af morton_h, the blogger
Nogen kalder det for det amerikanske forår. Folk besætter Wall Street. Mottoet er: vi er de 99%. Der er en del sandhed i det.
Skulle man brokke sig over noget, var det måske amerikanernes nyvundne sans for offerrollen. Den har de muligvis lært af deres særdeles uheldige bekendtskab i form af en parasitisk allieret: Israel. Muligvis kan de selv. På den anden side, er det mere end selviscenesættelse. De er rent faktisk ofre. Balanceakten mellem at offergøre sig selv og at være et ægte offer er svær og hårfin. Hvem siger i øvrigt, at offeret er ganske uskyldigt? Kunne man ikke have sagt fra, mens tid var? Det er her, den bliver rigtig svær.
Er det så kapitalismen, der har skylden? Det er kun en del af svaret. Nogen vil hævde, at hvis kapitalismen havde fået lov til at fungere på sine egentlige betingelser, så var det aldrig gået sådan. Hvis det frie marked havde fungeret, da Federal Reserve, Hank Paulsson, Ben Bernanke og Alan Greenspan + en hel stribe af klamme fætre fik gennemtrumfet de store 'bail outs' - bankpakker som belønning for at de selvsamme personer havde opfundet den store finanskrise - altså et dobbelt omvendt bankrøveri ! - så var det ikke gået så galt. For så var der adskillige af de store svindelforetagender som Goldman Sachs og Morgan Stanley, der var gået ned med flaget med fuld fortjeneste. Muligvis.
Roden stikker dybere. Økonomen og nobelpristageren Milton Friedman har - udover at have gjort skade nok ved at være fortaler for bla. den de-reguleringspolitik, der var en af forudsætningerne for finanskrisen - har selv indrømmet, at det var The Federal Reserve, privatforetagendet der kalder sig den amerikanske centralbank, der orkestrerede Wall Street-krakket i 1929. Det kaldes bobleøkonomi, og det er ikke et nyt fænomen. Inflation og deflation er motoren bag denne penge-malkemaskine.
Den stikker dybere endnu. Vi kan slet ikke forstå nyere amerikanske og dermed heller ikke nyere europæiske og i sidste ende Verdens historie uden at forså denne institution. I bredere forstand er vi nødt til at forstå centralbanksystemet, som vi også ser det i form af Bank of England og den Europæiske Centralbank. Eller BIS, Bank of International Settlements, der financierede Nazityskland. Centralbankerne er overordnede organer for de bankstyrede samfund. De kan i dag kun styre ved at styre overnationalt. Nogen vil sige udenomsparlamentarisk.
Den stikker dybere endnu. Vi kan ikke forstå et par hundrede års kapitalisme og dens nødvendige udløber imperialisme og militarisme - denne perverse 'krigens nødvendighed' - uden at forstå pengesystemets indbyggede fejlmekanisme. Vi har i virkeligheden en monetær krise.
Hvis vi trækker den langt nok tilbage i historien, ender vi - eller rettere: starter vi i det romerske samfund på det tidspunkt, hvor guldstandarden overtog på guldsmedenes og vekselerernes initiativ. Her glider dette samfund, hvor der i starten herskede velstand overalt blandt rigets borgere, ned af bakke. Romerne havde indtil da haft kobber som standard. Kobber var et rigeligt metal brugt som værdiholder. Guld var et sjældent metal. Det betød, at guldsmedene med fuldt overlæg kunne tilbageholde det i perioder for at skabe gæld, og dernæst slippe det løs igen for at få indfriet gælden. Det er egentlig en simpel mekanisme. Det var de romerske guldsmede, der opfandt bobleøkonomien med inflation og deflation, og den virker - hver gang. Vi kunne gå længere tilbage, men så havner vi i Babylon, så for forståelsens skyld: her startede de økonomiske forudsætninger for det protofascistiske og krigsdrevne imperium, dets korrupte kejsere og dets brutale ekspansion. Og dette imperium har varet til i dag, hvor den ser et nyt klimaks. Det militær-industrielle kompleks er i bund og grund opfundet i det romerske imperium.
Gennem den europæiske historie har der været perioder, hvor regenter har stækket guldsmedene og pengevekslerne. Henrik d. 1. indførte et simpelt alternativt-gældfrit system, der baserede sig på 'de splittede tally stics', aflange træstykker med hakker i. Uden her at forklare det nøjere, kan vi sige, at det skabte basis for 700 år velstand i England fra middelalderen til 1700-tallet, hvor guldhandlerne fik hevet magten tilbage.
Den svenske konge forsøgte at gøre dem kunsten efter og indførte et gældfrit system i 1700-tallet. Et år efter blev han myrdet - af en guldsmed. Bankmænd har en lang tradition for myrderier. De har myrdede fx. løs på de amerikanske præsidenter i nationens tidlige dage. Nogen siger, at de myrdede Kennedy.
Hele USA's historier har været en evig og indædt kamp mellem bankfolkene og befolkningen. I perioder har befolkningen haft regeringen med sig, men i lange perioder har de desværre oplevet dårlige ledere i form af politikere, præsidenter og institutioner, der har ladet sig forføre og korrumpere af bankfolkene. Det var fra starten af de engelske bankfolk og den engelske krone, der anså den nye verden som deres legitime ressource-territorie, der var drivkraften i historien. Uafhængighedskrigen er netop kronen og bankfolkene mod amerikanerne.
Englænderne havde selv oplevet et lignende bankkup udført af bankfolk. I de sidste dag af napoleonskrigene lavede bankmanden Rothschild et svindelnummer. Napoleon tabte ved Waterloo men inden nyheden nåede frem til London, havde Rotschild fabrikeret et nyhedsbrev, der bildte regeringen og offentligheden ind, at Napoleon havde vundet og Nelson + England har tabt og at Fanden i øvrigt var løs. Det fik finanserne til at gå i panik i et døgn, hvor Rothschild bogstaveligt talt opkøbte hele den engelske økonomi, rub og stub. Hans efterkommere ejer den stadig, og deres hovedkvarter hedder The City of London.
Det amerikanske folk vandt midlertidigt over den engelske krone og bankfolkene (Rothschild'erne) under uafhængighedskrigen. Men det er ligesom i skolegården. Når man tæver en af de store drenge fra den anden blok, så kommer han tilbage og hævner sig.
The Federal Reserve Act fra 1913 var bankfolkenes endelige hævn over amerikanerne. Her bed de sig fast i den amerikanske økonomi igen. Forinden var gået en masse kævl og strid om dollaren og sølvpenge versus guldpenge. Sølvdollaren var i perioder symbolet for folkets penge, der ikke ville adlyde guldhandlernes penge. De tabte ved svindelnummet i 1913, hvor en gruppe af de største bankmoguler mødtes i største hemmelighed på et sted kaldet Jekyll Island og aftalte dette financielle statskup. Det lykkedes for dem, endda i så høj grad, at amerikanerne i dag ikke lærer om det i skolen. De fik også slettet det af historien, hvilket var meget dygtigt udført. Det kan de takke Rockefellerne for, en anden af de store bank-familie-syndikater. De har skabt det amerikanske undervisningssystem. De skabte også medicinalbranchen, den moderne lægevidenskab og den petro-kemiske industri, men de var i gang - samtidig med at de iscenesatte sig selv som filantroper. De har gjort kæmpe-skade på det amerikanske samfund og dermed også på verdenssamfundet.
Ligesom dr. Jekyll (apropos Jekyll Island) og mr. Hyde havde bankmændene - ingen kvinder her - to personligheder. Én udadtil som den belevne doktor og én indadtil som den brutale og dyrisk-behårede borger, der myrdede og skabte rædsel. Bankmændene skabte senere krigens rædsel i Europa ved at arrangere to verdenskrige, hvor de financierede begge parter. Der har ikke været én eneste krig i nyere tid, der ikke har været bankmændenes krig. Krig er indbringende udover enhver fatteevne. Meget få mennesker har forstået det, bla. fordi meget få historiebøger gør det klart. På grund af denne udbredte mangel på forståelse, træffes der så mange katastrofale politiske beslutninger.
Den allegoriske troldmand
Tilbage til sølvet og guldet og pengekrigen på amerikansk grund. L. Frank Baum beskrev det i den allegoriske børnefortælling The Wonderful Wizard of Oz, der allerede i starten af 1900-tallet var den mest populære børnebog, der senere blev til en ligeså berømt spillefilm. Problemet med filmatiseringen var, at alle pointerne gik tabt. Dorothy fik røde sko på i stedet for sølvsko, hvilket betyder alle de andre henvisninger er uforståelige. Man har vidst det i Hollywood. Det måtte ikke bliver sagt. Det var også derfor, forfatteren skrev den som en allegori, ellers havde han mistet sit job.
I bogen er Dorothy og hendes tre hjælpere nødt til at begive sig ud på den gule murstensvej (guldstandarden) for at nå frem til troldmanden i smaragdslottet (de når frem og bliver hørt i parlamentet). Den ene hjælper er det dumme fugleskræmsel, der er bønderne og deres bitre krig mod bankfolkene. De er tilsynelandende dumme, men når det kommer til stykket, har de god forstand på penge. Den anden hjælper er jernmanden, der er industriarbejderne. Den tredje er den bange løve, der henviser til en bestemt skikkelse, Lion, der var forkæmper for sølvdollaren.
I eventyrets verden kommer de hjem igen og får bekæmpet heksen ved at hælde vand (likvider) på hende. I virkelighedens verden går det desværre anderledes.
Det er underligt. Når man har sat sig ind i, hvad penge er, og hvor okkultiseret (indhyldet i mørke tåger) forståelsen af penge er blevet, er det muligvis ikke så sært, at selv politikere og finansministre, ja selv bankfolk, ikke aner, hvordan det er fat. På business-schools lærer man en masse om de teknikker, der kan bruges for at manipulere penge. Men hvis man spørger dem om, HVAD penge er, så ser de underligt på en.
Det er her vi kommer ind, som 'almindelige' mennesker. Penge er en simpel kontrakt, der kan ophæves til enhver tid, hvis den anden part misligholder kontrakten. Det er det, der er sket. Og det er det, vi bør gøre.
Et interessant link, hvis man gerne vil opdateres med seneste analyser om økonomi i denne verden, og ovenikøbet er kræsen og vil i dybden, så er dette måske stedet:
http://rt.com/programs/keiser-report
Max Kaiser er tidligere børshandler og finans-ekspert og nu kører han et TV-program sammen med sin kvindelige med-ekspert Stacey Herbert. Udover at være hi-speed-total-underholdning, så er det MEGET seriøst og imponerende velunderbygget. Og tonen er fræk som en slagterhund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar