Kulturdestruktion og hemmelighedskræmmeri

af marco_hanuman, the blogger

Det siger næsten sig selv. Jo længere, vi går tilbage i tid, des sværere er det at sige, at vi har styr på, hvad der skete. De tegn og gerninger, beretninger og efterladenskaber, vi har til rådighed, bliver sværere og sværere at tyde på en overbevisende måde, jo længere, der er imellem dem i tid og sted.

Der er gjort mange ihærdige forsøg på at fremkomme med løsninger, forklaringer, og mange af dem er gjort i bedste hensigt. Visse udbudte forklaringer er snarere det modsatte, ikke med hensyn til ihærdighed, men i form af deres evne til bortforklaring, kryptering og tilsløring af sammenhænge. Disse kan skyldes, at kryptørerne har, som de påstår: en korrekt, men hemmelig viden, som de holder for sig selv - enten for, at andre ikke skal få fingre i den, da de også påstår, at den hemmelige viden besidder stor kraft, eller fordi de uindviede ikke forstår at håndtere den rigtigt, og kun de, vogterne af hemmeligheder fra de ældste tider, kan håndtere den slags.

Hvis man støder på den slags, sidder man ofte med en lumsk mistanke om, at de bluffer. De aner faktisk ikke rigtig, hvad de har med at gøre, men de har skabt en aura af mystik omkring sig samt en selvhøjtidelig dyrkelse af mysteriet for dets egen skyld. Ofte opererer disse hemmelighedskræmmere - hvor er det i øvrigt et godt ord! - i deres masonisk-kabbalistiske hierarkiske

cirkler, hvor det kun er den absolutte inderkreds, der ved, at ... ja, hvad ved de? Kender de så de allerhemmeligste hemmeligheder, eller ved de bare, at det hele er en konstruktion, som de har pakket sig selv ind i?

Forskere, såvel som amatører, fremkommer ofte med et frisk bud på en skudsikker forklaring. Lad os tage et tilfældigt emne i stakken og tage den derfra via associationer: De Sorte Madonnaer. De findes jævnt fordelt i den kristne verden fra Bosnien til Brasilien. På den sidstnævnte lokalitet kan de bortforklares af traditionel religionsforskning som en synkretistisk udgave af den hellige jomfru beregnet for efterkommere af sorte slaver. Altså en mild form for debunk af, at der skulle stikke noget andet under. I krypterne i de europæiske middelalderkatedraler er de sværere at placere. Hvorfor skulle de være sorte? Hvad er hele denne Mariakult overhovedet for en størrelse?

Genskabelsen af den Sorte Madonna i Chartres, efter afbrændingen under den Franske Revolution

Gudinden Isis, siger man straks. Sikkert er det jo, at den katolske kirke er fyldt til randen med alskens efterladenskaber fra romersk tid and beyond. Paven er reelt ikke andet end opdateringen af en romersk kejser, og hans titel røber det helt: Pontif Maximus. Cæsar bar den samme titel. De romerske kejsere udråbte sig selv til Gud, paven er Guds stedfortræder på Jord. Tydeligere bliver det næppe. Pavestaten er Romerriget 2.0, med nye boller i den gamle suppe.

Så ja, sortheden er ikke kun historien om den hellige jomfru, der skifter hudfarve. Jeg vil dog næsten æde min hat på, at der findes en stak identitetsforvirrede afroamerikanere (eller hvad man må kalde dem for tiden), der har et hjemmebrygget dogme om, at Jesu moder i virkeligheden var neger (og det må man overhovedet ikke kalde dem!). Ligesom der findes en afrofil ideologi, der påstår, at det var sorte afrikanere, der var de gamle egyptere og byggede pyramider og templer. Helt hen i vejret, selvom der selvfølgelig er en nubisk forbindelse i det gamle Egypten, hvor alskens folkeslag krydsede Nilen.

Den Hellige Jomfru foretager sin egen opstandelse. Ligesom skikkelsen Jesus bliver til en solgud og bliver til Kristus, bliver jomfruen til Himlens Dronning. Hermed er vi dybt indhyllet i metaforer, allegorier, typologier og vandrehistorier. Vi er havnet i et felt, hvor der næsten er frit slag for en tolkning, der kan tilpasses efter behov til ét bestemt narrativ - eller et andet, eller et tredje. Skikkelserne bliver til arketyper, hvorefter der er brug for psykologer. Skikkelserne er i virkeligheden reminiscenser af planetære, altså solare eller kosmiske, hændelser, hvorefter der er brug for astronomer. Skikkelserne er spirituelle transformerende symboler, hvorefter der er åbent hus for en blandet landhandel af neo-alkymister, kabbalister, dybdepsykologer og newagere.

Himlens Dronning, der så skulle være Isis, kan så enten være et astronomisk, eller nok snarere et astrologisk (astronomi + bevidsthed) fænomen, og en del af dobbeltstjerne-konstellation med Solen og Sirius, Isis-Osiris. Det astronomiske fænomen er i disse år ved at blive videnskabeligt kortlagt, og det er ganske plausibelt, at Solen er bundet til Sirius. Men her har vi så også brug for noget mere avanceret end både Newton og Einstein. Eller mere simpelt. Tyngdekraft kan ikke forklare en binding på så store afstande, det kan derimod teorien om det elektriske univers. Hvilket i øvrigt peger tilbage til Kepler, hvor astronomien efterfølgende røg ud på det newtonske sidespor, hvor vi stadig skøjter rundt. Månens tiltrækningskraft/tyngde kan heller ikke forklare de tilbageskridende forårsjævndøgn og Jordens slingretur om egen akse på mellem 25.772 og 24.000 år (afhængig af om tid kan komprimere og dekomprimere). Kronos har en finger med i spillet med kronologien.

Når der bydes ind med forklaringer på, hvordan en sådan universel viden kan krystallisere sig som sorte kvindelige gudeskikkelser i kældrene på gamle katedraler, er der mange sten på vejen. De spirituelle newage-neo-feminister har deres version, tadaa! det er i virkeligheden den oprindelige gudindekult, der bare er gået under jorden i den onde mandschauvinistiske kirke. Se bare på alle de hekse, de brændte, og så har de bragt hele offerrolle-mytologien på plads. Hvem siger, at alle de kvinder, der røg på bålet, var små helgener og forfulgte uskyldigheder. En del af dem har snarere været kvindelige sortemagikere, der udøvede diverse manipulative ondskabsfuldheder mod andre, ligesom deres mandlige kolleger. NB, dette er ikke en hyldest til den Spanske Inkvisition og deres skinhellige forsamling af højprofilerede sortemagikere forklædt som gejstlighed, der via terror tvang folk til angiveri for at redde deres skind - for derved at skabe endnu mere terror. Det er en konstatering af, at forvirringen er total, og at folk har alle mulige bud på forklaringer, der passer med deres egen lommefilosofi.

En interessant detalje er, at den Sorte Madonna i Chartres-katedralen blev brændt i 1700-tallet i forbindelse med den Franske Revolution. Det giver mindelser om talibanernes ødelæggelse af buddha-statuerne i Bamiyan, Afghanistan i 1999 (takket være psykopaten Zbigniew Brzezinski ...) og ISIS' ødelæggelse af Palmyra sidste år. Her ser vi kulturdestruktørernes værk, og de godtroende ondsindede horder, der udførte disse forbrydelser mod menneskeheden og vort fælles arvegods, er med garanti ikke kommet op med den slags af sig selv. De modtager ordrer fra højere sted. Som de horder, der jævnede de antikke biblioteker med jorden, efter ordre fra romersk deep-state. Madonnaen i Chartres, Isis eller ej, blev et offer for pøbelens raseri vendt mod kirken som magt. Guillotinen var raseriet vendt mod adelen som magt. Men langt mere interessant er det at spørge, hvem, der skabte revolutionen og med hvilket formål, og hvem der opildnede pøbelen til at gøre deres beskidte arbejde?

Det er på grund af kulturdestruktørerne, at vores viden om de ældste tider er gået tabt. Den vandalisme, der fandt sted med Napoleons indrykning i Egypten, var bestilt arbejde. Udtværing af ansigter, skikkelser og kartoucher. Kan vi sætte navn på destruktørerne, kan vi isolere dem som et distinkt fænomen eller en bestemt gruppering?

Vi kan forsøge at indkredse dem, vel vidende, at de er særdeles gode til at holde sig under radaren. Vandalisterne, der fulgte i Napoleons fodspor, tilhørte franske frimurerordener. I de samme ordener logerede de typer, som senere slap den Franske Revolution løs. Infiltrationen af frimureriet i sin helhed skete netop i 1700-tallet. Flere betegnelser kommer op for de indtrængende: frankister/jakobinere = kabbalister og sabbattæere, jesuitter og Illuminati. I virkeligheden skal vi have fat i 100-vis af benævnelser for at beskrive fænomenet, for de har for vane at skifte navn og opholdssted, som andre skifter underhylere. 

Weishaupts dødsmaske - indædt til det sidste

Jesuitterne synes at have have en nøgleposition. Filosoffen Adam Weishaupt, der 1. maj 1776 dannede de Bayerske Illuminati (tre år efter, at paven havde fordømt jesuitterne i hele verden), var et produkt af netop jesuitterne. Og så blev han hvisket i ørerne af ingen ringere end kabbalisten Jacob Franck (der også opererede i Frankfurt - ligesom en vis berygtet bankfamilie ..), at han skulle danne sin gruppe, hvorom der svæver lige så meget røgslør, som omkring de navnkundige tempelriddere. Stifteren af jesuitterordenen, krøblingen Loyola, var som bekendt en forsmået korsfarer og wannabe-tempelridder - selvom de egentlige tempelriddere selvfølgelig var gået under jorden 220 år før, han skrev sine tilståelser og åndelige eksercitser(... i afrettende selvplageri) i 1534.

Den russiske alternative historiker Anatoly Fomenko har i sit voluminøse syvbindsværk History - Fiction or Science? som hovedtese, at kronologien i verdenshistorien er ude af sync, og at der er nogen, der har været inde og pille ved den. Han identificerer disse nogen til en kreds omkring to jesuitiske historikere ved navn Joseph Justus Scaliger (nederlænding, 1540-1609) og Dionysius Petavius (franskmand, 1583-1652). Deres motiv var, at jesuitterne på det tidspunkt arbejdede på at erstatte europæiske fyrster med deres egne marionetter. Når vi når frem til den Franske Revolution, hugger de jesuitisk inspirerede revolutionære glat væk hovederne af fyrster og adel og andet ros, der kommer i vejen for dem, ligesom senere i den Russiske Revolution. Men allerede i renaissancen var de i fuld gang med deres omfattende projekt, og selve revolutionstanken, med folkeforførelse via en avantgarde, er et jesuitisk koncept. Historieforfalskning handler om skabelsen af syntetisk/kunstig legitimitet, hvortil man har brug for at omskrive historien. Fomenko bemærker det påfaldende i, at de fleste antikke kilder ikke findes i originaler længere, men kun i kopier. Originalerne er simpelthen forsvundet. Hvor pålidelige er kopier, når de har været i hænderne på folk som Scaliger og Petavius?

Det var denne omfattende, totalitære kildedestruktion - eller konfiskering, for findes originalen stadig i et andet stort bibliotek i Rom, hvor man ikke kan løse lånerkort? - der også gjorde, at historikere på et tidspunkt antog, at jøder var alitterære. De havde ingen skrifter. Men romerne havde ødelagt alt, de kunne komme i nærheden, for ingen anden modstander havde givet dem så store problemer, som den messianske bevægelse i en indædt modstandskrig, der varede 100 år. Romerne blev trængt ud af Palæstina i år 66, de måtte flygte over stok og sten i Egypten, der var hele Romerrigets brødkurv, de trængte frem til Libyen, og de truede med at starte oprør i alle de jødiske enklaver, der i diasporaen var spredt over det meste af Riget. Det hed sig, ifølge Nero, at det var de kristne, der i år 64 startede den store brand i Rom, men det var de oprindelige 'kristne' grupper af jødiske reformister, zeloter (jf. Massada). De romer'ficerede, pacifistkristne havde jo lært, at de skulle vende den anden kind til og gå den ekstra milfor at samarbejde med romerne. Som Joseph Atwill beskriver, var kristendommen primært en konstruktion for at give jøderne en pacifistudgave af deres ellers aggressive religion og Messiaskult, der netop var inspireret af den gamle jødiske litteratur og dens udpenslinger af krigeriske handlinger over for naboer og fjender.

Zeloternes tilflugtssted

Kulturdestruktionen er med andre ord ikke kun tilknyttet Renaissance og Oplysningstid, men startede for flere tusinde år siden. Det er et fænomen, der er så mønsteragtigt og bestandigt over tid, at der kun kan være tale om et koordineret tiltag. Den involverer destruktionen af vores fælles hukommelse, af traditioner og traditionsbevarende institutioner. Historieforfalskning har fundet sted i samme millennium-periode.

Vi har før beskrevet det, men romerne ville, om man så må sige, ikke ud med sproget. De har helt sikkert været klar over det, men har aldrig været villige til at indrømme det, og den moderne italiener er uvidende om, at det ikke var romerne, der opfandt det romerske sprog, det var rumænerne, som selvfølgelig ikke hed rumænere i antikken, da det begreb i sig selv er en anakronisme og en bagvending. De hævder, at rumænsk (deraf navnet) er et latinsk sprog, men det er latinsk/italiensk, der er et rumænsk sprog. De hed forskelligt, afhængig af den stamme, de tilhørte, fx daciere, hvilket er det bedste bud, da det var den daciske konge Burebista (80-44 f. Kr.), der, som den første samlede de mange stammer. Hele den omfattende enhedskultur, der strakte sig fra øst for Sortehavet til midt i Europa, er stort set blevet udeladt af historiebøgerne som det storrige, det havde fortjent at omtales som. Vi kan primært 'takke' romerne for, at kontinuiteten i den historiske fortælling er skåret over. 

En filolog og matematiker, der blev historiker

Hvorfor lå det romerne så meget på sinde at sløre deres egen herkomst? Hvilke skeletter har de haft i skabet? Vi har allerede taget hul på det ved at nævne Fomenkos genskabelse af kronologien. Han tager udgangspunkt i, at månefaser og historieskrivning har været ude af sync. Den oprindelige beskrivelse af månefaserne er fuldstændig korrekt, så derfor må der være sket noget med historien. Med mindre månen har teet sig helt absurd. Usynkronisiteten er sine steder op til 1000 år.

Det handler som nævnt om legitimering. De romerske herskere havde seriøse legitimeringsproblemer. Fordi der foregik denne løbende udskiftning af kejsere og hvilke slægter, der havde lov og ret til at sætte sig på magten, måtte de forfalske deres hævd, deres ret til magten og tronen. Det blev så ekstremt, at de under cæsarerne måtte ophøje sig selv til Gud, for hvem vovede dog at sætte sig op imod Guds ultimative og selvskrevne legitimitet? Problemet opstår, når snart den ene slægt møver sig frem til tronen efterfulgt af den anden, Cæsarerne, Flavianerne, Borghiaerne, Della Rovere'rne ... De kunne kun i et par generationer holde sig i sadlen og derfor ikke kræve den langstrakte legitimitet. I stedet skar de igennem og sagde: Gud har givet os legitimitet - og Gud er for øvrigt os selv. De sørgede selvfølgelig for aldrig at sammenstille de to sætningsdannelser, for ellers ville folk have slået sig på låret af grin. Og måske de gjorde, men kejsermagten var egentlig ligeglad, blot folk overholdt Pax Romanorum og gav kejseren, hvad kejserens var.

Man kan karakterisere Romerriget som et kæmpestort fængsel for nationer. De nationer, som de ikke havde udslettet, fx Etruskerne, hvis bosteder og teknologi (akvadukter), de, som de første overtog under opbyggelsen af Riget. Derfor var enhver form for nationalisme fordømt indenfor Rigets grænser. Jøderne og briterne var nogle af de eneste, der nægtede at respektere det, så derfor var kampagnen mod dem forstærket. Og den medfølgende historieskrivning - husk, at historieskrivning ALTID er en del af et Imperies krigspropaganda! - har voldsomt underspillet de problemer, som det gav romerne. De blev også smidt ud af Britanien og en velorganiseret britisk alliance mellem stammer og høvdinge sørgede for, at romerne sejlede ud ad Themsen for at redde deres skind.

Også Germanerne nægtede at underkaste sig, og udslettede den 17. 18. og 19. legion (20.000 mand!) + det løse år 9 i Teutoburg-skovene i nuværende Nordvesttyskland, under anførsel af Arminius, søn af cheruskiske (germansk stamme) adelsfolk, kidnappet og opdraget blandt romerne som romer med indgående kendskab til romersk militærkunst og dermed også romernes største svagheder. Romerne var dødsensangste for de uendelige tyske skove og marsker. Senere blev han sendt tilbage til germanerne, med det formål at romer'ficere germanerne, men her tog de fejl, for skovene og marsken blev deres endeligt. En på flere punkter parallel historie til Vlad Tepech, den valachiske (daciske!) prins, der med held satte den ottomanske kæmpehær stolen for døren via sin egen tvungne opvækst i og kendskab til sultanens hær. Begge skikkelser blev Imperiernes største mareridt og ændrede Europas historie.

Når globalisterne i dag - folk med en neo-romersk-imperialistisk våd drøm om verdensherredømmet - ideologisk-propagandistisk dæmoniserer nationalisme, og hævder, at det er roden til alt ondt inklusive de krige, som globalisterne selv har startet, er det en 2000 år gammel efterklang af Romerrigets største skræk. En skræk, der fik en revival 850 år efter Teutoburg med Vikingetogterne, der satte sig op mod Frankerriget/Karl den Stores Tysk-Romerske Rige. 

Romerrigets arvtagere i nyere tid - efter eget udsagn - det Britiske Imperium greb på samme vis til historieforfalskning for at skabe deres legitimitet. De fleste ved, at den britiske kongefamilie er et implantat af tysk adel, der absolut ingen hævdvundet eller kulturel legitimitet har til den britiske trone - endsige til blot at kalde sig britere. Tronarvingen er ovenikøbet så formastelige at kalde sig for Prins af Wales. Den engelske dronning kan yderligere trække sine aner tilbage til venetiansk adel, og med det, vi kender til venetianerne/fønikerne, åbner sluserne sig helt tilbage til Babylon. Det er derfor, det sammensatte ord hemmelighedskræmmer, er så sigende, for vi taler netop om hemmeligheder, om forbindelsen til en præantik kræmmerkultur, de babyloniske ågerkarle, kabbalistkryptikerne, sortemagikerne, de falske zoroastere, kaldæerne og andet scumbaggery.

Hvorfor taler vi om disse ældgamle affærer?
Er de ikke afsluttede og bortvaskede?

Svaret er NEJ. Det er de ikke, fordi det er lykkedes deres spindoktorer at stikke os blår i øjnene. Så længe, verden lever i tryg forvisning om legitimiteten af en ældgammel løgn og dens opdateringer, så længe er vi som indvånere i denne verden idømt den grusomme straf at måtte gentage løgnens ritual. Noget ældgammelt er lyslevende indkapslet i moderniteten, fordi det aldrig er blevet trukket frem i lyset og stillet til regnskab. En forbrydelse, der startede for flere tusinde år siden, er aldrig blevet opklaret og adresseret, hvorved den multiplicerer sig selv ad infinitum ad nauseam.

Er det retfærdigt eller uretfærdigt? Spørg hellere: Hvordan kan vi forlange retfærdighed, hvis vi ikke er villige til at forfægte den? Vi er fortfarende slaver i det Romerske Imperium, den romerske slavestat, indtil den dag, vi ser det i øjnene og siger fra.

Var det svar på spørgsmålet?

Hemmeligheds-kræmmerne

af morton_h, the blogger

Verden styres af hemmeligheds-kræmmere.
Verden lider af manglen på gennemsigtighed. 

Tid til julerengøring. Dette er en blog, der skifter emne hele tiden uden at tabe tråden fuldstændig. Den indeholder det, der ikke var plads til i de to foregående, og derfor hænger den sammen med disse.

Følgende temaer bliver rodet sammen:

• Hemmelige selskaber
• Kristendom
• Zionisme 
• Drugkultur
• Hollywood 
• Dannebrog

Hænger disse temaer overhovedet sammen med hinanden? Det er det, vi skal finde ud af.


Hvorfor frimureri ikke er kristendom
I foregående blog undersøgte vi begrebet Løftet, drivkraften bag bedraget. I dag ser vi lidt på bedragerne og deres bedrag. Bedraget indeholder hemmeligheder, som nogen har kræmmet.

De hemmelige samfunds, eksempelvis frimurernes laden-som-om-kristendom er en slags synkretisme, en konstrueret skal om den Solkult eller Saturnkult, eller luciferiske whatever, de dyrker. Det var den slags kulte, der fandtes i det antikke Rom som konkurrenter til Kristendommen, og da denne tog over som statsreligion, måtte konkurrenterne gå i dækning. for de Kristne var intolerante overfor andre. Det var Kristendom eller Kætteri, og med stigende magt fik de kristne stigende mulighed for at udøve deres intolerance. Som statsreligion, fx senere i det frankiske kejserrige, kunne de udslette hele stammer og etniske grupper med deres imperialisme - og med korset i hånd. Senere ankom korstogene, den Spanske Inkvisition og de store religionskrige i Europa.

Et sidespring: der er forskellige forklaringer på Kristendommens succes. En af dem er netop deres intolerance. En romer kunne sagtens være medlem af flere af de antikke kulte på én gang, men de kristne forlangte som de første, at det var dem eller alle de andre. Senere blev det så til Dem eller Dø. En anden faktor var den samme, som man i dag ser islamistiske grupper vinde medlemmer på: socialt arbejde blandt trængende. Antikken var fuld af katastrofer, jordskælv o.a. De kristne var de første til at gå ind og hjælpe ofrene, hvilket selvfølgelig betød nye medlemmer. En tredje faktor, der nok er overdrevet i de kristnes selvforståelse, men som alligevel spillede en rolle, var martyrierne. Sammenlignet med hvad jøderne gjorde i diaspora (vi taler ikke om deres indædte krige med romerne mellem år 0-120), altså lod sig skin-omvende, blev kryptojøder eller blot stak halen mellem benene som Sabbatei Zevi, så ofrede de kristne rent faktisk deres liv. De var fanatikere. Men jødedom var heller ikke en missionerende religion, det var en minoritets- og stamme-religion - og er det stadig i dag. De undertvang og slavegjorde andre stammer - eller udryddede dem - og det gør de stadig i dag. I diasporaen havde de ikke den mulighed, så de var nødt til at dyrke kryptisering. Til gengæld infiltrerede, korrumperede og bestak de, en praksis der fik dem smidt ud af de fleste europæiske lande - før Cromwell lukkede dem ind i England og 'forærede' dem City of London - sammen med venetianerne.

Endnu et sidespring: hvad er forbindelsen mellem jøder og venetianere, for de synes begge at være kræmmer- og bankkulturer? Venetianere er fønikere (den engelske etymologi gør det lettere at se: venetians, phoenetians). Begrebet jøde fandtes ikke for 2.500 år siden, så den tids kilder omtaler dem ofte som fønikere. De blev desuden blevet etnisk forflyttet til Babylon (fangenskabet), hvor bankvæsen opstod. Vi ved også fra arkæologien, at der aldrig er fundet noget, der kan understøtte Kong Salomon, Kong David og Templet i Jerusalem som placeret i nuværende Jerusalem. Arkæologer, der efter dannelsen af staten Israel troede, at nu skulle de bevise hele Tora-mytologien med hard evidence, blev fælt skuffede. Så hvor var det så? Ralph Ellis har udviklet en teori om, at det var i Tannis, Egypten. Men en anden teori, der også kan underbygges, går på, at Templet simpelthen var Baalbek!Det ligger i det nuværende Syrien-Libanon, og det daværende Libanon var Fønikien. 

Templet der forsvandt. Er det dukket op igen?

Tilbage af dette tempel for Jupiter er kun hovedbygningen. Men der var både ydre forgård og indre tempelgård som beskrevet i Det Gamle Testamente - om templet i Jerusalem. Jupiter er den græske Zeus. Zeus afbildes indimellem med horn på hovedet. Det gør Moses også. Jupiter-kulten er kulten bag den katolske kirke - Ju-piter, Sct. Ju-Peter. Jesus blev til Kristus, Den Døende Gud. Stedet var tempel for Jupiter i romersk tid, men før var det tempel for Baal, Elagabal eller Lucifer/Saturn. Elagabalus var også navnet på en romersk kejser (218-222), der var af syrisk slægt og som ung havde været tempeldreng i Baal-kulten.

Andre hemmelige selskaber har taget en islamisk dragt på for at skjule deres solkult. Ordo Templum Oriensis, De Asiatiske Brødre, The Shriners, Ørkenens Sønner ;-) Se David Livingstone. Frimureriet har orientalske rødder. Frankisterne er adepter af Jacob Frank, sabbatæeren der fulgte i den orientalske jøde Isaac Lurias fordspor (ny-kabbalisme). Se Den Døende Gud og Kabbalah. Frankisterne er proto-zionister. De er dannet i Frankfurt og er en gren af Illuminaterne. De har det altseende Aton's øje - ikke Amon Ra, som nogen tror - de er atonister i kultisk linie fra Akhenaton og hans Aton/Atum-kult. Jacob Frank blev senere hyret af Rothschild, begge var kryptojøder (den khazariske mafia). De blev senere kendt som Jacobinerne - Jacob(inere) Frank(ister). Herfra udgik den Franske Revolution og alle de destruktive revolutionære bevægelser til i dag.

Manden hvis Dönmeh-sekt 150 år senere skabte den tyrkiske revolution, igangsatte det armenske folkemord, smadrede Det Ottomanske Rige og banede vejen for korrumperingen af Islam. Begge hans navne gav navn til grupper, der undergravede den bestående kultur.

Adam Weisshaupt, stifteren af De Bayriske Illuminati, var sønnesøn af en rabbiner, så proto-zionismen fandtes også her. De var alle sammen sabbatæiske kabbalister, og da Kabbalah er det øverste af de fem lag af indvielse inden for jødedom, begynder vi at forstå, hvordan zionismen i dag har bidt sig fast i alle vestlige samfund og i den muslimske verden, og hvorfor de er muligt for dem via dette enorme, forgrenede netværk, hvor hver gruppe har iført sig hvert sit særlige krypto-udstyr, at æde sig ind i institutioner, tænketanke, regeringer, organisationer, finansvæsen, religioner og ideologier. De tænker på samme måde, de har samme kynisme og foragt for andre mennesker, de er alle del af den samme kult med det samme formål, deres tidshorisont og planlægning er uhyre langsigtet, de kan holde på en hemmelighed, og de har et tilholdssted, der tillader disse hemmeligheder at være hermetisk aflukkede. Selv hvis man trænger ind i strukturen i de hemmelige selskaber, findes der stadig en struktur oven over Hierarkiet og de 33 grader, hvor ingen får adgang. Her er kontrolrummet for Global Deep State.

Hvordan kan vi forstå alt det kristne røgelses-halløj, deres Islam-skrammel og deres jøde-junk i frimureriet? Det kan kun forstås som kryptisering. Det er derfor a-religiøse typer som Woodrow Wilson, Madeleine Albright og Hillary Clinton har været villige redskaber for hemmelighedskræmmerne og hængt ud i loungen til kontrolrummet med de zionistiske bankfolk. Det er derfor de verdslige jøder er de største supportører for zionisme og kulturmarxisme, for zionismen, en verdslig religion, en politisk religion.

Not so All-Bright. Damen, der udtalte, at en halv million civildrab i Irak var alle pengene værd.
Forinden havde hun i Clintonregeringen været med til at starte krigen i Bosnien, hvor al-Qaeda-ledere blev hentet ind fra Afghanistan og Tjetjenien for at hjælpe de bosniske muslimer med at udføre Clash of Civilsations, også kaldet balkanisering, en lille, hurtig re-play på 1. Verdenskrig beregnet på at ødelægge Yugoslavien og Europas stærkeste hær, den serbiske som en follow-up på ødelæggelsen af Sovjetunionen. En hemmelighed kommer sjældent alene.

Rothschild'erne hævdes at være Vatikanets bankier'ere og den Britiske Krones, på samme tid. Hvilket forklarer, hvorfor de får de præstigiøse katolske udnævnelser som Malteserriddere eller Columbus-riddere på samme tid som folk højt i det britiske establishment. En anden katolsk orden, Jesuitterne, udnævner kun generaler, der er krypto-jøder - zionisme igen, kryptisering. Forstillelse synes at være et zionistisk hoved-gimmick.

John F. Kennedy sagde i sin berømte/berygtede tale, at hemmelighedskræmmeri er indbygget i et samfund, der kalder sig frit og åbent. Det danske ord -kræmmeri kan ikke være mere præcist, for vi taler om kræmmere med hemmeligheder. Hele pengesystemet, hele kræmmerieter én stor kryptisering, som folk af samme grund ikke aner, hvordan fungerer. JFK måtte lade livet for sin åbenmundethed.

Hvad tænker han på?
Måske hvordan han skal få skovlen under hemmelighedskræmmerne, inden han bliver skudt i hovedet. Han har uden tvivl set det komme.

Man kan hurtigt bliver forvirret over alle de tilsyneladende uensartede forgreninger med de samme folk på kryds og tværs. Hvordan kan de det? Svaret er allerede givet: fordi det er det samme Bæst, der gemmer sig underneden. Muligvis har Dragen flere hoveder, der kan finde på at spy ild imod hinanden, men de sidder stadigvæk på den samme krop.

En tanke: det er muligvis sådan, at Dragen på et tidspunkt kommer til at aflive sig selv. Altså ved at dens hoveder udsletter sig selv. Men det er en anden historie til en anden gang. 

Oprindelsen til drugkulturen 
Hvad betyder Jehovah? Eller Jahweh, hvilket er det samme. Det går tilbage til en trækult, hvor yew-træet var det hellige træ. Det er en form for druidisme. Livets træ er et kabbalistisk symbol for Verdenstræet. Det fandtes også i druidismen, og i den nordiske version kaldes det for Ask Ydraggsil. Når man på engelsk kalder sig Jew, jøde, så er man efterkommer af en kult, der dyrkede yew-træet. Druiderne var ikke blot et keltisk fænomen, for kelterne er langt senere end den druidiske kultur, der kan spores overalt, forinden. De var hos grækerne, de var hos fønikerne, de var i Egypten. De var de oprindelige Amun-præster. De var bærerne, flaskeposten af viden fra en tidligere civilisation, der næsten blev udslettet - også i Egypten. Hvorvidt de skal betragtes som the good guys eller the bad guys er irrelevant, og hvad tidslinien er, er højst diskutabelt. Vi bør derfor anlægge en relativ tidslinie, i stedet for en absolut - altså noget fandt sted før noget andet, for vi har ikke pt en metode til at sætte årstal på. Hverken år, århundreder eller årtusinder.

Der er noget gammelt på færde ved et kapel i Normandiet. Både træet og den druidiske kult, der gemmer sig i et taxtræ, der er så gammelt, at man kan bo i det.

Et fænomen indenfor religioner og kulte synes at være tilstedeværelsen af drugs, euforiserende stoffer, soma, entheogenik (den indre gud). Ligesom religionen i sig selv - se: [link] - er brugen af drugs et tveægget sværd. Det er sagt, at Religion kan oplyse den vise og gøre den dumme til en slave. Det samme kan siges om drugs: Det kan åbne Himlen for den forberedte eller gøre den uforberedte til en junkie.

En af Tempelriddernes konkurrerende ordener var Hospitalitterne (The Knights Hospitalliers). Udover at lappe de tilskadekomne fra korstogene sammen, var de eksperter i drugs. Klosterbrødrene i Middelalderen fulgte op på traditionen, og tag ikke fejl: ægte ekspertise fandtes hos disse brødre. Interessant nok det samme, som den israelske hær gør med de tilskadekomne fra ISIS ...

 

Hvor er det lige, vi kender det flag fra?
Og hvordan kan det være, at Brødrene af Sct Johannes Orden af Jerusalems kampbanner fløj ud af himlen i Estland i 1219 og blev til Dannebrog, påstået Verdens ældste nationalflag? Der er vist også hemmelighedskræmmeri på færde her. Læs i slutningen*

Der går en lige linie fra antikkens hospitalitter over klosterbrødrene til vor tids medicinalindusti. Medicin har som potentiale at kurere sygdom eller som minimum at lindre sygdom. Men hvad den petrokemiske industrigren medicinalindustrien synes at producere snarere end helbredelse, er profittabel kronisk sygdom,altså kemisk slaveri. Drugkulten, der boomede i 60-70'erne med hippierne som målgruppe - hvorved en hel ungdoms-generation glemte alt om Vietnamkrigen - er hospitalitternes kemiske forførelse i et 20. århundredes scenarie. Og hvem mødte tempelridderne i Nær-Orienten, da de ankom? Assassinerne, der drug'ede deres daværende hjernevaskede ISIS-tropper med hashish, inden de blev sendt på deres likviderings-missioner. Det skulle ikke undre, hvis nutidens ISIS-tropper ryger sig stang-skæve, inden de bliver sendt på togt. Vi ved, at mange amerikanske soldater i Vietnam og senere Irak og russiske soldater i Afghanistan var konstant skæve.

Siden 1200-tallet har man vidst, at kemi gav adgang til sindet og dermed kontrol over sindet. 1200-tallet er kun en mellemlanding, for det er en ældgammel viden. Interessant nok er al-q'ahal, alkohol, et arabisk ord. Spørg fx de russiske kvinder, om deres mænd er blevet forgiftet af alkohol. Hele den russiske genetik og reproduktivitet er blevet ødelagt af vodka. Og det skete ikke i zarens Rusland, det skete under kommunismen.

Opiumskrigene i 1800-tallet var en drug-kampagne. Hele Kina blev udsat for en kemisk forgiftning med det formål at skaffe Det Britiske Imperium adgang til det kinesiske marked

Industrien opfinder ny former for drugs hele tiden. Kemi og elektricitet er nært forbundet, alle kemiske formler er en formulering af elektriske komponenter. Det nye store drug er: elektronik. Folk er elektronisk drugged af mobiltelefoni, wifi, smart-phone-grids. Tjek dit miljø, når du lægger dig til at sove i en lejlighed i et bymiljø: der er mindst 25 wifi-netværk, der kører igennem din hjerne og din krops elektriske system 24/7. Hvad sker der med dit system som følge deraf? Er der nogen, der ved, hvad der sker? (svaret er: ja!) Hvad bruger de i så fald denne viden til?

Smartphones, det nye kokain. Her på en bog-forside om emnet.

Der foregår en elektronisk drug-warmod befolkningen. Især de unge. Det er kendt viden i de hemmelige selskaber, der kører verden, at kapringen af ungdommen er den bedste investering, de kan gøre. De gamle dør, de unge vokser op og danner samfundet. Se hvordan unge mennesker konstant sidder-går-kører, mens de onanerer med deres mobil-devices. De sover med dem under deres hovedpude, når de stopper i 10 sekunder foran rødt lys i trafikken, hiver de device'n frem og tjekker - med en lurende, indbygget angst - hvorvidt de er gået glip af en sms eller en Facebook-besked, for hvis så, bliver de omgående socialt udstødt... tror de. Illusion, for det hele er baseret på systematisering af frygt for, hvad de tror. Mobil-telefoni og smartphone'ism er entrainment. Et tve-ægget sværd igen: mobilen er både et kontakt-og-kommunikationsinstrument og et kontrol-og-slavegørelses-instrument.

Hollywood er et mega-drug. Det virker via billeder. Hver gang du glor på Hollywood, forurener du dit sind og din hjerne med en billedsværm fra en billedskærm. Men ikke nok med det. Du deltager i en psykologisk operation.

 

Hemmelighedskræmmerne i Hollywood har gang i noget, de færreste aner. De æder det op og forlanger mere. Få institutioner har som Hollywood bidraget til det 20. århundredes moralske forfald. Det er ikke muligt at komme i tanke om én eneste moralske perversion, som Hollywood ikke har promoveret. Inklusive pædofili, som foregår i vid udstrækning i Hollywood. At de endnu ikke har lavet en spillefilm, der direkte og utvetydigt promoverer pædofili skyldes blot, at vi ikke helt er der endnu. Men der arbejdes på det sammen med musikindustrien. 

