Relativisme i frit fald

af marco_hanuman, the blogger

Vi er i det tænksomme hjørne i dag. Forvent ikke lutter sprudlende sarkasmer eller poetiske ekvilibrismer. Forvent et filosofisk indspark.

Hvad høvlan skal vi med et filosofisk indspark? Kan vi ikke bare få flere sorte piller, som vi kan sluge? Vi er i mellemtiden blevet ikke så lidt afhængige af det shit! 500 mg dystopin, 3 gange dagligt, eller vi får rysteture.

Bare rolig, du skal nok få din daglige dosis. Men du får også en dosis modgift. Du vil muligvis se, at filosofi er særdeles anvendeligt.

Filosofi, sagde du, hvad er det nu, det er?
Jo, nu skal du høre. Filosofi består af 3 hovedgrene: 

Epistemologi(viden, kundskab)
Hvordan skal vi bære os ad med at lære? Hvordan erkender vi? Hvad er viden?
Trivium, Quadrivium. 

Etik (det gode, det rette)
Hvordan kan vi skelne ret fra uret? Hvad er det gode og det sande? Hvor skal vi hen?
Areté, Dharma. 

Ontologi(væren, eksistens)
Hvad vil det sige at være menneske? Hvad er meningen med livet? Hvor kommer vi fra?
Metafysik.

De tre grene er sammenvævede. For at kunne fordybe sig, kan man filosofisk-disciplinært tillade sig at adskille og rendyrke. Men hvis man ikke igen samler og sammentænker, begår man en filosofisk dødssynd. At hævde, at man kan have etiske synspunkter, uden at medtænke livets mening og metafysikken, er relativistisk. At hævde, at man ved noget, uden at tage stilling til, hvordan denne viden bør anvendes, er relativistisk – og uansvarlig. Et udsagn i en af de tre grene må nødvendigvis medføre udsagn i de to andre.

Eksempel. Man kan ikke komme med et etisk udsagn om, at det er retfærdigt at sige sandheden, uden samtidig at inkludere et epistemisk underforstået udsagn om, at vi ved og forstår, hvad der er sandt. Ej heller kan vi undgå at medregne en metafysisk-ontologisk kategori af sandt og falsk. Altså, at sandhed findes som en given størrelse, som det er muligt at forholde sig til.

Et sådant krav på sammenhæng i filosofi og tænkning kan bringe pisset i kog hos relativister (materialister, nominalister). Især hvis man nævner metafysikken, som de mener fuldstændigt at have afskaffet - mens de reelt har sneget deres egen pseudo-metafysik ind ad bagdøren. Direkte adspurgt, eller snarere: eksamineret, vil det snart vise sig, at en relativist ikke aner noget om metafysik. Vedkommende aner ikke, hvad hans trosretning sendte ned med skraldespanden. Metafysik var afskaffet allerede før vedkommende anskaffede sig sit relativistisk-materialistiske livssyn, hvilket betyder, at vedkommende ikke engang forstår sin egen relativisme. Man kan ikke forstå Verden endsige sig selv udfra en negation – en udeladelse. 

Metafysikomhandler det værende, det ubetingede, det aprioriske, det kategoriske. Metafysik er fra en tid, hvor teologi og filosofi ikke var adskilte størrelser. Husk, at Gud siger: Jeg er den, jeg er. Onto-Logos – Læren om Væren. Når vi vover at sige, at vi bør fortælle sandheden, ankommer der synkront med det etiske udsagn et metafysisk udsagn. Uanset om vi anerkender det eller ej.

Den eneste relative sidedør i det indlysende udsagn om at sige sandheden, må være, at der findes situationer, hvor det at fremsige en løgn vil være det sande. Hvis man skjuler en politisk dissident i sin kælder fra et totalitært regime, og regimets politi kommer og banker på døren, så vil det være retfærdiggjort og sandt, at man lyver overfor dem. Løgn som værn imod løgn. Til gengæld holder den ikke i forhold til herskerklassens interne moralsæt om, at det er retfærdigt at lyve om et-og-alt overfor folk som en ’ædel løgn’, fordi folk - de snotdumme, underfrankerede får (goyim) - ikke kan håndtere sandheden. Men vi taler her om det normative, ikke om anomalierne.

Sammen med det etisk-metafysiske udsagn leverer vi også et epistemiskudsagn, idet vi hævder at have anskaffet os en forståelse, en indsigt i virkeligheden og de faktiske forhold, der sætter os i stand til at fremsige et etisk udsagn.

Det giver fuldstændig mening, at de tre grene hænger sammen som grene på samme træ. Så hvad skulle meningen være med at skille dem ad og oven i købet smide hele grene til storskrald? 

Viden, vurdering og væren
Vi er her i færd med at skyde os ind på Løgnens topologi (topologi = kortlægning). Relativisten hævder, at intet er sandt, at virkeligheden ikke nødvendigvis er virkelig, at løgn ikke nødvendigvis er af det onde, altså det modsatte af det gode, hvorom vi ifølge relativisten i øvrigt ikke kan tale, fordi der ifølge relativismen ikke findes metafysisk absolutte begreber som godt og ondt, sandt og falsk.

Ind på scenen ankom Løgnen forklædt som Sandhed. Sønderlemmelsen af den filosofiske helhedstanke er filosofiens svar på Imperiets del-og-hersk. Vi taler endnu-endnu engang om Det Britiske Imperium, der som en lille enklave har været i stand til at underkue og korrumpere/parasittere 2/3 af Verden. Hvordan kunne noget så horribelt finde sted?

Ved at skære alting i stumper og stykker. Ved at myrde sammenhængskraften mellem viden, vurdering og væren, ved at indføre det nye sprog, ved at sætte alt og alle op imod hinanden, ved at systematisere Løgnen, ved at relativisere ALT. Dette er kernen i Sø-Imperiets ultra-pragmatiske og altid skiftende strategi. Når man sejler på søen, rider man på bølgen. Intet er fast, alting flyder. Hvis nogen stiller Sø-Imperiet (de globalistiske karteller) til ansvar, letter de anker og sejler et andet sted hen. Sø-Imperiet tænker som en pirat, dengang som i dag. Dengang plyndrede de den Spanske Armada for deres guld. I dag plyndrer de Libyen, Ukraine, Iraq, Cypern + en lang stribe national-økonomier. Dengang hed de Det Britiske Imperium, i dag hedder de … ja hvad hedder de? De kalder sig selv for demokratiet.
 

Så en nation forsøger at stille os til regnskab for vores udbytte i et land!? Fuck dem, vi flytter vores adresse til Cayman Island - stedetudenfor ethvert land.

Relativisme er opfundet for at slippe for at stå til ansvar. Hør imidlertid blot, hvordan relativismen modsiger sig selv. Alting er relativt, intet er sandt, er det relativistiske hovedudsagn. Bemærk ordene alting og intet. Relativisten har lige fremført et absolutistisk, et universelt udsagn. Hvis alting er relativt og intet kan siges at være sandt, hvordan kan du så, relativist, vide det, du påstår at vide? Alting er relativt, altså lige undtagen når du går i absolutist-mode og udspyr en universalitet. Hvis intet er sandt, hvordan kan du så vide, at dit udsagn er sandt? Relativisten har gjort sit usandheds-univers eviggyldigt og absolut, mens han påstår, at intet er eviggyldigt og absolut. Det mest absurde er næsten, at relativisten ikke opdager det i sin egen selvoptagede arrogance. 

Jeg påstår
at udviklingen af materialisme, nominalisme og relativisme sker synkront med dannelsen af Imperiet. Ikke det Romerske Imperium, som sådan, for det var stadig forankret i den antikke verden og metafysikken, men det post-romerske, og helt specifikt det Britiske Imperium. Med det frankiske som forstadie. Reformationen gør sit. I Oplysningstiden, med de engelske filosoffer (Hume), tager konceptet form for alvor. Med Marx står det mejslet i beton. Med moderniteten når vi bunden. 

Jeg påstår
at begrebet Apokalypse er et synonym for ’at ramme bunden’. Det betyder selvfølgelig slørets fald, men det er her, vores kultur og den løgn, den bygger på, rammer bunden. Den ekstreme materialisme og relativisme/nihilisme kan ikke komme længere og er herefter i færd med at føde sin egen modsætning. Dette er den egentlige dialektik, som egentlig kun er forstået til bunds af daoismen. Materialisme er ekstrem. Hvorvidt det er yin (sammentrækning) eller yang (udvidelse) kan diskuteres. Jeg vil mene yang, da det er som en gigantisk varmluftsballon uden egentlig substans. En kolo-gigantisk, selvantændende fis i en hornlygte. 

Fragmentationsbomben
Relativisme er fragmentering. Vi kan opleve det ved at lytte til videnskaberne og deres babyloniske begrebsforvirring. Altså, de har masser af begreber, som de mener at have styr på hver for sig i deres eget felt. Men hvis de prøver at føre en samtale med andre felter, så kommer de til kort.

• Hvis du taler med biologer, mener de at have kortlagt livets mening via biologi. 
• Hvis du taler med darwinister, mener de at have kortlagt livets mening via deres eugeniske genetik. 
• Hvis du taler med fysikere, mener de at have kortlagt livets mening via Big Bang og partikelfysik (i sig selv et fragmenterings-projekt). 
• Hvis du taler med psykologer, mener de at have kortlagt livets mening via Freud og omegn. 
• Hvis du taler med finansfolk, mener de at have kortlagt livets mening via justering af finansielle inputs. 
• Hvis du taler med politikere, mener de at have kortlagt livets mening via lovforslag.

Spørg en teolog, spørg en teknokrat, spørg en newager, spørg en kulturmarxist, spørg en globalist, spørg en skattekspert, spørg en psykiater, spørg en betonlesbisk feminist, spørg en medicinalfabrikant, spørg en NATO-general. Spørg hvem som helst indenfor hvilket som helst område af den fragmenterede totalitet af virkeligheden, og de vil med ublufærdig mangel på ydmyghed hævde, at de har nøglen og forklaringen på livets mening. Fælles for dem alle er imidlertid, at INGEN af dem har kapacitet til at levere nøglen til noget, der bare ligner en sådan mening. Som Dirty Harry sagde: Meninger er som røvhuller, alle har en. Blot fordi du mener, at du har en mening, er det ikke ensbetydende med, at din mening er hverken dækkende eller kvalificeret. 

Ass-hole: Det står enhver frit for at have en mening

Jeg påstår
at en fragmenteret mening er en ukvalificeret mening. Ja, jeg ved det, det er meget kategorisk og kan nemt risikere at eksplodere i mit eget fjæs. Alligevel. Der findes et computerprogram, der samler lagret information på en harddisk, hvor denne er fragmenteret. Det kaldes defragmentering. Vi har brug for et sådant program på den Store Harddisk. Det er en almindelig opfattelse, at der kræves eksperter, med en høj grad af specialisering, for at beskæftige sig med et eller andet fagligt, videnskabeligt område. Det samme med politik og formidling. Det er noget gedigent bullshit! Der er mere end nogensinde brug for folk, der bare kaster sig uforfærdet ud i at sammentænke områder af viden, som dens varetagere hidtil har siddet paranoidt på og klamret sig til bag lukkede døre, for at deres elskede (my Preciousiflg. Gollum) ikke skulle få for meget frisk luft.

Hvis man med højoktan-spekulation (J.P. Farrels udtryk) skulle formulere en konspiratorisk idé om, hvorfor Viden i Verden er fragmenteret, så kunne man måske forestille sig, at der findes en serie af store underjordiske anlæg, hvor en særlig slags videnskabsfolk sidder og samler al den viden, som staklerne oppe i forskningsanstalterne har siddet og produceret i stumper og stykker, uden at vide, hvad de egentlig skulle bruge den til. Og at afstumpningen af viden er designet til at give folk en fornemmelse af, at de ved noget - uden at vide, hvad det er, de ved. 

En vild tanke – eller er det? Eksempelvis har kræftforskere nu i mere end et halvt århundrede fået tildelt milliarder ovenpå milliarder for at lede med lys og lygte og skyklapper efter en forklaring på og en kur imod kræft. Uden at finde nogen af delene. Det forlyder fra tidligere insidere, at gåden allerede blev løst i 1950’erne, men da der ikke var penge i at kurere folk, røg denne viden ned i kælderen. Så i et eller andet anlæg – underjordisk eller ej – sidder der åbenbart folk, der ikke blot ved, hvordan man kurerer kræft men også, hvordan man masseproducerer kræft for at tjene penge på den. Eller hvordan man kan ramme folk med kræft som et våben. Af samme grund foregår den slags forskning i militært regi, specielt i amerikansk militær (Darpa o. lign). 

Jeg påstår
at den overordnede fragmentering eller relativisering af viden og tænkning, der kendetegner vores kultur, er forsætlig. ’Nogen’ har langt tilbage i tid været klar over, at egentlig viden var magtfuld og måtte gemmes af vejen eller skæres i stykker, så kun de egentlig vidende kunne håndtere den. Legenden om Babelstårnet fortæller os, at oprindelsen til miseren er oldgammel. Hvorvidt den ovenikøbet er genetisk manipuleret, er for spekulativt for dagens emne, og vi behøver ikke at gå ud ad den streng, for at forstå, hvordan vores greb om virkeligheden er splintret.

Forsætligheden skal ikke findes på alle niveauer. Det siger sig selv, for ellers ville vi ikke have brug for at rekonstruere viden og historie udfra fragmenter og efterladte spor. Man kan næsten få helt ondt af videnskaben over, at den så villigt har deltaget i en fragmentering af sig selv. Hvad kunne den ikke have frembragt af vidundere til gavn for menneskeheden - og sig selv? Og hvor sjovt er det egentlig som videnskabsmand at sidde og klamre sig til sin nød, som egerndyret i Ice Age? Polyhistoren, renaissancemennesket, findes stadigvæk, men er ofte nødt til at operere i udkanten af Akademia, hvor den slags som standard ikke bliver tålt. 

Case study
Den tyske fysiker, Dr. Hartmut Müller, rager, sammen med beslægtede kolleger, op som et fyrtårn i det akademisk udtværede landskab, ikke blot via sine bedrifter, men også ved hele sit grundlæggende verdenssyn. Der findes ikke materie uden ånd, der findes ikke ånd uden materie. Vi skal tilbage til Aristoteles og Platon og Pythagoras, eller som minimum mellemlande hos ny-platonikerne, for at finde noget lignende. Ikke nok med, at han mener det, han beviser det!Det er ikke længere en teori, det er faktuelt. Der bliver lige nu skrevet en helt ny fysik, og der bliver skabt applikationer udfra denne fysik. Det er allerede anvendt fysik.

Ifølge denne fysik består Universet af en stående bølge, der er identisk med den pythagoræiske diatone skala (do-re-mi-fa-so-la-si-do) eller forankret omkring tallet432 hertz, altså tonen La eller A i vores tonesystem. Simpelt sagt er den diatone skala de hvide tangenter på klaveret. Hvis man starter et givet sted og fuldfører en oktav, får man en af de gamle kirketonearter, der alle har græske navne, og som er brugt i gregoriansk kirkesang i hele middelalderen og den tidlige renaissance. Aeolisk, ionisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk. Diaton siger, at der er to slags intervaller mellem tonerne i skalaen, et lille og et lidt større. Læg mærke til, at der er kortere afstand mellem B-C end mellem C-D. Det svarer til, at man på klaveret ikke kan indskyde en sort tangent.

Her en skala i G-dur i otte oktaver. Bemærk hvordan der danner sig hele tal (integrale) uden forventelige brøker:

G	A	B (H)	C	D	E	F#
24	27	30	32	36	40	45
48	54	60	64	72	80	90
96	108	120	128	144	160	180
192	216	240	256	288	320	360
384	432	480	512	576	640	720
768	864	960	1024	1152	1280	1440
1536	1728	1920	2048	2304	2560	2880
3072	3456	3840	4096	4608	5120	5760

Læg mærke til, at vi ikke kan komme længere ned end 24, før vi er nødt til at skabe brøker. Eller reducere den diatone skala til en pentaton (5 toner), som visse gamle kulturer bruger. Det dannersamtidig den naturlige grænse for, hvad det menneskelige øre opfatter som en tone, og ikke en vibration, en naturlig bundlinie (en halvering = 12 er lavere end 15, der regnes som den laveste 'tone'). 

Læg også mærke til, hvordan mange af de tal, som er vigtige i vores talsystemer, figurerer. C-søjlen er måden, digitale systemer opbygges på (frekvensen i processor og ram-kredse). 108 er Shivas navne. F#-søjlener gradopdeling af cirklen og sandsynligvis også dage i året i en fjern fortid, inden der skete sammenstød i Solsystemet, og Jorden fik sit rotationsknæk. 144 er et berømt bibelsk tal. Matematikere vil næsten få våde øjne af at se ’smukke tal’. Og kabbalisterne er selvfølgeligvåde i bukserne – både af fryd og af skræk. Fryd, fordi det i 3.5 årtusind har været deres hemmelige videnskab og magtbase. Skræk, fordi den nu bliver hevet ud af hænderne på dem og afkrypteret. 

I den nye fysik tales der om global skalering. Den nye fysik er i virkeligheden ikke ny, men ældgammel. Den er der, hvor vi hele tiden har væretpå vej hen, før nogen mente, de skulle distrahere os. Global skalering svarer til udtrykket som i det store, så i det små, der tillægges Hermes/Thoth/Enoch – arabiske kilder kalder ham Sa’Urit, og er meget eksplicitte, ligesomPlaton også siger, atdenne viden eroverleveret/har overlevetfra før Syndfloden. Splinternyt møder ældgammelt. Araberne siger også, at pyramiderne stammer fra den tid, hvorfor egyptologerne selvfølgelig undlader at læse dem. 

Jeg påstår
at vi nu bevæger os væk fra relativismen, nihilismen, nominalismen, materialismen.

Ovenstående case-study er det stik modsatte af fragmentering. Det er fraktalisering. Du kan klynge mig op på, at jeg er så beskeden at sige, at det er noget, jeg påstår. Jeg kunne i virkeligheden være langt mere ubeskeden og sige, at det simpelthen er noget jeg ser, og at enhver, der gider åbne øjnene vil kunne få øje på det samme. Via hardcore fysik – og gruppen omkring Hartmut Müller er så hardcore, som tænkes kan – er der ved at blivegenskabten anstændigvidenskab, hvor Oplysningstidens dødssynder ender med at blive opløst, og hvor metafysikken på forunderlig vis vender tilbage. Det vil blive en videnskab, der ikke dissekerer døde dyr– bogstaveligt og i overført betydning – men studerer Livet som en organisme. Kosmos er ikke længere en dødsmaskine. Newtons tyngdekraft (der aldrig er forklaret) og Einsteins termodynamiske dødskult vil i fremtiden kun være at finde i raritetskabinettet for videnskabelige blindgyder, dead ends. Onde tunger hævder endog, at sidstnævnteburde findes i afdelingen for decideret svindel og humbug …

Det Einstein'ske Univers - en dampmaskine. En flot sag fra industrialismens England, der desværre er utidssvarende som forklaring af Universet.

Herfra ... en anti-utopi 

Det vil få store konsekvenser for vores måde at tale og tænke på. Filosofi vil igen blive noget, hver mand og kvinde vil finde relevant. Vi kan igen, uden at se os over skuldrene, bruge de Store Ord, for de er nu udfriet fra det klamme dødsgreb fra relativisterne, der siger, at det er politisk ukorrektat bruge dem, fordide tilhører en overtroisk fortid (læs: de står i vejen for relativisternesfrihed til at være uansvarlige). 

New Age vil forsvinde – hvilket varpå tide! Det er en pseudoreligiøs parasit, der kun har kunnet trives på baggrund af et kunstigt skabt vakuum (i en kanibalistisk verden er alt spiseligt). Alt det, som newagerne har patenteret af skinhelligt mumbo-jumbo, vil nu være at finde i en relevant udgave fuldt integreret med hardcore-videnskab.

Selv teologi vil muligvis – jeg siger muligvis! - få en renaissance. En anden mulighed er, at den havner i det samme raritetskabinet som Einstein. Det vil komme an på graden af forstokkelse versus selvkritik, og her er jeg nok ikke specielt optimistisk. Videnskabens og teologiens degeneration har sammen med en CIA psyop skabt New Age. 

Samtaler vil igen finde sted. Selv politiske samtaler. Pseudopolitiske karaktermord og andet infantilt udskyderi vil ikke længere være sexet. Hvis du ikke stryger mig med håret, er du dømt ude, er ikke længere come il faut. Dæmoniseringeraf anderledes tænkende er unødvendige (der er intet at frygte). Man kan være uenig uden at være uvenlig. Det vil være muligt at stille sig op og kræve reelle svar, uden at få en kugle for panden. Had er ikke godt nok, vrede er på sin plads. 

Sproget vil genfinde sig selv som medie og tjenerfor virkeligheden, og ikke en voldtægtsforbryder af virkeligheden. Begrebet hate speechhar vendt begreberne på hovedet og undertrykker begrundet vrede og kritik af Magten, mens had udført af magthaverne og deres røvslikkere synes at værehelt fint! Det er censur, hvilket overhovedet ikke er fint! 

Dumhed, oceaner afdumhed! vil blive afløst af oceaner af nysgerrighed. Når samtaler og uforurenet sprog tager overhånd, vil der ikke være grænser for, hvad folk ønsker at vide. De vil vide alt det, de ikke måtte vide. De vil vide, hvad der skete, før Løgnens skriverkarle nedskrev Løgnens historie. Et godt råd til skriverkarlenes opdragsgivere: Hvis I i tide indrømmer jeres gigantiske misdåd – I kan jo bare sige, at I ikke vidste bedre og mente, at I gjorde det rigtige, hvilket I nu har indset ikke var rigtigt – så sparer I Verden for pinlige scenarier med jeres hoveder, der ligger og flyder i sidegaderne. 

Ansvarlighedvender tilbage som en dyd. En videnskabsmand kan ikke længere isolere viden fra anvendelighed. At videns-applikationer i dag konsekvent altid finder vej til våbenindustrien, før de får lov til at gavne menneskeheden, vil i fremtiden være en saga blot … OK, det er nok lidt lovlig optimistisk. Lad os modificere udsagnet til, at viden, der før helt og holdent var taget som gidsel af våbenindustrien, dens købmænd og kunder, nu kommer frem og finder et civilt formål. Når olie bliver overflødig, bliver oliekrige også overflødige. Der er klare tendenser til, at store lande udenfor Europa og USA er begyndt at lægge en mere ansvarlig kurs end den destruktive, som Patriarkatet har ført under deres Imperiale Regime. 

Medier og formidling vil blive overtaget af folk. Hvis du stadig anskuer denne svada som en Utopi, beder jeg dig om at lukke øjnene op. Det er i fuld gang, det foregår lige nu! Mainstream har endegyldigt fortabt sin ret og forspildt sin chance for folkets gunst, og bliver nu forsmået i stor stil. Til gengæld skyder open source formidling op som ukrudt. Et speget og mangetydigt felt fuld af faldgruber, men bedre end den lodrette mur af løgn og bedrag, der ikke længere varetager egentlig formidling, men kun globalistisk propaganda.

Relativisme vil blive sat i perspektiv. Selvfølgelig findes der relativitet, men enhver programmør ved, at variablerforudsætter konstanter. Hvis alting flyder, går alting i stå. Den ovenstående pythagoræiske talrække, der danner den stående universelle bølge, er en konstant. Den er en indiskutabel, apriorisk, metafysisk konstant. I begyndelsen var Logos. Ordet. Verdensordenen. Den stående bølge (the standing wave of the Universe). De gamle havde et religiøst sprog for det. Så ankom videnskaben, der afskaffede sproget, uden at levere en reel erstatning, men blot myrdede Verdensordenen, for at komme til. Nu ankommer en ny videnskab, der er i stand til at levere den vare, som Oplysningstiden ikke leverede. Global skalering er ikke relativitet, det er globalkonstans i dynamisk form!Hvor Einstein-relativismen blot hævdede at forklare, hvordan Universet konstant nedbrød sig selv og gik sin egen varmedød i møde (entropi), forklarer global-skalering-fysikken, hvordan Universet er et evigt selvopretholdende, intelligent system, med indbygget skabelse-opretholdelse-nedbrydning (Brahman-Vishnu-Shiva) i fuld balance. Et vedisk-daoistisk (Yin-Yang-Dao) univers. Det splinternye møder det ældgamle og konstaterer, at de altid har kendt hinanden – de har blot været lidt forvirrede et par tusinde år. 

Sundhedgenindføres som begreb. Hvor der før var sygehuse, vil der være sundhedshuse. I modsætning til de gigantiske komplekser, der i dag huser sygdomsindustriens tjenere, vil der kun være brug for beskedne pavilloner. Jeg har en vis ret til at udtale mig om det, for jeg er selv ansat i Region Hovedstaden, der understøtter disse giganter, og som for tiden er i fuld færd med at udvide i Hillerød, på Bispebjerg, i Herlev og på Rigshospitalet. Novo-Nordisk har nu inficeret Staten og bidt sig fast som et helt nyt center i regionen. Private-public-partnership, undskyld, er det det, der teknisk set er neo-fascisme? Det medicinal-industrielle kompleks er ikke bæredygtigt. Det har kun 100 år på bagen, jeg spår det max20 år endnu. 

Fred bliver mere sexet end krig. En skræmmende tanke. Imperiet er lige nu i færd med at brænde sit sidste frustrerede, perverterede krudt af. Imperialismen, globalismen, monopol-kapitalismen, liberalismen befinder sig lige nu i sin hidtil største krise. Parasitten, med de mange navne, får lige nu fuck-finger og thumbs-down. Der er træthed overalt i Verden over Patriarkatet. Og wannabe-matriarker kan godt stikke den op, for de var hele tiden en integreret del af patriarkatet, ved at udfylde en særdeles skamfuld rolle i destruktion af familieinstitutionens værn mod overgreb.Verdenssamfundet har seti tide, at Patriarkatet, Oligarkiet, endnu engang griberned i posen af rutiner vedat starte en krig, for at kompensere for deres svigtende greb om Verden. Krig har indtil videre været deres standard-løsning på deres løbende budget-underskud, men omsider bliverder sat en stopper for den perfide rutine. 

Økonomi vil skifte fra at være et anvendt destruktivt våben til igen at blive et instrument til opbyggelse. Med et skift fra Søimperiets hegemoni til Landimperiets genkomst, ser vi et skift tilbage til investerings- og handelsøkonomi og væk fra sørøver-økonomi. Når russerne, som det sidste, får vristet deres nationalbank ud af hænderne på oligarkerne, vil de ikke være til at stoppe. Det er så også her, 3. Verdenskrig kan bryde ud. Husk, at Libyenkrigen kom, da Gaddafi ville lave en afrikansk dinar med Tunesien og Egypten. Husk, at Syrienkrigen kom, da Assad underskrev en aftale med Irak og Iran om en olieledning. Husk, at Ukraine-fascistkuppet kom, da Poroshenko besluttede, at et medlemskab af det russisk-centralasiatiske samarbejde ville være det bedste. Krig kommer altid, når en nation er økonomisk ulydig mod Oligarkiet. Verdenskrigene kom, fordi Rusland og Tyskland var ’ulydige’ ved at være for økonomisk succesfulde i forhold til Det Britiske Imperium. 

Nation, race og familievender tilbage som begreber, der ikke kun er bekrevne mål for kulturel destruktion. Kulturmarxismen, indbegrebet af relativistisk-materialisme, har perverteret nationalisme til chauvinisme, race til racisme og familie til noget, der skal gøres op med, fordi de er ’samfundsbevarende’ - et eksempel på, hvordan et positivt udtryk bliver til et skældsord i munden på giftige ideologer og pseudo-filosofiske slanger. Nationer vil igen blive det sted, vi er født. Race og etnicitet vil igen blive fejret og højtidligholdt. Familien vil igen blive den naturlige kerne – når hele hypen om alternativ seksualitet og transkønnet, transmenneskelighed som det nye politisk korrekte sort er dampet af. 

Højreorienteret!hyler kulturmarxisten. Hyl du bare, din hyæne, for din polariserede fløjtænkning har fået det røde kort og er dømt ude. Højre og venstre findes ikke længere, men du har ikke opdaget det. Dit tankesæt er nu irrelevant og uddateret, og du hænger fast i din egen fortids sump. Du har ingen løsninger, du er nu indentisk med problemet, og du bliver kun taget alvorligt af folk, der er lige så forvirrede og hadske, som dig selv. 

Går det for vidt? Er det utopisk? Indrømmet, at påstå, at krig skulle være på vej ud af menuen, kræver lige for tiden,at man tager særligt velvillige briller på. Vi kan også være mere forsigtige og starte med konstatere, at relativismen begynder at komme i defensiven her. Folk i Udkantsverden køber ikke længere det relativistiske BS om, at krig skulle være godt for at skabe demokrati. Måske køber de ikke engang, at demokrati skulle være Verdens 8. vidunder, siden demokraterne har brug for at indføre det vha folkemord.

Jeg ser tendenser, ikke det endelige gennembrud. 

Jeg påstår
at det hænger sammen med Imperiets fald. USA falder som Imperium. Selv om der sad en stak snu oligarker ved et møde i 1939 (Engdahl, Lost Hegemon), der vidste, at Verdenskrigen kom, og planlagde, hvordan USA efter krigen skulle re-designe Verden efter sit eget hoved. På dette møde blev de enige om ikke gentage Englands fejl med at kalde Imperiet ved navn, for det ord brød amerikanerne sig ikke så meget om. I stedet skulle det kaldes, at bringe demokrati til Verden, for det lød vældig sympatisk. Den køber de helt sikkert. Og det gjorde vi.

Det Imperium falder lige nu sammen. Oligarkiet – ikke et amerikansk fænomen, men et globalt – har sin største krise nogensinde. De har nærmest kun én mulighed, for deres udbrændte fantasi rækker ikke længere: endnu en verdenskrig. Men det er læst og forstået derude i Verden, og det er kun de dummeste polakker, der synes, at det er en god idé. Sorry, jeg er sikker på, at langt fra alle polakker er med på den, men det er da sært, at det for tredje gang er polakkerne, der spreder ben for en konflikt mellem Rusland og Europa. Og hvad har den bizarre tyske kansler haft gang i? Et kvalificeret gæt kunne være, at staben omkring Obama fandt hendes svage punkt, hvilket nemt kunne være hendes fortid i FDJ i Østtyskland. Eller endnu værre, noget med nazisme. Et faktum er, at hun har været usædvanlig instrumental for de amerikanske neocons, helt udover, hvad der har været nødvendigt for Tyskland.

At påstå, at Imperiet falder, er ikke engang en påstand, det er en konstatering.

Jeg vil opfordre alle til at øve sig mere i visualisering af den fremtid, der er ønskværdig, og mindre på at sluge den sorte pille. At visualisere er ikke det samme som selvbedrag. I stedet for 500 mg dystopin 3 gange dagligt kunne man overveje at nedtrappe. Erstat fx den ene dosis med 10 mg visualin, 12 mg fantasillin, 2 kapsler bonafortuna og et par ditto optimistycin. Skyl det hele ned med en vitaminrig saft af mærket No Shit Can Harm My Wit. Hvis vi ikke i højere grad begynder at flytte fokus fra det, der forhindrer menneskelig trivsel, til mere af det, der fremmer det, kan vi risikere at have glemt, hvad det vil sige, hvis vi på et tidspunkt får chancen.

Den okkulte baggrund for kapitalisme

af morton_h
aka marco_hanuman
the blogger

Vi bruger ordet kapitalisme i dag, fordi vores hovedkilde gør det. Vi gør det lidt i protest, da vi plejer at skelne mellem kapitalisme og monopol-kapitalisme.

Dr. Matthew Raphael Johnson er en amerikansk professor i filosofi og historie og dertil orthodox kristen med en akademisk uortodoks attitude til sine emner. Med et dybdegående kendskab til filosofien og kirkehistorien og i følge den gamle skole' indenfor orthodoxien - denne har også haft sine anslag og sine forsøg på reformation - betegner han den uddøde atlantiske civilisation, der kom ud af Nimrod/Babylon som baggrunden for industrialismen. Et overraskende udsagn! Hvordan?

På sit site rusjournal.org – med timelange lyddokumenter som akademiske essays – findes en blogpost kaldet The Occult Background of Capitalism, hvor han fremlægger, hvordan industrialismensfædre, hvis efterkommerevi i dag kender somtrans-atlantikerne, via den industrielle revolution stræbte efter at genskabe det tabte Atlantis, som de regnede sig som nedstammende fra og arvtagere af. Denne tanke er uhyre sjældent nævnt eller beskrevet i historieskrivning om industrialismen, hvilket selvfølgelig skyldes, at industrialisterne aka imperialisterne selv har bestilt og betalt for historieskrivningen om Imperiet. Men vi finder den til gengæld, når de tager deres pingvin-dress på og møder op medderes loge-slæng. Frimurere pralerofte af, at deres viden (hvor meget ved de, når det kommer til stykket?) stammer fra Atlantis. Imperialisterne/industrialisterneanså dette Atlantis som et globalt fænomen, og på det punkt havde med al sandsynlighed ret. Derfor findes deres globalistiskeattitude allerede i Det Britiske Imperium og globalisme som navn for deres agenda i dag. Derfor ogsåderes teknokratisme, deres maniske besættelse af teknologisk udvikling. De længes konstant efter at genskabe den teknologi, der gik tabt, og som gav dem den ultimative magt engang i fortiden.

Hertil kunne man mene, at det netop er den værste del af denne formodede atlantiske civilisation og deres teknologi, de har drømt om og til dels allerede genskabt, netop den del, der førte til faldet. Man fristes til at sige syndefaldet. Hvis det er rigtigt, at de har deres kilder, så er det temmelig sært, at de ikke synes at have lært noget.

Matthew Raphael Johnson, en sprænglærd orthodox

Lucifer

Grundfilosofien bag industrialismen er, at Naturen er noget billigt skidt, der skal afskaffes, og som de omsider vil være i stand til at afskaffe. Mener de selv. Industrialisternesgud er Lysbringeren. Globalismen er satanisk i sin kerne. Den er anti-natur, anti-human og som Matt Johnson ville sige uden tøven Antikrist. Vel vidende, at det vil gibbe i enhver ateisk eller newager at høredet ord. Det er deres problem. Interessant er det blot, at også med orthodox-kristne øjne giver Atlantis fuld mening. Alle kulturer, siger Johnson, har beretningen om Syndfloden, katastrofen der bla. førte til oversvømmelse. Derudover bør vi på baggrund af de observationer, der kan gøres – se Man pisser ikke ustraffet på guderne– tilføje: forstening, forstøvning, formudring, nedsmeltning/deformation, nedsænkning, overisning/indefrysning, overgroning, ørkengørelse og alle mulige tegn på allestedsnærværende og ufattelig ødelæggelse forårsaget af en kombination af hi-tech masseødelæggelsesvåben i størst tænkelig skala og de deraf følgendenaturkatastrofale efterdønninger.

Nimrod-civilisationen (navnet i dagens anledning) var den eneste civilisation, der har kunnet betegnes som global før det makværk, der nu bliver skabt. Ingen Imperier er i mellemtiden kommet så langt. Romerne var stadigvæk et europæisk fænomen ligesom deres efterfølgere. Alexander den Store kom længere omkring, men hans rige var ikke så solidt. Først med det transatlantiske, post-britiske imperium er det igen blevet muligt. Globalisterne tænker og handler dog ikke som hverken briter eller amerikanere eller begge tilsammen, for disse nationer er blot parasittens værtsdyr, de har ingen solidaritet over for disse nationer, tværtimod.

Historien om Atlantis' fald indeholder altid elementer af en eller anden form for menneskelig arrogance, en indbygget fejl ved systemet, der endte med at destruere det. Hvis vi regner med, at der stadig findes efterkommere af de, der startede destruktionen – om så blot i ånden eller identifikationen - så er de hermed genkendt blot via deres ufattelige arrogance. De stort set ødelagde planeten dengang, og de vil gøre det igen, hvis de som de rotter, der er, bliverdesperate nok. Lad os blot minde om det nært forestående amerikanske valg, hvor det sandsynligvis med manipulation og valgsvindel ender med at blive mega-bitchen, Killary fra Clinton-mafiaen. Hun må om nogen med hendes generalieblad siges at repræsentere den sataniske, globalistiske nye verdensorden, og hvis hun får go fra sin betændte bagland, så er der storkrig med Rusland, Kina og Iran = WW3! Hun vil være i stand til det, fordi hun er til fals for penge, mangt og korruption, fordi hun kun er begavet i forhold til at bane sig vej til magten men ignorant i forhold til egentlig geopolitik, fordi hun er i lommen på dystre kræfter i og omkring administrationen, fordi hun er udvalgt, ikke valgt (jf allerede rapporteret valgsvindel ved primærvalget, hvilket uden tvivl vil blive gentaget i slutrunden) - og ikke mindst fordi hun er en sociopat, der kommer ud af det, som nogen har kaldt en gammel satanisk familie, the Rothams. 

De fleste af de grupper, vi kan kalde frimurere, hemmelige loger, kabbalister mener, at de er bærere af en tradition, der går tilbage til den forsvundne civilisation og som minimum viden fra hedensk tid. De har ideen om, at den tabte kulturs beherskelse af teknologi gjorde dem i stand til at tilsidesætte naturen og skabe deres egen pseudo-natur. Det kan tænkes at være en ønsketænkning, en projektion foretaget af de globalistiske megalomaner, for måske den tabte kultur mente, at den faktisk arbejdede med naturen, blot på et højere niveau – altså indtil visse elementer begik det ultimative hybris.

At det ikke var de gamle egyptere, kinesere eller andre storkulturer, der udviklede højteknologi, som vi kender den i dag – her ser vi bort fra deres præ-kulturer, deres del af Nimrod-kulturen - kan undre. Vi taler om dynastierne, som de er ret velbeskrevne indenfor 5.000 år. Det skyldes ikke, at de ikke besad tilstrækkelig viden, eller at deres matematik ikke var avanceret nok. De havde medicinsk kunst og forståelse af den menneskelige organisme, der var højere end vores – vores er ikke højere, den er blot mere fragmenteret og specialiseret og kan derfor syneshøjere. De gamle kulturer var sandsynligvis langt lykkeligere end vores. Det skyldes, at de ikke besad mentaliteten, der dukkede op i Europa fra Renaissancen og som førte til skabelsen af industrisamfundet, hvor masseproduktion tog over. Materialismens tidsalder.

Hovedtesen i materialismen/industrialismen er, at naturen er en fejl, og at videnskab og teknologi kan reparere den eller skabe sin egen (u)natur. Læg også mærke til, at tanken om den store tilfældighed opstår med industrialisterne. Hos Darwin er genetik rene tilfældigheder. Hos fysikerne bliver hele universet en tilfældighed. Uden Logos vil alt være Kaos.

Katasonov

ValentineKatasonov er en velanset russisk økonom ved Moskva Statsinstitut for Internationale Relationer (MGIMO), og for størstedelens vedkommende kun tilgængelig på russisk. Han beskæftiger sig mest med nutidige emner, især modstanden mod den Ny Verdensorden. Men han giver også et bud på oprindelsen til penge. Industrialismen baserer sig på imperialisme. Kun via undertvingelse og udplyndring af hele nationer kunne et område som England i det Britiske Imperiums storhedstid skabe dette monstrum. Vi taler om søimperiets piratvirksomhed, dets drughandel og dets slavehandel. Kun et internationalt funderet system kunne skabe det overskud, der skulle til for at udvikle industri, og der var aldrig tale om nationale økonomier.

Valentine Katasonov

Industrialismenvar international fra starten af. Derfor kan det heller ikke overraske, at det senere er fra de amerikanske globalister, de jødiske bankfolk i Wall Street, at International Socialismen blev finansieret i form af den russiske revolution. Der var en jødisk revolution i form af et statskup udført af tilrejsende udlændinge. Hvis man tror, at dette er en ny tanke, så vidste alle i første halvdel af det 20. århundrede, at det forholdt sig sådan, men efter 2. Verdenskrig og især efter, at Holocaust-mytologien med dens tabuiseringer og dæmoniseringer fik et boost i 50-70'erne, er denne generelt kendte viden blev støvsuget ud af dagsordenen for samtaler viaskyld, skam, frygt, politisk korrekthed, hylen op om anti-semitisme, propaganda, Hollywood – hele maskineriet. Da man nåede frem til ungdomsoprøret og babyboomer-generationen blev propagandaen kørt ind via universiteterne, hvor filosofien bag den jødiske revolution/statskup, marxismen, satte sig på dagsordenen. Ofte via folk, der ikke engang havde læst Karl Marx. Herefter satte babyboomerne, den mest forkælede og destruktive af alle generationer, sig på det vigtigste og mest lukrative stillinger i samfundet, og sørgede for den fede pension, som de hygger sig med i dag – og som ingen senere generation får del i.

Den jødiske finger i spillet

Internationalismen er særdeles jødisk i sin karakter. Den jødiske mentalitet er aldrig at solidarisere sig med nogen nation (bortset fra en jødisk) og aldrig at regne andre end dem selv (goyim) for værdige mennesker. Franskmanden Roger Domergue går i dybden med de psykiske og neurologiske årsager til, at det har været muligt at skabe og stadig er muligt at opretholde denne mentalitet af non-empatisk, sociopatisk mentalforstyrrethed hos en gruppe mennesker. Han er ikke i tvivl: 8-dags-omskærelsen, traumatiseringen af drengebørn på et afgørendetidspunkt i deres liv, hvor den såkaldt første pubertetindtræffer, altså fra den 8. dag og 21 dage frem. Dette brutale og satanisk vel-timede indgreb afbryder udviklingen af det sunde menneske pået fundamentalt hormonelt niveau, og det kan ikke senere helbredes. Dette skaber ifølge Domergueen systematisk fastholdelse af sociopati, og i relation til ovenstående medvirkende til at skabe mentaliteten bagNew World Order.

Det er ikke tilfældigt, at Bank of England ligner et græsk tempel

Det Britiske Imperium indeholder en kraftig jødisk indflydelse. Fra starten af var venetianerne (fønikere = efterkommere af det folk, som antikkens historikere netop ikkekaldte jøder, men fønikere) de, der skabte The City of London efter mellemlanding i Amsterdam. Her bliver jødiske bankfolk inviteret tilbage af Cromwell og vi ser dannelsen af Bank of England, den første centralbank. Ved slutningen af napoleonskrigene overtages den + hele den engelske nationaløkonomi af det jødiske Rothschild-dynasti. En anden gruppe, hvis indflydelse har suppleret den samme verdensorden er jesuitterne, hvis generaler (en militær, ikkeen religiøs organisation, selvom de udgiver sig for det) altid har været kryptojøder. Fingeraftrykkene på de to verdenskrige + samtlige revolutioner (fx den tyrkiske) varjødiske og handlede om udraderingen af alle forhindringer for Den Nye Verdensorden. Når vi i dag ser iscenesatte revolutionære omvæltninger via farvede revolutioner, medieskabte statskup, infiltrationer via ngo'ere, finansterror (fx crash af Bank of England og den svenske nationaløkonomi, terrorkuppet i Ukraine, ...), så ser vi bag det en slem blanding af neocons (zionistiske nytrotskister) og George Soros, zionistisk finansterrorist. Alle ved det, ingen taler om det. Svineriet fortsætter uanfægtet søvngængeragtigt til den dag, der omsider og igen bliver talt ud om det.

Katasonov går ikke ud af den streng, skal det siges. Han holder sig til sikker grund. Og med 'sikker' menes ytringsmæssigt sikkert, ikke at sikre facts ikke findes, for det gør de i overvældende grad. Netop derfor bliver der brugt så overvældende meget energi på at undertrykke facts. Men han stiller spørgsmål til, hvordan den vestlige kultur kunne frembringe netop en vanskabning som Industrialismen, når ingen anden storkultur i 5000 år på trods af rigelig med viden kunne have gjort det. Det er Katasonov, der nævner, at Atlantis havde sin efterfølger i Nimrod/Babylon. Jf. også Joseph P. Farrells bøger om bankvæsenet startende med Babylons Banksters. Jf. hele den jødiske forbindelse til Babylon. Babylon var det første Imperium med global ambition efter Atlantis. Den atlantiske ide er beskrevet i Katasonovs bog Capitalism and Modern Civilisation (eng. oversættelse ved Matthew Raphael Johnson) essensen for industri og handel, som vi kender den i dag. Den nominalistiske ide, hvor der ikke længere findes naturlige love og begrænsninger for mennesket, altså liberalismens totalprojekt, hvor mennesket skal blive frit og uafhængigt af alle bånd i sit eget selvskabte univers, er en grundtanke, der opstod i slut-renaissancen, slog igennem i Oplysningstiden, blev udbygget i Industrialismen og er totalitært dominerende i dag.

Jf også Réne Guénons beskrivelse af det samme – seMaterialisme som ind i Helvede. Jf. også Alexandr Dugin, jævnaldrende med Katasonov og ganske på linie med både Katasonov og Johnson (han tilhører også den gamle tro indenfor russisk orthodoxi). Dugin beskriver den ældgamle modsætning mellem Søimperiet og Landimperiet. Søimperiet svarer netop til den atlantiske ide, hvor Landimperiet, det eurasiske kontinuum, svarer til udbryderne fra Atlantis, Lemuria, Hyperboria. I dag ville vi sige Eurasia, da der ikke findes en kontinent i Stillehavet længere.

