Viser opslag med etiketten Levashov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Levashov. Vis alle opslag

lørdag den 17. juni 2017

Rusland

af marco_hanuman, the blogger

Vi har valgt at dedikere en hel blog til Rusland i anledning af, at Google og datamafiaen har valgt at blokere for læsere fra Rusland og Ukraine, der for deres part valgte i stort tal at læse paradigment.blogspot.dk. 
Årsag: datamafiaen og dens bagland er bange for russerne. De er bange for, at folk i Vesten skal vide noget om, at russerne er intelligente og venlige mennesker, og at russerne skal vide noget om, at der er et stigende antal folk i Vesten, der udmærket er klar over det.

Vi sender en medfølende tanke til de stakler, der er sat til at udøve censur. Hvor må det være røvkedeligt!

Vi siger også tak til en af vore virkelige helte, en ægte, uforfalsket og yderst kompetent journalist, Pepe Escobar, for at give paradigmet.blogspot et klap på skulderen via Facebook og beskrive os som 'en værdifuld ressource'.  
Pepe E. er ikke blot journalist men også kommentator, analytiker, forfatter. Han bliver brugt af samme grund af radio- og TV-kanaler fra Asia Times Online over rt.com, Sputnik til Zero Hedge - blot for at nævne et par seriøse medier.


*

Det russiske sprog er et meget gammelt sprog på alder med sanskrit. Hvert ord indeholder et væld af følelser. Det er blevet sagt, at det russiske sprog er et følelsernes sprog i forhold til fx engelsk, der er et logisk og struktureret sprog, et forstandens sprog. Det er derfor, at det går galt, når man oversætter fra russisk til engelsk. Det er som at oversætte fra den emotionelle hjernehalvdel til den logiske. Der sker en maskulinisering. 

Folkets Mor
Ordet Russiya betyder ’at plante lys’ eller ’lysets fødsel’. Rusland er derfor Moder Rusland på samme måde som Moder Indien eller Moder Ganges eller Moder Jord. På tysk ville det hedde Vaterland og på dansk fædreland - men til gengæld modersmål. 




Jeg søger efter en dybere forståelse af, hvorfor der cirkulerer dette enorme had i Vesten til Rusland. Min fornemmelse er, at dette had er meget gammelt. Det er et had, som har eksisteret til Livet på Jorden eller bare: Livet. Så spørgsmålet bliver også, hvordan kan man hade et sted, der fra starten af var et smukt sted, og dernæst fylde det med hadets biprodukter: ødelæggelse, massemord, undertrykkelse, bedrag og kunstig skabt elendighed af alle former? 

For at fremme forståelsen kan vi gøre, hvad vi plejer, at afgrænse søgefeltet til et politisk, propagandistisk fænomen. Vi kan indgående beskrive det britiske establishments projekt startende sidst i 1800-tallet som en følelse af misundelse over Zardømmets storhed. Det var den samme misundelse, briterne havde overfor alle riger, der besad en form for storhed: Tyskland, Østrig Ungarn, Osmannerriget. Før den tid, Frankerriget. Til gengæld beundrede de Romerriget og grækerne, men de udgjorde heller ikke en aktuel trussel, men var derimod en rollemodel, for også Romerriget var besjælet af misundelse. Når romerne stod i de egyptiske hypostelehaller, blev de optændt af ærefrygt – og dernæst misundelse. De kaldte deres kejsere for guder, de led af mindreværdskompleks og efterfølgende storhedsvanvid. De blev, som alle planter, der var hevet op ved rode, til kulturnarcissister. 

Det britiske misundelsesprojekt, deres kulturnarcissisme, førte til imperiale overgreb på nationer overalt på jordkloden, fra Indien og Kina, til Sydafrika, til det senere ulykkelige Arabien til Falklandsøerne. Det førte til en revolution i Rusland, to verdenskrige, en amerikansk imperieklon. Det førte til eugenik, folkemord i 100-millionklassen og terrorisme. Det førte til sprogimperialisme, hvor hele verden går rundt to taler kartoffelengelsk. Det førte til pirateri, drughandel, slavehandel, opiumskrige og The City of London, med dens finansmafia og svindel. Det førte til USA. Der er ingen ende på de elendigheder, som Imperiets misundelse og grådighed har tilvejebragt. Behøver vi at nævne, at de altid har formået at smøre skylden for alle deres elendigheder af på alle andre? Men det er, hvad der karakteriserer narcissisten. 


Vi siger endnu en gang tak til Google for at minde os om, hvordan censur udøves i vor tid

Er den historisk-kulturelle forklaring så god nok? Er den social-psykologiske forklaring fyldestgørende? 

Dette had til menneskeheden eksemplificeret ved det russiske folk, der i de seneste 100 år har lidt mere end nogen anden kultur, stikker dybere end som så. Man får underlige tanker her. Er det en hel anden klasse af væsner, der har implanteret og eksporteret deres had hos mennesket? Er det noget, der slet ikke hører hjemme her, og som kommer fra et andet sted i Universet? Hadet synes så fremmed for stedet. Hvordan kan man hade noget, der i bund og grund er smukt og frugtbart? Intet væsen, der er vokset op, og som fuldgyldigt hører til i en skønhed – sine steder en barsk og rå skønhed, sine steder en frodig og gevækstig skønhed, sine steder en voldsom og tilsyneladende destruktiv eller øde skønhed – kan hade sin egen Moder på den måde. Noget siger mig, at hadet kommer fra noget eller nogen, der ikke hører til her, og hvis Moder ikke er den jordiske. 


HATRED!

Det russiske folk er et dybt religiøst folk. Religiøsitet er i dag lagt for had. I det a-religiøse Vesten, hvad enten det er hos aktive ateister, passive ikke-troende, hos verdsliggjorte protestanter eller hos katolikker, der, selvom de har bevaret noget af det samme emotionelle som den ortodokse kirke i øst, lider under et korrupt klerikalt bureaukrati og deres misbrug af den religiøse institution som redskab for kollektiv, social- og sindslig manipulation. Eller hos newagerne, der har udvandet hele feltet og rørt alle tænkelige halvfordøjede traditioner sammen i den samme suppegryde. Religiøsitet i Vesten er accepteret, så længe man falder på knæ i en akt af underkastelse. I Islam det samme. 

Hvad gør man i den ortodokse kirke? Man står op. Man tilbeder stående. Jeg har stået op i tre timer i den ældste kirke i Bukarest … jeg siger jer, det kræver sit understel! Det siger sig selv, at jeg intet forstod af liturgien, og alligevel forstod jeg en hel del, for det var tre timer med sang og direkte sanselighed fra ende til anden – yderst kompetent sang, og jeg ved, hvad jeg taler om med 13 års musikuddannelse bag mig! - lys og klæder, vægge bemalet med guld og farver, liv og leben og frembærelse af spædbørn, ud-og-ind bag forhænget, med mænd i lange gevandter og langt skæg. Se på en dansk gudstjeneste en søndag: otte skildpadder og to romkugler på bageste række, snak-snik-og-atter-snak, orgelspil og korsang er fint nok … men undskyld mig og med al respekt: der er altså noget, der er glemt, noget, der ikke findes længere. 

Hadet til Rusland og russerne er et had til deres spirituelle tradition, der i dag er mere levende end nogensinde. Vores er mere eller mindre gået ned med skraldespanden, og hoveddogmet i misundelseskulturen er: Hvis vi ikke længere selv har det, så må andre heller ikke have det! 

Jeg ved det, traumer kan ikke undervurderes. Den næste forklaringsmodel byder sig til her: menneskeheden er traumatiseret. Vi har som kollektivt bevidsthedsvæsen oplevet katastrofiske, kataklystiske omvæltninger. Der er to skoler her. Den ene anskuer det som naturfænomener. Den anden anskuer det som kosmisk krigsførelse. Begge refererer til en tid før vores beskrevne civilisations tidsregning. Når der svømmer et asteroidebælte rundt i solsystemet, kan det kun stamme fra en smadret planet. Problemet med den katastrofistiske model er, at der ikke findes seriøse solar-planetære forklaringer for, hvordan en hel planet kan ende som roterende nyregrus i et bælte i solsystemet. Det Elektriske Univers er en model, der forklarer en hel række fænomener med solstorme, elektriske ud- og afladninger, plasmafænomener af stor voldsomhed. Men den forklarer ikke ødelæggelsen af en planet. Det gør til gengæld de gamle kultures beretninger i dag kaldet for myter, der taler direkte eller indirekte om, at ’nogen gjorde det’. 


,
Resterne af en smadret planet.

Hvorfor findes dette asteroidebælte? Hvorfor er planeten Mars’ bane så afsporet i forhold til de andre planeter i systemet? Og hvad har det med Rusland at gøre? Jeg ved det ikke endnu, for jeg søger svaret og scanner derfor hele feltet. Aries er Mars, Arisk, Ar-Menia. Vi er på den kaukasiske højslette, landingsstedet for skibet, Ar-Arat. Stedet for re-start/re-boot, efter det store civilisions-nedbrud efter Syndfloden, som de kaldte det. Var denne flod en større oversvømmelse? Det er hævdet, at bostederne for civilisationen før nedsmeltningen af iskappen var Det Sunkne Atlantis. Det giver mening i sig selv. Men igen, hvorfor al denne Mars-terminologi indbygget i sproget? Vi læser i den bibelske beretning om Babelstårnet copy-pastet fra Sumer, hvor tårnets indbyggere implanterer en sproglig computervirus blandt folkeslagene, så de ikke længere kan forstå hinanden (del-og-hersk). Beretningen er mere end lokal, den er universel-jordisk, og der synes at ligge en besked gemt for eftertiden. 

