Dæmonernes brønd

af marco_hanuman, the blogger

Dæmonernes brønd 

Da Jamal efter en lang og trættende dagsmarch og efter mørkets frembrud ankommer til brønden, hører han en pivende lyd dernede fra. Han tænder sin olielampe og lyser derned. I bunden står der to bæster i vand til lårene og kigger op på ham. 

Hvem er I, og hvad laver I der?

Vi ... holder lige en pause, inden vi kommer op, vi skulle lige til at ...

Pausen er forbi! 

Jamal fjerner sig fra kanten og lægger sin rejsesæk hen under palmerne. Han hører bæsterne snerre dernede ... hvorfor skulle du også ... holde din kæft ... snerre-snerre. 

Så bliver der tavst et par sekunder. Mester, er du der stadig? 

Han går hen til kanten. Bliver det til noget?

Jojo, vi er sådan set i fuld gang. Men vi tænkte på om ... altså, måske vi godt kunne bruge en håndsrækning.

Hvad er I for nogen, og hvad er grunden til at jeg skal hjælpe sådan nogen som jer?
I ligner jo noget, der er løgn!

Du må love ikke at lægge os det til last.
Vi er bare et par dæmoner, og vi kan ikke rigtig gøre for det.

Javel ja, det var så svar på den ene del af spørgsmålet.

Nåja, vi er farlige dæmoner, vi kan adskillige tricks og forbandelser ... ok, jeg kan godt høre det selv, jeg mente adskillige mirakuløse frembringelser.

Det var stadig kun svar på den ene del af spørgsmålet, og nu skal jeg også have svar på, hvordan ved Profetens skæg I er havnet der?

Tilgiv Mester, det var ikke for at tale udenom ... hvad var det lige spørgsmålet var?

Ja, nu ved jeg ikke, hvor litterært velbevandrede sådan nogen som jer er, men jeg tror, vi er ude i noget med at opfylde tre ønsker. Ringer der en klokke?
Vi prøver lige igen: Giv mig en RIGTIG god grund til, at jeg skal hjælpe sådan noget bundfald som jer op.

Jamen, selvfølgelig, jeg får lige et lyst indfald. Hjælp os op, og vi vil opfylde tre ønsker for dig :-) Altså, small-medium-size, ikke noget med sække med guld, paladser og eget harem, det er vi alt for udmattede til.

Jeg er overhovedet ikke interesseret i den slags. Jeg skal bare have et par nye sandaler, et hæderligt måltid og et æsel at ride på. Og svar på den sidste del af spørgsmålet: hvordan bærer sådan nogle vældig dygtige og tilmed farlige dæmoner sig ad med at havne i en brønd, som de ikke selv kan finde ud af at kravle ud af. Den tager vi bagefter, for nu orker jeg ikke mere palaver. 

Jamal sænker rebet med krogen ned og hiver bæsterne op én ad gangen. Den sidste får besked om at fylde hans lædersæk op med vand.

Det ene af de to bæster ser en anelse henkogt ud, så den anden tager ordet.

Mester, tillad mig at præsentere os. Jeg er Isfilul, og min kompagnon med den dårlige fod er Elgazer. Vi har været så uheldige at komme til at fornærme den Store Troldmand, og så smed han os ned i brønden, med en forbandelse oveni, så vi ikke selv kunne kravle ud ... selv. 

Jamal åbner for lædersækken for at tage en slurk vand. 

Fy for den lede ørkenræv - d'Herrer kan åbenbart ikke kende forskel på en brønd og et pissoire. Så medmindre I som en prut fra en kamel får opfyldt de tre ønsker, så går vi over til udøvelsen af vold. 

For at understrege pointen griber han om sin vandrestav og planter dens knortede hoved i sandet en fingerbredde fra talsmandens højre fod.
Sagde du, at din kompagnon havde forstuvet sin fod?

Mester-Mester, jeg arbejder allerede på dit første ønske, forstyr mig ikke. 

KAPOOF !!
Et par sandaler, ikke imponerende,
kvalitet second hand, men dog et par sandaler.

Den farlige dæmon Isfilul ligger udmattet i sandet, som om den lige har pisset på et elektrisk hegn, der først bliver opfundet senere i verdenshistorien, mens den uden tvivl ligeså farlige, men hidtil mundlamme fætter Elgazer springer op og udbryder: 

Hvad-gjorde-du-hvad-gjorde-du!? - jeg ku mærke det helt ned i min dårlige fod.
Det er et mirakel, jeg kan gå!

D'Herrer, lad os nu ikke blive for eksalterede, der er to ønsker endnu, og jeg har ikke hele natten.

KAPOOF !!
Et par tørre fladbrød, en krukke med sur vin
og en skålfuld dadler et år efter sidste salgsdato.

Den henfaldne, men genopladelige dæmon Isfilul er genopstanden og udbryder:

Hvad er det for noget hakkelse!? Du ku' ha' ventet på mig - ahr, nu er stodderen skvattet om, man kan da ikke vende ryggen til et sekund! Hvad var det sidste ønske, nåjo, et transportsystem med ører. Her skal du så lige vide, at vi normalt er to om at manifestere organisk liv, men siden du har lidt travlt, vil jeg gøre en undtagelse.

Gnnn, Gnnn ...

Undskyld, er du ved at skide i bukserne?

Gnnn....ahr-så-ti-dog-stille, jeg prøver at koncentrere al min magi på det her.

KAPOOF !!
Et noget mølædt æsel
men ingen Isfilul.

Elgazer er vågnet op.



Din rektangulære idiot, hvad har du gjort ved dig selv, det snakkede vi jo om forleden, man skal aldrig lave dyr uden en back-up! Hvad vil du have, jeg skal gøre nu? 

Jamal har i mellemtiden smidt sin sæk og sig selv op på ryggen af mølædtheden.

Vi har ingen mellemregninger. Du kan samle idioten, kræet, kammeraten op ved oasen på den anden side af bjerget ved solopgang. Et godt råd: undgå at fornærme troldmænd, lad være med at pisse i brønden, og tjek manualen om æsel-magi, inden I går i implementeringsfasen.

Salem Aleikum 



Fætter Langben  

Jeg vågnede, mens det stadig var mørkt, med et fælt myggestik på min ene røvballe. Jeg mærkede ovenikøbet, da suckeren hev sit lille, lede instrument ud, der i nærbillede ligner et eller andet indstik til et instrument opfundet af Bosch eller Metabo. 

Jeg ved, det var en myg, for jeg hørte den halvt i søvne, som lyden af en pumpet knallert, der nærmede sig i det fjerne, eller som et lille hi-speed jagerfly med en frekvens på over 800 vingeslag i sekundet – hvordan helvede bærer bæstet sig ad med at køre i det gear? Nå jo, den kører på højoktan blod fra varme husdyr som … mig!  

Så var det, jeg fik nok og besluttede mig for at give det højt betalte vagtselskab, Spinner Securitas, en skideballe. Der sidder mindst fem fætre ad gangen, hver med otte ben på op til tre centimeter lange i en eller anden krog.  

Det var hr. Langben og ikke Fætter Højben?

Nu er det krafteddeme på tide, at I gør noget ved det her!! Her sidder I og hygger jer oppe i hjørnet i jeres støvede spind, mens der drøner et lovløst punk-insekt rundt i æteren og gør grin med jer! Jeg har udtrykkeligt sparet jer for den store, stygge støvsuger af samme grund, og så sidder i der og spiller tissemand og kører Facebook. Skal man komme og servere byttet for jer, ønsker herskabet garniture til? En lille avec måske, lidt blød lounge-musik i baggrunden? Lidt strøsukker til dessert?

GØR JERES ARBEJDE NU - ELLER STØVSUGEREN!
Fes den ind, Fætter Langben?


Socialvidenskab 

Socialvidenskab er noget slemt gylle. Det er en såkaldt videnskab, der er besat af tanken om, at mennesket kan anskues som en ressource og behandles som sådan. Deraf ordet HR-management. Det var det teknokratiske software, der ankom med moderniteten. Og management-tanken er ikke kun et stykke virksomhedskultur, det er paradigmet i hele kulturen.

X-antal årtier senere: mennesket opfylder nu den våde drøm indbygget i anvendt socialvidenskab.
Vi overlader til Kaptajn Haddock at beskrive, hvad der kom ud af det:



 

Hvor mange nuller er der i quadrilliard? 

The Rottenschilds, the Rockefailures og Darth Soros :-)

Den er simpelthen for god til at lade ligge og tak til Joseph Patrick Farrell for en passende omskrivning af familienavnet på disse legendariske, familieejede banksyndikater, der reelt ikke er andet end mafia på et højere plan. Deres fine titler og paladser kan ikke skjule, at de i bund og grund ikke er andet end scumbags taget ud af en Coppola- eller Scorsese-film.

Anledningen var en artikel, der startede ud med at konstatere, at den nyhed, der i det forløbne burde have ryddet forsiderne på aviserne: At den islandske regering/stat havde foretage et Jubilæum, altså, en nulstilling af al gæld hos borgerne, var total fraværende i medierne.

Det kan selvfølgelig ikke overraske, når man kender lidt til ejerforholdene indenfor verdens og især Vestens medier.

Siden finanskrisen i 2008, er summen af betændte derivater nu på anslået 14 quadrilliarder - 14.000.000.000.000.000 !! - vi kan hverken læse eller forstå beløbet. Men det er flere gange større end hele jordklodens bruttonationalprodukt(er). Altså, en fis-i-en-hornlygte større end en af solsystemets gasplaneter bestående af værdiløshed og dårlige lån sat i system. I USA ejer staten 96% af disse dårlige lån, mens bankerne ejer 3%. Staten kollapser altså totalt i en næste krise, mens bankerne igen! går fri. Det er en kæmpe seksløber i tindingen på staten, der er nødt til at holde hånden over bankmafiaen, for ellers ...

Der har fundet et snedigt kup sted, hvor ansvar og gæld er løftet fra gældssætterne og -skaberne over på staten. Det er klart, at medierne, ejet af kupmager-mafien, har fået besked om at holde deres kæft med, at islændingene hev tæppet væk under den mekanisme. Den gode idé kunne risikere at sprede sig, hvilket den selvfølgelig allerede burde have gjort for længst. Ligesom stribevis af bankfolk og politikere burde sidde og bure den, som de gjorde i Island.

Fire af de 28 bankfolk på Island, der fik et ophold i Hotel Tremmely

Hvad bliver det næste? Folk vil på et tidspunkt kræve slettelse af gæld, og det vil være nødvendigt også set fra bankernes synspunkt, for man kan ikke malke en død ko. Samtidig har det globale centralbankvæsen en våd drøm om at skabe det pengeløse samfund, hvor de har 100% kontrol med verdensøkonomien, og hvor alt kan skjules bag digitale døre. Hvad nu hvis de var så smarte at kæde de to ting sammen og sælge folks godkendelse af fjernelse af fysiske penge som en gældssanering?

Måske de vil prøve. Kommer det til at ske, og vil det lykkes i så fald, eller har tilstrækkeligt mange inkl. en række store lande, med deres nye økonomiske tiltag, lugtet lunten? Det syge system burde selvfølgelig fjernes totalt og aldeles omgående, men sådan fungerer det ikke, lige som man ikke kan bortoperere en leukemi, uden at patienten dør.


Skidekoldt 

Jeg gik hen ad fortovet forleden. Og skal indrømme, det var faktisk skidekoldt langt hen på foråret, men vi har efterhånden vænnet os til det, vejret er ikke, hvad det aldrig har været: stabilt og forudsigeligt.

Altså, jeg gik hen ad fortovet, sådan lidt i mine egne lommefilosofiske tanker, og det kan også godt være, at jeg gik og spillede lidt lommebillard, det skal jeg ikke ku' sige, måske har jeg også pillet mig selv i næsen og bag øret, og hvad jeg tænkte på, det kan jeg faktisk ikke huske, men … og nu kan jeg faktisk godt huske det igen, for jeg tænkte, at det var skidekoldt – nå, det har jeg allerede sagt, men nu har jeg også glemt, hvad det var, jeg ville sige, så jeg prøver lige igen.

Altså, jeg gik hen ad fortovet, og havde glemt, hvad det var jeg ville sige, så jeg prøver lige igen, jeg mener NU kommer jeg i tanker om, hvad jeg ville sige, og du tror, det er løgn, men SÅ MØDTE JEG SGU EN PINGVIN!

Så jeg standsede og gloede på kalorius og så sagde jeg: Hvad helvede laver sådan en som dig her? 0g så svarede den – og jeg skal indrømme, at jeg ikke tænkte nærmere over det før bagefter – men så svarede den, at den var blevet sendt ud for at undersøge, om det ikke efterhånden var muligt for pingviner at opholde sig her, eftersom der var ankommet en ny Lille Istid*, der efter sigende skulle vare omkring 40 år, og at den voksende turistindustri nu også var kommet til Sydpolen, for det var ærlig talt lidt trivielt med alle de isbjerge i længden.

Og så gik den igen, og jeg kom først i tanker om det igen i dag, da jeg købte en pose pingvinlakrids, at det var sgu da egentlig lidt underligt, at den kunne tale.

* Ifølge russiske forskere er der overhovedet ikke tale om global opvarmning. Vi er snarere på vej ind i en ny Lille Istid. Og hvorfor skulle vi stole mere på russisk forskning? Det skal vi ikke nødvendigvis, men i modsætning til Vestens klimaforskning, er der en større chance for, at det er lykkedes dem at holde sig fri af den omklamrende politisering, som via et kup af dagsordenen i FN's Klimapanel, IPCC, East Anglia Universitetet og en storskala-kampagne med bl.a. Al Gore i front, ensidigt og totalitært backed up af de allerede for 20 år siden fuldstændig ensrettede medier, foretog kvælertag på forskning i Vesten for at kunne påtvinge hele verden CO2-afgifter, den første egentlige globale beskatning, og samtidig lægge en dæmper på produktivitet i især den Tredje Verden. 

Hvordan var det muligt at foretage et svindelnummer af de dimensioner? Det hedder Johnsons Lov. Når man finder et emne, hvor folk er totalt uvidende, og hvor de ingen muligheder har for at skaffe sig viden - Klimaforskning var en ung og derfor sårbar videnskab, hvor der foregik en løbende diskussion om, hvordan man skulle gribe det an - så kan udefra kommende med en agenda PÅSTÅ HVAD SOM HELST, uden at få modspil.

Profeten Alkaselzer

Da stillede Profeten Alkaselzer sig endnu en gang op foran den målløse og dog forventningsfulde folkemængde med frådende hårpragt og sovs i skægget løftende sin kæp og sin stav, som der skrevet står – og du dér, tør det smørrede grin af, for det hedder den sgu! 

’I hundehoder, halvaber, neanertalere! 
Hører I da ikke Røsten og fatter I ikke et vink med en jernstang, når den rammer jeres bagpartier eller frontallapper? 
Hvor længe skal I bepille jeres navlepartier, benulre jeres nossehuder og befumle jeres numsehuller, før hatten blæser af?’ 

Og folkemængden så forundrede på deres fingerpartier og omdelte vådservietter. Og profeten tørrede sig om sin skaldede isse med en vådserviet og løftede sin kæp for anden gang – og tak, så er det godt derovre i hjørnet! 

’Sandelig siger jeg! Der skal ikke være stol på stol tilbage, når I sidst på sæssonen får lettet røven.
Ugidelige og ugødelige vissenpinde, fatter I ikke vanbetroelser og vildfarne vindfrikadeller? 
Hvor meget tyrelort har I tænkt jer at nedsvælge i befippelsens hellige nonsens?’

Og folkemængden standsede for en stund dansen om tyrelorten og satte det seneste hit med Justin Timberlake på pause. Op profeten pillede et par lyddæmpende uldtotter ud af ørerne og løftede sin … og nu gider jeg kraftædeme ikke at sige det mer!! 

’Som jeg hele tiden har sagt: Jeg siger det kun én gang! 
Menneskets dage er som grød, klæbrig og lunken, skeen står af sig selv. 
Det skulle I måske lige ta’ og tænke lidt over.’ 

Og folkemængden gik hver til sit for at lade sig skrive op til det næste valg, hvor man med allernådigste forlov får lov til at stemme om, hvorvidt man ønsker uforbeholden afgivelse af samtlige rettigheder eller omgående aflivning.

[Alkaselzer, 20-27]