Alexandr Dugin - en mand som nogle har visse meninger om uden at have læst ham

Marduk

Det første imperium var dedikeret til guden Marduk. Definér gud. Der var ikke for hverken babylonerne eller egypterne tale om Universets Skaber. Vi omtaler glat væk guder fra den tid i én stor rodekasse som netop guder/afguder. Alt, hvad der kom før kristendommen var afguderi. Men de gamle beskæftigede sig ikke med Universets skaber, og deres såkaldte guder var ikke skabere, de var arkitekter. Stoffet i Verden blev anset som uendeligt og ubegrænset. Marduk var en arkitekt, en bygmester, en demiurgos(demi: halv). Der er intet fuldkomment over disse såkaldte guder, så det er verbalt-terminologisk misvisende at kalde dem ved det ord, som vi bruger for en almægtig skaber. Vi burde snarere kalde dem for helte eller arketyper. Forskydningen ville svare til, at historikere om 1000 år beskrev amerikanernes gud som Batman, Superman eller en eller anden Hollywood- eller politiker-celebritet. Marduk var ikke en gud, det var en ide, et udtryk for en samfundsorden, der var vigtig for babylonerne, og billedet var så at sige deres forfatning,deres sociale dyder. I hvert fald i babylonisk tid. Hvorvidt der så i en præ-antik, atlantisk- eller Nimrod-tid var tale om egentlige skikkelser, altså muligvis fremmede væsener med overmenneskelige evner, går Johnson/Katasonov ikke ind på. På det punkt og på trods af den overaskende åbenhed er der tale om akademikere indenfor murene og ikke fx en Levashov, en Tsarion eller andre, der altid har arbejdet udenfor murene.

Det er med tal nævnt i det gamle testamente som med ordet guder. Tal er ikoner og ikke tal i vores forstand. De har egenskaber udover de numeriske. Nummer Et, tallet 1 betyder noget, det betyder enhed. Det er altid maskulint, det er Faderen. Tallene fra 1-9 havde køn og sociale funktioner. Tallene var hellige og henviste til enkvalitativ virkelighed, ikke en kvantitativ opremsning eller optælling. Numerologer har forstået lidt mere af det, men er stadig begravet i kabbalistisk spekulation. Tallet 4 er tallet for død. Som en kiste eller et fængsel, hvor livet er spærret inde. En ørkenvandring på fyrretyve år betyder derfor i en dødlignende tilstand af forvirring.

Når Babylon var dedikeret til Marduk var det på samme måde, som når USA i dag er dedikeret til deres founding father, George Washington og hans principper. Igen med muligheden for, at Marduk i en fjern fortid var en egentlig skikkelse, der blot senere gled over i et pantheon som en helt, en arketype.

Baal som tegneseie

Marduk er den samme skikkelse som Baal. Det er mere en titel, der referer til ejerskab over landet. David Livingstone vil måske løfte fingeren her, da han identificerer begge skikkelser som Den Døende Gud, som der ofres mennesker og menneskebørn til. Men det ene udelukker ikke det andet. Marduk var både god og ond (som Jahweh), han var udøvelsen af magi. Der er hævdet, at han var identisk med Poseidon, stifteren af Atlantis. Baal var elitens mentalitet. Han dyrkes stadig den dag i dag i Bohemian Grove, hvor den amerikanske perverterede elite mødes hvert år for at dyrke homofili, tage stoffer, drikke sig stive, se på skuespil med indbygget menneskeofring og ordne deres seneste magtspil.m

Penge er en spirituel ide. Eliten er i dag global for første gang siden Atlantis/Babylon og baserer deres regime på teknologi kaldet teknokrati. De kaldte deres teknologier for arbejdsbesparende foranstaltninger, hvilket alle ved blot betyder, at man skal arbejde endnu hårdere, når man får en maskine i hånden eller bliver en del af et produktions-apparat. Der forventes mere, end hvis man ikke havde maskiner.

Når du sætter dig imod industrialisternes agenda, bliver du ædt

Titanerne

Industrialisterne henviser til sig selv som industri-titaner. Det henviser direkte til titanerne, kæmperne, et atlantisk begreb. Det betyder også noget stort og dominerende. Titaner er oligarker, industri-magnater, bank-typhoner. Deres modstykke er spirituelt monarki. Når den jødiske psykolog Sigmund Freud beskriver det rituelle fadermord, så beskriver han, hvordan faderen bliver myrdet, og sønnerne gør, som de herefter har lyst til. De lever for sig selv. Vi ser dette fadermord/kongemord udført gang på gang i verdenshistorien. Et eksempel er det perverterede rituelle mord på den russiske Tzar Nicolai II bestilt af den jødiske Kahane, overrabinatet i Brooklyn. Ikke nok med at han skulle myrdes, han skulle også lemlæstes, og konen og døtrene skulle voldtages. De samme perversiteter blev senere udført af de jødisk-bolsjevikkiske kommisærer og deres infame politi, Chekaen overfor civilbefolkningen. Senere blev det sovjettiske soldater i slutningen af 2. verdenskrig beordret af kommisærerne til at voldtage og myrde millioner af tyske kvinder ved fremrykningen i Østpreussen. I hele sovjetperioden 1917-90 døde 147 millioner russere og et ukendt antal fremmede pga kommunismen. Læg dertil 100 millioner kinesere i kommunisternes kulturrevolution. Og Winston Churchill, der blev holdt ved magten udelukkende med opbakning fra en gruppe af hovedsagelig jødiske, britiske finansoligarker kaldet Focus, skrev i starten af 40'erne:Dette er ikke en krig mod Nazityskland, dette er en krig mod hele det tyske folk, hvorefter han brandbombede samtlige tysker byer over 25.000 indbyggere som Dresden (ikke beskrevet i historiebøgerne). Så det rituelle folkemord og den rituelle menneskeofring eller det freudianske fadermord svarer til det nietzsche'anske koncept med Guds død. Når der ikke længere er en højeste lov, findes der ikke længere et moralsæt, og så kan man gøre, hvad man vil. Derfor elsker eliten tanken om at fodre deres gudebillede, Baal.

Fra Babylon stammer ideen om Talmud, jødernes opsugning af den magiske ide. Hvad de dengang kaldte for magi, kalder vi i dag for teknologi. Sort eller hvid afhænger af intentionen. Hvad siger du til begrebet sort teknologi? Men vi sætter ikke som i Babylon et ansigt på, vi personaliserer det ikke, for så bliver det til mytologi. I det videnskabelige tankesæt kan det ikke være levende som en person, det kan ikke have et formål, det skal være ren mekanik uden Logos, uden essens.

Markedet er svindel

Katasonov siger, at markedet er et svindelnummer. Man kunne sige et magisk trick. Ideologier er væsensforskellige fra principper. I det spirituelle monarki, altså Platons stat med dens filosof-konger, er den grundlæggende ide sandhed og det fælles gode. Platon var hverken demokrat eller oligark men noget helt tredje og kvalitativt anderledes. I titanernes/oligarkernes stat er den grundlæggende ide det private gode. Den ideelle stat er derfor kun set realiseret i spirituelle monarkier, altså oplyst enevælde med en monark som fx Nicolai II, der trådte i karakter som sådan uden at falde i korruption. Det blev han rituelt og brutalt-perfidt myrdet for. I Rusland sås typen anti-monarken under Peter den Store, en af de meste perverterede, korrupte, magtsyge herskere i Rusland nogensinde. Han hadede russere, han talte ikke russisk, og han dyrkede de perverse frimurer-sexritualer, han havde lært i Frankrig sammen med brødrene til tider på åben gade. Han bekæmpede indædt det gamle orthodoxi, og de måtte gå under jorden i eremitklostre, uden hvilket Rusland ikke ville eksistere som nation i dag. Peter den Store (1672-1725) var prototypen på en bolsjevik, et ødelægger af kultur.

Som han yndede at se sig selv - som franskmand

Frihedi terminologien fra den Franske Revolution er ideen om, at mennesker skal være fri til at gøre lige hvad de vil, bare det ikke går ud over andre – selvom ingen er i stand til at definere, hvad der ikke går ud over andre. Sagen er, at de folk, der har magt, kræver en sådan ideologi for at retfærdiggøre deres selvudskrevnerettigheder. Den liberale tanke er frihed for de få og magtfulde og ufrihed for de mange. Det samme med det revolutionære begreb égalité, lighed. Alle folk ved, at nogen er mere lige end andre. Vi så det med bolsjevismen, hvor alle var lige undertrykt på gulvet, mens en lille snæver avantgarde og elite af kommissærer og politbureaukratister levede i stor luksus – baseret på de penge, de havde tyvstjålet fra bourgeoisiet. Vi ser det i trans-atlanticisternes 'fri'-handel, der betyder frihed for dem, og dem alene. Skulle en nation have problemer med, at de frit tager for sig af retterne, vil de blive sagsøgt i følge den Transatlantiske Partnerskabsaftale, TPP. Det revolutionære begreb broderskab orker vi næste ikke at beskrive, for det er så selvindlysende, hvem disse hyggelige brødre var.

Der er stor forskel på, om det er dig eller Warren Buffett, en af verdens rigeste mænd, der forfølger sinfrihed. Hvis du gør det, vil du blive straffet for det. Hvis han gør det, bliver han endnu rigere, og at han skulle risikere at blive retsforfulgt og straffet for det kommer aldrig på tale. Vi så det med de enorme finansforbrydelser, der fandt sted i forbindelse med finanskrisen i 2008. Ingen blev straffet for noget som helst, alle fisk over en vis størrelse går fri, mens offentligheden får en lille luns at gnave i, en Bernie Madoff, som de alligevel ikke kunne lide. Det er ligesom i en Godfather-film.

