Kulturforbandelsen

af marco_hanuman, the blogger

Opfølgning på Magi og Den Anden Verden

 

Den kollektive fortryllelse, forbandelse, forhekselse - eller med vor tids udtryk - massehypnose og massepsykose - hviler som en tung sky. Den gennemsyrer hele civilisationen. Den er PARADIGMET for vores tidsalder. Den er undersøgelsesfeltet for de 10.000 siders blogposter, som er paradigmet.blogspot.dk. Vi har primært undersøgt og analyseret strukturen af paradigmet. Men vi har også antydet ud fra analysen, hvor der opstår revner i strukturen, og hvor der danner sig noget, der peger fremad i en anden retning. En æra er slut, og det er nu muligt at få øje på noget andet. Skyen er ved at lette, og der ses huller af blå himmel. 

Det siges i de gamle skrifter, bl.a. hos kirkefædrene, at ethvert forsøg på at bryde et dæmonisk kraftfelt ved egen kraft er dømt til at mislykkes. Der skal hjælp fra højere magt end det. Kald det Gud, kald det Universets Skabende Kraft, kald det whatever. Selv den hvidskurede udgave af sortemagikerne vidste det, og i deres grimoires kan man læse, at de for en sikkerheds skyld påkaldte Gud, når de åbnede for dørene til den anden verden. Altså, mens troldmandens lærlinger er i færd med at lege med fars gear, når han er væk, mumler de besværgelser i skægget om, at far godt må komme og redde dem, hvis det går galt! Og hvor gammel er man så?

Der kommer til at ske et opbrud af paradigmet, og det er i fuld gang. Det kommer til at spille sig meget forskelligt ud afhængig af kulturen. Det er beskrevet i gamle skrifter indenfor verdensreligionerne, og folk vil være gearet til et paradigmeskift i forhold til deres troskultur. Dette er meget svært at forstå for folk, der er ateister eller for folk, der er hoppet på den vogn med, at AL religion er af det onde og som på denne måde har smidt den primære kilde til forståelse af mennesket ud med badevandet, da de ikke kan sortere viden fra propaganda. De tror - nøjagtig som magikerne i øvrigt - at de kan gøre det ved egen kraft. Det er newage-filosofien: du er selv Gud, du skaber selv din egen virkelighed, alt er relativt og du kan relativisere dig til kontrol over din egen cirkel. Hvor ensomt er det ikke?

Paradigmeskiftet og kulturgodset
Igen: Folk vil være gearet til et paradigmeskift i forhold til deres troskultur, og jeg skal senere forklare hvorfor. Så hvem sidder med fordelene og ulemperne her?

De værst gearede til paradigmeskiftet er amerikanerne og canadierne. De er enten ateister eller revivalister, altså hele den poppede og forlorne udgave af kristendommen, man finder i bibelbæltet. De vil falde lige lukt i globalistfælden.

Hele Sydamerika står en anelse bedre på grund af den katolske helhedskultur. Det er bestemt ikke optimalt, men katolicismen har, uanset hvad man kan mene om den politisering og den korruption, som dens administration indebærer, stadig bevaret skrifter og traditioner, der er i stand til at levere et ståsted for et paradigmeskift. Sagt på en anden måde: skiftet er faktisk beskrevet. Hvis man dertil lægger en underliggende strøm af overleveret folkelig tro fra fx mayakulturen om 'en ny sol', et kosmisk skift, der influerer menneskehedens bevidsthed, så har sydamerikanerne bedre odds for at foretage et skift. 

De østlige kulturer, den indiske og den kinesiske og omegn, er derimod langt bedre gearet til et skift. I deres skrifter står det tydeligt, at disse skift har fundet sted og vil finde sted igen. Forvent derfor initiativer herfra. Vi ser dem allerede realiseret. På det økonomisk-sociale plan og det tilhørende politiske finder det sted i regi af Shanghai Organisation Corporation og den nye Silkerute. I samarbejde med Rusland og andre 3. Verdensslande som BRICS. Læg dertil en hel stribe tværgående tiltag om internationalt samarbejde. Men også videnskabeligt og spirituelt er der gang i et skift. Derom senere. 

Europa står generelt svagt og i bedste fald splittet. Det er næsten samme billede som USA/Canada, da sækulariseringen er omfattende og næsten endnu mere udtalt og dertil intellektualiseret i form af kulturmarxisme, ateisme, materialisme og relativisme. Politisk korrekthed som meningsstyranni har stort tag om sjæle i Europa, og de religiøse traditioner som protestantisme er blot en form for sækulariseret religion. De oprindelige protestanter i Luthers generation var meget belæste indenfor de ældste skrifter, men i de seneste 200 år er denne tradition for læsning fuldstændig gået tabt. Hele det protestantiske ævl er fuldstændig uegnet til at assistere med et paradigmeskift. 

Den islamiske verden er meget splittet. Det skyldes den 150 år gamle og ongoing korruption af Islam, som Det Britiske Imperium satte i værk for at smadre det Ottomanske Rige og tiltvinge sig adgang til dominans i dets sfære. Briternes redskab var religions-korruption, og resultatet var wahabisme med centrum i Saudiarabien. Med deres nærmest ubegrænsede finansielle midler - og læg dertil ondsindede vilje til at agere som redskab for neo-imperialisme og terrorisme - har de interveneret Islam worldwide! I størstedelen af islamiske samfund i både den islamiske verden og i Vesten, har de købt og betalt for en gradvis korrumpering af klassisk Islam, via moske-byggerier, via eksport af imamer, via koranskoler finansieret af deres oliepenge. Man kan mene, hvad man vil om Islam som sådan og fra sin begyndelse, dens krigeriske og ekspansive modus operandi, men den nuværende og gængse version er værre end nogensinde grundet britisk imperial korruption. Islam er i dag stivnet og i hænderne på wahabismen og er endt som et redskab for Clash of Civilisations. Islam er så impotent, at den ikke engang evner at sige konsekvent fra overfor ultra-wahabistiske terrorhorder som ISIS, der er så udtalt, så in-your-face uforenlige med samtlige principper indenfor klassisk Islam.

Hej-hej! Vi siger tak for alle de penge, vi har tjent, fordi I sagde ja til vores penge.

Den ortodoks-kristne verden er muligvis den sfære i vores egen nærhed, der er bedst gearet til at foretage et skift. Det være sagt i erkendelsen af delingen af Europa i Øst og Vest, der stammer helt tilbage til det tidlige Romerrige og som førte til delingen af Enhedskirken (katolsk = enhed, én hellig almindelig kirke, som der står i trosbekendelsen '... et in unam, sanctam, catholicam et apostolicam Ecclesiam'). Den gamle, den oprindelige tradition gik mod Øst, den nyere, politiserede, ny-imperiale konstruktion gik mod Vest, og det latinske Credo citeret i parantesen blev reelt noget vrøvl, al den stund at unam-sanctam = enheden blev skåret midt over, og katolikkerne nu sad med den rådne abe. Det østromerske rige varede ved helt frem til 1400-tallet, og de skrifter, der befandt sig i Konstantinopel, blev enten opslugt af osmannerne eller transporteret til ... Rusland! Et godt bud er, at de i dag befinder sig i de russiske statsarkiver, der er ligeså omfattende som Vatikanbiblioteket. 

Hvad har det gøre med ...?
Nogle vil måske spørge, hvad paradigmeskift har med religion at gøre? Det har det, fordi skiftet bevæger sig væk fra materialismen og frem mod en opsamling af det, der gik tabt i mellemtiden. Skiftet er udsat i 100 år. Det burde have fundet sted omkring starten af forrige århundrede, men på grund af en serie voldsomme – og også mindre voldsomme, men ikke mindre afgørende hændelser, blev det uorganisk afbrudt. 

Skismaet mellem religion og videnskab og dannelsen af paradigmet fandt sted for omkring 250 år siden i Oplysningstiden. Korruptionen af religionen via dens institutioner startede for lang tid siden. De fleste, der forholder sig kritisk til dette, begår ofte den fejl, at de ikke skelner og differentierer. Måske fordi de ikke er indforståede, har afskrevet religion som reaktion, er alitterære indenfor religiøse skrifter eller bekender sig til ideologier, der fungerer som religionserstatning – og i næsten alle tilfælde en yderst næringsfattig erstatning blot med masser af kalorier. Så de misser helt den pointe, at religionerne eller deres fravalg har formet vores evne til at forstå os selv og Kosmos og alt derimellem. 

En inkarneret ateist vil ikke kunne medvirke til et paradigmeskift, da ateisme er for identisk med fundamentalistisk materialisme. En verdsligjort kulturkristen er ikke meget bedre stillet, for de fleste er dybt forsunkne i forbrugerismen. Folk der daglig ser fjernsyn og danner deres verdensbillede herefter, er totalt på Herrens Mark. 

I virkeligheden handler det ikke om religion. Men paradigmet befinder sig i et begrebsområde, som er strandet hos teologien. Begrebsligheden er så at sige blevet dumpet der, fordi ingen andre turde have med det at gøre. Det blev fordrevet fra videnskaberne, for fysikken ser Universet som en maskine, et klokkeværk med tandhjul, en tidsindstillet bombe, en dampmaskine. Lægevidenskaben ser mennesket, som kødmaskiner, eller som medicinalindustrien: kunder i butikken. Samfunds- og socialvidenskaberne og politik ser mennesket som samlinger af individer, der kan formes og bearbejdes og styres i retninger, der er hensigtsmæssige. Økonomisk videnskab har parkeret mennesket bag tal og algoritmer og ser folk som gældsslaver i den store pengemaskine. Ingen af dem har et bud på et skift, for de er alle identiske med det iboende og nuværende paradigme. 

Det blev ovenfor antydet, at Østens gamle viden, der netop er bevaret i de religiøse skrifter og den ortodokse kirke, der er tættere på Østen og dernæst meget gammel og stærk i traditionen fra de ældste tider, har formet folks livssyn på en måde, der sammenlignet med materialisme, verdsliggjort religion og ateisme gør dem åbne overfor muligheden af et skift. Da russerne og østeuropæerne dumpede marxismen/kommunismen i historiens skraldespand – og det samme gælder for så vidt kineserne – dumpede de samtidig materialismen som grundfilosofi. De tog allerede første skridt til at samle alt det op, der var gået tabt med forlængelsen af den Franske Revolution > Den Russiske Revolution. 

De fik Sovjetstaten, vi fik forbrugssamfundet, begge er materialisme i praksis. Vi mente, vi sad med det lange strå, og nu viser det sig, at vi sidder med det korte. De oplevede et brutalt angreb på religionen, der altid har siddet dybt i deres folkesjæl. Vi har bare langsomt ladet den rådne op. Efter murens fald, vendte den stærkt tilbage og indtog sin gamle rolle, der også omfattede politik. På det punkt vil det heller ikke være herfra, man ser aktiv medvirken til et Clash of Civilisation i forhold til Islam, for heri ligner de Islam. Pseudoislam i form af wahabi-terrorisme, javist, men det har intet med Islam at gøre, andet end i vores yderst begrænsede forståelse og i wahabisternes eget postulat.

Det er ikke mange, der er klar over det, men da Mihael Gorbatjov rejste rundt og forberedte murens fald, så at sige, havde han konstant følge af en ortodoks biskop. Ingen bemærkede ham, men han var der hele tiden som hans rådgiver. Den nuværende præsident, Vladimir Putin, er fuldt klar over kirkens betydning, og er medlem af ’Den Gamle Tro’ indenfor ortodoksien, den gren, der ikke blev kompromitteret under Peter den Store og hans frankofile og masoniske kulturangreb på Rusland (manden hadede russere og talte ikke engang selv russisk). Og det er ikke et show-off, som amerikanske præsidenter ynder at hykle for at score vælgere i bibelbæltet. 

Det er meget svært for folk, der er hjernevasket i Vesten, at forstå, at Rusland er i gang med at transformere deres samfund på alle tænkelige måder i alle tænkelige niveauer. Da muren faldt, og det første statusopgør fandt sted, var russerne ikke sene til at sætte fingeren på, hvad der havde skabt 70-80 års rædselsregime: Det var Vestens oligarkier – og de nævnte navne! De så ovenikøbet, hvordan disse oligarker ved sovjetstatens opløsning, hvor de endnu ikke havde nået at finde fodfæste, endnu en gang forsøgte at lænse landet for ressourcer. Herefter tog de sagen i egen hånd. 

Så russerne og østeuropæerne har altså en bitter erfaring, en dybdegående erkendelse, som folk i Vesten mangler. Visse lande i Sydeuropa har oplevet diktaturet og har deres erfaring med totalitærstaten, men interessant nok er det også de lande, der i det seneste årti er blevet angrebet af bl.a. det EU, der har hyklet, at de varetog deres interesser.

Forstå det ret. Det handler ikke egentlig om religion. Det handler om, i hvilken grad og på hvilken måde kulturen fremmer eller hindrer et paradigmenskift. 

Fysik
Det bliver med stor sandsynlighed fra Rusland og Østeuropa, at gennembruddet for en ny fysik vil ske som det første sted. Igen hvorfor, og hvad har det at gøre med deres kirkelige ortodoksi? Fordi den nye fysik vil genetablere metafysikken, og fordi metafysikken er bevaret i ortodoks teologi. Det kræver et tankesæt, der er rodfæstet i metafysik for at kunne foretage et paradigmeskift. Den nye fysik vil genoptage just den retning, den blev tvunget væk fra, da helvede brød løs i det andet årti af forrige århundrede. 

Da Maxwell i 1800-tallet som den første sammentænkte elektricitet og magnetisme = elektromagnetisme, skabte han en særlig matematisk beskrivelsesform kaldet quaternion-geometri. Den blev i 1890’erne omskrevet til den matematik, der blev den gængse, og som der i dag undervises efter. Senere ankom Einstein og det, som flabet er kaldt for ’den jødiske relativisme’, der herefter definerede fysikken. Men det var blot yderligere kurs ud af sidesporet. Den eneste, der tager tråden op fra Maxwell er en person, der blot har skrevet få videnskabelige afhandlinger om det, men som i stedet allerede implementerede den nye fysik: Nicola Tesla. Han blev som bekendt karaktermyrdet af oligarkerne, og hans opfindelser blev stjålet og hemmeligholdt. 

Alt tyder på, at tyske videnskabsmænd i 30-40’erne arbejdede på en helt ny fysik, her selvfølgelig med henblik på den opkommende krigsmaskine. Endvidere tyder alt på, at deres viden allerede bar frugt under krigen, da de simpelthen var ved at skabe et rumprogram og allerede betjente sig af eksotisk teknologi. Senere bliver de spredt til Sydamerika, USA, Rusland og Egypten. Teslas viden går samme steder hen + Jugoslavien. Så man kan påstå, at paradigmeskiftet allerede har fundet sted i det skjulte, men at teknologi-piraterne har arrangeret for resten af menneskeheden, at de ikke er med på vognen. 

Vi har set dem lufte deres teknik ved flere lejligheder. Der er forskellige teorier om Roswell-hændelsen, men en af dem er faktisk, at det, der crashede i Roswell, var tysk! Altså post-nazi nazistisk hi-tech. Hvad tyder på det? Fordi der blev inviteret en hel stribe af postnazistiske tyske videnskabsmænd til stedet, da man mente, at resterne så tyske ud. Og hvorfor dække over det ved at ævle løs om UFO’er og aliens, når det flyvende objekt ikke var uidentificeret? Det er ikke svært at regne ud, hvilken panik, det ville have skabt, hvis folk havde fået at vide, at nazisterne stadig udgjorde en trussel og nu befløj det amerikanske kontinent med teknologi, man ikke selv havde. 

Von Braun i selskab med blandt andre Walt Disney.
To slags illusionister i samme selskab.

Den berømteste af de tyske videnskabsmænd eksporteret via Operation Paperclip, Wernher von Braun, kommer simultant med Apollo månelandingen med en udtalelse om, at månens tyngdefelt er så-og-så stort, ifølge NASA, og bliver et par måneder efter fyret og må lade sig hyre af flyindustrien. Hvorfor var den udtalelse grund til fyring? Fordi det betød, at den sølle løfteraket, der sad i månelandingsfartøjet aldrig ville kunne frigøre den fra det tyngdefelt, der blev hævdet af være langt mindre, og bringe den op til hovedfartøjet. Det betyder, at NASA allerede på det tidspunkt havde indbygget eksotisk propulsionsteknologi i deres rumfartøjer, hvilket von Braun aldeles ikke skulle udtale sig om. Stanley Kubrick eller ej, og det poppede meme om, at de overhovedet ikke var på månen, bliver kun hilst velkommen af NASA. Lad folk da bare ævle løs om det – en omvendt Rosswell – så har vi fred i Rummet. Som der står i Bibelen: De skal bygge deres rede i Himlen. Det har de allerede gjort, og de vil helst ikke forstyrres. Og mens vi er i gang med popmyterne, så får de sgu en gang flat earth, og SÅ ka' de lære det!

Eksotisk teknologi har siden stukket sit grimme fjæs frem ved festlige lejligheder. Da irakerne trak sig tilbage fra Kuwait under den 1. Irakkrig, blev de ristet i deres kampvogne med mikrobølgeteknologi. Da tårnene faldt ved 9/11 - + fem andre bygninger, hvilket man glemmer – og bliver til støv i luften, altså dematerialiserer sig, er der særdeles eksotisk teknologi på færde. Om det så suppleres med nanothermit er underordnet, for det er blot avanceret low-tech og kan ikke i sig selv totalt forstøve hele bygninger på et par sekunder ej heller skabe alle de fænomener med biler i sidegaderne, der spontant brænder op uden at være ramt. Da et amerikansk krigsskib provokerende sejler ind i Sortehavet under Ukraine-Krim-krisen for et par år siden, bliver alle deres elektroniske styresystemer totalt lammet som en demonstration af, at russerne har udviklet eksotisk forsvarsteknologi. Klimateknologi er i dag i stand til at forandre vejret og muligvis selve klimaet på Jorden. 

Så teknologien findes, men folk får ikke del i den, for den er hi-jacket af militæret i diverser nationer. Lige nu er der ildevarslende stilhed før … før hvad? 3. Verdenskrig i fuld udfoldelse? Vi er allerede langt inde i opvarmningsfasen.  

To versioner af viden
På næsten alle områder af viden findes der to versioner: Fysik, religion, geopolitik, historie, biologi, genetik, økonomi, you name it! Der er en for folket, som der bliver undervist i, populariseret i medierne, og som er den officielle version. Så findes der en okkult version, som de, der har adgang til den, opererer efter. 

Ifølge medicinalindustrien hedder det sig, at de udvikler præparater til fremme af den menneskelige sundhed. 

Kuren for diverse sygdomme er allerede fundet og udviklet, men det, som bliver pushet til deres kunder i butikken, er beregnet på at opretholde og endog skabe sygdom samt at bevare patenter. 

Ifølge teoretisk fysik er det tyngdekraft og partikler, der holder sammen på Universet. 

Det Elektriske Univers har for længst pillet det fra hinanden. Big Bang er noget katolsk sludder, da Universet er uendeligt i tid. Partikelfysik og Thermodynamik holder ikke en meter. 

Ifølge anvendt fysik indenfor energiproduktion, olie eller atomkraft, er der yderst begrænsede ressourcer i Universet, der er tilgængelige for os, og måden vi er henvist til at udnytte disse på er sparsom, ufuldkommen og stærkt forurenende. 

Alternative energikilder er for længst opfundet, jf. de eksotiske teknologier. Det gælder i øvrigt både indenfor energi og sundhed. Blot halveksotiske teknologier som Thorium-atomenergi ville totalt revolutionere energiproduktionen – og få Saudi-Arabien til at lukke deres terrorbutik … 

Ifølge økonomer er der hele tiden underskud på regnskabet, den samlede gæld varer for evigt og må vokse hvert år, og vi kan trygt overlade vores penge til Nationalbanken og alle de andre rare banker. Globalisterne har styr på det hele, og de vil os kun det bedste.

Underskud og gæld er kunstigt skabt og fungerer som en gigantisk slavelænke om menneskehedens fødder. Finanskriser er kunstprodukter og beregnet på udplyndring. Nationalbanker er private foretagender, der medvirker til den globale udplyndringer. Deres transnationale råd, nævn, institutioner og tænketanke er en del af en global mafia, der plyndrer løs. Krig er en institution beregnet på undertrykkelse af modstand mod udplyndring. 

Jorden er en planet med rige ressourcer, al fattigdom kunne afskaffes på et årti, al krig er unødvendig, og forsvarskrig er kun nødvendiggjort af plyndrings-mafiaens konstante overgreb. Alle mennesker kunne leve ved at arbejde 10-20 timer om ugen. Alle regioner i verden, selv de mest umulige, kunne være 80% selvforsynende med alt, hvad de havde brug for. Befolkningstilvækst er en falsk problemstilling, og ville regulere sig selv, hvis fattigdom, forgældelse og krig blev renderet så irrelevante, som de er. Al beskatning kunne enten afskaffes eller reduceres til minimalisme – startende med, at multinationale selskaber betalte blot 1% i skat i alle lande, hvor de opererer.
En finansmands bekendelser - del 1
En finansmands bekendelser - del 2
Der vil blive 4 dele i alt.
Bør ses og ikke kun pga. de slibrige detaljer om pædofili, menneskeofring og satanisme i toppen af det globale bankvæsen. Bør ses, da Roland Bernard giver et klart overblik over, hvordan hele det korrupte og forbryderiske system egentlig fungerer.

Ifølge politikere og det politiske setup kaldet repræsentativt demokrati, vælger folk deres repræsentanter, der så varetager deres interesser, sørger for at de får indflydelse på reelle forhold, der vedrører deres reelle liv og sørger for med institutionen Statens lovgivning at beskytte befolkningen mod overgreb fra private interesser.

Politikere er i dag det næstlaveste led i den pyramidiske fødekæde, der servicerer et globalt oligarki. Politikere repræsenterer ikke befolkningen, og de repræsenterer kun sig selv i det omfang, at de får en beskeden del af kagen fra deres opdragsgivere og lov til at tjene penge for skatteydernes regning i endnu en valgperiode. Herefter får de en pension, der for normale mennesker ville føles som normal månedsløn - resten af deres dage. 

Folk har indflydelse på et par promiller af, hvad de burde have indflydelse på ifølge postulatet om folkestyret. Politikere og lovgivning sørger ikke for beskyttelse af borgerne, men yder til gengæld fuld beskyttelse af deres globale opdragsgivere, så disse ufortrødent kan bestjæle befolkninger overalt i verden.

Det er mildest talt besynderligt, at befolkningerne i Vesten finder sig i at blive regeret af magtliderlige psykopater, mens befolkninger i Rusland forlanger en statsmand med samvittighed og krystalklart tankesæt.

Ifølge historiebøgerne og den forberedende støtteordning, der kaldes massemedierne, er verden et uforbundet og tilfældigt kaos af hændelser, uden intention. Visse former for historieskrivning etablerer visse former for sammenhænge, men udelader de mest væsentlige. I massemedierne er al sammenhæng forsvundet til fordel for en syntetisk 2D-fiktion bestående af løsrevne stumper af ubrugelig information beregnet på øjeblikkelig forbrug = brug, smid væk og glem.

Der er en meget stor sammenhængskraft og kontinuitet i den menneskelige historie, der løber over årtusinder. De samme skikkelser og hændelser forekommer med tilbagevendende intervaller. De samme segmenter og netværk er sluppet afsted med – har fået lov til – at manipulere med historiens gang og efterfølgende sluppet af sted med – har fået lov til – at beskrive den historiens gang, som de selv har skabt. 

Ifølge biologer og genforskere, er mennesket en darwinistisk abe, der en eller anden dag i nyere global tid i løbet af kort tid, og uden mellemled, besluttede sig for at udvikle en helt anden hjerne, et helt andet kæbeparti, et modificeret gensæt, en helt anden knoglebygning og muskulatur, med en dertil hørende anden gangart, fødder og hænder. 

 

Helt sikkert, min fætter!

Mennesket, som vi kender det i dag, har intet med neaderthaler-primaten at gøre. Evolution finder kun sted som den mikro-evolution, Darwin beskrev på Galapagos. Sammen med husdyrene og en række kulturplanter, er vi resultatet af genmodificering. Der er spor efter menneskelig aktivitet for millioner af år siden. Ældste kendte artefakter er perfekt runde kugler med perfekte parallelle linjer af en lokal krystalart fundet i Sydafrika indkapslet i 2 milliarder år gamle geologiske segmenter. 

Ifølge arkæologer og historikere, er den menneskelige historie kun ca. 40.000 år gammel, og egentlig civilisation finder først sted (indtil for nylig) for max 5.000 år siden. Der foregår en nødtvungen revision for tiden, så der åbnes for muligheden af en udvidelse til 10.000 år. Før den tid fandtes der kun jæger- og samlerkulturer – der underligt nok havde evnen til at stable tonstunge og maskinagtigt perfekte sten ovenpå hinanden. For nylig er der i Uralbjernene fundet et murværk med sten på op til 3.5 tons! 

Menneskets historie er langt ældre, og der fandtes en civilisation for årti-tusinder siden, hvis teknologiske formåen langt overgik vores nuværende. Noget tyder på, at skjulte dele af vores egen civilisation er ved at komme på højde med den jf. eksotisk teknologi, men noget tyder desværre også på, at vi er i færd med at gentage det Hybris-Nemesis-kompleks, som denne civilisation, eller dele af den, begik. Det førte dengang til Ctrl+Alt-Delete for menneskeligt liv på Jorden, og med mindre Gud er så flink at holde sit bibelske løfte om ikke endnu en gang at slippe en syndflod løs, vil det med sandsynlighed ske igen. 

*

Disse officielle versioner må undergå en kraftig revision, før der kan tales om et paradigmeskift. Grunden til, at vi overhovedet kan beskrive og give en prognose, er, at vi kan obeservere det finde sted. Ikke uden modstand og ikke uden, at mytemagerne med de magiske modeller og amputerede viden for massekulturen regner med, at de kan udsætte skiftet endnu hundrede år, som de gjorde for hundrede år tilbage.

Hybris og Nemesis

af marco_hanuman, the blogger

Begår den globale herskerklasse hybris i disse tider?
Oplever de omsider deres nemesis?

Hvis svaret på det spørgsmål er bekræftende – og det er der mange grunde til at mene – så er det samtidig svaret på et andet af de store spørgsmål i tiden

Hvad skal vi gøre for at vende den destruktive udvikling og genskabe en Verden, hvor der findes trivsel for mennesker?

Svaret er en udbygning af denne bekræftelse: Det finder allerede sted.Lad os se os omkring og få øje på det. Løsningen er, at folk alle steder i et eller andet omfang og på et eller andet felt har fået nok af dødsruten mod Globalistan-Dystopia og begynder at røre på sig. Det gør folk, fordi de samtidig i et eller andet omfang er begyndt at forstå, hvad herskerklassen har haft gang i, og at deres iværksættelser aldrig har haft andet formål end for at fremme egne interesser og ikke folkenes, menneskehedens interesser. Tværtimod. 

Perverse tendenser

Det er ikke, fordi herskerklassen ikke har set det komme. Det har de. Deres hybris består i, at de blot tror, at det stadigvæk er et managementproblem for dem. De tror, de kan gøre det samme, som de altid har gjort: overføre deres egne tendenser til alle andre. De har tendenser til vold, had, undertrykkelse, krig, grådighed, misundelse, misbrug. Og det, der er værre, nærmest ubeskriveligt og unævneligt. De har formået at eksportere deres perversiteter til alle andre. De mener, at de stadig vil være i stand til at reproducere det store socialdarwinistiske del-og-hersk verdensteater på ubestemt tid.

Herskerklassen mener grundlæggende og for det første, at mennesker er for dumme til at fatte noget, hvorfor de altid vil være regerlige (manageable). Hør bare ordet manage-ment, hvor ordet manage/manegeindgår. Vi bliver trukket rundt i manegen. Men folk er trætte af at være cirkusheste og klovner. Folk er udmattede af at køre væddeløb i Circus Maximus. Cirkus er cirkel er hjul er hamsterhjul. Folk har fået nok af blodig underholdning i Colosseum. Globalismen er en kolos, og hybris består i, at kolossens arkitekter og ingeniører sparede på fodtøjet og brugte ler i stedet for granit.

Så igen:

Hvad skal vi gøre for at vende den destruktive udvikling og genskabe en Verden, ...?

Vi kan understøtte kolossens fald ved at understøtte alle de mange-mange tiltag, der allerede finder sted. Mange er små i omfang i sig selv, mange er i deres spæde start, mange er ufuldkomne (det siger sig selv), og mange kan vise sig enten at være blindgyder eller forfalskninger fra starten. Men summa summarum er de svære at overse, for mange finder sted overalt.

Der er en tendens – og husk, hvor tendenserne kommer fra! - også blandt tænkende mennesker til bare at skyde alt i sænk. De har forelsket sig i analysen af Dystopia i en grad, at de er blevet afhængige. De har slugt den sorte pille. Hver eneste gang, der dukker noget op, der kunne være lovende, fokuserer de ensidigt på, at det ikke er den rene, ubesmittede, ukorrumperede form. De bruger konstant ord som kontrolleret opposition, når de ser et nyt tiltag, der peger i en anden retning. De er i bund og grund idealister, og idealister kan ikke fordøje en ikke-ideel verden. De har internaliseret Dystopia – har vi ikke alle det? - og kan ikke slippe det. Helt slemt bliver det, når de begynder at føre krig mod hinanden, bagtale hinanden, udrense og udstøde hinanden. Socialdarwinisterne kan ikke få hænderne ned - nu gør de det sgu igen!

Vi er blevet taget til fange i Verden Af I Går. Det underlige med mentale fængsler er, at fangvogteren en dag kan glemme at låse døren, og fangen benytter sig ikke af lejligheden. Fangen nægter ligefrem at bruge døren, for hvad findes der mon udenfor cellen? Cellen stinker, men det ved fangen i det mindste, hvad er.

Så igen:

Hvad skal vi gøre for at vende den destruktive udvikling …?

Øvelsen 
Vi kan øve os i mindre portioner i at bevæge os udenfor cellen.

Er det ikke det, der finder sted?

Et fænomen som E-Bay er lidt interessant. Folk øver sig i en genbrugs- og bytteøkonomi, som peger i en anden retning end monopol-kapitalismen.

Skal vi så ikke bare være bange på en ny måde? Kan trenden med decentralisme ikke også korrumperes og kuppes? Selvfølgelig kan den det, og det finder af samme grund også sted. Paranoikeren vil altid forsøge at finde nissen, der flyttede med, men kommer dermed til at overse essensen i tiltaget i sin urene form.

Et overordnet og uhyre interessant fænomen er eurasianismen – hvis vi skal give det et -isme-udtryk. Genforeningen af Europa og Asien. Husk, at de to verdenskrige var den britiske herskeklasses værk for at splitte Europa og Asien eksemplificeret ved splittelsen af båndet mellem Rusland og Tyskland. Og de forsøger minsandten at gøre det igen! Der marcherer store styrker op i Polen i disse dage, og NATO’s aggressive missiler og kanonløb peger atter mod Øst. Imperiet retter igen sin aggression mod De Ulydige, og alle de ideologiforvirrede tumpenakker har igen fået at vide i fjernsynet, at de og vi skal klappe i hænderne over det! For de derovre-derude er de onde, mens vi vil det åh-så-godt.

Herskerklassens hybris består i, at de nu sigter direkte mod en ny verdenskrig, for det stunt virkede to gange. Men denne gang er de læst og set, for de braldrer konstant op om det.

Fænomenet i og omkring det amerikanske præsidentvalg er interessant. Det kan ikke forstås entydigt, dertil er der alt for meget grums i maskineriet. Al den snak om, hvorvidt Mr. Trump er the goodeller the bad guy er irrelevant. Han er ingen af delene. Han er et udtryk for, at befolkningen og langt ind i dele af American Deep State har fået nok af kursen mod destruktion. Det kan stadig gå helt galt, og Mad Max-scenariet er stadig en option, hvis kolossens lerfødder revner. Men selv helt ind i den herskersyge klasse er der nu modvilje mod kursen, for det er så småt ved at gå op for dem, at alle deres egne privilegier er truet af deres egen kurs. I den samvittighedsløse finansverden er der ligeledes ved at udvikle sig en forståelse af, at det 3.500-årige gælds- og skyldsbaserede pengesystem har nået sidste holdbarhedsdato. Det har udviklet sig til en kolos, der nu ikke engang har lerfødder, men erhelt uden fødder! Det er værdiløse værdier, der ikke afspejler, at de ikke er bakket op af virkelige ressourcer og værdier, og som blot ekspanderer som en gasart i den ikke længere blå luft.

Russerne og kineserne har i et stykke tid opkøbt guld. Ikke at en guldstandard er løsningen på problemet, men vejen væk fra dollarimperiet går via genskabelsen af en reelværdi-baseret økonomi, hvor guldreserver er en del af projektet. Guld var en af årsagerne til overfaldet på Libyen, for Gaddafi ville skabe en afrikansk dinar baseret på Libyens guldreserver. Lande uden centralbanker – altså en udenlandsk kontrolleret og privatejet bank, der svindelagtigt er navngivet som en nationalbank – er systematisk blevet overfaldet af amerikanerne og NATO med støvler på jorden i form af syntetisk terrorisme.

Vestens befolkninger ser fjernsyn, så de har meget svært ved at forstå, at alle folk i udkantsverden har forstået det meste af det, de ikke selv aner noget som helst om. Også her er det interessant, hvordan herskerklassens medier har sovet i timen og er blevet overhalet indenom af nyhedsmedier i udkantsverden. Folk begyndte i stor stil at se rt.com og press.tv. Uafhængige og ikke-korrupte journalister – de rigtige, de voksne journalister, ikke skriverkarlene, bladsmører-drengene og skærmdukke-tøserne i Kanal Infantil – optrådte både her og på egne kanaler, der overhalede mainstream-luderfabrikkerne indenom for fuld skrue. 

FAKE 
Her begår luderfabrikanterne så hybris igen. I panik over, at de har mistet menings- og informations-monopolet, opfinder de memet Fake News. Selv akademia-institutioner som Stanford-universitetet har nu lavet en ’officiel’ liste over Fake News-media. Herskerklassen tror, at de nu igen kan censurere sig ud af den stadig stigende kritik af deres embedsførelse. Embede – ombud – de er ikke længere vores ombudsmænd, for det er dem, der fabrikerer fake news 24/7/365. Derfor vil dette stykke hybris også ramme dem som en skarpsleben boomerang midt i panden. 

Det oplevede journalisten Patrick Henningsen, da han kom på listen. Hvorfor gjorde han det? Udover at han leverer fremragende journalistik, så kørte han for nylig en hel uge på sin nyhedskanal 21stcenturywire.com med fokus på netop fake news. Det var dog ikke just det samme, som meme-o-logerne havde tænkt, for det var deres fake news, der pludselig kom på menuen. P.H. havde lynhurtigt grebet bolden og var løbet med den. Hermed bragte han sig selv og sin formidling op i en liga, hvor han reelt blev farlig for herskerklassen og dens fakeness. Så hvad skete der? Hybris fører til Nemesis. Han forøgede sit seer-lytter- og læsertal. Den dag en blog, et site eller et medie ender på listen over fake news, eksploderer de i fjæset på fjolserne! Alle de nysgerrige skal selvfølgelig straks hen og tjekke ud, hvad det var, der fortjente en sådan udsøgt opmærksomhed.

Havde folk været mere trænede i at håndtere herskerklassens orwellske nysprog, så var begrebet konspirationsteori blevet vendt om som et verbalt anti-masseødelæggelsesvåben og returneret til at teori-fabrikanterne, der har fodret og implanteret os med falske teorier om virkeligheden. Den officielle bortforklaring på 9/11 var én stor f...... syntetisk konspirationsteori. 

Satan 
Der findes to forklaringer på begrebet Satan eller Shaitan. Den ene er den prometheuske. Djævelen/Satan stjæler gudernes lys. Han er demiurgen, der har forfalsket Guds skaberværk og sat sig i hans sted. Han er Mørkets Fyrste og denne verdens hersker. Ergo, vi lever i Helvede. Den anden forklaring er, at Shaitan er modsigeren. Han er Guds tjener, der er sendt ud på den specifikke mission, at prøve os. Hvis vi ikke gennemskuer ham, er vi dumpet til eksamen. 

Gustav Doré afbilleder Lucifer/Satan som en bøsserøv.
Meget apropos i disse politisk korrekte LGBT-tider.

Så mens vi har 9/11 fremme, Djævelens kunstværk – komponisten Karlheinz Stockhausens forbløffende præcise karakteristik af fænomenet – så kan vi næsten retrospektivt takke herskerklassen for at give os en sådan indsigt i deres syge tankesæt. I det omfang, vi har gennemskuet den hændelse, der gav startskuddet til det nye århundrede/årtusind, og dermed alle lignende hændelser i kølvandet, har vi gennemskuet det sataniske, og er ikke længere dets tjenere. Som Matthew Raphael Johnson siger det: Globalismen erAntikrist. Det er kampen mod netop globalismen, alle dens gerninger og al dens væsen, der er essentielt lige nu. Globalismen er Mephisto er vampyren. Så snart lyset skinner ham i ansigtet, må han vige bort.

Det er endnu et svar på spørgsmålet:

Hvad skal vi gøre …?

Vi kan restaurere og genetablere de enklaver af udødelig og uforstyrret visdom, der er overlevet og overleveret. Ovennævnte Raphael M.J. er russisk ortodoks filosof, teolog, forfatter og historiker. Og nationalist, uhuuh … flere af hans ’titler’ får hårene til at rejse sig på politisk korrekt troende, både kulturmarxister og kultur-alternativister, ifølge hvilke nationalisme og religion er tabu og roden til alt ondt. Badevandsanalytikere smider som regel alt ud, de ikke forstår til bunds, for så er der rent bord, hvorved de bedre kan bilde sig selv ind, at de dog har forstået noget. Hvis noget er sort, så findes der noget, der er hvidt. I reaktionær analyse danner man sin mening ud fra, at der er noget, man i hvert fald er helt sikker på er af det onde, og som man derfor mener det modsatte af. Indenfor feltet af falske logikker hedder det en stråmand. 

Hvorfor taler vi nu lige pludselig om religion?

For det første: fordi den russisk-ortodokse kirke er den dybeste form for kristendom, vi har. Take it or leave it! Den har netop alt det, som Romerkirken fuckede up. Studiet af kirkefædrene kaldes patristik. De stammer fra en tid, før Øst-Vest-kirke-skismaet, og fædrene læses stadig i dag i den ortodokse kirke. Hvor Romerkirken er en politisk organisation – Vatikanet er en stat – er Østkirken en noget anden størrelse. Ikke at de adskiller religion og politik, for Østkirken blander sig i alt, også politik. Den ser det som sin opgave, hvilket også var grunden til, at Lenin og Trotskij gjorde alt, hvad de kunne, for at nakke den. Derfor ser man den igen i dag spille en aktiv og konstruktiv rolle i det postkommunistiske, russiske samfund. Hvad der er afgørende at forstå er, at det igen (postkommunistisk) sker med folkets velsignelse. 

Den sorte pille

For det andet: fordi den russiske ortodokse kirke leverer et eksempel på, hvad religion også kan være. SortPille-Narkomanernehar her slået pjalterne sammen i en uhellig alliance med kommunisterne, der mente, at religion var opium for folket. De har ingen skelneevne, de kan hverken skille skæg fra snot eller bukke fra får. Sortpillerne er skabs-newagere, der i det ene øjeblik siger, at religion er noget korrumperet møg, mens de det andet øjeblik fabrikerer en syntetisk pseudo-religion. Vi er ikke religiøse, siger de, vi er spirituelle, hvilket er meget fint! Javel ja, nazister var også spirituelle, frimurere er også spirituelle, okkultister er spirituelle, satanister er spirituelle, jesuittere er spirituelle. Dronning Victoria, Imperialismens rugehøne, var hamrende spirituel og brugte hele sin nærmest udødelige alderdom på at dyrke spiritisme. That’s the spirit!

Det er ligeledes blevet politisk korrekt blandt sortpille-narkomaner at hævde, at Islam er den rene ondskab. Ligesom det på sær bagvendt vis er blevet politisk korrekt blandt kulturmarxister (og deres vedhæng, der ikke ved, at de er funktionelle kulturmarxister) at hævde, at Islam er åh-så-skøn og at vi skal elske den i al dens væsen. Ingen af delene er sand, der holder vand. Seneste udgave er blot led i den politisk korrekte feel-good kampagne, der skal få sortpillerne til at fornægte, at det er OS, der har gjort millioner af mennesker hjemløse i Mellemøsten, Afrika og Centralasien. De kompenserer for deres uvidenhed og deres amoral ved at prædike deres skyld-skam- og frygt-baserede korrektheds-religion.

Påstand: underbevidstheden ved det hele. Den ved, at den er blevet forløjet, og at underbevidsthedens overetage nu medvirker til en forbrydelse. Den giver sig selv syndsforladelse.

Sortpillerneser fuldstændig bort fra Islams korruption via Det Britiske Imperium, der skabte politisk Islam, salafisme, wahabisme, det Muslimske Broderskab og terrorregimet Saudi-Arabien. Hvilket for øvrigt er de samme, der skabte terrorregimet Israel ved at omstyrte Det Osmanniske Rige og dets stabilitet. Det Islam, de som standard harcelerer over, er imperialistisk korrumperet Islam. De gør det samme, når de harcelerer over Kristendommen, hvilket vil sige feudalistisk korrumperet Kristendom. De springer direkte fra det specifikke til det generelle, hvilket er uvidenskabeligt og ahistorisk. 

Kulturfuckerneser fuldstændig bort fra, at de om nogen skabte en pseudoreligion med alle religionens værste træk. De har et heftigt sæt skyklapper på, der ikke tillader dem at se, hvordan deres trossæt er en klon af en parodi på religion. Det er også derfor, at de opfører sig frelst, at deres ideologi består af et dogmesæt, at deres institutioner har et præsteskab, at deres modstandere begår helligbrøde og kaldes hedninge (der bruges selvklart et andet vokabularium), at de fremsiger credo og synger salmer, når de er i selskab med hinanden, at de hænger plakater op af deres profeter på væggene (især populært i 70’erne), at de bedriver missionsvirksomhed, er knaldende autoritetstro, og at korstog, hellig krig og massemord bestemt ikke er dem imod, så længe det er politisk korrekt, og syndsforladelse er indbygget i den ideologiske pakke, de har downloaded. For nylig har de endog fusioneret sig med en af de gamle religioner – den måske mest korrumperede - ved at indsætte en jesuittisk (= kommunistisk) pave.

For selvfølgelig blev både jødedom og kristendom korrumperet. I flere omgange. Vi ved, hvad der skete, vi ved, hvem, der gjorde det, vi ved, hvor det fandt sted og vi ved, hvornår det fandt sted. Vi ved også, hvorfor man valgte at gøre det. Det er i virkeligheden ret simpelt: religion går rent ind. Ligesom TV i prime time. Og der er selvfølgelig særdeles skumle sager omkring Islam, der fortjener langt større bevågenhed. For både Kristendom og Islam gælder det, at deres hellige bøger først blev nedskrevet flere hundrede år efter de skelsættende hændelser, der skulle have fundet sted. Redaktionen havde al den tid, de skulle bruge. Islam forlader aldrig et land, de først har okkuperet. Det tog spanierne 600 år at smide dem ud af den iberiske halvø. Folkemord er dem ikke ubekendt, 100 millioner indere blev myrdet, da mogulerne indtog Indien. Historieforfalskning fandt sted bigtime i Islam. Mekka lå oprindelig i Petra, den nabbatæiske kultur, Edom. Interessant, for Det Røde Edom var hjemstedet for Esau’s stamme, der er den forsvundne jødiske stamme. Mange vigtige byggerier, der hævdes at være islamiske, modsiger alle Islams regler for helligt byggeri: den store moske i Cordoba, Taj Mahal, den gyldne moske på klippen i Jerusalem. Masser af problemer.

Jødedom har ligeledes masser af problemer. 95% af de, der kalder sig jøder, er overhovedet ikke jøder. De er efterkommere af khazarer, hvis konge tvangsomvendte dem til jødedom i 700-tallet for at undgå Islams annektering af Khazaria, et rige, der strakte sig over nuværende Khazakhstan, Ukraine og Hviderusland. Den khazariske mafia, zionisterne, har deres rødder tilbage i dette krigeriske og pseudoreligiøse morads. De var de ashkenazisiske jøder, efterkommerne af de fake-jødiske khazarer, der i det forrige århundrede græd krokodilletårer ved Babylons floder og scorede et landområde i Mellemøsten, i dag kendt under navnet Israel, hvor deres forfædre aldrig havde sat deres ben.

Røg vi ud af en streng ved at tale om religion? Overhovedet ikke. For 3. Verdenskrig er designet som et scenarium, hvor Islam skal bekæmpe Jødedom og Kristendom, hvorved kulturen og menneskeheden, som vi kender den, skal ødelægges. Vi kender herskerklassens perverterede filosofi bag scenariet. Det blev offentligjort under pseudonym af frimurerkongen Albert Pike tilbage i slutningen af 1800-tallet. Det var ifølge insidere blandt de illuminerede, Leo Taxil, en jesuitter-agent, der egentlig forfattede det. Alle tre verdenskrig er nøje beskrevet 20 år før 1. Verdenskrig. Bismarck forudsagde det på samme tid. Leo Tolsjoj på samme tid. Nøglepersoner i La Belle Epoque kendte herskerklassens planer om at ødelægge Verden, som vi kendte den. 

Sådan ser fjæset ud på en prisbelønnet insider, der fremlægger herskerklassens blueprint for en ny verdenskrig. Året er det markante 1992, vendepunktet, året for den anden store udplyndring af Rusland og Imperiets krig mod Jugoslavien.

Samuel Huntington skrev i 1992 sin bog Clash of Civilzations, hvor han opdaterer Albert Pike/Leo Taxils insider-udladning og beskriver det scenarium, der er 3. Verdenskrig, hvor Islam er udset til at være både den nye krudttønde fra Balkan (det falske flag), de mongolske horder, og syndebukken på én gang. Syndebuks-konceptet er et talmudisk koncept, et kabbalistisk offerritual, hvor bødlens skyld ved håndspålæggelse overføres til offeret. Så her er endnu engang det zionistiske fingeraftryk på en planlagt udåd, allerede inden den er fuldbyrdet. Horder af masseindvandring vælter ind over Europa for tiden. Hvem står bag? ISIS og George Soros. ISIS er et Mossad-projekt, finansieret af Saudi-Arabien (House of Saud, en gammel jødisk familie iflg. CIA), organiseret af USA, hvis regering er totalt korrumperet af zionister. George Soros er ærke-zionist, khazarisk finans-terrorist, kultursvindler, organisator af farvede revolutioner og fake-NGO-frontorganisationer for CIA. Vi har just set en af Soros-zombierne, Hillary Clinton, udgyde sit sataniske slim som præsidentkandidat. Alene af den grund bør Donald Trump som minimum få en chance, så længe den varer, for han sparede menneskeheden for Hillary, den værste møgkælling og smatso, der kan gå på to ben. Hvilket hun så ikke kan længere, for hun er ved at blive ædt op af Parkinson's, eller hvad det nu er, der får hende til at skvatte om på gader og stræder. Mens hendes mand, pædofilisten, narkobaronen, finanssvindleren, løgneren, voldtægtsforbryderen Kill Bill er ved at blive ædt op af … noget andet. Se på hans fjæs, det står skrevet på ham! Dette mafiøse ægtepar vil uden tvivl gå over i historien, den dag den bliver skrevet, som det værste gang øgleyngel, sammen med Bush-mafiaklanen.

Øgleynglet på verdensscenen er én ting. Deres klakører er i virkeligheden en langt mere alvorlig sag. Venstrefløjen i USA og simultant i Europa var ellevilde med bitchen, femi-terroristen, superløgneren, Rockefeller-darling, Madame Pretend de Luxe, Hillary Clinton. Som minister i Obama-regeringen organiserede hun ISIS og overfaldet på Libyen. Sammen med sin mand og deres særdeles suspekte Clinton Foundation, stjal hun milliarder af dollars fra bl.a. haitianerne efter orkanen, hvilke fonden kanaliserede ind i valgkampen i 2016. En helt særlig genre: godgørenheds-pengevaskeri. At hele sagen om den haitianske katastrofe var afprøvningen af et af herskerklassens nye eksotiske klimavåben, er en helt anden sag. Fukushima, say no more.

Jamen, hvad skal vi dog gøre …?

Vi gør det allerede i både skrivende og læsende stund. Vi formidler opmærksomhed og potentiel viden. Vi leverer modspil til de autoritetstro imperiale piksuttere. Hver eneste gang vi gør opmærksom på herskerklassens overgreb på menneskeheden, hælder vi vand på kolossens lerfødder. Kolossen falder, derom kan der ikke være tvivl. Det sker i slow motion. Tyngden og hastigheden, hvormed den falder, kan diskuteres. Men faldet sker lige nu for næsen af os alle sammen.

Lad dog i det mindste være med at forstyrre kolossen i faldet.
Og i det omfang, du selv er blevet mega-parasittens underparasit, så slip dog din navlestreng.

Anarkisten

af marco_hanuman, the blogger

Tak til anarkisten, Adam Kokesh, for at gøre det klart, hvorfor anarkisme ikke er en farbar vej. Dette er ikke et reaktionært udsagn, der skyldes hverken Kokesh's anarkistiske eller jødiske baggrund, for manden er både interessant, relevant og overbevisende, og tak for det. Men det har hjulpet til at sætte en besnærende idé ind i den rette historisk-filosofiske ramme, hvorved den tydeliggør sig som ubrugelig.

Anarkisme betyder statsløshed. Altså, der ønskes ingen stat, men løsrevne, autonome, frie, statsløse og nationsløse individer, der regerer sig selv. 

Anarkisme er besnærende, fordi det er forholdsvist nemt at blive enig over en kasse øl om, at Staten, når den udviser despotiske tegn, begår overgreb på sine indbyggere. Derfor bør Staten selvfølgelig aflives. Vold og tvang er tilladt for Staten. Staten bliver en religion, der ophøjer sig selv til Gud og forlanger at blive dyrket som Gud. Mennesker accepterer dette og dyrker Staten som Gud. Det modsatte må selvfølgelig være Statens totale fravær. Når man fjerner Staten, indfinder det modsatte af Statens dårligdomme sig selvfølgelig automatisk. Skål, er der flere øl i kassen?

Problemet med Statens totale fravær, er troen på, at det selvfølgelige 'frie' menneske af sig selv altid vil vælge det gode og det rigtige, og aldrig begå overgreb på andre. Adam Kokesh siger, at vi uvægerligt bevæger os imod det statsløse samfund, fordi den menneskelige natur selvfølgelig er sådan. Han forudsætter en modenhed, et suverænt tankesæt hos alle mennesker, der sætter alle i stand til at bedømme og vælge det rigtige, uden at nogen vælger og dømmer for dem. Sagt med lidt andre ord, end hans egne, beskriver han det oplyste, demokratiske menneske, som aldrig har eksisteret, andet end i en utopi.

Den demokratiske utopi er født i Oplysningstiden. Libertarianisme og utopisk anarkisme/revolution er født i samme tid som tanken om demokrati i den moderne forstand. De bygger alle på en abstraktion og en utopi. De forudsætter et menneske, der aldrig har eksisteret og aldrig (forhåbentligt) kommer til at eksistere, totalt frigjort fra tradition, familie, klan, nation, historie, social sammenhæng, genetik, race, geografi, miljø, biologi/genetik og i stand til at træffe sine frigjorte valg baseret på en total mangel på tilhørsforhold og forudsætninger.

Det anarkistiske menneske er ikke-regeret (an-arko) selvstyrende = autonomt. Der er blot et stort problem ved det løsrevne, autonome, frie, statsløse og nationsløse individ, der regerer sig selv. Det er så løsrevet, at det er ekstremt sårbart over for udefra og ovenfra kommende herskersyge. Det har allerede delt-og-behersket sig selv via dets løsrevethed. Det løsrevne menneske er rodløst, det har intet rodnet. Det ønskede ikke at være et får i flokken, men nu er det et får, der er kommet væk fra flokken og bræger udefra om at blive hørt, hvilket er endnu værre. You are all individuals (can't you hear me?!) - No, we're not! 

Man kan have megen sympati for mange af anarkisternes tanker. Man kan næsten ikke lade være. Men man kan ikke bygge et samfund på antipati, på negation, på det, man er imod. Hvis anarki skal skabe et samfund, må det organisere sig og overgive beføjelser til de, der er handlekraftige, beslutningsdygtige og initiativrige. I samme sekund, anarkiet gør det, har det taget skridtet væk fra sig selv. Anarkisme har en berettigelse som et snapshot af uvilje og spontan reaktion mod en tilstand, vi vil væk fra. Men hvis ikke vi kommer op med noget, vi ønsker og vil hen imod, er vi blot jagede dyr, der er løbet ud i skoven og kan skydes ned af det første jagtselskab, der kommer forbi.

Anarkisme er på sin vis en utopistisk social-religion. Man kan bede til den anarkistisk-utopistiske Gud, når den despotiske Stat går over gevind. Men man skal ikke forvente nåde og velsignelse, når Staten bryder sammen. Forvent anarki i ordets grimme betydning, forvent mafiavælde, forvent kaosvælde, forvent stammevælde, forvent neo-tyranni.

Alle rovdyrene står på spring, når en etableret samfundsstruktur bryder sammen. Vi så det med Sovjetstatens og Østblokkens sammenbrud. Hvis ikke samfundet meget hurtigt genetablerer en funktionel stat, med et beslutsomt lederskab, bliver de løbet over ende af ydre og indre fjender (same-same). Imod de ydre og indre rovdyrs forventning og planlægning, kom det ikke til at ske med Rusland, efter Sovjet. Nogen havde læst, hvad der var på vej endnu en gang. Nogen vidste, hvad-hvem-hvor-hvornår om Sovjet samt med hvilket formål. Nogen trådte i karakter og greb ind.

Kunne et anarki efter diktaturets opløsning have tilvejebragt det? Aldrig! Ville et anarki efter et såkaldt demokratis opløsning kunne tilvejebringe det? Aldrig, for Vestens demokratier ligner nu Sovjetstaten på afgørende punkter. Folk har lænet sig så langt tilbage i sofaen i demokratiet og er blevet så disinformerede, dovne, dumme, intimiderede, ligeglade, materialistiske, underholdnings-forgiftede og i visse tilfælde korrupte, at de ikke længere besidder de nødvendige egenskaber til at styre sig selv. Både Sovjetstaten og Demokraturet ødelagde det bedste hos deres borgere for at opretholde sig selv.

Anarkisten kunne sige: Der er to slags anarki. Det, som du beskriver, er det iscenesatte anarki, kaos, balkanisering, del-og-hersk-regime, hvor det ny diktatur straks tilbyder sig som en løsning på det, som det selv har iværksat. Stauning eller Kaos, Bush eller Balkan, Obama eller Opløsning, Hillary eller Helvede, Totalitærstat eller Terrorisme. Hvad vil I helst, hænges, skydes eller druknes? Vi, de gode anarkister, tilbyder på den anden side det spontane anarki, troen på det gode i mennesket (hvem kan være uenig?), menneskets ret til at styre sig selv (hvem kan være uenig?), frihed for tyranni (hvem kan være uenig?), uafhængighed af den misbrugeriske og formynderiske stat (hallelujah! hvem kan være uenig?).

Var det blot så nemt, så spontant og så smukt.

Et par spørgsmål til den troende anarkist:

• Ville du selv være i stand til at kende forskel på de to anarkier?
• Hvad stiller du op med den opløsning, som du nu selv er en del af?
• Tror du, at du og dine har forspringet til det nye samfund, fremfor de, der sad på spring og blot ventede på at etablere deres version af det gamle?
• Kender du din egen ideologis historiske rødder, og på hvilken afgørende måde adskiller de sig fra de sociale eksperimenter, der i 100 år har skabt Helvede på Jord.
• Hvilken styreform er anarki, siden ordets direkte oversættelse er ikke-styre?

Er den anarkistiske tanke da fuldstændig irrelevant? Ikke fuldstændig. Under ganske særlige betingelser, i isolerede og uforstyrrede bobler i tid og rum, kan man muligvis tale om anarki. Men det er kun i forhold til det større samfund, for hvordan styrer det anarkistiske lokalsamfund sig selv? Ved hjælp af anarki? Selvfølgelig ikke, for ellers falder det sammen på samme måde som det nedbrudte samfund, hvis nedbrud banede vejen for anarkiet.

Man kan næsten høre det på de to ord: anarkisme og anarki. Hver gang der sættes en 'isme efter et ord, er der tale om en abstraktion. Abstraktioner er ideer løsrevet fra lad-sig-gør-lighed, fra virkelighed. Det lyder godt fra en talerstol, det føles godt rundt om middagsbordet og over en kasse øl, det ser godt ud på papiret. Men i virkelighedens verden, med alle dens udfordringer, falder det til jorden. Ismen er utopistens og drømmerens abstraktion, det andet er den barske virkelighed.

You may say I'm a dreamer,

but I'm not the only one ... (Lennon)

Der er intet galt med at drømme og visualisere. Det er rent faktisk en forudsætning for at skabe noget, der er anderledes og bedre end det, der ikke er godt nok. Problemet opstår, når drømme forbliver frigjorte luftballoner, med barduner, sandsække og pløkke hængende i luften i deres frigjorthed på vej mod Stratosfæren.

Hvad skal vi i Stratosfæren, når vi hører til på jordoverfladen?