Viser opslag med etiketten uvidenhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uvidenhed. Vis alle opslag

tirsdag den 18. april 2017

So Dark the Con of Man


Associationer over temaet bedrag


af marco_hanuman, the blogger



Menneskets hang til selvbedrag. En uudtømmelig kilde til forundring. Blot at prøve at forstå det, er så omfattende, at det i sig selv synes uoverkommeligt. 





Man får øje på det i vilkårlig rækkefølge. Selvbedrag for menneskeheden er tilknyttet hangen til at bedrage for en lille, svært gennemskuelig, men magtfuld del af menneskeheden. Der hersker imidlertid et gensidigt parasitisk forhold mellem bedragerne og selvbedragerne. De kan ikke undvære hinanden. Når det lykkes bedragerne at bedrage, skyldes det, at der findes rigelige med selvbedragere at tage af. Så længe det lykkes selvbedragerne at bedrage sig selv eller lade sig bedrage, skyldes det, at der findes bedragere nok, der er villige til at ’hjælpe’ dem.



Der er tale om gammel skade og gensidig afhængighed.



Titlen kunne have været: Bedragets skjulte dialektik



Dialektik, baglæns, romersk definition: Dobbelt læresætning [dia lectio]

I familie med begreber som: dobbeltbundet, dobbelt tale, dobbeltmoral, tvetydighed, kløvet tunge, slangetunge, tosproglighed (dialekt).



Som man siger om substanser og ekstrakter indenfor lægevidenskab: Det, der kan kurere dig, kan også slå dig ihjel.



Gift, definition: For meget af noget eller for lidt af det samme.

Kunstig mangel er gift, kunstig overdosering det samme.



Dialektik, forlæns definition: Kunsten at forstå den universelle lov om gensidig opretholdelse via balance. Et konfuciansk/daoistisk koncept. Yin-Yang-Dao.

Der hersker uenighed om roden til ordet. Det kan være græsk dialegesthai, at føre en samtale eller dialegein, at skelne.



Døm ikke, thi …

Hvordan skal man skelne, hvis man ikke dømmer?



Hegel ville vende sig i sin grav over at blive taget til indtægt for hegeliansk dialektik. At reducere en af den vestlige filosofis mest ulæselige og dybe filosoffer til problem-reaktion-løsning er bekvemt for konspiranoikere, men ubekvemt for folk, der ønsker at forstå filosofi. For Hegel var det en metafysisk metode, og for ham faldt dialektik indenfor det filosofiske område ontologi. Det handlede om Væren, og er som sådan langt mere i familie med daoisme end med den afstumpede udlægning, som der høres rundt omkring som en klichée for tiden.



Misforståelsen eller afstumpningen startede med, at Marx-Engels-Lenin-Trotskij aldrig egentlig læste Hegel, men tog ham til indtægt – eller blev taget til indtægt – for deres designer-ideologi. Det viser sig, at Marx aldrig læste Hegel (han læste Feuerbach), og at Lenin-Trotskij aldrig læste Marx. Marxisme og historisk materialisme er én stor aflivning af metafysik. Hvis chefideologerne bag det russiske statskup og folkemord kaldet for revolutionen overhovedet læste Marx, så var det, som englænderne siger det, med cherry picking. Man tager kun de kirsebær, man kan lide, og resten spytter man ud.



So Dark the Con of Man



Bedrag kræver en kronisk tilstand af uvidenhed. For at vide noget om bedraget, for at blive vidende, er vi som bedragede og selvbedragede nødt til at tilegne os viden om, hvordan og hvorfor vi er blevet uvidende. Lyder det som en selvmodsigelse? Det tør svagt antydes! Hvordan kan den uvidende vide noget om sin uvidenhed? Står det ikke i kortene, at det ikke kan finde sted? Et såkaldt godt spørgsmål, der i spørgsmålets ånd næsten ikke kan besvares. Man skal næsten gå i kloster og blive zenbuddhist for at vride sin hjerne rundt om paradokset.





De sidste skal blive de første, og de første skal blive de sidste. Således står der skrevet. En herlig upræcis og antydende sætning, der er gået over i sætningernes verdenshistorie. Lad os bruge den i dagens anledning: De uvidende skal blive de vidende, og de vidende skal blive de uvidende. Det, efter eget udsagn, tænkende segment i dagens samfund er det mindst tænkende og mest uvidende af den simple grund, at de tror, de ved noget. De bedrager sig selv ved at bilde sig selv ind, at de – fordi de har en højere uddannelse (som undertegnede) med indbygget eksamenspapir og efterfølgende velbetalt stilling i samfundet - hermed er ufejlbarlige i deres vurderinger. De kan simpelthen ikke tage grueligt fejl. Hvilket de så gør BigTime.


Ankomsten af Nemesis blev endnu en gang overset.



Når vi endog i moden alder indser vores egen uvidenhed, er det sporenstregs retur til skolebænken. Denne gang uden fast pensum, skoleskema eller læseplan. Blot udstyret med en uendelig række af h-spørgsmål. Disse SKAL – i modsætning til første forsøg – besvares.



Med mindre de besvares tilfredsstillende, bliver vi hevet tilbage til skolebænken endnu en gang, og endnu en gang … Det eneste, der ikke er afskaffet i Livets Store Skole, er eksamen. I modsætning til Fake Skolen, kan der ikke snydes til eksamen. Til gengæld bliver vi ikke nakket på uret vis.



Så frygt ikke, som Mesteren skulle have sagt. Er du en kylling, eller hvad? Spørg løs, og forvent denne gang et svar.



Når vi opdager bedragerne bag forhænget, vil første reaktion altid være at rette pegefingeren den vej. Into the blame game. Det var dem, der gjorde det, med vilje. Men hvordan var det med Dr. Faust? Vores vestlige kultur er en faustisk kultur. Den gode doktor ønskede mere af livet, end livet umiddelbart tilbød, og påkaldte sig ankomsten af en herre med blegt ansigt. Det siges om denne personage, at han ikke kan gå ind i dit hus, uden at være inviteret. 





Who’s to blame for the game?

Game på engesk betyder både spil og bytte.

Spillet handler om jæger og bytte, og du er nu et stykke jaget vildt.



Løftet er essentielt i bedraget. Det hele starter med et løfte, som noget afgiver. Det fortsætter dernæst med, at du tror på løftet. Var det ikke det, jeg altid havde gået og drømt om? Er det ikke summen af alle mine længsler?



Længsel rimer på hængsel, rimer på døren til et fængsel.



Så ikke nok med, at vi overser selvbedraget som komponent i bedraget, vi overser også nemt, at bedrageren også bedrager sig selv. Hvordan, spørger du, ved han ikke alt, har han ikke planlagt det hele i en stor konspiration?



Bedragerens grundbedrag består i hans megalomani. At han besidder en selvskrevet ret til at bedrage andre. Han kalder det for den ædle løgn. Den tjener et højere formål, som kun han besidder den nedarvede evne til at erkende. Alle andre end ham og hans ligesindede er laverestående væsener, som enten skal behandles med formynderlig omsorg og tough love. Eller som dyr i hele spektret fra rotter, der skal udryddes til husdyr, der skal hegnes inde. De er enten skadedyr eller ressourcedyr. Det er et dobbelt selvbedrag, der består i egen overlegenhed og retten til at herske over andre.



Du kan argumentere imod dette ved at hævde, at psykopater ikke lider af selvbedrag. Jeg kan argumentere imod dit argument ved at hævde, at det er netop, hvad de gør, men at deres selvbedrag blot er kronisk og uhelbredeligt. Psykopatens eget argument vil være, at hans succes med at bedrage i sig selv beviser, at det ikke er et bedrag, og at han reelt er overlegen.



Darwinister er store beundrere af psykopater.

De svarer til deres definition af den stærkes ret.

Kunne det skyldes, at darwinismen er udviklet indenfor rammerne af en psykopatkultur?





Er bedragets kerne i virkeligheden traumatisk? Det ville i så fald forklare sammenkædningen af psykopati, magtudøvelse og bedrag. En psykopat er en person, der lider af en hjerneskade, der er opstået indenfor de første to leveår.



Det fører automatisk til det næste spørgsmål. Det farlige, det forbudte spørgsmål. Er det så ikke muligt at fabrikere en psykopat, og hvis så: finder det sted?



Hvis svaret er ja, så vil der være tale om en af de mest utilgivelige synder begået af mennesker overhovedet. Bevidst traumatisering af spædbørn – eller måske endog ufødte børn?! - med det formål at skabe monstre, der er syge nok i hovedet til at udøve hensynsløs magt, til at lyve, stjæle, svindle og myrde og til at skjule sig i fuld offentlighed, og ovenikøbet blive tiljublet for deres ugerninger. OG at være så fuldkommengjort i deres indbildskhed, deres selvbedrag, at de anser deres bedrag overfor andre som den herligste ting i Universet. En hjerneskade af kosmiske dimensioner.



Vi skal i så fald lede efter kulturer, hvor man traumatiserer spædbørn ved at udsætte dem for overgreb. Disse overgreb vil i så fald havde fundet sted i lige så lang tid, som perverteret magtudøvelse har eksisteret. Overgrebet skal være af fysisk karakter med neurologiske/hormonelle implikationer. Der vil være tale om overgreb af blodig og seksuel karakter. Overgrebet vil være omgærdet af ritualer og beskyttet af religion og/eller ideologi, og kulturen omkring overgrebet vil anse det for at være nødvendigt og sanktioneret af højere magter. Kulturen vil findes spredt over hele jordkloden, da resultatet kan ses alle steder, nogle steder mere end andre, til nogle tider mere end andre. Det er endvidere utænkeligt, at der ikke undervejs har været en særlig opmærksomhed overfor udøverne af denne – man fristes til at sige – sataniske praksis, og at folk ikke i historiens løb har identificeret problemet og taget deres forholdsregler.



At vi lever i Bedragets Tidsalder, får os til at glemme, at folk ikke har været lige bedragne til alle tider og på alle steder.



Mennesker vil bedrages.



Både sandt og falsk. Selvbedrag kan være nemmere end at se sandheden i øjnene. Sandheden er ikke velbehagelig. Noget meget uvelbehageligt ved sandheden er, at det meget vel kan vise sig, at du selv medvirkede til løgnen. Noget andet er selve omfanget af usandheden. Hvad nu, hvis den var altgennemtrængende, hvad nu hvis du havde bygget hele dit liv på en løgn? Hvad nu hvis vores civilisation bygger på en hob løgne? En så omfattende, paradigmatisk løgn vil være meget nem at afvise. En person, der fremfører det synspunkt, vil være meget nem at karakterisere som sindsforstyrret.



Man skal ikke tage illusionerne fra folk.



Hvem har opfundet et sådant nonsens-udsagn? Må vi formode, at opfinderen har haft en vis investeret interesse i illusioner? Taler vi om et udsagn plantet i folkemunde af Illusionisten selv? Hvad var det nu, han hed, manden med det blege ansigt?



Måske er dette et selvbedrag, men jeg nægter at tro på, at mennesker dybest set vil bedrages. Jeg anser udsagnet for at være i familie med reklameslogans som:



På en solskinsdag vil du ikke ønske at stå uden en Smart Cola i hånden.

(variation: På en regnvejrsdag … )

Smartphone Ultra. Du kan nu være wired 24/7 for halv pris.

Du kom ud ad døren uden dit SmartMens. Du fortrød det, da du gik ud ad døren efter jobsamtalen.

SmartSucker. Rengør dit gulv, mens du er væk. Nu også med filter til dyreekskrementer.

Før var mit liv et helvede. Hvordan jeg kunne leve uden Smart Abonnement, forstår jeg ikke i dag. Smart Abonnement, mit liv, dit liv!





Så, smartass-reklamemand, tag for dig af slogans, bare du husker at sætte et 5-cifret beløb ind på min konto. In memoriam Edward Bernays, Sigmund Freuds nevø, der beskrev propaganda i sin infamøse bog af samme navn. Blot endnu en forklaring blandt mange om, hvorfor bedraget er så omfattende. Bedrag er simpelthen en rigtig god businessmodel. Hvem vil ikke gerne være millionær?



Reklamen/propagandaen afgiver et løfte. Modtageren af løftet formodes efter grundig markedsanalyse via sin ufuldbyrdede livssituation at have et uforløst behov. Hvem har ikke det nu om stunder? Skulle behovet ikke have manifesteret sig endnu, kan det skabes. Måske, tænker du, har jeg et behov alligevel.



Reklamebranchen nægter, at den er i stand til at skabe kunstige behov. Den hævder, at den kun bedriver informationsvirksomhed, og at folk selv bestemmer, hvad de vil tro på og hvad de vil købe. Men hvis man læser Barnaise, the Godfather of PR, forholder det sig ikke sådan. Alligevel har reklamebranchen en pointe, men de fortæller ikke, at de trækker på et dybtliggende trauma og dermed uforløst behov hos deres målgrupper. Menneskers sorte hul af længsel kan manipuleres til hvad som helst. Det var det, som mr. Barnaise lærte dem. Sammen med Pavlov, Skinner og Joseph Göbbels, for det var ikke kun reklamebranchen, der tog ved lære. Den globaliserede mediebranche er som snydt ud af næsen som snotforkølet Barnaise-sovs. Hollywood er Barnaise-land. CIA er Barnaise’ified, og har nu overtaget store dele af nyhedsmedierne i USA/Vesten. Regeringsledere og toppolitikere i dag har en spindoktor = Bernays.



Mens vi taler om Göbbels, så var manden en ganske lærd historiker, der påtog sig rollen som propagandaminister. Han vidste, at verdenshistorien var skrevet af bedragere, og han vidste også, hvordan de havde båret sig ad.



Startskuddet til det store bedrag i det 20. århundrede fandt imidlertid ikke sted i Nazityskland. Det fandt sted i optakten og gennemførelsen af Den Russiske Revolution. Simultant med det store sociale eksperiment, modernismens slavestat, fandt der et gigantisk medieeksperiment sted. Det stod i setup’et: Nazityskland var nødt til at svare igen af samme skuffe. Hvis det amputerede og afstumpede begreb hegeliansk dialektik giver nogen mening, er det i et sådant setup.



Tese: Zaren væltes, og et nyt aggressivt Sovjet skabes. De nakker deres egen befolkning og satser på at nakke samtlige naboer, inkl. Europa. International-Socialismen, det store bedrag, skal globaliseres. Hvis du troede, at globalisme er noget nyt, tager du fejl. Den er over 100 år gammel. Det er international-socialisme 2.0. Hvis du troede, at monopolkapitalisme og socialisme er hinandens modsætninger, tager du også fejl. De er hinandens forudsætninger og skabt i samme ånd.



Antitese: Tyskland skulle nakkes i 1. Verdenskrig, simultant med revolutionen, omstyrtelsen af det Østrig-Ungarske kejserdømme, simultant med omstyrtelsen af det Ottomanske Rige, simultant med de iranske folkemord, simultant med kuppet af den amerikanske nationaløkonomi (Federal Reserve), Titanics forlis, USA's involvering i krige i Europa, skabelsen af medicinalindustrien, pervertering af diverse former for videnskab.



Syntese: Tyskland rejste sig igen efter krigen, og 2. Verdenskrig blev udrullet. Den britiske plan fuldbyrdes og deres imperiale konkurrenter ødelægger hinanden i den anden europæiske storkrig, der for alvor bliver til en verdenskrig, da halvdelen af den foregår i andre dele af det britisk-amerikanske imperium. Det USA-baserede global-oligarki kan nu syntetisere = kunstigt genskabe en verden og en virkelighed efter deres hoved. Dette var formålet med de to verdenskrige.



Bedraget var allerede omfattende. Nu blev det sat i system som aldrig før. Ligesom det er muligt at traumatisere spædbørn, er det muligt at traumatisere hele nationer (fødesteder) af folk. Efterkrigstiden blev ét kæmpestort PTSD. Et dybt traumatiseret og sønderskudt Europa kastede sig i armene på deres frelser, the United Bluff of America. Europa labbede Hollywood, Coca Cola og amerikanske cigaretter i sig. En dollarseddel blev et stykke forgudet papir. Uanset hvad Guds eget land fandt på, klappede folk i hænderne.



Det store bedrag fik et nyt navn: demokratiet. Allerede i 1939 fandt der møder sted i New York, hvor mødedeltagerne, en indspist gruppe af amerikanske oligarker, vidste, at krigen kom. De vidste det, for de havde selv sat den i gang, sammen med deres britiske kumpaner. De planlagde, hvordan de skulle omskrive historien efter krigen og danne en verden efter deres hoved. Det skulle ikke hedde Det Amerikanske Imperium, for det kunne ikke sælges til deres egen befolkning. Det skulle markedsføres på en smartere og mere spiselig måde. Det skulle hedde Det Store Korstog for Demokrati (ordet korstogblev udeladt efter nøjere overvejelse).



Da først voldsorgiet var sluppet løs i de to verdenskrige, var der ingen ende for volden. NATO var dannet, CIA var dannet, US-Deep-State var veletableret. Fjenden var skåret ud i pap: Sovjetunionen, og det til trods for, at den moderne slavestat, Sovjet, kun opretholdt sig selv via amerikanske subsidier – hvilket man ’glemte’ at fortælle befolkningen. Den Kolde Krig kørte som fortløbende teaterstykke, som en musical af Andrew Lloyd Webber på Broadway. De samme klapsalver faldt efter de samme sangnumre, opførelse efter opførelse, år efter år. Nye feterede stjerner feteredes for de samme glatnakkede præstationer, det var ét feteret fedt.





Den unge sweiziske historiker, Daniel Ganzer, blev for nylig inviteret til et TV-interview med den amerikanske ambassadør. Ambassadøren sad som forventeligt og skamroste den herlige amerikanske kultur, som hele verden jo elskede ... Ganzer tillod sig at præsentere ambassadøren for en knap så elskværdig liste med den indledende bemærkning:



Undskyld, men har USA ikke et (moralsk) problem i forhold til udøvelsen af vold?

  • I 1950 bombede USA Korea.
  • I 1953 omstyrtede USA og England Iran med deres efterretningsvæsener.
  • I 1954 omstyrtede USA regeringen i Guatemala.
  • I 1961 forsøgte USA at omstyrte Cuba vha Operation Svinebugten.
  • I 1964 startede USA Vietnamkrigen vha et falsk flag i Tonkinbugten.
  • Under Vietnamkrigen bombede USA Cambodia, der intet havde at gøre med Vietnam som sådan, da landet var neutralt.
  • I 1973 omstyrtede USA den chilenske regering.
  • I 1979 funderede USA og USA's radikale muslimer i Afghanistan for at lokke Sovjetunionen til deres ’Vietnam’.
  • I 1983 invaderede USA Grenada.
  • I 1980’erne støttede USA contra’erne i Nicaragua, en hær af børne- og kvindemordere, finansieret af penge, som var stjålet fra Iran.
  • I 1980’erne støttede USA Saddam Hussein for at starte en krig mod Iran.
  • I 1986 bombede USA Libyen.
  • I 1989 invaderede USA Panama.
  • I 1991 invaderede USA Irak med Operation Dessert Storm.
  • I 1993 bombede USA Sudan.
  • I 1995 bombede USA og NATO Bosnien.
  • I 1999 bombede USA Kosovo/Serbien.
  • I 2001 hændte 9/11, hvorefter USA bombede Afghanistan.
  • I 2003 sønderbombede USA Irak.
  • I 2011 bombede USA Libyen for anden gang.
  • I 2012 begyndte USA-funderede terrorister at vise sig i Syrien.
  • I 2014 iscenesatte USA et fascistisk statskup i Ukraine.



Dette er kun hi-lights, for listen omfatter over 100 hændelser siden 1945, hvor USA har foretaget overgreb på lande et sted i verden. Hvis listen skulle omfatte overgreb i Asien før 1945, ville den være meget længere. Hvis den også skulle omfatte USA’s bedre halvdel og rollemodel, Det Britiske Imperium, ville listen være næsten uendelig, da kun 22 lande i hele verden er gået fri for Imperiets overgreb! Og her har vi ikke engang nævnt hovedforbrydelsen: Englands iscenesættelse af 2 verdenskrige, med USA’s medvirken.



Her er det så, man spørger sig selv: Har dette Dobbelt-Imperium eller Imperiet version 1 og 2 muligvis … vi spørger forsigtigt: muligvis haft et vist behov for at dække over sine ugerninger via iscenesat bedrag? Hvad tænker du her?



Bedraget har med andre ord også at gøre med retfærdiggørelse af krig.



Så mørkt er menneskets selvbedrag.
So Dark the Con of Man.

tirsdag den 11. marts 2014

Dumhedens mange ansigter


af morton_h, the blogger

Hvorfor er folk så dumme i dag?
Hvor kommer al den dumhed fra?
Er dumhed det modsatte af intelligens?
Er der altid tale om dumhed, eller er der noget andet på færde?

Dumhed er blevet en epidemi. Dumhed er overalt. Du kan ikke gå udenfor en dør uden at møde dumhed. Hvis du virkelig vil opleve dumhed, så skal du tænde for et TV-apparat. Her vil du opleve dumhed sat i system.rn

Dumhed vælter ud af munden på folk, når alvorlige emner berøres. Beslutningstagere synes at være dopet med dumhed. Medier er fyldt til randen med dumhed.

Definér dumhed
Hvad er egentlig dumhed?
Først og fremmest kan det ikke siges ofte og stærkt nok: hvis en person blankt indrømmer sin uvidenhed og formulerer et spørgsmål ud fra denne erkendelse, er vedkommende allerede milevidt fra at placere sig som dum og har allerede taget et afgørende skridt bort fra dumheden.

Der findes konstruktiv dumhed. Den er akut og er dynamisk. Vi begår alle dumheder grundet i uvidenhed, for vi kan ikke erfare på forhånd. Akut dumhed er en potentiel velsignelse. Det springende punkt er, om vi tager ved lære eller bliver ved med at jokke rundt i den. Rædslen for at begå dumheder er for så vidt lige så malplaceret som angsten for at indrømme allerede begåede dumheder.

Ikke-konstruktiv dumhed - og det er den, vi taler om her - er kombinationen af uerkendt uvidenhed og en særlig højrøstet, ofte arrogant form for påståelighed. Den er kronisk og statisk. Det dummeste, man kan gøre i hele verden, er at udnævne sin manglende viden til at være fuldt kvalificeret til at udtale sig om hvilket som helst emne. En af tidens mest almindelige former for dumhed er, at så mange slipper af sted med reelt at blamere sig uden at blive konfronteret med deres vrøvl og påståelighed. 

Denne form for dumhed findes man ofte hos veluddannede mennesker, der er intelligente nok til at tage en uddannelse, men som af forskellige årsager ikke er kommet på sporet af utilstrækkeligheden af deres reelle viden om verden, men som mener, at deres grad af uddannelse i sig selv er tilstrækkelig.

Dumhed og religion
Der er en underlig religiøs aura omkring dumhed. Hvis man var ude af stand til at udføre egentlig tænkning, kunne man i førhen som regel slippe af sted med at henvise til en eller anden hellig bog. Man skulle blot copy-paste et par kerne-udsagn og lægge ansigtet i de rette folder. I dag kan man slippe af sted med at citere et fjernsynsprogram og en såkaldt ekspertudtalelse, som om disse besad en form for ophøjet hellighed - og i øvrigt bruge de samme ansigtsfolder. Dumhed er nu som dengang helt legitim, og man behøver aldrig at forholde sig til den, ligesom man aldrig behøver at forholde sig til det, der serveres i form af præfabrikeret plastikviden. Tro har erstattet viden igen, vi synes at være hastigt på vej ind i en ny mørk tid, en ny åndelig middelalder.

Forskellen på den oprindelige middelalder i Europa, det mørke, der havde sænket sig over kontinentet vha. kirkens monopol på viden og storstilede røveri og underkuelse af netop dén viden, der altid havde tilhørt folk, men som kronen og kirken nu havde gemt af vejen og forbudt ved lov - og den middelalder, vi ser ankomme i dag er, at også de veluddannede, de såkaldt vidende, er ramt af den. I middelalderen var der ingen veluddannede udenfor adelen og gejstligheden, for viden var deres magt, og folks uvidenhed var befæstningen af denne magt. Nutidens religiøse-politiske-ideologiske-videnskabelige dumhed er meget værre end fortidens, fordi den udgiver sig for at være rationel.

Splittelsens dumhed
I dag er et af dumhedens mange ansigter, at viden er ekstremt og uhensigtsmæssigt specialiseret og fragmenteret. Akademia er forvirret på et højere plan. Man spørger sig ind imellem som tænkende menneske, om det mon i virkeligheden er hensigten? Der er så meget viden, at det burde være muligt at løse alle menneskehedens problemer ved, at de klogeste hoveder stak disse hoveder sammen og samlede det store puslespil. Men der har bygget sig enorme afhængighedsindustrier og magtstrukturer op omkring netop: uvidenhed, uduelighed, sygdom, konflikt og magtesløshed. Det er 'stupidity by design'.

Nogle af de dummeste diskussioner, man kan føre i dag, er med højtuddannede mennesker, der er så sikre i troen på deres egen videns-fuldkommenhed, at de ikke opdager deres døde vinkler, hvori både løgn og latin stortrives.

Et af instrumenterne for fordummelse af intelligentsiaen i et nutidigt samfund er politisk korrekthed. Det er beskrevet detaljeret og historisk andetsteds som en raffineret form for organiseret intellektuel dumhed baseret på skyld, skam og social kontrol under dække af videnskabelighed og høj moral.

Frygtens dumhed
En overset komponent i dumhed er frygt og dens stærke motivation. Folk holder hellere sig selv hen i selvvalgt dumhed end at være nødt til at tage stilling til særdeles ubehagelige videnskomplekser. Vi er blevet angste for egentlig tænkning, så vi bruger hellere en masse energi på at uddrage os tænkning end at gøre det stykke hjemmearbejde, som det kræver.

Resultatet af egentlig tænkning skræmmer os mere end noget andet.
  • For sæt nu - og vores underbevidsthed er klar over, at det et netop sådan, der forholder sig - sæt nu, at den postulerede viden, der er hældt i hovedet på os, så længe vi husker, ikke holder vand?
  • Sæt nu, at samme postulerede viden har haft et andet formål end at gøre os vidende?
  • Sæt nu, at nogen har løjet for os i stor stil, systematisk, indædt, uafladeligt?
  • Sæt nu, at det, vi mener at vide, og som vi har valgt at tro på i så høj grad, at vi kalder det viden, ikke er sandt?
  • Sæt nu, at vi ikke længere kan stole på dem, der har sagt, at de passer på os og hævder, at de har den oprigtigste interesse i vores velbefindende?
  • Sæt nu, at vi og vore forældre og deres forældre har arbejdet hele deres liv, betalt halvdelen af alt, hvad de tjente og er gået i graven ud fra et formål, der nu viser sig aldrig at have været i deres interesse?
  • Sæt nu, at alle de store krige i det 20. århundrede viser sig at have været totalt formålsløse set ud fra nationernes og folkenes interesse med derimod i højeste interesse hos en udspekuleret elite, som løj, før de forførte folk til krigen, som løj, mens de dirigerede krigen, og som løj, da det skrev krigens historie bagefter?
  • Og sæt nu, at de er i fuld gang med det i dette øjeblik, fordi vi og vore forfædre aldrig så, hvad det var, der skete og aldrig identificerede denne ... lad os bare bruge ordet: ondskab, og dermed uden at vide det har givet dem lov til det?
  • Sæt nu, at vi selv er medskyldige på grund af vores ... dumhed?!
  • Og sæt nu, at denne dumhed er en del af regnestykket uden hvilken, verden aldrig havde kunnet tage kursen mod afgrunden?
Sæt nu. Jeg ser tre kinesiske aber for mig. Det er bedre ikke at vide. Ikke se, ikke høre, ikke tale. Ignorance is bliss. Middelmådighed er sikkerhedszonen - så længe den holder. Det giver begrebet dumhed en anden drejning. Det er ikke noget, vi lider af. Det er noget, vi har valgt. Dummere er vi heller ikke. Eller rettere: SÅ dumme er vi altså!