Seerne
Her er vi tilbage til det russiske sprog. Levashov. Han er lidt svær at komme udenom, når man først er gået ud af den streng. Russisk historie, vediske tekster, kosmisk krig (star wars), sproget, de slaviske vedaer. Ifølge beretninger fra de ældste kulturer, foregik der en kosmisk krig. Beretninger om denne bliver nedgraderet til skrønedannelse hos mentalt underfrankerede fortidsmennesker, mens det globale etablissement forbereder endnu en kosmisk krig aka 3. Verdenskrig. En sammenhæng? 

Levashov angiver Sibirien som et af det første landingssteder for et sunket kontinent, som han placerer nord for det nuværende Rusland. Han skriver i sin moppedreng af en alternativ historiebog, Russian History Viewed through Distorted Mirrors: 
Rusland var en del af det Arisk-Slavoniske Rige, der strakte sig vest for Uralbjernene. Øst for Uralbjernene og til Indien fandtes Lukumoria eller Den Hellige Races land (Sviata Rasa). Andre kaldte det for Store Tartarien og var selv iflg Encyclopedia Britannia årgang 1771 verdens største rige. 
Ifølge Levashov og hans kilder, bl.a. de arisk-slavoniske vedaer, kalder tartarerne – hvilket intet har at gøre med det tyrkiske folkeslag, der senere blev kendt under navnet – sig for ’børn af Tarkh og Tara’ (TarTar), vogterne af Rusland. Her bliver det grænseoverskridende for mainstream-hjernen, for de kom ifølge tartarernes legender til Jorden via stjerneportaler for 40.000 år siden. En gruppe avancerede menneskelige væsner kaldet Urs blev lærere for de andre ’stjerne-immigranter’ og gav dem grundlæggende færdigheder, som de ellers skulle have brugt årtusinder på at udvikle. Heriblandt to runealfabeter da’Aryan og hArian. Visse af deres naboer kalder stadig i dag efterkommerne for UrRusser. 




UR-stavelsen genfindes i Ural, Urus, Ursus (bjørnen), pRUssia senere Preussen, UR betyder ’beboeligt og frugtbart land’. Jf. også betydningen af Russiya ’at plante lys’, der kombinerer plante, det frugtbare og livgivende med lyset, stjernene. Levashov angiver planeten Urai som en af de stellare indvandreres oprindelige bosteder. De fire menneskeracer er ifølge hans læsning af kilderne ankommet fra forskellige stjernesystemer: Den Store Race (hvid), Den Store Drage (gul), Den Ildsprudende Slange (rød) og den Dunkle Hedes Land (sort). UR gemmer sig også i Ursa Major, Storebjørn, der befinder sig i midten af zodiaken. Derfor kaldes tegnet også Arth-UR og er grunden til, at de 12 riddere om det runde bord i de arthuriske legender har den 13. skikkelse, Arthur, i midten. Den Sidste Nadver som himmelhvælvingen. Vi skal ved anden lejlighed gennemgå disse legender i detaljen og se, hvem skikkelsen Jesus, der tilsyneladende mangler i historieskrivningen, egentlig var både som legende OG som historisk person. 

En del af starten på Levashovs ufuldendte bog (det er det ene bind i en tiltænkt serie) handler om Svarogs Nat, det store mørke, den kosmiske krig, der udkæmpedes mellem de mørke kræfter, der i mellemtiden var ankommet og havde slået sig ned på en af de 3 måner, som Jorden havde på det tidspunkt. Den kosmiske krig, der udspandt sig, ødelagde de to af månerne og det kontinent, der lå nord for Sibirien. Dette tvang dets befolkning til at evakuere og bevæge sig sydover. Apropos den mørke tid: begrebet figurerer også i de arthuriske legender. 


Teoretisk fysiker, historiker, seer og healer

Læs selv et kort uddrag af bogen her: 
http://nikolay-levashov.ru/English/Articles/History-1-eng.html,
hvor der bl.a. står, at det meste af historien om det slavonisk-ariske rige blev systematisk forsøgt udslettet af historieskrivere i 1800-tallet. Et eksempel er et fund i Uralbjernene i 1999 af den eneste overlevende stenplade med et 3D-relief af Vestsibirien. Præcisionen er sådan, at selv i dag ville vi have svært ved at fremstille den, og den ville som minimum kræve adgang til satellitfotos. Der skulle have eksisteret 348 af dem, der tilsammen dannede et komplet verdenskort, og i hvert fald de 200 af dem blev nævnt i arkivdokumenter fra 1800-tallet, før de forsvandt og den store kulturdestruktion fandt sted, hvor historieskriverne begyndte at omtale de ældste russere som primitive undermålere. Levashov har ikke den store respekt for deres respektløshed og kalder dem for ’historie-bespotterne’. 


Al historieforfalskning handler om at skabe legitimitet for efterfølgende magthavere. Ægte historie anfægter deres selvudnævnte ret til at herske. Men der foregår en restaurering ved hjælp af de mange stumper, som det ikke er lykkedes kulturdestruktørerne at udslette. Vi har før nævnt Fomenkos projekt:
Kulturdestruktion og hemmelighedskræmmeri
- der falder i samme kategori. Og vi har også før været omkring Uralbjergene, dette mystiske og enorme og sine steder ufremkommelige sted, hvor der stadig er beretninger om mærkelige fænomener, møde med mærkelige væsner, folk, der forsvinder, osv:
Man pisser ikke ustraffet på guderne
Her fandt man også det besynderlige murværk, hvor ’murstenene’ var op til 3.500 tons tunge! Altså endnu et af den konstant ophobende sum af beviser for en højkompetent civilisation, der ikke er beskrevet af blåstemplet historieskrivning. MED VILJE ikke beskrevet mod bedre vidende, hvilket demonstreres af den bevidste udeladelse og omfattende ødelæggelse – eller i det mindste (forhåbentligt) fjernelse for offentlig tilgængelighed - og stuven af vejen i hemmelige arkiver af artefakter og beviser for denne historie. 


Vi har også beskrevet, hvordan blot de sidste 100 års historie om Rusland er blevet voldsomt fordrejet af det ækle intermezzo og den blodige skamplet, som kommunismen udgjorde:
Den hemmelige historie om den russiske revolution
- en hån mod russerne, selvfølgelig, men i anden omgang mod resten af verdens befolkninger, der har måttet lide af følgerne af statskuppet og hjernevaskeriet, der har spredt sig via metastaser overalt på kloden. Vi trækkes stadigvæk med den udsøgte hån, der består i, at der endnu findes folk, der med uberørt samvittighed vader rundt i en ideologisk bagskid og bedriver politisk korrekthedstyranni aka anvendt kulturmarxisme. De udøver en uforbeholden hyldest til det store folkemord ved stadig at fastholde dets propagandaløgn og enorme had. 





Er der håb forude? Der er det håb, at løgnen slår revner, og det sker. Det giver igen håb for en restaurering og en healing, som ovenfor nævnt. Seeren Edgar Cayce sagde: On Russia’s spiritual development comes a greater hope for the World (reading 3976-10).

Noget ældgammelt møder noget nutidigt – i nutiden. UR-gammelt, AR-kaisk.


Selv en så skummel skikkelse som Madamme Helena Blavatsky sidder med Madam Mim-strithår og krystalkugle og spår om den slaviske tidsalder. Nu da vi har ’seerne’ fremme (Blavatsky, Cayce, Levashov). Men mere skummel end Blavatsky selv – hun er, hvad hun er - er de britiske okkultister, der nærlæser hende og tager hende seriøst. En slavisk tidsalder! Sådan noget kan vi ikke have, det må saboteres! Vi er tvunget til at tage dem lige så seriøst, som de i deres megalomani tog sig selv, al den stund, at det okkulte tankesæt er deres afsæt for de ugerninger, de har fyldt de efterfølgende 100+ år med. 


Madam Mims hoved kan godt blive lidt træt af al den tyngde.

The Putin Interviews
Efter et gennemsyn af Oliver Stones seneste opus, The Putin Interviews, et grundigt og modigt stykke filmdokumentar på over fire timer fra en af de fremmeste filmiske kritikere af sit eget lands systematiske bedrag overfor sin egen befolkning og resten af verden (Det Britiske Imperium 2.0), sidder jeg tilbage med en tydelig fornemmelse af en statsleder, der efter bedste evne og med opbydelsen af det hele menneskes ansvarlighed udøver en re-connection til det autentiske og ældgamle Rusland, der blev kulturelt karaktermyrdet og fysisk folkemyrdet af Sovjetstaten og den kommunistiske designer-ideologi. Hvad der er bemærkelsesværdigt, er, at præsidenten ikke én éneste gang i løbet af interviewet falder ned i den vanlige grøft af had, som politikere og ideologer i Vesten konstant savler rundt i. Manden er drevet af forsoning og oprigtig bekymring for sit eget folk. Hans stilsikre brug af sin magtposition er stillet til rådighed for denne bekymring – hvilket han bliver anklaget for af Vestens propaganda. Forskellen mellem en statsmand og blot en politiker består just heri. Man må ifølge vestpropagandister ikke forsvare sin nation, da AL nationalisme i Den Politiske Korrektheds Kirke er dæmoniseret, som roden til at ALT ondt (læs: besværlig for globalismen). 




I den tredje del af interviewserien formulerer præsidenten noget, der måske kan betragtes som hans doktrin: Jeg tror, der er brug for en overgang til et nyt paradigme, en ny filosofi, for at skabe relationer mellem lande. Har verden ikke gået og sukket efter en højprofileret statsleder, der havde mod til at sige dét, som alle gik og tænkte, men som ingen turde sige åbent af frygt for at få knaldet en Coca Cola-flaske ned i hovedet? 

Det russiske sprog igen. Vi kører i cirkler her. Naturen kører i cirkler, så hvis vi vil lære af naturen, skal vi køre med den: i cirkler. Her er eksempler på det gamle sprog, der er ladet med følelses-betydning. Ikke emotionel = føleri, men følelse = noget betydningsfuldt, man kan tage og føle på + kærlighed. 

Gud: året, gøde det gode til afgrøde, årets cyklus
Kongerige: King-Dom – Slægtens (kin) Hus (domus)
Guds Rige: familiens hjemsted indskrevet i den naturlige cyklus
Forår: Moders budskab = intet dør, alt genopstår
Anastasia (russisk) Persephone (græsk): forårets gudinde
Den russiske have, dacha: at give.
Den engelske have, garden: at tage – see the difference?
Glæde: af give lys (gløde) – vestlig: underholdning, at tage glæde
Vand: frihedsgiver
Menneske: det evige sind (mental) 


Ældre end bytteøkonomi (senere kapitalisme i form af handelsøkonomi), er gavegivning. Man giver i forventning om at modtage. Men først giver man. I kapitalismen tager man først i forventning om et afkast. Der er en reminiscens i fænomenet investering, men en kapitalist ser ikke en investering, som en gave, men som et køb, en binding. Gavegivning i det traditionelle samfund var en del af en overordnet pagt. Investering, efter traditionsbruddet, er enten en gave på beregning eller en form for gambling. 


Her er en kone, hun er glad, hun har to kålhoveder.

Hvornår mister disse oprindelige ord deres betydning og bliver korrumperet? 

Det gør de, når krigens psykologi tager over. De, der kontrollerer fødevarerne, kontrollerer folks liv. Og hvis kontrollanterne ikke selv producerer fødevarerne, dvs., når militæret er i kontrol, opstår der en omvendt og livsfremmed logik, der handler om at tage, at stjæle, at plyndre. Denne logik kan have sin mindlertidige berettigelse i krigstid, men når den forlænges til fredstid, sker der en pervertering af logikken. Det samme med skatter. Skatter kan have deres berettigelse for at mobilisere en hær i krigstid, men når de illegitimt forlænges, som i dag, til også at omfatte fredstid, sker der en perversion fra et frit samfund til et slavesamfund. Det samme med fyrstedømmet. I det ældste Rusland kunne man kun være fyrste for fred og fyrste for krig. Det var to forskellige funktioner. En krigsfyrste måtte vige for en fredsfyrste. I dag regerer krigsherrerne også i fredstid, hvor de planlægger deres næste krig. I det ældste Rusland kunne fyrstedømmet ikke gå i arv. De senere fyrstedømmer i Europa har holdt på deres arvefølge i århundreder, hvilket har ført til indavl og degeneration. 

Da Rusland for 1000 år siden begyndte at importere deres prinser og prinsesser, startede en ny æra. Hungersnød blev nu en mulighed og dermed dagligdag for folket. Før havde folket levet udfra et princip om kun at tage det, som naturen selv gav. Nu blev fødevarer en handelsvare. Fyrsterne forlangte nu i deres forfængelighed et overdådigt liv. Det var ressourcekrævende og kunne kun ske på andres bekostning. Det tog kun 300 år at skabe en uballance. Det kaldes feudalisme og var som bekendt ikke kun et russisk fænomen.  

Kristendommen
Det er i samme periode, at kristendommen bliver indført i Rusland. Husk, at feudalismen er opfundet af kredsen omkring Konstantin den Store, manden, der også dekreterede kristendommen som romersk statsreligion. Bestemt ikke en lykkelig tid for det gamle Rusland. Vi har talt om den ortodokse kirke i dag som en traditionsbevarer, men for 1000 år siden var den en traditions-destruktiv og invasiv kraft, der udgjorde en trussel mod det gamle og livskraftige Rusland, eksemplificeret med Prins Vladimir, en krigerisk og særdeles uhellig person, der blev kanoniseret til helgen af kirken. Sammenlign den danske Knud den Hellige, der var en gennemført brutal bølle, der også blev kanoniseret. Vladimirs forgænger Vyatoslav udtalte noget andet: Kristendommen er en forbandelse. Måden, kristendommen blev gennemtvunget på, var bestemt ikke charmerende. Det foregik ved brutal tvang. Det er et mørkt kapitel i kristendommens historie, der af bekvemmelige grunde bliver underbetonet, især hvis man konsulterer folk fra kirken. De har så sandelig brug for den syndsforladelse, som de selv har opfundet!


Svyatoslav

Ved kristendommen foregik bl.a. aflivninger af de ældre, de vise. Altså de mænd, og uden tvivl også kvinder (det ældste Rusland var matriarkalt), der var bevarere af tradition og viden. Det var Den Russiske Inkvisition, der er lidet kendt i Vesten. Disse folk var nødt til at flygte for ikke at miste livet. De bosatte sig i afsides dele af Sibirien, hvor deres efterkommere stadig findes i dag. 




Det fandt den russiske forretningsmand Megré ud af på en rejse til en af disse egne. Han hørte her om de syngende cedertræer og tænkte først, at det var noget sludder. Han kunne dog ikke slippe tanken, og da han vendte tilbage for at undersøge, hvorvidt der var noget om snakken, løb han ind i denne kvinde ved navn Anastasia, meget passende navngivet efter den gamle frugtbarhedsgudinde. Det førte til den bogserie, der bærer hendes navn som titel: Anastasia, som han nedskrev på hendes opfordring. Mange folk har, som Megré, oplevet en radikal forandring af deres liv og tanker gennem læsning af bøgerne. De afslører den tabte viden, visdom fra det ældste Rusland, det slavonisk-ariske rige, som kulturdestruktørerne har gjort alt for at kreere en dyne af glemsel omkring.

Kristendommens fortjeneste er, hvis vi for en stund tilgiver den sin ucharmerende stil 1000 år tilbage, at den har formået at assimilere den russiske folketro, så vi i dag stadig finder dens aftryk. Et af de mere komiske er frugtbarhedskulten og dens falliske symboler. Se blot engang på den måde, man valgte at bygge kirketårne på. Sarte sjæle kan se den anden vej, men undskyld mig for en stund: hvis dette ikke er en stak falloi, lingams, stangstive tissemænd, så ved jeg ikke:

At de så kaldes for løgkupler bliver det ikke mindre komisk af...

Man kan alt efter temperament vælge totalt at afvise kirken som legitim repræsentant for det gamle Rusland, omend det bliver meget svært og nærmest umuligt. Måske man mere er til den samtidige genkomst/revival af paganismen, som også Anastasia-bøgerne er et udtryk for. Udmærket, i så fald. Hvis vi ønsker en ægte healing af vores verden, er der ingen vej udenom en tilbundsgående dykken ned i disse lag af den menneskelige hukommelse. Newagerne har også haft deres mission her, og deres klodsede, famlende og ofte ynkelige forsøg på en revival indeholder som minimum en intention. Deres forsøg er højst ufuldkomne, og de blev i deres narcissisme aldrig klar over, at paganismen aldrig var en -isme og slet ikke en religion. Det var en ældgammel, folkelig og rodfæstet forholden sig til verden via en ritualisering af dagligdagen. Et ritual er en understregning af mening. Alt gav mening for de gamle. Som foroven, så forneden, og selv den mindste genstand, det mindste væsen og den mindste handling forholdt sig til det største, det universelle. For os er alting blevet meningsløst og ligegyldigt og uden forbindelse til en større sammenhæng. En genkomst af meningsfuldhed er i højeste grad tiltrængt.  

Kærlighed og had 
Mens jeg har skrevet dette, mærker jeg, at jeg for en stund har forladt den uhellige fokusering på hadet. Kærligheden har indfundet sig. Sagde jeg det, brugte jeg det ord? Et desværre søndertrampet og afstumpet udtryk, der er havnet i popkulturen, Hollywood og R&B-tekster fremsunget af endeløse rækker af braindead vokalekvilibrister efterbearbejdet af autotunede robot-software. 

Vi kan fokusere fra nu af og til Johannes Åbenbaring på hadet og ødelæggelsen, men størst af alt er kærligheden - selv svindleren Paulus sagde noget essentielt i sit første brev til korintherne. Vi kan sige noget mindre flatterende om Paulus aka den romerske historiker Josephus Flavius en anden gang, men i dag giver vi svindleren, hvad svindlerens er: Der findes intet større i Universet end kærligheden. Den fortjener bestemt sin højsang. 

Det giver os hermed lejlighed til at definere begrebet som intet mindre end: Universets sammenhængskraft. Se venligst bort fra, at popkulturen har reduceret det til pik og patter eller en virusform kaldet forelskelse. Altså, enten en afstumpning til biologisk drift eller en midlertidig tilstand af mental uballance. Bare rolig, virusinfektionen går over, og hvad så derefter? Det har popkulturen aldrig et svar på - no wonder why. 

Der er en grund til, at popkulturen som redskab for kulturdestruktivismen har afstumpet kærlighed til pik, patter og pladderromantik. Der er sket et overgreb simultant på mange niveauer. Kærlighedens mange facetter og udtryksformer er lagt for had i hadkulturen: 

Kærligheden mellem mand og kvinde er perverteret til kønskamp.
Kærligheden mellem forældre og børn er perverteret til generationskløft.
Kærligheden til familien er perverteret til ’opgør med småborgerligheden og den eno-o-ormt undertrykkende familie’.
Kærligheden til nationen er perverteret til, at nationalisme er roden til alt ondt i verden.
Kærligheden til de mennesker, hvis blod og gener og kollektive hukommelse flyder gennem din krop, er perverteret til racisme.
Kærligheden til det menneskelige samfund er perverteret til en foragtelig underkastelse til globalisme og totalitær samfundsfornægtelse. 

Kærligheden til Livet og Universet (Gud) er perverteret til en dødskult og en forførerisk drift mod den transhumanistiske maskine, der efter sigende skal fixe alt det lort, som skaberne af maskinen forinden har kreeret. Det tror vi på …

Måske når vi frem til, at hadet startede i Cali-Uga (russisk), hvor det universelle energiniveau nåede sin mørke fase, sin bundlinie. Mennesket mister her sin forbindelse til det universelle og oplever kun sit eget mørke og sit eget had. Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt mig? Kali Yuga (indisk) er menneskehedens Dark Night of the Souls. Det beskrives i vedaerne som en formørkelsens tid, med krig, ulykker, perversioner og uvidenhed. Alt vendes på hovedet. Herskerne i Jernets Tidsalder (Platon) lever og hersker efter disse grove principper. 

Måske når vi også frem til, at implantering af lyset ifølge de kosmiske, cykliske love er uafvendelig. Selvom herskerne af Mørkets Tidsalder ikke slipper grebet, før de visner væk – send dem så megen kærlighed og medfølelse, at de brækker sig over deres eget lort! - kan de intet stille op, når dagen er omme, som man siger. Det berettes om deres gud Lucifer, Lysbringeren, at han var skabt som et perfekt væsen, men at han faldt, hvorved han blev Guds opponent. Det berettes endvidere, at han aldrig kan løbe fra sin egen perfektion som engel, hvor gerne han end vil. Denne verdens inkarnerede, udspekulerede ondskab er indkapslet via sin egen evige natur og har nu bidraget til at bringe menneskene fre
m til det vendepunkt, hvor vi starter den store opadgående spiral. 

Tak igen til Pepe Escobar for hans skulderklap, der for en stund bragte paradigmet.blogspot.dk op på 26.000+ hits om måneden.

En virkelig journalist
Update: I slutningen af juni 2017 lukkede Googles censur-algoritme igen op for russiske og ukrainske læsere. Med mindre der er tale om deres berygtede ghost blogging, hvor folk ser noget, der stadig er blokeret.

Hvor må det være cen-sur røv at arbejde for et sådan firma! Værså go-ogle, Margrete Vestager, giv dem et par milliardbøder. Men lige et spørgsmål: hvor gør I forresten af pengene?

lørdag den 13. februar 2016

Den forsvundne civilisation - Ubique

De kalder det præhistorisk - et underligt ord. Er de ikke historikere, og er alt, der tilhører den menneskelige historie ikke netop, som ordet siger: historisk?

Åbenbart ikke. Så snart en eller anden efterladenskab fra menneskelig civilisation rækker udenfor den vedtagne beskrivelse nedfældet i kilometervis af akademisk litteratur om menneskeheden, er det åbenbart en forløber for denne historie. Måske vi burde kalde historikere for forhistorikere, for de er åbenbart ikke nået til at fortælle historien endnu.



Hvor blev til gengæld historien om forhistorien af? Den emigrerede til det, som historikere kalder for skrøner, mytologi, religion, legender, sagn, osv. Der er i skriftkulten en nærmest hellig tro på, at alle mundtlige overleveringer er upålidelige men at den selv er pålidelig – som skrevet står. De 'glemmer' at fortælle os, at der bag ethvert skrift står en redaktør, mens den mundtlige fortæller er nødt til at konfrontere sit fortæller-publikum. Hvis du fortæller en løgn, er der kontant afregning og øjenkontakt. Hvis du skriver en løgn, kan du udsætte afregningen i generationer. Det svarer til krigskunst dengang og i dag. Dengang var du nødt til at se en mand i øjnene, før du slog ham ihjel. Det krævede kunnen og personligt mod. I dag kan enhver sociopatisk, bumset, Coca Cola-drikkende forvokset teenager med adgang til et joystick bombe skidtet ud af en hel by i udkantsverden med en drone fra et militært kælderanlæg et sted i USA, mens han æder pizza. Hans kunnen består i et par tusind timers computerspil, hans personlige mod er lig nul. Historieforfalskeren skal ikke stå til ansvar for sin ugerning, for han kan dække sig bag bøger blåstemplet af etablissementet, der hyrede ham. Skriverkarl, luderkarl, ågerkarl, pikspiller.

Kulturdarwinisme for Dummies

Det er her, vi befinder os i dag. En kort opsummering af den afstumpede historie. Den menneskelige civilisation opstod for 6.000 år siden i Mesopotamien, hvor den første bystat blev dannet, og hvor de første kendte – eller rettere anerkendte – skrifttegn blev opfundet.

Dogme 1: Hvis et menneskeligt samfund ikke er en bystat, er det ikke en civilisation. Civitas = bystat.

Dogme 2: Hvis samfundetx beboere ikke skriver, så er de uciviliserede analfabeter.

Med bystatens fremkomst ses udviklingen af militære strukturer.

Dogme 3: Hvis et samfund ikke systematisk myrder løs på sine naboer, er det uciviliseret.

De store bygmestre i den tidligste periode i både Sumer, Egypten havde fra dag 1 en teknisk beherskelse af byggekunst, og var i stand til at drible rundt med gigantiske stenblokke med en præcision, der ikke senere er overgået.

Dogme 4: Viden og teknologi er i stand til at dratte ned fra himlen.

Ifølge darwinistisk arkæologi, om vi så må sige, var alle mennesker før civilisationen hulemennesker, der slog løs på hinanden med stenredskaber. Så fik de fingre i kobber og bronze. Senere fandt de på jernet. Til sidst opfandt de atombomben, der er klimakset på menneskelig civilisation.

Dogme 5: Selvom de antikke civilisationer kun havde bronzeredskaber, var de i stand til forarbejde de nævnte stenblokke af verdens hårdeste stenarter.

Dogme 6: Den menneskelige historie er en evolution, hvor alt forbedres fra primitivt til avanceret.

Selvom dette lyder som en joke, så er det rent faktisk, hvad arkæologi og historieskrivning hårdnakket påstår.

Her bliver det samtidig interessant. Vi skal efterfølgende se på alle hullerne i osten. Det begynder at stå klart, at der er tale om en særlig art af Emmenthaler-ost, hvor hullerne er større end selve osten. Men først kunne vi tillade os at lufte et par undrende betragtninger over, hvorfor nogen tilsyneladende har arbejdet så intenst og så længe på at skjule eller ødelægge de indledende kapitler i Den Store Historiebog? Uden hvilke, kunne vi tilføje, resten af kapitlerne nødvendigvis er totalt fucked-up.

Emmenthaler eller Neanderthaler?

Den oversavede dame og parasitten
Hvorfor denne ihærdighed, kunne vi spørge os selv? Hvorfor denne rædsel for, at mennesker skal finde ud af, hvem deres forfædre var, og hvad de var i stand til? Hvis vi fandt ud af, at tidens herskere og deres kulturelle frembringelser nærmest blegnede ved siden af fortidens, ville vi så miste respekten for dem? Er det Imperiets indædte misundelse på al anden storhed end sin egen udstrakt i tid?

vis vi skal starte et sted og slå en pløk i jorden, så startede Imperiet med, at Det Romerske Imperium systematisk udslettede samtidige kulturer og spor af fortidens. Efter først at have udsuget diverse kulturer for alle kulturelle frembringelser, forstås – en sær, perverteret form for respekt. Hvilket organisme, tænker man, har den stil? En parasit! Parasitten holder sit værtsdyr – i dette tilfælde menneskeheden – i live på et sygt og svækket niveau, så værtsdyret kun lige netop overlever men skaber tilstrækkelig med føde for parasittens overlevelse.



Romerne løj om alt, de kunne, for at forherlige sig selv. Men især løj de om én sag: hvem de selv var, og hvor de kom fra. Der er næsten kun ét samtidig folkeslag, der omgav sig med lige så meget løgn om egen historie som romerne: jøderne. Og meget tyder på, at det jødiske selvbedrag i meget høj grad er en romersk opfindelse, for det opstod i forbindelse med den 2. romerske invasion af Palæstina under de flavianske kejsere i Rom i samarbejde med de ultra-ultra-rige jøder i Alexandria. Hele lavinen af designer-historie, historie-forfalskning, designer-religion, ødelæggelse (konfiskering) af viden fra antikkens videnscentre, bla. netop Alexandria, startede her. Man kan diskutere, hvorvidt den udspekulerede kryptiseringskunst er det jødiske bidrag til projektet, mens den rå destruktionskraft og magtanvendelse er det romerske bidrag. Et faktum er, at den menneskelige civilisation siden har lidt af iltmangel pga en kvælende dyne, en ideologiseret smog af uigennemtrængelighed, en mental-kulturel luftforurening, så udsynet til de manglende kapitler af Den Store Historie er blokeret.

En af de avancerede teknologier, den romerske parasit stjal fra etruskerne, før de blev udslettet.

Den morbidetradition – Imperiet er i bund og grund en dødskult – er fortsat lige siden. Verdenshistorien er som en gigantisk oversavet dame fra et magisk sceneshow. Hele underkroppen og benpartiet mangler. Den Katolske Kirke svindlede løs. Det Britiske Imperium og deres oligarker – både i version 1.0 og 2.0 (USA) – har det som nærmest nationalsport at svindle og lyve for deres indbyggere og resten af verden.

Glemte vi at sige, hvad romerne og jøderne løj om? Romerne løj om, at de var efterkommere af trakere eller dachiere, der var ankommet fra omegnen af Sortehavet, og at det højt besungne romerske sprog kendt som latin var det samme, som dét, der i nutidig form tales i Rumænien. Romerne påstod, at det forholdt sig omvendt. Løgn og latin.

Jøderne løj om/'glemte at fortælle', at de egentlig var egyptere, der var blevet smidt ud af Egypten pga dårlig opførsel. Når vi siger jøder, menes der De Store Jøder – i dag mest kendt som zionisterne - og ikke alt det småkravl, der er ligeså uvidende og parasitterede som alle andre. Så husk, kære hr-og-fru Goldstein, at din familie i disse tider vil blive vurderet efter de samme kriterier som alle andre: Er I kollaboratører eller ej, hvem og hvad er det, I samarbejder med? Hvad er det for en ideologi, I abonnerer på, og hvad er dens konsekvenser – også for jer selv?

Hr. og fru Goldstein! Har I godkendt dette? Hvis ja, go to Hell! Hvis nej, hvorfor sagde I ikke fra?

De omtalte egyptere i Det Gamle Testamente/Toraen kaldet jøder, der blev smidt ud af Egypten, (Hyksos, hyrderne) var igen efterkommere af dyrkere af den Sorte Moder og århundreder forinden smidt ud af Indien pga. deres menneskeofringskult. At ofre menneskebørn til Den Døende Gud er indbegrebet af dårlig opførsel. Senere blev de smidt ud af Mellemøsten og sendt til Babylon. Moses smadrede ifølge Testamentet/Toraen et par lovtavler, som Gud havde fremstillet – på grund af folkets dårlig opførsel og tilbagefald til ofringskulten (i Biblen er det bortcensureret, at det var mennesker, der blev ofret). Senere i histokrien blev de smidt ud og sendt til Babylon, hvor de lærte sig diverse sortekunster af kaldæerne. En del af dem (edomitterne) blev smidt ud og vandrede via det nordlige Persien til Centralasien, hvor de havnede hos skyterne i nuværende Ukraine og Hviderusland (the lost tribe). Her blev de som khasarerne smidt ud af russerne i 700-tallet – igen pga dårlig opførsel, man kaldte dem for landpiraterne - og sivede ind i Europa som azkhenazim.

I middelalderen blev jøderne smidt ud af de fleste europæiske lande pga dårlig opførsel – man brød sig ikke om deres ågerkarleskab - indtil de blev inviteret tilbage til England af deres agent, Cromwell. Her skabte de sammen med venetianerne og jesuitterne The City of London, Det Andet Vatikan, hvorfra deres khazariske mafia via sit centralbankvæsen har kontrolleret verdensfinanserne lige siden med dårlig opførsel overfor nationaløkonomierne. I 1930'erne blev de smidt ud af Tyskland – på grund af dårlig opførsel før-under-og efter Første Verdenskrig og efter i samarbejde med deres protektorer, briterne, at have ødelagt det russiske kejserrige, det ottomanske rige, det østrig-ungarske kejserdømme og det tyske kejserrige. De har med andre ord en meget lang og konsekvent tradition for at blive smidt ud af de steder, de sidst er ankommet til. Ifølge dem selv, fordi de er forfulgte uskyldigheder i en verden af onde, antisemitiske goyim – men ifølge af stort set alle andre: på grund af dårlig opførsel. Endnu et eksempel på, at menneskehedens virkelighed er anderledes end historieskrivernes designer-virkelighed. I dag finder vi dem koncentreret i og omkring designerstaten Israel, hvor dårlige opførsel er sat i system som aldrig før. Og vi finder dem som en parasit, der har suget sig fast på nutidens efterkommere af muskelmagten, nutidens romerrige: USA, hvis dårlige opførsel overfor samtlige nationer i verden – for at bruge et romersk udtryk – er: Legio! Og husk igen, hr. og fru Goldstein, hvis du ikke bryder dig om beskrivelsen, så har I en historisk chance for at tage afstand fra jeres 'hyrders' dårlige opførsel og sætte nye standarder.

I Købmanden i Venedig er det synd for den stakkels Shylock. Var det synd for  jøderne, at folk i Middelalderen ikke brød sig om deres grådighed og derfor smed dem på porten, når de tog røven på folk? Og hvorfor skaber Shakespeare en apologese for dem? Shakespeare-eksperten Joseph Atwill løfter låget: fordi Shakespare var et pseudonym for en kvindelig jødisk forfatter, der deltog i en protestantisk ideologisk krig mod den Katolske Kirke. Surprise!

Her er vi uhyggelig tæt på en egentlig forklaring på, hvorfor historisk tilsløring er sat i system. Der er simpelthen så meget historisk snavs, der ikke tåler dagens lys, og som, hvis det alligevel ser dagens lys, vil kunne gøre ubodelig skade på det Imperium, der lige nu rykker desperat efter New World Order, en unipolær verdensorden, et globalt tekno-tyranni. Og fordi par af guds udvalgte folkeslag har haft desperat brug for at tilsløre deres egen fortid og egne ugerninger – påtvungne eller selvvalgte eller en blanding – har den samtlige historicitet lidt af deres ego-stunt. Fordi de ikke kender deres historie, er alle andre blevet forurenet af påtvunget manglende historie-kendskab.

Lad os lige blive hængende ved denne særlige symbiose mellem parasit og værtsdyr. En parasit er særdeles overlevelsesdygtig. Den har en yderst snedig måde, hvorpå den injicerer værtsdyret med kemi, der gør, at dyret udfører sin egen forgiftning. Det er en kendt sag, at svamp i kroppen tvinger kroppen til at kræve indtagelse af sukker. Svamp lever af sukker. Cancer er en svamp – men det indrømmer cancer-industrien ikke, for den er selv en cancer. Interessant ikke? as below, so above, en omvending af naturens lov. Vi taler ikke om naturens egne parasitter, som går efter de i forvejen svage individer. De har deres eget livsfremmende formål ved at holde bestanden sund. Vi taler om social-parasitterne, som går efter de stærke og sunde individer.

Hvis vi tager maske og ilt nok på til at dykke ned i historien og leder efter dette parasitiske mønster, så dukker det op et par steder, der er værd at bemærke. Vi leder med andre ord efter en muskelsvag men snedig gruppe, der som en tæge har bidt sig fast i nakken på et muskuløst dyr, som derved tvinges/forføres til at tjene parasittens sag.

Vi finder dette symbiotiske forhold mellem fønikerne og assyrerne. Fønikerne var eminente sejlere og handelsfolk og samtidig arkitekter. Assyrerne var et krigerfolk med avancerede stridsvogne og bueskytter i stand til at rulle indover deres nabolande. Fønikernes land var det nuværende Libanon, og assyrernes var det nuværende Syrien/Irak. For ikke at blive slagtet af assyrerne måtte fønikerne indgå en deal om at forsyne assyrerne med kostbare metaller og andre handelsvarer samt stille sig til rådighed som arkitektur-konsulenter.

Fønikerne kom overalt - Ubique.

Her bliver det interessant. Hvornår begyndte man at tale om jøder som et folk, og hvor forsvandt fønikerne hen, da de forsvandt? I 700-900 før vores tidsregning talte man ikke om jøder. De romerske historikere kaldte dem minsandten for: fønikere. Hvilket muligvis kan skyldes en forvirring om, hvor disse folk, der hele tiden bliver smidt ud og flytter sig, egentlig kommer fra. Men efterfølgende, når de igen flytter sig efter at være blevet smidt ud af Palæstina og Libanon (en del af dem blev faktisk boende og er vor tids palæstinensere), så slår de sig ned og danner bystaten Venedig – en opfølgning af den fønikiske handelsstation Karthago. På engelsk kan det læses og høres direkte i sproget: The Phoenicians, The Venitians. De venetianske regerende familier er gamle fønikiske regerende familier. Og hvordan regerer denne fysisk svage men ultra-snedige bystat? Ved at spille alle andre stormagter ud mod hinanden med deres giftige diplomati - oversæt: efterretnings- og manipulations-væsen, den tids CIA, Mossad eller MI5.

Det var venetianske spindoktorer, der skabte 30-årskrigen, der udslettede halvdelenaf Europas befolkninger. Det var deres perfide svar på endnu engang at være blevet smidt ud af deres egen rede under Gambrai-ligaen i årene efter 1508, hvor de havde pisset samtlige europæiske stormagter af med deres perfide rævestreger, hvorefter der stod x-antal hære foran deres dør. Parasitten flyttede sig endnu engang og replikerede sin vandbaserede bystat i Amsterdam, hvorfra de via Maritim Lov kunne udøve deres ågerkarle-bankvirksomhed. Senere re-replikerede de deres bystat til The City of London(vandbaseret via Themsen) og et par hundrede år senere til Wall Street (vandbaseret via Hudsonfloden).

Det venetianske dobbeltspil med masker. Dødsmasker.

Altid vandbaseret. I modsætning til deres modsætning det landbaseredekontinuum: Eurasien, Silkerutens landmasse. Derfor antagonismen mellem USA-England og Tyskland-Rusland-Kina. Derfor de to verdenskrige, der nu er i færd med at genskabe sig selv som Den Tredje - mens folk passivt onanerer foran deres fladskærme, og mens Imperiet endnu en gang transmitterer deres forfalskede historie.

Vis mig dine 'venner', og jeg skal sige dig, hvem du er. Når du har sagt fønikere = jøder = venetianere, er du også nødt til at sige jesuitter = kryptojøder. Herefter er du også nødt til at sige tempelriddere = middelalderens centralbankfolk = ågerkarle-rytterne. Hvem var jesuitternes generaler til alle tider? Altid krypto-jøder. Hvem blev inviteret som medlemmer af De 10's Råd, den tids Council of Foreign Relations… hvis nuværende emblem er en ridder tilhest? Tempelridderne.Hvilket kun er tilfældigt, hvis du abonnerer på tilfældighedsteorier og oversavet historieskrivning. Det skete som bekendt, daden daværende franske konge Philip den Smukke i samarbejde med (efter ordre fra?) Vatikanet sendte tempelridderne i undergrunds-kryptiseret virksomhed efter den legendariske Fredag d. 13 og albigenserkorstoget. Det var ligesom at smide rocker-pusherne ud af Christiania, hvorefter i forklædning pusher over hele byen. Det var ligesom at helbrede en cancer ved at save en kødklump ud, hvorefter svampen metasterer via blodbanerne. Det sidste er værre end det første.

Ubique - Overalt, hvor de ankommer, vil der være gråd og tænders gnidsel.