Jugoslavien

Når IMF, der grundlæggende blot er et konglomerat af storbanker, går ind i et land, bliver dette land plyndret rub og stub. Få har forstået, at det var den egentlige årsag til Bosnienkrigen og opløsningen af Jugoslavien, det måske eneste socialistiske land nogensinde, hvor socialismen var en succes, fordi marskal Tito var den eneste socialist, der rent faktisk bekymrede sig omarbejderklassen, hvilket ingen, gentager INGEN sovjetkommunist nogensinde gjorde. For dem var arbejdere udelukkende et redskab og aldrig et mål i sig selv. Jugoslavien var stærkt på alle måder, inklusive Europas stærkeste hær, den serbiske. Landets eneste svaghed var dets etniske sammensætning. Så da globalisterne og IMF indledte deres angreb på landet og dets samfundsform, var de to hovedredskaber IMF's særlige finansterrorisme kombineret med CIA's sætten de etniske grupper op imod hinanden. Det var derfor vi pludselig så al Qaeda operere blandt muslimerne i Bosnien (som ISIS mod Syrien i dag). Det var organiseret ideologisk og imperialistisk del-og-hersk i praksis. Herefter blev den serbiske præsident Milosevic dæmoniseret og beskyldt for folkemord og alt muligt ondt og endte med at blive enten myrdet eller tvunget til selvmord i sin celle hos folkedomstolen i Haag. Og hvornår vælger så den samme folkedomstol, der blot er et NATO-organ, at indrømme, at der intet var at komme efter, og at Milosevic er renset for alle beskyldninger, man brugte som afsæt til at myrde ham med og smadre Jugoslavien? Mens Europa er sat på den anden ende med masseindvandrings-kaos, mens alle amerikanere er optaget af deres forlorne valgcirkus, og mens alle idioterne render rundt og spiller Pokemon Go! Altså ingen opdager, at man indrømmer et kæmpe svindelnummer og forbrydelse mod menneskeheden, som en stribe NATO-generaler + europæiske og amerikanske politikere burde retsforfølges for!

Tito - noget så uhyre sjældent som en socialist, der reelt bekymrede sig om arbejderklassen

Markedet er et svindelnummer, siger Katasonov. Opløsningen af Jugoslavien VAR markedet. IMF forlangte, at man opgav Titos ide om lokal selvforsyning og selvbestemmelse. Bagefter flyttede alle de udenlandske firmaer ind, hvorefter jugoslaviske firmaer det ene efter det andet endte på udenlandske hænder. Fra fuld beskæftigelse blev der arbejdsløshed. Velstand forsvandt og blev til fattigdom. Jugoslavien oparbejdede en stor statsgæld, et andet trick fra centralbankvæsenet og IMF.

Åger

Noget lignende skete med Rusland mellem 1990-92. Den russiske økonomi blev overtaget i løbet af ingen tid af folk fra Harward University, det amerikanske statsapparat og deres korrupte lokale lakajer, Gaidar og Jeltzin. Folk, der allerede havde magt, brugte det såkaldte marked til at berige sig selv. Russerne blev taget med bukserne nede og var fuldstændig uforberedte på den slags, da man i sovjetstaten ikke havde udviklet immunforsvar mod markedskræfterne.

Vi minder igen om, at industrialismen og kapitalismen i dens monopoliserede form med korpokrati, karteller/syndikater og dominans af markedet som deres redskab kun kunne etableres via imperialisme. Altså via det sølv, som spanierne slæbte hjem fra Sydamerika, via udplyndringen af Irland (kartoffelpesten, der aldrighandlede om kartofler), udplyndringen af Indien, opiumshandlen i Kina, osv. Parasitten var global, men dens æg blev i starten lagt lokalt i form af fabrikkerne, minerne, spinderierne, møllerne osv i Manchester, Liverpool, Sheffield og de andre britiske byer, der blev til de store industribyer.

Fundamentet var lagtunder Henrik d. 8 og Cromwell, der konfiskerede store landområder, der havde hørt under kirken – et af de nedtonede hovedformål med engelsk protestantisme – og senere under William af Oranje, hvor der blev indført et pengesamfund med ågerkarlevirksomhed, altså gældsbaseret økonomi som det styrende princip. Gæld = lænke = slaveri. For at kunne skabe det enorme industriapparat måtte der finde en massiv desposition, afgivelse af midler og ressourcer, sted hos ikke blot englændere men hos folk, især bønder,overalt på Jorden. Læg mærke til, hvordan også bolsjevikkerne havde denne dybe foragt for bønder, som blev totalt udplyndret. Kina var et bondeland, allegevel myrdedes 100 millioner af dem. Man kan ikke have folk, der er i stand til at leve et simpelt, selvforsynende og uafhængigt liv i en verden, hvor et stort system baseret på dyb afhængighed skal etableres. I Titos Jugoslavien havde både arbejdere og bønder lokal uafhængighed, og kommunistledere andre steder i verden hadede ham for det.

Feder

Lokal selvforsyning, en fuldstændig objektivt set kernesund tanke, var også en af grundtankerne hos Gottfried Feder, en af hovedideologernebag nationalsocialismen – husk at det var nationalsocialisme. Hvis man ville foreslå og beskrive noget lignende i dag, ville det først blive kaldt græsrodsagtigt progressivt – lige indtil en eller anden oligark-spindokter opdagede, at en tysker i 30'erne havde udtænkt noget fuldstændig magen til, og at grundtanken er anti-liberalistisk og anti-korporatistisk – og så ville manstraks blive kaldt en nazist! Det samme kunnefinde sted, hvis nogen skulle få den skøre ide, at pengeskabelsen burde ske via en folkeejet nationalbank, at der ikke må tages renter i denne banks udlån, at private banker ikke må skabe penge, og at statens overskud skal ud som borgerdividende i stedet for at smide dem i 100 milliard-klassen efter banker, der hiver dem over på skattefri konti i en bananrepublik i Caribien, samt at bede multinationale karteller om blot at betale 1% i skat til det land, de udplyndrer. Så ville en eller anden finde ud af, at der var en økonomisk bevægelse i 30'erne i Danmark kaldet JAK (Jord Arbejde Kapital), der havde lignende ideer, men som dengang blev associeret med det tyske økonomiske mirakel mellem 33-36 og dermed med nazisterne (de findes i øvrigt stadigvæk i bedste velgående, jak.dk). Så lur, om ikke man kunneblive jordet som nazist via et karaktermord og falsk logik og skyld-via-association, hvis man kommer med lignende ideer. Eller hvis nogen skulle finde på at foreslå ægte sharia-bankvæsen, hvor ågervirksomhed er totalt forbudt. Så ville man blive hængt ud som rabiat islamist og terrorist. Imperiet har altid lavet stråmænd og falske associationer, når de skulle lamme deres ulydige undersåtter og de, der truede deres virksomhed ved at gøre noget rigtigt, mennneske-gavnligt, sundt eller på anden måde livsfremmende.

Krig og oligarki

Industrialismen skabte muligheder for krig og ødelæggelse i hidtil uhørt omfang. 1. Verdenskrig må have fået våbenfabrikanterne til at juble af fryd over at se deres nyeste gear afprøvet, og enhver krig siden har givet disse folk nye fornøjelser – og ubeskrivelige fortjenester. For at et land kan gå i krig, kræves der en enorm mængde udgifter. Det betyder altid, at de er nødt til at henvende sig til bankmændene. Når vi i dag uden tøven kan sige, at alle krige var bankmændenes krige, så skal det forstås på denne måde. De låner regeringen til det, som den egentlig ikke har råd til, hvorefter staten står med en stor gæld til dem, allerede inden den første bombe er faldet. Derfor vil bankfolkene altid være interesseret i, at staten starter en ny krig, og de vil stå på sidelinien og heppe på både staten OG dens modstander. Bankfolk er ligesom industrialisterne/globalisterne ikke nationale . They don't give a shit, hvem der vinder, bare alle kommer i gæld. Bankmændene vil gå så langt som til at starte krige på eget initiativ. Husk i øvrigt at krig ikke blot udkæmpes med kanoner, jf Jugoslavien. Finansiel terror er en af de giftigste former krigsførelse.

Oligarkiet virker ved, at de rige låner penge ud til ågerrenter, men til gengæld afstår staten, der er i gældsforlegenhed, fra at beskatte dem. Kan en stat regulere banker? Det kan den ikke, sådan som landet ligger, for banker ejer staten – eksempelvis Bank of England, der igen ejes af et privat familiedynasti. Det gælder i øvrigt også for den danske nationalbank, og vi taler minsandten om det samme familieforetagende.

Når man arbejder i en bank, skaber man intet. Man tager fra dem, der skaber og producerer. At de 'skaber' penge er en tilsnigelse, for de skaber absolut intet andet end tal på en computer, der kan printes på et stykke papir. De udfører ikke et ærligt stykke dagens arbejde, selvom de flytter rundt på tal og manipulerer med konti og teknikaliteter. De er snyltere på folk, der arbejder, skaber og producerer. Allerede Cicero formulerede det: Naturlig Lov påbyder aldrig at leve højt på andres bekostning. Banker fungerer altid på trods af naturlig lov og modtager en indkomst på baggrund af andres afsavn. De har aldrig ydet noget for det, for pengene har de ved et magisk trick skabt ud af den blå luft som gæld, når nogen bad om et lån. Det kan de kun tillade sig, fordi folk ikke har andre steder, de kan gå hen. Det har de omhyggeligt og stædigt sørget for, for hver eneste gang der var et initiativ fra folk, eksempelvis sparekasser, lokale økonomier, nulrente-udlån, alternative pengesystemer, så har centralbankerne gjort alt, hvad de kunne for at kvæle det. Og det er som regel lykkedes.

Åger i antikken og senere

Når et billede, en symbolsk scene er sluppet igennem censuren i Bibelen – sært nok i øvrigt – af Jesus, der svinger svøben over kræmmerne i Templet, så viser det, at fænomenet var kendt og hadet også i antikken. Kirkefædrene fordømte det på det voldsomste. Profeterne i det Gamle Testamente ligeså. I Islam regnedes åger som en synd på linje med mord. Åger ødelægger ALT for mennesker og samfund. Den katolske kirke fordømte det frem til omkring 1620, hvor ågervirksomhed blev redefineret fra at være syndigt og forbudt til blot at betegne 'for høj rente', og hvornår er renten så for høj? Altså starten på en gradbøjning og udhuling frem til i dag, hvor Vatikanbanken er en kæmpe ågerkarl med stor aktivitet indenfor pengevaskeri, mafiapenge og andet slibrigt. De kan komme helt op og ringe over seksuelle synder, men finansielle synder gør tusind gange mere skade og bliver sjældent nævnt blandt kirkefolk. Og med en jesuittisk pave kan man ikke forvente nogen kursændring, da jesuitterne har kørt en kæmpe under-radaren pengemaskine og råder over midler af ukendt størrelse.

Templet som en central for pengevekslere og ågerkarle er en babylonisk opfindelse

Islam er ligeledes faldet slemt af på den, og selvom de taler om sharia-bankvæsen, tager de nu renter ligesom enhver bank udenfor Islam. Med én interessant undtagelse, da det islamiske land, Malaysia, i 70'erne lod sig overtale til at reformere deres centralbank og pengeskabelse og genindføre original sharia-bankvæsen uden renter. Så hvad skete der, da Tiger-økonomierne blev ramt af et finansielt angreb fra centralbankvæsenet i slut-70'erne? Kun Malaysia og Taiwan var uberørte, Sydkorea, Singapore og Hong Kong led voldsomt. Taiwan, fordi de har et pengesystem som det tyske i starten af 30'erne, hvilket også burde være en udsøgt fornærmelse mod globalisterne, siden den tyske økonomi var en dyb provokation af ågerkarlene og en af hovedårsagerne til 2. Verdenskrig (nej, det står der ikke i britisk-amerikansk historieskrivning). Men Taiwan griner bare ad det hele, for de har jo ikke lov til at kalde sig en nation alligevel, så de kan gøre, hvad de har lyst til som ikke-nation. Derfor har de en af verdens stærkeste og nærmest urørlige økonomier.

Udover scenen, hvor Jesus svinger svøben over kræmmerne i Templet, finder man ikke meget politisk teori i Det Nye Testamente. Det gør man til gengæld i Det Gamle. Orthodoxe teologer vil hævde, at det skyldes, at profetierne er indforstået af Jesus. Vi skal ikke her gå nærmere ind i teologien, men det er i Det Gamle Testamente, at vi finder begrebet jubilæum, hvor al gæld skulle eftergives hver 50. år. Man kan i hvert fald heraf konkludere, at de jødiske bankfolk i Wall Street ikke er praktiserer jødedom, for det har de vist aldrig foreslået. De langskæggede gammeltestamentelige profeter ville nok have givet dem en over nakken for det. Det er faktisk blandt de slangekrøllede orthodoxe lærde, at man kan høre den slags brandtaler den dag i dag. Men de fordømmer også staten Israel som ulydighed mod Gud, for Gud har ikke givet dem landet, de har selv stjålet det.

Fælles gode versus privat gode

Den russiske tzar Alexander II underskrevi 1861 et papir, der sagde, at alle livegne i det russiske tzardømme nu var frie. De skulle dog betale noget til landejeren for det land, de fik, men ellers var de frie. Da de ikke kunne betale for det, aflyste Alexander III det hele og vedtog, at de overhovedet ikke skulle betale noget. Han dekretede altså et jubilæumved at slette deres gæld.Det viser en situation, hvor kronen har større magt end oligarkerne. Oligarker vil altid eksistere, men en stat har kun legitimitet, når det fælles gode har større ret end det private gode. I USA er der ikke længere et fælles gode, for oligarkerne har købt alt rub og stub inklusive regeringen – og uden at betale for det. I Rusland er der nu et fælles gode, for Vladimir Putin har vist, at han er stærkere end oligarkerne. Han har legitimitet til endog at være en oligark som dem og bruge deres trick, så længe han gør det med den hensigt at beskytte det fælles gode. Hvis han svigter det, mister han sin legitimitet og går fra at være en sand statsmand til en simpel politiker.

Alexander III

Rovdyr-, monopol- og casino-kapitalisme er appetittens sejr over fornuften, det private godes sejr over det fælles gode, oligarki over monarki. Og vi taler ikke om korrupt monarki som fx det britiske, vi taler om monarki som Alexander d. III, Nicholai II og disse store monarker, der trådte i karakter som Platons filosof-konger. Der kan findes andre eksempler, men de findes muligvis ikke længere. Og dog, for i Japan trådte kejserfamilien i karakter forleden. Der har længe været stor japansk vrede over den amerikanske militærbase på Okinawa. På det det seneste har der være mange tilfælde af overgreb og voldtægter foretaget af amerikanske soldater mod øens kvinder. Det fik kejserinden til – man sagde på eget initiativ – at rejse til øen og deltage i demonstrationer imod dette ækle fænomen. Men nu er det sådan, at en kejserinde ikke bare tager egne initiativer, så selvfølgelig har kejseren været helt indforsået. Man kan måske ikke sige, at monarkiet her matcher oligarkiet, da det drejer sig om det globale oligarki, der er alt for voldsomt. Den amerikanske hær er ikke en national hær, den er bankmændenes og korporationernes - og våbenindustriens - hær. Men det var en manifestation, hvor kejserdømmet stillede sig til rådighed for nationen for at skaffe den af med de forhadte amerikanere, der aldrig er glemt for det bestialske folkemord, de blev udsat for under Roosewelt. Står den historie ikke klart, og er den stadig mudret i propaganda-apparatet kaldet mainstream historieskrivning, så læs Den hemmelige historie om Østasien – og resten af verden. Verden er generelt ved at have fået nok at amerikanernes evige brutale tilstedeværelse og besættelsesmagt. Tyrkiet og Incirlik-basen som seneste eksempel. Der er tale om starten på en bølge.

Vladimir Putin kan i modsætningen til de amerikanske præsidenter, der har begge arme vredet om på ryggen, gøre hvad han vil i forhold til, hvad han kan sætte igennem. Det gør ham både effektiv og populær. Han har en opbakning i befolkningen, der aldrig er set hos en amerikansk præsident. Det er dog ikke længe siden, at amerikanerne refererede til de russiske oligarker som fakler for frihed, at de stod for demokrati! Hvilket er en særlig syg form for propaganda. Oligarker står aldrig for andet end selvisk interesse. Russerne hader den form for demokrati, for de ved, at det er en økonomisk og ikke en politisk kategori. Altså som Katasonov siger: Markedet er et svindelnummer. Han kunne også have sagt: Demokrati i Vesten stinker af hykleri, men det gjorde han ikke.

Offentlig gæld i USA er på 18 trilliarder $, men den private gæld skal medregnes her, og den er på 15 trilliarder $. Med en gæld så stor, er der ikke længere mulighed for en genetablering. Derfor er USA i færd med at miste sit førergreb på Verden. About f…… time, kunne man mene! På et tidspunkt kan de ikke sælge deres gæld længere, for så lukrativt et marked for fx kineserne er de ikke længere, når de stadig mister deres købekraft. USA vil blive dumpet i skraldespanden.

Starikov

Katasonov blev inviteret til at være en del af den russiske regeringsstruktur, men takkede nej. Til gengæld gør han sit arbejde fra sit institut, hvilket danner skole og spreder ringe i vandet. Nicolai Starikov er en yngre økonom i den skole, hvis man kan bruge det udtryk. Om kort tid bliver der luftet et nyt politisk parti i Rusland kaldet Fædrelandspartiet. Det kommer udover at stå for russisk national revival til at arbejde for den sidste hurdle i den russiske økonomi, nationaliseringen af Den Russiske Nationalbank. Ja, du læser rigtigt, for det er blot endnu et eksempel på en Nationalbank af navn ikke af gavn, og som stadig er i kløerne på parasitterne, der stadig malker landet for midler. Det er en træg proces, for den skal igennem en Duma, hvor der stadig sidder en masse folk, der opererer til fordel for Vesten, altså resultatet af globalisternes manøvrer tilbage i 1990-92. Skulle det alligevel lykkes, så åbner vejen sig for en russisk økonomisk konsolidering og en vækst, der vil give Europa baghjul. Oligarkerne frygter dette, og de gør for tiden alt, de kan for at stresse, true og svække Rusland.

Om de vil være villige til at trække kortet Tredje Verdenskrig, vil vi få at se efter valget af Hillary Clinton, der er udset til netop at iværksætte den slags svinestreger i største skala. Kun en stjernepsykopat som hende vil være i stand til det uden at blinke.