Spilllet - 11 terningekast

af marco_hanuman, the blogger

Inden vi spiller Spillet: Opskriften.

Følgende er fremkommet ved at tage egen medicin og spille spillet.

I den første bunke af sedler på bordet ligger alle bogstaver bortset fra Q, Z og X, der er for sjældne i sproget. Eventuelt kan C udelades, men det er det ikke her. I den anden bunke ligger x-antal emner, og som minimum skal der være 24-25 svarende til antallet af bogstaver. Deltagerne i Spillet får x-antal tomme sedler svarende til deltagernes antal: jo færre spillere, des flere sedler.

Alle sedler lægges med bagsiden op, hvorefter man efter tur vender et bogstav og et emne.

Hvis man ikke er til egne ord, kan man jo lukke øjnene og slå op i en ordbog. Jeg gjorde forsøget med fremmedordbogen: Joint. Hvad kan man sige om det ord? Det betyder et lokale, hvor man mødes. Man kan også begynde at kommentere på Danmarkshistoriens dårligste handel, Joint Strike Fighter, der er lige så behæftet med fejl som IC4-toget og som sandsynligvis heller ikke kommer i luften nogensinde. Eller man kan tage ordet i betydningen en rygesnas med fygræs. Hvis man ovenikøbet har gang i én samtidig, kommer der med garanti noget ufornuftigt ud af det.

Skulle du spørge dig selv, om spillet kan vindes, ankommer svaret længere nede i teksten. Vi nøjes med 11 emner i denne omgang, ellers går vi helt døde.

Let the games begin!

K – Samvittighed

Krig er overskriften.

En krigsherre, der vil forføre sine undersåtter til at godkende krig eller som minimum se gennem fingre med det, er nødt til at tilsidesætte samvittigheden. Han starter med sig selv, og da han som krigsherre sandsynligvis er psykopat, hvilket vil sige, at han aldrig har kendt til samvittighed, så er den sag på plads. Dernæst undersåtterne, de bedragne, de dernæst medskyldige.

Medskyldighed er et af kodeordene. Når vi som folk og fæhoveder godkender krigen, er vi medskyldige. Vi har blod på hænderne, blot fordi vi ikke sagde fra. Vi har som folk gjort en særdeles betændt pagt ved at købe os selv fri for de plager, der rammer et andet folk. Tror vi. Vi glemmer, at vi selv er den primære fjende, og at krigen bliver ført på flere planer og i flere omgange.

Vi er fjenden i en propagandakrig. Vi skal overvindes før, under og efter. Løgn i alle dens afskygninger er det primære våben. Før krigen bliver der løjet og viftet med diverse flag, de falske flag, de altid emotionelle flag. Skyld, skam og frygt og politisk jantelovskorrekthed er mentale våben i denne krig. Billeder, masser af billeder af fjenden derude. Så opdager vi ikke, at fjenden allerede er rykket ind i hovedkontoret. Verden vendes på hovedet, for pludselig er vi i krig med vores venner, alle de mennesker, der ligner os, lever, tænker og føler som os - og som har den samme fjende som os.

Vores fjende har påført os sin egen skyld og lammet vores samvittighed.

Hvilket våben har vi, der således er blevet angrebet? Vi har samvittigheden. Våbnet mod vores fjende er genoplivet samvittighed. En samvittighedsmobilisering. En samvittigheds-revolution. En vækkelse af samvittigheden.

Sam-vittighed – på engelsk conscience. Af latinsk con-scientia – det, vi sammen kan vide. Samvittighed har altså to vigtige komponenter: viden og vidensdeling. Fjendens våben er af samme årsag uvidenhed/manglende viden, opsplitning/ekskludering af viden, ikke-delt (eksklusiv) viden eller forurenet viden (fake news, fake knowledge, fake history, løgn, propaganda).

Strategi: så meget ægte viden som muligt på bordet akkompagneret af moralsk stillingtagen. Denne cocktail vil i sidste ende have en afgørende effekt på alle, der ikke har en hjerneskade med betegnelsen psykopati. Der kan ikke være tvivl om, at psykopaterne er nødt til at blive sat ud af spillet, for at en samvittighedsfuld verden kan gendannes, men det kan ikke foregå ved at udpege dem og hugge hovedet af dem, for der ville straks melde sig en hær af psykopater til netop det job.

A – Apokalypse

Hvor heldigt, bogstav og emne er sammenfaldende.

Der hersker en forvirring omkring begrebet. Der gives et tydeligt hint i titlen Johannes Åbenbaring. Folk tror, det handler om Dommedag. Her ankommer et yderligere forvirringselement i form af Armageddon. Apocalypsis på græsk kan bedst oversættes med slørets fald. Hvilket i så fald åbenbarer, hvad der måtte befinde sig bag sløret.

Lad os opklare begreberne.

Dommedag er et begreb fra egyptisk åndsvidenskab. Vi kan også sige mytologi eller religion, men så ankommer der to yderligere forvirringsbegreber. Mythos betyder forklaring af virkeligheden og re-ligio betyder genforening med livets kilde. Begge er forvredet til at betyde løgn/overtro og præsteskabets forførelseskunst. Sjælen ankommer efter døden til et scenarie, hvor dets gerninger i livet bliver vejet på en vægt. Gerningerne ligger på den ene vægtskål, og på den anden ligger der en fjer. Med andre ord: med mindre du har levet et liv i uskyld, vil dine gerninger tynge dig ned. Alle her, der kan sige sig fri for en vis tyngde i deres liv, ræk hænderne op …. hvor bliver I af, gutter? Konsekvensen antydes: det er en ommer.

Armageddon – et andet ord begyndende med A - er en hukommelse om noget frygteligt, der allerede har fundet sted. Myte-misbrugerne præker, at det er en fremtidig hændelse, men det skyldes kun, at de i deres syge og traumatiserede psykopathjerner længes efter en gen-traumatisering. Noget i retning af: Gud har lidt svært ved at tage sig sammen, så skulle vi ikke tage og hjælpe ham lidt? Det indgår i et af de sygeste tankesæt, der overhovedet findes på planeten: eskatologien, læren om de sidste tider. Det er kerneydelsen i Den Saturniske Dødskult. Det tankesæt, der negerer 2/3 af Universet ved at hylde det nedbrydende princip og tilsidesætte det skabende og opretholdende princip.

Apocalypsiser afsløringen. Når sløret falder, når der af-sløres, fremkommer både sandhed og løgn. Vi befinder os midt i apokalypsen. Vores hovedopgave er ikke så meget at søge sandhed, for den er allerede på banen. Opgaven består i at holde sandhed fri fra løgn, der som en gift flyder rundt i suppedasen. Begge er udløst, og begge skal tages alvorligt.

Husk humoren, forudsætningen for al alvor. Grin din røv i laser over de sygeste aspekter af løgnen. Du vil ikke overleve at konfrontere the dark side, uden humor. In memoriam Stuart Wilde.

V – Sandhed

Videnskab og sandhed

Oprindeligt det samme. På et tidspunkt fandt der et skisma sted.

Lad os starte med at indføre begrebet fraktal tid. Eller bare skalerbar tid. Fraktalisering er en anden måde at udtrykke det kryptiske udsagn: som i det store, så i det små.

En markant tidslig stadfæstelse af skismaet fandt sted i Oplysningstiden. Vi kan også kalde fænomenet for Materialismens Gennembrud – jf. begrebet Det Moderne Gennembrud. Skismaet havde allerede fundet sted i en større fraktal skala for flere tusinde år siden. Læs: Baal []. Der er noget meget gammelt på spil.

Alt immatrielt/metafysisk blev frasorteret. Tanken om fremskridtet blev introduceret. Begrebet det moderne blev sået som et frø. Auguste Comte skabte begrebet positivisme: kun det målelige eksisterer. Et andet ord er nominalisme: kun det, der kan optælles og navngives, eksisterer. Religion blev idømt overtro. Det leder til begrebet evolution = darwinisme. Udvikling er et produkt af menings- og formålsløse tilfældigheder, hvilket vil sige nihilisme. Den revolutionære tanke blev implanteret (evolution/revolution). Materialismen ophøjer sig selv til en ny perverteret metafysik ved at nivellere sig selv med absolutistisk-metafysiske udsagn, mens der hyklerisk og selvmodsigende erklæres, at alt er relativt. Industrialisme afføder forbrugerisme – meningen med livet bliver jagten på … en leverpostej. Materialistisk historieopfattelse = marxisme forlænger den franske revolution med den russiske og skaber det store materialistiske slave-helvede kaldet socialismen/kommunismen.

Videnskaben overtager rollen som sandhedsforsyner. Har vi fået mere sandhed i takt med mere videnskab? Er teknokratiet – det videnskabeligt styrede samfund – ensbetydende med sandhed? Teknokraterne har selv svaret på spørgsmålet ved at erklære begrebet sandhed for afskaffet. Exit. Politisk ukorrekt. Udraderet i relativismens hellige navn.

Når man ikke længere behøver at tale sandt, behøver man ikke længere at stå til ansvar for sine ugerninger. Hvor er det genialt!

F – En god opskrift

Fiskelasagne- alt godt fra havet med alt godt fra haven.

I dagens anledning har vi købt laks fra Færøerne. Ikke fordi det starter med F, men fordi de skide nordmænd, der har oversvømmet markedet med billigere laks, producerer en elendig, syg dyrplagerlaks. I fjordene stuver de alt for mange dyr sammen på alt for lidt plads og med alt for lille gennemstrømning. Resultat: dyrene bliver syge, og som kompensation skal de have antibiotika. Som foder bruger de GMO-produkter. Har jeg leveret grund nok til at vælge færøsk laks? Nå nej, jeg glemte at sige, at færingerne til gengæld giver dem langt mere plads, at der er stor gennemstrømning i de langt mere åbne fjorde ud til Atlanterhavet, og at de ikke hælder GMO-lort i dyrene.

Start med at samle ukrudt fra haven. Skvalderkål, små mælkebøtteblade (pas på, de store er for bitre, og brug ikke for mange), citronmelisse (hvis det ikke allerede gror som ukrudt, så sørg for at plante det) og brændenældeblade. Italienerne kalder det for Lasagne al ortige. Hvis du har andet godt, der passer til, så smid det i også. Lige nu er der helt friske bøgeblade i skoven. Hvis du ikke orker havetrippet, så brug da frossen spinat. Om efteråret kan du finde rørhatte – den sikre svamp for ikke kendere, den har ikke lameller, men små, tætsiddende rør. Hak ukrudtet med masser af krudt i stykker og blancher det, så det bliver som stuvet spinat. Til sidst blandes smuldret fetaost eller hytteost i. Det bedste ville selvfølgelig være at gå ned til naboen og tuske en gang råmælk, som du filtrerer i et stykke gazebind til frisk ost.

Så laver du det andet lag. Bechamelsovsen springer vi over, den bliver nemt lidt klisterklam. Muskatnøden kan gå i den grønne sovs. Det røde lag laves af tomater, hvidløg, chili efter behag, finthakkede bladselleri og lidt salt. Evt. revede citronskaller og den saft, der gemmer sig i det afskårne stykke. Det giver modspil til den fede laks.

Så stables det hele på klassisk vis. Lidt olivenolie og rød sovs i bunden, lasagneplader, rød sovs med små laksestykker, plader, grøn sovs, plader, osv. Sørg for at have rød sovs til at dække det øverste lag plader, så de ikke stikker ud. Slut med parmesanost og hele eller let knuste boghvedekerner i toppen. Hvis du kun har noget gammelt franskbrød, så rist det i tynde skiver og kør det over med en kagerulle, så det bliver til rasp. Skvæt med olivenolie i toppen, vi vil ikke have skorpe som flæskesvær i toppen.

Velbekomme – fabelagtigt, formidabelt, fantastisk … og lidt finurligt.

N – Mand og kvinde

Narcissos og kønnet

Kønnet er under afvikling. Altså hvis man spørger kultur-fuckerne i vor tid. Man behøver ikke engang at spørge dem, for de spammer deres meningstilkendegivelser udover alt og alle uden opfordring. De kan næsten ikke komme til. De falder over deres egne fødder af bare liderlig iver.

Jeg har følgende besked til LGBT’erne, kultur-røvpulerne, ukøns-fascisterne, proto-pædofilistrene, femi-nazierne: Go Fuck Ya’self!

Men kultur-narcissisterne har ikke nok i at fucke med sig selv, hvilket ville være fair nok. OK, du er til at sperme i bæ, so-be-it, gider du ikke lige at holde det for dig selv og dine. Men nej, kultur-fuckerne er så identitets-fucked-up, at de for at bekræfte sig selv/onanere sig selv er nødt til at inddrage alle andre i en selvbekræftende akt. De er så usikre på sig selv, at de som kompensation indkalder alverden til at slikke dem i kønnet for ikke føle sig tilsidesat. De skal nu have Statens godkendelse, så de også kan gifte sig og dermed helliggøre det ikke-livs-reproducerende, det sterile princip. Den Saturniske Dødskult er nu blevet pro-forma.

Feminismen var den primære kønslige kultur-fucker-bevægelse, hvis formål var ganske entydigt – undtagen for feminazierne: destruktion af familien som livsbevarende institution. Fandt det sted? Det skal vi lige love for!

Jeg er sgu ked af at sige det her: damer, kvinder, koner, piger: ingen af jer går fri for kønsforvirringen og den dertil hørende kultur-fucked’ness, der startede i det tidlige 20. århundrede, og hvis hovedformål var ovennævnte grad af køns- og kultur-forvirring. Det er på tide, på allerhøjeste tide, at I som seriøse kvindfolk får taget jer sammen til at studere kulturfuckernes agenda, at I identificerer jeres egen rolle i denne agenda. Der er på tide, at I formulerer en samvittighedsfuld (se denne) stillingtagen til agendaen.

Den moderne kvinde er narcissistisk forvirret. Hun har indimellem en anelse svært ved at kende forskel på sin mand, sin far og sin søn/datter. Det ene øjeblik er der ingen grænser for ih-og-åh-og-næh og hvor højt han placeres på ikon-piedestalen. Han er ridderen på den hvide hes, der skal frelse hende fra alle hendes neuroser og indfri alle hendes hængsler. Allerede her føler manden ankomsten af klamhed, og der lyser en række lamper. Hvorfor skal han derop og hænge? Og hvor længe? Svaret falder prompte, for det næste øjeblik ryger han over i børneværelset og så er beskeden, at hans tøj er forkert, hans møbler er kasseret, hans tid er der disponeret over, hans venner kan han godt afskrive, og så har han bare at opføre sig sådan-og-sådan. Og så er det også for dårligt, at … hvad var det lige, der skete her?

Der skete såmænd det, at hun aktiverede feminismens gave til kvindeheden. Ikke at de vidste, hvad det hele gik ud på, men de tog det i munden og smagte på det og …. mmm, det smager godt! De fik et politisk korrekt og statsgodkendt magtredskab i hånden, hvorefter de udøvede det. I feminismens kulmination troede manden, det bløde skvat, at det hele drejede sig om at være kvindagtigheden behjælpelig, så han spillede med. Først, da det hele var for sent, opdagede han, at han var genstand for en ekstrem foragt – for kvinden foragtede i bund og grund den nye blødgjorte sociale konstruktion, for hun fik ikke længere modspil, og der var ikke længere grænser, hvorefter hun frustreret opførte sig som det grænseløse barn, curling-væsenet, the-bitch-forever. Og hun havde ikke længere en forklaring på, hvorfor hun gang på gang måtte sidde med håret i postkassen, fordi den nye, politisk-korrekte undertrykte mand ikke i længden gad spillet.

Og til manden, det overordentligt tålmodige væsen, der har måttet høre på de forvirrede kvindfolk i et halvt århundrede: Så luk dog munden op og bed hende om at knytte sylten.

Det er her, Nacissos og kønnet befinder sig i dag. Men kulturfuckerne stopper ikke her. De arbejder lige nu på at gøre pædofili acceptabelt. Hollywood har for længst taget hul på emnet.

L – Frihed

Liberal – liberalisme – fri’isme. Jeg er bare enormt frigjort! Vi kan dårligt tage ordet frihed i munden længere, for det er et af de mest umulige og forvredne ord på markedet. Frigjort fra hvad?

Svaret er: frigjort fra at være menneske. At være et menneske er en forpligtelse. For at kalde os fri, er vi bundet/forpligtede – på den rigtige måde, ellers er vi ikke fri. Det er forstået i meget ringe grad, og denne misforståelse er skamridt til ukendelighed af liberalismen.

Her sidder venstre-liberalisten og godter sig og tænker: det er ikke mig :-) Undskyld, min fætter/kusine, det er lige netop, hvad du er! Du har bare ikke opdaget, at den designerkult, du kaldte socialisme, i mellemtiden er stendød. Dens sidste ynkelige rester afgik ved døden for 25 år siden, og du lever i en bagskid. Der findes kun højre- og venstre-liberalisme. Og begge fløje er totalitære.

Det liberale projekt er ikke blot et politisk projekt, det er langt større og langt værre. Det er et omfattende kulturelt løgpiller-projekt. Det handler om at frigøre mennesket fra det at være menneske på godt og ondt, og det sker ikke natten over.

Frihed fra ansvar er det liberale hovedprojekt. Det er et negationsprojekt, og negeringen, fornægtelsen består i, at vi som mennesker har et ansvar overfor vores ophav. Kald det, hvad du vil: naturen, kosmos, universet, Gud eller nedskalér det til samfundet, nationen, menneskeheden, eller til din nabo, slægten, klanen. Altså: når du handler, skal du kunne stå inde for dine tanker, dine valg og dine handlinger. Forvent en reaktion og en konsekvens af selv samme.

Så hvad gjorde liberalisterne i det liberalistiske projekt? De begyndte at opfinde alle mulige udveje fra ansvaret. Hvad og hvem står mennesket til ansvar overfor? Liberalisterne startede med at afskaffe Gud og introducere fornuft og videnskab. Herefter var mennesket selv det højeste væsen og den højeste årsag i Universet. Vi har hævdet, at der er tale om en temporal fraktalisering, og her er eksemplet.

Oplysningstiden fuldførte det, som kirken startede et årtusind forinden. Sekulariseringen = materialiseringen lå allerede immanent i kirkens dogmatik. Vi taler om den Katolske Kirke. Protestantismen gjorde det konkret. Protestanter er fuldstændig adskilt fra Gud og har gjort selve adskillelsen til deres religion. De snakker og de snakker … og de snakker. Jødedom er sekulariseret og er nu blevet til zionisme. Det kan godt være, at der findes visse chasidiske grupper med slangekrøller, der ikke anerkender talmudiseringen af jødedommen, men de er marginaliseret til betydningsløshed. Islam er blevet wahabi’seret, og i dag tør en muslim ikke tale imod den korrumperede saudisk-britiske version af Islam.

Frihed og min bare røv!

T – Skyld

Tilskyld – Tilskyndelse. Føler du dig tilskyndet til at føle dig skyldig?
Tilføj total skyld og skynd dig!

Hvornår ankom skylds-begrebet til religionerne?
Her løber vi omgående ind i et tabuiseret felt.
Som kristen er du per definition altid skyldig.

Problem: der er ingen, der frivilligt forklarer den kristne eller blot den religiøse, hvorfor skyld som begreb figurerer simultant i bankvæsen og religion. I kristendommen i særdeleshed.

Det er et stykke nedarvet og indbygget jødedom. Og helt specifikt babylonisk jødedom. Hvilket vil sige, at det ikke engang er jødisk. Det skyldes kaldæerne, de falske zoroastrere, der er ophavsmændene til det, vi i dag kender som kabbalisme. De var svindlere fra starten, og de er svindlere i dag. Ikke at der ikke er spændende sager at hente i Nimrod. Nicolai Katasonov, betydningsfuld russisk finanskommentator og fuldstændig ukendt i Vesten, siger det direkte: Nimrod er landingspladsen for Atlantis. Det samme gælder uden tvivl for Egypten, hvilket også forklarer, hvorfor jøderne havde så travlt med at pendle frem og tilbage mellem Babylon og Egypten. Det handler om magt, penge og avanceret teknologi. Opmærksomme læsere vil straks komme i hu, at museet i Bagdad blev plyndret under den amerikanske invasion. Hvorvidt det så var amerikanerne selv, der foretog udplyndringen, kan der stilles spørgsmål ved. Joseph P. Farrell har et andet bud. De eneste, der havde en inventarliste over museet var … tyskere. Det var tyske arkæologer, der var hyret til at bedrive arkæologi i Irak, ligesom det er tyske arkæologer, der udgravede Göbekli Tepe. Med arkæologerne fulgte der mere skumle typer. Arvtagere til det Tredje Rige i eksil.

Der forsvandt bl.a. tusinder af lertavler. Nogle af dem har muligvis indeholdt oplysninger om teknologi. De befinder sig i dag i Spanien og er ikke blevet leveret tilbage. En del af dem kan sagtens have indeholdt simple opregninger af varer og gæld til staten. Det var den tids kassebøger. Her er vi fremme ved oprindelsen til det, vi kender som et pengesystem, der er færdigudviklet af venetianerne, efterkommere af fønikere. Det bringer os igen til Nimrod and beyond, for fønikerne er efterkommere af det gamle sejlende folk, der krydsede alle verdenshavene. Historikere vil benægte det indtil videre, men det vil ikke vare for evigt, for der hober sig evidens op for tiden. Husk: vi lever midt i apokalypsen.

Babylonerne skelnede ikke mellem templet og banken. Så når vi læser historien om Jesus, der smider kræmmerne, altså ågerkarlene, ud af templet, så smider han den babylonske praksis ud. Han opfører sig nøjagtigt som fire af de gammeltestamentelige profeter, der også lagde sig ud med ågerkarlene og Baal-dyrkerne: Esaias, Jeremias, Ezekiel og Malakias.

At bedrive bankvæsen er et stykke levende babylonisk magi. Penge og pengeskabelse er noget af det mest kryptiske, der findes. Grundlæggende er det svindel, da penge opstår ud af intet. De forsvinder også ned i det samme intet. Penge er gæld/skyld. Og her ankommer vi til jødedom 2.0, den khazariske version. Altså det storrige mellem Kasakhstan, Ukraine og Hviderusland, der i 700-tallet bekvemmeligheds-konverterede til jødedom. En af årsagerne var, at jødedom tillod slaveri. Det gør de for så vidt stadigvæk jf. deres greb om internationalt bankvæsen, for gæld og skyld er intet andet end slaveri.

Den katolske kirke, hvorom man kan sige et og andet og ind imellem noget godt … fordømte i lang tid Usura, ågerkarlevirksomhed, gældssættende bankvæsen. Det samme gjaldt for shariabankvæsenet i Islam. Begge religioner har i dag smidt håndklædet i ringen og overgivet sig til ågerkarlene.

Der synes at være brug for Kristi genkomst. Og der er dårligt nyt til kræmmerne, for han har uden tvivl tænkt sig at svinge svøben i tempelgården igen.

E – Sprogforbistring

Edom og den babyloniske sprogforvirring. Så røg vi tilbage til Babylon igen, den store hore.

Hvis pengesystemet er krypteret og korrumperet, er sproget mildest talt gået samme vej.

De forsvundne stammer er edomitterne, Esau’s stamme, sabbatæerne fra Edom, i dag kendt som Petra. Petra var desuden det oprindelige Mekka, hvilket kan ses på de første islamiske moske-byggerier, der vender præcist mod Petra og ikke det hul i jorden midt i ørkenen, der i dag kendes som Mekka. Islam var et udspring af jødedom, en slags jødisk sekt. Hvis nogen påstår ude i baglokalet, at kristendom også er en slags jødisk sekt, så skal der ikke lyde voldsomme protester.

Hvor forsvandt edomitterne så hen, da de forsvandt? De mellemlandede i det nordlige Persien for at tage videre til Skytien i Centralasien. Her ’forsvandt’ de ved at kryptisere sig, en jødisk specialitet. Senere kendt som khazarer. Senere kendt som Azkhenazim. Kryptojødedom betyder, at de det ene øjeblik kan kalde sig kristne (Spanien, jesuitternes generaler), det andet øjeblik muslimer (Dönmeh-kabbalister i Tyrkiet, omstyrtelsen af det osmanniske rige og det armenske folkemord).

En anden jødisk specialitet er selvfølgelig ågerkarlevirksomhed og pengesvindel, som beskrevet ovenfor.. En tredje er sprogforbistring og verbal kryptering. Som opfindere af Bogen, den nedskrevne lovreligion, er de tidlige mestre i at sno sig verbalt. Ord kan betyde mange ting. Forbindelsen mellem bogstaver og tal er kabbalistisk praksis. Biblen er fuld af den slags, og denne romerske opfindelse – husk, at det var romerne der redigerede skrifterne til Biblen, ligesom det var romerne, der brændte Templet ned i Jerusalem og stjal de originale Torahruller – vidner om en af landingspladserne for de kaldæiske talmagikere, der kom til Rom som slaver og endte højt på strå som frigivne. Hovedredaktøren af Biblen var den jødiske skriftkloge, farisæeren og kabbalisten Josephus, der som tak udover rigdom og magt fik efternavnet Flavius. Så behøvede han ikke at kalde sig Paulus længere. Han skrev også Jødernes Historie, som i virkeligheden er romernes historie i Jødeland.

Biblen, som vi kender den i dag, er derfor et særdeles kryptisk skrift, der kan læses på mange måder.

Hvis man kan vende ord på hovedet, kan man vende virkeligheden på hovedet. Hvis du leder efter ophavet til tidens bagvendte begreber og virkeligheder, så led ikke længere. Den stammer herfra. Altså, ikke fra Biblen, men fra the shape-shifters og deres kløvede tunge. Husk, du er bare en goy, et usselt, underfrankeret, lavpandet kryb, der fortjener at blive talt ned til og være en slave for herrefolket! Læs Talmud, læs Zohar, læs hvilket som helst skrift fra den neo-messianske bevægelse, sabbatæismen, den nye lurianske kabbalisme, frankismen, og du vil ikke være i tvivl om den sag. Og hvis ordet antisemitisme falder dig på læben, så er det her, du skal starte, hvis du vil forstå, hvordan man vender et ord 180 grader rundt og lægger røgslør ud om egen praksis. Det er den fjerde jødiske praksis: racisme. Man finder ikke nogetsteds i verden mere udtalt racisme og antisemitisme end i Israel og blandt jøder generelt. Deres had og foragt for deres semitisk-talende naboer er grænseløst. Sig blot navnet ISIS. Og nej, det er ikke tilfældigt, at det både er navnet på en egyptisk guddom og forbogstaverne til IS-ra-el to gange.

Den babyloniske sprogforbistring hos kabbalisterne og Baal-dyrkerne er ikke til at tage fejl af, når man først har fået øje på den. Åh jo, jeg glemte den femte specialitet: menneskeofring, kerneydelsen i Baal-kulten. Og den sjette, selvfølgelig: 8.-dags-omskærelsen og traumatiseringen af drengebarnet, opskriften på kultisk/kulturskabt sociopati.

Hvad siger du? Skal jeg sige noget pænt om jøder? …. ææh, de opfandt hommos, det smager da godt.

U – Løgn

Hvis vi skrev usandhed, ville der gå et ord til spilde, så vi skriver … uldsokker – nej det er løgn, og du kan ta’ det.

Hvad med undtagelsestilstand – se, om vi kan redde den? Du har måske også spurgt dig selv, hvad Spillet egentlig går ud på, da man ikke kan vinde på points? Det er primært en associations-generator. Men hvad nu, hvis det ikke var dig, men modstanderen, der valgte ordet ud fra bogstavet? Og hvad nu hvis du skulle snakke uden stop i 3 minutter om løgn + underbukser eller uglegylp, og publikum måtte bruge båthornet, hvis du gik i stå eller begyndte at vrøvle seriøst? Der tissede du nok lige lidt i bukserne!

Så vi kører med undtagelsestilstand, og det er ikke engang løgn. Hvad har det med hinanden at gøre? Vi kan også stramme grebet og forlange løgn + undtagelsestilstand + haiku (7+5+7 stavelser):

Undtagelsestilstanden

Elevte September

The Fucking Patriot Act!

Og så skal den køre i 3 minutter, så'n helt spontant ;-) Bare rolig, men også bare vent til en anden gang, så vanker der af fars haikumaskine!

For at kunne indføre den form for drakonisk undtagelsestilstand, som primært amerikanerne, men nu også europæerne permanent lever under, kræves der en eftertrykkelig løgn. Der skal finde en markant terrorhandling sted, der skal i forvejen bringes en gerningsmand i stilling, og sidst, men ikke mindst: de efterfølgende konsekvenser skal være fuldt færdige fra støbeskeen. Det er selve opskriften på en stand-down operation false flag. Man ønsker at begå en aggression, men det ser så dårligt ud, at man bare overfalder et land, uden at være angrebet, så derfor arrangerer man selv et angreb. Skulle folk overveje at protestere mod den planlagte reaktion = aggressionen mod et andet land, så skal der simultant bringes et lovkompleks i stand, der forhindrer det.

Er det ikke sjovt, som disse fuldt færdige lovkomplekser ankommer nærmest dagen efter en terrorhandling? Kunne det tænkes – tænke-tænke-hmm-hmm – at lovgiverne (man burde kalde dem lovtagerne) selv har haft fingrene i kagedåsen forinden? Det mere end tænkes kan, det er selve mønstret, og hvis man ikke på nuværende tidspunkt har genkendt dette mønster, så kan det tænkes, at … man ikke er i stand til at udføre egentlig tænkning.

Så undtagelsestilstanden ankom altså prompte. Politi-militærstaten indfandt sig natten over, og nu er DU lige pludselig under mistanke, og hvis DU så meget som rokker med et nossehår, er du et nokkefår. Eller statens fjende, eller en konspirationsteoretiker eller en fake-news-agent eller en hate-speaker, eller-eller …

Hører jeg dig sige: fortæl mig noget, jeg ikke vidste i forvejen, og lad være med at synge i kor? Fair nok. 9/11 var muligvis mere komplekst, end vi aner. Altså, vi vidste, at det var komplekst, og at der foregik flere ting på samme tid, men J. P. Farrell, en af de mest kompetente analytikere og kommentatorer/forfattere i vor tid i disse emner, har ventet 16 år med at komme med sit bud på, hvad der skete. Han beskriver det som en operation i en operation i en operation. Der var tre lag, der udspillede sig på samme tid.

Det første lag, det første narrativ (narrestativ) er den officielle narrøvs-historie, George Bush’s konspirationsteori, der ikke var hans egen, for manden var for dum til at opfinde den slags. Altså, den med bin Laden i en hule i Afghanistan, der mastermind’ede et angreb på verdens sikreste luftrum vha 19 jihaddiske amatørpiloter bevæbnet med hobbyknive, der hijacker to passagerfly og med genial præcision flyver dem ind i to intetanende kontorsiloer i NøwØrk – hvorefter – og her bliver det komplekst – siloerne, hvor alle jødedrengene og -pigerne tilfældigvis havde fri den dag, skvattede sammen på smukkeste vis, uden at efterlade unødvendigt affald på byggepladsen bagefter.

Vi er lige nødt til at sige, at Baby-Bush måske ikke var den hurtigste hest på stranden, men at medier og medieforbrugere heller ikke efterfølgende udviste større tegn på intelligens. Vi er nogen – hånden på hjertet – der brugte et par år, inden 10-øren faldt, men så heller ikke længere. Spørgsmålet er, om hele 10-øren så er faldet?

Vi mener selv, at det 2. narrativ er nogenlunde på plads. Historikeren Webster Tarpley var en af de første, der skrev en fyldestgørende bog om netop det lag af fortællingen = The American Deep State og de skumle personer i form af the neocons og deres rolle. Han beskrev også, hvordan der var arrangeret en serie af militærøvelser samme dag, der mimede eventen og samtidig fjernede al mobilisering fra omkring Manhattan og Pentagon.

Fra andre investigators har vi diverse supplementer. Der foregik omfattende insider-trading i dagene op til eventen. Der blev fjernet betydelige guldreserver, der blev opbevaret i kælderen. Der var hele forbindelsen mellem Bush-familien og bin Laden-familien. Der var tilstedeværelsen af Mossad. Men JPF bemærker noget, der er svært at komme udenom. At de to tårne skulle sænkes totalt og lægges i nanostøv, virker som totalt over-kill.

Hvis man ønskede at starte en serie krige og ødelæggelse af syv nationer i Mellemøsten og Centralasien (Wesley Clark – hvis jødiske navn jeg i mellemtiden har glemt - talte over sig, hvilket åbenbart er hans rolle), var det blot nødvendigt at flyve to maskiner ind i to tårne. At sænke dem i nanostøv var helt unødvendigt. Og sorry, jeg er nødt til endnu en gang at fornærme tilhængerne af nanothermit-teorien, men et konventionelt sprængstof gør altså ikke rede for den totale tilintetgørelse af næsten alt materiale i bygningerne på et par sekunder + en række eksotiske fænomener i sidegaderne. Men hør nu efter, hvad der bliver sagt, for der kan sagtens være anbragt nanothermit i bygningerne, men der skete også noget andet.

Pludselig gik det stærkt, og et helt andet budskab blev afsendt i form af en demonstration af et avanceret og ukendt stykke teknologi med en slagkraft langt udover sprængstof til konventionel nedrivning af højhuse. Det forklarer ikke nano-forstøvning og det instantane fravær af masse, der fandt sted. Nanothermit flytter ikke fysisk stof over i en anden dimension, og undskyld endnu en gang til Niels Harrit og hans klon, Joseph Hanji, der begge er særdeles udmærkede mennesker med store kvaliteter.

Der fandt en helt anden og langt mere omfattende hi-jacking sted, end den fra det 1. narrativ (der ikke fandt sted). En gruppe havde skaffet sig adgang til ’koderne’ og var endog så eksplicitte, at de kontaktede forsvarsministeriet og annoncerede det. George Baby-Bush så mærkelig ud i hovedet, mens han sad i en folkeskole, som en uartig dreng, der var sat udenfor døren i timen. Det er, hvad det er. Men Dick Cheney, det nærmeste vi kommer på en Deep State-insider, blev også taget ved næsen. Han forsvandt fuldstændig fra offentligheden i tre måneder bagefter. Hvad havde han gang i? JPF’s bud er, at han arbejdede 24/7 efter 9/11 på at genetablere koderne.