Konklusion: der er en tæt sammenhæng mellem jøderne/zionisterne jesuitterne, venetianerne, illuminaterne, sabbatæerne/kabbalisterne og de noble riddere af diverse runde borde, Knights of fill-in-the-blanks. Vi begynder at se et mønster, og hvis vi ikke tager mønstergenkendelse alvorligt, er vi snotdumme. Lad os også afstå fra at blive intimideret, når de mønster-genkendte svarer igen med at kalde os for konspirations-teoretikere o. lign. Det er udelukkende, fordi vi er kommet for tæt på slangens giftige rede ved at lægge 2+2 sammen. Skab sammenhæng hvor de skaber kaos!

Hvor kan vi opleve den giftige slange i dag? Hvem var skæbne-ingeniørerne for de store social-politiske projekter i det 20. århundrede og ind i det 21.? Hvor gemmer de sig bag røgskærmen? Hvad har de gang i for tiden?

En af de ypperligste spindoktorer er The Godfather of The European Union: Grev Coudenhove-Kalergi. Det er hans ideologi, der ligger bag EU-projektet. Hans familie er en gammel fønikisk adelsslægt. Altså fønikisk-venetiansk. Lyser der på baggrund af ovenstående oplysninger en stribe røde lamper? Det burde der. Hvad ser vi udspille sig i dag? Vi ser i dette øjeblik for vore øjne implementeringen af Kallergi-doktrinen om fremtidens Europa uden racer, uden hudfarve, uden nationer, uden traditioner, uden kultur, uden historie. Metoden hedder organiseret, forceret masseindvandring og iscenesættelse af borgerkrig i alle europæiske lande. Resultatet: en fattiggjort, fordummet og nosseløs mulat-leverpostejs-race uden initiativ og modstandskraft - ikke som de dér skide hvide europæere og deres nationale identitet. Hvis din mund snerper i politisk korrekt forargelse over et tilsyneladend racistisk udsagn, så vil jeg anbefale dig at læse, hvad Kalergi selv skrev. Så skal du se racisme i særlig grad! Det var netop hans designer-vision om Europa, og det er nøjagtig, hvad EU går ud på. Men da menneskers hjerner i mellemtiden – vi burde måske sige i mellemkrigstiden – er blevet optrænet i ikke at se det, som de ser, ikke at høre det, som de hører og ikke at forstå det, som de inderst inde forstår og mærker, så er der ingen, der taler om det. Det foregår uden at foregå. Det er som en ond drøm. Vi lever i den mærkeligste af alle tider.



Men det er alt sammen de efterfølgende kapitler, der er blevet fucked up. De indledende afsnit, der i virkeligheden burde være mindst halvdelen af historieværket, er forsvundet, udeladt, glemt – eller hvis vi skal være søde og rare mod de stakkels historikere: ikke skrevet endnu, for de vidste ikke bedre.

Lad os se lidt nærmere på det.

Skeletterne i skabet
Det forholder sig blot sådan, at det efterhǻnden er sværere og sværere for historie-staklerne at hævde, at de ikke vidste bedre. En markant sag for nylig viste, at 'nogen' ved alt muligt. Sagen er forsøgt fløjet under radaren, for de global-fascistiske medier har igen fået besked om ikke at skrive om det, selv om det burde fylde forsiden af kultursektionen på enhver seriøs avis – 'seriøs' i anførselstegn. Det er bare lidt svært at udradere noget, der har været oppe at vende i højesteret, for det drejer sig om en sag, der faktisk endte i amerikansk højesteret, hvor Smithsonian Instituteblev dømt for at have smidt noget i omegnen af 10.000 skeletter i havet og dermed destrueret enorme mængder af uvurderlig national historisk ejendom. Hvad var der særligt med disse skeletter? Jo, der var tale om skeletter af mennesker med en kropshøjde på mellem 2,5 og 3.5 meter! Og sagen er blot toppen af toppen af isbjerget for historieforfalskning eller historie-udslettelse.

Nej, dette er ikke Photoshop'ing. Dette er virkelighed.
Her et Nephilim-skelet fra Egypten. De er fundet overalt i verden. Ubique!

Igen må vi måbende spørge os selv om: Hvem er disse folk, der vil gøre hvad som helst for at tilsløre, at der i dette tilfælde har gået kæmper rundt på jorden i en fjern fortid? Og hvorfor har netop disse folk fået sig selv placeret i ledelsen – for dette kan kun være en ledelsesbeslutning – i et af verdens mest prestigiøse arkæologisk-historiske forskningsinstitutter? Vi lader lige svaret på disse spørgsmål ligge lidt, men konstaterer, at menneskehedens fuldgyldige historie åbenbart regnes for så sprængfarlig for den bevidsthedsdannelse, som er tiltænkt menneskeheden, at historieskriverne er villige til den slags uhyrligheder.

I modsætning til den ondskabsfulde og feje intention, der ligger bag denne sag, så bør vi gøre det stik modsatte: tage stafetten og løbe med den. Hvis de har løjet, svindlet og destrueret i denne sag, hvad har de så ikke løjet om, svindlet med og destrueret. Svaret er kort og kontant: ALT! Intet indenfor historieskrivning er pålideligt længere, og alt kræver at blive gået efter i sømmene. Selv det tilsyneladende mest harmløse og faktuelle – vi ved jo alle at … - kan vise sig at være løgnagtigt, for den overordnede ramme og kontekst, det indgår i, er fucked-up.

Historikere påberåber sig objektivitet. Men historisk objektivitet er ligeså forloren som film-dokumentaristers påberåben sig blot at være fluen på væggen og nyhedsmediers påberåben sig blot at rapportere om virkeligheden. Dokumentaristen hævder at kameralinsen blot registrerer virkeligheden, men linsen peger altså i en bestemt retning, er placeret et bestemt sted på et bestemt tidspunkt valgt af dokumentaristen. Linsen ser, hvad den ser, men den ser ikke udenfor den vinkel, hvor den peger. Bagefter bliver optagelserne klippet sammen dokumentaristen, så de skaber en fortælling. Så hvad er forskellen på fiktionsfilm og dokumentarfilm? Forskellen er lig nul. Vi burde langt hellere spørge, om en dokumentar- eller en fiktionsfilm er sand eller usand, siden de begge er en form for fiktion. Svaret bliver i det tilfælde enten ja eller nej, hvor svaret på: er dokumentarfilm filmet virkelighed? bliver et entydigt nej. Det samme svar får vi, hvis vi spørger, om medierne formidler virkeligheden. Her er det endnu værre, for mainstream-medier har ikke engang ambition længere om virkeligheds-beskrivelse. De er helt og holdent koncentreret om at skabe deres egen salgbare pseudovirkelighed, og i tider som disse er de slet skjulte agenter for de magter, der endnu engang vil bringe verden, som vi kender den – eller ikke længere kender den – ud i en storkrig.

Medier, dokumentarisme og historieskrivning er alle potentielle våben rettet mod vores hjerner og hjerter. De er redskaber i hænderne på – må vi konstatere – de forkerte.

Medierne er overalt - løgnen er overalt - Ubique

Historie handler ikke om fortiden. Det handler om nutiden og fremtiden. Derfor er den en kapret pseudovidenskab, en politiceret, ideologiseret, våben'ficeret og på alle tænkelige måder inficeret disciplin. Altså i hænderne på de forkerte. I dens egentlige ære og værdighed er den menneskelige historie et redskab til bemægtigelse af os selv / self empowerment. Der er mægtige kræfter bundet i historien, som når de slippes løs af slavehandlernes lænker, vil kunne udslette Imperiet, da dette kun eksisterer via Den Store Løgn.

Hullerne i osten – Den Store Emmenthaler
Modprojektet til Den Store Løgn, eller som Imperiet kalder den: Den Ædle Løgn (because we can't handle the truth) er et anti-darwinististisk projekt. Med darwinismen som udgangspunkt som Imperiets pseudovidenskabelige undskyldning for dets praksis med at underkue, udsulte, mishandle, udplyndre, hjernevaske og massemyrde denne verdens befolkninger. Altså: vi er ankommet fra aber et sted i Afrika, og nu er nået til den foreløbige krone på værket i form af: Det Britiske Imperium. Vi kan ikke lige finde the missing link, og det er sådan set lidt pinligt, da det er selve hovedtesen om tilfældige mutationer, der bliver lidt for tyndhåret. Men så må vi påstå uden bevis, og I må stole på, at far altid har ret. Således det britiske etablissement i og omkring The Pilgrims Society i 1800-tallet. At bevidstheds-imperialismen i dag som den ultimative krone på værket arbejder på at skabe en fuldstændig de-humaniseret verden af menneskeliggjorte robotter og maskingjorte mennesker, gør ikke sagen bedre. Det gør blot anti-darwinisme til et endnu mere relevant og tvingende nødvendigt modprojekt.

Her, der og allevegne. Ubique - der var den igen!

Historien med de kasserede kæmper – lyder det som en joke? - er symptomatisk for det darwinistiske projekt. Det tvinger os til at tænke på en helt anden måde. Hvad var de for nogle væsener? Hvor kom de fra, hvad var de i stand til? Eller helt banalt: hvilke huse boede de i, er der stadig rester af deres bygningsværker?

Uden at det nødvendigvis medregner mennesker af kæmpehøjde, så er hele fænomenet Den Megalitiske Kultur ét stort mysterium. Hvor nåede vi til i tåbelige dogmer indenfor arkæologi og historie – det var vist:

Dogme 7: Hvis en hund har skidt op af en stensætning og derefter faldet død om af udmattelse, må det være dens ejer, der har rejst stenen forinden.

Det er seriøst sådan, arkæologer tænker, believe it or not! Man kan ikke kulstof-14-datere en sten. Så derfor leder man efter organisk materiale i dens nærhed, der kan dateres, hvorefter man konkluderer, at stenen er rejst af indehaveren af dette organiske materiale. Historikere påstår at vide, at det-og-det monumentale bygningsværk er opført af det-og-det historisk daterbare folkeslag, fordi de på et givet tidspunkt opholdt sig på stedet. Det paradoksale er blot, at disse lokale folkeslags efterkommere – i sandfærdig og sober tilstand og ikke under påvirkning af en eller anden politisk korrekt kulturmarxistisk eller socialdarwinistisk agenda - ikke selv gør krav på at være bygmestrene. Hvis man spørger efterkommere af mayaer, om det var dem, der byggede de store trappepyramider, så siger deres ældre, traditionsbærerne, the wisdom keepers, at de var der, da de ankom. Hvis man spørger de nordamerikanske indianere, om det var deres forfædre, der var blevet trætte af at bo i tee-pee'er og opførte de mounds, de kæmpehøje, som selv amerikanerne ikke ved, ligger overalt på kontinentet (The Smithsonian was there …), så siger de, at de var der i forvejen. Indianerne er selvfølgelig ikke meget for at indrømme det, for så er de jo ikke længere First Nation og ædle uskyldige vilde med fuld offerrollestatus. Man kunne også spørge egypterne, om det var deres forfædre i form af dynastierne, der byggede pyramiderne og Sfinxen og de besynderlige frembringelser i sten, der ligger overalt i dette land. Men de fleste egyptere i dag er ikke efterkommere af folkene fra Khemt men tilrejsende arabere. Wisdom keeper Abdel Hakim Awyan sagde det dog klart: det var folkene fra Khemt, ikke faraonerne, og det var lang tid forinden. Det er igen historien om hunden, der sked.

Hunden, der gik over i kunsthistorien. Den sked overalt - ubique.

Svaret på hvorfor, ligger endvidere i arkæologiens historie. Den er kun ca. 150 år gammel og stammer primært fra Det Britiske Imperium. Den var dybt racistisk og imperialistisk i sin grundholdning. Ifølge briterne, der anser sig som det romerske riges retmæssige arvtagere, så var det kun grækere, romere og egyptere, der havde skabt noget af værdi, og hvis kultur var at regne for noget. Egentlig kun grækere og romere, men da Egypten er så svær at komme udenom, blev de nødt til at inkludere det. De nedgjorde det siden på alle andre måder. En af dem var, at de ikke havde forstand på matematik, for det var jo grækerne, der havde opfundet det (det var så i virkeligheden babylonerne, der lærte grækerne det, men det glemte de at nævne...). Altså selvom matematiske proportioner er all-fucking-over! i samtlige tempelkonstruktioner og pyramider i Egypten, så kunne de altså ikke regne.

Han er så ked af det, fordi han ikke kan regne.
Arkitekten Linealis fra Asterix og Cleopatra

Da geofysikeren Robert Schock for år tilbage påviste med slående og benhård bevisførelse, at eroderingerne i kanten af den menneskeskabte forsænkning omkring Sfinxen i Giza kun kunne være opstået i en periode med store mængder regn, og at vi skal omkring 11.000 år tilbage for at finde en sådan geologi og et sådan klima på stedet, kom arkæologerne helt op at køre i forargelse. De lytter aldrig til rigtige videnskabsmænd, for de har skabt en pseudovidenskab, hvor de ved alting selv. De er faktisk så kloge, at de kunne undvære hovedet. Måske som dække for, at de egentlig bare er avancerede gravrøvere, der kalder sig for videnskabsfolk, men så snart der ankommer eksakt videnskab, der tager højde for tunge fakts som klima, fysikkens love og geologiske kræfter, så bliver de totalt anfægtede i deres arrogance. De har opbygget et helt selvkørende system af forklaringer om gravkamre og afgudsdyrkelse. Alt er enten et tempel for en obskur afgud, eller også er den en farao, der har bygget en pyramide for at han … alligevel ikke orkede at ligge i en sarkofag i dens indre. Fjolserne har ikke bemærket den afgørende forskel mellem det maskinrums-agtige interiøre i pyramiderne og de rigt dekorerede gravkamre, som de dynastiske konger lod opføre til sig selv i Kongernes Dal. Fordi der fandtes en Kheops, og fordi der er fundet en lille utydelig figur, der siges at forstille ham ved siden at kolossen, måtte det være ham, der byggede den store pyramide. Og fordi der findes et kammer i midten med en stenkasse uden låg, måtte det være hans kiste – som han så ikke gad at bruge alligevel.
Hunden sked igen.


Rather schocking!

Egypten er én stor rygende pistol, der vidner om en glemt civilisation, en hi-tech højkultur. Historikerne har forsøgt at hive den i land ved at datere alt til dynastierne og derved hive alting ind i en tids-boks. Robert Schock lavede et kæmpe hul i osten med sin undersøgelse. Det samme gjorde de tyske arkæologer – ikke alle af slagsen er uhæderlige – da de for nogle år siden udgravede dele (1/10 indtil videre) af de mærkelige stensætninger ved Göbekli Tepe i Tyrkiet, det oprindelige Armenien … ouch! den er tyrkerne ikke glade for at høre, siden de jødiske kupmagere kaldet De Unge Tyrkeremyrdede løs på armenierne i 1920'erne under dannelsen af det såkaldt moderne Tyrkiet – der så blev et afstumpet fascist-diktatur indtil for nylig, hvor det er blevet til en afstumpet, korrupt slyngelstat og dermed atter et redskab for Vestens aggressioner. De tyske arkæologer var ikke i tvivl: sitet er 11.000 år gammelt!

Et produkt af køllesvingende hulemænd?

Udgravningen er dog ikke blevet standset af den grund. Det blev derimod sitet omkring Hawarra, Egypten, hvor Den Store Labyrintligger begravet, et fuldstændig sindsygt bygningsværk med 3.000 kamre i to planer. Hvad gjorde man i stedet for at udgrave noget, der kunne have været det mest imponerende site nogensinde? Man byggede en vandkanal tværs igennem, hvilket i dag sandsynligvis har ødelagt alt eventuel interiøre i dette bygningskompleks. Noget lignende skete med en by på størrelse med Manhattan, som geofysikere med avanceret scanningsudstyr har kortlagt i den del af Det Indiske Ocean, hvor den gamle flod Saraswati løb ud. Selvom byen Dwarpa, Krishnas by beskrevet i vedaerne, i dag ligger på 50 meter vanddybde og dermed ikke umiddelbart lader sig udgrave, så er det stadig muligt midlertidig at fritlægge og udgrave dele af den. Men det blev stoppet af … 'nogen' placeret i den indiske regering. Nogen bryder sig ikke om tanken af, at inderne skulle få en revival af deres kultur ved at opdage, at deres sagn og myter er skinbarlig virkelighed. Rigtig historie er farlig for røverhistorikerne.


Dette tager 100.000 år for naturen at polere.
Geologi lyver ikke. Syndfloden var overalt - Ubique

Det samme er tilfældet med Petra i Jordan. Petra var det bibelske Edom. Meget lidt af stedet er udgravet og der foregår absolut ingen udgravninger der. De er åbenbart også blevet stoppet? Hvorfor? Et bud er, at dateringen af stedet rammer helt ved siden af. De fleste har set billeder af den næsten intakte indgangsportal med skarptskårne profiler. Denne konstruktion er af langt ældre dato end de beboelseskomplekser, der ses på klippesiderne. Men arkæologerne, der stadig ikke lytter til geologer, påstår, at det styrtede sammen ved jordskælv omkring år 400. Det passer bare overhovedet ikke med de erosioner, der kan ses. Alt er afrundet, hvilket kun kan finde sted over tusinder og atter tusinder af år. Som minimum 100.000 år! Og geologerne blinker ikke, når de siger det. Og hvis det var jordskælv, der gjorde det, ville der ligge stumper og stykker overalt forneden. Det gør der ikke. 

Mens vi taler om røver-historie. Det får os måske til at huske den amerikanske udplyndring af museet i Baghdad under Irakkrigen. Det skete i det to første døgn af invasionen. 10.000 uvurderlige kunstgenstande forsvandt sporløst og amerikanerne, der var på stedet, havde ikke set noget og havde ingen anelse om, hvordan det kunne finde sted. Utænkeligt – og ufattelig svinsk! Britere og amerikanere er ikke sene til at udpensle, hvordan nazisterne stjal kunstværker, hvor de kom frem, mens de selv er nærmest uhæmmede dyrkere af genren. Franskmændene er ikke et hak bedre. De smadrede et halvt hundrede egyptiske obelisker, som de ubehjælpsomt prøvede at udskibe til Frankrig. Omsider lykkedes det dem at få en af dem til at stå på Concordepladsen. Og hvad laver den i øvrigt dér. Hvad laver en lignende midt på Peterspladsen? Hvordan kan det være, at vestens museer er fyldt op med kultur- og kunstgenstande, der burde befinde sig i deres oprindelsesland? Simpelt tyveri og sortbørshandel med tyvegods, intet andet.

Hvad laver dette hoved i British Museum?
Hvorfor er det ikke udstillet på Sicilien, hvor det kommer fra?
Statsfinansieret gravrøveri og sort-markeds-handel med tyvegods.

For nylig er endnu en megalit dukket op. Denne gang også under vandet. I farvandet syd for Sicilien er der fundet en stensætning med meget tunge sten. Vi taler om 15 tons. Den omvendte gennemhullede ost er også ved at blive udhulet: Påstanden om, at myter er fri fantasi af barnagtigt uudviklede stakler i fortiden, der ikke vidste bedre, og hvis beretninger beskrives med en vis overbærende og patologiserende tone. Men hele begrebet om Atlantis og Lemuria tager mere og mere form som en forsvundet global kultur. Ud for den japanske kyst er der en undersøisk bygning af anseelige dimensioner. Mellem Indien og Sri Lanka er der mærkelige strukturer. Ingen har forklaret de store figurer på Påskeøen. Verdensrekorden i store sten, 1.500 tons! var indtil for nylig ved Baalbek i Syrien/Libanon. Men det viser sig, at der i Kemerovo Oblast nær Altai-bjergene i Sibirien/Manchuriet er fundet endnu større stenblokke i en gigantisk mur. Vi taler her om 3.000 tons! Lignende fund er gjort i Uralbjergene.


Mens vi taler om kæmper ...

Spørg et ingeniørfirma i dag, og de kan køre en kran frem, der kan løfte 3.000 tons. Spørg det samme firma, og de kan lave en kopi af den store pyramide i Giza, hvor sten bliver stablet ovenpå hinanden og lagt med en afvigelse fra perfekt geometri på under en centimeter! Der kunne fx en eller anden hovedrig amerikansk milliardær, der gerne vil lave sit gravsted i god tid. Hvad tror vi firmaet siger til det? De vil selvfølgelig ikke røre ved den slags opgaver, for de er uladsiggørlige. Men det var de åbenbart ikke for den påståede bronzealderkultur, der ikke forstod sig på matematik, som efter arkæologernes påstand skulle have gjort det.

Sibirien er interessant og gemmer tilsyneladende på mange hemmeligheder. Den russiske historiker Nicolai Levashov har skrevet sin egen Ruslands-historie. Han beskriver en oprindelig og avanceret civilisation på et nu sunket kontinent i Ishavet, Da'Aria eller Midgård, der blev ødelagt ved, at at en af de tre måner omkring Jorden eksploderede. De overlevende slog sig som første stop ned i netop Sibirien. Han tager sit udgangspunkt i nogle skrifter kaldet de Slaviske Vedaer. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er en forbindelse til det oldnordiske sagnunivers, og at der tales om kosmiske fænomener som udslagsgivende. Levashovs voluminøse afhandling Russian History - Viewed Through Distorted Mirrors kan downloades fra nettet.

Verdens stærkeste stenkonstruktioner (Cuzco, Pery)  af irregulære, unikke stenblokke tilpasset så perfekt, at end ikke et barberblad kan skydes ind imellem. Intet romersk-græsk murværk af langt senere dato kan matche dette. Bygget af inkaer? I think not ...
Denne stil er fundet overalt i den såkaldt præ-historiske verden. Ubique.

Det er ikke kun størrelsen, der er uhåndterbar for videnskaben. Det er visse steder præcisionen. Perfekt borede huller tværs igennem granit i Puma Punku, Peru. Fuldstændig maskinagtig, hi-tech udskæring af vægsten i Valley Temple, Giza og i stensarkofagers indre i Serapaeum. Tydelige skæremærker af en stor rundsav på bagsiden af en sarkofag i det Egyptiske Museum og på stenblokke ved foden den store pyramide. Og så videre ...

Megalitkulturen er udaterbar. Dens bygmestre var en del af en ikke beskrevet civilisation. De første kapitler i menneskehedens historie er ikke skrevet endnu. Og hvis de er skrevet, så er beskrivelsen gemt godt af vejen. Vi aner ikke, hvad der gemmer sig i fx Vatikanets bibliotek. Som en mand, der har forsket i hemmelighedskræmmerier hele sit liv, canadieren Alan Watt siger: Disse folk ved alt. De har adgang til viden og teknologi, som vi ingen anelse har om. Selv Nicola Tesla kunne ikke have opfundet alt det, han gjorde uden at være informeret af dem. Han viste sig så i modsætning til dem at have en menneskelig etik, der forbød ham at udvikle deres dødsmaskiner, så han vendte dem ryggen. De tog hævn ved at karaktermyrde ham, så han døde uden anerkendelse. Men de gjorde det alligevel. Allerede nazisterne havde fuld forståelse af mulighederne og fløj rundt i diskformede maskiner i forlængelse af WW2. At det Tredje Rige aldrig pakkede sammen og i det hele taget den vedtagne historie om de to krige er et af det 20. århundredes bidrag til historieforfalskningen. Husk endelig ikke at nævne Holocaust, for så er der en stak løgnhalse, der bliver gentraumatiseret – over at de løj. Det er så synd for dem.

Alle har set et billede af Stonehenge. Derfor viser vi et billede af Skara Brae.

Ingen kan reelt sige, hvornår Stonhenge eller Skara Brae på Orkney er bygget, men historikere slynger alligevel om sig med tal, for de skal jo have det hele til at passe indenfor de snævre rammer, som de har sat for civilisation. Det er langt mere produktivt at anvende relativ datering. Geologi er derfor meget nyttig, for lag og sedimenter bytter ikke uden videre plads men lægger sig og danner, som navnet siger lag ovenpå hinanden. Herved kan vi med rimelig sikkerhed sige, at noget fandt sted før noget andet, men vi bliver nødt til at regne med, at 5.000 år til enhver tid kan udskiftes med 50.000 år.

Hele området i Sydafrika, Namibia, Mozambique og Zimbabwe er oversået med runde stenstrukturer i milliontal ofte forbundet med et spindelvæv af eroderede strukturer og 1000vis af kilometer med konstruerede terrasser. Ingen indenfor mainstream arkæologi og historie har indtil videre sagt andet et vrøvl om dyreindhegninger og andet nonsens (cattle kraals). Det bliver virkelig mærkeligt, når det står klart, at der ikke er nogen døre i bygningerne. Kravlede beboerne ind gennem huller i taget? Er er der overhovedet ikke tale om beboelse men en slags industrielle strukturer? Det er under ingen omstændigheder noget, som en primitiv samler-jæger-kultur finder på at klaske sammen, mens de kæmper for at overleve i et tyndt beboet område. 


Ubique - all f...... over!

Ældgammel guldmine-teknologi? I toppen af bjerghøjene ligger hullerne til guldminerne. Da minedrift i nyere tid boomede, blev de ældgamle guldminer genåbnet af settlerne. Dette er i hvert fald buddet fra Michael Tellinger, der også kæder fænomenet sammen med de sumeriske beretninger om Enki og Enlil. Guld har som bekendt af en eller anden grund altid været 'gudernes' foretrukne mineral. Guldmineri vha vand, og stenstrukturerne og de kanaler, der forbinder samtlige kanaler med hinanden er ifølge Ann Kritzinger såkaldte 'flotation extraction tanks', en gigantisk guldvasker-si med kapaciteten til at udvinde 1.78 g per ton. Vi taler altså om verdens største industrielle anlæg - nogensinde! 

Og Great Zimbabwe er det største af dem alle. Det var der på det højeste sted, at minebestyreren boede. Nøjagtig som i dag. et eneste, der er blevet tilbage af fortælling om dette over 200.000 år gamle projekt, er en halvtåbelig kulørt B-roman af en victoriansk britisk forfatter, Rider Haggard, kaldet: Kong Salomons Miner.
  

'Great Zimbabwe hævdes at være fuldt udgravet.
Når man ser det fra luften, ved man, at de lyver.'
(citat: Michael Tellinger)
_______________________________________


Post Scriptum - kommentar fra bloggeren
Når undertegnede, morton_h, the blogger, fører samtaler med folk, der er fuldt ud klar over, at den menneskelige historie, de menneskelige videnskaber, -geopolitik, -fysik, -ideologier, -finanser - u-name-it, we-frame-it - er fulde af fejl, fusk og fiduser, hører jeg ofte: 
Jamen, det er jo alt sammen ligegyldigt, for det er jo her-og-nu, det drejer sig om. 

Jeg er meget uenig, og jeg mener allerede, at jeg har argumenteret for det modsatte i rigt mål blot i denne blog. Lad mig alligevel opsummere, hvis det ikke skulle stå helt knivskarpt.

Mit primære argument er, at The Powers that be har en ganske anden mening om den sag - hvilket tilsyneladende ikke er gået op for folk, der forfægter her-og-nu-synspunktet og fornægter / undervurderer et større historisk scope. Der er noget, the Powers har set og forstået, som her-og-nu'erne ikke har set og forstået, noget som ligger uden for deres synsfelt.

The Powers' magt består i vores afmagt. Deres viden bygger på vores uvidenhed. Deres fremgang bygger på vores tilbageskridt. Deres nattesøvn bygger på vores søvnløshed. Deres velstand bygger på vores fattigdom. And here it comes: Deres magt over nutid og fremtid bygger på vores afmagt i forhold til vores fortid og dermed vores historie! 

Historien er skåret over. For hvad er historie andet end et kontinuum, et flow, der bærer fortiden gennem nutiden over i fremtiden? The Powers har skabt en Oversavet Dame, et illusionsnummer beregnet på at skille fortid fra nutid og dermed fra fremtid. 

The Powers stresser os konstant med frygt, så vi fryser i rum såvel som i tid. Vi mister udsyn. Vi gribes af kortsigtethed. Vi begynder at bekrige hinanden. Vi mister kontinuitet. Vi glemmer, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. The Powers elsker, når den slags sker. De kan ikke få hænderne ned hele vejen hen til banken - som de selv ejer.

Projektet er OurStory versus HisStory. Når vi spiller med på his-story, synker vi ned i tidens og historieløshedens fængsel. Hvilket er et KÆMPE-problem for vores historie, OurStory. 

Jeg ved, hvorfor denne neo-historieløshed har indfundet sig. Det er fordi, det virker som et uoverkommeligt projekt. Tilsyneladende. Skal vi nu, siger neo-anti-historikerne, kende ALT til historien for at være i stand til at ytre et eneste pip om nutiden og fremtiden? Kan vi ikke bare med skyklapper gå direkte i flæsket på nutiden? 

Svaret er: Selvfølgelig kan I det. Men vi spørger jer til gengæld: hvor meget mere kraftfulde ville I ikke kunne være, hvor meget mere potente ville I ikke kunne agere, hvis I havde en vertikal kontakt til jeres egen historie? 

Det Frosne Nu, Historieløsheden, Sammenhængs-løsheden, Relativismen, Stress-kulturen, Krigs-kulturen et kulturmarxistisk / kulturdestruktivistisk projekt. Så jeg spørger: hvis ærinde går I, hvis I advokerer for her-og-nu'ismen? Er det jeres eller deres?