af morton-h, the blogger
Jeg vil gøre en undtagelse: at anbefale noget, jeg ikke har ret meget erfaring med: spisning af insekter. Ja, du læser rigtigt :-)
Ok, enhver rask dreng har vel blæret sig med æde en regnorm og tjene en 2-krone - og det var mange penge dengang! Og hvad med en reje, er det ikke et slags insekt? Jeg vil slet ikke medregne alle de fluer, jeg ufrivilligt har indåndet på cykelture i det danske sommerlandskab eller de miniedderkopper, der har været så uheldige at falde ned i gabet på mig, mens jeg sov.
Hvad tænker du lige nu? Jeg ved det - jeg tænkte det samme, da jeg stødte på emne. Men lige et øjeblik: det er i virkeligheden uhyre interessant og rammer på sin egen skæve måde direkte ind i hjertekulen på nogle af vores civilisations største problemer. Man kan sige, at vi starter i det små: i myrehøjde, og ender i det store: den global ernæring, sundhed og ressorcepolitik. Lad os tage dem fra en ende af i vilkårlig rækkefølge.
Hvad snakker vi om? At spise insekter er ikke noget nyt. Tværtimod kan man sige, at det er noget af det ældste og mest grundlæggende. Jeg kan ikke forestille mig nogen samler- og lavere jæger-kultur (denne underlige historiker-etnolog-betegnelse), hvor man ikke har samlet biller og larver op og ædt dem med største fornøjelse. Et af de mest grundlæggende redskaber, vi overhovedet kan forestille os i en fjern menneskelig fortid, har vi muligvis kopieret ved at se en abe stikke en pind ind i myretue og derefter æde dem, mens myrerne kravlede op ad den. Næste trin er at grave i jorden eller i barken af et træ for at finde de ekstra fede eksemplarer.
At det ikke er forbeholdt en fjern samlerkultur eller beboerne i den fjerneste afkrog af Borneo / Ny Guenea kan an se i 'Udeliv' på DR, hvor man kan finde en side, der henviser til en udsendelse:
http://www.dr.dk/udeliv/artikler/baenkebidere.asp
Her serverer museumsinspektør Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus fiskefrikadeller i bænkebidersovs. Sådan! Han leverer også recepten på, hvordan man udgår at blive forgiftet af jordbakterier. Ikke at jeg har prøvet det, men det skulle være mums. Men udsendelsen fremlægger det ret 'musealt', som et kuriosum, lidt som middelalderkogebøger, så man kan smage, hvor mærkelige de var dengang. Det er ligesom at spise karusse-suppe med vild kørvel serveret i jernalderbyen i Lejre. Det er meget museumsagtigt, selvom det rent faktisk bla. VAR det, vore ikke særlig fjerne forfædre til dagligt spiste og levede ganske godt af.
Men ude i den store vilde Verden er der en ubrudt tradition for insektføde. Jeg citerer her en FN (FAO)-undersøgelse fra 2004 om værdien af kålorme og fluelarver:
Afhængig af deres art anses kålorme for at være rige på mineraler som fx. potassium, calcium, magnesium, zink, fosfor og jern samt en række vitaminer. Forskning viser, at 100 g. insekt forsyner os med mere en 100% af de daglige behov for de respektive mineraler og vitaminer.I forskellige områder af Afrika udgør insekter en vigtig proteinkilde i den daglig husholdning. I områder af Asien og Sydamerika er det helt almindeligt at spise insekter. Og vi taler ikke - nødvendigvis - om mennesker, der sidder på jorden iført lændeklæde og graver med en pind. Vi taler også om folk, der efter at have indtaget den delikate græshoppesnack går videre med deres daglige dont i computerfirmaet iført jakkesæt og slips.
Tag en tur til Kina, Vietnam, Thailand, rejs gennem Afrika, take-a-hike bland indianske folk i Sydamerika. Hvis du ikke er til at rejse, så kan du browse rundt i YouTube efter klip med folk, der æder insekter. Der er selvfølgelig en masse, hvor bornerte, blaserte eller infantile typer gør et stort nummer ud af, hvor 'AAAAAD!' det er. Men jeg var faktisk overrasket over, hvor mange unge, der var helt åbne overfor konceptet.
Hvad er der med disse små kræ?
Fødevarepolitiske implikationer
Insekter kan dyrkes. Det er sandsynligvis den mest lokale fødevareproduktion, du kan forestille dig. Du kan dyrke larver hjemme i dit eget kosteskab. Bare husk at komme låget på kassen. Du behøver ikke transportere dyre specialprodukter hele vejen rundt om jorden og brænde olie af. Eller som det er på mode i dag at sige: at hjælpe klimaet ved ikke at bidrage til den globale opvarmning. Altså svindelnummeret med 'menneskabt global opvarmning', som rettelig burde hedde 'menneskabt FORURENING af jordklodens atmosfære, og den luft vi indånder, det vand vi drikker, den mad og medicin vi æder, det blødgjorte plastiklegetøj, vore børn leger med og gør at 70% af mænd i Vesten har stærkt nedsat sædkvalitet, og at deres kærester og koner efterhånden har hår på brysterne. Alt det, vi glemt at diskuttere seriøst, fordi vi nu skal føle skyld over, at vore køer prutter og have dårlig samvittighed over at tænde et lejrbål - for så smelter Antarktis. Hvis man absolut vil kalde det 'global opvarmning', fordi man ikke kender andet ord efterhånden, så gør dog det, hvis resultatet går i samme retning. Jeg har bare aldrig accepteret, at vi er nødt til at lyve for hinanden i stedet for at kalde en spade for en spade. Men det er et andet blogindlæg, som jeg nok skal lade være med at spare dig for en anden dag.
Det korte af det lange er, at insektspisning passer som fod i hose i 'spis lokale fødevarer'-tanken. Fødevareindustrien er et besynderligt fænomen. Det ene øjeblik smadrer de lokal produktion ved at opkøbe, sammenlægge og nedlægge alle småbrug og totalindustrialisere al produktion og distribution. Mælk transporteres fra Nordjylland for at ende i køledisken i København. En dimension i det er også, at mælken er smadret for al næringsværdi ved pasteuriseringsprocessen, der er opfundet af hensyn til varernes trasportbarhed og langtidsholdbarhed, altså af hensyn til producenterne og ikke forbrugerne. Konsekvenserne er epidemi af lactose-intollerans, allergier, infektioner, fejlernæring, og såkaldte 'livsstilssygdomme', hvilket på ingen måde kan være i forbrugernes interesse. Råmælk direkte fra en ko er verdens bedste immunforsvars-stimulator. Selv kinesere, der ikke kan tåle mælk i samme omfang som fx. skandinavere, kan tåle råmælk. Det andet øjeblik lobbyiserer fødevareindustrien tekniske handelshindringer igennem for at forhindre deres ligeså forvoksede konkurrenter i gøre det samme - på deres territorium! Først kan man ikke opdrive lokal produceret mad, og dernæst kan man ikke opdrive produkter fra udlandet, fordi de er blevet forbudt. Hvis du googler 'Codex Alimentarius', vil du bliver ret overrasket og temmelig foruroliget over, hvad der sker på det område for tiden.
Jeg vil tro, at hvis insektariet skulle gribe om sig, ville fødevareindustrien og dens kontrolorganer hurtigt opfinde et påskud til at forbyde det. Det ville true deres produktion af nærings-udpint mad. En udsendelse i dansk TV indkøbt fra engelsk TV4 i serien 'River Cottage' havde fat på kyllingen. De inviterede en ekspert i ernæring ind fra hans laboratium og gav ham 3 kyllinger: supermarkedskyllingen, majskyllingen og det fritgående økokylling. Det var kun den sidste, der var egentlig egnet til menneskeføde. Kyllinger har brug for græs, plads og motion for at udvikle den muskulatur og det mørke kød, der gør, at vi reelt har noget ud af spise dem. Noget med omega3-fedsyrer kontra værdiløst fedt, og dets betydning for hjernens udvikling hos mennesker, ret biokemisk... Sagt på jævnt dansk: vi bliver simpelthen dummere og dummere af at spise udpint mad. Blandt andet. Hvad spiser fugle i øvrigt, hvis de overhovedet kan kommet i nærheden af det? Insekter! De ved, hvad der er godt for dem.
I modsætning til burhønsene, tremmekalvene og fabrikssvinene, hvis liv er miserabelt, hvilket derfor gør dem til dårligere menneskeføde, elsker insekter at færdes ovenpå hinanden på ofte lidt plads og i bælravende mørke. Det er simpelthen deres naturlig habitat. Hvis man dernæst har kvababbelser med at slagte dem (hør kakkelakkernes skrig...) så kan man bare komme dem i fryseren, hvorefter de skruer helt ned for systemet. Så mærker de ikke, at de ender på panden.
Hvis man gerne vil være lidt akademikerfin og ikke synes, at 'insektspisning' har den rigtige lyd, så findes der faktisk et konstrueret fremmedord, man kan bruge i stedet: entomofagi.
Ramaskriget
Vi hører i det fjerne skriget ... nej ikke fra kålormene denne gang, men veganerne og dyreretsforekæmperne! Disse hellige sekter af superfrelste proselytter, der i fuld alvor kan finde på at lukke 10.000 mink ud i den danske natur, hvorefter minken går bersærk på den naturlige bestand af mårer og ræve og en hel række dyr. Her kommer det virkelig paradoksale ind fra en helt uventet vinkel. Har de - eller du-og-jeg nogen sinde stillet spørgsmålet, hvor mange millioner, måske milliarder af dyr, der hvert år myrdes i produktionen af vegetabilske fødevareprodukter?
Den første række mord på insekter og mindre dyr sker i selve etableringen af monokulturerne og de kunstige økosystemer. Her forsvinder hele rækker af arter fra naturen. Den næste række af mord indtræffer, når afgrøderne høstes. Når maskinerne fejer henover hektarerne, sker der en masseaflivning af insekter, fugle og små pattedyr - bortset fra de mus, der er så heldige at undslippe og slå sig ned mellem gulvbrædderne i vore huse. Altså enhver landmand ved, at der sidder kødrester på mejetærskerens skær efter en tur i marken.
Den sidste række af - man kan vel næppe kalde det mord længere, men snarere sønderlemning, sker, når afgrøderne findeles og forarbejdes. Her bliver de for alvor underholdende. Vidste du fx. at man i korn og melproduktionen har interne lister af tolerance overfor insektdele? Vidste du - bare et eksempel - at der i 100 g. chokokade kan være op til 30 insektdele? Det vil sige, at en gennemsnitsvegetar, veganer eller ej, har spist ganske formidable mængder af insekter i hele sit hidtidige voksne, frelste liv.
Man får altså en bizar hovsa-oplevelse, når man vender den moralske mønt om på bagsiden. Det er faktisk den vegetabilske fødevareproduktion, der er direkte skyld i massemord på dyr, snarere end at indtagelsen af deres produkter forhindrer dette massemord.
Så kære veganer! I stedet for at forgifte din krop med et af de giftigste produkter på jorden: soya - der findes kun 1 ugiftigt soyaprodukt: miso, og det tager minimum 5 år at fermentere giften ud af soyaen - skulle du hellere overveje at få dine proteiner, som du har så svært ved at skaffe dig ad 'naturlig' vej, ved at æde nogle flere græshopper.
Som afrunding på den vinkel skylder vi også at slå fast, at vegansk livstil bare overhovedet ikke er en brugbar løsning på nogetsomhelst i områder med hungersnød og fødevaremangel. Medmindre man tilhører den nye, stadig voksende generation af ny-eugenikere, der mener, at vi må gøre noget ved befolkningstilvæksten ved at tage livet af 9/10 af Jordens befolkning. Bare spørg Bill Gates. Man troede, fænomenet var dødt med nazisterne. Sandheden er, at det overhovedet ikke var nazisterne, der opfandt det og at det stadig lever i bedste-værste velgående. Det har som så meget andet nazigods 'morfet' og er blevet salonfähigt.
Det er igen stof til et nyt blogindlæg, der helt sikkert kommer op på dette site. Men tjek i hvert fald denne herlige webside ud lavet af antropologen Daniella Martin. Det er helt fantastisk - jeg er hendes fan på stedet:
http://www.girlmeetsbug.com
Eller se det coole videoclip, hvor hun laver voks-orme-tacos:
http://www.gnosticmedia.com/daniella-martin-interview-entomophagy-not-eating-insects-is-dumb-125
Hvis man derefter følger linkskærmen lige efter det første clip, kan man se hende dybstege og æde en stor skorpion - woof!
 |
| Daniella og en af hendes venner. Tjek hendes site - lidt udover det sædvanlige! |
Jeg får de sygeste billeder for min indre skærm. Bent og Olga og deres 3 børn befinder sig i den daglige spisesituation. I dag står den på fuldfede sauterede kæmpe-melorme (Zophobas Morio) med gemüse. Lille Oda har taget sit kæledyr, gekkoen Holger, med. Hun prøver at få kræet til at vente til der er sagt værsgo, ikke bare kaste sig over maden og i øvrigt beholde sin hagesmæk på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar