Hyklogarkiet i sørgelig forfatning

De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige. [Jüri Lina]

Således slutter den svensk-litauiske historiker, forfatter og filmmand, Jüri Lina, sin filmudgave af sin bog Under Skorpionens Tecken, kaldt I Skuggan av Hermes.

Hvis du ikke har set filmen, læst bogen eller blot læst bloggen Den hemmelige historie om Den Russiske Revolution, er det en lejlighed til at gøre det. Det er en forudsætning for at forstå det følgende, men tag det som en venlig, men bestemt anbefaling. Linas værk har været så umulig at tilbagevise, at magthaverne i det land, han var bosiddende i, ikke havde andet tilbage end at bandlyse det og sørge for, at han aldrig kom officielt til orde. Hvis du allerede er bekendt med ovennævnte, vil du allerede nu være klar over, at udsagnet er aldeles uafviseligt. Alene filmen i sig selv, er en af de stærkeste og mest nødvendige dokumentarfilm i nyere tid. 

At den viden, som Lina præsenterer, er nødvendig især for mennesker i Vesten, skyldes, at vi stadig lever i skyggen af Hermes indhyldet i hemmeligheder og blind tro på Den Store Løgn om det 20. århundrede. De, der har forstået dette ondsindede og vansindige århundrede, har forstået menneskehedens historie.

Det kan diskuteres, hvorvidt man egentlig kan forstå det 20. århundrede, uden først at have forstået et par tusinde års optakt. Men det vil være en strid om hønen og ægget. Århundredet er en fraktal af den totale historie. Om man starter i den store eller den lille skala, er underordnet.

Uforstandens århundrede

Sagen er blot, at folk ikke har forstået det 20. århundrede, da det er det mest totalitært løgne-befængte århundrede i historien. Stort set ALT, vi lærte i skolen, stort set ALT, der blev skrevet i historiebøgerne, stort set ALT, der blev skrevet i aviserne og sprøjtet ud i æteren, har i sin grundvold og substans været løgn fra ende til anden. Det var løgn, der byggede på løgn, der byggede på en grundpræmis, der var løgn. Det var løgn, der avlede løgn, der metasterede som løgn. Og fortsatte som løgn, for vi sidder i den til halsen.

Det 20. århundredes mennesker var for størstedelens vedkommende magtesløse over for Løgnen, for den fandtes overalt, hvor de så, lyttede og læste. Løgnen var totalitær. Overalt, hvor de bevægede sig hen, var der intet andet. Fiskene vidste ikke, at de svømmede i vand. Sprækkerne i Den Store Løgn blev lappet og tildækket, så hurtigt de opstod. Men et sted imellem - blot for at nævne noget, der kan give et fingerpeg og en mening - mordet på John F. Kennedy og 9/11, blev frekvensen i dannelsen af sprækker i Løgnen så hyppig, at det blev svært for Løgnens fabrikanter at følge med. Hvis jeg må foreslå et årstal, der giver mening, som krydshår i kikkertsigtet, så er det årstallet 1992.

Dresden

Folkemordets århundrede

I 1992 blev Rusland overfaldet, for anden gang i samme århundrede, af Vestens finansoligarker og deres slibrige horder, deres mammonistiske skadedyr. Sovjetunionen var faldet, og nu så de deres snit, endnu engang. Men deres succes blev denne gang kortvarig og begrænset, for russerne havde i mellemtiden opbygget en modgift mod Løgnens Projekt. I kølvandet på et gigantisk og bestialsk folkemord (147 millioner russere og 140 millioner kinesere blev slagtet af kommunismen!), ufattelige lidelser, ubeskrivelig undertrykkelse og menneskelig fornedrelse i det mest omfattende af alle sociale, politiske, økonomiske og kulturelle eksperimenter siden 30-årskrigen (der udslettede halvdelen af Europa), havde russerne brændt så meget karma af, at de fik styrke til i de næste 20 år at hive sig selv ved hårene ud af Hermes' Skygge, til der, hvor de befinder sig i dag: en drivkraft bort fra en global tilstand af fornedrelse. De har været drevet så langt ned, at de ramte bunden, og nu rejser de sig igen. Måden, de gør det på, danner lige nu skole.

Kommunismens/socialismens rædsler er i sig selv ufattelige. Lige så ufatteligt er imidlertid, at så mange hjernevaskede tåber i Vesten, under propaganda-stuntet Den Kolde Krig, gik rundt og bekendte sig til dette gigantiske massemord som en religion! - en designer-ideologi, som de abonnerede på i en lige så fast overbevisning om, at abonnementet var en velsignelse. Men det stopper ikke her, det bliver endnu mere ufatteligt. Selv da designer-ideologien endegyldigt afgik ved døden omkring 1992, fortsatte abonnenterne i lige linje derudad! De render i dette øjeblik rundt iblandt os, som aflivede høns uden hoveder, i en bagskid af en fantom-ideologi, der ikke længere findes, alt imens de kæfter op, uden at ane, hvad det var, der ramte dem.

Folkemords-abonnenterne oplever for tiden deres nemesis. Vi føler med dem, de har det hårdt, de lider (teatertårer). Tiden er løbet fra dem, tæppet er hevet væk under deres forløjethed og hykleri, og de har intet andet i arsenalet end serier af karaktermord mod dem og det, de ikke bryder sig om, det, de ikke tør se i øjnene eller tale om samt det, der prikker dem på skuldrene og minder dem om, hvad de reeltmedvirkede til.

Vi tager den igen for at fremme forståelsen:

De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige!

Blot for at advare: kommunismen var i hele dens omfang blot en del af det store Holocaust– lad os for helvede eller guds skyld (smag og behag) få hevet det vansirede udtryk ud af hænder og mund på zionisterne og deres klamme klynkeriske selviscenesættelses-ideologi, der totalt overskygger det egentlige Holocaust OG deres eget beskidte fingeraftryk all-fucking-over!! Folkemords-abonnenterne har levet og lever i en tilstand af fornægtelse.

Uansvarets århundrede

Frigørelsen/liberaliseringen har været én lang fritagelse fra ansvar. Utopisten har set sig selv som lykkelig fritaget fra virkeligheden, de benhårde facts, den tunge substans i tanke og tale, det besværlige hjemmearbejde af hvad-hvem-hvor-hvornår.

• De spurgte aldrig om, hvad der egentlig skete.
  Så der skete ikke noget - mens der skete en hel masse.
• De spurgte aldrig om, hvem der fik det til at ske ej heller hvem, der profiterede af det skete.
  Så det skete bare af sig selv for ingens skyld - mens nogen tjente en allerhelvedes masse penge på det skete.
• De spurgte aldrig, hvor det fandt sted.
  Så det fandt ikke sted nogetsteds - mens det skete alle steder.
• De spurgte aldrig, hvornår det skete.
  Så det skete aldrig - mens det hele tiden fandt sted og stadig finder sted.

Den totale mangel på grammatiske (empiriske) spørgsmål, har med tiden affødt et vakuum, der har suget præ-fabrikerede, præ-fordøjede og præ-designede svar til sig. Mange mennesker føler, at de kender svarene på spørgsmål, de aldrig har stillet. De var i mellemtiden blevet forbrugere af præfabrikerede svar, så hvorfor overhovedet stille spørgsmålene?

Det er i dette vakuum, at udsagnet opstod om, at socialismen var god nok fra starten, og at Lenin og Trotskij var arbejderklassens velgørere - men så kom Stalin og ødelagde det hele. Da du selvfølgelig på nuværende tidspunkt har set Jüri Lina's film - ;-) og vink med en jernstang - ved du, hvor grundlæggende en løgn, dette udsagn er. Du ved også, at Joseph Stalin ikke var et hak bedre end sine forgængere, men først og fremmest ved du, at Lenin og Trotskij var de egentlige psykopat-forbrydere i dette 20. århundredes anslag mod ikke blot russerne, men hele menneskeheden. Du ved også, at de ikke engang var de primære forbrydere, for bag dem, var der særdeles skumle bagmænd. Du har fx hørt om Jacob Schiff, så du ved, hvad jeg taler om.

Frigørelsens århundrede, my ass!

Dette stykke 'frigørende' (liberale) reparations-mytologi har til formål at aflede opmærksomheden fra virkeligheden og folkemords-abonnenternes ansvar. Jamen, siger bagskids-socialisten, det dér sovjet-noget var jo ikke RIGTIG socialisme. Det er jo MIN utopisk-religiøse våde drøm om den hellige kollektivisme, der er den rigtige socialisme, og den er ubesmittet, for den har jo ikke gjort noget (for den er teoretisk). Med andre ord: selv om utopisterne hang plakater op i deres studenter-hybler af Marx, Lenin, Trotskij, Mao, Che, Berthold og Rosa - undskyld, at jeg blander stjernepsykopater og massemordere sammen med nyttige, idealistiske, socialromantiske idioter - så var deres ikoner altså menneskehedens velgørere, de var helgener i deres ideologisk-religiøse kult. Derfor havde de brug for Stalin som en skraldespand, hvor de kunne smide hele ansvaret ned én gang for alle. Sandheden var, at de første 30 millioner russere allerede var massemyrdet, under ordre fra Lenin og Trotskij, og det eneste, der adskilte Stalin fra sine forgængere var, at hans statsapparat var mere veletableret og derfor mere effektivt.

Hvis vi skal være helt præcise og retfærdige, så fandtes der nok i virkeligheden en slags tidlig socialisme, før Marx, Lenin og Trotskij fik fingre i den. Men den var reelt en form for kristen arbejderbevægelse. Korruptionen fandt sted meget tidligt. Karl Marx nærede en dyb foragt for arbejdere. For ham var de dumme, dovne og ildelugtende. For Lenin og Trotskij var arbejdere aldrig andet end et redskab til at udplyndre de velhavende i Rusland - de var selv milliardærer, målt med vor tids enheder, og havde schweiziske bankkonti, der bugnede. Arbejderne var slagtekvæg, når der blev udstedt forordninger (Lenin: Læg mere kraft i terroren!). Det samme gjaldt toppen af pamper-parti-apparatet i Sovjet, hvilket ret beset reducerer hele det højt besungne og romantiserede revolutionære projekt til … et gigantisk simpelt røveri! Det handlede i bund og grund om ussel mammon. For hvad skete der egentlig med Karl Marx? Der skete det, at han fik proppet lommen fuld af penge fra bankfamilien Rothschild. Der skete også det, at han og de førende revolutionære ledere alle samme var medlemmer af det samme frimurernetværk. Den russiske revolution var iværksat af dette netværk med hovedsæde i den franske Grand Orleans-loge. Det var med andre ord det selv samme old-boys-netværk, der også iværksatte 1. Verdenskrig, med tråde spundet ind til edderkoppen i spindet, en af de mest modbydelige mænd, Verden nogensinde har oplevet, Onkel Bernie alias den britiske konge Edward VII, dronning Victorias søn, monark og oligark på én gang - og far til prins Albert Victor Edward, den bedste kandidat til ingen ringere end Jack the Ripper! Sønnen havde det ikke fra fremmede, da han, som sin far, blev erklæret mentalt ustabil i sin ungdom. Det fortæller noget om, hvor syge generne og hjernerne i den familie var. Hvis man skal nævne blot én person som den hovedansvarlige for Folkemordets Århundrede, så er det hans far. Alle de store intriger, der ødelagde livet for menneskene i det efterfølgende, – han kom ikke selv til at opleve det, for han døde i maj 1910 – bærer hans fingeraftryk. 

Jack the Ripper - søn af en konge

Bagskidens århundrede

100 år senere må vi blot konstatere, at socialismen ikke længere findes. Der findes derimod en sær perverteret og forgrenet (metasteret) form for bagskids-marxisme, der sejler under falsk flag.

Der findes kultur-marxister udgående fra Frankfurterskolen. Husk, at deres hovedprojekt er udslettelsen af al vestlig kultur! Hverken mere eller mindre.

Der findes miljø-marxister, også kaldet vandmelon-marxister - de er grønne udenpå og røde indeni.

Der findes globalist-marxister, blot et nyt navn for international-socialister og Agenda-21-aktivister.

Der findes neo-trotskister (neocons), der viderefører Trotskijs og Lenins proklamering af Evig Terror.

Der findes feminist-marxister, der praktiserer den evige terror mellem kønnene.

Der findes NGO-marxister, der under dække af at være idealistiske, bekymrede græsrodsbevægelser – og helt spontane! - er rede til at spænde sig for enhver vogn, der ønsker at omstyrte hvilket som helst regime, som finansterroristen George Soros har dømt til døden.

Der findes pc-marxister (political correct), der ikke forsømmer en lejlighed til at tyrannisere andre med skyld, skam og frygt, hvis disse ikke mener det politisk rigtige.

Der findes LGBT-marxister, der render rundt som eksplosive dildoer af weaponized sexual perversion (jvf. Herbert Marcuses subversive perversion) og udøver pc-imperial del-og-hersk-terror.

Der findes racist-marxister, der kalder folk for racister det ene øjeblik, mens de fyrer ultra-racistiske udtalelser af om russere og kinesere og andre udkantsverdens-mennesker det andet øjeblik - konsistent moralsæt er ikke noget, de bekymrer sig om.

Der findes zionist-marxister - ultra-ULTRA-racister, for hvem det ikke blot er nogle særlige stygge 'racer', der er forkerte, men ALLE andre end dem selv og deres. De kan li' at bestikke især amerikanske politikere til at smadre deres nabolande i Mellemøsten. Jøder er en form for tøj, de har taget på, en slags beskyttelsesdragt, og hvis de mente, at det var rimeligt at smide dem i en stor gasovn, så ville de ikke blinke en eneste gang.

Det underlige er, at ingen af disse bagskids-marxistiske fraktioner kalder sig for marxister. Du går ikke rundt og kalder dig selv for nazist eller fascist i dag, for så bliver du ikke taget alvorligt. Du kalder heller ikke længere dig selv for marxist, for ingen gider høre på det frelste, studentikose ævl længere, men i realiteten er der tale om en udvandet, fascistoid form for marxisme. Det, de sagde, er de nu blevet selv (hvilket de har været hele tiden).

De dårlige undskyldningers århundrede

En hobe spørgsmål kommer op:

• Hvorfor kunne de ikke se sig selv?
• Hvordan kunne de undgå at se det komme?
• Havde de reelt ikke forstået, hvad en projektion var?
• Var begrebet nyttig idiot dem komplet fremmed?
• Var de dumme, dovne, korrupte, eller var de bare bange?
• Er det muligt at tale dem til fornuft?

Seks spørgsmål ad gangen er nok!

Der findes forskellige slags svar:

Det arrogante, det fornægtende, det undskyldende og det ansvarlige.
Den gode, den onde og den grusomme i omvendt rækkefølge.

Det arrogante:

Hvad er der at se? Vi kender jo historien.

Vi var de gode, og de andre var de onde.

Vi har skrevet historien, og derfor er den sand.

Det var tyskerne, østrigerne, tyrkerne, franskmændene, irerne, boerne, inderne, iranerne ... whatever, der var de skyldige.

Senere var det russerne, og nu er det russerne igen. Og kineserne.

Vi er verdens befriere, og vores historieskrivning er sandheden.

Demokratiet er helligt og ubesmittet, og nu indfører vi det i resten af verden. Der er en grad af modstand i resten af verden, så vi bliver nødt til at bruge magt, for de uoplyste i resten af verden ved ikke, hvad der er godt for dem selv. Selv når vi tager livet af dem, er det for deres egen skyld, og det må de jo forstå.

Vi er fornuftens højborg, for det er os, der har opfundet fornuft, tænkning og samfund. Resten af verden har meget at lære, så vi ser det som vores pligt at lære dem det.

Når vi intervenerer, overfalder, sønderbomber et land, så skriver og taler vi først en hel masse om det i vores medier, dernæst er vi fuldstændig tavse.

Alle statsledere og folk, der mener noget andet, er per definition onde og fortjener at blive udslettet. Når vi udsletter dem, er vi per definition gode, og kan derfor ikke kritiseres.

Det fornægtende:

Hvad mener du? Det, du siger, fandt aldrig sted, for det svarer ikke til, hvad vi har lært i skolen og set i fjernsynet. Så, det tror vi ikke på. Du kan heller ikke komme og gøre os ansvarlige for noget, der skete dengang derovre. Vi kan da godt have vores form for socialisme, der ikke har noget med deres at gøre. Vi ved jo bedre, og vores medier er jo ikke sådan nogle statsmedier, som de havde i Sovjet, så de lyver jo ikke bare sådan uden videre.

Kort sagt, det fandt ikke sted, for jeg har ikke hørt om det i fjernsynet. Jeg var der ikke, der var ingen, der gjorde det. Ergo kan jeg ikke have et medansvar. ('Alle, der nægter at tage stilling, ...')

Det undskyldende:

Vi kunne ikke se os selv, fordi vi blev bedraget og forført.

Den ideologiske honey-trap var så sød, at den var uimodståelig.

Et traumatiseret og kollektiviseret individ kan aldrig se sig selv.

Gruppepresset var for stort.

Løgnen var overalt, og vi havde ikke en chance.

Dengang stillede man ikke spørgsmål til autoriteter, og Staten kunne per definition ikke være ondsindet. Eller også mente vi, at vi stillede spørgsmål og forholdt os enormt kritiske til samfundet og gjorde fuldstændigt op med det bestående.

Verden levede og åndede i en tid, hvor de gode og de onde fandtes.

Vi var jo selv de gode, for det fik vi at vide hele tiden.

Fjenden stod for døren, vi vidste, hvem fjenden var, for vores venner fortalte os, hvem han var. Det var vi i hvert fald sikre på dengang.

At fjenden hen ad vejen skiftede ansigt betød blot, at vi måtte lære nye ansigtstræk, og vores venner var jo de samme. Altså, de sagde, at de var vores venner.

Hvordan kunne vi vide, hvis det var usandt, hvis fjenden slet ikke var fjendtlig?

Selvfølgelig var vi bange.

Vi søgte beskyttelse, vi troede på sagen, vi troede på vores ledere, der fortalte os, at vi skulle slå mennesker ihjel, for disse mennesker var jo onde - sagde de, der sagde, de var de gode.

Vi indvilligede i en hel masse ting.

Vi vidste simpelthen ikke, hvad vi gjorde.

Det ansvarlige:

Vi begynder at se og forstå, at vi tog fejl og hvorfor vi tog fejl. Vi så det ikke dengang, men fordi vi ser langt mere i dag, kan vi ikke længere tænke og handle på samme måde.

At se og forstå, forandrer alting. Med en sådan viden, kan vi ikke længere godkende, hvad stater i vores del af verden udøver mod andre stater og egne borgere.

Vi forstår, at en stat og en nation kun har noget tilfælles, hvis statens embedsmænd forstår, hvad en nation er, og respekterer den. Kun hvis de stiller op som beskyttere af overgreb mod en nations indbyggere, har den ret til at kalde sig en nationalstat. Ellers er den illegitim. Vi forstår, at det er sådan, det forholder sig i dag.

Psykopatiens århundrede

Vi skal ikke her lægge flere ord i munden på de potentielt ansvarlige, der selv skal have lov at komme op med deres erkendelser. Og anger, desværre. Uden anger, ingen tilgivelse. Det 20. århundredes folkemord er i princippet utilgiveligt. Tilgivelse er kun mulig for oprigtigt angrende og de, der ønsker og beder om tilgivelse.

En anden grund til at vælge 1992 som et vendepunkt, er krigen i Bosnien. Den første egentlige krig på europæisk grund siden 2. Verdenskrig. INGEN anede, hvad den gik ud på, og hvis man spørger medlemmer af Fløjen, får man et rungende døøh! De sad selv og klappede i deres hænder, for den serbiske præsident var jo nationalist, hvilket i deres amputerede terminologi var det samme som højreorienteret fascist, som de ikke kunne li'. Grønt lys fra Fløjen til NATO's bombardementer. Ingen opdagede, at CIA-kreationen al Qaeda opererede blandt de bosniske muslimer - der i øvrigt lige var ankommet fra Tjetjenien. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad det projekt gik ud på, så læs:

Den hemmelige historie om Østasien - og resten af verden.
Al Nusra = al Qaeda = ISIS = boots on the ground.

Fløjens århundrede

Der er imidlertid hverken spontan anger eller selverkendelse at spore hos Fløjen for tiden. Hvad skal der til? Vi kan prøve forskellige metoder, for de skal åbenbart have lidt hjælp. Lad mig berette om en metode, jeg afprøvede forleden.

Jeg var i selskab med medlemmer af det, efter eget udsagn, tænkende segment, der i mellemtiden har glemt, hvad det vil sige at tænke. Vi taler om akademikere med abonnement på Fløjen, for det havde man per definition som akademiker-wannabe dengang, fordi ens lærere havde det, og man ville jo gerne have gode karakterer. De tillod sig endnu engang - det er måden, de for tiden hilser på og bekræfter hinanden - at fyre de forventelige dårlige Donald Trump-vittigheder af. Lad det være sagt: det handler ikke om, hvorvidt hr. Trump er the-good-guy, det handler om, at Fløjen nu bruger ham som afledningsmanøvre fra egne fejl og mangler (Se den anden vej, for så opdager I ikke, hvilke ignorante narrøve, vi i mellemtiden er blevet) - nærmere bestemt, alt det, som Fløjen stod for under Obama, og mente, at Hillary Clinton skulle tages til et nyt niveau af perfiditet. Don't mention the corruption, the wars, the terror, the lies!
Det affødte følgende spontane opsang, som hverken var fornægtende eller undskyldende, men direkte konfronterende:

Hvis jeg lige må sige noget her. Jeg er efterhånden rimelig træt af denne totale mangel på substans og facts i det, som I kalder politiske udtalelser. De handler ALDRIG om politik som sådan, men altid om karaktermord og om at lukke munden på dem, som I ikke kan li', og i det hele taget om at undgå enhver seriøs samtale. I sørger for aldrig at udsætte jer selv for dem, som mener noget andet end jer selv. I taler hele tiden om ytringsfrihed, men folk, der præsenter jer for noget andet end det, I har vedtaget, bør altså ikke ytre sig.

Hvis jeg lige må bringe et par facts på banen, så vil jeg minde jer om, hvad jeres kandidat, fru Hillary, stod for. Krigsmageri, terrorisme - hun var en af de hovedansvarlige for dannelsen af terrornetværket ISIS - pengevaskeri og simpelt tyveri i millardklassen via The Clinton Foundation - bare spørg haitianerne, så kan de bidrage med facts og substans - valgsvindel i den demokratiske valgkamp, pædofili og voldtægt - hun og hendes mand rejste flittigt med Jeff Epsteins Lolita-Express, og Kill-Bill har 130 voldtægtssager på halsen. De er begge fedtet ind i drug-handel tilbage fra Arkansas. Bill var ansvarlig for at give banksterne grønt lys via ophævelse af Glass-Steagall-akten (nå, det ved I heller ikke, hvad er...) og ansvarlig for overfaldet på Jugoslavien, der nu har vist sig at være en kæmpe krigsforbrydelse, da den daværende serbiske præsident nu af domstolen i Haag er pure frifundet for samtlige anklager. Nå, det har I heller ikke hørt om, men det skyldes måske, at man valgte at offentliggøre det i en sidebemærkning nederst på side 18, mens fru Hillarys valgkamp ryddede forsiderne. Så alle kiggede den anden vej.

Og så var der jeres yndling, hr. Obama. I hans regime, har der fundet krigshandlinger sted 24/7 i samtlige 8 år af hans regeringstid. Han har slået USA-rekord i krigsførelse, hvilket han modtog Nobels Fredspris for. Han kandiderer nu til i sit eftermæle at være den værste præsident, USA nogensinde har haft, og det siger ikke så lidt. Vi taler om forlængelsen af Afghanistan-krigen, forlænget okkupation af Irak, fortsættelse og endog udbygning af Guantanamo, vi taler om overfald på Libyen, Sudan, Somalia, Syrien, Ukraine, dannelsen af ISIS - rebranding af al Qaeda, Obama-Care, et perfidt svindelnummer med forsikringsbranchen, der betyder, at amerikanerne nu betaler i dyre domme for socialhjælp, dronebombninger af hvem som helst - jeg går ud fra, I har hørt om bombningen af et bryllupsselskab i Yemen og senere et begravelsesselskab i Sanaa. Nå, det har I heller ikke hørt om. Pakistanerne er også trætte af amerikanske dræber-droner. Og så taler vi internt i USA om serier af lammende lovindgreb, der fratager amerikanerne alle civile rettigheder. Enhver borger kan nu hentes uden dommerkendelse på sin bopæl og forsvinde uden dom - for evigt!

I har ikke forstået, at amerikanerne er trætte indtil døden af MAFIA! Op af sofaerne er kommet millioner af vælgere, der i årtier havde opgivet demokratiet, og som så en spinkel chance til at sige, at nok er nok! Det gjorde de forresten også, da Obama stillede op, men han bedrog dem BIG-TIME!! Det var i øvrigt derfor, at masser af folk, der stemte for Obama dengang, nu valgte at stemme på Trump, men de turde ikke sige det, for Fløjen kørte politisk-korrekt terror mod deres egne naboer, hvis de indrømmede det.

Det her er ikke godt nok længere. Vi er nødt til at genindføre intellektuel ærlighed. Vi er nødt til at genskabe en samtale om de væsentlige emner. Vi skal ikke blive som det, vi peger fingre ad.
(det sidste var meget diplomatisk, for så behøvede jeg ikke at forklare, hvad en vaskeægte projektion er...).

Jeg fik muligvis også sagt et par andre ting, som jeg i mellemtiden har glemt. Men lad mig fortælle om reaktionen. Det var intense sekunder af DYB tavshed og forstenede ansigter. Så kommer det: 'Ahem... jeg tror bare vi skal gå videre og tale om det her en anden gang...'

Hvad skete der egentlig i situationen. Fløjen, de såkaldt tænkende, akademikerne, de politisk korrekte, de intellektuelle har et felt i deres baghoved, der er kulsort. De har en undertrykt dårlig samvittighed. Deres samvittighed er blevet underkuet af deres designer-ideologi, hvilket var et af hovedformålene med ideologien, altså via den falske kollektivisering at fratage mennesker deres samvittighed. Men det betyder også, at de rent faktisk kan gribes med bukserne nede og fingrene i kagedåsen. Deres samvittighed er ikke udslettet, den er blot kraftigt undertrykt. Ska-aat, jeg kan ikke finde mit moralske kompas, tror du, det er røget til vask eller er gået ned med skraldespanden?

Regnskabets time for århundredet

Lad mig derfor anbefale følgende, hvis du vil prøve noget lignende. Jeg kan kun anbefale det, og tiden er rent faktisk moden til det:

• Gør et seriøst stykke hjemmearbejde, måske blot indenfor ét vidensfelt, hvis du synes, Det Store Billede er for omfattende (og det er det).
• Hvis du er i selskab med folk, der lufter deres billige meninger (de har ikke kostet dem andet end at have dem), så test dem.
• Lad være med at være bange for politisk korrekthed. Konfrontér pc-tyrannerne på deres ømmeste punkt: deres uvidenhed.
• Insistér på at tale om facts, virkelige hændelser og sammenhænge mellem virkelige hændelser.
• Stil folk til ansvar for det, de har støttet: krig, tyranni, korruption, løgn.
• Tag deres hykler-idealer og vend dem 180 grader rundt. I siger ... hvor blev I pludselig af, da ... ? Der er intet så underholdende som eksponeret dobbeltmoral.
• Test deres forståelse af begrebet fascisme og spørg dem, hvad de ser om morgenen, når de kigger i spejlet.

Lad os endnu en gang gentage præmissen:

De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige.

I mellemtiden handler det om langt mere end kommunisme. Kommunismen er blot en case-story af værste skuffe, et eksempel på en systematisk kæde af overgreb mod menneskeheden. Det 20. århundrede var Folkemordets Århundrede. Så nu handler det om Menneskehed og Menneskelighed. Det er derfor, vi er nødt til at tale om Fløjen, for de er vor tids magthavere og derfor bærere af vor tids korruption, hvor enhver magt som bekendt korrumperer.

Fløjen var udset til at være en brik i et spil. Først var der vestlig kapitalisme, der var moduleret efter den venetianske model (se: Den Venetianske Forbandelse). Dernæst var der dens udspring i marxismen/kommunismen/socialismen beregnet på at være dens store ressourcefarm befolket af slavemennesker af en lavere orden end dem i Vesten. Altså, os, som var slaver på en mere ’human’ måde (fabianisme). Derefter den såkaldte Tredje Vej (Alvin Toffler), som kombinerer de to systemer. Hvilket er det, vi har i dag: globalfascisme. EU er sådan et projekt. Ikke sært, at Fløjen nu også stiller op som entusiastiske forfægtere af EU. For de har jo kommissærer og planøkonomi som i Sovjet. Wow, har de kommissærer, hvor sejt! Sådan nogle elsker vi!

Darwinismens dødskramper

Fløjen var de sovende celler, der kunne aktiveres den dag, globalfascismen rykkede på slutspillet. Vi er meget naive, hvis vi tror, at Fløjen opdagede, at der var gået fascisme i den, for fløjmennesker ser ikke i spejlet om morgenen. De har nu fuldstændigt opgivet at simulere, at de har noget bud på nogen løsning i tavs ikke-indrømmelse af, at de nu er selve problemet. Når de hører om et nyt folkemord et sted i udkantsverden, Libyen, Syrien, Ukraine, så klapper de i dag i hænderne og råber: JA! Lad os få noget mere af det! De der sortsmudskede kloakbeduiner er sgu selv ude om det! De der balkanesiske hønsetyve skal bare have noget NATO! De der halvrussiske boghvedegnaskere skal bare have noget NAZI! De der dovne grækere, de skal bare have noget IMF og ECB!

Så forstår vi måske lidt mere om, hvad hr. Obamas mission var. At få Fløjen, demokraterne, ’the liberals’ til at elske krig og folkemord. Så forstår vi måske lidt mere, hvorfor Fløjen nu elsker EU og udplyndringen af Sydeuropa. Og pas på, Østeuropa, turen kommer til jer lige om lidt! Pas i det hele taget på, Europa, for masseimmigrationen vil oversvømme jer og skabe et nyt slaveproletariat midt iblandt jer. Folkemorderne, der skabte kommunismen, elskerarbejdere, for begrebet arbejdere var deres kodeord for slaver. Det var derfor, Lenin og Trotskij myrdede løs på bønderne, lige som senere Stalin og Mao. For bønder har det med at hylde deres tradition og være selvforsynende – begge dele var en syndi den religion, folkemorderne skænkede os i deres store nåde.

Når Fløjen ruller ud med deres politiske korrektheder og skyld-skam-frygt, så griber de ned i klichédåsen og finder ... hvad har vi her? RACIST! Ja, det er det, du er, du er en racist, er du! Var der nogen, der sagde projektion her? I det ene sekund sviner de 'de dovne og korrupte tzatziki-gnaskere'til, fordi deres land blev en europæisk model for Goldman-Sachs' nationaltømning. Hvor blev Fløjens solidaritet med de undertrykte pludselig af? En af Fløjens yndlings TV-programmer, TV-klog alias Deadline på DR2 og deres journalister blamerede sig med den klammeste og mest talentløse hånesang om 'Grææækenland, Grææækenland, det bli'r værre dag for dag'.Talentløst, fordi ingen af dem kunne synge, og for at dække over det, sang falsk, så det lød som med vilje. Klamt, fordi de praler af sig selv som toppen af kritisk journalistik og burde vide bedre, hermed aktivt demonstrerede deres mangel på indsigt, samtidig med at de skamløst stillede sig til rådighed for globalfascismen.

___o___

Århundredet hvor tænkningen tog sovepiller

Mens TV-Klog stadig lever højt på deres såkaldt tænkende segment, som de kan bekræfte, og som kan bekræfte dem, så sker der anderledes ting uden for de journalistiske skrivebordsmiljøer. Tillad mig at minde om det herlige butt-plug-attentat, der fandt sted i Paris for et par år siden. Det er et vitalt billede på det modspil, der rører sig i undergrunden, og som giver globalisterne mareridt og sengepisseri.

Altså, en politisk korrekt, kulturmarxistisk kunstner (hvilket han ikke selv kaldte sig, selvfølgelig), havde fået lov til at opstille en gigantisk oppustelig plastik-butt-plug på en fin, gammel plads i Paris – for uskyldigt uindviede: en røv-dildo. Et typisk udtryk for det, som kulturmarxisten Herbert Marcuse kalder for subversiv perversion. En politisk korrekt fuckfinger til kultur, tradition, familie, nation. Det var der så en katolsk undergrundsgruppe, der ikke gad at se på. Et eksempel på, at de gode, de onde og de grusommei daglig tale hos såkaldte ’sandhedssøgere’ ikke er så tegneserieagtigt entydige, som de holder af at tro.

Millennium - 'Århundredet' får fingeren

OK, her kommer så herligheden. En tåget morgen manifesterer en gruppe attentatmænd sig på pladsen – sandsynligvis iført elefanthuer og hætter – bevæbnet med skarpslebne knive, og dolker butt-pluggen til døde. Misfosteret taber sin rejsning med et stort fisssss…. for aldrig at rejse sig igen. Et kultur-destruktivistisk pseudokunstværk afgik ved døden den dag, før folk gik på arbejde. På vejen bemærkede de en stor uformelig, impotent plastik-plamage af sammenskvattethed midt på pladsen, et ynkeligt affaldsprodukt af en syg opfattelse af, hvad kunst skal være for at være hipster: kultur-destruktions-design. Hvis folk er til butt-plugs, så hold det hjemme i knaldhytten eller i swingerklubben, og fri os fra at få det i fjæset på offentlige pladser.

Den kulturdestruktive designfabrik er som en kæmpestor plastik-butt-plug, der kan dolkes til enhver tid. Hvad venter vi på? Giv den kniven, jo før desto bedre.

Ganske vist er globalisternes projekt ikke så selvsikkert sårbart som butt-plug'en i Paris, men alle drager har deres løse skæl (hvilket skæl?), alle imperier er kolosser bygget på lerfødder (hvor er lerfoden?). Magtens øje ser ikke sig selv (Olof Lagerkrantz), for den har sin indbyggede døde vinkel (hvor er vinklen?). Borgmuren er fuld af revner forneden, for de har travlt med at bygge i højden. Find revnerne, grav som muldvarpe. Selv om jeg personlig bekæmper min havemuldvarp, det møgdyr, har jeg altid været imponeret over, at en fætter på størrelse med en halvstor rotte kan skubbe jord op med volumen som indholdet af en hel gulvspand.

MAGTEN ER PÅ SKIDEREN FOR TIDEN!

Det skal udnyttes. Og magtens medløbere bør ikke gå ram forbi. Men, som jeg selv sagde i min opsang til et par stykker af slagsen for nylig: lad være med at blive ligesom dem, I er uenige med. Det gælder også for de/os, der vil en anden vej. Insistér på samtale og substans. Lad dig ikke nøjes med karaktermord. Brug den fordel, at du kender deres fortærskede tankesæt til hudløshed, mens de ikke aner en hujende fis om, hvad det var, der ramte dem frontalt for nylig, da verdens hidtil førende supermagt ...'s befolkning sagde nej til Fløjen og nej til mere mafia. For det var det, de gjorde. Det samme gjorde Brexit. At vælgerne så reelt ikke anede, hvad de så sagde ja til, er en helt anden historie.

Fløjen er i deres egen selvsvings-selvsikkerhed havnet et sted, hvor de ikke længere har det godt. Udnyt det, NU! De har ikke i deres voksne liv mødt modstand før, de er den egentlige curling-generation.

Millennium - Gode takter i deres spæde ufuldkommenhed

Mr. Trump har allerede i sine første uger 'in office' adresseret en hel stribe emner, som ingen før ham har turdet røre ved. Men han er også i gang med at begå sine første fejl i form af indrejseforbud for folk fra nøjagtig de lande i Mellemøsten, som Bush-mafiaen havde udset sig som mål for ødelæggelse - hvilket de så lod Obama om at fuldføre. At indrejsende iranere skulle udgøre noget som helst problem for USA, er helt hen i kasketten. Det virker som det første tiltag fra The Deep State for at inddæmme hr. Trump. Så, medmindre han direkte adresserer problemet med ødelæggelsen af Mellemøsten og resten af verden, ender han meget hurtigt i bunken af præsidenter, der skrottede deres valgløfter. Han skal direkte ind og stoppe ISIS og ødelæggelsen af Syrien - som han sagde, han ville. Han skal have mod til at konfrontere Saudi-Arabien for deres skabelse af terror i stor-regionen, hvilket han nu manøvrerer udenom. Hvis nogen skulle have indrejseforbud med terrorist-mistanke, så må det være saudierne. Han skal ind og afslutte det perfide neo-nazistiske overgreb på Ukraine og etablere en reel samtale og et reelt samarbejde med russerne - som han sagde, han ville. Den nyudnævnte kvindelige US-Ambassadør i FN fortsætter ufortrødent neocon-stilen fra Victoria Nuland. Han skal sætte en stopper for vilkårlige og forfatningsstridige overfald på vilkårlige nationer i verden. Hans forsvarsminister bakker stadig op om Saudi-Arabiens overfald på Yemen. Vi bør nok minde os selv om, at verden ikke blot har fået en Donald Trump, men også republikanerne, på godt og ondt. Trump har vundet amerikanernes tillid, nu skal han fortjene den ved at bevise sin tillids-værdighed. Hvis han gør det, kan de forsmåede, barnagtige - og i øvrigt ekstremt voldelige! - Hillary-tilhængere gøre sig selv til grin, så meget de lyster.

Hans politiske fejl med målsætningen af folk fra netop de nationer, der har været direkte ofre for USA's statsterror, bliver dog vand lige ned på møllen til Fløjen! Så kan de sove videre i deres tornerosesøvn (nu skal du sove i hundred' år, ...) Men hov, hvad kunne der også rent faktisk ske her? Fløjen, der under Obama blev krigsliderlige, kunne pludselig finde på at blive krigsmodstandere igen - som de reaktionære fjolser, de er, der ikke evner andet end at mene det modsatte af det modsatte.

Det vil desværre ikke være godt nok. Det bliver endnu en gang problem-reaktion-ikke-løsning. Der bør satses større denne gang, og der skal reel viden på banen. Mere viden, hele tiden mere viden. Fjolserne skal druknes i deres egen uvidenhed. Pas på falsk viden. Mainstream-medierne og globalfascismen har allerede grebet bolden med Fake News, som nu skal til at være forbudt, og hvor DE selvfølgelig har mandat (givet af hvem ...?) til at afgøre, hvorvidt noget er fake. De selv er fake fra morgen til aften!!Medierne har været de sikre garanter for globalfascismen. Uden deres medvirken, var vi aldrig ankommet til det sted, vi er. De bærer et særlig ansvar, og hvad de har gjort af slibrig skade på verden er utilgiveligt! De skal ned med nakken, butt-plug'en, i form af de globalfascistoide medier, skal have kniven uden nåde. Lad dem stege ved grillvarme i egen sovs, udstil nådesløst deres fake news. De er reelt på skideren, når de i panik bruger det udtryk om andre, der så præcist karakteriserer dem selv.

Træd elegant til side, se boomerangen flyve forbi, og nyd, hvordan den vender tilbage til afsenderen.

Millennium - Hyklogarkiets svanesang

David Livingstone siger: En af de ting, man glemmer og undervurderer, er omfanget af hykleriet. Han taler om religioner, men i en sekulær verden gebærder ideologierne sig som religioner, og deres profeter fremtræder som pseudoreligiøse hyklere, den ene større end den anden. Folk bliver, som de politikere, de har valgt, de bliver, som de ideologer, de har hyldet, de bliver, som de profeter, de har udkåret. De opsuger hykleriet og gør det til deres eget.

Hvis vi skal værne os mod mentalforgiftning, må en af de vigtigste mentale øvelser derfor være identifikationen af hykleriet. En gennemgang af Obamas legacy - læs Obamas eftermæle - er én lang studie i hykleri. Hvad den mand sagde at ville gøre, og hvad han sagde, han stod for, blev på samtlige områder væltet omkuld af, hvad han efterfølgende gjorde, og hvad han viste sig at stå for. Han blev kåret som Fløjens nye, lækre, flødechokoladebrune, veltalende, politisk åh-så-korrekte håb, med alle hans polerede paroler om forandring, håb, vi-kan-gøre-det og ... dick my ass! ALT i hans embede var værre end under Bush-regimet, han var én gigantisk falliterklæring!

Studér disse typer og se, hvilket hykleri, de praktiserer. Alene det vil styrke vores evne til at genkende det hykleri, der er sevet som en utæt faldstamme ned gennem lagene og desværre er havnet hos os selv.

Nationernes endeligt - 10 gravsten

af morton_h 

aka marco_hanuman,

the blogger

Hvor mange gange har vi ikke hørt om nationernes og nationalismens ondskab?

• At det er nationalisme, der er ansvarlig for krige og især verdenskrige.
• At nationalisme er roden til alt ondt.
• At alle nationer bør destrueres for at den sande international-socialisme, globalisme, globale landsby, multikulturalisme og Ny Verdensorden kan indføres.
• At nationale interesser ikke er i EU's interesse (hvem han så end er?)
• At Nation er et uddateret og politisk stærkt ukorrekt udtryk.
• At enhver omtale af nation og national berettiger det politisk korrekte segment til uden yderligere argumentation at benævne omtaleren som fascist, nazist, racist eller ekstremist.

Where to even begin?

De nationale og de rodløse

Lad os begynde med begrebet Nation. Det kan bedst illustreres ved anti-nationalisternes gedigne og himmelråbende stykke dobbeltmoral, der på den ene side nægter en given nation, fx en nation sin ret til at forfægte sin arv, sin historie, sit sprog, sin kultur, sit særpræg - og på den anden side politiske korrekt skamløst lefler for det, de kalder for First Nations, eksempelvis de amerikanske indianere, hvor nationen, USA – eller rettere: amerikanerne! skal føle en grundlæggende skyld for disse første nationers nuværende tilstand. Hvilket ikke betyder, at der ikke fandt grusomheder sted, og at de amerikanske indianere ikke blev massakreret og rettelig hører hjemme på den lange og tunge liste over imperiale overgreb. Fokus her er, hvad skyldkomplekser kan og bliver brugt til.

Nationbetyder: det sted du er født. Hvor lang tid skal der i øvrigt gå, før du er en person, der er blevet født et sted og dermed kan kalde dig indfødt og stedet, du er født, for din Nation?

Vi ved udmærket, at man bruger ordet Nation om generationers indfødthed. Fair nok, nation tager altså tid, generationer. Det gør desværre mytologien om de ædle vilde, der hverken var ædle - for de havde en tradition for tortur og grusomhed, og de var overhovedet ikke vilde, for de var en destinkt civilisation - til et falsum. Det primære falsum består i, at de overhovedet ikke var First Nation, for der er dokumenterbare beviser for, at der var en helt anden kultur før dem, en kaukasisk kultur med høje, rødhårede, ikke-mongolide mennesker. Det vender med andre ord billedet 180 grader på hovedet. Det var med andre ord ikke kun de stakkels uskyldige indianere, der blev udryddet af de hvide – hvilket de blev, tag ikke fejl af det! jeg gentager: intet folkemord bliver forsvaret her - men før dem deres forgængere, der var kaukasiere, der blev udryddet af de indrejsende mongolske stammer, vi kalder for indianere, og som gik over Beringsstrædet.

Pointen her er, at de politisk korrekte ædle vilde har lov til at kalde sig en nation (et sted, hvor de er født), mens de de kaukasiske folk og  det sted, de nu er vendt tilbage til, kun til nød må kalde sig en nation. Det er politisk ukorrekt at mene det forkerte om, hvad der er egentlig First Nation, og at deres nationale følelser forventes at stille sig til rådighed for en aggressiv agenda, en falsk nationalisme, der snarere bør betegnes som imperialistisk korsang. Og det kan enten ske frivilligt, hvilket Imperiet selvfølgelig håber på. Hvis ikke, kan det eventuelt ske med armene vredet om på ryggen og/eller en kugle for panden.

Newage'ere er vældig meget til mytologien om de ædle vilde. De går så langt i deres fornægtelse af egen kultur og fortid (NewAge - New World Order), at de har transformeret sig til storby-indianere og amatør-shamanister, der slår folk i hovedet med den påståede First Nations prægtighed og store visdom. De har skåret deres egne rødder over, og nu gnasker de løs på stumper af andre kulturers rødder, som om de kan give dem reel næring. Rodløshed kan aldrig repareres med andres rødder. Som Guénon udtrykte det: Man kan kun blive initieret (indviet) i sin egen kultur. Se Materialisme som ind i helvede. De rodløse skulle have gravet de overgroede og sedimenterede rødder og rige skatte op i deres egen kultur, hvorved de ville have opdaget prægtighed og visdom i tonsvis.

Hermed bliver newagerne og kulturmarxister - to alen af samme stykke - til aktører i det, som er blevet kaldt for Det Hvide Folkemord. Bevidst eller forført og alle gradbøjninger der imellem.


De femte kolonner

Folks nationalfølelse er – som alle stærke og ægte følelser - i tidens løb blevet misbrugt til mangt og meget, og vi bliver for klarhedens skyld nødt til at skelne mellem nationalisme og chauvinisme. Nationalisme, ideologien bag noget så basalt som kærlighed og troskab til det sted, det land, den nation, det folk, hvor man er født. Chauvinisme er, når folks fædrelands- og nationalfølelse bliver udnyttet af oligarker, der for egen vindings skyld og uden nogen som helst bekymring for folk ønsker, at disse folk skal medvirke til aggression mod andre folk i andre nationer.

Rigtig interessant samt rigtig betændt bliver det, når visse folk af ideologiske årsager forsøger at tilsværte og dæmonisere andre, der tillader sig at udtrykke deres grundlæggende kærlighed til deres land og en bekymring, når dette land bliver truet af udefra kommende kræfter. Med andre ord, når det bliver bandlyst at forsvare sig, og når det forventes, at man frivilligt vil lade sig tromle ned af en eller anden form for invasion eller kulturelt overgreb.

Hvem er disse nogen, og hvad er deres agenda?

Der findes en særlig form for femte kolonne-virksomhed, der er international, og som bedriver denne virksomhed med at dæmonisere og destruere alt, der er nationalt.

• Disse folk er internationalister, globalister og nationsløse.
• De er rodløse, historieløse og traditionsløse.
• De kalder sig ansvarlige men de har skabt sig et ståsted som ansvarsløse.  
• De kalder sig medfølende, men de forveksler medfølelse med feel-goodness.
• De pudser deres glorie med en beskidt pudseklud.
• De stiller sig aldrig op og protesterer imod ekstrem-chauvinistiske og imperialistiske angreb på de steder i Verden, der bliver ødelagt af globalisterne.
• De er ekstremt racistiske i deres syn på sydeuropæere, der er blevet nakket af EU, men tøver ikke med at kalde dig racist, hvis du ikke bryder dig om massevoldtægter af europæiske kvinder udført af horder af nordafrikanske unge mænd, der poserer som flygtninge uden af være det.

Det er lykkedes Imperialismen/Globalismen med massepsykologiske propagandatrick at få millioner af efter eget udsagn velmenende og retfærdssøgende mennesker til at udføre deres beskidte arbejde med dobbelt grundighed. Først ved at klappe i hænderne, når folks hjem, familier, byer, lande og kultur bliver smadret af USA's og NATO's krigsmaskine. Og dernæst masochistisk til at indvillige i at lade deres egne hjem, familier, byer, lande og kulturer ødelægge af masseødelæggelsesvåbenet masseindvandring OG med skyld og skam undertrykke de, der ikke hylder deres dobbeltbeskidte og dobbelt destruktive arbejde og selv hopper på ligvognen. De er ofte veluddannede og dermed toneangivende, da de er i stand til formulere sig. De kalder ofte intellektuelle, men deres intellekt må snarere betegnes som veldresserethed. De siger, at de kan tænke, men deres verdensbillede har de mest fra fjernsynskiggeri og kan i bedste fald betegnes som copy-paste-holdninger og i værste fald som lodrette løgne om en verden, de ikke fatter en brik af.

I de engelsktalende lande kalder disse folk sig selv for de liberale. De, der mener sig frigjorte fra fødested og fædreland, frigjorte fra rødder, historie og traditioner og dermed fri for ansvar og egentlig tænkning. Det sidste råber de ikke op om, for det lyder ikke så godt. En del søger frihed fra deres egen køn, deres egen krop og deres eget hormonsystem. De kræver fri tale i betydninger fri bar, og denne frihed gælder kun for dem selv, for hvis andre skulle kræve det samme, så vil deres mund blive lukket. Hvis et debatemne skulle blive for konkret og faktuelt og siger deres verdensbillede imod, vil de straks gribe til latterliggørelse og karaktermord.

Sagen med den liberale tanke er, at den er opfundet af oligarkiet, fordi de selv havde brug for den. Ligesom med syndsforladelse, fordi et præsteskab var blevet for belastet af egne synder. I begge tilfælde sælges det som forældrelig bekymring for den stakkels, lidende menneskehed. Det er kun oligarkiet, der er i stand til at udnytte frihed, for det kræver mange penge, og det er dyrt at være fattig. Frihandel er kun for dem, ikke for deres konkurrenter og deres undersåtter. Det er kun mafiosi-inderkredsen indenfor kirken, der sammen med deres affilierede har begået synder, der store nok til, at Gud bør involveres.

De frigjorte

Problemet med nationer er, at de står i vejen for globalismen. Derfor dette giftige mantra med, at nationen er roden til alt ondt, som de lærte af fremsige af revolutionens forfædre, de perfide jacobinere, der under den Franske Revolution mente, at det var på tide af afskaffe nationen Frankrig. Men nationernes Europa var på ingen måde klar til at blive afskaffet, så det var dårlig timing. Men her stiftede vi for alvor bekendtskab med systematiseret og påtvunget fædrelandsforagt som et ideologisk masseødelæggelsesvåben. Her lærte ideologerne om hvordan enten selvhad eller overdreven skinger parodi på fædrelandskærlighed kammet over til chauvinisme/jingoisme kan splitte en nation ad eller sende dens frustrationer i hovedet på en anden nation. 

Kun 'frigjorte' mennesker kan gøre sådan noget.

• Der var en grund til at ethvert stykke rettroende kulturmarxist-yngel skulle lære at hade sine forældre i ungdomsoprørets glade, skingre og dybt narcissistiske dage.
• Der var en grund til at enhver rettroende feminist skulle lære at hade mænd og tage deres børn som gidsler i en selvretfærdig 'kønskamp'.
• Der var en grund til at babyboomerne smed alle traditioner, ritualer, skikke og enhver pli i lokummet – og glemte, hvad ordet betød.
• Der var en grund til, at de ikke længere kunne synge, kun skråle eller brumme.
• Der var en grund til, at deres børn blev svigtet og deres børnebørn blev til sociopaiske curlingmonstre.

Grunden var, at det ikke var noget, de lærte sig selv. Det var noget, de blev formet til, fordi de kulturbærende institutioner, familie, tradition og nation stod i vejen for oligarkernes store liberale projekt.

Det frigjorte menneske er simpelthen en svagpisser, men har ikke opdaget det! Og det er netop tricket. Det er hovedstrategien i det, der kaldes fabiansk socialisme: At mennesker gør det ved sig selv, så oligarkerne ikke behøver at gøre det. De behøver ikke længere som i totalitarismens 20. århundrede at sparke til os med støvler. De kan nøjes med at implantere visse tanker. De kender alle input for tankeimplantater. De er behavourister, propagandister, de ejer og behersker medierne, de er sociale ingeniører, de har tænketanke og institutter for sociale studier. Og skulle det ikke være nok, så kommer der en krig til en by nærved, og så holder alle ganske op med at tænke.

Når en frigjort smart-ass stiller sig op og fyrer den af med, 'at nationerne er roden til alt ondt' har han lige fået sin egen boomerang midt mellem øjnene. Da venstrefløjen for 40 år siden strøede om sig med skældsord som imperialist-lakaj, vidste de ikke, at udsagnet 40 år senere skulle ramme dem selv. I dag er det dem, der er imperialist-lakajerne! De gør Imperiets dobbelt-beskidte arbejde, de forråder den nation, som de egoistisk og snæversynet har frigjort sig fra, de klapper i deres små fedtede hænder over EU, NATO, Imperialisme. De lavede en Obama, hvor de lærte at elske krig, fordi den var chokoladefarvet og sexet, og fordi de dybt nede i deres velfærdsforstoppede hjerner godt ved, at de er kompromitterede, prøver de at kompensere med deres feel-good politiske korrekthed social-warrior økofascistiske pseudoreligion. Når Far EU siger, at vi ikke længere skal være en nation, så må det jo være rigtigt. Når Mor Hillary lige om lidt siger, at vi skal være med til at bombe resten af verden sønder og sammen, så må det jo også være rigtigt. 

Hvor gik det galt for dem? Det gjorde det, som Niels Skousen synger: Skuddet det var godt nok, der var bare ingen pil på buen. Da de frigjorte spankulerede rundt og slyngede om sig med paroler og skældsord, dengang, havde de intet at have det i. Man kunne til nød formilde omstændighederne med, at det Store Bedrag efter verdenskrigene ikke havde lagt sig og lå som en stor, tyk tåge omkring dem. For det gjorde den. Folk anede simpelthen ikke, hvad der havde ramt verden, forvirringen var maksimal, men der var masser af Coca Cola, cigaretter, rock'n'roll og Hollywood til at tage den let smertefulde følelse af uvirkelighed. Velfærden og småborgerligheden sneg sig ind sammen med kedsomheden. Nye krige rullede i det fjerne. Så kom marxisterne og tilbød en nyreligion kaldet for en videnskab, der så var en ideologi, og så havde de svaret på det hele. Meget få af dem læste i øvrigt Marx, men det var ikke nødvendigt, for der var altid en eller anden velmenende avantgardist, der tilbød tegneserieversionen. Hverken marxisten eller medløberen anede, hvordan der så ud i et socialistisk land og klæbede plakater op med massemorderne Lenin og Mao. De skulle have holdt sig til Ho Chi Minh, for han og general Sharp smed både franskmænd, amerikanere, kinesere og Pol Pot's røde khmerer ud og de endte også med at smide kommunisterne ud og helbrede landet – på trods af Monsanto og landminer..

Det var der, det gik galt for ideologi-abbonnenterne? De anede ikke, hvad det var for en giftig ideologi, de havde købt den dag, de drak sig i hegnet til gymnasiefesten med The Beatles i ørerne og røgen fra den første joint. Socialisme blev solgt som frigørende, og ingen fattede mistanke om, at den var designet som et dødbringende masseødelæggelsesvåben fyret af imod arbejdere i alle lande, så de kunne indrulleres i det 20. århundredes slavestat. 

De hjernevaskede

For babyboomerne kom det nationale til at stå for den småborgerlighed, som de kedede sig over. Vi må gøre op med det bestående, sagde de, men det meste af deres drivkraft var overhovedet ikke social indignation, det var en kombination af ren og skær kedsomhed og det, som Thomsen & Stjernfelt i deres pamflet Kritik af den negative opbyggelighedbeskriver som at trække offerrolle-kortet eller proklamere (hykle) solidaritet med såkaldte undertrykte, hvorved de ved et trylleslag altid fik ret.

De legede med attituder, de leflede for kliken, de købte sig identitet og social accept, de fik opmærksomhed og udstillede sig selv - alt det, de og deres afkom bruger Facebook til i dag.

De var simpelthen fremme på beatet dengang, hvis de poserede med revolutionære attituder, som de i øvrigt ikke mente noget med og ej heller vidste hvad indebar.

Der var ingen pil på buen, men de skød løs til højre og venstre. Højre var nem nok at ramme med luftpilene, tænkte de, og når der var en eller anden venstrefløjs-attitude, der ikke var helt rettroende, så brugte de alt deres krudt på den, så diverse fraktioner på fløjen aldrig kunne blive enige om noget. Oligarkerne grinede af dem, så tårerne trillede hele vejen hen til banken.

Det var en tid med kulturel del-og-hersk. Alle tegneserie-krigerne opdagede ikke i deres selvberuselse, at de blev taget i røven og blev til et stykke social-psykologisk design.

Og her har vi dem så og deres børn og børnebørn i dag.

De tre hjernevaskede generationer.

De grå

Deres børn er så langt, at de reelt ikke aner, hvad en nation er længere. Alle bånd til traditionerne synes at være skåret over. Der er bællet så meget Coca Cola, set så mange subversive Hollywoodfilm, hørt så meget anglo-americano-pop-rock, indført så meget anglo-slang i sproget, købt og forbrugt så meget billigt skidt (made in China det meste), surfet så mange anglo-americano sites og social networks og spist så mange burgere, at der ikke længere er en kerne af noget tilbage, der ikke er forurenet eller helt jævnet med jorden af amerikansk simulacrum.

Lad os foretage et stykke science fiction, altså at sætte nutidens trends under lup og fremskrive den i en nær fremtid.

Snart vil der ikke være nogen tilbage, der kan huske, at der var noget, der hed en nation. Stedet er beboet af folk, hvis forfædre boede et helt andet sted, og som også har glemt deres nation, deres kultur og deres traditioner.

• En ny leverpostej-race er begyndt at tage over.
• De er ikke engang en race, for de er alle racer i én pærevælling.De har ikke engang glemt deres kultur, for de har aldrig haft en.
• De har også glemt deres natur, for de er kunst-produkter.
• De ved ikke, at Verden har set anderledes ud, for de lever alle frigjorte i nuet.
• De ved ikke, hvor de kommer fra, og de er ikke på vej nogen steder hen.De er som børn, for de bliver aldrig voksne.
• De er hverken lykkelige eller ulykkelige, for de er bare smertestillede.
• De er hverken fastboende eller nomader, for de er socialt mobile og omstillingsparate.
• De er de frigjorte leverpostejs-mennesker.
• De er hverken hvide, gule, sorte eller røde, for de er bare grå.

Det er ikke blot et endeligt for nationerne men for al etnicitet - hvis det står til globalisterne. Hvis det anholdes, så trækkes racistkortet. Man er altså racist, hvis man tillader sig at mene, at der er noget smukt og stort ved de oprindelige ikke-udtværede, ikke 7/11-MacDonalds-Disney'ficerede kulturer, og at multikulturalisme er en ødelæggelse af det. Og pludselige går det op for én, at denne udtværing er den mest afskyelige form for racisme, der nogensinde har fundet sted: Ødelæggelse af al race, etnicitet, oprindelig kultur, traditionen og historie. De egentlige racister kalder deres kritikere for racister. Hmm, hvor er det, vi finder den samme på-hovedet-mekanisme? Nå jo, en zionist kalder altid folk for anti-semitter - hvilket skulle være en form for racisme - hvorefter de hader løs på deres semitiske naboer. Kunne der være et sammenfald her ...?

Det uhyggelige er, at dette ikke er science fiction, det er allerede en virkelighed i udstrakt grad.

Mekanismen med at vende den egentlige offerrelation på hovedet er standardprocedure for Imperiet og det imperiale tankesæt, som dets subjekter, dets undersåtter, dets ja-sigere besidder. Det er just derfor, at nationerne, det nationale, nationalismen beskyldes for at være overgriberne. De er ofrene. Mekanismen er satanisk. Mens ofrene, nationerne, er nede med nakken af overgreb, undertrykkelse og udslettelse, kan man lige så godt give dem skylden for hele miseren.

For at forstå det arkaiske og sataniske i denne virkelighedstransformerende handling, skal man kende til kabbalisme. Fra Den døende gud og Kabbalah har vi lært, at det er et kabbalistisk ritual, hvor synd bliver overført til offeret. Vi finder det indskrevet i bibelen som Oh, du Guds Lam, der bærer alverdens synd. Det sneg sig ind i solkulten, Det Nye Testamente, efter at det var udskrevet i Det Gamle Testamente i historien om Abraham og Isaac. Gud brød sig først ikke om menneskeofring, og senere brød han sig om det alligevel. Ritualmordet skal rense bødlen for al skyld ved i en magisk handling at overføre den til offeret. Man vidste det, man praktiserede det, så fik man lede ved det, og så krøb det ind ad bagdøren igen.


De afsporede

Ikke alle udsete ofre var lige villige. Der blev protesteret mod leverpostejs-revolutionen, udtværingen af nationerne. En stribe ny-nationale modbevægelser opstod som reaktion på det store kulturdestruktive projekt.

Hvad skal vi mene om protestanterne? Hvis skuddet var godt nok uden pil på buen for venstrefløjen, så var pilen god nok, men skuddet ramte ved siden af for det nye højre. Oligarkerne så reaktionen komme, hvilket de altid har gjort, så de gjorde det, de altid har gjort: infiltrerede og afsporede protestanterne, inden de fik fodfæste, hvorved protesten blev til en parodi på sig selv. Ligesom protestantismen i 1500-tallet, der blev værre end moderkirken.

I virkeligheden er protester ikke svære at afspore. Man skal blot afkode den indre dumhed, den blinde vinkel. Man skal læse, hvad det er, folk reagerer imod (reaktionær = barnagtig), og hvornår folk ophører med at tænke. Uballanceret emotionalitet er altid populismens og symbolpolitikkens bedste allierede. Derefter skal man med alle de midler, der er til rådighed, implantere de tanker, der fodrer den indre dumhed, den forudsete reaktion og dernæst trække i de rigtige håndtag og give de rigtige/forkerte billeder, som folk reagerer mod. 

Det nye højre i Europa reagerede mod at blive invaderet af folk fra muslimske lande. Ergo troede de, at det var Islam, der var problemet, og at det hele handlede om at hade muslimer. Truslen var reel nok, men de så aldrig den skjulte hånd, der allerede for 100 år siden havde proklameret den tredje verdenskrig som sammenstødet mellem civilisationerne (Clash of Civilisations), hvor både kristendom, jødedom og Islam skulle ødelægge sig selv for at bane vejen for en ny verdensorden. Så det nye højre faldt lige lukt i armene på zionismen og stillede sig til rådighed for denne politiske ideologi og dens udsøgte form for bagvendt anti-semitisme, der består i at hade alle arabisk talende (semitter) og alle muslimer = Israels naboer. Derved fik det nye højre aldrig øje på den egentlige fjende, globalisterne og deres zionist-hangarounds. 

Det nye højre blev deres mest entusiastiske goys. De blottede sig for latterliggørelse og dæmonisering. Et eksempel er Dansk Folkeparti. De så den ene vej, men opdagede ikke hvad der så på dem bagfra. De havde flere i princippet gode sager, som ingen andre havde nosser til at røre ved: EU og indvandring, men endte op som zionist-lakajer, fordi de lige siden deres forfader i Fremskridtspartiet, Glistrup, mente, at det nok var muhammedanerne, der var problemet. Åh nej, manden, en begavet jurist, der identificerede mange reelle problemer ved Staten, faldt i sin egen sump af en fælde. Træk en lige linje til en af de mest magtfulde DF'ere, Søren Espersen, og tag et tjek på hans zionist-forbindelser. 

Det samme med franske Front National. De havde mange af de relevante analyser, fx forlangte Marine le Pen en auditering (et uvildigt gennemsyn) af Banc de France i forhold til dens relationer og deponering af guld til Federal Reserve som, hvilket amerikanerne ikke ønskede at indrømme, at de har formøblet i mellemtiden. Guldet findes ikke længere - hokus pokus! Det samme med det tyske guld. Det samme med alle de godtroende post-allierede fra WW2, der mente, at USA var deres frelser. Hvad skete der så? Frankrig hærgedes af en bølge designer-terror-angreb med zionistiske fingeraftryk all f…… over! Højrefløjen røg totalt af sporet i deres analyser. Venstrefløjen løb med politisk-korrektheds-faklen. Løbet var kørt af sporet.

Resultat: Socialistregeringen har med vold skaffet sig et påskud til nedlukning af civile rettigheder i Frankrig og overgang til totalitær politistat med forbud mod at forholde sig kritisk til staten. 

Så er der britisk Brexit. Ikke en entydig højrefløjssag, men overvejende. Fænomenets store undladelse er at briterne ikke har adresseret det virkelige problem, der – omend EU er et klart/uklart korrupt projekt – er lokaliseret ikke i Bruxelles men i The City of London. Man kan udmærket tænke sig, at en britisk udmelding af EU er udtænkt og ønsket i The City. Det er bemærkelsesværdigt, at et af de udslagsgivende faktorer var rygtet om, at dronningen havde anbefalet en udmelding. Hvis den slags er i kongehusets interesse, kan man være sikker på, at det er i hele det britiske establishments interesse, og så er briterne endnu en gang blevet tørret i røven og blevet til det, man i de alternative meder kalder for kontrolleret opposition.

De uafprøvede

Venstrefløjen er korrupt og totalitær. Højrefløjen er naiv og uduelig. Hvis der skal ske noget nyt, må det komme fra et sted, der ikke er kompromitteret og udslidt af designerideologierne fra de forrige århundreder. Man kan ikke forvente nytænkning fra folk, der fuldt og fast tror på, at det ikke var deres ideologiske skrotbunke, der var noget galt med, men at problemet var, at ikke var nok skrot i bunken. Det gik galt, ergo må vi have noget mere af det, der gik galt, så vil alting blive godt! Hvis du påpeger overfor en hangover-socialist, en venstre-liberalist (der ikke har opdaget, at muren faldt i 90, og at designerideologien udåndede), at der ikke var et eneste socialistisk land, der fungerede, så vil vedkommende straks sige: Jamen det var jo fordi, det ikke var rigtig socialisme! Altså det, der er inde i hovedet på tåben er vedtaget som værende fuldendt, derfor må virkelighedens verden være ufuldendt. Hvis du påpeger overfor en højreliberalist at det monopolkapitalistiske samfund og dets antagelser om, at det ikke kan være på anden måde, at markedet er et stykke natur, så vil de bare overtrumfe deres udsalgs-ideologi til mere magt til de multinationale, mere magt til EU, flere penge ned i lommen på de ultrarige, mere privatisering af staten. Og i forbifarten nedlæggelse af Christiania og dermed al magt til rocker- og indvandrer-gangs til at pushe dope.

Folk med disse attituder kan man ikke engang sende til omskoling, for de er uden for pædagogisk rækkevidde. Først i det øjeblik, at de er modne til at indrømme, at det var det ideologisæt, de abonnerede på, der var stinkeren, ville der være håb for dem. Men alle, der har taget det spring ved, hvor svært det er. Det er tanker og ord, der er tænkt og sagt millioner af gange i et levet liv. Det er en investering, der har kostet, og hvis den erklæres forældet og værdiløs – ikke engang pantelåneren gider at overtage den – så falder folks verden sammen.

Det frygtelige er, at selv helt unge mennesker mellem 15-25 kan være helt forstokkede på et ubrugeligt verdensbillede, som de i deres identitets-søgen (søgen efter at blive noget andet end dem selv, fordi de ikke kan lide sig selv) har iført sig og med ungdommelig fanatisme forfægter. Økofascismen og Agenda 21 hyrer alle de mest idealistiske typer, og når de først er blevet hjernevaskede social justice warriors, er der intet, der adskiller dem fra FDJ (Freie Deutsche Jugend i Østtyskland) og Hitlerjugend. Eller alle de muslimske unge i Gülens koranskolehær eller Hizb ut Tahrir. Resten af ungdommen kan man ikke få til den slags og behøver det heller ikke, for de har travlt med at spejle deres ego i de sociale medier på en iPhone.

Når man allerede er fanget ind af Imperiet som ung enten som hjernevasket aktivist eller forbrugsskadet passivist, er det meget svært at slippe ud igen. De har som forbrugere overhalet både deres forældre og bedsteforældre indenom. MEDMINDRE der sker noget afgørende, der afstedkommer konstruktiv desillusionering. Og desillusionen skal virkelig afstedkommes, for medmindre man er forberedt og parat til at fatte, hvad det var, der ramte en i panden, så kan resultatet meget vel blive illusionering på et højere plan. Eksempelvis, hvis det lykkes de amerikanske neocons at komme med et større falsk flag og starte en verdenskrig, så de kan sige, at det var russerne, kineserne eller iranerne, der begyndte, så vil det kun være de, der i forvejen har forstået globalismens ondsindede teknikker, der vil reagere og forstå, hvad der skete. Og de vil straks blive rangeret ud på et sidespor i den velforberedte medie- og menings-storm, der vil blive sluppet løs, så erkendelsen bliver indkapslet.

De erfarne

Russerne og kineserne er nationalister. Det samme er iranerne. Hvorfor skulle de ikke være det? Deres nationale stolthed – forstå venligst dette ord på den ikke-stupide måde – er den drivkraft, der har forhindret dem i at blive løbet over ende mere end én gang. Alle tre kæmpenationer har oplevet, hvad det vil sige, og de ønsker det ikke en gang til.

• 147 millioner russere † 1917-90, myrdet af bolsjevikkerne/kommunisterne
• 100 millioner kinesere † 1966-69, myrdet af maoisterne
• 20 millioner iranere † 1919-21, udsultet af briterne

læg dertil:

• 50 millioner indere (meget konservativt og stærkt underdrevet) †1858-1947, myrdet af briterne – læg dertil Churchills bengalske folkemord i 1943
• 2millioner irere †1845-52, udplyndret og udsultet af briterne
• 2 millioner armenere †1915, myrdet af de jødiske, frankistiske frimurergrupper, der væltede det ottomanske rige
• 3 millioner filipinere †1899-1902, myrdet af amerikanerne
• 12 millioner tyske civile †1940-45, brandbombet af britiske og amerikanske fly
• 1.5 millioner tyske krigsfanger †1945, myrdet af amerikanerne i Eisenhowers fangelejre i Rhinlandet.
• 1.6 millioner vietnamesere †1955-75 – læg dertil laotere og cambodianere – myrdet af den amerikanske hær
• Hele den tasmanske befolkning †1826-29, myrdet af britiske kolonialister
• 2 millioner irakere †2003-, myrdet af den amerikanske hær + NATO

Ovenstående er blot ikke-fyldestgørende nedslag og tilfældigt udvalgte eksempler på DETSTORE FOLKEMORD udsprunget fra Imperiet. 

 

Hvorfor står der ikke 6 millioner jøder gasset i Auschwitz af nazisterne?

Og hvorfor står det ikke oven over alle de andre?

Fordi det ikke fandt sted, sådan som det er blevet fortalt. Her må vi henholde os til de officielle kilder, ikke bolsjevikkerne, der løj så vandet drev eller Hollywood, der lever af at fabrikere illusioner. Der er en nøje overensstemmelse mellem International Røde Kors, det Britiske Efterretningsvæsen og de nazistiske kilder beregnet på intern kommunikation, altså ikke propaganda, at de omkomne i arbejds- og krigsfangelejrene alt i alt – dvs for alleetniske gruppers vedkommende - var mindre end 300.000. Og Røde Kors har intetsteds angivet dødsårsagen som gasning, men som tyfus og kolera, de typiske krigssygedomme, forårsaget af de britiske tæppe- brandbombninger og i krigens sidste år bombninger af den tyske logistik, hvilket betød, at ingen forsyninger kom frem til lejrene. Det officielle tal skrevet i museet i Auschwitz er faldet støt fra det gammeltestamentlige6 millioner til nuværende 1.1 millioner, og det er konstanti frit fald. Derudover er skiltet fjernet fra det påståede gaskammer – der selvfølgelig ikke var et gaskammer, siden væggene ikke bærer spor af Cyclon-B, der i øvrigt var beregnet til aflusning/desinfektion af tøj, ikke aflivning af mennesker. Man bakker med andre ord ud af bagdøren uden at gøre reklame for det. Interessant men ikke usædvanligt.

Man kunne spørge, hvorfor tyskerne ikke hører til de erfarne? Det gør de ikke, fordi deres helt indlysende erfaring aldrig blev fuldført, den fik ikke lov til at finde sted. De blev fanget i en Versailles-traktat 2.0, hvor en verdenskrig og dens årsag endnu engang blev smurt af på dem. Som Churchill sagde og skrev: Dette er ikke en krig mod Nazityskland, dette er en krig mod hele det tyske folk. Tyskere i dag lider af et designer-skyldkompleks skabt af de allierede, bolsjevikkerneog deres zionist-venner. Alle de allieredes krigsforbrydelser er smurt af på tyskerne for anden gang, og alle tyskere er via deres skattebillet dømttil at betale for opretholdelsen af Staten Israel og dens indbyggere i endnu 100 år – med juridisk mulighed for forlængelse. Tyskland er en kæmpe malkemaskine for ågerkarlene og svindlerne, og tre generationer af tyskere er en stak forskræmte køer når det kommer til at se deres fortid i øjnene.

De uerfarne … ?

Der er en stor synkronicitet i luften. De dukker op overalt i verden,organisationer, sammenslutninger, bevægelser, initiativer, partier … der går i andreretningerend de, som Imperiet anser som hensigtsmæssige.

Altså i andreretningerend gentagelseraf fortidens underkastelser.

Hvor kommer de fra, og hvad er deres afsæt?Først og fremmest: er de overhovedet uerfarne?
Er de ikke de mest erfarne, når det kommet til stykket?Er det ikke os, der er de uerfarne, siden vi så internt-villige har understøttet Imperiet og ligesom tyskerne har underkastet os den præfabrikerede godnathistorie om krigen, de gode og de onde?

Som europæere burde vi ikke være uerfarne. Fra 30-årskrigene til WW2 burde vi have rigeligt med erfaringsmateriale. Men vibefinder vi os i et vakuum af iscenesat glemsel, hvor vi har svært ved at bruge vores erfaringer til noget. Den store løgn om det 20. århundrede sidder i sulet på os. Når ødelæggelsen af Europa nu igen-igen sætter ind som finans- og kulturterrorisme, så aner vi ikke, hvad vi skal mene om det. Som den franske præsident Hollande siger direkte og tilsyneladende uden skam: Vi skal bare vænne os til terrorisme! Han siger altså hvad oligarkiet tænker: at terrorisme er blevet et legalt politisk redskab. Hans regering har selv været med til at skabe den og profitere af dens effekter. Socialisterne bekender kulør, hvilket måtte ske før eller senere: som de altid voldelige og totalitære.

Frankrig er ikke tilfældig. Det var Frankrig, der stod i spidsen for overfaldet på Libyen. Det var Frankrig, der ønskede deres fortids storhed tilbage som dominerende imperialister i Mellemøsten og Afrika. Det var de franske overgreb i netop Maghreb og Afrika, der skabte indvandrerbølgerne til Frankrig på samme vis, som at England er oversvømmet med indvandrere fra deres tidligere koloniale overgreb. Det er Frankrig, der grotesk nok har sat sig på FN's såkaldte fredsbevarende aktiviteter. Her meldes der om det ene overgreb og den ene ignorering af overgreb efter den anden. De har skabt en fredsbevaringsindustri for dernæst aldrig at gribe ind. Og i Vestafrika har de bare erstattet deres kolonistyrker med FN-styrker, så de kan sige, at de ikke bedriver imperialisme længere, hvilket er en tyk løgn. 

Ydermere er det zionistiske establishment meget stærkt i Frankrig. Vi har før Hollande haft en zionistisk præsident, Sarkocy og hans infame spindoktor, Bernard Henri-Levy som hovedaktører i forbindelse med Libyen. Den franske-camaroonske satiriker Dieudonné startede sin karriere, da han efterforskede oprindelsen til slavehandlen i Camaroon og Afrika. Her opdagede han, at jødiske slavehandlere havde spillet en afgørende rolle. Da zionisterne ikke kunne lukke munden på ham ved at gendrive facts - de kan de som grundregel aldrig - så greb de til censur, karaktermord, nedlukning af ytringsfrihed. 

De udbyttede
I udkantsverden har de generelt fået nok. Der har til fulde erfaret, hvad det liberale projekt går ud på. Enten er de oprindelige riger blevet smadret, eller også har de fået en kunstig nation trukket ned over hovedet (Mellemøsten) med lige linier i ørkensandet, opsplitning af etniske grupper i flere minoritetsgrupper (kurderne), folkemord (Gongo, Rwanda), udplyndring (Libyen), borgerkrig (Ukraine), stammekrig (Afghanistan), finansielt kvælertag (Japan), embargo (Iran), terror (Tjetjenien), statskup (Chile, Argentina), farvede pseudorevolutioner (Egypten) eller andet snask fra den store CIA-håndbog over subvertering af nationerog samfund.

De tillader oven i købet at organisere sig derude i udkantsverden. Visse store landes præsidenter tillader sig endog at være dicideret næsvise overfor deres retmæssige herrer og mestre i den liberale verden og – ja det er dog den stiveste! – at sætte effektiv magtudøvelse bag deres næsvished. En ny form for nationalisme er ved at opstå: anti-imperial nationalisme, forfægtelse af den – skulle man mene – indlysende ret til at være et land, en nation, der ikke har forpligtet sig til at falde på knæ og kysse beskidte støvler, blot fordi det forlanges. Hvad er det dog for noget, nægter de skide nationer at afgå ved døden?!

Imperiet havde sin masterplan for slutspillet: Civilisationernes Sammenstød. Den kører sådan set for fuld damp, men europæerne kan ikke øjne skoven for bare træer, og har ikke for alvor forstået, at de er under angreb.

Udenfor Europa har de derimod været under indlysende og klart forståeligt angreb i længere tid, og de er i fuld færd med at omdefinere det iscenesatte civilistationssammenstød, den globale borgerkrig i den globale landsby til anti-imperial nationalisme versus unilateral globalisme.Det sidste lød nærmest som en selvmodsigelse, men et misfoster som dette fænomen er nødt til at have et misforstret navn. 

Salig er de uerfarent erfarne, thi de skal arve jorden.

_________________

Åh jo, glemte vi at fortælle, at Google nu har blokeret paradigmet.blogspot, så det ikke længere er tilgængeligt for russiske læsere. Altså fra at være den konstant tredjestørste målgruppe, er det nu ikke en målgruppe længere. Det skyldes, at populariteten sidste måned steg til 5-6000 russiske hits om måneden. Hokus-pokus, en algoritme.

Var vi i tvivl om, at datamafiaen arbejdede for Imperiet? Egentlig ikke. Spørgsmålet var blot, hvornår det blev aktuelt. Don't be evil ... i sig selv et mistænkelig slogan. Jamen hvorfor skulle de da være det? Medmindre de hele tiden har været det.