 |
| Tegningen er henvisning til problemet om viden og perception afledt af gamle indiske skrifter: De blinde mænd og en elefant. |
O how they cling and wrangle, some who claim
For preacher and monk the honored name!
For, quarreling, each to his view they cling.
Such folk see only one side of a thing
- Blind men and an elephant - Wikipedia
I forvirringens tidsalder, hvor der er blevet løjet og manipuleret i umindelige tider om stort set alt, er der blandt sandhedssøgende alligevel en betydelig konsensus om mange historiske begivenheder. Directed History og Deep Politics - mere passende betegnelser for såkaldt 'konspirationsteori' ( som er et misvisende begreb) - bliver fremherskende begreber og rammer til at forstå mange begivenheder i vores tid: Darth Vader Imperiet & Skynet - Rædselslisten 2.0
Men der er også forskelle, og mange splittes blandt sandhedssøgende mennesker pga. uenigheder - de er ligeså disponerede for emotionernes magt, som de sovende mennesker er, som de forsøger at vække. Blot frydes mørkets krigsherrer og løgnerne langt mere over de sandhedssøgendes indbyrdes konflikter, Noget jeg har noteret mig i tiltagende grad; at der i denne tid i dissidentmiljøerne er tiltagende mange grupperinger, partier, fraktioner, brud, indbyrdes konkurrence, narcissisme, stolthed og dumstolthed, nag, mistænksomhed, emotioner som tager over, etc. - og mellem personer indenfor grupperinger selv i dissidentmiljøerne, også veteraner, som i denne tid burde have været mere konfliktløse i relationer fordi der er behov for det.
Når der ellers overordnet er 80% enighed om 100 ting, bør de 20% i forskelle ikke skille folk ad i sandhedsmiljøerne. Der er ikke råd til Red Carpet syndrom eller Trojanske heste NB! Løgn skal ikke tolereres men det er ikke kun et spørgsmål om objektive ydre rodårsager, men det indre og reaktive emotioner, som årsag til splittelse – en meget stor del af løsningen ligger derfor i den indre psykologi i og mellem folk.
Jeg har iagttaget det i mange år, men jeg har aldrig set så megen splittelse i de danske sandhedsmiljøer (og jeg har været med siden 2001). Infight om, hvad der er vigtigst; om det er pengeskabelse ud af den blå luft, centralbanker, grundloven, kongen med stort eller lille K, frimurere, det levende menneske, jesuitter eller zionister, IMF, forskellige 9/11 teorier, chemtrails, etc.
There’s so many different worlds,
So many different suns.
And we have just one world,
But we live in different ones
– Brothers in arms, Dire Straits
Dette foregår samtidigt i kakofonisk kaotisk plenum uden et overordnet mønster, som kunne fungere som oversættende interface mellem disse forskellige elitære magtgrupperingers virke og årsager, hvor verdensbilleder, begreber, orienteringer,etc. er svære at rangere hierarkisk - såvel som deres indbyrdes konkurrerende grupperinger - og denne forvirring i såkaldte sandhedsmiljøer, kan med en neologisme kalde for 'Det Babelske Begrebstårn', omend dette udtryk betegner noget meget generelt [1]
Et meget forsimplet og karikeret billede på forvirringen, det 'Babelske Begrebstårn' indenfor Deep Politics og Directed History:
- Verden styres af Rothschild og Sabbateanske Zionister, der styrer bankvæsenet og dermed det hele
- Verden
styres af den katolske kirke, der via deres buller og deres banksystem
har et skjult erklæret ejerskab til alle sjæle på Jorden.
- Verden styres af Jesuitterne, som via en sort pave styrer den anden pave, ejer alt guld i verden og dermed hele verden
- Verden styres af Council of Foreign Relations (CFR), Trilateral Commision (TLC), Bilderberg, og Tavistock Institute og + 3000 tænketanke
- Verden styres af frimurere, som via deres netværk styrer regeringer og de institutioner, der styrer regeringer via den Skotske Rite, York Riten, Grand Orleans og 48 andre navngivne hemmelige selskaber
- Verden styres af en enkelt gruppe konspiratører, der alle er efterkommere af Faraonerne, der nu alle sammen bor i Schweiz
- Verden styres af Illuminati, de oplyste, som er efterkommere af en gruppe jesuitter, der kuppede frimurervæsenet, arrangerede den franske revolution, den russiske revolution og herefter infiltrerede denne verdens regeringer
- Verden styres af Nazister, der er undsluppet det 3. Rige og har infiltreret CIA, NSA, osv...(Joseph P. Farrell, Peter Levenda, m.fl)
- Verden styres af the Anglo-American Intelligence-Military complex, og har infiltreret CIA, NSA, osv.
- Verden styres af en ekstremt avanceret gruppe, kaldet Breakaway Civilization med kvantespring i videnskab, anti-gravitationsteknologi, psychic development, UFO-teknologi (TR3B), enorme undergrundsbyer, ligger 100 år forud for vor egen tids adgang og erkendelse, og som måske har lavet en pagt med extraterrestrials (Richard Dolan, Joseph P. Farrell, et al)
- Verden styres af reptiler og archons der er dumpet ned fra outer space, er muligvis forbundet med Månen og Saturn, og har infiltreret menneskeheden via den 4. dimension, og Gnostikerne advarede os om disse entiteter (Michael Tsarion, David Icke, John Lamb Lash, John Nichols, etc.) *
- Verden styres af [_________fyld selv ud____________}
* Ang. dette sidste punkt - Jeg opdagede for nogle år siden, at denne 'kosmiske konspiranoia'- hypotese har en pendant i og danner fundament for nogle af de rigeste og mest magtfulde personer på planeten i et nu løbende superprojekt:
'Nogle af verdens mest rigeste og magtfulde mennesker er overbevist om, at vi lever i en computer simulation...…. teknologi milliardærer pumper penge ind i anstrengelser for at få mennesker til at bryde ud af den simulation, som de tror vi lever i...selv analytikere i Bank of America skriver at chanchen for at vi lever i en fiktiv Matrix-lignende verden, er så høj som 50 procent…..Mange mennesker i Silicon Valley er blevet besatte af simulationshypotesen, argumentet at, hvad vi oplever som virkeligheden faktisk er fabrikeret af en computer'
- 'Tech billionaires convinced we live in the Matrix are secretly funding scientists to help break us out of it', The Independent, 6. oktober 2016
Her er det Zionisterne, der er afbildet som det største onde i den store sammensværgelse:
Zionisme er ikke en ubetydelig
faktor i Directed History og Deep Politics, tværtimod - men billederne af 'Elefanten og de blinde mænd'
tjener kun til at belyse det interne mundhuggeri og forvirringen blandt
forskellige grupperinger. Zionisme, som er sammenkoblet med
hemmelige samfund, tænketanke og andre stærke fraktioner i historien, er
heller ikke en del af pensum i skolebøger og universiteter. Men man kan blive så enøjet disponeret for ens kæphest og favoritteori, at confirmation bias sluger helheden, når man opdager én agendas signatur, dvs. at alle bump på vejen ned i the rabbit hole efterfølgende tolkes som de foregående bumb, hvor GPS'en fejlagtigt går i hak.Det er tydeligt, at tegneren af den konspiratoriske variant af 'Blind men and an elephant' anser ondets rod for at være zionisme/talmudisme/jøder, som det største 'dyr i åbenbaringen', men tegneren anser andre perspektiver og de andre researchere for at være på vildspor, i sig selv et standpunkt som parablen om elefanten ironisk nok advarer imod, hvorfor tegneren selv falder i samme faldgrube, dvs. en doktrinær enøjethed. De fleste havner i en situation, hvor de har fundet én forklaring, og så holder de sig til den, selvom der potentielt kan være dybere rabbit holes.
Diskussionen er ikke ny:
Conspiracy theorists like myself believe modern history reflects a long-term conspiracy by an international financial elite to enslave humanity. Like blind men examining an elephant, we attribute this conspiracy to Jews, Illuminati, Vatican, Jesuits, Freemasons, Black Nobility, and Bildersbergs etc.
http://www.rense.com/general53/brith.htm
Der var 6 mænd fra Indostan med lærdoms trang i sind.
De ville se en elefant (skønt hver og en var blind).
De ville lære dette dyr at kende ud og ind.
Den første ilede af sted, han tog en dristig tur.
Mod elefantens side bred han faldt i fuld figur.
Han udbrød straks: “En elefant er ganske som en mur.”
Den anden følte noget glat en stødtand, dyrets pryd.
Han råbte straks: “Hvad har vi her så skarpt, det er en fryd.
Jeg ser det klart, en elefant er ganske som et spyd.”
Den tredje gik til dyret hen.
Han mored’ sig fordi hans hænder greb om snabelen, der smidigt vred sig fri.
Han smilede: “En elefant er slangens tro kopi.”
Den fjerde rakte hånden frem og rørte dyrets knæ.
Han sa': “Hvad ligner dette dyr?
Det ved jo hvert et fæ.
Det er da klart, en elefant Er ganske som et træ”
Den femte rørte øret først og sa': “Det ved de flest’
ja nægt den sandhed, om I tør.
Jeg ved, at dette bæst, den underfulde elefant, en vifte ligner mest.
Så snart den sjette mand var klar,
Han kvikt om halen greb, den svinged’ lystigt hid og did, at holde fast det kneb.
“Jeg ved, sa’ han, “en elefant er ganske som et reb.”
Og disse mænd fra Indostan, de sloges nu verbalt,
de holdt på hver sin mening fast.
Det for dem alle gjaldt, at alle havde delvist ret, dog alle gætted’ galt.
Så ofte i en krig om tro, hvor alle vil ha’ ret, man slås i ren uvidenhed, i blind stupiditet. Man strides om en elefant, som ikke én har set.
- John Godfrey Saxe (1816-1887).
__________________________________________________
[1] Dette er - såkaldt 'konspirationsteori' uagtet - et generelt problem i verden; at menneskets sind er kittet og klistret til af mødet med verden.
Alles observans og begreber er formede/fanget/determineret af et mere eller mindre begrænset perspektiv(er) – af fragmentariske mentale landkort, som følge af begrebslige spændetrøjer, ideologier, ideer, etc. - og man nøjes måske med ét perspektiv, én bestemt synsmåde, én bestemt begrebsorientering, ideologi, etc., hvorimod et meta-perspektiv – et perspektiv over perspektiver – er fordelagtigt, idet det kan rumme og samordne flere ellers løsrevne ensidige begreber og perspektiver.
I mangel herpå opstår den 'babelske begrebstårnsforvirring'. Begrebsrammen synes at afstikke ens perspektiv, af det som man fokuserer på, og derfor; hvad man mentalt kan se og ikke kan se, hvad man godtager og fornægter, etc.
Som tendens (eller generelt) godtager man det som er i overenstemmelse med skolingen, konditioneringen, landkortet, og frafiltrerer – bevidst elle ubevidst – det som ikke findes på kortet. Man forveksler landkortet med landskabet – det som erkendelsesteoretikeren Gregory Bateson kaldte error in logical typing.
Here comes the kicker: Begrebsrammen, landkortet determinerer i mange henseender ikke kun observans, interesseområde, orientering af viden, frafiltrering (se disse korte utrolige videoer om change blindness her og her) m.m., men også perceptionen af hvad som sker ude i ‘landskabet’. Man oplever det som er i overensstemmelse med ens begrebslandkort, hvilket så igen bekræfter dette perspektivs rigtighed.
Man ser det som ens overbevisninger/filter tillader en at se - confirmation bias – ikke kun mentalt i forhold til viden og overbevisninger, men at disse overbevisninger endda kan forme sanseindtryk og oplevelser (se ”Reality is a Shared Hallucination” ). Jes Bertelsen har udtalt, at modellerne modellerer perceptionens indhold i henhold til modellens form. Med andre ord; hvis man leder med skruetrækkere efter skruer i universet, finder man kun skruer. Og konkluderer fejlagtigt, at noget som søm ikke eksisterer. Kort sagt; som man spørger får man svar, og er i værste fald døv overfor andre svar, fordi man ikke stiller anderledes spørgsmål. Dette er ikke en akademisk lænestols-spekulation, men vil have en afgørende betydning for din navigation og orientering i livet!
Og hvis man endelig er så heldig at blive bevidst om denne underfundige mekanisme, kan man måske blive desillusioneret og konkludere, at intet perspektiv er mere overordnet end noget andet, som det postmodernes relativisme fejlagtigt hævder.
Der er noget meget uhyggeligt over denne kvalitet, at forestillinger og begreber selvopfyldende former perceptionen (som vist i Howard Blooms eminent fænomenale artikel ovenfor, ”Reality is a Shared Hallucination”), fordi alle disse forskellige (men isolerede begrebslige landkort over landskabet) perspektiver, kan give hver enkelt aktør (individer, grupperinger, videnskabsgrene, fagidiotier, etc.) en følelse af, at ens begrebslandkort og perspektiv er tilstrækkeligt, trygt, sandt (når det kun er delvist sandt – eller direkte falskt), etc.
Og man kan havne i en totalt relativistisk postmoderne position, fordi der tilsyneladende ikke er et overordnet begrebsligt landkort, som man kan finde i den skjulte orden i dette kaos af vilkårlige og tilsyneladende lige gyldige perspektiver. Heraf 'Det Babelske Begrebstårn'
Jean-François Lyotard erklærede fejlagtigt i 80erne, at de store fortællingers tid er ophørt; fremskridtstro, videnskabstro, religion, nationalisme, ismer, m.m. – der er ikke længere en overordnet kulturel reference, hvorigennem man kan forstå sig selv indlejret i kulturen. Postmodernismen erklærer, at der ikke længere er en fælles historie, en kollektiv kulturel forståelsesramme, kun små fortællinger er tilbage, mikronarrativer, og at skabe et overordnet kort over disse fragmenterede fortællinger, teorier, observanser, etc., er ifølge mange postmoderne kritikere ikke muligt. Med andre ord; der findes ikke en metateori, hvilket i sig selv er performativt modsigende, da udsagnet er metateoretisk (alt er relativt – undtagen udsagnet selv, som er kategorisk).
Relativisme, poststrukturalisme, etc. hævder således, at der intet universelt findes overhovedet; intet er mere sandt end noget andet, alt er konstruktioner og fortolkning – alle sandheder er lige gyldige (eller ligegyldige) – anything goes!
Menneskers meningsdannelse og valg af forståelsesramme af verden, er derfor overladt til individuelt fragmenterede fortællinger og begreber, hvis indbyrdes mulige forbundethed ikke opfattes – idet en sådan anses for ikke-eksisterende. Disse begrebslige babelstårnes mentale ”sprogbarriere” indbyrdes, er derfor medvirkende til fragmentering i virkelighedsopfattelse, og reinforcerer en falsk legitimitet til postmodernitetens faldgrube og exces – i form af ekstrem konstruktivisme, relativisme, narcissisme, nihilisme, simulacra, yderligere fragmentering, etc.
Vore begrebslige landkort er hyper-fragmenterede, isolerede og kan ikke se den interconnectedness som meget vel kan eksistere mellem de forskellige virkelighedsdomæner ude i ”landskabet” – socialt, mentalt, tværfagligt, m.m. Et metakort, et kort der kunne rumme og systematisere flere perspektiver på virkelighedens forskellige domæner, anses derfor for ikke-eksisterende.
Hell is a place where nothing connects with nothing
– Vartan Gregorian, citing Dante
Konklusioner fra mange discipliner ude på spydspidsen, synes at tyde på, at et af de mest fundamentale træk ved landskabets, dvs. virkelighedens, universets væsen, er altings indbyrdes forbundethed, interdependens, ikke kun i kvantefysikkens verden – men i og mellem geosfæren (det fysiske), biosfæren (biologiske), noosfæren (psykologiske), etc. Hvis et af de iboende træk ved virkelighed er altings indbyrdes forbundethed – interconnectedness – og denne ikke findes på vor begrebslige radar (og intuitive for den sags skyld), betyder dette i dybeste forstand fragmentering.
'In other words, what we are doing is establishing boundaries where really there is a close connection – that´s what is wrong with fragmentation. And at the same time we are trying to establish unity where there isn´t any, or not very much. We say we´re all one inside the boundary. But when you look at these groups, they are not actually all one. They are fighting each other inside the boundary as much as they are fighting outside. In science, for instance, every little speciality is fragmented from every other one. People hardly know what is happening in a somewhat different field, And it goes on. Knowledge is fragmented. Everything gets broken up. Thus we have false division and false unification. Thought is pretending that there is a sharp division outside and that everything is unified inside, when it´s not really so. This is a fictional way of thinking. But to go on with this fictional way of thinking seems to be very important, so important that the actual fact that it is wrong, the fact that it´s not that way at all is ignored.'
– David Bohm, Thought as a System
‘One of the most important achievements of Western philosophy of science is the recognition that scientific theories are nothing but conceptual models organizing the data about reality available at the time. They are only useful approximations to reality and should not be mistaken for a correct description of reality itself. The relationship between theory and the reality which it describes is that of map and territory in Korzybski’s sense (1933); to confuse the two represents a violation of scientific thinking-a serious error in what is called logical typing. Gregory Bateson, the famous American anthropologist and generalist, used to say that a person commiting logical errors of this kind may one day eat the menu instead of the meal.’
– Stan Grof, East and West: Ancient Wisdom and Modern Science
Dette er også forklaringen på, at de fleste reagerer med vantro og ubehag, når de bliver konfronteret med ny information, som er uforeneligt med det de ‘ved’ (kognitiv dissonans) – resultatet af selve konditioneringen. Heraf kommer ofte de emotionelt reaktive negative reaktioner, når den kognitive dissonans melder sig, og derfor oftest øjeblikkelig kontra-forsøg på invalidering af den nye information gennem rationalisering, forsvar af ugyldigt verdensbillede – og derfor error in logical typing; forveksling af landkortet (det man ‘ved’) med landskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar