Lidelsesindustrien

af marco_hanuman, the blogger

Lidelsesindustrien 

Tavistock-Instituttet – der er en uheldsvanger lyd ved navnet. Ligesom Frankfurterskolen og The Rand Corporation, blev der studeret menneskelig adfærd. Frankfurterskolen var udadvendt, og annoncerede, at de bedrev sociale studier, fordi de var så vældig interesserede i mennesker. De udgav sig for at være et slags akademi, en tænketank og et intellektuelt forskningsmiljø, hvor man kunne blive klog på menneskers sociale adfærd og psykologi. De solgte sig som den progressive udklækningsanstalt for hovedtrenden indenfor akademisk humaniora fra 60’erne og frem til i dag, hvor billedet bliver lidt mere broget, men hvor den kulturmarxistiske gassky stadig hænger os over hovedet. 

Tavistock var – og er stadig - en eksklusiv tænketank. Hvor marxisterne i Frankfurt hovedsagelig agerede ud fra en semireligiøs, selvbedragerisk overbevisning, så var arbejdet på Tavistock altid bestilt arbejde. Der er tæt forbindelse til britisk efterretningsvæsen og dyb stat. De sociale, pskologiske studier, der er foregået her, er ikke publiceret og populariseret på samme måde som i Frankfurt. Ikke at de ikke publicerer, men det meste af deres arbejde er ikke offentligt tilgængeligt og tåler, om man så må sige, heller ikke publiceringens og dagens lys. 

En undersøgelse, som vi imidlertid kender til, var en serie studier i mellemkrigstiden af traumatiserede fra 1. Verdenskrig. Det britiske establishment var selvfølgelig interesseret i at vide, om deres igangsætterprojekt The Great War virkede efter hensigten. Hvorvidt de så bestilte undersøgelsen, eller om en af medarbejderne af egen iver kom op med ideen, kan vi ikke vide. Vi må gå ud fra, at der på steder som disse hersker den samme form for vidensopsplitning (compartmentalization), som andre steder i systemet, så alle ikke ved alt om, hvad der foregår, og især ikke gennemskuer hvad bagtanke og hensigt med det udførte arbejde er. 

Undersøgelsens objekt var folk med granatchok eller lignende krigstraumer. I dag ville vi kalde det PTSD, fordi det i mellemtiden er gledet ind i psykiatriens og medicinalindustriens terminologi, og fordi det også i mellemtiden er blevet en del af den mest besynderlige, absurde industri, hvor der spekuleres, investeres og profiteres på menneskers dysfuntion og lidelse fra vugge til vugge. Studiet viste specifikt, hvad ’udbyttet’ af et krigstraume kunne være: mennesker med stærk tilbøjelighed til at gøre alt, hvad der blev forlangt af dem. Deres vilje, modstandskraft og kritiske sans var simpelthen blevet knækket. 

Spørg lige, om der var en herskerklasse, et krigsindustrielt etablissement i Storbritanien, der var tilfredse med denne højst tilsigtede og nu veldokumenterede bivirkning af The Great War! Spørg endvidere om etablissementet følte sig tilskyndet til at gentage succesen i form af endnu en Great War. Spørg endelig om det psykopatiske oligarki i både Great Britain og Endnu-Større-Britanien kaldet USA følte sig tilskyndet til en endeløs række af gentagne succeser i samme stil i efterkrigstidens Verden, den såkaldte efterkrigstid – og hvad fanden mener de i øvrigt med det? Der har jo ikke været andet end krige et sted i Verden siden da, alle sammen med direkte forbindelser til det, der skete dengang.  


Hvorfor centralisering ikke fungerer  

Selv en skoleelev kan forstå det. I gymnasiet begynder det at knibe. På universitetet bliver det svært for alvor, og i ministerierne efter endt eksamen som cand. jur-polit-nitwit er løbet kørt. Vi tør slet ikke tænke tanken til ende og nævne EU-kraterne eller andre globalistiske slutstillinger. Her synes forståelse at befinde sig i en negativt felt i skalaen, hvor værdierne har et minus foran sig.

Centralisering funger ikke - og enhver med en hjerne kan forstå det - fordi mere end 1 hjerne tænker bedre end 1 hjerne. Alt andet lige. Vi snakker ikke her om 70 retarderede tumper i forhold til et geni, vi taler om mennesker med menneskelig intelligens, erfaring, kreativitet, tradition (opbygget erfaring på tværs af generationer indenfor en vidensbevarende kultur), engagement, indlevelse, medfølelse, begejstring, gå-på-mod ... og ALT, der skal til.

Centralisterne hævder det stik modsatte, og er sluppet afsted med det, indtil videre. Er det ikke på tide - altså, jeg mener bare ... ?  



Hvad er der nu galt med forudbetaling? 

OK, folk vil gerne have den nyeste gadget, smartphone, bil, bryllupskjole, rejse til Maldiverne, el-cykel, samtalekøkken, whatever. Fair nok. Men hvad gør så alle de voksne pattebørn, der ikke har lært at styre deres umiddelbare behovstilfredsstillelse? De falder pladask i forbrugsfælden og går hen og gokker den af på afbetaling. Jamen, er det da ikke sådan, man gør? 

Åbenbart. Hvad nu, hvis man forestillede sig, at man synkroniserede hele cirkus'et fra at være umiddelbar behovstilfredsstillelse på afbetaling til at være betaling på forhånd i de samme rater, og den dag alle rater var betalt, så blev varen leveret? 

Hvad siger du, er det allerede opfundet?! Hedder det opsparing? Og er det noget usexet, umoderne ragelse? Og hvad siger du, er der seriøse problemer med den model set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt? 

OK igen, jeg kan se, du har en pointe her. Hvis folk udsatte deres pattebarnsagtige umiddelbare behovstilfredsstillelse, så ville de i mellemtiden fortryde og beslutte sig til, at de alligevel ikke havde brug for den nyeste gadget, smartphone, bil, bryllupskjole, rejse til Maldiverne, el-cykel, samtalekøkken, whatever, og at den slags udsættelser helt og aldeles tog friskheden og den orgiastiske rus ud af købet. Køberen ville i alt for mange tilfælde forlange sine penge tilbage ifølge købeloven (jeg forestiller mig, at der må eksistere en sådan paragraf). 

Jeg kan også se problemet i, at sælgeren ville stå med det problem, at det midlertidigt var ham, der skyldte køberen penge, indtil leverancen blev realiseret, og at de ågerkarlerenter, som afbetalingsindustrien tager, ville få det sværere, når de ikke havde folk ved nosserne i form af slavagtig gæld. 

Jeg kan ud fra et filosofisk-teologisk synspunkt se, at denne stærkt forældede tanke, som besjælede vores bedste- og oldeforældre og alle før dem, helt og aldeles er en fornærmelse og dermed en forbrydelse mod pengenes inderste væsen = arvesynden = gælden til Universets Skaber ... eller i hvert fald til en af hans ... dedikerede advokater.  


Opfinderen

Jeg mødte en opfinder, der havde opfundet et byggemateriale, der var 4 gange så let som det stærkeste beton, besad isolerende egenskaber som rockwool og var skabt til at understøtte eksisterende bygninger, så de var modstandsdygtige mod jordskælv. 

Her burde, gentager BURDE, enhver ingeniør, opfinder, businessmand, udvikler, fremtidsforsker, elsker af gode ideer og resten af menneskeheden spærre øjne og ører op. Alle ansvarlige politikere og folk med interesse i menneskelig velfærd på hele kloden BURDE straks være interesseret på et splitsekund. Så hvorfor finder det ikke sted, selvom det ligger lige til højrebenet? 

Svaret i den korte version er: I det øjeblik, du anfægter paradigmet = systemet = den parasittiske struktur, i dette sekund går parasitten efter dine ædlere dele. En sådan idé/opfindelse må ALDRIG blive realiseret, for i dette sekund mister parasitten sit værtsdyr. 

Svaret i den lidt længere, udspecificerede, men til gengæld noget ufuldkomne version, er, at opfindelsens egenskaber – og jeg går, indtil det modsatte er bevist, ud fra, at opfinderen er helt oprigtig, og at opfindelsen allerede som hævdet er afprøvet – at disse egenskaber udgør en trussel set ud fra en håndfuld lukrative forretningers synspunkter. Vi taler om store, endog meget store forretninger. I Danmark findes fx en forretning ved navn Rockwool. Det er reelt ikke en dansk forretning, for den opererer globalt. De har – efter sigende – bekæmpet ovenfor omtalte opfindelse med næb og kløer ifølge branchens metoder, der ikke er ganske fine i kanten. Det har de selvfølgelig gjort i erkendelsen af, at et materiale, der har samme egenskaber som rockwool, og som samtidig understøtter selve bygningsstrukturen, vil være i stand til at overhale deres både miljøskadelige og helbredsskadelige produkt indenom med adskillige længder. 

En anden udspecificering er, at produktet – og vi går stadigvæk ud fra som minimum et tankeeksperiment, at det findes og virker – tilbyder en enorm bestyrkelse (jeg kender ikke et bedre ord for det angelsaksiske ord empowerment) – altså tilbagelevering af magt, styrke og HÅB for folk i ALLE dele af denne mishandlede, udbyttede og parasitterede Verden. Folk i hele Verden behøver altså ikke at betale formuer for isolationsmaterialer, de behøver ikke i vor del af verden at overholde absurde krav fra byggemafiaen og dens politiske tjenestemænd om overisolerede bygninger, hvor folk bliver indeklima-syge, men de betaler kassen for det, og i den tredje og ludfattige verden behøver de ikke at se deres huse falde sammen om hovederne på dem. 

Tror du lige, at Rockwool-koncernen/isolationsmafiaen er interesseret i det?

Der kunne skrive hyldemetre om denne problematik – og der er gjort det! Det er industrialismens, monopolismens, globalismens kernedogme, selve dens kulsorte sjæl. Mit møde med den entreprenante opfinder fik mig blot til at tænke: Åh nej, nu samme forudsigelige skabelon igen!  


Fake News 

Det er et meget højt spil at spille og må ses som et udtryk for en uskøn blanding af tre ting: selvovervurdering, den perverse glæde ved at lyve i den ene ende af skalaen og en stigende følelse af panik i den anden ende. 
Den første ting består i, at Fake News-industrien bærer på sin egen sære tradition. Det går langt tilbage i tid. Hvis moderne PR og propaganda har sin rod i Edward Bernays, Pavlov-Skinner og sovjettisk agitprop + senere nazi-propaganda, så kan antik propaganda skrives tilbage til oldtidens uden tvivl mest geniale spindoktor, historieforfalsker og mind-fucker, Josphus Flavius aka Paulus-Saulus aka Jospeph af Aramathea. [Kongen der forsvandt] Hans svindelnummer varer ved efter 2000 år, Bernays har kun 100 år på bagen. 

Med andre ord, Fake News og Fake History og Fake Myth er en gammel og afprøvet ting. De, der har skabt denne tradition, er sluppet afsted med det i så lang tid, så mange gange i et sådant omfang, at de ikke mener, det kan gå galt for dem. Men er det ikke netop her, hvor det går galt for dem, i tider, hvor der bliver skruet ekstra op for gassen for at nå frem til at realisere den globalistiske våde drøm i tide? 

Hvis man tager en nutidig historie som krigen i Syrien, så er niveauet for Fake News nået 100% på fake-o-meter skalaen. INTET af det, som standardmedierne har sagt og skrevet om Syren er sandt, ALT er Fake News. På nøjagtig samme tidspunkt, som fake-agtigheden nåede sit klimaks, blev selve udtrykket Fake News lukket ud i æteren som det nye giftige ord, der skulle afløse og supplere ordet konspirationsteori. At skrue så højt op for giftighederne er et meget højt spil. Hvis man spiller så højt i Casinoet, er mediemaskinen og dens opdragsgivere både spilleliderlige, som sjældent før, men også desperate. At bruge et ord, der på så præcis måde beskriver just det, man selv har gang i, mens man smider det efter alle de, der griber en med bukserne nede og fingrene i kagedåsen, er yderst risikabelt. 

Hvorfor? Svaret er: 
The more the fake up, the more the wake up! 

For hver eneste lille slimtråd, der bliver klippet over på den Store Parasit, Mr. Fake & Global Inc., bliver det sværere og sværere at være Mr. Fake, hvilket betyder, at hans fakeness bliver mere skinger, hvilket igen betyder, at det bliver endnu sværere, osv. 

Mr. Fake er i gang med en spiralbevægelse i nedadgående retning for sit projekt. 


T-Shirt slogans  

Vi har allerede den første one-liner: 

The more the fake-up, the more the wake-up!

Forestil dig indtil videre et passende billede som akkompagnement.
Eller intet billede, for måske er der ikke brug for billeder. 
Her kommer der yderligere et par skud fra hoften: 

Any contact with your government recently? 

When did ignorance become a point of view?
(paradigmet.blogspot’s header) 

Drop out of School – and do the Real Home Work! 

Fake News – Do Your TV!
(billede af forhammer, der smadrer en fladskærm) 

Together we know Everything – Open the Source of All News 

New Word Order cancelled
(billede af label med ’over sidste holdbarhedsdato’) 

NWO = Mr. Nobody Wants your Obediance  

Knowledge is People’s Empowerment 

Wisdom is sexy 

Welcome to the Real World, Mr. Global
The Peoples World