilede: “En elefant er slangens tro kopi.”

Den fjerde rakte hånden frem og rørte dyrets knæ.
Han sa': “Hvad ligner dette dyr?
Det ved jo hvert et fæ.
Det er da klart, en elefant Er ganske som et træ”

Den femte rørte øret først og sa': “Det ved de flest’
ja nægt den sandhed, om I tør.
Jeg ved, at dette bæst, den underfulde elefant, en vifte ligner mest.

Så snart den sjette mand var klar,
Han kvikt om halen greb, den svinged’ lystigt hid og did, at holde fast det kneb.
“Jeg ved, sa’ han, “en elefant er ganske som et reb.”

Og disse mænd fra Indostan, de sloges nu verbalt,
de holdt på hver sin mening fast.
Det for dem alle gjaldt, at alle havde delvist ret, dog alle gætted’ galt.

Så ofte i en krig om tro, hvor alle vil ha’ ret, man slås i ren uvidenhed, i blind stupiditet. Man strides om en elefant, som ikke én har set.
- John Godfrey Saxe (1816-1887). 

 __________________________________________________


[1] Dette er - såkaldt 'konspirationsteori' uagtet - et generelt problem i verden; at menneskets sind er kittet og klistret til af mødet med verden.
Alles observans og begreber er formede/fanget/determineret af et mere eller mindre begrænset perspektiv(er) – af fragmentariske mentale landkort, som følge af begrebslige spændetrøjer, ideologier, ideer, etc. - og man nøjes måske med ét perspektiv, én bestemt synsmåde, én bestemt begrebsorientering, ideologi, etc., hvorimod et meta-perspektiv – et perspektiv over perspektiver – er fordelagtigt, idet det kan rumme og samordne flere ellers løsrevne ensidige begreber og perspektiver.

I mangel herpå opstår den 'babelske begrebstårnsforvirring'. Begrebsrammen synes at afstikke ens perspektiv, af det som man fokuserer på, og derfor; hvad man mentalt kan se og ikke kan se, hvad man godtager og fornægter, etc.
Som tendens (eller generelt) godtager man det som er i overenstemmelse med skolingen, konditioneringen, landkortet, og frafiltrerer – bevidst elle ubevidst – det som ikke findes på kortet. Man forveksler landkortet med landskabet – det som erkendelsesteoretikeren Gregory Bateson kaldte error in logical typing.

Here comes the kicker: Begrebsrammen, landkortet determinerer i mange henseender ikke kun observans, interesseområde, orientering af viden, frafiltrering (se disse korte utrolige videoer om change blindness her og her) m.m., men også perceptionen af hvad som sker ude i ‘landskabet’. Man oplever det som er i overensstemmelse med ens begrebslandkort, hvilket så igen bekræfter dette perspektivs rigtighed.

Man ser det som ens overbevisninger/filter tillader en at se - confirmation bias – ikke kun mentalt i forhold til viden og overbevisninger, men at disse overbevisninger endda kan forme sanseindtryk og oplevelser (se ”Reality is a Shared Hallucination” ). Jes Bertelsen har udtalt, at modellerne modellerer perceptionens indhold i henhold til modellens form. Med andre ord; hvis man leder med skruetrækkere efter skruer i universet, finder man kun skruer. Og konkluderer fejlagtigt, at noget som søm ikke eksisterer. Kort sagt; som man spørger får man svar, og er i værste fald døv overfor andre svar, fordi man ikke stiller anderledes spørgsmål. Dette er ikke en akademisk lænestols-spekulation, men vil have en afgørende betydning for din navigation og orientering i livet!

Og hvis man endelig er så heldig at blive bevidst om denne underfundige mekanisme, kan man måske blive desillusioneret og konkludere, at intet perspektiv er mere overordnet end noget andet, som det postmodernes relativisme fejlagtigt hævder.

Der er noget meget uhyggeligt over denne kvalitet, at forestillinger og begreber selvopfyldende former perceptionen (som vist i Howard Blooms eminent fænomenale artikel ovenfor, ”Reality is a Shared Hallucination”), fordi alle disse forskellige (men isolerede begrebslige landkort over landskabet) perspektiver, kan give hver enkelt aktør (individer, grupperinger, videnskabsgrene, fagidiotier, etc.) en følelse af, at ens begrebslandkort og perspektiv er tilstrækkeligt, trygt, sandt (når det kun er delvist sandt – eller direkte falskt), etc.

Og man kan havne i en totalt relativistisk postmoderne position, fordi der tilsyneladende ikke er et overordnet begrebsligt landkort, som man kan finde i den skjulte orden i dette kaos af vilkårlige og tilsyneladende lige gyldige perspektiver. Heraf 'Det Babelske Begrebstårn'

Jean-François Lyotard erklærede fejlagtigt i 80erne, at de store fortællingers tid er ophørt; fremskridtstro, videnskabstro, religion, nationalisme, ismer, m.m. – der er ikke længere en overordnet kulturel reference, hvorigennem man kan forstå sig selv indlejret i kulturen. Postmodernismen erklærer, at der ikke længere er en fælles historie, en kollektiv kulturel forståelsesramme, kun små fortællinger er tilbage, mikronarrativer, og at skabe et overordnet kort over disse fragmenterede fortællinger, teorier, observanser, etc., er ifølge mange postmoderne kritikere ikke muligt. Med andre ord; der findes ikke en metateori, hvilket i sig selv er performativt modsigende, da udsagnet er metateoretisk (alt er relativt – undtagen udsagnet selv, som er kategorisk).

Relativisme, poststrukturalisme, etc. hævder således, at der intet universelt findes overhovedet; intet er mere sandt end noget andet, alt er konstruktioner og fortolkning – alle sandheder er lige gyldige (eller ligegyldige) – anything goes!

Menneskers meningsdannelse og valg af forståelsesramme af verden, er derfor overladt til individuelt fragmenterede fortællinger og begreber, hvis indbyrdes mulige forbundethed ikke opfattes – idet en sådan anses for ikke-eksisterende. Disse begrebslige babelstårnes mentale ”sprogbarriere” indbyrdes, er derfor medvirkende til fragmentering i virkelighedsopfattelse, og reinforcerer en falsk legitimitet til postmodernitetens faldgrube og exces – i form af ekstrem konstruktivisme, relativisme, narcissisme, nihilisme, simulacra, yderligere fragmentering, etc.

Vore begrebslige landkort er hyper-fragmenterede, isolerede og kan ikke se den interconnectedness som meget vel kan eksistere mellem de forskellige virkelighedsdomæner ude i ”landskabet” – socialt, mentalt, tværfagligt, m.m. Et metakort, et kort der kunne rumme og systematisere flere perspektiver på virkelighedens forskellige domæner, anses derfor for ikke-eksisterende.

Hell is a place where nothing connects with nothing
– Vartan Gregorian, citing Dante

Konklusioner fra mange discipliner ude på spydspidsen, synes at tyde på, at et af de mest fundamentale træk ved landskabets, dvs. virkelighedens, universets væsen, er altings indbyrdes forbundethed, interdependens, ikke kun i kvantefysikkens verden – men i og mellem geosfæren (det fysiske), biosfæren (biologiske), noosfæren (psykologiske), etc. Hvis et af de iboende træk ved virkelighed er altings indbyrdes forbundethed – interconnectedness – og denne ikke findes på vor begrebslige radar (og intuitive for den sags skyld), betyder dette i dybeste forstand fragmentering.


'In other words, what we are doing is establishing boundaries where really there is a close connection – that´s what is wrong with fragmentation. And at the same time we are trying to establish unity where there isn´t any, or not very much. We say we´re all one inside the boundary. But when you look at these groups, they are not actually all one. They are fighting each other inside the boundary as much as they are fighting outside. In science, for instance, every little speciality is fragmented from every other one. People hardly know what is happening in a somewhat different field, And it goes on. Knowledge is fragmented. Everything gets broken up. Thus we have false division and false unification. Thought is pretending that there is a sharp division outside and that everything is unified inside, when it´s not really so. This is a fictional way of thinking. But to go on with this fictional way of thinking seems to be very important, so important that the actual fact that it is wrong, the fact that it´s not that way at all is ignored.'
– David Bohm, Thought as a System


‘One of the most important achievements of Western philosophy of science is the recognition that scientific theories are nothing but conceptual models organizing the data about reality available at the time. They are only useful approximations to reality and should not be mistaken for a correct description of reality itself. The relationship between theory and the reality which it describes is that of map and territory in Korzybski’s sense (1933); to confuse the two represents a violation of scientific thinking-a serious error in what is called logical typing. Gregory Bateson, the famous American anthropologist and generalist, used to say that a person commiting logical errors of this kind may one day eat the menu instead of the meal.’
– Stan Grof, East and West: Ancient Wisdom and Modern Science

Dette er også forklaringen på, at de fleste reagerer med vantro og ubehag, når de bliver konfronteret med ny information, som er uforeneligt med det de ‘ved’ (kognitiv dissonans) – resultatet af selve konditioneringen. Heraf kommer ofte de emotionelt reaktive negative reaktioner, når den kognitive dissonans melder sig, og derfor oftest øjeblikkelig kontra-forsøg på invalidering af den nye information gennem rationalisering, forsvar af ugyldigt verdensbillede – og derfor error in logical typing; forveksling af landkortet (det man ‘ved’) med landskabet.

13 spørgsmål til professoren

af marco_hanuman, the blogger

Wa så, fessor, er du klar?

1.
Hvorfor er det så vigtigt at forstå revisionismens afgørende betydning for vores historie - hvis vi som minimum forstår, at historie indebærer forståelsen af os selv, vores rødder, vores identitet og vores skæbne?

Fordi vi har fået en fad, impotent substitut for historie beregnet på netop at demontere forståelsen af os selv. Historie er reduceret til en kæmpe samling skrøner beregnet på enten at forherlige krigsmagten, når den har sejret, eller kritisere den af samme grund (såkaldt materialistisk historieskrivning), med det hovedformål at forherlige sig selv.

Generobring af historien er et af de vigtigste bidrag til heling af menneskeheden fra dets årtusind gamle sygdom: selvbedraget. 

2.

Hvorfor har kulturmarxisterne aka Frankfurt School of Social Studies og Yale School of Deconstructivism rendyrket projektionen?

De vender alt på hovedet og tillægger deres kritik til de, der aldrig har gjort det, der påstås, mens de selv gør alt det, de påstår, andre skulle have gjort. Det er ligesom en tale af Benjamin Natanyahu – hvis man skifter ordet Iran ud med ordet Israel, så giver talen pludselig mening.

Svaret er: fordi venden på hovedet og projektion er et zionistisk = neo-kabbalistisk tankesæt, eller som Eustace Mullins ville sige: et talmudisk tankesæt. At gå i den retning er selvskrevet politisk ukorrekt og påkalder sig derfor guds straf! Det ligger i luften. Netop derfor går vi i den retning. Når Magten forbyder, at der tales om den, bliver det nærmest hovedårsagen til at tale om den.

Hvis du vil identificere denne verdens herskere, så spørg, hvem der ikke må kritiseres.

3.
Hvorfor alt dette had?

Begrebet/memet hate speech er et skoleeksempel. Fra nogle af de mest hadefulde mennesker, med de mest hadefulde udtalelser under himlen, er der nu ankommet massive krav om ved lov at forbyde mennesker at udtale sig kritisk, hvilket de oversætter til hadefuld tale. De selv har lov til at trykke deres urgamle, indædte had af, og venstrefløjen, deres åndeligt-ideologiske udgydelse, ligeså, mens alle andre forbydes berettiget vrede over de overgreb, de udsættes for.

Bagvendtheden og dobbeltmoralen/hykleriet viser sit grimme ansigt, hver gang kulturkritik bliver vendt mod de, der har taget monopol på kritik. Det må man ikke, for man kan ikke kritisere kritikken. Hvilket selvfølgelig er absurd, for hvad nu hvis kritikerne og deres kritik er en slatten narrepølse? De boede i et glashus og begyndte at smide med sten. Prøv at anvende en af deres fortærskede floskler, den sociale konstruktion, på dem selv og deres projekter, så skal du se dem koge over. Prøv at anvende historisk kildekritik på 2. Verdenskrig og skriverkarlenes sort-hvide narrativ om den gode krig mod de onde, så skal du se dem få eksem og udslæt over det hele. Prøv at gå hen og dekonstruér en feminist som en nyttig luder for kulturimperialismens køns-balkanisering, så skal du se hendes underansigt gå i snerpet hønserøv. Prøv i det hele taget at gå seriøst i kødet på hyklokratiet [link] … så begår du lige så stor helligbrøde i meningsmonopolisternes hellige optik, som de begår hybris [link]. Og så får du deres politiske korrekthed, deres ideologiske jantelov at føle.

Taler vi udenom her, og nøjes vi foreløbigt med at konstatere hadet, uden at forklare det? Svaret er ja. Svaret ankommer først, når du når bunden af skriftrullen.

Ups!

En kvindelig politiker i Knesset kom for nylig til at tale over sig, ved at indrømme, at ’de’ havde skabt begrebet antisemitisme, for at lukke munden på deres kritikere. Altså, kritikerne af det folkemord, som den zionistiske enhed Israel startede allerede årtier før enhedens dannelse og frem til i dag, hvor der – blot som en del af folkemordet – befinder sig mellem 5-6 millioner nationsløse palæstinensere udenfor den omvendte koncentrationslejr. Behøver vi igen at nævne, hvordan ordet anti-semitisme er en social-terminologisk konstruktion og afledningsmanøvre, da zionister udøver den mest hardcore form for antisemitisme mod andre semitisk-talende i regionen. Punktum! Her åbent indrømmet ex katedra fra det israelske Knesset.

Med socialkonstruktivisme følger verbal-konstruktivisme.
Det kaldes også nysprog.

4.
Hvad betyder de mærkelige ord?

Her hører jeg en socialkonstruktivist løfte sin arrogante pegefinger og belære om, at udtrykket bruges ’forkert’. Nej, intellektspade, jeg ved da godt, at I selv bruger udtrykket om noget, i hævder, er en analyse, ligesom I hævder, at Frakfurterne blot bedrev ’sociale studier’. Realiteten er, at denne marxistiske og dermed primært zionistiske institution og dens såkaldte filosoffer ikke blot var analytikere, ligesom de magtfulde efterretningsvæseners hovedopgave ikke er efterretningerne i sig selv, men den magt, den konstruktion, de kan udøve med denne magt. Social konstruktion var ikke jeres analyseobjekt, det var jeres mål. At I ikke bryder jer om at høre det, er ikke vores problem. I har skabt et sygt, syntetisk ord, og nu bliver det udsat for dekonstruktivisme, en anden af jeres floskler. Hvis man ikke er til -isme-ord, så bare kald det de-bunk.

Den hellige undtagelse 
Det zionistiske tankesæt er ekseptionalistisk, for zionister har gjort sig til en undtagelse for, hvordan en kritisk metode kan anvendes. Man kan aldrig, ifølge dem, stille spørgsmålstegn ved deres form for analyse eller historieskrivning, for den er hævet over enhver kritik. Visse steder i Verden bliver man omgående smidt i fængsel, hvis man gør det. Man kan i dag heller ikke uden videre stille spørgsmålstegn ved, at Vesten og især de angelsaksiske lande er blevet forført til at føre ikke-staten, den zionistiske enhed Israels altødelæggende udenrigspolitik i Mellemøsten (nøje følgende blueprintet i Yinon-planen). Det er tabu at diskutere. De tør ikke gå i dialog, derfor lukker de altid munden på kritikere. De er i bund og grund en stak feje køtere og svagpissere, med en yderst dårlig sag og en betændt moral, så derfor er de nødt til at tilsvine deres kritikere, der ofte er deres ofre, ved at kreere en offerrolle. Offeret skal herefter have medlidenhed med bødlen, en total omvending af virkelighedens verden. Det er sort magi 2.0 og anvendt kabbalisme. 

5.  

Hvad er magt?
Filosoffen Michel Foucault har detaljeret beskrevet magtudøvelse på mikroplanet. Altså, hvordan magten manifesterer sig selv i en række forhold i dagligdagen, sproget, begreberne, institutionerne, diskursen. Kombineret med en geopolitisk beskrivelse af, hvordan Magten manifesterer sig på makroplanet i form af de store konspirationer og kulturpolitiske forførelses- og manipulations-greb, begynder vi at forstå Magtens skalerbare og altgennemtrængende væsen. 

Del og hersk

Multikulturalisme er rendyrket, imperialistisk del-og-hersk. Vi taler om den forcerede, den social-konstruktivistiske form, som lige nu hærger løs i Vesten. Japan har været et eksempel på, hvordan et land, der har formået at bevare sin nationale og etniske homogenitet i så lang tid, har kunnet modstå at blive multikulturelt udraderet. Og som følge deraf, hvordan Imperiet, da det for alvor kom efter Japan, gjorde det på så indædt en måde. Hvilket igen har at gøre med vigtigheden af seriøs revisionisme, for Japan blev på samme vis som Tyskland über-dæmoniseret vha ideologi-forgiftet historieskrivning.

Lad os indføre et nyt begreb: Projektionisme. Japan blev tillagt alt det, som imperialisterne bedrev. De skulle have en hemmelig plan om at underlægge sig hele Verden. Det havde de så ikke. Når de slog sig ned og okkuperede et land i Østasien, smed de først imperialisterne ud, hvorefter de altid lod de lokale styre landet. De indsatte, i modsætning til briterne, franskmændene og amerikanerne, aldrig et dukke-regime. Det var det pan-asiatiske projekt, som i sagens selve natur var anti-zionistisk. 

6.
Hvordan kan vi sige det?

Fordi kommunisme, som allerede sagt, var et zionistisk projekt. Den russiske revolution blev udtænkt, finansieret og udført af zionister. Mao’s massemorderiske kulturrevolution var indirekte zionistisk af samme grund. 

7.
Hvordan skulle det være kommet til udtryk?

Som en variation af det gigantiske folkemord, der fandt sted i Sovjetstaten. Interessant er det, at nylig afdøde zionistiske skikkelse, David Rockefeller (han var for snedig og diskret til at skilte med det, og underspillede altid sig selv og sine motiver) og hans protegé, den stærkt zionistiske skikkelse, Henry Kissinger, begge var de største fans af Mao's projekt. Ved hans begravelse, hyldede de ham som igangsætteren af det mest vellykkede statsprojekt i tiden. Vi taler om den mand, der stadig i dag sidder med verdensrekorden for egenhændigt iværksat massemord! Vi taler om det projekt, der kannibaliserede en gammel kultur og skabte et hidtil uhørt slavesamfund – som Vestens oligarker derfor elskede.

I en kannibalistisk kultur står alt på menuen.
Menneskeæderen er ikke kræsen.

8. 
Kom de så langt som til Østasien?

Zionisten Jacob Schiff finansierede den Japansk-Russiske krig, før den russiske revolution, for at styrte Zarens Rusland. Japanerne havde en Fugu-plan for at inddæmme zionsisterne. Ballonfisken skal tilberedes på en særlig måde, hvis den ikke skal være dødelig giftig. Nationer i hele Verden har grundlæggende anvendt to taktikker i forhold til khazariske pseudojøder/zionister (seneste navn). Enten blev de korporligt smidt ud af landet, hvilket skete i Europa i middelalderen. Eller også blev de indkapslet, så de var tvunget til at leve i kontrollerede ghettoer. Det skete i de fleste arabiske og nærasiatiske lande. Japan holdt sine fjender tæt til kroppen ved at invitere dem til at bygge deres kibbutzer i Manchuriet. De eksisterer den dag i dag, og er en fuldstændig uskadelig enklave – i modsætning til det giftige settler-regime i Mellemøsten, der har fået lov til at smadre hele regionen, senest med deres ISIS-projekt. Et nutidigt eksempel på, hvad der sker, hvis zionisterne ikke enten bliver smidt ud eller indkapslet.

Når japanerne hvert år udfører deres shinto-ritual i en berømt Shinto-helligdom i Tokyo, er zionisterne helt oppe at køre af skinhellig forargelse. Lige overfor helligdommen findes krigsmuseet i Tokyo, hvor der udstilles revisionistisk historisk dokumentation af 2. Verdenskrig. Altså, japanerne fortæller deres egen historie – jeg bér Dem, fru Heilbunt! - om krigen, og ikke krigsherrernes, men deres egen. Hvor uhørt, hvor formasteligt! Efter kapitulationen beordrede amerikanerne destruktionen af 1000-vis af bøger fra nationalbibliotet i Tokyo, med det formål at udslette japansk historie. Hvor har vi i øvrigt set bogbrændinger før? Det er tilskrevet nazisterne, men er derudover en ældgammel sag flittigt dyrket af romerne, der gik endnu mere radikalt til værks og nedbrændte dusinvis af biblioteker omkring Middelhavet. De led af et sygt mindreværdskompleks, hvorfor alle gamle og samtidige kulturer, der besad storhed, måtte ødelægges. I øvrigt mener jeg, ... Arvtagere: Det Britiske Imperium, Misundelsens Imperium og deres klon, US-Empire.

Med socialkonstruktivisme følger kulturdestruktivisme.

Krigen

Mellem 1. og 2. Verdenskrig var der overhovedet ikke fred. USA var i fuld gang med at bekrige japanerne i Østasien, for de havde sat sig op imod Imperiet. Husk, at briterne havde forsøgt at smadre Kina med opium. Husk, at briterne skabte, hvad vi i dag kender som zionisme (Cromwell in momoriam). Zionismen har sine fingeraftryk på alle de store blodige events i det 20. århundrede, det egentlige Holocaust, ikke Bolsjevik-Spielberg-versionen. Japanerne så, ligesom nordboerne, før de blev til vikinger, at Imperiet rykkede frem. Det var Imperiet eller dem, så derfor tog de skeen i egen hånd, rykkede frem i Østasien og fortrængte imperialisterne i erkendelse af, at Vestens sociale konstruktioner, demokrati og kommunisme og deres abrahamiske religioner, var fremmed for den asiatiske tradition med en konfuciansk styreform og et buddhistisk-filosofisk tankesæt. 

9.
Hvad handler krig om?

Krig handler om en hel række ting og sager, hvoraf de fleste helst ikke må omtales. Et overset element i den krig mod menneskeheden, som har varet i århundreder (som minimum), er en krig moderkendelse. Med omvendt fortegn. Krigsherrernes agenda er: hvor længe kan det lykkes for historieforfalskerne, anti-revisionisterne (de frygter revision af deres løgn mere end noget andet), virkeligheds-pamperne, falskmønterne ... at udsætte erkendelsen. Så længe udsættelsen finder sted, varer deres regime ved. Men udsættelse er nu det eneste, de kan håbe på. De løber efter toget i øjeblikket, for det er reelt kørt. De ved, de lever på lånt tid, for udsættelsen kan ikke finde sted for evigt. Ikke med mindre, de laver en Ctrl+Alt+Delete af Livet på Jorden, men det tør de ikke, for de har ingen steder at tage hen, og de har trods alt et menneskeligt overlevelsesinstinkt. Man kan iblandt betvivle deres menneskelige natur, men det kan skyldes, at psykopatiens væsen fremtræder menneskefremmed og livsfremmed (det modsatte af livsfremmende).

10.
Hvad er Z's mission? 
Zionismens mission i Verden, hvis man skal formulere en enkelt overordnet, har været at ødelægge alle den gamle verdens strukturer, så der kan dannes én enkelt og altdominerende struktur, der tilhører dem. Zionismen er et neo-feudalt projekt beregnet på at fremme en ny tids middelalderlige borgherrer forskanset bag uigennemtrængelige mure fjernt fra folk og fæ og goy.

Egentlig er det et genialt træk. Både at få venstrefløj og højrefløj til på hver deres måde at synge den samme zionistiske hymne. Venstrefløjen i sagens natur, fordi kommunisme og zionisme er to alen ud af samme stykke. Højrefløjen har altid være zionistisk. Den amerikanske, fordi de var fundamentalist-kristne, hvilket vil sige kristne zionister. Den nye højrefløj, fordi de ikke kan gennemskue, at der bag 95% af den terror, der finder sted, befinder sig en Mossad-agent. Disse typer har Ph.D i false flag og terror! Den zionistiske enhed Israel er født ved hjælp af terror. ISIS er en Mossad-CIA-operation. Bemærk, hvordan de lige husker at skyde mod en synagoge, mens de skyder mod uskyldige civile – på gaden i Paris til eksempel. Eller i København. Bemærk også, hvad der sker af Israel-venlige tiltag lige i forlængelse. Resultat: dele af det nye højre falder også for zionisternes klaverspil (de er klaveret, der spilles på).

For nylig gik det galt for dem. Det er selvfølgelig ikke første gang, for de blev grebet med underhylerne nede mindst to gange i forhold til Egypten. Én gang, da det blev afsløret, at bombeterror smurt af på egyptere, var Mossad. En anden gang, da Israel bombede et amerikansk krigsskib under 6-dageskrigen (USS Liberty), for at USA skulle bombe Egypten. Men altså: for nylig har der kørt en sag om, at der efter Trumps præsidentovertagelse opstod massive trusler af jødiske samfund og synagoger i USA. Der kan I bare se, hvad den onde mand nu har skabt! Truslerne viste sig at komme fra en zionististisk svindler fra hans computer i Israel. Medierne blæste truslerne stort op, men da en af ugens mainstream Fake News blev afsløret, ’glemte’ de at skrive om det. Det var de samme medier, der havde ført valgkamp for zionisternes/globalisternes favoritkandidat, Madame Neocon Clinton – et andet synonym for zionisme. Bemærk, hvordan en stor del af disse typer har dobbelt statsborgerskab. Bemærk også, at det klamme ægtepar, der udgør Clinton-forbrydersyndikatet, sammen med de klamme neocon-fætre fra Bush-forbrydersyndikatet, mødte op og græd deres tårer ved deres godfather og mentor David Rockefeller's grav, en af de mest indflydelsesrige skikkelser i forgiftningen af det 20. århundrede.

Vis mig dit begravelsestog, og jeg skal sige dig, hvem du har været.

Jeg har et forsigtigt bud. Den dag, det går op for jøderne, hvad de er blevet brugt til af forbryderiske zionister, den khazariske mafia, der kuppede jødisk identitet, bliver de seriøst vrede. Bemærk, at jeg tillader mig at skelne mellem jøder og zionister på samme måde, som jeg skelner mellem muslimer og islamister/wahabister. Den dag hjernevasken holder op med at virke, vil jeg meget nødig være zionist. Deres dobbelte statsborgerskab vil ikke længere hjælpe dem, og de bliver nødt til at grave et meget dybt hul i jorden. Rygter vil vide, at det har de allerede gjort.

Vi lovede ovenfor at svare på spørgsmålet:

11.
Hvorfor alt dette had?

Her må psykiateren på banen, så professor Tournesol tager sin psykiaterhat på. 

Had kan kun skyldes et fastlåst traume. Had er ikke vrede, hvilket allerede er en mulig vej ud af traumet. Had er, når man nægter at forlade sit traume. Vreden (... Gudinde! besyng, der greb Peleiden Achilleus) har allerede identificeret sin onde ond. Den hadefulde hader blot alt det, der kommer i vejen for ham. Det er her, projektionen sker. Vrede har en retning og en forløsning, had er retningsløst og uforløst. 

Når de hadefulde ud-hvæser deres beskyldninger om hate speech, så projicerer de deres had. Psykopater har meget lidt lyst til at blive gjort opmærksom på deres egen traumatiske natur. Og her nærmer vi os sagens kerne. 

Syntetisk psykopati

Had er syntetisk psykopati. Hadefulde mennesker er ikke nødvendigvis psykopater, dertil er der alt for mange af dem, og kun omkring 5% af enhver given befolkning, er psykopater. Vi kan også bruge ordet sociopater. Vi skelner her mellem mennesker, hvis traume er opstået i deres første to leveår, psykopater, og mennesker, der senere i livet er blevet injiceret med en projektion og dermed er blevet tvunget til at efterligne psykopatisk adfærd og spille deres spil, sociopater.

Social konstruktion er en sociopatisk konstruktion.

Psykopatens projektionsfelt er vanvittigt stærkt. Anorektikere/bulimikere, hvilket vil sige især pigers pubertets-psykose, har et uhyre stærkt projektionsfelt. I disse LGBT-tider skulle det ikke undre, om der er konstateret et stigende antal drenge med samme diagnose. Behandlere, der har haft med dem at gøre, kan berette om en projektionskraft, der er fysisk! De voldtager dig fysisk-mentalt til at spille med på deres sygelige kropsfornægtelse. Det er psyko-fysisk vampyrisme. Det er som bekendt muligt at behandle anoreksi, så der er ikke tale om egentlig psykopati, men der er tale om den samme projektions-kraft. 

12.
Siger du, at Z er syntetisk psykopati?
Jeg siger, at zionismen, som den opererer i Verden, er en syntetisk fastlåsthed af en særdeles usund mental-fysisk-social - og politisk - tilstand, og som bærer alle karakteristika for psykopati/sociopati. Zionisme er en pseudo-psykopatisk politisk filosofi.

Dens projektionskraft er patologisk.  

13.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Du har fået delvist forklaret, hvordan det kan lade sig gøre. Men du spørger måske om, hvordan det kan lade sig gøre at skabe og fastholde et så usundt, menneskefjendsk og hadefuldt greb om menneskeheden? 

Den franske pædagog og tænker Roger Domergue - NB! manden er jøde! - er den eneste, mig bekendt, der har ramt slangens hoved helt rent. Det viser, hvor okkult, hvor dybt og uigennemskueligt fænomenet er. Traumet har et navn. Det hedder ottendedags-omskærelsen. 

Når man skærer det mest følsomme sted bort fra et drengebarn otte dage efter fødslen, traumatiserer man det lille menneske på dets mest følsomme sted i dets mest følsomme time. Domergue påpeger, at tidspunktet er valgt med kirurgisk-satanisk præcision. Traumatiseringen påvirker en vigtig cyklus, der foregår mellem den 8. og den 21. levedag, hvilket manipulerer det hormonelle system, der er ALT-afgørende for dannelsen af mennesket. Omskærelsen skaber syntetisk psykopati. Det forklarer, hvorfor en etnisk gruppe, der burde udgøre en ubetydelig minoritet og være fortyndet, som eddike i vand, har formået at kreere denne menneskelige vanskabning, der har trukket sit blodige spor gennem 3.500 års historie. 

Vi nærmer os en konklusion her. Via kringlede bagveje og over kryptiske boldgader. Den dag, jødiske forældre indser, at omskærelsen af deres drengebørn er en grundlæggende forbrydelse mod mennesket, og dermed mod menneskeheden, vil også de være i stand til at bidrage til en sund heling af denne verden. 

Det sidste spørgsmål - udenfor nummer: Har tallet 13 nogen betydning?
Svaret er: ingen kommentarer ;-)

Nationernes endeligt - 10 gravsten

af morton_h 

aka marco_hanuman,

the blogger

Hvor mange gange har vi ikke hørt om nationernes og nationalismens ondskab?

• At det er nationalisme, der er ansvarlig for krige og især verdenskrige.
• At nationalisme er roden til alt ondt.
• At alle nationer bør destrueres for at den sande international-socialisme, globalisme, globale landsby, multikulturalisme og Ny Verdensorden kan indføres.
• At nationale interesser ikke er i EU's interesse (hvem han så end er?)
• At Nation er et uddateret og politisk stærkt ukorrekt udtryk.
• At enhver omtale af nation og national berettiger det politisk korrekte segment til uden yderligere argumentation at benævne omtaleren som fascist, nazist, racist eller ekstremist.

Where to even begin?

De nationale og de rodløse

Lad os begynde med begrebet Nation. Det kan bedst illustreres ved anti-nationalisternes gedigne og himmelråbende stykke dobbeltmoral, der på den ene side nægter en given nation, fx en nation sin ret til at forfægte sin arv, sin historie, sit sprog, sin kultur, sit særpræg - og på den anden side politiske korrekt skamløst lefler for det, de kalder for First Nations, eksempelvis de amerikanske indianere, hvor nationen, USA – eller rettere: amerikanerne! skal føle en grundlæggende skyld for disse første nationers nuværende tilstand. Hvilket ikke betyder, at der ikke fandt grusomheder sted, og at de amerikanske indianere ikke blev massakreret og rettelig hører hjemme på den lange og tunge liste over imperiale overgreb. Fokus her er, hvad skyldkomplekser kan og bliver brugt til.

Nationbetyder: det sted du er født. Hvor lang tid skal der i øvrigt gå, før du er en person, der er blevet født et sted og dermed kan kalde dig indfødt og stedet, du er født, for din Nation?

Vi ved udmærket, at man bruger ordet Nation om generationers indfødthed. Fair nok, nation tager altså tid, generationer. Det gør desværre mytologien om de ædle vilde, der hverken var ædle - for de havde en tradition for tortur og grusomhed, og de var overhovedet ikke vilde, for de var en destinkt civilisation - til et falsum. Det primære falsum består i, at de overhovedet ikke var First Nation, for der er dokumenterbare beviser for, at der var en helt anden kultur før dem, en kaukasisk kultur med høje, rødhårede, ikke-mongolide mennesker. Det vender med andre ord billedet 180 grader på hovedet. Det var med andre ord ikke kun de stakkels uskyldige indianere, der blev udryddet af de hvide – hvilket de blev, tag ikke fejl af det! jeg gentager: intet folkemord bliver forsvaret her - men før dem deres forgængere, der var kaukasiere, der blev udryddet af de indrejsende mongolske stammer, vi kalder for indianere, og som gik over Beringsstrædet.

Pointen her er, at de politisk korrekte ædle vilde har lov til at kalde sig en nation (et sted, hvor de er født), mens de de kaukasiske folk og  det sted, de nu er vendt tilbage til, kun til nød må kalde sig en nation. Det er politisk ukorrekt at mene det forkerte om, hvad der er egentlig First Nation, og at deres nationale følelser forventes at stille sig til rådighed for en aggressiv agenda, en falsk nationalisme, der snarere bør betegnes som imperialistisk korsang. Og det kan enten ske frivilligt, hvilket Imperiet selvfølgelig håber på. Hvis ikke, kan det eventuelt ske med armene vredet om på ryggen og/eller en kugle for panden.

Newage'ere er vældig meget til mytologien om de ædle vilde. De går så langt i deres fornægtelse af egen kultur og fortid (NewAge - New World Order), at de har transformeret sig til storby-indianere og amatør-shamanister, der slår folk i hovedet med den påståede First Nations prægtighed og store visdom. De har skåret deres egne rødder over, og nu gnasker de løs på stumper af andre kulturers rødder, som om de kan give dem reel næring. Rodløshed kan aldrig repareres med andres rødder. Som Guénon udtrykte det: Man kan kun blive initieret (indviet) i sin egen kultur. Se Materialisme som ind i helvede. De rodløse skulle have gravet de overgroede og sedimenterede rødder og rige skatte op i deres egen kultur, hvorved de ville have opdaget prægtighed og visdom i tonsvis.

Hermed bliver newagerne og kulturmarxister - to alen af samme stykke - til aktører i det, som er blevet kaldt for Det Hvide Folkemord. Bevidst eller forført og alle gradbøjninger der imellem.


De femte kolonner

Folks nationalfølelse er – som alle stærke og ægte følelser - i tidens løb blevet misbrugt til mangt og meget, og vi bliver for klarhedens skyld nødt til at skelne mellem nationalisme og chauvinisme. Nationalisme, ideologien bag noget så basalt som kærlighed og troskab til det sted, det land, den nation, det folk, hvor man er født. Chauvinisme er, når folks fædrelands- og nationalfølelse bliver udnyttet af oligarker, der for egen vindings skyld og uden nogen som helst bekymring for folk ønsker, at disse folk skal medvirke til aggression mod andre folk i andre nationer.

Rigtig interessant samt rigtig betændt bliver det, når visse folk af ideologiske årsager forsøger at tilsværte og dæmonisere andre, der tillader sig at udtrykke deres grundlæggende kærlighed til deres land og en bekymring, når dette land bliver truet af udefra kommende kræfter. Med andre ord, når det bliver bandlyst at forsvare sig, og når det forventes, at man frivilligt vil lade sig tromle ned af en eller anden form for invasion eller kulturelt overgreb.

Hvem er disse nogen, og hvad er deres agenda?

Der findes en særlig form for femte kolonne-virksomhed, der er international, og som bedriver denne virksomhed med at dæmonisere og destruere alt, der er nationalt.

• Disse folk er internationalister, globalister og nationsløse.
• De er rodløse, historieløse og traditionsløse.
• De kalder sig ansvarlige men de har skabt sig et ståsted som ansvarsløse.  
• De kalder sig medfølende, men de forveksler medfølelse med feel-goodness.
• De pudser deres glorie med en beskidt pudseklud.
• De stiller sig aldrig op og protesterer imod ekstrem-chauvinistiske og imperialistiske angreb på de steder i Verden, der bliver ødelagt af globalisterne.
• De er ekstremt racistiske i deres syn på sydeuropæere, der er blevet nakket af EU, men tøver ikke med at kalde dig racist, hvis du ikke bryder dig om massevoldtægter af europæiske kvinder udført af horder af nordafrikanske unge mænd, der poserer som flygtninge uden af være det.

Det er lykkedes Imperialismen/Globalismen med massepsykologiske propagandatrick at få millioner af efter eget udsagn velmenende og retfærdssøgende mennesker til at udføre deres beskidte arbejde med dobbelt grundighed. Først ved at klappe i hænderne, når folks hjem, familier, byer, lande og kultur bliver smadret af USA's og NATO's krigsmaskine. Og dernæst masochistisk til at indvillige i at lade deres egne hjem, familier, byer, lande og kulturer ødelægge af masseødelæggelsesvåbenet masseindvandring OG med skyld og skam undertrykke de, der ikke hylder deres dobbeltbeskidte og dobbelt destruktive arbejde og selv hopper på ligvognen. De er ofte veluddannede og dermed toneangivende, da de er i stand til formulere sig. De kalder ofte intellektuelle, men deres intellekt må snarere betegnes som veldresserethed. De siger, at de kan tænke, men deres verdensbillede har de mest fra fjernsynskiggeri og kan i bedste fald betegnes som copy-paste-holdninger og i værste fald som lodrette løgne om en verden, de ikke fatter en brik af.

I de engelsktalende lande kalder disse folk sig selv for de liberale. De, der mener sig frigjorte fra fødested og fædreland, frigjorte fra rødder, historie og traditioner og dermed fri for ansvar og egentlig tænkning. Det sidste råber de ikke op om, for det lyder ikke så godt. En del søger frihed fra deres egen køn, deres egen krop og deres eget hormonsystem. De kræver fri tale i betydninger fri bar, og denne frihed gælder kun for dem selv, for hvis andre skulle kræve det samme, så vil deres mund blive lukket. Hvis et debatemne skulle blive for konkret og faktuelt og siger deres verdensbillede imod, vil de straks gribe til latterliggørelse og karaktermord.

Sagen med den liberale tanke er, at den er opfundet af oligarkiet, fordi de selv havde brug for den. Ligesom med syndsforladelse, fordi et præsteskab var blevet for belastet af egne synder. I begge tilfælde sælges det som forældrelig bekymring for den stakkels, lidende menneskehed. Det er kun oligarkiet, der er i stand til at udnytte frihed, for det kræver mange penge, og det er dyrt at være fattig. Frihandel er kun for dem, ikke for deres konkurrenter og deres undersåtter. Det er kun mafiosi-inderkredsen indenfor kirken, der sammen med deres affilierede har begået synder, der store nok til, at Gud bør involveres.

De frigjorte

Problemet med nationer er, at de står i vejen for globalismen. Derfor dette giftige mantra med, at nationen er roden til alt ondt, som de lærte af fremsige af revolutionens forfædre, de perfide jacobinere, der under den Franske Revolution mente, at det var på tide af afskaffe nationen Frankrig. Men nationernes Europa var på ingen måde klar til at blive afskaffet, så det var dårlig timing. Men her stiftede vi for alvor bekendtskab med systematiseret og påtvunget fædrelandsforagt som et ideologisk masseødelæggelsesvåben. Her lærte ideologerne om hvordan enten selvhad eller overdreven skinger parodi på fædrelandskærlighed kammet over til chauvinisme/jingoisme kan splitte en nation ad eller sende dens frustrationer i hovedet på en anden nation. 

Kun 'frigjorte' mennesker kan gøre sådan noget.

• Der var en grund til at ethvert stykke rettroende kulturmarxist-yngel skulle lære at hade sine forældre i ungdomsoprørets glade, skingre og dybt narcissistiske dage.
• Der var en grund til at enhver rettroende feminist skulle lære at hade mænd og tage deres børn som gidsler i en selvretfærdig 'kønskamp'.
• Der var en grund til at babyboomerne smed alle traditioner, ritualer, skikke og enhver pli i lokummet – og glemte, hvad ordet betød.
• Der var en grund til, at de ikke længere kunne synge, kun skråle eller brumme.
• Der var en grund til, at deres børn blev svigtet og deres børnebørn blev til sociopaiske curlingmonstre.

Grunden var, at det ikke var noget, de lærte sig selv. Det var noget, de blev formet til, fordi de kulturbærende institutioner, familie, tradition og nation stod i vejen for oligarkernes store liberale projekt.

Det frigjorte menneske er simpelthen en svagpisser, men har ikke opdaget det! Og det er netop tricket. Det er hovedstrategien i det, der kaldes fabiansk socialisme: At mennesker gør det ved sig selv, så oligarkerne ikke behøver at gøre det. De behøver ikke længere som i totalitarismens 20. århundrede at sparke til os med støvler. De kan nøjes med at implantere visse tanker. De kender alle input for tankeimplantater. De er behavourister, propagandister, de ejer og behersker medierne, de er sociale ingeniører, de har tænketanke og institutter for sociale studier. Og skulle det ikke være nok, så kommer der en krig til en by nærved, og så holder alle ganske op med at tænke.

Når en frigjort smart-ass stiller sig op og fyrer den af med, 'at nationerne er roden til alt ondt' har han lige fået sin egen boomerang midt mellem øjnene. Da venstrefløjen for 40 år siden strøede om sig med skældsord som imperialist-lakaj, vidste de ikke, at udsagnet 40 år senere skulle ramme dem selv. I dag er det dem, der er imperialist-lakajerne! De gør Imperiets dobbelt-beskidte arbejde, de forråder den nation, som de egoistisk og snæversynet har frigjort sig fra, de klapper i deres små fedtede hænder over EU, NATO, Imperialisme. De lavede en Obama, hvor de lærte at elske krig, fordi den var chokoladefarvet og sexet, og fordi de dybt nede i deres velfærdsforstoppede hjerner godt ved, at de er kompromitterede, prøver de at kompensere med deres feel-good politiske korrekthed social-warrior økofascistiske pseudoreligion. Når Far EU siger, at vi ikke længere skal være en nation, så må det jo være rigtigt. Når Mor Hillary lige om lidt siger, at vi skal være med til at bombe resten af verden sønder og sammen, så må det jo også være rigtigt. 

Hvor gik det galt for dem? Det gjorde det, som Niels Skousen synger: Skuddet det var godt nok, der var bare ingen pil på buen. Da de frigjorte spankulerede rundt og slyngede om sig med paroler og skældsord, dengang, havde de intet at have det i. Man kunne til nød formilde omstændighederne med, at det Store Bedrag efter verdenskrigene ikke havde lagt sig og lå som en stor, tyk tåge omkring dem. For det gjorde den. Folk anede simpelthen ikke, hvad der havde ramt verden, forvirringen var maksimal, men der var masser af Coca Cola, cigaretter, rock'n'roll og Hollywood til at tage den let smertefulde følelse af uvirkelighed. Velfærden og småborgerligheden sneg sig ind sammen med kedsomheden. Nye krige rullede i det fjerne. Så kom marxisterne og tilbød en nyreligion kaldet for en videnskab, der så var en ideologi, og så havde de svaret på det hele. Meget få af dem læste i øvrigt Marx, men det var ikke nødvendigt, for der var altid en eller anden velmenende avantgardist, der tilbød tegneserieversionen. Hverken marxisten eller medløberen anede, hvordan der så ud i et socialistisk land og klæbede plakater op med massemorderne Lenin og Mao. De skulle have holdt sig til Ho Chi Minh, for han og general Sharp smed både franskmænd, amerikanere, kinesere og Pol Pot's røde khmerer ud og de endte også med at smide kommunisterne ud og helbrede landet – på trods af Monsanto og landminer..

Det var der, det gik galt for ideologi-abbonnenterne? De anede ikke, hvad det var for en giftig ideologi, de havde købt den dag, de drak sig i hegnet til gymnasiefesten med The Beatles i ørerne og røgen fra den første joint. Socialisme blev solgt som frigørende, og ingen fattede mistanke om, at den var designet som et dødbringende masseødelæggelsesvåben fyret af imod arbejdere i alle lande, så de kunne indrulleres i det 20. århundredes slavestat. 

De hjernevaskede

For babyboomerne kom det nationale til at stå for den småborgerlighed, som de kedede sig over. Vi må gøre op med det bestående, sagde de, men det meste af deres drivkraft var overhovedet ikke social indignation, det var en kombination af ren og skær kedsomhed og det, som Thomsen & Stjernfelt i deres pamflet Kritik af den negative opbyggelighedbeskriver som at trække offerrolle-kortet eller proklamere (hykle) solidaritet med såkaldte undertrykte, hvorved de ved et trylleslag altid fik ret.

De legede med attituder, de leflede for kliken, de købte sig identitet og social accept, de fik opmærksomhed og udstillede sig selv - alt det, de og deres afkom bruger Facebook til i dag.

De var simpelthen fremme på beatet dengang, hvis de poserede med revolutionære attituder, som de i øvrigt ikke mente noget med og ej heller vidste hvad indebar.

Der var ingen pil på buen, men de skød løs til højre og venstre. Højre var nem nok at ramme med luftpilene, tænkte de, og når der var en eller anden venstrefløjs-attitude, der ikke var helt rettroende, så brugte de alt deres krudt på den, så diverse fraktioner på fløjen aldrig kunne blive enige om noget. Oligarkerne grinede af dem, så tårerne trillede hele vejen hen til banken.

Det var en tid med kulturel del-og-hersk. Alle tegneserie-krigerne opdagede ikke i deres selvberuselse, at de blev taget i røven og blev til et stykke social-psykologisk design.

Og her har vi dem så og deres børn og børnebørn i dag.

De tre hjernevaskede generationer.

De grå

Deres børn er så langt, at de reelt ikke aner, hvad en nation er længere. Alle bånd til traditionerne synes at være skåret over. Der er bællet så meget Coca Cola, set så mange subversive Hollywoodfilm, hørt så meget anglo-americano-pop-rock, indført så meget anglo-slang i sproget, købt og forbrugt så meget billigt skidt (made in China det meste), surfet så mange anglo-americano sites og social networks og spist så mange burgere, at der ikke længere er en kerne af noget tilbage, der ikke er forurenet eller helt jævnet med jorden af amerikansk simulacrum.

Lad os foretage et stykke science fiction, altså at sætte nutidens trends under lup og fremskrive den i en nær fremtid.

Snart vil der ikke være nogen tilbage, der kan huske, at der var noget, der hed en nation. Stedet er beboet af folk, hvis forfædre boede et helt andet sted, og som også har glemt deres nation, deres kultur og deres traditioner.

• En ny leverpostej-race er begyndt at tage over.
• De er ikke engang en race, for de er alle racer i én pærevælling.De har ikke engang glemt deres kultur, for de har aldrig haft en.
• De har også glemt deres natur, for de er kunst-produkter.
• De ved ikke, at Verden har set anderledes ud, for de lever alle frigjorte i nuet.
• De ved ikke, hvor de kommer fra, og de er ikke på vej nogen steder hen.De er som børn, for de bliver aldrig voksne.
• De er hverken lykkelige eller ulykkelige, for de er bare smertestillede.
• De er hverken fastboende eller nomader, for de er socialt mobile og omstillingsparate.
• De er de frigjorte leverpostejs-mennesker.
• De er hverken hvide, gule, sorte eller røde, for de er bare grå.

Det er ikke blot et endeligt for nationerne men for al etnicitet - hvis det står til globalisterne. Hvis det anholdes, så trækkes racistkortet. Man er altså racist, hvis man tillader sig at mene, at der er noget smukt og stort ved de oprindelige ikke-udtværede, ikke 7/11-MacDonalds-Disney'ficerede kulturer, og at multikulturalisme er en ødelæggelse af det. Og pludselige går det op for én, at denne udtværing er den mest afskyelige form for racisme, der nogensinde har fundet sted: Ødelæggelse af al race, etnicitet, oprindelig kultur, traditionen og historie. De egentlige racister kalder deres kritikere for racister. Hmm, hvor er det, vi finder den samme på-hovedet-mekanisme? Nå jo, en zionist kalder altid folk for anti-semitter - hvilket skulle være en form for racisme - hvorefter de hader løs på deres semitiske naboer. Kunne der være et sammenfald her ...?

Det uhyggelige er, at dette ikke er science fiction, det er allerede en virkelighed i udstrakt grad.

Mekanismen med at vende den egentlige offerrelation på hovedet er standardprocedure for Imperiet og det imperiale tankesæt, som dets subjekter, dets undersåtter, dets ja-sigere besidder. Det er just derfor, at nationerne, det nationale, nationalismen beskyldes for at være overgriberne. De er ofrene. Mekanismen er satanisk. Mens ofrene, nationerne, er nede med nakken af overgreb, undertrykkelse og udslettelse, kan man lige så godt give dem skylden for hele miseren.

For at forstå det arkaiske og sataniske i denne virkelighedstransformerende handling, skal man kende til kabbalisme. Fra Den døende gud og Kabbalah har vi lært, at det er et kabbalistisk ritual, hvor synd bliver overført til offeret. Vi finder det indskrevet i bibelen som Oh, du Guds Lam, der bærer alverdens synd. Det sneg sig ind i solkulten, Det Nye Testamente, efter at det var udskrevet i Det Gamle Testamente i historien om Abraham og Isaac. Gud brød sig først ikke om menneskeofring, og senere brød han sig om det alligevel. Ritualmordet skal rense bødlen for al skyld ved i en magisk handling at overføre den til offeret. Man vidste det, man praktiserede det, så fik man lede ved det, og så krøb det ind ad bagdøren igen.


De afsporede

Ikke alle udsete ofre var lige villige. Der blev protesteret mod leverpostejs-revolutionen, udtværingen af nationerne. En stribe ny-nationale modbevægelser opstod som reaktion på det store kulturdestruktive projekt.

Hvad skal vi mene om protestanterne? Hvis skuddet var godt nok uden pil på buen for venstrefløjen, så var pilen god nok, men skuddet ramte ved siden af for det nye højre. Oligarkerne så reaktionen komme, hvilket de altid har gjort, så de gjorde det, de altid har gjort: infiltrerede og afsporede protestanterne, inden de fik fodfæste, hvorved protesten blev til en parodi på sig selv. Ligesom protestantismen i 1500-tallet, der blev værre end moderkirken.

I virkeligheden er protester ikke svære at afspore. Man skal blot afkode den indre dumhed, den blinde vinkel. Man skal læse, hvad det er, folk reagerer imod (reaktionær = barnagtig), og hvornår folk ophører med at tænke. Uballanceret emotionalitet er altid populismens og symbolpolitikkens bedste allierede. Derefter skal man med alle de midler, der er til rådighed, implantere de tanker, der fodrer den indre dumhed, den forudsete reaktion og dernæst trække i de rigtige håndtag og give de rigtige/forkerte billeder, som folk reagerer mod. 

Det nye højre i Europa reagerede mod at blive invaderet af folk fra muslimske lande. Ergo troede de, at det var Islam, der var problemet, og at det hele handlede om at hade muslimer. Truslen var reel nok, men de så aldrig den skjulte hånd, der allerede for 100 år siden havde proklameret den tredje verdenskrig som sammenstødet mellem civilisationerne (Clash of Civilisations), hvor både kristendom, jødedom og Islam skulle ødelægge sig selv for at bane vejen for en ny verdensorden. Så det nye højre faldt lige lukt i armene på zionismen og stillede sig til rådighed for denne politiske ideologi og dens udsøgte form for bagvendt anti-semitisme, der består i at hade alle arabisk talende (semitter) og alle muslimer = Israels naboer. Derved fik det nye højre aldrig øje på den egentlige fjende, globalisterne og deres zionist-hangarounds. 

Det nye højre blev deres mest entusiastiske goys. De blottede sig for latterliggørelse og dæmonisering. Et eksempel er Dansk Folkeparti. De så den ene vej, men opdagede ikke hvad der så på dem bagfra. De havde flere i princippet gode sager, som ingen andre havde nosser til at røre ved: EU og indvandring, men endte op som zionist-lakajer, fordi de lige siden deres forfader i Fremskridtspartiet, Glistrup, mente, at det nok var muhammedanerne, der var problemet. Åh nej, manden, en begavet jurist, der identificerede mange reelle problemer ved Staten, faldt i sin egen sump af en fælde. Træk en lige linje til en af de mest magtfulde DF'ere, Søren Espersen, og tag et tjek på hans zionist-forbindelser. 

Det samme med franske Front National. De havde mange af de relevante analyser, fx forlangte Marine le Pen en auditering (et uvildigt gennemsyn) af Banc de France i forhold til dens relationer og deponering af guld til Federal Reserve som, hvilket amerikanerne ikke ønskede at indrømme, at de har formøblet i mellemtiden. Guldet findes ikke længere - hokus pokus! Det samme med det tyske guld. Det samme med alle de godtroende post-allierede fra WW2, der mente, at USA var deres frelser. Hvad skete der så? Frankrig hærgedes af en bølge designer-terror-angreb med zionistiske fingeraftryk all f…… over! Højrefløjen røg totalt af sporet i deres analyser. Venstrefløjen løb med politisk-korrektheds-faklen. Løbet var kørt af sporet.

Resultat: Socialistregeringen har med vold skaffet sig et påskud til nedlukning af civile rettigheder i Frankrig og overgang til totalitær politistat med forbud mod at forholde sig kritisk til staten. 

Så er der britisk Brexit. Ikke en entydig højrefløjssag, men overvejende. Fænomenets store undladelse er at briterne ikke har adresseret det virkelige problem, der – omend EU er et klart/uklart korrupt projekt – er lokaliseret ikke i Bruxelles men i The City of London. Man kan udmærket tænke sig, at en britisk udmelding af EU er udtænkt og ønsket i The City. Det er bemærkelsesværdigt, at et af de udslagsgivende faktorer var rygtet om, at dronningen havde anbefalet en udmelding. Hvis den slags er i kongehusets interesse, kan man være sikker på, at det er i hele det britiske establishments interesse, og så er briterne endnu en gang blevet tørret i røven og blevet til det, man i de alternative meder kalder for kontrolleret opposition.

De uafprøvede

Venstrefløjen er korrupt og totalitær. Højrefløjen er naiv og uduelig. Hvis der skal ske noget nyt, må det komme fra et sted, der ikke er kompromitteret og udslidt af designerideologierne fra de forrige århundreder. Man kan ikke forvente nytænkning fra folk, der fuldt og fast tror på, at det ikke var deres ideologiske skrotbunke, der var noget galt med, men at problemet var, at ikke var nok skrot i bunken. Det gik galt, ergo må vi have noget mere af det, der gik galt, så vil alting blive godt! Hvis du påpeger overfor en hangover-socialist, en venstre-liberalist (der ikke har opdaget, at muren faldt i 90, og at designerideologien udåndede), at der ikke var et eneste socialistisk land, der fungerede, så vil vedkommende straks sige: Jamen det var jo fordi, det ikke var rigtig socialisme! Altså det, der er inde i hovedet på tåben er vedtaget som værende fuldendt, derfor må virkelighedens verden være ufuldendt. Hvis du påpeger overfor en højreliberalist at det monopolkapitalistiske samfund og dets antagelser om, at det ikke kan være på anden måde, at markedet er et stykke natur, så vil de bare overtrumfe deres udsalgs-ideologi til mere magt til de multinationale, mere magt til EU, flere penge ned i lommen på de ultrarige, mere privatisering af staten. Og i forbifarten nedlæggelse af Christiania og dermed al magt til rocker- og indvandrer-gangs til at pushe dope.

Folk med disse attituder kan man ikke engang sende til omskoling, for de er uden for pædagogisk rækkevidde. Først i det øjeblik, at de er modne til at indrømme, at det var det ideologisæt, de abonnerede på, der var stinkeren, ville der være håb for dem. Men alle, der har taget det spring ved, hvor svært det er. Det er tanker og ord, der er tænkt og sagt millioner af gange i et levet liv. Det er en investering, der har kostet, og hvis den erklæres forældet og værdiløs – ikke engang pantelåneren gider at overtage den – så falder folks verden sammen.

Det frygtelige er, at selv helt unge mennesker mellem 15-25 kan være helt forstokkede på et ubrugeligt verdensbillede, som de i deres identitets-søgen (søgen efter at blive noget andet end dem selv, fordi de ikke kan lide sig selv) har iført sig og med ungdommelig fanatisme forfægter. Økofascismen og Agenda 21 hyrer alle de mest idealistiske typer, og når de først er blevet hjernevaskede social justice warriors, er der intet, der adskiller dem fra FDJ (Freie Deutsche Jugend i Østtyskland) og Hitlerjugend. Eller alle de muslimske unge i Gülens koranskolehær eller Hizb ut Tahrir. Resten af ungdommen kan man ikke få til den slags og behøver det heller ikke, for de har travlt med at spejle deres ego i de sociale medier på en iPhone.

Når man allerede er fanget ind af Imperiet som ung enten som hjernevasket aktivist eller forbrugsskadet passivist, er det meget svært at slippe ud igen. De har som forbrugere overhalet både deres forældre og bedsteforældre indenom. MEDMINDRE der sker noget afgørende, der afstedkommer konstruktiv desillusionering. Og desillusionen skal virkelig afstedkommes, for medmindre man er forberedt og parat til at fatte, hvad det var, der ramte en i panden, så kan resultatet meget vel blive illusionering på et højere plan. Eksempelvis, hvis det lykkes de amerikanske neocons at komme med et større falsk flag og starte en verdenskrig, så de kan sige, at det var russerne, kineserne eller iranerne, der begyndte, så vil det kun være de, der i forvejen har forstået globalismens ondsindede teknikker, der vil reagere og forstå, hvad der skete. Og de vil straks blive rangeret ud på et sidespor i den velforberedte medie- og menings-storm, der vil blive sluppet løs, så erkendelsen bliver indkapslet.

De erfarne

Russerne og kineserne er nationalister. Det samme er iranerne. Hvorfor skulle de ikke være det? Deres nationale stolthed – forstå venligst dette ord på den ikke-stupide måde – er den drivkraft, der har forhindret dem i at blive løbet over ende mere end én gang. Alle tre kæmpenationer har oplevet, hvad det vil sige, og de ønsker det ikke en gang til.

• 147 millioner russere † 1917-90, myrdet af bolsjevikkerne/kommunisterne
• 100 millioner kinesere † 1966-69, myrdet af maoisterne
• 20 millioner iranere † 1919-21, udsultet af briterne

læg dertil:

• 50 millioner indere (meget konservativt og stærkt underdrevet) †1858-1947, myrdet af briterne – læg dertil Churchills bengalske folkemord i 1943
• 2millioner irere †1845-52, udplyndret og udsultet af briterne
• 2 millioner armenere †1915, myrdet af de jødiske, frankistiske frimurergrupper, der væltede det ottomanske rige
• 3 millioner filipinere †1899-1902, myrdet af amerikanerne
• 12 millioner tyske civile †1940-45, brandbombet af britiske og amerikanske fly
• 1.5 millioner tyske krigsfanger †1945, myrdet af amerikanerne i Eisenhowers fangelejre i Rhinlandet.
• 1.6 millioner vietnamesere †1955-75 – læg dertil laotere og cambodianere – myrdet af den amerikanske hær
• Hele den tasmanske befolkning †1826-29, myrdet af britiske kolonialister
• 2 millioner irakere †2003-, myrdet af den amerikanske hær + NATO

Ovenstående er blot ikke-fyldestgørende nedslag og tilfældigt udvalgte eksempler på DETSTORE FOLKEMORD udsprunget fra Imperiet. 

 

Hvorfor står der ikke 6 millioner jøder gasset i Auschwitz af nazisterne?

Og hvorfor står det ikke oven over alle de andre?

Fordi det ikke fandt sted, sådan som det er blevet fortalt. Her må vi henholde os til de officielle kilder, ikke bolsjevikkerne, der løj så vandet drev eller Hollywood, der lever af at fabrikere illusioner. Der er en nøje overensstemmelse mellem International Røde Kors, det Britiske Efterretningsvæsen og de nazistiske kilder beregnet på intern kommunikation, altså ikke propaganda, at de omkomne i arbejds- og krigsfangelejrene alt i alt – dvs for alleetniske gruppers vedkommende - var mindre end 300.000. Og Røde Kors har intetsteds angivet dødsårsagen som gasning, men som tyfus og kolera, de typiske krigssygedomme, forårsaget af de britiske tæppe- brandbombninger og i krigens sidste år bombninger af den tyske logistik, hvilket betød, at ingen forsyninger kom frem til lejrene. Det officielle tal skrevet i museet i Auschwitz er faldet støt fra det gammeltestamentlige6 millioner til nuværende 1.1 millioner, og det er konstanti frit fald. Derudover er skiltet fjernet fra det påståede gaskammer – der selvfølgelig ikke var et gaskammer, siden væggene ikke bærer spor af Cyclon-B, der i øvrigt var beregnet til aflusning/desinfektion af tøj, ikke aflivning af mennesker. Man bakker med andre ord ud af bagdøren uden at gøre reklame for det. Interessant men ikke usædvanligt.

Man kunne spørge, hvorfor tyskerne ikke hører til de erfarne? Det gør de ikke, fordi deres helt indlysende erfaring aldrig blev fuldført, den fik ikke lov til at finde sted. De blev fanget i en Versailles-traktat 2.0, hvor en verdenskrig og dens årsag endnu engang blev smurt af på dem. Som Churchill sagde og skrev: Dette er ikke en krig mod Nazityskland, dette er en krig mod hele det tyske folk. Tyskere i dag lider af et designer-skyldkompleks skabt af de allierede, bolsjevikkerneog deres zionist-venner. Alle de allieredes krigsforbrydelser er smurt af på tyskerne for anden gang, og alle tyskere er via deres skattebillet dømttil at betale for opretholdelsen af Staten Israel og dens indbyggere i endnu 100 år – med juridisk mulighed for forlængelse. Tyskland er en kæmpe malkemaskine for ågerkarlene og svindlerne, og tre generationer af tyskere er en stak forskræmte køer når det kommer til at se deres fortid i øjnene.

De uerfarne … ?

Der er en stor synkronicitet i luften. De dukker op overalt i verden,organisationer, sammenslutninger, bevægelser, initiativer, partier … der går i andreretningerend de, som Imperiet anser som hensigtsmæssige.

Altså i andreretningerend gentagelseraf fortidens underkastelser.

Hvor kommer de fra, og hvad er deres afsæt?Først og fremmest: er de overhovedet uerfarne?
Er de ikke de mest erfarne, når det kommet til stykket?Er det ikke os, der er de uerfarne, siden vi så internt-villige har understøttet Imperiet og ligesom tyskerne har underkastet os den præfabrikerede godnathistorie om krigen, de gode og de onde?

Som europæere burde vi ikke være uerfarne. Fra 30-årskrigene til WW2 burde vi have rigeligt med erfaringsmateriale. Men vibefinder vi os i et vakuum af iscenesat glemsel, hvor vi har svært ved at bruge vores erfaringer til noget. Den store løgn om det 20. århundrede sidder i sulet på os. Når ødelæggelsen af Europa nu igen-igen sætter ind som finans- og kulturterrorisme, så aner vi ikke, hvad vi skal mene om det. Som den franske præsident Hollande siger direkte og tilsyneladende uden skam: Vi skal bare vænne os til terrorisme! Han siger altså hvad oligarkiet tænker: at terrorisme er blevet et legalt politisk redskab. Hans regering har selv været med til at skabe den og profitere af dens effekter. Socialisterne bekender kulør, hvilket måtte ske før eller senere: som de altid voldelige og totalitære.

Frankrig er ikke tilfældig. Det var Frankrig, der stod i spidsen for overfaldet på Libyen. Det var Frankrig, der ønskede deres fortids storhed tilbage som dominerende imperialister i Mellemøsten og Afrika. Det var de franske overgreb i netop Maghreb og Afrika, der skabte indvandrerbølgerne til Frankrig på samme vis, som at England er oversvømmet med indvandrere fra deres tidligere koloniale overgreb. Det er Frankrig, der grotesk nok har sat sig på FN's såkaldte fredsbevarende aktiviteter. Her meldes der om det ene overgreb og den ene ignorering af overgreb efter den anden. De har skabt en fredsbevaringsindustri for dernæst aldrig at gribe ind. Og i Vestafrika har de bare erstattet deres kolonistyrker med FN-styrker, så de kan sige, at de ikke bedriver imperialisme længere, hvilket er en tyk løgn. 

Ydermere er det zionistiske establishment meget stærkt i Frankrig. Vi har før Hollande haft en zionistisk præsident, Sarkocy og hans infame spindoktor, Bernard Henri-Levy som hovedaktører i forbindelse med Libyen. Den franske-camaroonske satiriker Dieudonné startede sin karriere, da han efterforskede oprindelsen til slavehandlen i Camaroon og Afrika. Her opdagede han, at jødiske slavehandlere havde spillet en afgørende rolle. Da zionisterne ikke kunne lukke munden på ham ved at gendrive facts - de kan de som grundregel aldrig - så greb de til censur, karaktermord, nedlukning af ytringsfrihed. 

De udbyttede
I udkantsverden har de generelt fået nok. Der har til fulde erfaret, hvad det liberale projekt går ud på. Enten er de oprindelige riger blevet smadret, eller også har de fået en kunstig nation trukket ned over hovedet (Mellemøsten) med lige linier i ørkensandet, opsplitning af etniske grupper i flere minoritetsgrupper (kurderne), folkemord (Gongo, Rwanda), udplyndring (Libyen), borgerkrig (Ukraine), stammekrig (Afghanistan), finansielt kvælertag (Japan), embargo (Iran), terror (Tjetjenien), statskup (Chile, Argentina), farvede pseudorevolutioner (Egypten) eller andet snask fra den store CIA-håndbog over subvertering af nationerog samfund.

De tillader oven i købet at organisere sig derude i udkantsverden. Visse store landes præsidenter tillader sig endog at være dicideret næsvise overfor deres retmæssige herrer og mestre i den liberale verden og – ja det er dog den stiveste! – at sætte effektiv magtudøvelse bag deres næsvished. En ny form for nationalisme er ved at opstå: anti-imperial nationalisme, forfægtelse af den – skulle man mene – indlysende ret til at være et land, en nation, der ikke har forpligtet sig til at falde på knæ og kysse beskidte støvler, blot fordi det forlanges. Hvad er det dog for noget, nægter de skide nationer at afgå ved døden?!

Imperiet havde sin masterplan for slutspillet: Civilisationernes Sammenstød. Den kører sådan set for fuld damp, men europæerne kan ikke øjne skoven for bare træer, og har ikke for alvor forstået, at de er under angreb.

Udenfor Europa har de derimod været under indlysende og klart forståeligt angreb i længere tid, og de er i fuld færd med at omdefinere det iscenesatte civilistationssammenstød, den globale borgerkrig i den globale landsby til anti-imperial nationalisme versus unilateral globalisme.Det sidste lød nærmest som en selvmodsigelse, men et misfoster som dette fænomen er nødt til at have et misforstret navn. 

Salig er de uerfarent erfarne, thi de skal arve jorden.

_________________

Åh jo, glemte vi at fortælle, at Google nu har blokeret paradigmet.blogspot, så det ikke længere er tilgængeligt for russiske læsere. Altså fra at være den konstant tredjestørste målgruppe, er det nu ikke en målgruppe længere. Det skyldes, at populariteten sidste måned steg til 5-6000 russiske hits om måneden. Hokus-pokus, en algoritme.

Var vi i tvivl om, at datamafiaen arbejdede for Imperiet? Egentlig ikke. Spørgsmålet var blot, hvornår det blev aktuelt. Don't be evil ... i sig selv et mistænkelig slogan. Jamen hvorfor skulle de da være det? Medmindre de hele tiden har været det.