CIA-direktør William Casey udtalte i 1981 ved et møde for den nyligt valgte præsident, Ronald Reagan (nedfældet af Barbara Honegger, indenrigspolitisk analytiker under Bush-Reagan-administrationen - det var Bush, der var inde i Reagan ...):  

Vi ved at vores disinformationsprogram er fuldendt, når alt, hvad den amerikanske offentlighed tror på, er forkert.

Hollywood forbereder os på et samfund, der skal komme, samtidig med, at de lærer os at opføre nøjagtig så tåbeligt, som der kræves og ønskes i dette samfund. CIA og det amerikanske militær spytter masser af penge og ressourcer. Militæret for at give sig selv et kønt ansigt, hverve rekrutter og gøre krig lækker. CIA for at gøre deres spooks facinerende. Vidste du, at Robert de Niro har arbejdet for CIA det meste af sin karriere? 

________________

* ang Dannebrogs oprindelse bliver der sjældent skrevet andet om det end skrønen, hvor det falder ned fra Himlen. Men på en blog ved navn Økonomidebatten, findes følgende tråd med titlen Endgame. Her har en blogger ved navn Jomsviking gjort sig den ulejlighed at studere historien. Han skriver:

... Tempelherrernes Kampbanner "La beausant" (Den smukke) var et flag med et sort og et hvidt felt, der sandsynligvis symboliserede forholdet mellem Himlen/troen og det jordiske liv. Deres våbenfrakke var hvid med et rødt kors.
Der knyttede sig den regel til flaget at "så længe flaget blev ført på slagmarken, måtte en broder ikke trække sig, så længe en broder kæmpede, måtte flaget ikke trækkes.". I en tid hvor højeste mode var lange lokker og glatte ansigter, lod man skægget stå, men ragede håret af. Man nærmede sig fjenden i tavshed, men brød ud i Hellighymnen til Herren når kampen blev sluttet.

Brødrene af Skt Johannes ordenen af Jerusalem (Hospitalitter/Johanitter/Maltesere) kampbanner var lige som det lidt senere Schweiziske unionsflag og det måske samtidige dannebrog et hvidt kors på rød baggrund. Betydningen er helt klar: Det kristne sejrstegn (det tomme kors symbolisere genopstandelsen, sejren over døden) den historiske reference, som ikke ville have været tabt på samtiden, er Konstantins sejr i slaget ved den Milviske Bro (4. århunderede), hvor korset havde vist sig i himlen og en stemme havde proklameret: "In hoc signo vinces" (ved dette tegn skal du sejre).
Deres våbenfrakke var sort, med et hvidt kors.

Dannebrog er højest sandsynlig Johannes flaget, og ifg. legenden fås flaget også i et fuldgyldigt korstog. Det var sådan at korstogene i Østersøen og Øst (Østtyskland, Polen, Litauen) samt korstogene på den liberiske halvø var religiøst sidestillet med hovedmålet og den oprindelige strid: Jerusalem. Man så det sådan at Satan havde opbudt sine vilde horder i øst og de vantro i Spanien, for i en gigantisk knibtangsmanøvre at udflankere de kristnes kamp i det hellige land. Det tilfaldt derfor de lokale kristne fyrster, og Valdemar II var en førende af slagsen, at forsvare sig imod denne trussel mod moderkirken og den sande tro. At der (i tidens optik) i virkeligheden er tale om "forsvar" er afgørende. for vold og krig er ikke tilladt i den kristne tro, noget den ortodokse kirke stadigvæk står meget fast på, men som i den katolske blev modificeret med et begreb, ikke om hellig, men retfærdig krig i det 12. århundrede. Betingelserne for retfærdig krig var sådan noget som at krigen var sanktioneret af Gud (det vil typiske sige Jesu' vikar i Rom), at det var forsvar, at den ikke blev ført med egen vinding for øje m.m. Folkeretten indeholder som bekendt samme begreb, men her er paven udskiftet med FNs Sikkerhedsråd, ellers er det det samme - men det er en pointe at krigen stadigvæk skal være sanktioneret: Man skal have lov af anden, højere, part før man må slå naboen ihjel.

Den danske flaglegende er i øvrigt, helt åbenlyst, afledt af legenden fra d. 4. århundrede, dog har Dannebrog muligvis haft den bi-betydning at Svend II (som var hedning) drog til England under hans Ravnebanner, Odins sorte ravn på et rødt klæde. Hans efterkommer Valdemar, drog i slag og Guds-retfærdig krig under den hvide Guds sejrstegn, på et rødt klæde. På den måde har Valdemar muligvis kunnet legitimere sit styre både forankret i Gud, men også som ætling af danernes gamle konger.

Vi ved ikke om Dannebrog er Valdemars-fanen, men vi ved at Valdemar hjemtog et relikvie i form af et flag og at Abel Valdemarssøn fik det. Hans efterfølgere førte Dannebrog, og da deres gren af slægten bliver konger, tager de Dannebrog med sig - Muligvis som symbol på at de var Valdemars efterfølgere - og foretrukne - hvis flaget altså er det samme.