søndag den 26. marts 2017

Relativisme i frit fald


af marco_hanuman, the blogger

Vi er i det tænksomme hjørne i dag. Forvent ikke lutter sprudlende sarkasmer eller poetiske ekvilibrismer. Forvent et filosofisk indspark.



Hvad høvlan skal vi med et filosofisk indspark? Kan vi ikke bare få flere sorte piller, som vi kan sluge? Vi er i mellemtiden blevet ikke så lidt afhængige af det shit! 500 mg dystopin, 3 gange dagligt, eller vi får rysteture.

Bare rolig, du skal nok få din daglige dosis. Men du får også en dosis modgift. Du vil muligvis se, at filosofi er særdeles anvendeligt.

Filosofi, sagde du, hvad er det nu, det er?
Jo, nu skal du høre. Filosofi består af 3 hovedgrene: 

Epistemologi(viden, kundskab)
Hvordan skal vi bære os ad med at lære? Hvordan erkender vi? Hvad er viden?
Trivium, Quadrivium. 
Etik (det gode, det rette)
Hvordan kan vi skelne ret fra uret? Hvad er det gode og det sande? Hvor skal vi hen?
Areté, Dharma. 
Ontologi(væren, eksistens)
Hvad vil det sige at være menneske? Hvad er meningen med livet? Hvor kommer vi fra?
Metafysik.

De tre grene er sammenvævede. For at kunne fordybe sig, kan man filosofisk-disciplinært tillade sig at adskille og rendyrke. Men hvis man ikke igen samler og sammentænker, begår man en filosofisk dødssynd. At hævde, at man kan have etiske synspunkter, uden at medtænke livets mening og metafysikken, er relativistisk. At hævde, at man ved noget, uden at tage stilling til, hvordan denne viden bør anvendes, er relativistisk – og uansvarlig. Et udsagn i en af de tre grene må nødvendigvis medføre udsagn i de to andre.

Eksempel. Man kan ikke komme med et etisk udsagn om, at det er retfærdigt at sige sandheden, uden samtidig at inkludere et epistemisk underforstået udsagn om, at vi ved og forstår, hvad der er sandt. Ej heller kan vi undgå at medregne en metafysisk-ontologisk kategori af sandt og falsk. Altså, at sandhed findes som en given størrelse, som det er muligt at forholde sig til.

Et sådant krav på sammenhæng i filosofi og tænkning kan bringe pisset i kog hos relativister (materialister, nominalister). Især hvis man nævner metafysikken, som de mener fuldstændigt at have afskaffet - mens de reelt har sneget deres egen pseudo-metafysik ind ad bagdøren. Direkte adspurgt, eller snarere: eksamineret, vil det snart vise sig, at en relativist ikke aner noget om metafysik. Vedkommende aner ikke, hvad hans trosretning sendte ned med skraldespanden. Metafysik var afskaffet allerede før vedkommende anskaffede sig sit relativistisk-materialistiske livssyn, hvilket betyder, at vedkommende ikke engang forstår sin egen relativisme. Man kan ikke forstå Verden endsige sig selv udfra en negation – en udeladelse. 

Metafysikomhandler det værende, det ubetingede, det aprioriske, det kategoriske. Metafysik er fra en tid, hvor teologi og filosofi ikke var adskilte størrelser. Husk, at Gud siger: Jeg er den, jeg er. Onto-Logos – Læren om Væren. Når vi vover at sige, at vi bør fortælle sandheden, ankommer der synkront med det etiske udsagn et metafysisk udsagn. Uanset om vi anerkender det eller ej.

Den eneste relative sidedør i det indlysende udsagn om at sige sandheden, være, at der findes situationer, hvor det at fremsige en løgn vil være det sande. Hvis man skjuler en politisk dissident i sin kælder fra et totalitært regime, og regimets politi kommer og banker på døren, så vil det være retfærdiggjort og sandt, at man lyver overfor dem. Løgn som værn imod løgn. Til gengæld holder den ikke i forhold til herskerklassens interne moralsæt om, at det er retfærdigt at lyve om et-og-alt overfor folk som en ’ædel løgn’, fordi folk - de snotdumme, underfrankerede får (goyim) - ikke kan håndtere sandheden. Men vi taler her om det normative, ikke om anomalierne.

Sammen med det etisk-metafysiske udsagn leverer vi også et epistemiskudsagn, idet vi hævder at have anskaffet os en forståelse, en indsigt i virkeligheden og de faktiske forhold, der sætter os i stand til at fremsige et etisk udsagn.

Det giver fuldstændig mening, at de tre grene hænger sammen som grene på samme træ. Så hvad skulle meningen være med at skille dem ad og oven i købet smide hele grene til storskrald? 

Viden, vurdering og væren
Vi er her i færd med at skyde os ind på Løgnens topologi (topologi = kortlægning). Relativisten hævder, at intet er sandt, at virkeligheden ikke nødvendigvis er virkelig, at løgn ikke nødvendigvis er af det onde, altså det modsatte af det gode, hvorom vi ifølge relativisten i øvrigt ikke kan tale, fordi der ifølge relativismen ikke findes metafysisk absolutte begreber som godt og ondt, sandt og falsk.


Ind på scenen ankom Løgnen forklædt som Sandhed. Sønderlemmelsen af den filosofiske helhedstanke er filosofiens svar på Imperiets del-og-hersk. Vi taler endnu-endnu engang om Det Britiske Imperium, der som en lille enklave har været i stand til at underkue og korrumpere/parasittere 2/3 af Verden. Hvordan kunne noget så horribelt finde sted?

Ved at skære alting i stumper og stykker. Ved at myrde sammenhængskraften mellem viden, vurdering og væren, ved at indføre det nye sprog, ved at sætte alt og alle op imod hinanden, ved at systematisere Løgnen, ved at relativisere ALT. Dette er kernen i Sø-Imperiets ultra-pragmatiske og altid skiftende strategi. Når man sejler på søen, rider man på bølgen. Intet er fast, alting flyder. Hvis nogen stiller Sø-Imperiet (de globalistiske karteller) til ansvar, letter de anker og sejler et andet sted hen. Sø-Imperiet tænker som en pirat, dengang som i dag. Dengang plyndrede de den Spanske Armada for deres guld. I dag plyndrer de Libyen, Ukraine, Iraq, Cypern + en lang stribe national-økonomier. Dengang hed de Det Britiske Imperium, i dag hedder de … ja hvad hedder de? De kalder sig selv for demokratiet.
 


Så en nation forsøger at stille os til regnskab for vores udbytte i et land!? Fuck dem, vi flytter vores adresse til Cayman Island - stedetudenfor ethvert land.



Relativisme er opfundet for at slippe for at stå til ansvar. Hør imidlertid blot, hvordan relativismen modsiger sig selv. Alting er relativt, intet er sandt, er det relativistiske hovedudsagn. Bemærk ordene alting og intet. Relativisten har lige fremført et absolutistisk, et universelt udsagn. Hvis alting er relativt og intet kan siges at være sandt, hvordan kan du så, relativist, vide det, du påstår at vide? Alting er relativt, altså lige undtagen når du går i absolutist-mode og udspyr en universalitet. Hvis intet er sandt, hvordan kan du så vide, at dit udsagn er sandt? Relativisten har gjort sit usandheds-univers eviggyldigt og absolut, mens han påstår, at intet er eviggyldigt og absolut. Det mest absurde er næsten, at relativisten ikke opdager det i sin egen selvoptagede arrogance. 

Jeg påstår
at udviklingen af materialisme, nominalisme og relativisme sker synkront med dannelsen af Imperiet. Ikke det Romerske Imperium, som sådan, for det var stadig forankret i den antikke verden og metafysikken, men det post-romerske, og helt specifikt det Britiske Imperium. Med det frankiske som forstadie. Reformationen gør sit. I Oplysningstiden, med de engelske filosoffer (Hume), tager konceptet form for alvor. Med Marx står det mejslet i beton. Med moderniteten når vi bunden. 


Jeg påstår
at begrebet Apokalypse er et synonym for ’at ramme bunden’. Det betyder selvfølgelig slørets fald, men det er her, vores kultur og den løgn, den bygger på, rammer bunden. Den ekstreme materialisme og relativisme/nihilisme kan ikke komme længere og er herefter i færd med at føde sin egen modsætning. Dette er den egentlige dialektik, som egentlig kun er forstået til bunds af daoismen. Materialisme er ekstrem. Hvorvidt det er yin (sammentrækning) eller yang (udvidelse) kan diskuteres. Jeg vil mene yang, da det er som en gigantisk varmluftsballon uden egentlig substans. En kolo-gigantisk, selvantændende fis i en hornlygte. 


Fragmentationsbomben
Relativisme er fragmentering. Vi kan opleve det ved at lytte til videnskaberne og deres babyloniske begrebsforvirring. Altså, de har masser af begreber, som de mener at have styr på hver for sig i deres eget felt. Men hvis de prøver at føre en samtale med andre felter, så kommer de til kort.

  • Hvis du taler med biologer, mener de at have kortlagt livets mening via biologi. 
  • Hvis du taler med darwinister, mener de at have kortlagt livets mening via deres eugeniske genetik. 
  • Hvis du taler med fysikere, mener de at have kortlagt livets mening via Big Bang og partikelfysik (i sig selv et fragmenterings-projekt). 
  • Hvis du taler med psykologer, mener de at have kortlagt livets mening via Freud og omegn. 
  • Hvis du taler med finansfolk, mener de at have kortlagt livets mening via justering af finansielle inputs. 
  • Hvis du taler med politikere, mener de at have kortlagt livets mening via lovforslag.
Spørg en teolog, spørg en teknokrat, spørg en newager, spørg en kulturmarxist, spørg en globalist, spørg en skattekspert, spørg en psykiater, spørg en betonlesbisk feminist, spørg en medicinalfabrikant, spørg en NATO-general. Spørg hvem som helst indenfor hvilket som helst område af den fragmenterede totalitet af virkeligheden, og de vil med ublufærdig mangel på ydmyghed hævde, at de har nøglen og forklaringen på livets mening. Fælles for dem alle er imidlertid, at INGEN af dem har kapacitet til at levere nøglen til noget, der bare ligner en sådan mening. Som Dirty Harry sagde: Meninger er som røvhuller, alle har en. Blot fordi du mener, at du har en mening, er det ikke ensbetydende med, at din mening er hverken dækkende eller kvalificeret. 

Ass-hole: Det står enhver frit for at have en mening


Jeg påstår
at en fragmenteret mening er en ukvalificeret mening. Ja, jeg ved det, det er meget kategorisk og kan nemt risikere at eksplodere i mit eget fjæs. Alligevel. Der findes et computerprogram, der samler lagret information på en harddisk, hvor denne er fragmenteret. Det kaldes defragmentering. Vi har brug for et sådant program på den Store Harddisk. Det er en almindelig opfattelse, at der kræves eksperter, med en høj grad af specialisering, for at beskæftige sig med et eller andet fagligt, videnskabeligt område. Det samme med politik og formidling. Det er noget gedigent bullshit! Der er mere end nogensinde brug for folk, der bare kaster sig uforfærdet ud i at sammentænke områder af viden, som dens varetagere hidtil har siddet paranoidt på og klamret sig til bag lukkede døre, for at deres elskede (my Preciousiflg. Gollum) ikke skulle få for meget frisk luft.


Hvis man med højoktan-spekulation (J.P. Farrels udtryk) skulle formulere en konspiratorisk idé om, hvorfor Viden i Verden er fragmenteret, så kunne man måske forestille sig, at der findes en serie af store underjordiske anlæg, hvor en særlig slags videnskabsfolk sidder og samler al den viden, som staklerne oppe i forskningsanstalterne har siddet og produceret i stumper og stykker, uden at vide, hvad de egentlig skulle bruge den til. Og at afstumpningen af viden er designet til at give folk en fornemmelse af, at de ved noget - uden at vide, hvad det er, de ved. 

En vild tanke – eller er det? Eksempelvis har kræftforskere nu i mere end et halvt århundrede fået tildelt milliarder ovenpå milliarder for at lede med lys og lygte og skyklapper efter en forklaring på og en kur imod kræft. Uden at finde nogen af delene. Det forlyder fra tidligere insidere, at gåden allerede blev løst i 1950’erne, men da der ikke var penge i at kurere folk, røg denne viden ned i kælderen. Så i et eller andet anlæg – underjordisk eller ej – sidder der åbenbart folk, der ikke blot ved, hvordan man kurerer kræft men også, hvordan man masseproducerer kræft for at tjene penge på den. Eller hvordan man kan ramme folk med kræft som et våben. Af samme grund foregår den slags forskning i militært regi, specielt i amerikansk militær (Darpa o. lign). 

Jeg påstår
at den overordnede fragmentering eller relativisering af viden og tænkning, der kendetegner vores kultur, er forsætlig. ’Nogen’ har langt tilbage i tid været klar over, at egentlig viden var magtfuld og måtte gemmes af vejen eller skæres i stykker, så kun de egentlig vidende kunne håndtere den. Legenden om Babelstårnet fortæller os, at oprindelsen til miseren er oldgammel. Hvorvidt den ovenikøbet er genetisk manipuleret, er for spekulativt for dagens emne, og vi behøver ikke at gå ud ad den streng, for at forstå, hvordan vores greb om virkeligheden er splintret.


Forsætligheden skal ikke findes på alle niveauer. Det siger sig selv, for ellers ville vi ikke have brug for at rekonstruere viden og historie udfra fragmenter og efterladte spor. Man kan næsten få helt ondt af videnskaben over, at den så villigt har deltaget i en fragmentering af sig selv. Hvad kunne den ikke have frembragt af vidundere til gavn for menneskeheden - og sig selv? Og hvor sjovt er det egentlig som videnskabsmand at sidde og klamre sig til sin nød, som egerndyret i Ice Age? Polyhistoren, renaissancemennesket, findes stadigvæk, men er ofte nødt til at operere i udkanten af Akademia, hvor den slags som standard ikke bliver tålt. 

Case study
Den tyske fysiker, Dr. Hartmut Müller, rager, sammen med beslægtede kolleger, op som et fyrtårn i det akademisk udtværede landskab, ikke blot via sine bedrifter, men også ved hele sit grundlæggende verdenssyn. Der findes ikke materie uden ånd, der findes ikke ånd uden materie. Vi skal tilbage til Aristoteles og Platon og Pythagoras, eller som minimum mellemlande hos ny-platonikerne, for at finde noget lignende. Ikke nok med, at han mener det, han beviser det!Det er ikke længere en teori, det er faktuelt. Der bliver lige nu skrevet en helt ny fysik, og der bliver skabt applikationer udfra denne fysik. Det er allerede anvendt fysik.


Ifølge denne fysik består Universet af en stående bølge, der er identisk med den pythagoræiske diatone skala (do-re-mi-fa-so-la-si-do) eller forankret omkring tallet432 hertz, altså tonen La eller A i vores tonesystem. Simpelt sagt er den diatone skala de hvide tangenter på klaveret. Hvis man starter et givet sted og fuldfører en oktav, får man en af de gamle kirketonearter, der alle har græske navne, og som er brugt i gregoriansk kirkesang i hele middelalderen og den tidlige renaissance. Aeolisk, ionisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk. Diaton siger, at der er to slags intervaller mellem tonerne i skalaen, et lille og et lidt større. Læg mærke til, at der er kortere afstand mellem B-C end mellem C-D. Det svarer til, at man på klaveret ikke kan indskyde en sort tangent.

Her en skala i G-dur i otte oktaver. Bemærk hvordan der danner sig hele tal (integrale) uden forventelige brøker:


G A B (H) C D E F#
24 27 30 32 36 40 45
48 54 60 64 72 80 90
96 108 120 128 144 160 180
192 216 240 256 288 320 360
384 432 480 512 576 640 720
768 864 960 1024 1152 1280 1440
1536 1728 1920 2048 2304 2560 2880
3072 3456 3840 4096 4608 5120 5760


Læg mærke til, at vi ikke kan komme længere ned end 24, før vi er nødt til at skabe brøker. Eller reducere den diatone skala til en pentaton (5 toner), som visse gamle kulturer bruger. Det dannersamtidig den naturlige grænse for, hvad det menneskelige øre opfatter som en tone, og ikke en vibration, en naturlig bundlinie (en halvering = 12 er lavere end 15, der regnes som den laveste 'tone'). 

Læg også mærke til, hvordan mange af de tal, som er vigtige i vores talsystemer, figurerer. C-søjlen er måden, digitale systemer opbygges på (frekvensen i processor og ram-kredse). 108 er Shivas navne. F#-søjlener gradopdeling af cirklen og sandsynligvis også dage i året i en fjern fortid, inden der skete sammenstød i Solsystemet, og Jorden fik sit rotationsknæk. 144 er et berømt bibelsk tal. Matematikere vil næsten få våde øjne af at se ’smukke tal’. Og kabbalisterne er selvfølgeligvåde i bukserne – både af fryd og af skræk. Fryd, fordi det i 3.5 årtusind har været deres hemmelige videnskab og magtbase. Skræk, fordi den nu bliver hevet ud af hænderne på dem og afkrypteret. 



I den nye fysik tales der om global skalering. Den nye fysik er i virkeligheden ikke ny, men ældgammel. Den er der, hvor vi hele tiden har væretpå vej hen, før nogen mente, de skulle distrahere os. Global skalering svarer til udtrykket som i det store, så i det små, der tillægges Hermes/Thoth/Enoch – arabiske kilder kalder ham Sa’Urit, og er meget eksplicitte, ligesomPlaton også siger, atdenne viden eroverleveret/har overlevetfra før Syndfloden. Splinternyt møder ældgammelt. Araberne siger også, at pyramiderne stammer fra den tid, hvorfor egyptologerne selvfølgelig undlader at læse dem. 

Jeg påstår
at vi nu bevæger os væk fra relativismen, nihilismen, nominalismen,
materialismen.


Ovenstående case-study er det stik modsatte af fragmentering. Det er fraktalisering. Du kan klynge mig op på, at jeg er så beskeden at sige, at det er noget, jeg påstår. Jeg kunne i virkeligheden være langt mere ubeskeden og sige, at det simpelthen er noget jeg ser, og at enhver, der gider åbne øjnene vil kunne få øje på det samme. Via hardcore fysik – og gruppen omkring Hartmut Müller er så hardcore, som tænkes kan – er der ved at blivegenskabten anstændigvidenskab, hvor Oplysningstidens dødssynder ender med at blive opløst, og hvor metafysikken på forunderlig vis vender tilbage. Det vil blive en videnskab, der ikke dissekerer døde dyr– bogstaveligt og i overført betydning – men studerer Livet som en organisme. Kosmos er ikke længere en dødsmaskine. Newtons tyngdekraft (der aldrig er forklaret) og Einsteins termodynamiske dødskult vil i fremtiden kun være at finde i raritetskabinettet for videnskabelige blindgyder, dead ends. Onde tunger hævder endog, at sidstnævnteburde findes i afdelingen for decideret svindel og humbug …

Det Einstein'ske Univers - en dampmaskine. En flot sag fra industrialismens England, der desværre er utidssvarende som forklaring af Universet.




Herfra ... en anti-utopi 
Det vil få store konsekvenser for vores måde at tale og tænke på. Filosofi vil igen blive noget, hver mand og kvinde vil finde relevant. Vi kan igen, uden at se os over skuldrene, bruge de Store Ord, for de er nu udfriet fra det klamme dødsgreb fra relativisterne, der siger, at det er politisk ukorrektat bruge dem, fordide tilhører en overtroisk fortid (læs: de står i vejen for relativisternesfrihed til at være uansvarlige). 

New Age vil forsvinde – hvilket varpå tide! Det er en pseudoreligiøs parasit, der kun har kunnet trives på baggrund af et kunstigt skabt vakuum (i en kanibalistisk verden er alt spiseligt). Alt det, som newagerne har patenteret af skinhelligt mumbo-jumbo, vil nu være at finde i en relevant udgave fuldt integreret med hardcore-videnskab.

Selv teologi vil muligvis – jeg siger muligvis! - få en renaissance. En anden mulighed er, at den havner i det samme raritetskabinet som Einstein. Det vil komme an på graden af forstokkelse versus selvkritik, og her er jeg nok ikke specielt optimistisk. Videnskabens og teologiens degeneration har sammen med en CIA psyop skabt New Age. 

Samtaler vil igen finde sted. Selv politiske samtaler. Pseudopolitiske karaktermord og andet infantilt udskyderi vil ikke længere være sexet. Hvis du ikke stryger mig med håret, er du dømt ude, er ikke længere come il faut. Dæmoniseringeraf anderledes tænkende er unødvendige (der er intet at frygte). Man kan være uenig uden at være uvenlig. Det vil være muligt at stille sig op og kræve reelle svar, uden at få en kugle for panden. Had er ikke godt nok, vrede er på sin plads. 

Sproget vil genfinde sig selv som medie og tjenerfor virkeligheden, og ikke en voldtægtsforbryder af virkeligheden. Begrebet hate speechhar vendt begreberne på hovedet og undertrykker begrundet vrede og kritik af Magten, mens had udført af magthaverne og deres røvslikkere synes at værehelt fint! Det er censur, hvilket overhovedet ikke er fint! 

Dumhed, oceaner afdumhed! vil blive afløst af oceaner af nysgerrighed. Når samtaler og uforurenet sprog tager overhånd, vil der ikke være grænser for, hvad folk ønsker at vide. De vil vide alt det, de ikke måtte vide. De vil vide, hvad der skete, før Løgnens skriverkarle nedskrev Løgnens historie. Et godt råd til skriverkarlenes opdragsgivere: Hvis I i tide indrømmer jeres gigantiske misdåd – I kan jo bare sige, at I ikke vidste bedre og mente, at I gjorde det rigtige, hvilket I nu har indset ikke var rigtigt – så sparer I Verden for pinlige scenarier med jeres hoveder, der ligger og flyder i sidegaderne. 

Ansvarlighedvender tilbage som en dyd. En videnskabsmand kan ikke længere isolere viden fra anvendelighed. At videns-applikationer i dag konsekvent altid finder vej til våbenindustrien, før de får lov til at gavne menneskeheden, vil i fremtiden være en saga blot … OK, det er nok lidt lovlig optimistisk. Lad os modificere udsagnet til, at viden, der før helt og holdent var taget som gidsel af våbenindustrien, dens købmænd og kunder, nu kommer frem og finder et civilt formål. Når olie bliver overflødig, bliver oliekrige også overflødige. Der er klare tendenser til, at store lande udenfor Europa og USA er begyndt at lægge en mere ansvarlig kurs end den destruktive, som Patriarkatet har ført under deres Imperiale Regime. 

Medier og formidling vil blive overtaget af folk. Hvis du stadig anskuer denne svada som en Utopi, beder jeg dig om at lukke øjnene op. Det er i fuld gang, det foregår lige nu! Mainstream har endegyldigt fortabt sin ret og forspildt sin chance for folkets gunst, og bliver nu forsmået i stor stil. Til gengæld skyder open source formidling op som ukrudt. Et speget og mangetydigt felt fuld af faldgruber, men bedre end den lodrette mur af løgn og bedrag, der ikke længere varetager egentlig formidling, men kun globalistisk propaganda.

Relativisme vil blive sat i perspektiv. Selvfølgelig findes der relativitet, men enhver programmør ved, at variablerforudsætter konstanter. Hvis alting flyder, går alting i stå. Den ovenstående pythagoræiske talrække, der danner den stående universelle bølge, er en konstant. Den er en indiskutabel, apriorisk, metafysisk konstant. I begyndelsen var Logos. Ordet. Verdensordenen. Den stående bølge (the standing wave of the Universe). De gamle havde et religiøst sprog for det. Så ankom videnskaben, der afskaffede sproget, uden at levere en reel erstatning, men blot myrdede Verdensordenen, for at komme til. Nu ankommer en ny videnskab, der er i stand til at levere den vare, som Oplysningstiden ikke leverede. Global skalering er ikke relativitet, det er globalkonstans i dynamisk form!Hvor Einstein-relativismen blot hævdede at forklare, hvordan Universet konstant nedbrød sig selv og gik sin egen varmedød i møde (entropi), forklarer global-skalering-fysikken, hvordan Universet er et evigt selvopretholdende, intelligent system, med indbygget skabelse-opretholdelse-nedbrydning (Brahman-Vishnu-Shiva) i fuld balance. Et vedisk-daoistisk (Yin-Yang-Dao) univers. Det splinternye møder det ældgamle og konstaterer, at de altid har kendt hinanden – de har blot været lidt forvirrede et par tusinde år. 

Sundhedgenindføres som begreb. Hvor der før var sygehuse, vil der være sundhedshuse. I modsætning til de gigantiske komplekser, der i dag huser sygdomsindustriens tjenere, vil der kun være brug for beskedne pavilloner. Jeg har en vis ret til at udtale mig om det, for jeg er selv ansat i Region Hovedstaden, der understøtter disse giganter, og som for tiden er i fuld færd med at udvide i Hillerød, på Bispebjerg, i Herlev og på Rigshospitalet. Novo-Nordisk har nu inficeret Staten og bidt sig fast som et helt nyt center i regionen. Private-public-partnership, undskyld, er det det, der teknisk set er neo-fascisme? Det medicinal-industrielle kompleks er ikke bæredygtigt. Det har kun 100 år på bagen, jeg spår det max20 år endnu. 

Fred bliver mere sexet end krig. En skræmmende tanke. Imperiet er lige nu i færd med at brænde sit sidste frustrerede, perverterede krudt af. Imperialismen, globalismen, monopol-kapitalismen, liberalismen befinder sig lige nu i sin hidtil største krise. Parasitten, med de mange navne, får lige nu fuck-finger og thumbs-down. Der er træthed overalt i Verden over Patriarkatet. Og wannabe-matriarker kan godt stikke den op, for de var hele tiden en integreret del af patriarkatet, ved at udfylde en særdeles skamfuld rolle i destruktion af familieinstitutionens værn mod overgreb.Verdenssamfundet har seti tide, at Patriarkatet, Oligarkiet, endnu engang griberned i posen af rutiner vedat starte en krig, for at kompensere for deres svigtende greb om Verden. Krig har indtil videre været deres standard-løsning på deres løbende budget-underskud, men omsider bliverder sat en stopper for den perfide rutine. 

Økonomi vil skifte fra at være et anvendt destruktivt våben til igen at blive et instrument til opbyggelse. Med et skift fra Søimperiets hegemoni til Landimperiets genkomst, ser vi et skift tilbage til investerings- og handelsøkonomi og væk fra sørøver-økonomi. Når russerne, som det sidste, får vristet deres nationalbank ud af hænderne på oligarkerne, vil de ikke være til at stoppe. Det er så også her, 3. Verdenskrig kan bryde ud. Husk, at Libyenkrigen kom, da Gaddafi ville lave en afrikansk dinar med Tunesien og Egypten. Husk, at Syrienkrigen kom, da Assad underskrev en aftale med Irak og Iran om en olieledning. Husk, at Ukraine-fascistkuppet kom, da Poroshenko besluttede, at et medlemskab af det russisk-centralasiatiske samarbejde ville være det bedste. Krig kommer altid, når en nation er økonomisk ulydig mod Oligarkiet. Verdenskrigene kom, fordi Rusland og Tyskland var ’ulydige’ ved at være for økonomisk succesfulde i forhold til Det Britiske Imperium. 

Nation, race og familievender tilbage som begreber, der ikke kun er bekrevne mål for kulturel destruktion. Kulturmarxismen, indbegrebet af relativistisk-materialisme, har perverteret nationalisme til chauvinisme, race til racisme og familie til noget, der skal gøres op med, fordi de er ’samfundsbevarende’ - et eksempel på, hvordan et positivt udtryk bliver til et skældsord i munden på giftige ideologer og pseudo-filosofiske slanger. Nationer vil igen blive det sted, vi er født. Race og etnicitet vil igen blive fejret og højtidligholdt. Familien vil igen blive den naturlige kerne – når hele hypen om alternativ seksualitet og transkønnet, transmenneskelighed som det nye politisk korrekte sort er dampet af. 

Højreorienteret!hyler kulturmarxisten. Hyl du bare, din hyæne, for din polariserede fløjtænkning har fået det røde kort og er dømt ude. Højre og venstre findes ikke længere, men du har ikke opdaget det. Dit tankesæt er nu irrelevant og uddateret, og du hænger fast i din egen fortids sump. Du har ingen løsninger, du er nu indentisk med problemet, og du bliver kun taget alvorligt af folk, der er lige så forvirrede og hadske, som dig selv. 

Går det for vidt? Er det utopisk? Indrømmet, at påstå, at krig skulle være på vej ud af menuen, kræver lige for tiden,at man tager særligt velvillige briller på. Vi kan også være mere forsigtige og starte med konstatere, at relativismen begynder at komme i defensiven her. Folk i Udkantsverden køber ikke længere det relativistiske BS om, at krig skulle være godt for at skabe demokrati. Måske køber de ikke engang, at demokrati skulle være Verdens 8. vidunder, siden demokraterne har brug for at indføre det vha folkemord.

Jeg ser tendenser, ikke det endelige gennembrud. 



Jeg påstår
at det hænger sammen med Imperiets fald. USA falder som Imperium. Selv om der sad en stak snu oligarker ved et møde i 1939 (Engdahl, Lost Hegemon), der vidste, at Verdenskrigen kom, og planlagde, hvordan USA efter krigen skulle re-designe Verden efter sit eget hoved. På dette møde blev de enige om ikke gentage Englands fejl med at kalde Imperiet ved navn, for det ord brød amerikanerne sig ikke så meget om. I stedet skulle det kaldes, at bringe demokrati til Verden, for det lød vældig sympatisk. Den køber de helt sikkert. Og det gjorde vi.

Det Imperium falder lige nu sammen. Oligarkiet – ikke et amerikansk fænomen, men et globalt – har sin største krise nogensinde. De har nærmest kun én mulighed, for deres udbrændte fantasi rækker ikke længere: endnu en verdenskrig. Men det er læst og forstået derude i Verden, og det er kun de dummeste polakker, der synes, at det er en god idé. Sorry, jeg er sikker på, at langt fra alle polakker er med på den, men det er da sært, at det for tredje gang er polakkerne, der spreder ben for en konflikt mellem Rusland og Europa. Og hvad har den bizarre tyske kansler haft gang i? Et kvalificeret gæt kunne være, at staben omkring Obama fandt hendes svage punkt, hvilket nemt kunne være hendes fortid i FDJ i Østtyskland. Eller endnu værre, noget med nazisme. Et faktum er, at hun har været usædvanlig instrumental for de amerikanske neocons, helt udover, hvad der har været nødvendigt for Tyskland.

At påstå, at Imperiet falder, er ikke engang en påstand, det er en konstatering.

Jeg vil opfordre alle til at øve sig mere i visualisering af den fremtid, der er ønskværdig, og mindre på at sluge den sorte pille. At visualisere er ikke det samme som selvbedrag. I stedet for 500 mg dystopin 3 gange dagligt kunne man overveje at nedtrappe. Erstat fx den ene dosis med 10 mg visualin, 12 mg fantasillin, 2 kapsler bonafortuna og et par ditto optimistycin. Skyl det hele ned med en vitaminrig saft af mærket No Shit Can Harm My Wit. Hvis vi ikke i højere grad begynder at flytte fokus fra det, der forhindrer menneskelig trivsel, til mere af det, der fremmer det, kan vi risikere at have glemt, hvad det vil sige, hvis vi på et tidspunkt får chancen.

1 kommentar:

  1. Hvad jeg heldigvis fangede meget tidligt:

    Similarly, linguistic framework-relativism subscribes to the belief that language creates and circumscribes one's world and one's reality.

    This idea puts all truth within some framework --a culture, a world view, or a language. No one can escape his or her own particular "box" and make objective knowledge claims.

    The fatal weakness of this view is the same as Protagoras's trouble. The cultural relativist, in telling us "how things are," is doing exactly what he forbids. He is preaching his relativism itself as an objective truth, which his system does not allow. The modern philosopher Quine sums it up this way: "Truth, says the cultural relativist, is culture-bound. But if it were, then he, within his own culture, ought to see his own culture-bound truth as absolute. He cannot proclaim cultural relativism without rising above it, and he cannot rise above it without giving it up" (Siegel, 1987, p. 43). So the assertion of the cultural relativist is self-contradictory and self-defeating. Philosophically, he has cut the ground out from under his own feet. If each of us is really imprisoned within his own culturally-bounded conceptual world, so is the cultural relativist himself. He cannot consistently claim to be able to take off his own culturally-tinted glasses and tell us what another culture --or anything else, for that matter-- really looks like. That would require the existence of an objective, neutral vantage point from which to analyze or describe things, which for the relativist does not exist.
    http://cicministry.org/scholarly/sch006.htm

    SvarSlet