Så, ud med sproget, hvem var det, der havde hacket koderne og studeret hele planlægningen af festfyrværkeriet? Dr. Farrell hiver selvfølgelig sin kæphest af en kanin op af hatten: Nazi International. Åh nej, tænker man, ikke dem igen. De havde også gange i museet i Bagdad. Men var det ikke Mossad, der gjorde det, her troede vi lige …? Tja, det var nazisten Reinhard Gehlen, der oprindelig trænede Mossad.

C – Ære og værdighed

Dette er en efterlysning af en udtalt mangelvare.
Ønskes i højere grad: Civilcourage.

I tider med jantelovs-selvcensur og klam, letkøbt politisk korrekt feelgoodness er det sjældent at støde på. Til gengæld har niveauet af intimidering nået uhørte højder. Det værste er muligvis, at intimideringen er blevet gjort intern, den foregår mand til mand som social afretning og meningstyranni. Der er emner, der aldrig bliver talt om til middagsselskaberne, og der er emner, der næsten er obligatoriske: alle de letkøbte – i stil med, hvor grim Inger Støjbergs næse er. Det er fuldstændig ufarligt at fyre af i selskab med alle de vane-kulturradikale kloner, der mener, at de har en mening at byde ind med om vigtige emner i verden – fx Inger Støjbergs næse.

Folk tør ikke længere åbne munden, når staten og regeringen vælger at deltage i endnu en angrebskrig mod et land, vi ikke har noget udestående med, men som amerikanerne eller israelerne eller saudiaraberne til gengæld synes skal smadres og plyndres. Hvis vi skulle udvide de klassiske dødssynder, ville de måske inkludere: dumhed og fejhed + en destruktiv grad af autoritetstro kombineret med et manglende moralsk kompas.

Folk tør ikke åbne munden overfor staten. Og når de først har klappet i hænder én gang over et folkmord eller et statskup, så har de allerede svinet sig så meget til, at der indfinder sig en afstumpet apati. Men de tør heller ikke længere åbne munden over for hinanden. Vi lever i DDR 2.0. Folk er hundrædde for social udstødelse. Undertegnede blogger har personlig kendskab til folk, der for bestandig har mistet venner ved at introducere de forkerte emner ved middagsbordet. Og indrømmet, man skal have gjort et godt stykke hjemmearbejde og være verbalt gearet til at smide en bombe og ødelægge den gode stemning.

Der sker jo det, at folk i anfægtelsens øjeblik tager det meget personligt. Det er dem, der er under anklage, når der er noget, de ikke har forstået. Det sker også, selvom man ikke som undertegnede har smidt alle fløjshandskerne. Folk har ikke noget imod at sidde og glo på gangstere, der skyder hjernen ud på hinanden eller spille computerspil, hvor man kører gamle damer over på gaden. Men lige så snart de kommer i nærheden af den ulækre virkelighed, hvor Hollywood ikke har været inde over, så bliver de dybt forargede. Hvor vover man at nævne virkeligheden derude i udkantsverden?!

Vi bliver bare nødt til at øve os i det. Jo flere, der tager bladet fra munden, des mere bliver virkeligheden en mulighed for alle, der ikke ejer civilcourage. Jeg har følgende bomber, man kan smide lige midt i tournedos’en eller bare spaghetti med kødsovs, hvis man hører til dem, der laver mad som børnene forlanger – curlingkulturen er også en slags fejhed.

Prøv med følgende:

• Jeg går ud fra, at I er klar over, at …

Det er altid en måde at starte på, for så kan folk nå at trække i land. Men husk lige at se efter, hvordan de plirrer med øjnene. Det er så sjovt.

• Jeg går ud fra, at I er klar over, at Slobodan Milocevic for nylig blev pure frifundet for samtlige anklager, som tog livet af ham i Haag for 25 år siden? Er der nogen, der har en mening om, hvor skylden så skal placeres? Jeg kan huske, I sad og klappede i hænderne dengang over, at NATO bombede Serbien.
  Den kan evt. blødes op med: Kan I ikke huske, vi sad … Så er du diplomatisk inkluderende.
• Jeg går ud fra, at I er klar over, at dødstallet for Holocaust er faldet med et par hundrede tusinde hvert år, og foreløbig er det kommet ned på 1.1 million. De startede jo med 6 millioner, det er dog lidt af en fejltælling. De har i øvrigt også fjernet skiltet i Auschwitz, hvor der stod gaskammer. Det er vist noget med, at de ikke kan gøre rede for, hvorfor væggene ikke er cyanblå af cynaidgas, som de burde.
• Jeg går ud fra, at I kender tallet for socialismens dødsofre siden den russiske revolution. 300.000.000. Og formand Mao sidder i øjeblikket med personlig verdensrekord i massemord. 100.000.000 kinesere under kulturrevolutionen. Var det ikke dig, Flemming, der havde en plakat med den rare formand på væggen dengang vi studerede? Og Lenin og Trotskij, så vidt jeg husker. Ja, de nåede jo kun at massakrere 30 millioner.
• Jeg går ud fra, at I kender lidt til den fortjeneste, medicinalindustrien har. Blot de fem mest indtjenende psykofarmaka-produkter skaffer industrien en fortjeneste svarende til halvdelen af samtlige landes bruttonationalprodukter. Et lille bonusspørgsmål – ja, jeg er bare nysgerrig: Tror I, at en branche med den indtjening og investerede interesse i sygdom har nogen interesse i at udvikle medicin og metoder, der kan kurere folk? Eller at de skulle have et særlig eksklusivt Florence Nightingalsk moralsæt, fordi de fifler med menneskers helbred?
• Jeg går ud fra, at I er klar over, at vi var med til at støtte et nynazistisk statskup i Ukraine for et par år siden? Og at det var forberedt af CIA allerede i 50’erne. Det var i øvrigt samtidig med, at der var fuldt færdige planer om at smadre Syrien mage til det, vi ser i dag. Det var under Eisenhower. Det var også ham, der massemyrdede 1.2 millioner krigsfanger i Rhinlandet, ved at sørge for, at de sultede og frøs ihjel. Han skrev i øvrigt i et brev til sin kone: ’God, how I hate these Germans’.
• Jeg går ud fra, at I er klar over, at englænderne aldrig bombede militære eller industrielle mål i Tyskland under 2. Verdenskrig? De gik udelukkende efter civile. Churchill sagde det lige ud: ’This is not a war aganist Nazi Germany. This is a war against the German people!’ Det betød, at der fandt et Dresden sted i samtlige tyske byer over 25.000 indbyggere. Der var et tykt lag menneskefedt i kældrene bagefter. Nå undskyld, Flemming, fik du nu foix gras’en galt i halsen, det må du undskylde, gamle dreng.
• Jeg går ud fra, at I er klar over, at det er officielt indrømmet, at amerikanerne skød på sig selv i Tonkinbugten for at starte Vietnamkrigen? Jeg går i øvrigt også ud fra, at alle her, som de velinformerede folk de er, er klar over, at det er CIA, der stod for opiums- og heroinhandlen fra den Gyldne Trekant dengang, fra Mellemamerika senere og endnu senere – altså i dag – fra Afghanistan? Og at halvdelen af de penge, der hvert år glider gennem Wall Street er narkopenge?

