Viser opslag med etiketten Venedig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Venedig. Vis alle opslag

torsdag den 23. februar 2017

Jeg har spist bjørn i dag - 13 essays


af marco_hanuman, the blogger


Jeg har spist bjørn i dag 

Sammen med bæver og rensdyrhjerte. De er nogle sære typer, de svenskere. Midt iblandt deres politiske korrekthed og autoritære statsreligion, er de i stand til at diske op med noget så markant som pølser og røgvarer lavet på sjove dyr. Hvis du ikke har prøvet det, og selvfølgelig ikke er overbevist veganer, så kan det anbefales. Dertil en svensk Imperial Pilsner, og kom så ikke og sig, at svensk øl bare er blå Prips.

Der findes 3.000 bjørne i Sverige fra Dalarna til Lapland. Der skydes hvert år 300 af dem, som bla. bliver til pølser. Lyder det bizart? Det er noget af det mest delikate, jeg har smagt!

Åh nej, tænker man, de skyder da ikke de søde små bamser! Lad os lige få et par benhårde facts på plads. Bamsen er hverken lille eller sød. Den er et ultra-farligt rovdyr, og hvis du kommer for tæt på den, er du på skideren. Bjørne går, uden at blinke, på får, geder og køer, og hvert år bliver der massakreret x-antal hunde. De har også angrebet mennesker, men det er især hunbjørne, der har unger, og man kunne måske hævde, at det er de pågældende menneskers egen skyld, ligesom hundene kunne have valgt ikke at fare i flæsket på bæstet. Men hvis ikke problemet skal vokse, skal bestanden af blodtørstige teddybamser holdes nede til det omtalte antal. Det gælder alt vildt i et samfund, hvor der også skal bo mennesker. I Danmark holder man bestanden af rådyr nede, så de ikke breder sig helt vildt, for de har ingen naturlige fjender, som fx ulve i fortiden.

Jamen, hvor kan man da spise bjørn i Danmark? Det kan man i en lille biks i det nye WestMarket på Vesterbro i København. Et sted, der er modelleret over Street Food-konceptet fra Papirøen, der nu i øvrigt nedlægges. En lang korridor, der skærer sig gennem et af bydelens grimmeste bygningskomplekser, er blevet til et Mekka for mærkelig mad. Lidt længere henne ad gaden står den pakistanske currymand og laver sin signatur-ret, som han har opkaldt efter sin mor. Jeg spørger ham, hvor hans familie kommer fra, og han fortæller, at det er den der by i Midt-Pakistan, hvor Alexander den Stores hest døde. Så fik man lige den med.

Street Food - det har ikke så meget med gadekøkken i Karachi eller Mumbai at gøre. Det er selvfølgelig et design, et koncept, der er udviklet for at sælge en idé. Men hvis ideen er god og virker, så er det sådan set i orden. Så kan vi også værdsætte den ægte vare, den dag, vi faktisk står på gaden i Karachi eller Mumbai - eller på havnen i Thorshavn eller Thyborøn. Kan man eksportere ægthed? Muligvis, muligvis ikke. Irlænderne siger: Guiness doesn't travel.

Endnu længere henne finder jeg den islandske biks, hvor man blandt andet sælger fisk, øl og snaps. Alkohol på Island er noget forholdsvist nyt, medmindre man går tilbage til fortiden. Myndighederne mente ikke, at det var godt for islændingene med alkohol - hvilket det måske heller ikke var. Men mjød, laver de stadigvæk. Det var den gudernes drik, de brugte, når de skulle få syner i den nordiske shamanisme. The Lady of the Mead, hvis man spørger Maria Kvilhaug. Jeg ved ikke, om de tilsatte rød fluesvamp, for mjød, honningvin, kan jeg kun forestille mig, at du først bliver opstemt, og dernæst fuld og bøvet af, hvorefter du falder i en dødlignende søvn henover bordet i gildesalen - og vågner op næste dag med tømmermænd. 


Bænken i Gorki Park 

Løber til C6, tager tårnet og truer kongen. Skak. Sergei nikker langsomt med hovedet og kniber øjnene sammen. Der er ikke meget mere at gøre, han kan flytte sig 2-3 gange, men så er det slut. Skak og mat. Han ved, hvornår det er på tide at give op. Men han skal ved Rasputins skæg nok få revanche over Vassilij! I morgen ...

Rasputin - en from ortodoks munk fra Sibirien, der blev sat op at den tidlige version af MI6 som et tegneserie-fiksérbillede på den Onde Troldmand før mordet på Nicolai II og den Russiske Revolution.

De mødes hver dag i parken. De er uadskillelige, og de holder hinanden i live. Vassilij er den ældste på bænken i parken, den sidste veteran fra Anden Verdenskrig er mellem 87 og skindød. Det er lidt af et mirakel, at han stadig lever. Som 15-årig blev han udkommanderet af Stalin til at slås mod tyskerne i Hviderusland. Her blev han og hans deling taget til fange og sendt til fangelejre i Polen. Da de blev 'befriet', blev de udråbt som landsforrædere og sendt til Gulag. Stalin havde dekreteret, at man enten døde eller sejrede, ellers var man en forræder. Stalins egen søn led den skæbne - på sin fars befaling!

Vassilij var en af de få, der overlevede Gulag. Han var udstyret med en jernvilje og et helbred af samme mineralske substans. Hvis nogle af de yngre indimellem falder forbi bænken i parken, for at kommentere på de gamles skaktræk, og begynder at ytre sig om, at Verden af i går var bedre, så får de en opsang af den gamle, der fortæller om de millioner, der omkom i Sibirien på befaling af lederne af Verden af i går. Han fortæller dem om alle løgnene og grusomhederne og anmoder dem, indimellem uhøfligt, om at klappe i og vise lidt respekt for alderdommen. Kun tilsyneladende skindød. 


Diktator-syndromet
og hvorfor de politisk korrekte sovende gik deres egen død i møde
 


Det er ret fantastisk at observere. Det er fascinerende og pinligt på samme tid. Det er en ynkelig dødskamp at være vidne til. Højt at flyve, dybt at falde. Hvordan kunne det finde sted?

Her må vi forstå, hvad det er, der sker omkring diktatoren. Han tåler ikke at blive modsagt, han er som et lille forkælet, sociopatisk barn i en voksenkrop. Hver gang nogen formaster sig til at yde ham modspil eller blot høfligt foreslår, at han måske kunne se tingene på en anden måde, så lukker han munden på dem. Af med hovedet, ud af min butik!! Til sidst er der ikke flere tilbage omkring ham, der vover at sige ham imod, der er kun røvslikkere og ja-sigere, og alle fortæller ham usandheder for at please ham. Til sidst mister han grebet om selve virkeligheden. Den dag, virkeligheden trænger igennem den mur, han har bygget omkring sig, kommer det som et chok. Han så det ikke komme, og nu forstår han ikke, hvad der rammer ham. 




De politisk korrekte tålte ikke at blive modsagt. De sørgede for altid at omgive sig med røvslikkere = dem selv og ja-sigere = dem selv. De udviklede deres særlige form for politisk korrekte Jantelov, hvor de udskammede, karaktermyrdede og lukkede munden på alle anderledes tænkende, mens de storpralede af, hvor hjertensgode de selv var ved anderledes tænkende, og hvor meget de gik ind for ytringsfrihed. De var blevet religiøse, mens de pralede af, at de havde afskaffet religion. De blev magtfuldkomne og korrupte af deres egen sejr. Til sidst mistede de grebet om selve Virkeligheden. Da landskabet ikke længere kunne tvinges til at tilpasse sig landkortet, brød deres verden sammen.

Jeg får lyst til at vende mig bort for ikke at overvære deres ynke-klynkelige dødskramper iblandet deres yndlings-stunt: offerrollen. Men jeg blev overmandet af nysgerrighed efter at bevidne hyklogarkiets sidste benspjæt.

Man er trods alt bare et menneske, og et eller andet sært sted er hovmodets forfald, dets hybris-nemesis, voldsomt underholdende. 


Det er ikke godt nok længere 

... stadigvæk at braldre op om menneskeskabt global opvarmning, når man aldrig har hørt om computeralgoritmen, der skabte hockeystaven, om hockeystaven i sig selv, om East Anglia Universitet og deres perfide mails, om Peter Phillips (forskeren, der i flere år nægtede at offentliggøre sine rådata, hvorefter de pludselig 'forsvandt'), om 30.000 videnskabsfolks underskrifter i en klage over Al Gores misbrug af deres kollegas forskning, om selve indholdet af den første IPCC klimarapport, der handlede om alle mulige andre nuancerede emner end koprutter, om samtidig global opvarmning af planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn - samtidig med, at man ikke aner, at CO2 er en livgivende drivhusgas, der sørger for det blomstrende og frugtbare planteliv på denne planet og ikke et giftstof, som gartnere derfor bruger i deres drivhuse, mens man for resten ikke har opdaget, at al ægte miljødebat vupti forsvandt simultant med, at 'nogen' mente, at vi skulle tage og ævle en hel del mere om kliiiima og fik et nyt, fint ministerium med en kliiiimaminister. 




Det er overhovedet ikke godt nok!

Spørgsmålet er så, om storbraldrerne svarer til Max Plancks (kvanteteoriens fader) nådesløse definition af videnskabelig fornyelse? Han siger - og jeg parafraserer uden at citere:
 

Ægte fornyelse af stivnede dogmer og destruktive, uproduktive blindgyder finder ikke sted ved, at de etablerede skabere af disse tager deres eget makværk op til overvejelse og fornyer sig. Den finder sted ved, at de afdankede skabere lægger sig til at dø, så der kan komme nye hjerner med nyt mod og nye ideer på banen.




Den mentale sommerfugle-effekt
Et flaps af en sommerfuglevinge på den ene side af jordkloden skaber en orkan på den anden side. Det hedder kaosteori.

Lad os anvende kaosteori på den fejlagtige betragtning, at vore tanker og udsagn er konsekvensløse. Intet er derfor ifølge kaosteorien mere forkert. Enhver tanke og betragtning, vi gør os som mennesker, ethvert udsagn, vi sender ud i æteren, har en konsekvens i en større sammenhæng. Blot et enkelt flaps af en vinge får konsekvenser.

Hver gang et vildledt menneske et sted i Vesten udsiger sin fordømmelse af noget eller nogen derude i udkantsverden på opfordring af Vestens ryggesløse herskere, så dør der 1-2-200 eller to millioner mennesker et sted derude. Så tramper der et sæt støvler henover lig af gamle mænd, kvinder og børn med det vildledte menneskes godkendelse. Så udplyndres endnu en nation, så glider endnu et statskup under radaren, så falder der endnu 25.000 bomber i Mellemøsten fra amerikanske fly, fordi blot en enkelt person, sammen med en anden enkeltperson, sammen alle de andre, sagde, at det var helt i orden. 




Så når jeg en eller anden dag sidder på min dovne bagdel i en sofa tilpas besoffen i selskab med tilpas besofne typer, der har set det samme TV-program og lige her-og-nu føler trang til at føle den herlige staldvarme accept fra gruppen af potentielt villige rygklappere og udsiger: 'Hvad så, mener I ikke også at, ... for hvis I mener det, så har vi det alle sammen bedre, har vi ikke ??' - så omkommer der samme dag 14 landsbyer et sted i udkantsverden som direkte følge af vores udsagn. Og ikke nok med det. Som følge af vores og lignende besofne acceptsøgeres accept, blev 14 landsbyer i mellemtiden til 14 provinsbyer, der blev til 14 storbyer, der blev til 14 nationer. 


Angiveren 

Da Staten strammede grebet, da alle civile rettigheder blev inddraget – midlertidigt, sagde man, af nødvendighed for samfundets sikkerhed, sagde man – befandt han sig lige pludselig i det gode selskab, tænkte han. Han havde hele tiden ment, at det var nødvendigt, han tvivlede aldrig, når de udpegede samfundets fjender, de skrækkelige terrorister og alle de onde statsledere derovre, der forførte deres befolkninger ved at mene noget andet end os herovre.

Derfor var det kun ret og rimeligt, at man ikke kunne ytre sig ukorrekt om vigtige sager længere. Det var der nu sat en stopper for. Det kunne han forsikre sig om ved at være velorienteret, så derfor så han mere end én TV-kanal for at få det brede billede. De fortalte alle sammen den samme historie, så de vidste, hvad de talte om. Altså: man kommer ikke bare frem til konsensus (det var et ord, han havde lært at bruge), uden at der er noget om snakken. Og på Internettet havde folk nu kun adgang til sites, der ikke havde de dér falske nyheder. Så behøvede man ikke at bryde sin hjerne med hele tiden, om det nu var lødigt, for det var det per definition.

Han var blevet opfordret til det, og så gjorde han det. Han havde hele tiden haft dem i kikkerten, dem nede i stuen. Man kunne på en måde se det ved blot at kigge ind ad deres vinduer. Og deres børn var alt for meget hjemme, i stedet for at gå i skole. Det sagdes, at de selv underviste dem. De var altså samfundsskadelige på mere end én måde, for de havde også tilladt sig at kritisere regeringen. Han havde selv hørt det en dag.

Så han meldte dem. De kom og hentede dem en dag. Han så det selv, for han holdt øje med folk fra sit vindue. Først tog de børnene, og de blev nok anbragt på et sikkert sted, så de ikke kunne blive påvirket længere af deres vildledte forældre. Sådan går det – selvom der var noget ved tanken, han ikke helt brød sig om. Men altså, det var nye tider, og sådan var det. Så hentede de forældrene senere samme dag under stort ståhej, for de ville jo ikke indordne sig. Dem kom man ikke til at se mere til. 

Han kunne se det hver dag i fjernsynet. I dag har Det Særlige Udvalg for Meningssikkerhed udpeget en ny person eller en ny gruppe som skadelige for den offentlige orden og ’lukket dem ned’, som man sagde. Nu havde man minsandten også udviklet en ny vaccine mod forskruede tankesæt – ja, hvad man ikke kan i dag, det er helt utroligt! Man kunne helt frivilligt vælge at lade sig vaccinere med en mildere udgave af vaccinen. Det havde han selvfølgelig gjort. Alle de andre vacciner mod de nye farlige vira og andre sygdomme, havde han selvfølgelig også fået, for de var blevet gjort obligatoriske. Hvis man nægtede, ville man blive tvangsvaccineret, så man ikke kunne være til fare for sine omgivelser længere. Det manglede da bare!

Det var onsdag den dag. Klokken var 10:30, da det ringede på døren. Der stod to mænd i uniform udenfor.

’Er De Ulrik Mogensen? Vil De være venlig at følge med. Vi har fået meddelelse fra pålidelige kilder i nabolaget om, at De har har deltaget i samfundsskadelig aktivitet.’ 


De progressive 

Det har altid været en total gåde, hvordan en massebevægelse, der intet – ikke bare sårn lidt hen ad vejen – men ABSOLUT INTET havde at sige om fremtiden, og om hvor vi skulle hen som menneskehed, kunne hævde, at det var fremskridt, progression, der karakteriserede deres idé.

Man skal selvfølgelig ikke forvente et svar, hvis man spørger dem selv, for de er lige så forvirrede med hensyn til ophavet, sammenhængen og formålet med den massebevægelse, de identificerede sig med, som de er forvirrede over resten af virkeligheden.

Der er ikke mange, der rent politisk filosofisk og ideologikritisk kan forklare, hvad denne absurditet egentlig bestod i. Hvad gik det egentlig ud på. En historiker og filosof ved navn Matthew Raphael Johnson har et bud. Det handlede om erstatningen af cyklisk tid med lineær tid. Hvilket forklarer ting og sager.

Vi taler selvfølgelig om det folke- og kulturmord, der fandt sted i den Russiske Revolution, som var en forlængelse eller opdatering af den Franske Revolution, og som krævede et særligt stykke software, en abstrakt idé, eller måske snarere en abstraherende og distraherende idé, der kunne fjerne fokus fra virkeligheden og kaste menneskeheden ind i en kunstig tilstand af afskårethed og fremmedgjorthed fra sine egne traditioner, nationer og emotioner. Det naturlige kollektiv blev erstattet af et kunstigt, abstrakt kollektiv. Det, vi taler om, er en falsk, syntetisk kollektivisme beregnet på at massemyrde den organiske, menneskelige kollektivisme.

Når marxisterne talte om fællesskab og kollektiv, så mente de mordet på ægte fællesskab og kollektiv. De ønskede at skabe det totalt forsvarsløse menneske, det helt ensomme fragmenterede individ, robotnikken, der kunne indgå som en isoleret maskindel i Den Store Maskine. Menneskeheden skulle ’frigøres’ fra sin egen natur, deraf betegnelsen liberalist, altså den angelsaksiske betegnelse for socialist, hvilket for kontinental-europæere skaber dyb forvirring. De forstår ikke, at de er venstre-liberalister, de troede, de var det modsatte. Angelsakserne har mere styr på begreberne, for det var dem, der opfandt dem.

Mordet på ægte fællesskab og kollektivisme var grunden til marxist-leninisternes, trotskisternes, stalinisternes, kommunisternes, socialisternes, maoisternes indædte had til den agrare kultur og deres besathed af at massemyrde den og helst samtlige bønder på jordkloden, hvis det stod til dem. Psykopaten Mao Tze Dong var så hyklerisk at prale af, at han elskede bønderne, alt imens han sideløbende beordrede dem massemyrdet i et ni-cifret tal – so much for that bullshit! Hverken Lenin, Trotskij eller Stalin lagde skjul på, at de hadede bønder, dvs 95% af det traditionelle russiske agrare samfund, og at de ønskede at udradere dem fra Jordens overflade. At det ikke var tom snak, men ramme psykopatisk alvor, beviste de til fulde.



Hvad er det, der karakteriserer den ældgamle, kernesunde og dybe bondekultur? Det er den cykliske tid. Alt går i cykler, i cirkler. Alting vender tilbage. Det naturlige, livgivende spiralske princip gennemsyrer deres tankesæt, deres måde at leve, tænke, føle og dyrke deres jord på. Alle deres traditioner, højtider og ritualer er én stor fejring og højtidligholdelse af naturens livsenergier. Der er stor kulturel visdom i agrarsamfundets forbundethed med naturen og dens energier. Året er en kernecyklus, med alle dens vendepunkter, højdepunkter. Dagen er en cyklus. Alt agrart liv var ritualiseret, det var den direkte forbindelse til Universet, intet mindre.

Skulle dette organiske og smukke liv ødelægges, skulle bærerne af traditionen ødelægges. Forstår vi det, har vi også mulighed for at forstå det dødbringende okkulteindhold, der ligger i hammeren og seglet. At disse tingester, der blafrer i det smældende røde flag, skulle have noget som helst at gøre med foreningen af arbejdere og bønder, er den værste gang sludder, man overhovedet kan komme i nærheden af. Igen må man tage sig til hovedet over så lidt indsigt, konsumenterne af designer-ideologien har i det produkt, de har labbet i sig. Men absolut forståeligt, som sådan, for det er en indbygget mekanisme i denne designer-ideologi, dette stykke destruktive og særdeles velgennemtænkte software, at det krypterer sig selv. Materialismen – altså, at Verden består af leverpostej, fodsved, konservesdåser og lignende ragelse – forhindrer og forbyder en forståelse af al dybde. Det er prototypen og starten på den 2D-fladskærmsvirkelighed, vi har i dag, hvor nihilismen, materialismen og konsumerismen har opslugt os. For en russisk ortotoks tænker som Matthew Raphael Johnson er det Antikrist i Verden.

Det agrare samfund var én stor, dyb sammenhæng af tradition, nation og emotion. Seglet i det kommunistiske banner var på ingen måde bøndernes segl, hammeren var på ingen måde fabriksarbejderens redskab. De er okkulte tegn fra den frimurerverden af kabbalisme, som iscenesætterne af revolutionen bekendte sig til. Den russiske overklasse i Sct. Petersburg var alle sammen dybt indspist i deres frimurerlogeri og deres okkultisme. Seglet er Månen/Saturn (Satan). Det er Høsten, manden med leen, fuldbyrdelsen af den Franske Revolution. Det er det – og vi er nødt til at sige det, der skal siges, med mindre vi kujonagtigt censurerer os selv af hensyn til denne verdens herskere – den samme slags ritualmord i opskaleret form, der fandt sted, da Nicholai II og hans familie blev myrdet. Væggene i slagtehuset, hvor de blev myrdet, og hvor døtrene blev rituelt voldtaget til døde, var oversmurt med hebraisk-kabbalistiske tegn. Skrevet med ofrenes blod, efter at misdæderne selv havde drukket det! Den Russiske Revolution var en magtovertagelse af et jødisk (khazarisk) fremmedelement i den gamle russiske kultur. Hammeren i det to-delte symbol var den voldelige kraft, der skulle smadre al russisk tradition, nation og kultur.

I realiteten blev postkhazarerne og de horder af revolutionsliderlige jøder, der blev masseindskibet til Rusland for at sende landet ud i kaos og vælte zardømmet, blot et redskab. Incitamentet og the mastermind bag det hele var at finde i det Britiske Imperium og dets establishment. De frimurernetværk, der skabte revolutionen, såvel som de to verdenskrige, havde deres hovedkvarter her.

At hammeren skulle symbolisere arbejderklasse og hyldest til det arbejdende folk, er igen totalt nonsens! Vi behøver blot at beskrive Karl Marx’s adfærd under 1. Internationale, hvor han gik fuldstændig amok, efter at Bakunin havde foreslået, at man måske burde invitere faktiske arbejdere ind for at bidrage til bevægelsen. Arbejdere, fy for den lede, den slags dumme-dovne-beskidte afskum skal vi absolut ikke have indenfor i de hellige haller!Manden med fuldskægget teede sig fuldstændig infantilt ved forslaget. Det var aldrig meningen med bevægelsen, at industrialismens slaver, dens personel, måtte have noget at skulle have sagt i forhold dets programel. De var redskaber for en grum agenda, som blev pakket ind i intellektuelt ævl, bævl og vås og ideologisk vissevasse.

Behøver vi at nævne, at Bakunin og hans fraktion omgående blev smidt ud af Socialistisk Internationale. Han beskrev senere, hvordan Marx var blevet bestukket med Rothschild-penge (det formodede overhoved for den khazariske mafia). Hvilket igen forklarer ting og sager, bla. hvorfor Marx ikke med et eneste ord nævner centralbankvæsenet, selve dragens hoved – for så ville han have røbet sin opdragsgivere og deres virkemåder. Det forklarer også, hvorfor den industrielle elite i Vesten aldrig var modstandere af Sovjetstaten, men finansierede og supportede den hele vejen igennem med enorme summer. Det var deres eksperimentarium for et moderne slavesamfund. Det forklarer også, hvorfor Lenin, Trotskij og Stalin kunne slagte løs på bønderne, der bragte brød på bordet – for der ankom jo bare skibe og tog forsyninger med hele tiden. Og så forklarer det, hvorfor Den Kolde Krig aldrig fandt sted, for hvem finansierer sin erklærede fjende? Den såkaldte Kolde Krig var en krig mod voreshjerner og hjerter og handlede om, hvor meget ideologisk bullshit, vivar i stand til at æde, før vi alle sammen havde brug for kummen. Det viste sig at være ganske enorme mængder. Hvilket fra ideologernes synspunkt blot betød, at vi var modne til endnu mere bullshit! 