Den feje dumhed
Er dumhed i så fald undskyldelig? Well. Vi er uden tvivl opdraget og uddannet til at være dumme. Skolesystemerne pumper folk fulde af bly! Dette giftige tungmetal uddriver til sidst enhver form for nysgerrighed og sund spørgelyst fra skoledrengen og -pigen til en grad, så de som voksne mennesker til sidst vil flygte over hals og hoved, hver gang egentlig viden ankommer. 


Men viden bliver hermed også et moralsk anliggende. Hvis man som en kujon vælger at flygte fra viden, så pådrager man sig et ansvar. Man ved, at der er noget, man burde vide, men vælger at frasige sig sit ansvar for at vide. Eller er det blot åndelig dovenskab? Måske, men fejheden er langt mere bekymrende. Når man vælger at stikke halen imellem benene, har man allerede under- og ubevidst og uerkendt en viden om, at der er noget, man stikker af fra. Man vælger at lukke øjnene, man tilsidesætter den indre stemme kaldet samvittigheden, der taler til én.

Det minder om en leg, vi legede som børn. Vi snurrede en flaske for at vælge en person, der 'var den', hvorefter alle styrtede afsted for ikke at 'blive den'. Det kunne være med eller uden bold, men blev vi ramt af bolden, blev vi NØDT til at forholde os til det. Først da ...

Vi løber som små børn i alle retninger for ikke at blive ramt af bolden. Når vi først vednoget, kan vi ikke undslå os at gøre noget ved det. Det synes at være spillets regel, så vi søger for næsten alt i verden ikke at få noget at vide, for så bliver vi jo nødt til at gøre noget.

Dumhed sat i system
Dumhed er systemisk og institutionaliseret. Når karakteren Zypher vælger at blive genindsat i The Matrix og, som hans navn siger det, at blive et zypher / et ciffer / et tal igen, så vælger han dumhedens velsignelse, 'I want to remember nothing, NOTHING!' Af dumhed er du kommet, til dumhed skal du blive, og af dumhed skal du igen opstå.

9/11 er nok det grelleste eksempel på, at folk for alt i verden ikke ønskede at vide, hvad der foregik. Mange, rigtig mange mennesker i dag har fornemmet, at der var noget, der var rivende galt. Men hvis man taler med dem og bringer substans på banen, så ser de helt forkerte ud i hovedet. Nogle af dem siger endog direkte, at de godt ved, at der var noget dér, men at de helst ikke vil tale om det. Hvis de først begynder at tale om det, bliver dette 'noget' bare til virkelighed, og så bliver de nødt til at forlade den skrøbelige tryghed, der ligger i det store kollektive laden-som-om.

Dumhedens korruption
Når du først har bygget sit liv på valgt dumhed, fanger bordet. Du har investeret sin interesse i dumhed, du har ladet sig korrumpere af dumhed. Du har valgt dumhedens vej på et tidspunkt af dit liv. Måske har andre valgt det meste for dig, men stadigvæk: du har ikke fravalgt andres valg.

Du har set valget som værende til din fordel. Du har valgt det, for at tækkes andre. Du havde en dårlig smag i munden, men du turde ikke stille dig udenfor visse personers selskab, som på et tidspunkt i dit liv gav dig identitet. Altså 'identitet' i betydningen 'at være ligesom'. Ikke 'at være i sig selv'. Du blev identisk med. Du opgav at være den, du var eller kunne blive for at efterligne.

Og så valgte du dumheden, og nu klæber den til dig. Du er kompromitteret af dumhed. Dumheden har sin egen inerti. Du er blevet misbruger af dumhed. Du søger endog at dulme din egen dårlige samvittighed og smag i munden ved at overtale andre til at følge den samme dumhed.

Dumhedsindustrien
Dumhedens værste egenskab er, at den bebor kollektivet. Vi er ALTID dummere i flok, end vi er som individer. Og når vi opfører os som dumme får i en flok, kan vi være sikre på aktivitet fra to sider: ulven udenfor flokken og hyrden og hans hund, der siger, at han passer på os. Gør han så det?

Ja, hvis det er i hans interesse at sørge for sin faste forsyning af lammesteg og uldsokker. Vi er i dag i den groteske og for mange mennesker ubegribelige situation, at hyrden har to flokke, som han fodrer og passer: fårene OG ulvene. Ulven er en del af styresystemet uden hvilken fårene ikke siger mæh på den rigtige måde og løber i den rigtige retning.

Viden bliver af hyrderne regnet for det farligste i hele verden. Viden kan true deres hele eksistens, og derfor er en udbredt og omfattende grad af dumhed et must for dem. Og derfor er en af de største industrier på planeten den, der massefabrikerer dumhed. Det er ikke blot én industri, det er et helt mega-kartel af industrier, der, mens de producerer alt muligt andet, som vi har gjort os afhængige af, producerer dumhed som sidegevinst. Der er et stort marked for dumhed, da den har så mange ansigter.

Lige nu arbejder dumhedsindustrien fx. på at skabe bagtæppe, grobund og snotforvirret folkeligt incitament for endnu en verdenskrig. Den kunne starte i Ukraine. Det ville i så fald være 'the dumhed to end all dumheder...'. Her vil det så vise sig, at hyrderne, som mener sig selv beyond dumhed, selv er forgiftet med dette stads, og at den største dumhed, før krigen brød løs, var, at vi stolede på dem, der var sat til / havde sat sig til at lede os. Vi troede, dumme som vi jo var, at de vidste, hvad de gjorde. Men de anede ikke en hujende fis!


Dumhed på et højere plan
Det samme galt alle de hårdtarbejdende og ivrige videnskabsfolk, der har leveret teknologien. De vidste en masse om, hvordan den skulle udvikles, men intet, absolut INTET om, hvad deres arbejdsgivere havde tænkt sig at bruge den til. Niels Bohr opdagede det og skrev harmdirrende sit berømte brev til FN. Einstein vidste det. De nazistiske videnskabsmænd, der lod sig eksportere til USA og Argentina lige efter WW2 vidste det. Men hvad 99.9999% af menneskeheden ikke vidste var, at nazisterne og japanerne allerede havde atomvåben før krigen og brugte dem under krigen. En lige så stor %-del ved i dag heller ikke, at USA, Israel og NATO flittigt bruger atomvåben nærmest hver dag. Fellujah-provinsen i Irak flyder med afberiget uran fra såkaldte 'strategiske' atomvåben. Folk dør som fluer af kræft og føder sjove børn. Den libyske ørken ligeså. For nylig fyrede israelerne én af udenfor Damaskus.

Hele kapitlet om Syrien flød over med iscenesat dumhed i Vesten medier. Men midt i al den overvældende flodbølge af dumhed, eller skulle man sige fordummelse, lykkes det alligevel mange mennesker at få færden af, at noget meget dumt er på færde. Vi må ikke glemme, at de var de amerikanske og britiske borgere, der sagde nej til en åbenlys krig mod Syrien (den var allerede i gang ikke-åbenlyst). De så det, og de løftede røsten.

Men så var der allerede et nyt stunt klar til udrulning: Ukraine. Hvor det i Syrien var købte og betalte islamiske fascister, der skabte kaos, er det i Ukraine købte og betalte nazistiske fascister, der i dag skaber kaos.

Der foregår altid en krig på to fronter: hjemmefronten og udefronten. Hvis ikke hjemmefronten kan vindes, kan udefronten ikke finde sted. Og masseødelæggelsesvåbnet rettet 24/7 mod egne borgere er altid: DUMHED! Skulle dumhedens morfologi beskrives fyldestgørende ville de blive til DUMHEDENS ENCYKLOPÆDI. 


_______________________

Jamen, findes der ikke kloge mennesker i denne verden? Selvfølgelig gør der det. Vi er alle potentielt kloge. Det er bare sådan, at vort højere selv og de ægte kloge mennesker har den egenskab tilfælles, at de ikke skriger i megafoner. Deres stemme er nem at overdøve. Snedighed og smarthed er én ting, klogskab er en anden. Klogskab er utænkelig uden moralsk integritet. Snedighed har det ofte bedst uden.
  • Virkelig kloge mennesker holder sig som regel ude af politik vel vidende, at de ville komme selskab med alle de dumme, skrighalsene og de magtliderlige. Magtens korridorer har den egenskab, at de tiltrækker folk, der enten allerede er korrupte eller som let lader sig korrumpere. Gandhi og Luther-King er de ekstremt sjældne undtagelser, som af samme grund stikker voldsomt ud. De blev begge myrdet for det.
  • Virkelig kloge mennesker findes selvfølgelig i akademia, men ofte vælger de denne verden fra før eller senere, da de har set, hvordan dumheden på højeste niveau trives her og i sidste ende ville forhindre dem i at tænke en ærlig tanke.
  • Virkelig kloge mennesker har fandtes i de religiøse samfund, men ofte har de sat sig udenfor i erkendelsen af det tveæggede sværd, som religion altid har været. Religionens potentiale til fordummelse er så uovertruffen, at modellen med succes er kopieret til de videnskabelige og politiske ideologier.
Visdom opererer på andre præmisser end dumhed. Visdom kan ikke gennemtrumfes. Den er, ligesom det er blevet sagt om kærligheden: Den er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ... Dumhed, grovhed, pral og indbildskhed er derimod uadskillelige.