Man kan også bare spørge naivt ud i luften:

• Er der nogen her, der kan fortælle mig, hvad 1. Verdenskrig gik ud på, jeg har sgu aldrig rigtig forstået det? Jeg spurgte også en amerikaner forleden, der sagde, at hans far aldrig havde fattet, hvad USA lavede i den krig?

Eller:

• Når det nu var tyskerne, der startede 2. Verdenskrig, hvordan kan det så være, at de modtog en krigserklæring i 1933 fra en global organisation, der kaldte sig Judea. Der var også noget med, at Chaim Weitzman lovede Churchill, at de kunne vinde krigen, ligesom de fik hjælp til at vinde 1. Verdenskrig, selv om at Tyskland allerede havde vundet den?

Hvis I løber tør for konversationsemner, der får Flemming til at kløjs i suppen, så sig endelig til. Jeg har hele kælderen fuld. Jeg skal bare lige advare om, at det er godt at læse lidt op på emnet først. Det er måske heller ikke dig, der uden varsel skal smide bomben. Jeg gør selv det, at jeg lytter og afventer, til folk selv blamerer sig med deres uvidenhed. Det er måske også gamle venner, du er sammen med af samme årsag, så du er nok ikke tilskyndet til at være konfliktsøgende. Du kan se det som en venskabelig gestus, for hvis man ikke som venner kan tale til hinanden og prikke hinanden på skulderen med: Tror du ikke, du skulle overveje … eller tror du ikke, vi skulle overveje, hvem og hvad det egentlig er, vi sidder og advokerer for? Lige nu sidder du rent faktisk og advokerer for globalfascismen. Og nu skal du høre hvorfor.

Det arrogante praleri, der kan opleves blandt især intellektuelle, skyldes jo, at de ligesom alle andre mennesker for tiden er bange. De fornemmer ligesom de fleste, der stadig har et nervesystem, at der er noget rivende galt på færde. De lader sig ligesom alle overdynge med beskidt information, som de som intellektuelle burde, men ikke reelt er i stand til at sortere i.

Der hjælper bare ingen kære mor. Før et flertal af de tilstedeværende omkring bordet kan tåle, at der bliver stillet de spørgsmål, der SKAL stilles og besvares, kommer vores løgnagtige forhold til virkeligheden og historien aldrig til Ære og Værdighed. Og så forjener vi en gravsten med indskriften: Flemming døde i vanære og ufordøjet kalveragout, mens han besang 3. Verdenskrig.

Bonuspoint – endnu en god opskrift oven på de tyngende emner.

J – Jambalaya

Der findes jo en sang om det, men har du nogensinde smagt det?

Det er kreolsk paella og er super simpel. Den kræver bare en dyb pande.

Start med en kraftig pølse a la chorizo. Der findes selvfølgelig en særlig kreolsk pølse fra Louisiana og omegn, men den har du nok ikke adgang til. Den skæres i bittesmå tern og bruges til at lægge noget fedtstof med smag i bunden. Måske lidt hvidløg og noget chili, men hvis pølsen er kraftig nok, behøves det egentlig ikke.

Så lægges der mindre kyllingestykker oveni, og de steges halvt færdig. De tages op for en kort bemærkning, og der fyres kraftigt op under panden. Tilføj muligvis lidt olie. Når panden er rygende varm smides der et par kopper ris på, der skal opvarmes til lige før, de siger pop! Så hældes der bouillon over fra den hane, du slagtede forleden og kogte i timevis ;-) – skroget skal helst koge nærmest natten over, siges der. Købebouillonterninger er stort set uden indhold af kylling, og det siges, at man kan fremstille 20.000 suppeterninger af én skaldet høne. Jeg tror dem. Dobbelt så meget væske som ris.

Så skruer du ned for varmen og sænker kyllingestykkerne ned i bouillon-risblandingen. Retten er færdig, når risen har suget al væsken.

Åh jo, vi glemte noget vigtigt. Fem minutter før afslutningen lægger du en håndfuld upillede rejer eller flodkrebs i toppen – i Louisiana ville man helt sikkert bruge crawfish. Drys et eller andet grønt på toppen, fx bredbladet persille. Evt. lidt paprika, men det skal næsten være før rejerne.

Den slags risretter, hvor risen koges sammen med andre ingredienser, findes fra kreolistan over Spanien og Tyrkiet og helt til Indien. Perserne er gode til det, og deres naboer, inderne, kalder det for en Biryani. Det er en ret, der nærmest laver sig selv.

Velbekomme.

Det giver udtrykket 'at blive stillet for en risret' en venlig betydning.