Progressivog min bare mås! Ordet forklarer også den marxistisk-terminologiske modsætning: reaktionær. De reaktionære var de, der formastede sig til at yde modstand imod det store folke- og kulturmord. Dø, som hunde, skulle de, og helst på den mest bestialsk tænkelige måde. Jeg skal spare dig, kære læser, for i samme mundfuld at beskrive kommunismens og maoismens dyrkelse af rituel kannibalisme. Så får vi fuldstændig småkagerne galt i kaffen, det gemmer vi til en anden ond gang. Lad mig blot nævne, at det i allerhøjeste grad fandt sted, and you better believe it!Tag ikke dette for pålydende, tjek det ud for dig selv. 

Det lineære koncept var de indtrængende immigranters verdensbillede. Det var det jødiske koncept om, at Verden blev skabt ved den bipolære, psykopatiske gud, Jehovahs, befaling, så Der Blev Lys, senere overtaget af den katolske kirke som: Fiat Lux. I vor tids videnskab hedder det The Big Bang, der oprindelig er udtænkt af en jesuitisk videnskabsmand. Altså, et religiøst, dogmatisk koncept, og ikke videnskab. I den anden ende af den lineære skala bliver Verden dernæst totalskadet og lukker ned for styresystemet. Det kaldes Eskatologi, hvilket alt sammen er kosmologisk forfalskning, for Kosmos har ingen alder og ingen sidste holdbarhedsdato. Fra Evighedernes Evighed, Amen, som der siges i den kristne doksologi.

Hvis noget skal vare evigt, har det i sagens natur en cyklisk natur, og ikke en lineær. Vi finder den samme natur-destruktive tankegang i darwinismen. Og i termodynamikken, der siger, at Universet går sin egen død i møde, ligesom en dampmaskine, der går kold. Bullshit igen!

Fremskridtet, det påståede progressive, kan kun forstås via denne tilgang. Herved røber begrebet sit perverse, sin omvendte betydning: at ødelægge alt naturligt fremskridt.

Denne massebevægelse bygger helt og holdent på negation. Der var aldrig noget, den ønskede at skabe og havde at tilbyde. Den beskrev ingen fremtid andet end i yderst tågede vendinger. Den talte udelukkende om det, den ikke kunne lide og det, som den ville ødelægge. Man kan ikke bygge noget samfund på en negation, en nihilistisk anti-filosofi. Som i dag, var den fra starten af en reaktionær bevægelse, der definerede sig bagvendt udfra dens erklærede fjender. Så med mindre man tænker på den progression, som når et tog med 220 km/t kører ud over en bro, hvor halvdelen mangler, så er begrebet absurd og tømt for reel mening. 


Nu kan man købe briller … 

Nu kan man købe briller, så man kan se verden på en smart og bedre måde. 

Der findes smarte blå briller, så man kan skelne korrekt fra ukorrekt. Uanset hvad der sker lige for næsen af dig, så vil du ikke få øje på det. Hvis folk omkommer på stribe på gaden – og det er jo skide irriterende at se på – så hjælper de nye smarte briller dig til at se det på den positive måde. Et folkemord bliver pludselig til ansvar for at beskytte, og det er jo noget helt andet. Det er smart! 

Der findes smarte røde briller, man kan tale til, og så vil de vise dig, hvordan du skal forstå det, du ser. Brillerne downloader straks det, du har brug for, for de vil efterhånden lære dig at kende. De vil huske, hvad du ønsker at vide. Og det er fuldstændig tilpasset individuelle behov og præferencer. Det er kraftedderbankeme smart, sådan nogle må jeg have!




Der findes smarte gule briller, så man ikke behøver at være i selskab med grimme mennesker, man ikke kan li'. De forsvinder simpelthen. Det er oven i købet så smart, at man selv kan trække folk ud af den samlede playliste, hvis man finder ud af, at man ikke kan lide dem. På den måde behøver man aldrig at være tvunget til at blive modsagt, for de vil alle sammen være ligesom dig. Er det ikke smart?

Der findes smarte grønne briller, så man ikke skal se på alt svineriet. Alting bliver økologisk, bæredygtigt, fritgående, hjemmelavet, nyt nordisk, palæo-veganer og håndholdt. Du ser aldrig de grimme striber med nanopartikler på himlen. Miljøet forsvinder og bliver til klima. GMO-pesticid-penicillin-befængte misfostre bliver til naturens ubesmittede, jomfrufødte vidundere. Snotbehængte, laktoseintolerante, immunforsvarsløse curlingbanditter bliver til små rødkindede englebasser. Selv deres forældre bliver til at holde ud. Fucking smart!



Der findes dødsmarte sorte briller, så man ikke får øje på global-fascismens grimme fjæs. Det er simpelthen det nye sort! NATO bliver til fredselskende og -bevarende styrker, Goldman Sachs, IMF, WTO og ECB bliver til finansfilantropiske hyggeonkler, EU bliver nationernes og folkenes beskytter, Soros og Rockefeller bliver til filantroper, ISIS-terror bliver til moderat opposition og de kompetente og ansvarlige massemedier fortæller os sandheden om det hele. Og så får vi det hele serveret på Smartphone!

Der findes smarte pink briller, så alle former for twerkede perversiteter bliver til frigjorthed og spændende eksperimenter med identitet. Ligesom de andre briller, yder de en form for visuelt nysprog, der billedligt omdøber/morfer virkelighedens billeder. Man kan også få dem i glade Disneyfarver eller med regnbuede bolsjestriber. I specialudgaven vil et pædofilioffer fremstå som en ligeværdig sexpartner med fuld frihed til at sige nej. Faktisk er det ofrenes egen skyld, og de burde straffes for det. Måske de bare skal have noget smartpizza? 


Et par limericks 

En præsident i Gallien
hvor hovmod står for fald igen,
han lukkede mund på folk og på hund,
nu ryger han ud via valg igen

En førsteminister i Engeland
var globalisternes pengemand.
Men Exit og Brexit og færdig med fix’it
var grunden til mp’ens sengevand.

En kanslerinde i Tyskerland
gav rejsefrihed for hver en mand,
der påstod, han kom fra Syriens land.
Nu får hun et los i sin æggestand.

En præsident i det slyngelland
we formerly know as Obamastan,
får fri til at drone sin kunstige kone 
imens han stønner sit Yes We Can! 

Et sofadyr fra Normalistan,
der sukkede efter Umuligstan,
han fik, som han bad og gled, hvor han sked,
nu samler han skrald i Globalistan 


Fascismen røber sig i detaljen 

Jamen, er det ikke Djævelen, man siger det om?

;-) You got it right there, honey! 

Fascisme, er det ikke, når det ikke er demokrati?

Åh nej, du har lige fyret et dobbelt dumt spørgsmål af :-(
Det, de kalder demokrati lige nu, ER fascisme.
Og monarki, anarki, klanstyre, militærstyre (temokrati), meritokrati - for lige at nævne et par udemokratiske styreformer - er ikke fascisme.
 


Altså, nu er jeg forvirret. Jeg forstår heller ikke de dér isme-ord. Kan du så ikke bare sige, hvad fascisme er?

OK, honningbi, men skal vi ikke starte med at definere, hvad det IKKE er.
Det er IKKE nogle grimme fjæs derude på det, du kalder for højreorienterede, der mener noget, som du for resten ikke aner, hvad er, og som automatisk får dig til at mene det modsatte.
 


Ahrj, nu synes jeg, du er grov, jeg spørger jo bare!!

Du ved det, Grov er mit mellemnavn. Det giver mig så lejlighed til at svare.
En fascist er en, der i tanke, tale og valg understøtter en total sammensmeltning af Big Business, Bankvæsen og Stat, så Staten ikke længere beskytter folk mod dem, der begynder med B.
Fascisme kan både staves med Stort F og lille f.
Der er dem, der tilrettelægger og producerer Fascismen (Globalfascisterne), de er the bad guys.
Og så er der dem, der downloader og abonnerer på den (forbrugerfascisterne), de er fjolserne.
Og husk, hæleren er lige så god som stjæleren, abonnenten er lige så led som producenten.
 


OK, vil det så sige, at det er en mafia, der truer os til at købe deres lort?

Now we are talking! Du er ikke tabt bag en vogn, det ruller for dig!
Kan du ikke bare fortsætte?
 


Ved du hvad, jeg synes altså, at de der kommissærtyper fra EU ligner det, du kalder for fascister. Og jeg ved ikke, men jeg brød mig altså ikke om hende dér Hillary Clinton, for jeg syntes, det lød som mere af det samme. Jeg ved godt, at det må man ikke sige, så jeg sagde ikke, at jeg stemte på Trump.

Behøver jeg at sige mere, honningkanin! De burde ansætte dig som sikkerhedspolitisk rådgiver. Fascismen er blevet pink, fluffy og politisk korrekt, og det er alle fjolserne ude på Fløjen, der kører den for tiden, ligesom de kører den terror, der skræmte dig fra at indrømme, at du ikke var enig med dem. 

Og ved du også hvad? Jeg tror måske ikke det dér demokrati er så godt, som de siger i fjernsynet. De siger det også hver gang, de laver en ny krig, det synes jeg altså er underligt!

Du skal ikke høre protester herfra, skattebasse. 


Terror 

Terror kan kunforstås, hvis man anskuer det som et venstrefløjsfænomen.
Definér Venstrefløj. Det er hurtigt overstået, for det er et begreb fra
Den Franske Revolution. De, der var imod monarkiet, sad til venstre i det daværende franske parlament, hvor monarkisterne sad til højre.

Terror 1.0
Det var de anti-monarkistiske grupper, der etablerede revolutionensom institution. Det var Jacobinerne, de kabbalistiske frimurerloger, frankisterne (Opkaldt efter kabbalisten Jacob Franck), jesuitterne, de Illuminerede fra Bayern (Weishaupt), der præsenterede Verden for fænomenet. Deres terrorregime var grusomt og bestialsk. Vi tager ikke her stilling til, hvorvidt der var et par stykker af de indavlede franske adelige, der måske var modne til en kort barbering i guillotinen. Vi taler om, at terror blev et legalt politisk våben.


Dogme: Vi har lov til at gøre dette, fordi vi efter eget udsagn befinder os på et moralsk højere niveau end dem, vi guillotinerer og terroriserer!


Hvilket i sig selv er et gigantiskmoralsk skred. Når man via ideologi og selvretfærdiggørelse kan legitimere noget, som 99.9% af menneskeheden tager afstand fra i sober tilstand, så er der sket et vanvittigt, men dygtigt skred. Det er dette skred, som al revolutionær tænkning og handling bygger på, og det er derfor, vi i vor tid ser udøvelsen af terror som et 'legalt' politisk våben.

Det blev sat i verden omkring 1789, og det har ikke forladt os siden. Terror, som vi kender den, er et Oplysningstidsfænomen.

Terror 2.0

Jeg indrømmer det blankt: Hvis jeg havde levet i Rusland under zar Nicolai II, så havde jeg været overbevist og loyal monarkist. Den mands – og hans hustrus – faktuelle og velbeskrevne dedikerede og uselviske velgørenhed overfor russerne og Rusland i tiden før den perfide Store Krigi Europa, var så enestående, at den fortjener en helt særlig omtale. Soon to come. Den slags mennesker måtte ifølge den tids venstrefløj ikke eksistere.

Rusland i slutningen af 1800-tallet frem til Første Verdenskrig og i særdeleshed statskuppet og udplyndringen/underkuelsen af det russiske folk kaldt Den Russiske Revolution var introduktionen af Terror 2.0. Trotskij kaldte det for ’Den evige terror’, hvilket han anbefalede og beordrede overfor laverestående væsener kaldt arbejdere og bønder, uvæsener, som han dybt foragtede. Lenin satte trumf på udsagnet i sit udsagn: ’Læg mere kraft i terroren!!'. Begge perverse stoddere og stjernepsykopater holdt vældig meget af både at beordre og overvære massehenrettelser af laverestående væsener kaldt bønder og arbejdere. For ikke at tale om adelige, borgere og præster, men de var næsten allesammen blevet aflivet. 30 millioner russere blev myrdet alene under deres regime. Det var nok at kalde dem klassefjender, for at give dem dødsdommen. Og da de herefter ikke havde brug for deres penge længere, kunne de jo lige så godt gå til et godt formål: direkte ned i lommen på dem, der skabte revolutionen fra deres base i Vesten og deres perfide håndlangere. Trotskij døde som milliardær på stjålne penge – med en issyl plantet i hans fortænkte hjerneskal. He had it coming.

Hvad skal man med stjålne milliarder på en bankkonto,
når man lige har fået en issyl i hjernen?


For at underkue en så stor og så succesfuld og traditionel-stabil nation som Rusland, krævedes der helt ekstraordinære midler, dvs. terror på et leninistisk-trotskistisk-marxistisk-stalinistisk niveau. Et niveau så ufatteligt, at det ikkehar været svært for eftertiden at fornægte, for hjernen og hele vores begrebsapparat står simpelthen af.

Den Russiske Revolution kan kun forstås i sammenhæng med de andre gigantiske terror-events i det 20. århundrede kaldt verdenskrige, hvorved ufatteligheden antager nærmest galaktiske dimensioner. Her forstår vi så (hvis vi ellers forstår det), at de kræfter, der terroriserer Verden, i bund og grund er ligeglade med højre/venstre, røde/blå, sorte/hvide, for de har udtænkt og skabt denne falske dualisme beregnet for folket. De er selv dialektikere, det, der populistisk blandt alternative tænkere kaldes for hegeliansk dialektik, for Hegel ville have vendt sig i sin grav over at høre, at hans værk kunne reduceres til problem-reaktion-løsning. 

Terror 3.0

Dette er grundlæggende det britisk-amerikanske Imperiums praksis for terror, der i dag er overtaget af USA og deres mildest talt usympatiske allierede. Al terror er syntetisk, men denne seneste version er 100% syntetisk. Venstrefløjen bekendte sig endnu en gang som dens tilbedere og understøttere. Man skal bare vifte dem foran næsen med noget, der lyder som om det har fået svanemærket som politisk korrekt, så får de straks en semireligiøs orgasme over det. Bare det smager godt, så kan alt lade sig gøre. Smadringen af Jugoslavien, det Arabiske CIA-forår, smadringen af Libyen, Syrien og Ukraine havde alle venstrefløjens hellige blå stempel. Der var venstre-neoconisme all fucking over fra Clinton til Obama, men det smagte så godt, det kløede så dejligt ned ad ryggen. Selv Irak og Afghanistan, der var startet af Bush, som de forståeligt nok ikke kunne li', havde de pludselig ikke noget imod, for den lysebrune oglækre Obama havde nu sagt god for det 

Men hvem er de dér neo-cons, betyder det ikke nykonservative?De er saftsuseme neo-trotskister! De rendyrker Leon Trotskijs dogme om den evige terror som politisk våben - kombineret med den ædle løgn (deraf 'con' i neocon). Våbnet skal ramme dem derude og dem derhjemme i samme hug.

Den syntetiske venstreterror a la George Soros - bare sig navnet Open Society, så falder Fløjen i svime - storblomstrede under Barack Obama. Horder af terror i Mellemøsten blev sluppet løs vha bla. fru Clinton, terror-events stod på menuen et eller andet sted i Verden hver anden uge. Vi kom, vi så, og vi myrdede, grinede hun for åben skærm.

For at få deres sikre kort og foretrukne kanditat som præsident i USA, brugte de endnu-endnu engang: terror. Psykisk terror, terror mod naboen, korrektheds-terror, medieterror. Tilhængerne af den 'forkerte' kandidat blev fysisk terroriseret, når de kom ud fra et vælgermøde. Her skød de og medierne så sig selv i foden, de så det ikke komme. Millioner af vælgere turde ikke indrømme, at de faktisk ikke kunne li' hende den pædofile, korrupte psykobitch. Og mere krig. Og mere mafia. Og mere løgn. Og mere finanssvindel. Og mere social elendighed. Og mere lysebrun og lækker bæ-fascisme.

Og mere terror, terror og atter terror. Terroren er urgammel og bor ikke på en fløj. Men i nyere tid kan den kun forstås som et venstrefløjsfænomen. 


Venetian Blinds 

På dansk persienner. Det var perserne, der opfandt dem, og fønikerne bragte dem til Europa. Vi taler om serieforbundne horisontale skiver af træ eller stof, der lukker for sollyset på sydvendte facader i middelhavshuse. Senere eksporteret til resten af Verden. De er praktiske, fordi de kan graduere sollyset. De er også upraktiske i moderne hjem uden en kompetent husmor, fordi de samler støv. Undgå de billige plastikmodeller, for de overlever ikke engang at blive støvet af.




Men lad os hellere tale om den venetianske forblændelse og forbandelse, The Venetian Blindfolding. To fremragende amerikanske historikere har forklaret, hvorfor vi bør lægge særlig vægt på at forstå venetianerne og deres rolle i verden. Og hvorfor det er vigtigt i vor tid, af den simple grund, at de aldrig ophørte med at bage deres rævekager og findes lyslevende blandt os ... as we speak and read. Den ene hedder Webster Griffin Tarpley og den anden hedder Joseph Patrick Farrell.

Det var venetianerne, der skabte det moderne deponerings-bankvæsen. I modsætning til det florentinske købmands-bankvæsen. I dag ville vi kalde det for monopol-kapitalisme, i modsætning til simpel kapitalisme. Der skal bruges penge til at udføre en handel, medmindre man bytter lige over eller giver gaver mod forventet efterbevilling.

Pengesystemet, som vi kender det i dag, har sin oprindelse i Babylon. Vi ser det nedfældet i kileskrift på lertavler, den præ-antikke kulturs kasse-bonner. Templet og Banken var det samme, og derfor figurerer begrebet gæld/skyld i begge terminologier. Men babylonerne havde trods alt en praktisk forståelse af begrebet gæld, som tilsyneladende er gået fløjten i historiens løb. Når gæld blev destruktiv og uproduktiv, så måtte den nulstilles. Det kaldte de for et jubilæum. Jubii, vi får et jubilæum! Al gæld blev slettet, og samfundet startede igen. Når vi hører om Moses, der kom ned fra bjerget og smadrede lertavlerne, er det en analogi om slettelse af gæld.

På et tidspunkt i historiens løb morfede det babyloniske tempel-bankvæsen til parasitisme. Gæld og skyld kunne videreudvikles. Det kunne sammenkøres med slavesamfundet. Vi kender det i dag som gældsslaveri. Hvordan kom det i stand?

Romerriget ekspanderede ifølge Imperiets logik. Det underlagde sig det område, der var det tidligere Babylon. Med sig som slaver bragte de kaldæere, de falske zoroastrere, kabbalisterne, dyrkerne af den døende gud (Livingstone). Nogle ville måske kalde dem for jøder. Under alle omstændigheder havde de forstand på bankvæsen. Da romerne begyndte at frigive slaver - slaver var ofte veluddannede, kvalificerede folk, der blot var så uheldige at tilhøre en overvunden nation - begyndte kaldæerne at sive op gennem romerstatens administrations-apparat. Hermed begyndelsen til det moderne bankvæsen. I det tidlige romerrige var der generel velstand, og kobber var det metal (det rigelige metal), den symbolske overføringsenhed, der blev brugt som møntfod/pengeenhed. Nu blev det guldet (det sjældne metal), der blev møntfoden. Guld var så sjældent, at man måtte beskytte og deponere det. Guldsmedene tilbød sig selv. Pengesedlen er blot et gældsbevis.

Det er den ultra-korte historie om skabelsen af venetianernes deponerings-bankvæsen. Det er samtidig historien om, hvor okkultselve pengefænomenet er, okkult i betydningen skjult, hemmeligt, uigennemsigtigt. Vi vader rundt i blinde. Pengeskabelse blev til Sort Magi og hokus-pokus. Venetianerne - og man forveksler dem af historiske årsager med jøder (eg. the Merchant of Venice)- metasterede efter Cambrai-ligaen og slog sig ned i Amsterdam. Senere blev de importeret til England som Huset Oranje, og The City of London er deres boplads. Senere flippede de over til Wall Street. Nu er der ikke flere steder, de kan skjule sig, så næste stop bliver ... månen?

Deres overlevelsesform hedder 'diplomati'. Hvad er diplomati? Det er undergravende, manipulerende virksomhed forklædt som samtale på nationalt plan. Altså, udsendinge fra en nation, der foregiver dialog og fredelig forhandling, men i realiteten udøver intriger og forberedelser til krigerisk omstyrtelse. Helt konkret via eksempel: Når den filippinske præsident Duterte for nylig har været så uforskammet at kalde den amerikanske ambassade i landet for en CIA-rotterede, så hamrer han hovedet på sømmet! Diplomatiet er i dag, som dengang, et skalkeskjul for undergravende virksomhed

Vi lever i en venetiansk verden med venetiansk finanssvindel og venetiansk undergravende efterretningsvæsen. Venetianerne havde også fingeren med i spillet, da Det Britiske Imperium skabte grundlaget for et skyggebankvæsen, ingen har adgang til, der ikke står i noget tilgængeligt regnskab, hvilket mere end antyder, at pengene ikke er tjent på ærlig vis. Det anslås, at det er så omfattende, at halvdelen af alle Verdens pengemidler i dag befinder sig udenfor radararen. Det startede under opiumskrigene mod Kina. Det var drughandel, der var årsagen til - hvilket er totalt ukendt for de fleste - at præsident Roosewelt planlagde en storkrig mod England i 1935: for at overtage drughandlen. Det gjorde de under alle omstændigheder, for der kom i mellemtiden en anden krig, og CIA udbyggede det okkulte finansvæsen efter krigen. Det er CIA, der hele tiden har kørt Verdens mest indbringende forretning. Farrell antyder, at det er her, vi også skal finde alle post-WW2 nazipengene.

For øvrigt var ideologen bag EU og forfaderen til tankesættet om at udslette Europa hr. overkommissær Coudenhouve Kalergi, ud af gammel fønikisk = venetiansk adelsslægt. Historikere går rundt og laller åh, hvor blev de fønikere af, vi kan ikke finde dem, de forsvandt, åh... Look no further, you morons! Og nutidshistorikere laller videre med, at venetianerne, ja, de var jo dengang i Venedig, og så forsvandt de og blev til et stykke Italien, og nu kan vi ikke finde dem længere.
Undtagen intellektuelt hæderlige historikere som Tarpley og Farrell, der ser dem, hvor de er: lige for næsen af os alle sammen.


De er iblandt os - der driver deres spil med masker og persienner

Verden lukker i dag, som dengang, ned for persiennerne. The Venetian Blinds. Vi trækker skodder, persienner og gardiner ned. Og, som de små dumme, feje kinesiske aber, tager vi nødtvungent-frivilligt ørepropper, solbriller og mundkurv på. Vi hører ikke noget, vi ser ikke noget, vi siger ikke noget. 


Av mit hoved 

Av mit hoved, jeg kom til at bruge den dér muskel, der sidder oppe i knolden.

Jeg var godt nok blevet advaret imod det. Der var en mand inde i fjernsynet, der sagde, at det nu var videnskabeligt bevist, at tænkning kunne give hjerneskade. Min mor sagde også altid, at jeg ikke skulle bryde mit lille kønne hoved med den slags. Hun havde sgu ret, den gamle.

Men jeg tænkte bare, at …. AV, der var den igen!! …. at lidt tænkning light ikke kunne skade. Men når jeg ikke har holdt det ved lige, siden jeg gik ud af gymnasiet, så er det vel forståeligt, at den grå valnød er blevet lidt slatten i mellemtiden.

Jeg tænder lige for fjernsynet, for så ophører al tænkning.

Der var en konge af Thule
Han havde en vom som en kugle
Når dagen var slut, så slog han en prut
og tudede lissom en ugle

lørdag den 13. februar 2016

Den forsvundne civilisation - Ubique

De kalder det præhistorisk - et underligt ord. Er de ikke historikere, og er alt, der tilhører den menneskelige historie ikke netop, som ordet siger: historisk?

Åbenbart ikke. Så snart en eller anden efterladenskab fra menneskelig civilisation rækker udenfor den vedtagne beskrivelse nedfældet i kilometervis af akademisk litteratur om menneskeheden, er det åbenbart en forløber for denne historie. Måske vi burde kalde historikere for forhistorikere, for de er åbenbart ikke nået til at fortælle historien endnu.



Hvor blev til gengæld historien om forhistorien af? Den emigrerede til det, som historikere kalder for skrøner, mytologi, religion, legender, sagn, osv. Der er i skriftkulten en nærmest hellig tro på, at alle mundtlige overleveringer er upålidelige men at den selv er pålidelig – som skrevet står. De 'glemmer' at fortælle os, at der bag ethvert skrift står en redaktør, mens den mundtlige fortæller er nødt til at konfrontere sit fortæller-publikum. Hvis du fortæller en løgn, er der kontant afregning og øjenkontakt. Hvis du skriver en løgn, kan du udsætte afregningen i generationer. Det svarer til krigskunst dengang og i dag. Dengang var du nødt til at se en mand i øjnene, før du slog ham ihjel. Det krævede kunnen og personligt mod. I dag kan enhver sociopatisk, bumset, Coca Cola-drikkende forvokset teenager med adgang til et joystick bombe skidtet ud af en hel by i udkantsverden med en drone fra et militært kælderanlæg et sted i USA, mens han æder pizza. Hans kunnen består i et par tusind timers computerspil, hans personlige mod er lig nul. Historieforfalskeren skal ikke stå til ansvar for sin ugerning, for han kan dække sig bag bøger blåstemplet af etablissementet, der hyrede ham. Skriverkarl, luderkarl, ågerkarl, pikspiller.

Kulturdarwinisme for Dummies

Det er her, vi befinder os i dag. En kort opsummering af den afstumpede historie. Den menneskelige civilisation opstod for 6.000 år siden i Mesopotamien, hvor den første bystat blev dannet, og hvor de første kendte – eller rettere anerkendte – skrifttegn blev opfundet.

Dogme 1: Hvis et menneskeligt samfund ikke er en bystat, er det ikke en civilisation. Civitas = bystat.

Dogme 2: Hvis samfundetx beboere ikke skriver, så er de uciviliserede analfabeter.

Med bystatens fremkomst ses udviklingen af militære strukturer.

Dogme 3: Hvis et samfund ikke systematisk myrder løs på sine naboer, er det uciviliseret.

De store bygmestre i den tidligste periode i både Sumer, Egypten havde fra dag 1 en teknisk beherskelse af byggekunst, og var i stand til at drible rundt med gigantiske stenblokke med en præcision, der ikke senere er overgået.

Dogme 4: Viden og teknologi er i stand til at dratte ned fra himlen.

Ifølge darwinistisk arkæologi, om vi så må sige, var alle mennesker før civilisationen hulemennesker, der slog løs på hinanden med stenredskaber. Så fik de fingre i kobber og bronze. Senere fandt de på jernet. Til sidst opfandt de atombomben, der er klimakset på menneskelig civilisation.

Dogme 5: Selvom de antikke civilisationer kun havde bronzeredskaber, var de i stand til forarbejde de nævnte stenblokke af verdens hårdeste stenarter.

Dogme 6: Den menneskelige historie er en evolution, hvor alt forbedres fra primitivt til avanceret.

Selvom dette lyder som en joke, så er det rent faktisk, hvad arkæologi og historieskrivning hårdnakket påstår.

Her bliver det samtidig interessant. Vi skal efterfølgende se på alle hullerne i osten. Det begynder at stå klart, at der er tale om en særlig art af Emmenthaler-ost, hvor hullerne er større end selve osten. Men først kunne vi tillade os at lufte et par undrende betragtninger over, hvorfor nogen tilsyneladende har arbejdet så intenst og så længe på at skjule eller ødelægge de indledende kapitler i Den Store Historiebog? Uden hvilke, kunne vi tilføje, resten af kapitlerne nødvendigvis er totalt fucked-up.

Emmenthaler eller Neanderthaler?

Den oversavede dame og parasitten
Hvorfor denne ihærdighed, kunne vi spørge os selv? Hvorfor denne rædsel for, at mennesker skal finde ud af, hvem deres forfædre var, og hvad de var i stand til? Hvis vi fandt ud af, at tidens herskere og deres kulturelle frembringelser nærmest blegnede ved siden af fortidens, ville vi så miste respekten for dem? Er det Imperiets indædte misundelse på al anden storhed end sin egen udstrakt i tid?

vis vi skal starte et sted og slå en pløk i jorden, så startede Imperiet med, at Det Romerske Imperium systematisk udslettede samtidige kulturer og spor af fortidens. Efter først at have udsuget diverse kulturer for alle kulturelle frembringelser, forstås – en sær, perverteret form for respekt. Hvilket organisme, tænker man, har den stil? En parasit! Parasitten holder sit værtsdyr – i dette tilfælde menneskeheden – i live på et sygt og svækket niveau, så værtsdyret kun lige netop overlever men skaber tilstrækkelig med føde for parasittens overlevelse.



Romerne løj om alt, de kunne, for at forherlige sig selv. Men især løj de om én sag: hvem de selv var, og hvor de kom fra. Der er næsten kun ét samtidig folkeslag, der omgav sig med lige så meget løgn om egen historie som romerne: jøderne. Og meget tyder på, at det jødiske selvbedrag i meget høj grad er en romersk opfindelse, for det opstod i forbindelse med den 2. romerske invasion af Palæstina under de flavianske kejsere i Rom i samarbejde med de ultra-ultra-rige jøder i Alexandria. Hele lavinen af designer-historie, historie-forfalskning, designer-religion, ødelæggelse (konfiskering) af viden fra antikkens videnscentre, bla. netop Alexandria, startede her. Man kan diskutere, hvorvidt den udspekulerede kryptiseringskunst er det jødiske bidrag til projektet, mens den rå destruktionskraft og magtanvendelse er det romerske bidrag. Et faktum er, at den menneskelige civilisation siden har lidt af iltmangel pga en kvælende dyne, en ideologiseret smog af uigennemtrængelighed, en mental-kulturel luftforurening, så udsynet til de manglende kapitler af Den Store Historie er blokeret.

En af de avancerede teknologier, den romerske parasit stjal fra etruskerne, før de blev udslettet.

Den morbidetradition – Imperiet er i bund og grund en dødskult – er fortsat lige siden. Verdenshistorien er som en gigantisk oversavet dame fra et magisk sceneshow. Hele underkroppen og benpartiet mangler. Den Katolske Kirke svindlede løs. Det Britiske Imperium og deres oligarker – både i version 1.0 og 2.0 (USA) – har det som nærmest nationalsport at svindle og lyve for deres indbyggere og resten af verden.

Glemte vi at sige, hvad romerne og jøderne løj om? Romerne løj om, at de var efterkommere af trakere eller dachiere, der var ankommet fra omegnen af Sortehavet, og at det højt besungne romerske sprog kendt som latin var det samme, som dét, der i nutidig form tales i Rumænien. Romerne påstod, at det forholdt sig omvendt. Løgn og latin.

Jøderne løj om/'glemte at fortælle', at de egentlig var egyptere, der var blevet smidt ud af Egypten pga dårlig opførsel. Når vi siger jøder, menes der De Store Jøder – i dag mest kendt som zionisterne - og ikke alt det småkravl, der er ligeså uvidende og parasitterede som alle andre. Så husk, kære hr-og-fru Goldstein, at din familie i disse tider vil blive vurderet efter de samme kriterier som alle andre: Er I kollaboratører eller ej, hvem og hvad er det, I samarbejder med? Hvad er det for en ideologi, I abonnerer på, og hvad er dens konsekvenser – også for jer selv?

Hr. og fru Goldstein! Har I godkendt dette? Hvis ja, go to Hell! Hvis nej, hvorfor sagde I ikke fra?

De omtalte egyptere i Det Gamle Testamente/Toraen kaldet jøder, der blev smidt ud af Egypten, (Hyksos, hyrderne) var igen efterkommere af dyrkere af den Sorte Moder og århundreder forinden smidt ud af Indien pga. deres menneskeofringskult. At ofre menneskebørn til Den Døende Gud er indbegrebet af dårlig opførsel. Senere blev de smidt ud af Mellemøsten og sendt til Babylon. Moses smadrede ifølge Testamentet/Toraen et par lovtavler, som Gud havde fremstillet – på grund af folkets dårlig opførsel og tilbagefald til ofringskulten (i Biblen er det bortcensureret, at det var mennesker, der blev ofret). Senere i histokrien blev de smidt ud og sendt til Babylon, hvor de lærte sig diverse sortekunster af kaldæerne. En del af dem (edomitterne) blev smidt ud og vandrede via det nordlige Persien til Centralasien, hvor de havnede hos skyterne i nuværende Ukraine og Hviderusland (the lost tribe). Her blev de som khasarerne smidt ud af russerne i 700-tallet – igen pga dårlig opførsel, man kaldte dem for landpiraterne - og sivede ind i Europa som azkhenazim.

I middelalderen blev jøderne smidt ud af de fleste europæiske lande pga dårlig opførsel – man brød sig ikke om deres ågerkarleskab - indtil de blev inviteret tilbage til England af deres agent, Cromwell. Her skabte de sammen med venetianerne og jesuitterne The City of London, Det Andet Vatikan, hvorfra deres khazariske mafia via sit centralbankvæsen har kontrolleret verdensfinanserne lige siden med dårlig opførsel overfor nationaløkonomierne. I 1930'erne blev de smidt ud af Tyskland – på grund af dårlig opførsel før-under-og efter Første Verdenskrig og efter i samarbejde med deres protektorer, briterne, at have ødelagt det russiske kejserrige, det ottomanske rige, det østrig-ungarske kejserdømme og det tyske kejserrige. De har med andre ord en meget lang og konsekvent tradition for at blive smidt ud af de steder, de sidst er ankommet til. Ifølge dem selv, fordi de er forfulgte uskyldigheder i en verden af onde, antisemitiske goyim – men ifølge af stort set alle andre: på grund af dårlig opførsel. Endnu et eksempel på, at menneskehedens virkelighed er anderledes end historieskrivernes designer-virkelighed. I dag finder vi dem koncentreret i og omkring designerstaten Israel, hvor dårlige opførsel er sat i system som aldrig før. Og vi finder dem som en parasit, der har suget sig fast på nutidens efterkommere af muskelmagten, nutidens romerrige: USA, hvis dårlige opførsel overfor samtlige nationer i verden – for at bruge et romersk udtryk – er: Legio! Og husk igen, hr. og fru Goldstein, hvis du ikke bryder dig om beskrivelsen, så har I en historisk chance for at tage afstand fra jeres 'hyrders' dårlige opførsel og sætte nye standarder.

I Købmanden i Venedig er det synd for den stakkels Shylock. Var det synd for  jøderne, at folk i Middelalderen ikke brød sig om deres grådighed og derfor smed dem på porten, når de tog røven på folk? Og hvorfor skaber Shakespeare en apologese for dem? Shakespeare-eksperten Joseph Atwill løfter låget: fordi Shakespare var et pseudonym for en kvindelig jødisk forfatter, der deltog i en protestantisk ideologisk krig mod den Katolske Kirke. Surprise!

Her er vi uhyggelig tæt på en egentlig forklaring på, hvorfor historisk tilsløring er sat i system. Der er simpelthen så meget historisk snavs, der ikke tåler dagens lys, og som, hvis det alligevel ser dagens lys, vil kunne gøre ubodelig skade på det Imperium, der lige nu rykker desperat efter New World Order, en unipolær verdensorden, et globalt tekno-tyranni. Og fordi par af guds udvalgte folkeslag har haft desperat brug for at tilsløre deres egen fortid og egne ugerninger – påtvungne eller selvvalgte eller en blanding – har den samtlige historicitet lidt af deres ego-stunt. Fordi de ikke kender deres historie, er alle andre blevet forurenet af påtvunget manglende historie-kendskab.

Lad os lige blive hængende ved denne særlige symbiose mellem parasit og værtsdyr. En parasit er særdeles overlevelsesdygtig. Den har en yderst snedig måde, hvorpå den injicerer værtsdyret med kemi, der gør, at dyret udfører sin egen forgiftning. Det er en kendt sag, at svamp i kroppen tvinger kroppen til at kræve indtagelse af sukker. Svamp lever af sukker. Cancer er en svamp – men det indrømmer cancer-industrien ikke, for den er selv en cancer. Interessant ikke? as below, so above, en omvending af naturens lov. Vi taler ikke om naturens egne parasitter, som går efter de i forvejen svage individer. De har deres eget livsfremmende formål ved at holde bestanden sund. Vi taler om social-parasitterne, som går efter de stærke og sunde individer.

Hvis vi tager maske og ilt nok på til at dykke ned i historien og leder efter dette parasitiske mønster, så dukker det op et par steder, der er værd at bemærke. Vi leder med andre ord efter en muskelsvag men snedig gruppe, der som en tæge har bidt sig fast i nakken på et muskuløst dyr, som derved tvinges/forføres til at tjene parasittens sag.

Vi finder dette symbiotiske forhold mellem fønikerne og assyrerne. Fønikerne var eminente sejlere og handelsfolk og samtidig arkitekter. Assyrerne var et krigerfolk med avancerede stridsvogne og bueskytter i stand til at rulle indover deres nabolande. Fønikernes land var det nuværende Libanon, og assyrernes var det nuværende Syrien/Irak. For ikke at blive slagtet af assyrerne måtte fønikerne indgå en deal om at forsyne assyrerne med kostbare metaller og andre handelsvarer samt stille sig til rådighed som arkitektur-konsulenter.

Fønikerne kom overalt - Ubique.

Her bliver det interessant. Hvornår begyndte man at tale om jøder som et folk, og hvor forsvandt fønikerne hen, da de forsvandt? I 700-900 før vores tidsregning talte man ikke om jøder. De romerske historikere kaldte dem minsandten for: fønikere. Hvilket muligvis kan skyldes en forvirring om, hvor disse folk, der hele tiden bliver smidt ud og flytter sig, egentlig kommer fra. Men efterfølgende, når de igen flytter sig efter at være blevet smidt ud af Palæstina og Libanon (en del af dem blev faktisk boende og er vor tids palæstinensere), så slår de sig ned og danner bystaten Venedig – en opfølgning af den fønikiske handelsstation Karthago. På engelsk kan det læses og høres direkte i sproget: The Phoenicians, The Venitians. De venetianske regerende familier er gamle fønikiske regerende familier. Og hvordan regerer denne fysisk svage men ultra-snedige bystat? Ved at spille alle andre stormagter ud mod hinanden med deres giftige diplomati - oversæt: efterretnings- og manipulations-væsen, den tids CIA, Mossad eller MI5.

Det var venetianske spindoktorer, der skabte 30-årskrigen, der udslettede halvdelenaf Europas befolkninger. Det var deres perfide svar på endnu engang at være blevet smidt ud af deres egen rede under Gambrai-ligaen i årene efter 1508, hvor de havde pisset samtlige europæiske stormagter af med deres perfide rævestreger, hvorefter der stod x-antal hære foran deres dør. Parasitten flyttede sig endnu engang og replikerede sin vandbaserede bystat i Amsterdam, hvorfra de via Maritim Lov kunne udøve deres ågerkarle-bankvirksomhed. Senere re-replikerede de deres bystat til The City of London(vandbaseret via Themsen) og et par hundrede år senere til Wall Street (vandbaseret via Hudsonfloden).

Det venetianske dobbeltspil med masker. Dødsmasker.

Altid vandbaseret. I modsætning til deres modsætning det landbaseredekontinuum: Eurasien, Silkerutens landmasse. Derfor antagonismen mellem USA-England og Tyskland-Rusland-Kina. Derfor de to verdenskrige, der nu er i færd med at genskabe sig selv som Den Tredje - mens folk passivt onanerer foran deres fladskærme, og mens Imperiet endnu en gang transmitterer deres forfalskede historie.

Vis mig dine 'venner', og jeg skal sige dig, hvem du er. Når du har sagt fønikere = jøder = venetianere, er du også nødt til at sige jesuitter = kryptojøder. Herefter er du også nødt til at sige tempelriddere = middelalderens centralbankfolk = ågerkarle-rytterne. Hvem var jesuitternes generaler til alle tider? Altid krypto-jøder. Hvem blev inviteret som medlemmer af De 10's Råd, den tids Council of Foreign Relations… hvis nuværende emblem er en ridder tilhest? Tempelridderne.Hvilket kun er tilfældigt, hvis du abonnerer på tilfældighedsteorier og oversavet historieskrivning. Det skete som bekendt, daden daværende franske konge Philip den Smukke i samarbejde med (efter ordre fra?) Vatikanet sendte tempelridderne i undergrunds-kryptiseret virksomhed efter den legendariske Fredag d. 13 og albigenserkorstoget. Det var ligesom at smide rocker-pusherne ud af Christiania, hvorefter i forklædning pusher over hele byen. Det var ligesom at helbrede en cancer ved at save en kødklump ud, hvorefter svampen metasterer via blodbanerne. Det sidste er værre end det første.

Ubique - Overalt, hvor de ankommer, vil der være gråd og tænders gnidsel.

Konklusion: der er en tæt sammenhæng mellem jøderne/zionisterne jesuitterne, venetianerne, illuminaterne, sabbatæerne/kabbalisterne og de noble riddere af diverse runde borde, Knights of fill-in-the-blanks. Vi begynder at se et mønster, og hvis vi ikke tager mønstergenkendelse alvorligt, er vi snotdumme. Lad os også afstå fra at blive intimideret, når de mønster-genkendte svarer igen med at kalde os for konspirations-teoretikere o. lign. Det er udelukkende, fordi vi er kommet for tæt på slangens giftige rede ved at lægge 2+2 sammen. Skab sammenhæng hvor de skaber kaos!

Hvor kan vi opleve den giftige slange i dag? Hvem var skæbne-ingeniørerne for de store social-politiske projekter i det 20. århundrede og ind i det 21.? Hvor gemmer de sig bag røgskærmen? Hvad har de gang i for tiden?

En af de ypperligste spindoktorer er The Godfather of The European Union: Grev Coudenhove-Kalergi. Det er hans ideologi, der ligger bag EU-projektet. Hans familie er en gammel fønikisk adelsslægt. Altså fønikisk-venetiansk. Lyser der på baggrund af ovenstående oplysninger en stribe røde lamper? Det burde der. Hvad ser vi udspille sig i dag? Vi ser i dette øjeblik for vore øjne implementeringen af Kallergi-doktrinen om fremtidens Europa uden racer, uden hudfarve, uden nationer, uden traditioner, uden kultur, uden historie. Metoden hedder organiseret, forceret masseindvandring og iscenesættelse af borgerkrig i alle europæiske lande. Resultatet: en fattiggjort, fordummet og nosseløs mulat-leverpostejs-race uden initiativ og modstandskraft - ikke som de dér skide hvide europæere og deres nationale identitet. Hvis din mund snerper i politisk korrekt forargelse over et tilsyneladend racistisk udsagn, så vil jeg anbefale dig at læse, hvad Kalergi selv skrev. Så skal du se racisme i særlig grad! Det var netop hans designer-vision om Europa, og det er nøjagtig, hvad EU går ud på. Men da menneskers hjerner i mellemtiden – vi burde måske sige i mellemkrigstiden – er blevet optrænet i ikke at se det, som de ser, ikke at høre det, som de hører og ikke at forstå det, som de inderst inde forstår og mærker, så er der ingen, der taler om det. Det foregår uden at foregå. Det er som en ond drøm. Vi lever i den mærkeligste af alle tider.



Men det er alt sammen de efterfølgende kapitler, der er blevet fucked up. De indledende afsnit, der i virkeligheden burde være mindst halvdelen af historieværket, er forsvundet, udeladt, glemt – eller hvis vi skal være søde og rare mod de stakkels historikere: ikke skrevet endnu, for de vidste ikke bedre.

Lad os se lidt nærmere på det.

Skeletterne i skabet
Det forholder sig blot sådan, at det efterhǻnden er sværere og sværere for historie-staklerne at hævde, at de ikke vidste bedre. En markant sag for nylig viste, at 'nogen' ved alt muligt. Sagen er forsøgt fløjet under radaren, for de global-fascistiske medier har igen fået besked om ikke at skrive om det, selv om det burde fylde forsiden af kultursektionen på enhver seriøs avis – 'seriøs' i anførselstegn. Det er bare lidt svært at udradere noget, der har været oppe at vende i højesteret, for det drejer sig om en sag, der faktisk endte i amerikansk højesteret, hvor Smithsonian Instituteblev dømt for at have smidt noget i omegnen af 10.000 skeletter i havet og dermed destrueret enorme mængder af uvurderlig national historisk ejendom. Hvad var der særligt med disse skeletter? Jo, der var tale om skeletter af mennesker med en kropshøjde på mellem 2,5 og 3.5 meter! Og sagen er blot toppen af toppen af isbjerget for historieforfalskning eller historie-udslettelse.

Nej, dette er ikke Photoshop'ing. Dette er virkelighed.
Her et Nephilim-skelet fra Egypten. De er fundet overalt i verden. Ubique!

Igen må vi måbende spørge os selv om: Hvem er disse folk, der vil gøre hvad som helst for at tilsløre, at der i dette tilfælde har gået kæmper rundt på jorden i en fjern fortid? Og hvorfor har netop disse folk fået sig selv placeret i ledelsen – for dette kan kun være en ledelsesbeslutning – i et af verdens mest prestigiøse arkæologisk-historiske forskningsinstitutter? Vi lader lige svaret på disse spørgsmål ligge lidt, men konstaterer, at menneskehedens fuldgyldige historie åbenbart regnes for så sprængfarlig for den bevidsthedsdannelse, som er tiltænkt menneskeheden, at historieskriverne er villige til den slags uhyrligheder.

I modsætning til den ondskabsfulde og feje intention, der ligger bag denne sag, så bør vi gøre det stik modsatte: tage stafetten og løbe med den. Hvis de har løjet, svindlet og destrueret i denne sag, hvad har de så ikke løjet om, svindlet med og destrueret. Svaret er kort og kontant: ALT! Intet indenfor historieskrivning er pålideligt længere, og alt kræver at blive gået efter i sømmene. Selv det tilsyneladende mest harmløse og faktuelle – vi ved jo alle at … - kan vise sig at være løgnagtigt, for den overordnede ramme og kontekst, det indgår i, er fucked-up.

Historikere påberåber sig objektivitet. Men historisk objektivitet er ligeså forloren som film-dokumentaristers påberåben sig blot at være fluen på væggen og nyhedsmediers påberåben sig blot at rapportere om virkeligheden. Dokumentaristen hævder at kameralinsen blot registrerer virkeligheden, men linsen peger altså i en bestemt retning, er placeret et bestemt sted på et bestemt tidspunkt valgt af dokumentaristen. Linsen ser, hvad den ser, men den ser ikke udenfor den vinkel, hvor den peger. Bagefter bliver optagelserne klippet sammen dokumentaristen, så de skaber en fortælling. Så hvad er forskellen på fiktionsfilm og dokumentarfilm? Forskellen er lig nul. Vi burde langt hellere spørge, om en dokumentar- eller en fiktionsfilm er sand eller usand, siden de begge er en form for fiktion. Svaret bliver i det tilfælde enten ja eller nej, hvor svaret på: er dokumentarfilm filmet virkelighed? bliver et entydigt nej. Det samme svar får vi, hvis vi spørger, om medierne formidler virkeligheden. Her er det endnu værre, for mainstream-medier har ikke engang ambition længere om virkeligheds-beskrivelse. De er helt og holdent koncentreret om at skabe deres egen salgbare pseudovirkelighed, og i tider som disse er de slet skjulte agenter for de magter, der endnu engang vil bringe verden, som vi kender den – eller ikke længere kender den – ud i en storkrig.

Medier, dokumentarisme og historieskrivning er alle potentielle våben rettet mod vores hjerner og hjerter. De er redskaber i hænderne på – må vi konstatere – de forkerte.

Medierne er overalt - løgnen er overalt - Ubique

Historie handler ikke om fortiden. Det handler om nutiden og fremtiden. Derfor er den en kapret pseudovidenskab, en politiceret, ideologiseret, våben'ficeret og på alle tænkelige måder inficeret disciplin. Altså i hænderne på de forkerte. I dens egentlige ære og værdighed er den menneskelige historie et redskab til bemægtigelse af os selv / self empowerment. Der er mægtige kræfter bundet i historien, som når de slippes løs af slavehandlernes lænker, vil kunne udslette Imperiet, da dette kun eksisterer via Den Store Løgn.

Hullerne i osten – Den Store Emmenthaler
Modprojektet til Den Store Løgn, eller som Imperiet kalder den: Den Ædle Løgn (because we can't handle the truth) er et anti-darwinististisk projekt. Med darwinismen som udgangspunkt som Imperiets pseudovidenskabelige undskyldning for dets praksis med at underkue, udsulte, mishandle, udplyndre, hjernevaske og massemyrde denne verdens befolkninger. Altså: vi er ankommet fra aber et sted i Afrika, og nu er nået til den foreløbige krone på værket i form af: Det Britiske Imperium. Vi kan ikke lige finde the missing link, og det er sådan set lidt pinligt, da det er selve hovedtesen om tilfældige mutationer, der bliver lidt for tyndhåret. Men så må vi påstå uden bevis, og I må stole på, at far altid har ret. Således det britiske etablissement i og omkring The Pilgrims Society i 1800-tallet. At bevidstheds-imperialismen i dag som den ultimative krone på værket arbejder på at skabe en fuldstændig de-humaniseret verden af menneskeliggjorte robotter og maskingjorte mennesker, gør ikke sagen bedre. Det gør blot anti-darwinisme til et endnu mere relevant og tvingende nødvendigt modprojekt.

Her, der og allevegne. Ubique - der var den igen!

Historien med de kasserede kæmper – lyder det som en joke? - er symptomatisk for det darwinistiske projekt. Det tvinger os til at tænke på en helt anden måde. Hvad var de for nogle væsener? Hvor kom de fra, hvad var de i stand til? Eller helt banalt: hvilke huse boede de i, er der stadig rester af deres bygningsværker?

Uden at det nødvendigvis medregner mennesker af kæmpehøjde, så er hele fænomenet Den Megalitiske Kultur ét stort mysterium. Hvor nåede vi til i tåbelige dogmer indenfor arkæologi og historie – det var vist:

Dogme 7: Hvis en hund har skidt op af en stensætning og derefter faldet død om af udmattelse, må det være dens ejer, der har rejst stenen forinden.

Det er seriøst sådan, arkæologer tænker, believe it or not! Man kan ikke kulstof-14-datere en sten. Så derfor leder man efter organisk materiale i dens nærhed, der kan dateres, hvorefter man konkluderer, at stenen er rejst af indehaveren af dette organiske materiale. Historikere påstår at vide, at det-og-det monumentale bygningsværk er opført af det-og-det historisk daterbare folkeslag, fordi de på et givet tidspunkt opholdt sig på stedet. Det paradoksale er blot, at disse lokale folkeslags efterkommere – i sandfærdig og sober tilstand og ikke under påvirkning af en eller anden politisk korrekt kulturmarxistisk eller socialdarwinistisk agenda - ikke selv gør krav på at være bygmestrene. Hvis man spørger efterkommere af mayaer, om det var dem, der byggede de store trappepyramider, så siger deres ældre, traditionsbærerne, the wisdom keepers, at de var der, da de ankom. Hvis man spørger de nordamerikanske indianere, om det var deres forfædre, der var blevet trætte af at bo i tee-pee'er og opførte de mounds, de kæmpehøje, som selv amerikanerne ikke ved, ligger overalt på kontinentet (The Smithsonian was there …), så siger de, at de var der i forvejen. Indianerne er selvfølgelig ikke meget for at indrømme det, for så er de jo ikke længere First Nation og ædle uskyldige vilde med fuld offerrollestatus. Man kunne også spørge egypterne, om det var deres forfædre i form af dynastierne, der byggede pyramiderne og Sfinxen og de besynderlige frembringelser i sten, der ligger overalt i dette land. Men de fleste egyptere i dag er ikke efterkommere af folkene fra Khemt men tilrejsende arabere. Wisdom keeper Abdel Hakim Awyan sagde det dog klart: det var folkene fra Khemt, ikke faraonerne, og det var lang tid forinden. Det er igen historien om hunden, der sked.

Hunden, der gik over i kunsthistorien. Den sked overalt - ubique.

Svaret på hvorfor, ligger endvidere i arkæologiens historie. Den er kun ca. 150 år gammel og stammer primært fra Det Britiske Imperium. Den var dybt racistisk og imperialistisk i sin grundholdning. Ifølge briterne, der anser sig som det romerske riges retmæssige arvtagere, så var det kun grækere, romere og egyptere, der havde skabt noget af værdi, og hvis kultur var at regne for noget. Egentlig kun grækere og romere, men da Egypten er så svær at komme udenom, blev de nødt til at inkludere det. De nedgjorde det siden på alle andre måder. En af dem var, at de ikke havde forstand på matematik, for det var jo grækerne, der havde opfundet det (det var så i virkeligheden babylonerne, der lærte grækerne det, men det glemte de at nævne...). Altså selvom matematiske proportioner er all-fucking-over! i samtlige tempelkonstruktioner og pyramider i Egypten, så kunne de altså ikke regne.

Han er så ked af det, fordi han ikke kan regne.
Arkitekten Linealis fra Asterix og Cleopatra

Da geofysikeren Robert Schock for år tilbage påviste med slående og benhård bevisførelse, at eroderingerne i kanten af den menneskeskabte forsænkning omkring Sfinxen i Giza kun kunne være opstået i en periode med store mængder regn, og at vi skal omkring 11.000 år tilbage for at finde en sådan geologi og et sådan klima på stedet, kom arkæologerne helt op at køre i forargelse. De lytter aldrig til rigtige videnskabsmænd, for de har skabt en pseudovidenskab, hvor de ved alting selv. De er faktisk så kloge, at de kunne undvære hovedet. Måske som dække for, at de egentlig bare er avancerede gravrøvere, der kalder sig for videnskabsfolk, men så snart der ankommer eksakt videnskab, der tager højde for tunge fakts som klima, fysikkens love og geologiske kræfter, så bliver de totalt anfægtede i deres arrogance. De har opbygget et helt selvkørende system af forklaringer om gravkamre og afgudsdyrkelse. Alt er enten et tempel for en obskur afgud, eller også er den en farao, der har bygget en pyramide for at han … alligevel ikke orkede at ligge i en sarkofag i dens indre. Fjolserne har ikke bemærket den afgørende forskel mellem det maskinrums-agtige interiøre i pyramiderne og de rigt dekorerede gravkamre, som de dynastiske konger lod opføre til sig selv i Kongernes Dal. Fordi der fandtes en Kheops, og fordi der er fundet en lille utydelig figur, der siges at forstille ham ved siden at kolossen, måtte det være ham, der byggede den store pyramide. Og fordi der findes et kammer i midten med en stenkasse uden låg, måtte det være hans kiste – som han så ikke gad at bruge alligevel.
Hunden sked igen.


Rather schocking!

Egypten er én stor rygende pistol, der vidner om en glemt civilisation, en hi-tech højkultur. Historikerne har forsøgt at hive den i land ved at datere alt til dynastierne og derved hive alting ind i en tids-boks. Robert Schock lavede et kæmpe hul i osten med sin undersøgelse. Det samme gjorde de tyske arkæologer – ikke alle af slagsen er uhæderlige – da de for nogle år siden udgravede dele (1/10 indtil videre) af de mærkelige stensætninger ved Göbekli Tepe i Tyrkiet, det oprindelige Armenien … ouch! den er tyrkerne ikke glade for at høre, siden de jødiske kupmagere kaldet De Unge Tyrkeremyrdede løs på armenierne i 1920'erne under dannelsen af det såkaldt moderne Tyrkiet – der så blev et afstumpet fascist-diktatur indtil for nylig, hvor det er blevet til en afstumpet, korrupt slyngelstat og dermed atter et redskab for Vestens aggressioner. De tyske arkæologer var ikke i tvivl: sitet er 11.000 år gammelt!

Et produkt af køllesvingende hulemænd?

Udgravningen er dog ikke blevet standset af den grund. Det blev derimod sitet omkring Hawarra, Egypten, hvor Den Store Labyrintligger begravet, et fuldstændig sindsygt bygningsværk med 3.000 kamre i to planer. Hvad gjorde man i stedet for at udgrave noget, der kunne have været det mest imponerende site nogensinde? Man byggede en vandkanal tværs igennem, hvilket i dag sandsynligvis har ødelagt alt eventuel interiøre i dette bygningskompleks. Noget lignende skete med en by på størrelse med Manhattan, som geofysikere med avanceret scanningsudstyr har kortlagt i den del af Det Indiske Ocean, hvor den gamle flod Saraswati løb ud. Selvom byen Dwarpa, Krishnas by beskrevet i vedaerne, i dag ligger på 50 meter vanddybde og dermed ikke umiddelbart lader sig udgrave, så er det stadig muligt midlertidig at fritlægge og udgrave dele af den. Men det blev stoppet af … 'nogen' placeret i den indiske regering. Nogen bryder sig ikke om tanken af, at inderne skulle få en revival af deres kultur ved at opdage, at deres sagn og myter er skinbarlig virkelighed. Rigtig historie er farlig for røverhistorikerne.


Dette tager 100.000 år for naturen at polere.
Geologi lyver ikke. Syndfloden var overalt - Ubique

Det samme er tilfældet med Petra i Jordan. Petra var det bibelske Edom. Meget lidt af stedet er udgravet og der foregår absolut ingen udgravninger der. De er åbenbart også blevet stoppet? Hvorfor? Et bud er, at dateringen af stedet rammer helt ved siden af. De fleste har set billeder af den næsten intakte indgangsportal med skarptskårne profiler. Denne konstruktion er af langt ældre dato end de beboelseskomplekser, der ses på klippesiderne. Men arkæologerne, der stadig ikke lytter til geologer, påstår, at det styrtede sammen ved jordskælv omkring år 400. Det passer bare overhovedet ikke med de erosioner, der kan ses. Alt er afrundet, hvilket kun kan finde sted over tusinder og atter tusinder af år. Som minimum 100.000 år! Og geologerne blinker ikke, når de siger det. Og hvis det var jordskælv, der gjorde det, ville der ligge stumper og stykker overalt forneden. Det gør der ikke. 

Mens vi taler om røver-historie. Det får os måske til at huske den amerikanske udplyndring af museet i Baghdad under Irakkrigen. Det skete i det to første døgn af invasionen. 10.000 uvurderlige kunstgenstande forsvandt sporløst og amerikanerne, der var på stedet, havde ikke set noget og havde ingen anelse om, hvordan det kunne finde sted. Utænkeligt – og ufattelig svinsk! Britere og amerikanere er ikke sene til at udpensle, hvordan nazisterne stjal kunstværker, hvor de kom frem, mens de selv er nærmest uhæmmede dyrkere af genren. Franskmændene er ikke et hak bedre. De smadrede et halvt hundrede egyptiske obelisker, som de ubehjælpsomt prøvede at udskibe til Frankrig. Omsider lykkedes det dem at få en af dem til at stå på Concordepladsen. Og hvad laver den i øvrigt dér. Hvad laver en lignende midt på Peterspladsen? Hvordan kan det være, at vestens museer er fyldt op med kultur- og kunstgenstande, der burde befinde sig i deres oprindelsesland? Simpelt tyveri og sortbørshandel med tyvegods, intet andet.

Hvad laver dette hoved i British Museum?
Hvorfor er det ikke udstillet på Sicilien, hvor det kommer fra?
Statsfinansieret gravrøveri og sort-markeds-handel med tyvegods.

For nylig er endnu en megalit dukket op. Denne gang også under vandet. I farvandet syd for Sicilien er der fundet en stensætning med meget tunge sten. Vi taler om 15 tons. Den omvendte gennemhullede ost er også ved at blive udhulet: Påstanden om, at myter er fri fantasi af barnagtigt uudviklede stakler i fortiden, der ikke vidste bedre, og hvis beretninger beskrives med en vis overbærende og patologiserende tone. Men hele begrebet om Atlantis og Lemuria tager mere og mere form som en forsvundet global kultur. Ud for den japanske kyst er der en undersøisk bygning af anseelige dimensioner. Mellem Indien og Sri Lanka er der mærkelige strukturer. Ingen har forklaret de store figurer på Påskeøen. Verdensrekorden i store sten, 1.500 tons! var indtil for nylig ved Baalbek i Syrien/Libanon. Men det viser sig, at der i Kemerovo Oblast nær Altai-bjergene i Sibirien/Manchuriet er fundet endnu større stenblokke i en gigantisk mur. Vi taler her om 3.000 tons! Lignende fund er gjort i Uralbjergene.


Mens vi taler om kæmper ...

Spørg et ingeniørfirma i dag, og de kan køre en kran frem, der kan løfte 3.000 tons. Spørg det samme firma, og de kan lave en kopi af den store pyramide i Giza, hvor sten bliver stablet ovenpå hinanden og lagt med en afvigelse fra perfekt geometri på under en centimeter! Der kunne fx en eller anden hovedrig amerikansk milliardær, der gerne vil lave sit gravsted i god tid. Hvad tror vi firmaet siger til det? De vil selvfølgelig ikke røre ved den slags opgaver, for de er uladsiggørlige. Men det var de åbenbart ikke for den påståede bronzealderkultur, der ikke forstod sig på matematik, som efter arkæologernes påstand skulle have gjort det.

Sibirien er interessant og gemmer tilsyneladende på mange hemmeligheder. Den russiske historiker Nicolai Levashov har skrevet sin egen Ruslands-historie. Han beskriver en oprindelig og avanceret civilisation på et nu sunket kontinent i Ishavet, Da'Aria eller Midgård, der blev ødelagt ved, at at en af de tre måner omkring Jorden eksploderede. De overlevende slog sig som første stop ned i netop Sibirien. Han tager sit udgangspunkt i nogle skrifter kaldet de Slaviske Vedaer. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er en forbindelse til det oldnordiske sagnunivers, og at der tales om kosmiske fænomener som udslagsgivende. Levashovs voluminøse afhandling Russian History - Viewed Through Distorted Mirrors kan downloades fra nettet.

Verdens stærkeste stenkonstruktioner (Cuzco, Pery)  af irregulære, unikke stenblokke tilpasset så perfekt, at end ikke et barberblad kan skydes ind imellem. Intet romersk-græsk murværk af langt senere dato kan matche dette. Bygget af inkaer? I think not ...
Denne stil er fundet overalt i den såkaldt præ-historiske verden. Ubique.

Det er ikke kun størrelsen, der er uhåndterbar for videnskaben. Det er visse steder præcisionen. Perfekt borede huller tværs igennem granit i Puma Punku, Peru. Fuldstændig maskinagtig, hi-tech udskæring af vægsten i Valley Temple, Giza og i stensarkofagers indre i Serapaeum. Tydelige skæremærker af en stor rundsav på bagsiden af en sarkofag i det Egyptiske Museum og på stenblokke ved foden den store pyramide. Og så videre ...

Megalitkulturen er udaterbar. Dens bygmestre var en del af en ikke beskrevet civilisation. De første kapitler i menneskehedens historie er ikke skrevet endnu. Og hvis de er skrevet, så er beskrivelsen gemt godt af vejen. Vi aner ikke, hvad der gemmer sig i fx Vatikanets bibliotek. Som en mand, der har forsket i hemmelighedskræmmerier hele sit liv, canadieren Alan Watt siger: Disse folk ved alt. De har adgang til viden og teknologi, som vi ingen anelse har om. Selv Nicola Tesla kunne ikke have opfundet alt det, han gjorde uden at være informeret af dem. Han viste sig så i modsætning til dem at have en menneskelig etik, der forbød ham at udvikle deres dødsmaskiner, så han vendte dem ryggen. De tog hævn ved at karaktermyrde ham, så han døde uden anerkendelse. Men de gjorde det alligevel. Allerede nazisterne havde fuld forståelse af mulighederne og fløj rundt i diskformede maskiner i forlængelse af WW2. At det Tredje Rige aldrig pakkede sammen og i det hele taget den vedtagne historie om de to krige er et af det 20. århundredes bidrag til historieforfalskningen. Husk endelig ikke at nævne Holocaust, for så er der en stak løgnhalse, der bliver gentraumatiseret – over at de løj. Det er så synd for dem.

Alle har set et billede af Stonehenge. Derfor viser vi et billede af Skara Brae.

Ingen kan reelt sige, hvornår Stonhenge eller Skara Brae på Orkney er bygget, men historikere slynger alligevel om sig med tal, for de skal jo have det hele til at passe indenfor de snævre rammer, som de har sat for civilisation. Det er langt mere produktivt at anvende relativ datering. Geologi er derfor meget nyttig, for lag og sedimenter bytter ikke uden videre plads men lægger sig og danner, som navnet siger lag ovenpå hinanden. Herved kan vi med rimelig sikkerhed sige, at noget fandt sted før noget andet, men vi bliver nødt til at regne med, at 5.000 år til enhver tid kan udskiftes med 50.000 år.

Hele området i Sydafrika, Namibia, Mozambique og Zimbabwe er oversået med runde stenstrukturer i milliontal ofte forbundet med et spindelvæv af eroderede strukturer og 1000vis af kilometer med konstruerede terrasser. Ingen indenfor mainstream arkæologi og historie har indtil videre sagt andet et vrøvl om dyreindhegninger og andet nonsens (cattle kraals). Det bliver virkelig mærkeligt, når det står klart, at der ikke er nogen døre i bygningerne. Kravlede beboerne ind gennem huller i taget? Er er der overhovedet ikke tale om beboelse men en slags industrielle strukturer? Det er under ingen omstændigheder noget, som en primitiv samler-jæger-kultur finder på at klaske sammen, mens de kæmper for at overleve i et tyndt beboet område. 


Ubique - all f...... over!

Ældgammel guldmine-teknologi? I toppen af bjerghøjene ligger hullerne til guldminerne. Da minedrift i nyere tid boomede, blev de ældgamle guldminer genåbnet af settlerne. Dette er i hvert fald buddet fra Michael Tellinger, der også kæder fænomenet sammen med de sumeriske beretninger om Enki og Enlil. Guld har som bekendt af en eller anden grund altid været 'gudernes' foretrukne mineral. Guldmineri vha vand, og stenstrukturerne og de kanaler, der forbinder samtlige kanaler med hinanden er ifølge Ann Kritzinger såkaldte 'flotation extraction tanks', en gigantisk guldvasker-si med kapaciteten til at udvinde 1.78 g per ton. Vi taler altså om verdens største industrielle anlæg - nogensinde! 

Og Great Zimbabwe er det største af dem alle. Det var der på det højeste sted, at minebestyreren boede. Nøjagtig som i dag. et eneste, der er blevet tilbage af fortælling om dette over 200.000 år gamle projekt, er en halvtåbelig kulørt B-roman af en victoriansk britisk forfatter, Rider Haggard, kaldet: Kong Salomons Miner.
  

'Great Zimbabwe hævdes at være fuldt udgravet.
Når man ser det fra luften, ved man, at de lyver.'
(citat: Michael Tellinger)
_______________________________________


Post Scriptum - kommentar fra bloggeren
Når undertegnede, morton_h, the blogger, fører samtaler med folk, der er fuldt ud klar over, at den menneskelige historie, de menneskelige videnskaber, -geopolitik, -fysik, -ideologier, -finanser - u-name-it, we-frame-it - er fulde af fejl, fusk og fiduser, hører jeg ofte: 
Jamen, det er jo alt sammen ligegyldigt, for det er jo her-og-nu, det drejer sig om. 

Jeg er meget uenig, og jeg mener allerede, at jeg har argumenteret for det modsatte i rigt mål blot i denne blog. Lad mig alligevel opsummere, hvis det ikke skulle stå helt knivskarpt.

Mit primære argument er, at The Powers that be har en ganske anden mening om den sag - hvilket tilsyneladende ikke er gået op for folk, der forfægter her-og-nu-synspunktet og fornægter / undervurderer et større historisk scope. Der er noget, the Powers har set og forstået, som her-og-nu'erne ikke har set og forstået, noget som ligger uden for deres synsfelt.

The Powers' magt består i vores afmagt. Deres viden bygger på vores uvidenhed. Deres fremgang bygger på vores tilbageskridt. Deres nattesøvn bygger på vores søvnløshed. Deres velstand bygger på vores fattigdom. And here it comes: Deres magt over nutid og fremtid bygger på vores afmagt i forhold til vores fortid og dermed vores historie! 

Historien er skåret over. For hvad er historie andet end et kontinuum, et flow, der bærer fortiden gennem nutiden over i fremtiden? The Powers har skabt en Oversavet Dame, et illusionsnummer beregnet på at skille fortid fra nutid og dermed fra fremtid. 

The Powers stresser os konstant med frygt, så vi fryser i rum såvel som i tid. Vi mister udsyn. Vi gribes af kortsigtethed. Vi begynder at bekrige hinanden. Vi mister kontinuitet. Vi glemmer, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. The Powers elsker, når den slags sker. De kan ikke få hænderne ned hele vejen hen til banken - som de selv ejer.

Projektet er OurStory versus HisStory. Når vi spiller med på his-story, synker vi ned i tidens og historieløshedens fængsel. Hvilket er et KÆMPE-problem for vores historie, OurStory. 

Jeg ved, hvorfor denne neo-historieløshed har indfundet sig. Det er fordi, det virker som et uoverkommeligt projekt. Tilsyneladende. Skal vi nu, siger neo-anti-historikerne, kende ALT til historien for at være i stand til at ytre et eneste pip om nutiden og fremtiden? Kan vi ikke bare med skyklapper gå direkte i flæsket på nutiden? 

Svaret er: Selvfølgelig kan I det. Men vi spørger jer til gengæld: hvor meget mere kraftfulde ville I ikke kunne være, hvor meget mere potente ville I ikke kunne agere, hvis I havde en vertikal kontakt til jeres egen historie? 

Det Frosne Nu, Historieløsheden, Sammenhængs-løsheden, Relativismen, Stress-kulturen, Krigs-kulturen et kulturmarxistisk / kulturdestruktivistisk projekt. Så jeg spørger: hvis ærinde går I, hvis I advokerer for her-og-nu'ismen? Er det jeres eller deres?