Johnsons lov

af marco_hanuman, the blogger

Vi tager udgangspunkt i det afsluttende statement fra forrige blog:

Hvordan var det muligt at foretage et svindelnummer af de dimensioner? Det hedder Johnsons Lov. Når man finder et emne, hvor folk er totalt uvidende, og hvor de ingen muligheder har for at skaffe sig viden - Klimaforskning var en ung og derfor sårbar videnskab, hvor der foregik en løbende diskussion om, hvordan man skulle gribe det an - så kan udefra kommende med en agenda PÅSTÅ HVAD SOM HELST, uden at få modspil.

We will cut off your johnson, Lebovski!

Det videnskabelige eksempel 
Eksemplet her var klimaforskning, et eksempel blandt mange. Meget få mennesker har den fjerneste anelse om, på hvilken måde solsystemet påvirker vores klima. Det ikke alene påvirker vores klima, det skaber vores klima. Maurice Cotterell har via benhård data-knusning vha de største tilgængelige forsknings-computere kortlagt Solens cykler millioner af år baglæns – og dermed også forlæns – og påvist, hvordan disse cykler spiller en afgørende rolle for Jordens tilstand. Det gælder for klimaet og dens graduerede udsving, det gælder for vulkansk aktivitet + andre faktorer. Han går endog så vidt – hvilket selvfølgelig regnes for helt utilstedeligt indenfor mainstream videnskab – som til at hævde, at Solens cykler også påvirker den menneskelige bevidsthed. 

Emnet her er ikke klima, men klimaeksemplet er så tydeligt, undtagen selvfølgelig hvis man adlyder Johnsons lov, for så er absolut intet tydeligt længere. At adlyde Johnsons lov vil sige, at man aldrig har hørt om Johnsons lov og derfor aldrig er blevet tilstrækkelig opmærksom på, at summen af påstande om et emne forekommer omvendt proportionalt med tilgængelig viden om emnet. Hvis nogen ønsker det – og det kan vi bande på, at der er! - kan disse nogen smide hvad som helst ind i uvidenhedens felt og slippe godt afsted med det. I klimaeksemplet blev følgende absurditeter smidt ind i feltet:

• CO₂ er et giftstof, der ødelægger klimaet – selvom det er en af de helt nødvendige drivhusgasser til liv og vækst.  
• Kosmisk/solar påvirkning af klimaet er uden betydning, så det taler vi ikke om – selvom det har afgørende betydning.  
• Niveauet af CO₂ og global opvarmning/afkøling hævdes at opstå i nævnte rækkefølge – selvom det forholder sig omvendt. 30.000 videnskabsmænd underskrev en protest mod, at Al Gore havde manipuleret og bagvendt en af deres kollegers forskning. CO₂ følger globalt klima med en forskydning ses over år-millioner på 6-700 år, ikke omvendt.  Al Gore har medvirket til systematisk videnskabelig svindel, hvilket er dybt strafbart. Men folk, der er under beskyttelse af Agenda 21-globalfascisterne bliver aldrig straffet.
• Videnskaben har nu nået til konsensus, og dermed ophører al diskussion – selvom begrebet konsensus ikke hører hjemme i videnskab, men i politik, og selvom der overhovedet ikke var opnået definitive konklusioner i en ung og sårbar videnskab. 
• Svindel ovenpå svindel: Da alle ovennævnte absurditeter nu er erklæret vedtaget ved ’konsensus’, så kan vi - globalmafiaen - allerede udskrive, opkræve og inkassere gigantiske afgifter/skatter – selvom ingen af de ovennævnte absurditeter er evidente. Pengene forsvinder selvfølgelig som dug for solen og havner i vore lommer.

I løbet af ca. et årti havde folk accepteret, at politik havde ret til at kalde sig for videnskab.  

Det psykologiske eksempel 
Mennesket har en højst besynderlig psyke. Det dagsbevidste felt udgør med opøvelsen af megen god vilje 10%, og resten, underbevidstheden, udgør som minimum 90%. Vi hører også tal som 1/99% Dette forhold er i realiteten forudsætningen for, at Johnsons lov kan siges at eksistere. Vi har et kæmpe hul i vores bevidsthed, hvor vi på ingen måde er herrer i eget hus, hvilket måske er til at leve med, men vi har stort set ingen adgang til underbevidstheden, undtagen når vi knalder og drømmer. Hvilket vel næppe kan kaldes ’adgang’, for de færreste aner, hvad de skal stille op med de informationer, der findes her, hvis de overhovedet er i stand til at huske noget i vågen tilstand. 

Vi har på det nærmeste adgang til mindre af vores bevidsthed end dyr. Dyr har et sikkert sanseapparat og dermed en sikker intuition. Vi kalder normalt vore egne instinkter for intuition og dyrenes for blot instinkter, men det er blot et ordvalg, for det er det samme. 

Psykologer har kunnet slippe afsted med at påstå mange absurditeter. Freud påstod glatvæk, at barnet havde et pædofilt forhold til sine forældre. Hmm, tænker man, er det måske det, han selv kalder for en projektion? Var han blot en del af en etnisk kultur, der voldtog 8-dage gamle drengebørn ved at amputere deres mest følsomme stykke hud? Og hvis præsteskab dyrkede menneskeofring i særdeleshed af børn (Baal-kulten – åh jo, den var særdeles israelitisk, læs blot profeterne, der skældte og smældte over denne praksis). 

Den behavoristiske skole var overordentlig klar over, at menneskelig adfærd kan styres af en række impulser, der unddrager sig den menneskelige dagsbevidsthed. Det var her, psykologi i kombination med sociologi blev til det vigtigste stykke software i det teknokratiske styresystem i det 20. århundrede. Ikke alene kunne man nu sige hvad som helst, man kunne også få folk til hvad som helst.  

Det okkulte eksempel 
Det ligger allerede i ordet okkult = uden for synsfelt, skjult, tildækket. Hokus-pokus-feltet. Selv kirken og religionen er okkult i den forstand, at den beskæftiger sig med det store kollektive ubevidste (som Jung ville have sagt), som øjet ikke har direkte adgang til, MEN – og hvor er det heldigt for alle os dødelige – som paven som Guds stedfortræder, hans benådede behjælpere er så venlige at formidle ud fra deres mirakuløse indsigt i feltet via åbenbaring. De læser nemlig de hellige skrifter. Problemet er, at disse er endnu en gang – og da især Åbenbaringen - er stort set lige så okkulte for menigmand som Universet selv, men som sagt: hvor er det så heldigt, at nogen vil åbenbare Åbenbaringens åbenbarhed for os. 

Er det ikke bare at læse, hvad der står? Er det ikke herefter bare at banke på hos Sct. Peter og selv spørge om en forklaring? Eller sætte sig på knæ eller i lotusstilling og selv downloade en forklaring? Det er vi jo nogen, der ind imellem holder af at tænke. Problemet er her, at vi ryger ind i feltet af subjektiv verificering, der, uanset hvor virkelig den føles for subjektet, stadigvæk er underlagt den klausus, at man er nødt til at have været der selv for at verificere det. Det havner meget nemt i den store okkulte relativisme. Det er det samme problem, vi oplever i forhold til visse whistleblowers, der røber, hvad den okkulte elite har gang i i deres underjordiske faciliteter, hvor de har alle mulige hi-tech-maskinerier, der er i stand at flyve til Mars, hvor der findes … Hvor ved du det fra? Fordi jeg var der. 

Ved en årgang af Secret Space Programme Conference, som bekendt består af folk, der begår research i dette stærkt okkultiserede felt, men som betjener sig af al tilgængelig dokumentation – og altså helt bevidst ikke folk, der springer ud af skabet som whistleblowers, da det er behæftet med for stor usikkerhed – var der alligevel en herre ved navn Bob Dean, der uopfordret greb ordet og sagde ud i salen: Hvad I siger der, er fuldstændig korrekt. Jeg kan bekræfte det, for jeg var der. Der var helt sikkert nogle i salen, der tænkte: Godt gået, Bob. Men der har muligvis også siddet et par researchers med en vis lorenhed derover. Ikke, tror jeg, fordi han tog noget blad ud af munden på dem, men fordi de kunne have en nervøsitet for, om et sådant udsagn ville svække/kompromittere dem eller bekræfte dem. Whistleblowers står allerforrest i skudlinien for at blive gamet eller det, der er værre, når de overskrider en linie i sandet. Adskillige har måttet afgå en tidlig og ofte uforklarlig død. Researchers er sværere at komme efter, da de altid kan hive dokumentation op af lommen og bede eventuelle fjendtlige personer om at imødegå dokumenterne – hvad der meget sjældent sker, for så ville fjendtligheden komme til kort. 

Jeg siger ikke, at de, der blæser i fløjten, er fulde af fup eller ikke ved, hvad de taler om. Jeg siger, at det kræver en meget sikker tæft og en bunke erfaring at lure, hvorvidt de er fulde at fup eller ej. De kan også være helt oprigtige, men hvad de måtte have oplevet, er noget, de er blevet forevist. Hologramteknologi og elektrokemiske illusionsteknikker er for længst opfundet. De kan også være ufrivillige ofre for bevidst disinfo og dermed nyttige som et ’udhængsskab’ på et on-a-need-to-know-basis. 

Johnsons lov gælder både for de, der ønsker at binde os noget på ærmet, for folk med gode hensigter, men kompartmentaliseret indsigt og for alle os, der er henvist til at se, hvad der kommer ud af sprækkerne.  

Det historiske eksempel 
Where to even begin. Historien er skabt som en schweizerost, hvor hullerne nærmest er større end osten. I disse huller findes der sjove gasarter, der frigøres, når man tager hul på osten. Paradigmet.blogspot er pakket med eksempler på historisk mørkelægning, hvor alskens usundheder vokser vildt – eller helt kontrolleret skævt. 

Når historiens mørkelægningsgardiner går ned, er der heftig aktivitet bag det sorte stof. Og når de bliver løftet igen, vupti! er historien en helt anden. 

Historikere og journalister arbejder i den samme branche i dag, det lange og det korte stræk. Begge dele af branchen har nu givet op overfor presset om at skrive det, de får besked på. Det sker i forbindelse med krig. Krigsmagerne har brug for ikke at blive modsagt, så derfor eliminerer de ethvert modsigelsespotentiale. I Bosnienkrigen og senere Irakkrigen blev mainstream-journalistikken ’embedded’, altså forsænket eller indkapslet, så de blev en del af krigsmaskineriet. Siden har de ikke formået at mobilisere egentlig kritik overfor maskinen. 

Krig er ikke en nem sag at sætte i værk. Det tager mange års forberedelse. Det krigerigske overfald på Syrien og fascist-nazist-kuppet i Ukraine blev forberedt allerede i Eisenhower-administrationen, og det er fuldt dokumenteret. Hvorvidt Dwight D. var informeret, kan man gisne om. Meget få præsidenter i det underlige regime er fuldt informeret, og det nærmeste man kommer er vel tidligere CIA-direktør, George H. W. Bush. 

Da først Syrienkrigen rullede i form af terror-invasionsstyrker, kunne man tilsyneladende sige hvad som helst om både den syriske præsidents forskrækkeligheder og de såkaldte ’moderate rebellers’ fortræffeligheder, og ifølge Johnsons lov kunne man slippe afsted med det, da alle sunde informationer var blevet mørkelagt. Uhyrlige løgne har floreret i medierne, der frivilligt – eller skræmt fra vid og sans – har spredt ben for den voldtægt, de blev udsat for. Hvilke journalister turde rejse rundt i området med fare for at blive halshugget? Ingen, selvfølgelig, uden de uafhængige m/k med hår på bollerne og hæderligheden i behold. Mange valgte endog at tro på de store nyhedsbureauer, hvorved de er blevet dummere og dummere, og nu ikke længere tør indrømme deres dumhed, deres fejhed og deres korruption af frygt for at tabe ansigt BigTime. Mediefrabrikken og dens ansatte har ingen faglig eller moralsk integritet længere, og tidligere hæderskronede principper er solgt fra til højest bydende. 

Johnsons lov gælder på informations-fabrikant-niveau, men ikke rigtigt på journalist-niveau. Journalisterne kan ikke skrive hvad som helst, for det kunne potentielt være sandheden, og den er ilde hørt, som landet ligger. Fabrikanterne derimod kan forlange, at journalisterne skal skrive hvad som helst. Kvælertaget er markant i tider, hvor statsledere for de to største lande på kloden nu har sagt, at Tredje Verdenskrig allerede er startet! Vi har sagt det på Paradigmet.blogspot i årevis. 

Det monetære eksempel
Hvem kender til skabelsen af penge, hænderne op. Ja, hvad siger I dér ovre i hjørnet? I siger Nationalbanken? BEEP! Dobbelt forkert svar.  

Den første og grundlæggende forkerthed går på, at det, I kalder for Nationalbanken ikke er national. Det er et privatforetagende ejet af en udenlandsk familiefond. I Danmark skete overdragelsen uden folkets viden i 1818, og siden har det være sådan – uden folkets viden.  

Den næste og egentlig lige så grundlæggende forkerthed går på, at denne privatbank, der kalder sig national, ikke skaber landets penge som sådan. Mønter og sedler, men de udgør en forsvindende mængde af den samlede pengemængde, der i dag er digital. Det gør de private banker i det øjeblik, du som intetanende kunde optager et lån, hvorefter pengene pludselig som ved et trylleslag eksisterer. Hvis nogen påstår, at noget ikke kan materialisere sig ud af den fjerde eller femte dimesion, at alien spaceships ikke kan flyve direkte ud af himlen, og at spøgelser ikke kan gå gennem vægge, og-og-og … så er det hermed modbevist, for det er nøjagtig, hvad der sker med penge.  

Forestil dig, at du gik ind i en bagerbutik og spurgte efter kanelsnegle, efter at de reelt var udsolgt, hvorefter bagerjomfruen retter lidt på krøllerne og trykker på en knap og KAPOOF! 2 kanelsnegle har fluks materialiseret sig ud af ingenting, hvilket er helt præcist, hvad der sker nede i banken, når du tager et lån. Er det så dig, der skylder banken penge? Reelt er det banken, der skylder dig penge, fordi du har lånt dem penge, de ikke havde i forvejen. Til gengæld tager de renter af dig for det.  

Er du forvirrret? Det burde du ikke være, for nu begynder du at kende Johnsons lov. Du har lige kigget ind i et sort hul af sort kryptiseret magi, og hvis du udbeder dig en forklaring, får du blot den, du allerede har hørt for længst, og som intet har med virkeligheden at gøre. Men vi lader alle som om og spiller spillet. Selv ordinære bankfolk spiller spillet uden at blinke, for de har absolut ingen anelse. De er funktionærer i systemet, et 1800-tals-udtryk for robotter, de har ingen indsigt i systemets grundlæggende væsen.  

Hvis vi tager den derfra til egentlig nationaløkonomi – der så ikke er national med blot en filial af global – eller centralbankvæsenets globale struktur, eller alle de spekulative ponzy-schemes, derivater, skumle transaktioner i WTO, IMF, ECB, BIS og hi-level finansmafia-virksomhed i det neo-venetianske pengesystem, så har Mr. Johnson frit spil. Vi tør slet ikke nævne black budgets og shadow banking system, der er helt udenfor radaren.

TV-bedraget

af marco_hanuman 

aka morton_h 

the blogger 

Der skete underlige ting ved 9/11. De allerfleste mennesker har set videoklip, som blev frigivet til alle TV-stationer i verden. Hvis man kan bruge ordet 'se'. De har begloet dem, vil nok være mere beskrivende. Man kan glo uden at se.

Et fåtal har mere end gloet, de har set, dvs samtidigt reflekteret over, hvad det var for underlige billeder, de sad og gloede på, hvorefter de begyndte at se. Det samme fåtal blev også klar over, at der var en tredje kæmpebygning, Bygning 7, der faldt sammen på samme lodrette og perfekte måde som de to tårne - uden at være blevet ramt af fly.

For de, der dengang eller - som det har været for mange menneskers vedkommende - flere år senere lykkedes at gennembryde gloskærmen og stikke fingrene i ørerne for ikke at få tudet dem fulde af, hvad de skulle tro og mene om globillederne, skete der noget andet og mere. De begyndte at spørge sig selv om: Hvis dette er et så stort svindelnummer, som det lader til, hvad andet lignende eller ikke lignende er så også et svindelnummer? 

Forfatterne til bogen The TV Delusion - A Psychology of Belief, Simon Day og Joanna van der Leer har som en grundtese i bogen, at det er én ting, at folk ikke ved noget om disse svindelnumre og ikke mener, at de er svindelnumre. Noget langt mere betydningsfuldt er, at de ikke ønsker at vide noget, selvom de har tilstrækkeligt med indlysende muligheder for det. De har reelt ingen undskyldninger i dag for at være fuldstændig uvidende, og alligevel vil de skaffe sig undskyldninger i samme øjeblik, de bliver præsenteret for muligheden.

Montagen
Det er vigtigt at forstå, hvad det er, TV-montagen gør ved vores bevidsthed. Vi ser disse ufattelige billeder, vi bliver forvirrede og bagefter træder en eller anden autoritativ person frem, eller en kommenterende stemme giver os tydningen af det utydelige. I samme sekund holder vi op med at se og begynder at glo. Når vi gentager billederne igen som et replay af et fodboldmål fra flere vinkler, i slowmotion, billeder fra tilskuerrækkerne, totaler, nærbilleder, så ligger kommentator-stemmen hele tiden i samme rille. Vi har fået konklusionen og logikken på forhånd og vi har lagt vores nysgerrighed og kritiske sans på hylden. De fleste tog den aldrig frem igen.

TV-montagen spænder ben for vores naturlige og sunde måde at erhverve os forståelse på. Alle hvem, hvad, hvor og hvornår-spørgsmålene bliver stoppet i det sekund, vi føler, at vi har fået svaret på spørgsmålet: hvorfor. Indenfor klassisk erkendelsesmetodik er fuldbyrdet logik utidigt skubbet ind foran den generelle grammatik. Tænkningen er vendt på hovedet, hvorefter det bliver til et nærmest rutinemæssigt spørgsmål om fill-in-the-blanks.

Billedmontagens enorme kraft var kendt til fulde af propagandisterne i de to klassiske former for socialisme: nationalsocialismen og international-socialismen. Både nazisterne og bolsjevikkerne/kommunisterne kendte fra filmens barndom dens muligheder. Den sovjetiske AgitProp sammen med den nazistiske propagandamaskine lærte eftertiden næsten alt, der var at vide om manipulation med den menneskelige bevidsthed ved hjælp af billeder, lyde, musik og ord, altså montagen. Sammen med de behavouristiske skoler i psykologien og sammen med sociologien, videnskaben hvis udklækningsrum var krigen, hvilket de færreste er klar over, udviklede det 20. århundrede det visuelle-auditive medie til perfektion. Autoritets-fornemmelsen og overtalelseskraften i dette medie er fuldstændig overvældende for de allerfleste mennesker.

Det store spørgsmål er alligevel, hvorfor folk aktivt ønsker at nægte sig selv kendskab til sandheden. De fleste mennesker, der dengang eller siden begyndte at se og dermed forstå, at de havde set om bag en skærm, fik som en af de første indskydelser, at de måtte dele deres syn med andre. Det var der, det gik op for dem, at andre på ingen måde delte deres nysgerrighed og ikke var villige til at dele deres indsigt eller udsigt.

Hvis en budbringer ankommer med unormal viden vil få mennesker begynde at stille uddybende spørgsmål. De fleste vil udtrykke en mur af vantro. Andre vil begynde aggressivt at håne og bebrejde budbringeren for at bringe emnet på banen. Enkelte har oplevet at blive truet - i visse tilfælde på livet. Vantro kan man forstå, hvis emnet går på tværs af det normale. Men aggressiv hån og endog trusler virker ganske ude af proportion og bør afføde nogle spørgsmål om, hvad det er for psykologiske mekanismer, der er på spil her.

Forklaringen skal måske søges i enten frygt, eller at folks trossystem føltes angrebet. Det hed på gammeldags: anfægtelse. Et udtryk fra dengang, mænd bar blankvåben i bæltet. Hvis en eller anden stak sin sabel op i hovedet, blev man anfægtet og måtte gribe til eget våben for at forsvare sig. En lignende følelse kan have sneget sig ind i overført betydning. Det virker dog stadigvæk som en overreaktion, da en person, der præsenterer en anden for viden eller stiller kritiske spørgsmål. ved alment accepteret viden ikke nødvendigvis har som intention at anfægte den anden, men blot venskabeligt ønsker at dele viden eller spørgsmål til viden. Ikke desto mindre tillægges vedkommende ofte disse motiver, og der reageres på det som om.  

Kulten
Man kan med fordel studere den måde, en kult hyrer medlemmer på og senere fastholder dem. En person, der er blevet suget ind i en kult, forlader ikke kulten, så længe narrativet i kulten om hvem vi er som mennesker og vores plads i verden virker overbevisende og personen ikke føler, at han bliver hjernevasket. Tvivl falder ikke et øjeblik kultmedlemmerne ind, med mindre der sker et tydeligt tab af autoritet i forhold til de toneangivende i kulten, eller noget ganske særligt kompromitterende ankommer. Men selv dér vil kultmedlemmet ofte forsvare sin kult, for det er jo nok, fordi nogen ikke har den rette tro og ønsker at ødelægge det for de rette troende. Deres modhistorie må altså være løgn.

Det kultiske fænomen er ældgammelt. Men hvis du i det gamle Grækenland var dyrker af Dionysos, blev du ikke nødvendigvis opfordret til at bekrige dyrkerne af Demeter og alle de andre. Der er også andet lumsk ved kultiske fænomener i dag. De giver sig ikke nødvendigvis til kende. Jehovas Vidner gør. Men hvad nu hvis vi betragter popfænomener og kommercielle produkter - ofte et og samme - som kultiske fænomener. Apple giver sig ikke til kende som en kult. Rapmusik kalder sig ikke en kult. Demokratiet eller Staten kalder ikke sig selv for en kult. TV-mediet omtaler ikke sig selv som sådan. Men hvis man undersøger TV-mediet, så viser det sig, at det virker med de samme midler, som en kult.

Noget tyder på, at vores kulturer og måske hele vores civilisation har formået at udvikle et forkvaklet forhold til virkelighed og sandhed vha kultiske metoder. Man kunne starte med at filosofere lidt over begrebet sandhed, blot i den lille målestok som det folk anser for at være i overensstemmelse med virkeligheden. Sandhed i den universelle eller metafysiske betydning kan vi lade ligge til en anden gang.  

Korrespondance
Den første definition af sandhed er korrespondance. Et udsagn eller en fortælling er sand, hvis det korresponderer med en hændelse eller tilstand i den virkelige verden. Vi hører et udsagn, hvorefter vi starter med at observere, vi tjekker udsagnet ud ved at rette vore sanser og opmærksomhed mod virkeligheden. Herefter danner vi en hypotese om det, vi har observeret. Derefter evaluerer vi hypotesen. Det gør vi ved at danne en vifte af alternative forklaringer på det observerede, og i en vurderende afbalancering vælger vi den forklaring, der kommer tættest på det, vi har sanset. Som sidste del af processen foretage vi en kvalificeret konklusion.

Korrespondance: 
Observation >
Hypotese >
Evaluering >
Afbalancering >
Kvalificeret konklusion 

Denne måde at danne sit virkelighedsbillede på har som indbygget præmis, at vi altid kan tage fejl. Hvis der kommer noget andet for dagen, må vi køre tanke-algoritmen igennem igen og korrigere. Den er ikke lineær og lige ud af landevejen, og vi er som regel altid nødt til at foretage nogle loops og spring tilbage undervejs.

Direkte adspurgt vil de fleste mennesker med mere end to hjerneceller med egne ord beskrive en metode, der ligner denne. Men i realiteten danner de deres meninger om sandheden på en helt anden måde, som kan kaldes for konstruktivisme.  

Konstruktivisme
Begrebet konstruktivisme er ikke specielt intuitivt. Det lyder konstruktivt, men på mange måder er det det modsatte af korrespondance. Her dannes vores virkelighedsbillede efter autoriteter. Hvis en autoritet siger det, er det mere acceptabelt som sandt, end hvis en ikke-autoritet siger det. Ikke-autoriteten kan have så mange gode argumenter og så indlysende hypoteser, det skal være, for det er uden betydning i sidste ende.

Vi konstruerer vore meninger ud fra kandiderende konklusioner. Vi springer grammatikken over og går direkte på shoppingtur mellem logikkerne, konklusionerne. Vi scanner feltet for det, der fremstår som autoriteter (der fremstiller sig selv som autoriteter), så vælger vi den lækreste model. Det er just her, TV'et kommer ind på en sikker førsteplads for de fleste mennesker. TV leverer en samlet pakke af udvalgte autoriteter i en form, der kan indtages og fordøjes i små passende bidder. De kandiderende konklusioner er indsnævret til forskellige programmer fra forskellige TV-kanaler. Hvis en TV-forbruger i Danmark har for vane at se DR, dernæst TV2 og til sidst hører radioavis, så vil vedkommende have fået det indtryk, at disse forskellige kanaler er enige om virkeligheden og sandheden, så dermed er sagen klar. Lidet gør TV-forbrugeren sig klart, at disse tilsyneladende forskellige kanaler langt fra er forskellige. Selv med en kraftig udbredning til TV-stationer i hele Europa og i USA ville der på trods af den enorme mængde af kanaler og stationer ikke være synderlige forskelle på de nyheder, der ikke er strengt lokale. TV-kiggeren gør sig ikke klart, at ejerforholdene i de globale mainstream-medier og de bureauer, der forsyner dem med størstedelen af det grundlæggende nyhedsstof alle er drevet og koordineret af de samme mediesyndikater med de samme ejere i bagbutikken.

Vi kan nærmest formulere en ny variation af de klassiske falske logikker og kalde det for appel til ensartethed. Når så mange forskellige kilder siger nøjagtig det samme, må det være sandt. Men præmissen er gennemhullet, for de er overhovedet ikke forskellige.

Hvis feltet bredes yderligere ud til fx de alternative medier, bliver vi nødt til at træffe valg. Det sker ved hjælp af autoritets-filtrering, altså vha fravalg. Vi sørger for kun at lytte til det, vi ved bekræfter vores holdning i forvejen, hvorefter vi undgår de, der modsiger den. Især kan ikke undgå at bemærkes, at venstrefløjstænkende personer med stor konsekvens undgår at lytte til modspillere og altid sørger for at lukke munden på dem evt med karaktermord og dermed undgå egentlige facts og substans i enhver potentiel diskussion. Omvendt vil de altid i ligesindedes nærvær stryge hinanden med hårene og kun føre bekræftende samtaler om emner befængt med politisk korrekthed. Især blandt intellektuelle, såkaldt tænkende, mener de ofte, at det er nok, at de engang har taget en eksamen og læst en bog, hvorved deres egen mening i sig selv er en autoritet. De er jo lærde, ergo kan de ikke tage fejl. Egen-autoritet er jo selve klimakset af viden, det er dér vi skal hen. Men der, hvor disse typer fejler bigtime er, at de tror, de kan klø sig i røven samtidigt og fyre vitser af. Den sande egen-autoritet kræver ydmyghed. Den finder man zero-nada-nil-null af hos det såkaldt tænkende segment med eksamenspapirer og akademia-blåstempel. Bloggeren er selv en af dem, så han har ret til at udtale sig på standens vegne.

Hvordan danner vi vores autoritetsfiltre? Vi efterligner vore omgivelser, venner, familie, kolleger, omgangskreds. Folk indenfor kulturer og sociale grupperinger har en tendens til at have den samme opfattelse af virkeligheden, den samme fortælling. Vi falder ind i konformitet. Autoriteterne er ofte personer, og det kan synes, som om autoritet er én stor personkult. Vi fokuserer mindre på, hvad der bliver sagt end hvem, der siger det.

Efter at have beset vore kandidater og filtreret vore modkandidater, går vi direkte til absolut konklusion. Hvis der er noget her, der minder om meningsdannelse hos amerikanske vælgere for tiden, så er det bestemt ikke ved siden af. Bemærket ordet absolut. I modsætning til korrespondancemetoden er der ikke plads til tvivl, for autoriteter er jo absolutte, de er som Gud.

Man kunne overveje, om dette fænomen ikke er opstået ved overgangen fra polyteisme til monoteisme tilbage i præantikken? Det er netop de monoteistiske, de abrahamiske religioner, hvor den eksklusive fanatisme indfinder sig. Derfor er det enerverende at høre på folk, der udråber, at religion er roden til alt ondt. De har forsømt at gøre sig klart, hvad det er, de ikke bryder sig om ved religion, og hvor og hvornår dette indtraf. Hermed mimer de faktisk det, som de tager afstand fra og bliver til rettroende, eksklusive og autoritære ... mens de besynger deres egen frigjorthed fra autoriteter.

Nu begynder vi at forstå, hvorfor mennesker kan foretrække ikke at stifte nærmere bekendtskab med sandheden. Absolut konklusion giver folk en sikkerhed og tryghed, kvalificeret konklusion gør folk usikre og utrygge, for virkeligheden bliver noget, der konstant skal tjekkes ud og vedligeholdes, for den kunne forandre sig, eller nye fakta kunne indfinde sig.

Hvis man skulle være lidt arrogant, så kan man sige, at absolut konklusion tiltaler den dumme, den dovne og den duknakkede.

Et andet udtryk for autoritets-filtrering er kanonisk filtrering (en kanon er en lov). Alle de informationer, der understøtter de autoritative fortælling, vælges til, og alle andre vælges fra. Det er ikke uden grund, at kanonisk som udtryk findes indenfor religion og trossystemer.

Her bliver det sært og meget omvendt. Det sidste vi gør ifølge denne model er at observere. Vi har fået et par briller at glo igennem fra en autoritet, som vi har valgt og accepteret. Herefter går vi virkeligheden i møde med disse briller på. 

Konstruktivisme: 
Kandiderende autoriteter >
Autoritets-filtrering >
Absolut konklusion
Kanonisk filtrering >
Observation  

TV-bedraget og tænkningens ophør 
Vi har altså to modeller for erhvervelse af viden og dannelse af meninger om virkelighedens verden. Den eneste måde at overvinde lodrette modsætninger om fortolkningen om virkeligheden på er, hvis folk med modsatte meninger bliver enige om at vælge den første model, korrespondance-modellen. Men ejerne af TV-stationerne og mainstreammedierne er lodret uinteresseret i, at folk begynder at dyrke denne model. Af grunde, der bør være indlysende.

TV-bedraget kan udelukkende finde sted, hvis folk dukker nakken for ydre autoriteter og springer over, hvor gærdet er lavest. En af de skræmmende tilsigtede bivirkninger ved autoritetstro er, at vi holder op med at tænke. At vi giver os selv lov til at ophøre med at tænke, for der er jo tænkt færdig for os. Af autoriteterne.

• Ved tænkningens ophør starter troen. 
• Ved tænkningens ophør forstummer al kritik. 
• Ved tænkningens ophør bliver vi åbne for visse forslag. 
• Ved tænkningens ophør bliver vore reaktioner udslagsgivende. 
• Ved tænkningens ophør bliver TV relevant. 
• Ved tænkningens ophør er vi i følelsernes vold (med streg under vold). 
• Ved tænkningens ophør starter det hvide snit af lyksalig glemsel.

Tænkningens re-boot 
Hvad kan man stille op mod en mur af dumhed, blind autoritetstro og civil-kujoneri? Og propaganda, som vi møder som udsagn, der kommer ud af munden på folk, der har inderliggjort propagandaen og gjort den til deres egen - af mangel på bedre.

Når vi møder diverse udsagn fra konstruktivister = de hjernedøde autoritetstro, så stil dem simple spørgsmål, der tvinger dem til at komme op med detaljerede eksempler, der underbygger deres antagelser. Vi vil med garanti se deres øjne flakke og plirre rundt akkompagneret af øh-og-bøh, hvorefter de måske kommer op med ... noget. Herefter spørger vi stille og roligt videre. I løbet af ca. 10 minutter er deres udsagn gennemhullet. Ryg dem ud af skuret med spørgsmål, de aldrig har stillet sig selv og aldrig har søgt et svar på.

Behøver jeg næsten at sige det?
Sluk for dit fucking TV!

EXIT 2 - Globalistan

af morton_h, the blogger 

Party-killer
For inden vi kommer for godt i gang med begejstring for Brexit - og der er grund til en vis entusiasme her, EXIT 1 - bør vi minde os selv om, at ting ikke sker, uden at det sociale ingeniørlag er med på vognen. Alle nedbrud, alle omvæltninger, alle revolutioner, alle folkelige bevægelser bliver som minimum observeret - ifølge den svage version. Ifølge den stærke version er de planlagt og igangsat med fuldt overlæg. I realiteten en mixtur af de to versioner.

Den globale finanselite er fuldstændig klar over, at deres EU-krati - lige som alt, der er baseret på løgn og svindel - har en begrænset holdbarhed. De har altid haft, og de har med garanti også nu en endnu større og endnu mere perfid konstruktion i baghånden.

Man vil nu forsøge at trække den reelle exit ud, så englænderne i løbet af et par år har glemt, hvad de stemte om. Så får de en ny manipuleret afstemning ligesom irerne ved Lissabon-traktaten, der omgør den oprindelige. Eller også bliver den oprindelige blot ignoreret og glemt. Demokrati i dag er en by i Sovjet ved navn post-demokrati.

Herefter vil England blive straffet yderligere for at være ulydig. Brexit vil blive brugt som løftestang for drakoniske stramninger andre steder i Eurozonen. Der  vil blive statueret eksempler ligesom i folkeskolen: Se hvor galt det kan gå - I vil da ikke forsøge noget lignende, vel. Der sker ting og sager lige nu med den italienske nationaløkonomi, og alle de store drenge og piger - inkl. kanslermaskinen i Tyskland - er i omdrejninger for at forhindre Italien i at gøre noget, der kan løsne kvælertaget.

Skulle det mod forventning reelt lykkes England at træde ud, så er de stadig bundet på hænder og fødder i forhold til dollar og euro, bundet af IMF, WTO, BIS, bundet af NATO, bundet af TTIP, og bundet af 100-vis af traktater, forordninger, kartelliseringer, loger/selskaber, organer, tænketanke + allerede implementerede lovkomplekser, der ikke bliver fjernet efterfølgende.

Og der er endnu værre: England er et af det mest korrupte nationer i hele verden. Englænderne tror, de er sluppet fri af EU-korruptionen, hvorefter de havner i hænderne på parasitterne i The City of London, Bank of England (ejet af Rothschild-familiesyndikatet - ligesom den danske Nationalbank?). Been there, done that. The Splendid Isolation har altid være det britiske imperiums motto, og befolkningen er nu strandet på en ø sammen den størst tænkelige koncentration af bankstere og post-semi-royale parasitter. Englænderne er sammensnøret indefra af en blød og diffus militær-/politistat, der langsomt har sneget sig ind. Det britiske monarki er - ligesom nationalbanken med omvendt fortegn - konstitutionel. Men i realiten er England (ligesom Danmark i øvrigt?) stadig styret af monarkiet. De gik bare under jorden eller om bag en skærm. De har deres netværk af loger og selskaber, hvor man skal være kompromitteret for at blive medlem. Hørte jeg nogen nævne pædofili ...? ... blot for at nævne én mulighed for kompromittering blandt mange.

Og det stopper ikke her. Hvis vi kigger yderligere på det, som mr. ChaosNavigator ville kalde for et Andet Narrativ, altså at nogen på et højere niveau end Brexit-gulvniveau er fuldt klar over, hvad der sker allerede før, det skete - vi behøver blot at nævne George Soros? - og at et større nedbrud en del af deres plan. Så har de allerede luret, at der er murren i geledderne, bla i forbindelse med de handelskrige, som EU er blevet presset ind i, tydeligst mod Rusland og i forbindelse med Ukraine. EU blev simpelthen en krigsførende supernation, og langt fra alle politikere i EU-zonen og da langt-langt fra alle virksomheder var glade for at deltage i dette svineri. De europæiske lande blev simpelthen tvunget til at gøre skade på sig selv for USA's skyld. Og vi kan ikke engang sige USA som sådan men en lille syg-syg neocon herskerklike, der kører staten USA rundt ved næsen.

Europæerne er efterhånden klar over - jeg taler om de menige, almindelige europæere, og ikke de ideologiinficerede intellektuelle, der overhovedet ikke kan se noget problem, eftersom de selv er (en del af) problemet - , at masseindvandrig er et masseødelæggelsesvåben, eller i hvert fald, at de bliver udsat for noget, der er særdeles ødelæggende. Selvtægt, ghetto-klanstyre, massevoldtægter, stenkastninger, zoner hvor politi og brandvæsner ikke kan komme (fx Sverige og Frankrig), storbyer der ikke længere bebos af de folk, der altid har boet der (London og flere engelske storbyer), flygtninge der ikke er flygtninge, men som til gengæld bliver favoriseret fremfor forarmede europæere.

Samtidig er europæerne vidne til en bølge af besynderlige terrorhandlinger. De bærer alle sammen et underligt fingeraftryk, de virker kunstige og teateragtige, medierne gebærder sig skummelt, politikerne stør om sig med klicheer og i kølvandet på dem ankommer der med garanti altid færdigpakkede 'løsninger', der alle drejer sig om at folk mister deres friheder og rettigheder, at der bliver mere kontrol, mere politi og mer regulativ. Det handler altid om at miste, at overgive, at underlægge, at indskrænke, at forarme.

Globalistan
Så europæerne aner det. Der er noget stort på trapperne, men hvad det er, hvor det kommer fra, hvem der har gang i det og hvornår det sker, har de ikke en sammenhængende anelse om. Briterne - og vi taler om overvejende the british working class + lower middle class - har mærket forarmelsen i årtier og på det seneste set, hvilket kaos indvandringen har skabt. Så de tænker: det kan ikke blive værre end EU, alt andet må være bedre. Lidet aner de, at de, der skabte EU, nu er i gang med at kreere Globalistan, det ultimative Behemoth. Det kræver selvfølgelig opløsningen af springbrættet/trædestenen EU. Europæerne er i stigende grad begyndt at gennemskue, hvad EU er for en størrelse. Jamen fint, tænker designerholdet bag Globalistan, så har vi noget større på bedding, noget der er så stort, så fjernt, så utilnærmeligt, at ingen længere har indflydelse.

Parlamentet i Globalistan - der vil ikke være tale om parlament i ordets oprindelige betydning, for du har ikke taleret her (on ne parle pas ici) - kunne lige så godt befinde sig i det ydre rum eller på en anden planet. Parler: at tale, mente: i sindet/tanken. Der føres ikke folkelige samtaler i dette non-parlament. Tanker og beslutninger undfanges her af Kommisariatet 3.0 - de udsendte. Kommissær-tanken når her en uanet grad af perfektion. Verden vil være sovjettiseret i Globalistan. Vi vil leve i regioner, ikke sovjetter - same-same. Der vil være en europæiske hær, en asiatisk hær (måske en central- og en øst-), en afrikansk hær og en amerikansk hær. 

Når herskerne i Globalistans generaler/håndlangere, altså zionistiske finansterrorister som George Soros, ser disse modbevægelser blandt befolkninger, så går hans syge hjerne i gang med at undfange nye farvede revolutioner baseret på nye fake-NGO'ere, fake oprørere med støtte fra fake-fonde og fake-tænketanke, der spreder kilometervis af fake-information. Den europæiske EXIT-bevægelse - for der er nu tale om en bevægelse - bliver hermed energikilden til den nye århundredes transformationer. 

Det tyvende århundrede transformerede menneskeheden via verdenskrige og store kriser. Vi ved i dag, at disse fandt sted med fuldt vidende og overlæg, og at drivkraften var det finans-militær-industrielle kompleks. NB! ordet finans er nødt til at stå først, hvis vi skal forstå komplekset. Den samme klike af psykopater har for længst lagt deres planer om det næste århundrede. Vi kan ikke vide med 100% sikkerhed, hvad den konkrete ordlyd er, men medmindre  vi snorksover i timen eller er fuldstændig ude af stand til at genkende mønstre og forstå sammenhænge, når de byder sig skamløst til, så behøver vi ikke at gisne om, hvor det hele bærer hen. Globalistan - denne vej, står der på skiltet.

Kom indenfor. Og vent med at tænde lyset.

Da EU blev skabt og solgt som en begrænset og frivillig handelssammenslutning, var der ikke mange, der anede, hvad der var at forvente og hvor det i sidste ende førte hen. Også dengang kørte vi ind i en tunnel uden at tænde lyset. Der var enkelte gule lamper, der lyste. Venstrefløjen var endnu ikke dengang totalt afstumpet og korrumperet og talte åbenlyst om den Europæiske Union som et elitært og imperialt projekt. 

I dag, hvor fløjen har opgivet ævret og bekendt kulør som totalitær - sammen med det meste af højrefløjen, der altid har været det - der findes ikke klassisk socialisme, kapitalisme, fascisme og nazisme længere, der findes kun højre- og venstre-liberalisme, og begge er totalitære (citat: Alexandr Dugin) - elsker de EU og NATO. De kan ikke få nok af tekno-bureaukrati og imperialisme. Men det giver fuld mening, at fløjen efter murens fald gik åndeligt i stå og nu er trådt i karakter som det, den hele tiden har været, og som den ikke engang selv var klar over: et produkt af Sovjet-projektet. Det giver i den grad fuld mening, da den nærmeste sammenligning af EU med noget, der har historisk præcedens netop er: Sovjet. EU har planøkonomi og kommissærvælde. EU er udemokratisk og totalitær. EU har en megaloman og dysfunktionel økonomi, og Europa er nu i færd med at blive forarmet med mangel på egentlig produktiv virksomhed, selvforsyning og høj beskæftigelse, og militær og politistat er ved at blive lidt for tydelig. 

Eurasia
Da den russiske præsident for nylig blev spurgt under et møde i Asien om Brexit-fænomenet, lagde han en interessant vinkel. En tidligere europæisk statsleder - vi kan gætte på, hvem det var - havde iflg. Putin i en personlig off-the-record samtale udtalt, at EU i dag udstedte flere bureaukratiske forordninger om ugen, end man gjorde i det tidligere Sovjet. Det siger ikke så lidt. Europæerne har for sent opdaget, at de er havnet i en tidslomme - i en copy-paste af det tidligere Sovjet. Det var her, lyset blev tændt i tunnelen. Det var lidt sent, for porten smækkede i bag dem.

Nu forsøger de så endnu en gang at lokke os ind i en tunnel. Vestens befolkninger har i årtier været de dårligst informerede mht. tunnelprojektet, da Vestens medier indtil videre har været mørkelagte. Mens Vestens journalistik står til dumpekarakter for at levere sand information, så står de til topkarakter for medvirken til et bedrag af uhørt omfang. Ikke siden forrige århundredes store mediemaskiner før-under-og-efter de to verdenskrige har verden oplevet noget lignende. Det er et Goebbelsk-Stalinsk propaganda-apparat i 4. potens. Behavourismen + Edward Barnaise's 'Propaganda' + Tavistock + Frankfurterskolen + Fabian Socialism + CIA + JP Morgans opkøb af de amerikanske medier før 1. Verdenskrig + CNN + Tøger Seidenfaden og Bilderberg + the-whole-fucking-chabang!! Det 20. århundrede er propagandismens århundrede, hvor medie-industrien er blevet en monopoliseret/monoteistisk prædikestol for Vestens Verdenssyn. Vores verdenssyn er blevet opkøbt, og det er først for nylig begyndt at gå op for os.

Men der er også en reel modbevægelse. Den hedder Eurasia. Den eurasiske tanke er så grundlæggende, så profound, at den fortjener en selvstændig blog. Den er ældgammel som Europa og Nær-Asien før EU. Vi er forbundet via ældgamle bånd, kulturelle, sociale, genetiske, nationale (nation = det sted, du er født, det sted, du kommer fra, din historie udover dit eget liv). Den egentlige krig - for vi befinder os midt i en krig - foregår mellem denne ældgamle kultur og en tilrejsende, okkuperende, parasittisk kultur. En parasit er karakteriseret som gennemsyrende. Den gennemborer og forgrener sig i vævet på værtsdyret. Den usynliggør sig ved at være allesteds- og intetssteds-nærværende. Den kan benægte sin egen eksistens ved at være identisk med sit miljø. 

Usura
Parasitten har mange navne. Et af dem er Usura. Parasitten er en ågerkarl. Den bor i vores bankvæsen, den suger af vores økonomi, som er samfundenes blod. Usura er en tæge, en vampyr, en igle. Ezra Pound - den største digter i det 20. århundrede - skrev sit berømte digt With Usura - hvorefter han blev buret inde på en anstalt i 10 år for at beskrive parasitten. Alle lande - og jeg mener ALLE LANDE! - der i det 20. århundrede modsatte sig Usura, blev udsat for krig, finans-terror, statskup, omstyrtelse/subversion, invasion, tilsvining, udplyndring, folkemord. Østrig Ungarn, Det Osmanniske Rige, Rusland, Tyskland (to gange), Libyen, Irak, Sudan, Syrien, Malaysia, Japan, Taiwan (de har undgået det, for de er ikke anerkendt som nation, så det benytter de sig af), Guernsey, ... Iflg. sharia-bankvæsen er usura strengt forbudt, men siden englænderne korrumperede Islam for 150 år siden og fortløbende, er Islam i dag pivåben for ågerkarlene. Den katolske kirke var langt hen ad vejen modstander af usura, men blev infiltreret og korrumperet af samme. Ågerkarlene blev konsekvent smidt ud i samtlige lande i middelalderens Europa. Men under Cromwell og under Reformationen blev de inviteret tilbage, og her starter det ågerkarle-system, vi kender i dag som det globale centralbankvæsen.

Hvis vi vil forstå Globalistan, må vi forstå Usura.
Hvis vi dernæst vil bekæmpe og undgå Globalistan, må vi finde erstatninger og reelle modspil til Usura. Hold øje med de tiltag, der dukker op for tiden.
Start fx her:

PERSPEKTIV - Politik & Finans

og se de danske politikere afsløre sig selv på stribe på et simpelt spørgsmål om pengeskabelsen.

Se & Hør danske top-politikere på glatis i færd med at bortforklare, at de ikke aner, hvordan Usura suger blod af vore samfund. Den rare dame her er som bekendt Eva Kjer, der efter sigende er kørt i stilling som partiet Venstres nye leder efter Lars Løkke Rasmussen.

Pengeskabelsen
Vi vil i den kommende tid opleve en kraftig forøget fokus på pengeskabelsen. Et emne, der er fløjet under radaren grundet dets lave grad af sexethed. Jamen er det ikke bare Nationalbanken, der skaber penge, og er den skid så ikke slået?

Punkt 1:
Nationalbanken er ikke national men ejet af en privat fond i udlandet, som man ikke fra bankens side ønsker at oplyse om ved forespørgsel.
Direkte forspurgt oplyser de ansatte, at de faktisk ikke selv er klar over det.
Punkt 2:
Nationalbanken er listet op i Selskabsstyrelsen som et selskab. Det ville en ægte Nationalbank, der fuldtud var en del af staten aldrig være.
Dens britiske forbillede, The Bank of England, nævner ved hvert årsregnskab, at en 'unknown shareholder' har ret til i særlige tilfælde at hæve op til halvdelen af overskudet. En nationalbank har ikke aktionærer.
Punkt 3:
Nationalbanken blev formelt nationaliseret i 1936. Bank of England blev formelt nationaliseret i samme periode. Hvis de var nationale, hvorfor var detaktueltat nationalisere dem? Dernæst må man spørge sig selv, omde overhovedet nationaliseret udover pro-forma-niveau?
Punkt 4:
Hverken Nationalbanken, Bank of England, Banque National de France eller den amerikanske Federal Reserve – for at nævne blot en håndfuld af de centralbanker, der kalder sig 'nationale' - tillader auditering, dvs. at uvildige, ikke-interne observatører får adgang til deres regnskaber.
De udgør altså et lukket, ikke-nationalt og derved hemmeligt og uigennemsigtigtsystem, der ikke tillader deres værts-nationer at have indsigt i deres interne forhold.
Punkt 5:
Denne private udenlandsk ejede og kontrolleredebank, som folk tror er national, skaber kun omkring 5% af pengemængden - den del der består af sedler og mønter. Og rent fysisk er det i øvrigt udliciteret til et foretagende i Polen.
Punkt 6:
Det er til gengæld de private banker, der har 'fået lov' til at skabe pengene. Hvem har oprindelig givet dem lov?Det foregår ved, at de svinger en tryllestav og ud af den blå luft skaber penge i det øjeblik, nogen skaber gæld. De kunne lige så godt gå ned i kælderen og dreje på en seddelpresse, som hvis andre ville gøre det det, ville blive kaldt for falskmøntneri.
Punkt 7:
Herefter tillader de private banker sig at hævde, at de har lånt folk penge, men det forholder sig omvendt: folk har lånt de private bankerpenge til at gamble og investere for.
Punkt 8:
Når de private banker har gamlet så eftertrykkeligt, at de er kommet i krise, truer de staten og borgerne med at gå konkurs og derved hive staten og borgerne med i faldet. Herefter invilliger staten på borgernes bekostning at godtgøre deres omfattende tab (kaldet bail-out), hvorefter bankerne nægter at låne de borgere penge, for hvis skattekroner de er blevet godtgjort.
Punkt 9:
Hverken højre- eller venstre-fløjene i de nationale forsamlinger forstår den okkulte og kryptiserede mekanisme, der kaldes pengeskabelsen. De strides blot i Danmarkom to milliarder årligt, hvor venstrefløjenvil bruge dem på sociale ydelser og højrefløjenvil bruge dem til skattelettelser. Alt imens skovler de private banker 150 milliarder årligt ud af systemet til boligspekulation og styrer dermed al inflation og deflation. Det er penge, som samfundet aldrig siden ser.

______

Hvis Nationalbanken var national og hvis det var den danske stat = det påståede repræsentantskab for de danske borgere, der styrede pengeskabelsen, så ville hele samfundsøkonomien og enhver borgers økonomi se fuldstændig anderledes ud.
Hvis du vil vide mere om dette, så hold øje med initiativer, der er ved at opstå i Danmark og andre steder i verden. USURA synger på sit sidste vers. Denne uhellige dæmoni har styret verden i 2-3000 år. Alting når på et tidspunkt sidste salgsdato. Alt, der bygger på løgn, svindel, tyveri, overgreb - og enhver form for parasittisk kultur, der nærer ved en kultur, der burde være sund, men hvis immunforsvar er (blevet) svækket, vil før eller senere blive sat i fokus. 
Den tid er nu kommet.