Når hysteriske og forkvaklede påstande får fri taletid

Af: Heinrich R.

TV2 har bragt en dramatisk historie til torvs. Seneste indslag er en artikel med titlen “Lene Hansson bryder loven: Politianmeldelse på vej”.

Fortællingen er hysterisk og argumenterne absurde. Det synes at være et forsøg på at anvende spin og vildledning, der tjener en dagsorden. De metoder og argumenter der er taget i anvendelse, fortjener at blive udstillet og kommenteret, i al deres absurditet.

TV2 artikel - journalistiske eller hysteriske udsagn?

Artiklen er ladet med absurde og ofte meningsløse udsagn. TV2 står får følgende udsagn, der slår tonen an:

»Men forretningen, hvor hun vil udføre en såkaldt levende blodprøve, er kvaksalveri og fuldstændig uvidenskabelig.«

Et bizart udsagn. Hvad menes med ordet “forretningen”? Menes der hendes selvstændige virksomhed? Er det en slet skjult trussel om at målet er at få denne lukket? Eller er “forretningen” handlingen, altså at der foretages en test og føres en samtale på baggrund af en teknisk analyse deraf?

Hvordan kan det være kvaksalveri (at forsøge at helbrede eller hele uden at have færdighederne, at søge at “lappe på noget” i stedet for at søge at kurere)? Kvaksalveri er ikke et begreb, der er defineret af dansk lovgivning, eller i øvrigt har en veldefineret betydning. Der er ingen lov og ingen bekendtgørelser, der forbyder “kvaksalveri” per se, hvad end der måtte forstås ved “kvaksalveri".

Hvad er kvaksalveri?

For få årtier siden anså såkaldte “læger” (personer, der har opnået diplom som cand.med) fysioterapeuter som kvaksalvere, og fysioterapi som kvaksalveri. Nogle har anvendt betegnelsen, om alle de behandlingstilbud der ikke var indeholdt i paletten over ydelser som det danske sundhedsvæsen tilbød på det pågældende tidspunkt. Ordet “kvaksalveri” er med tiden blevet et skældsord, som navnlig den professionelle gruppe der har monopol på at skrible på receptblokke kan finde på at tage i brug.

Slår man ordet “kvak-salve” op i Ordbog over det danske Sprog, kan man bl.a. læse følgende eksempler på at ordet er blevet anvendt i relation til autoriserede læger:

»[…] som om (lægerne) vidste Noget, de kvaksalver jo bare. [...]
der blev kvaksalvet paa Arthur hele Vinteren. Læger kom og gik, der blev ikke sparet. […]«

Det kan formodenlig tages som udtryk for, at autoritetstroen tidligere ikke var helt så massiv, som den synes at være nu om dage.

Det er lidet charmerende, når medlemmer af en gruppe som burde nyde almen tillid, tager demagogi og ad hominem angreb i brug. Navnlig når der er tale en gruppe af fagpersoner, der ofte anpriser deres egne formåen når det gælder deres evne til at kunne diagnosticere.

Processen at diagnosticere (fra græsk dia “gennem" og gnosis “indsigt”) lader sig ikke gøre, med mindre personen kan:

• benævne genstande, egenskaber osv. på meningsfuld vis, dvs. formår at anvende sproget meningsfuld (traditionelt kaldet “grammatik”), 
• kan nå til meningsfulde konklusioner gennem korrekt anvendelse af logik, 
• og kan præsentere sin analyse og anbefaling på grundlag deraf, på en måde så vedkommende der valgte at konsultere en kompetent fagperson ligeledes kommer til øget erkendelse (traditionelt kaldet “rhetorik”). 

Det er en sølle grammatiker, der har brug for at erklære at et menneske er noget andet end dét – her noget så abstrakt som “en kvaksalver”. Det er en sølle logiker, der vælger at gøre bruge af de mest usle logiske kategorifejl, nemlig ad hominem typen. Det tilmed med dobbelt effekt (eller er det affekt?), da de både fornedrer modparten gennem smædebetegnelser, samt appellerer til egen autoritet ved at påberåbe sig diplom, statslig autorisation og for at være den sande videnskabens repræsentant.

En hæders- og videnskabsmand kom forbi.

Peter Norsk er deltager i det tv-indslag TV2 henviser til. I det kritiserer han flere forhold, først og fremmest den påståede årsagforbindelse (kausalitet) mellem kostændring og blodtrykændring. Det er meget tænkeligt, at der ikke foreligger videnskabelige, empiriske undersøgelser, som kan bære Lene Hanssons udsagn, og således er hendes påstande kritisable. 

Det er en fornøjelse at se tv-indslaget, med noget så sjældent som voksne mennesker som deltagere. Det er navnlig glædeligt at opleve, at Peter Norsk tilmed opfører sig som enhver der sværger til videnskab burde gøre, nemlig straks tilbyder at hjælpe med at undersøge en mulig sammenhæng mellem kostændring og blodtrykændring. 

Lægevidenskab - videnskabelig eller uvidenskabelig?

I en relateret tråd, hvor påstande om kvaksalveri flyver, kan man læse påstande fra bl.a. den ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital, Niels Fogh-Andersen:

»Det er ganske uvidenskabeligt og udokumenteret i enhver henseende. Men det er ikke umuligt, at vedkommende selv tror på det«

Ikke en urimelig kommentar, i sig selv. Men måske lidt uagtsomt at kaste med sten? Det er glimrende og helt på sin plads, at medicinere ønsker at fundere deres praksis på viden, der er et resultat af anvendt, videnskabelig metode. Desværre er det ikke altid dét, medicinere praktiserer, selv om det meget ofte hævdes at være tilfældet.

Det er ikke en løs og ubegrundet påstand og anklage. Det er en konklusion, der synes meget plausibel og begrundet, blot man reflekterer det mindste over den meget uvidenskabelige tilgang, deres kollega, videnskabsmanden Peter C. Gøtzsche, er blevet mødt med, i anledning af hans nød- og opråb, i form af en glimrende og saglige debatbog. Hans bog, som bærer den opsigtsvækkende titel ’Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’, er et særdeles redeligt forsøg på at indlede en væsentligt debat. I bogen påpeges meget store fejl og mangler ifht. lægemiddelbranchens hævdede videnskabelighed, og de meget betænkelige og ufri relationer der er mellem bl.a. lægemiddelproducenter og aktørerne i deres distributionsled, ikke mindst de enkelte medicinere.

En ægte (?) ernæringsekspert og sundhedskonsulent sværter ikke-kollegaen til...

Morten Elsøes blogindlæg består af særdeles grovkornede og entydigt vinklede postulater. Han skriver:

»Hun har sågar også været i Go’morgen Danmark og stå på mål for anklager om, at det hun påstår, er løgn«

Det Morten Elsøe hævder, kan ikke konstateres af det omtalte tv-indslag. Lene Hansson beskyldes for at have fremsat løgne. Morten Elsøes citerede udsagn hører til blandt den slags usande udsagn, der vildleder og har til hensigt at udskamme og fornedre. 

Morten Elsøe fortsætter med flere uunderbyggede påstande og anklager:

»Det tager hun naturligvis i stiv arm, for hun er vant til at både lyve, bruge pseudovidenskabelig jargon, lyde overbevist og overbevisende, og måske endnu vigtigere: at distancere sig fra den kyniske videnskabelige tilgang, og tale om anekdoter og følelser i stedet. Det er nemlig noget der resonerer hos os alle i langt højere grad end tal og statistikker.«

Det er grove påstande, Elsøe fremturer med, og der er ikke skyggen af dokumentation eller argumenter for de fremførte smæderier. I sidste ender siger den slags mere om afsenderen, end om vedkommende sværterierne er rettet mod. 

Hvordan TV2 kan have fundet det relevant at gengive de underlødige og uunderbyggede påstande, som Morten Elsøe har fremsat, kan man undre sig over.

Skyldig ved associering?

TV2 fører sig frem med et lurvet ad hominem angreb, ved at associere Lene Hansson med en amerikaner, som er blevet tiltalt og kendt skyldig ved føderale domstole i Washington for en lignende handling, og derved stærkt antyde at Lene Hansson begår en forbrydelse, der burde straffes med årelang fængselsstraf.

»Hun [Lene Hansson, red] er inspireret af amerikaneren Robert Youngs metode, der ifølge Desertet News [Deseret News, red] tidligere er blevet dømt for kvaksalveri.«

Det er næppe odiøst, at lade sig inspirere af andre. Tværtimod, vil de fleste muligvis mene. Til gengæld er det stærkt odiøst, at TV2 insinuerer en kobling mellem at Lene Hansson hævdes at være “inspireret af” af en persons tanker og virke, og det tilfælde at personen hun har ladet sig inspirere af, er blevet tiltalt og dømt i et fremmed land. Gad vide hvad der får TV2 til at hævde, at amerikaneren blev dømt for kvaksalveri? Det er vist en meget selektiv, poetiske tolkning, som TV2 pådutter deres publikum. Der er ikke meget der tyder på, at Lene Hansson har gjort sig skyldig i det gerningsindhold, som Young har erklæret sig skyldig i, og er blevet idømt en straf for.

Følger man TV2’s link til Deseret News, kan man læse følgende om dommen:

»Young, owner of InnerLight Inc., a vitamin and herb multilevel marketing company, allegedly took blood samples from two women, used the samples to diagnose illnesses and then prescribed as treatment a product that he sells. Utah Division of Occupational and Professional Licensing officials say Young is not a licensed physician but does have a doctorate degree from an Alabama-based school.«

Det Lene Hansson gør, er at give kostråd. Der er ikke tale om, at midlet eller målet med aktiviteten, er at stille en klinisk diagnose, endsige behandle personer som patienter, hvis lidelser skal diagnosticeres og behandles.

Amerikaneren, der ikke havde licens til at læge...

Det er værd at tænke over det paradoksale ved, at amerikaneren der blev dømt for kvaksalveri, er læge. Ganske vist ikke “nymodens læge”, men er uddannet i traditionel lægekundskab, og ikke indenfor industriel og kemisk medicin m.v. Ud over at have diplom og titel som naturlæge (N.D.), havde han en kandidatgrad (M.Sc.) og to doktorgrader (D.Sc. og Ph.D.). Amerikaneren blev ikke idømt en straf, som følge af uvidenskabelighed, uvidenhed om sygdomme, deres behandling af disse, inkompetence, fejlbehandling eller sjusk. Han blev idømt en straf, fordi det i det forhenværende Land of the Free and the Brave har centralmagten gjort sig til herrer over folket, og forlanger at borgere skal bede om tilladelse til mangt og meget.

Om "licens" og "autorisation".

Centralmagten hævder, at to frie og myndige borgere skal bede om tilladelse for at indgå ægteskab. Det kaldes på Washingtonsk ny-sprog at opnå ”license” til at indgå ægteskab. Det juridiske begreb “license” skal forstås således, at noget der ikke er tilladt enhver at gøre, kan blive tilladt som følge af ansøgning og begunstigelse. Indtil ca. 1940 bad frie borgere ikke centralmagten om tilladelse til at indgå ægteskab; man indgik ægteskab ved at holde en passende ceremoni med vidners tilstedeværelse, hvor ægtefællerne og vidner noterede pagtens indgåelse et passende sted; f.eks. i familiebiblen. 

Med mindre de to frie og myndige borgere ikke var af samme race (ja, race er stadig del af den juridiske realitet ”over there”), for så var der ikke tale “marriage” men “intermarriage”, altså et ”blandet” ægteskab. Årsagen handlede oprindeligt mest om racehygiejne, og om segrering. Da slaveriet tilsyneladende blev ophævet i Amerika, blev de mørkhudede amerikanere ikke dermed amerikanske borgere (“American Citizen”), men blot andenrangsborgere, som fortsat ikke var frie mænd (m/k), men borgere med lille “c”, kaldet “US citizen”. 

Efter 1940 er langt de fleste amerikanske borgere (Citizens) begyndt at opføre sig som var de Washingtons ufrie undersåtter (citizens), og beder om licens til alt muligt, som det en amerikansk borger (Citizen) frit for at gøre. Det er et snedigt tricks, der bl.a. har til hensigt at få frie, amerikanske borgere (Citizens) til at erklære sig som Washingtons (District of Columbias) undersåtter (citizen).

En amerikansk borger (Citizen), er suveræn, dvs. har ingen herre over sig. De love, der gælder for vedkommende, er en følge af Common Law, samt de tidlige dokumenter som Amerikas uafhængige stater forfattede i årene 1776-1802 (“Declaration of Independence”, “We The People”, de tidlige tilføjelser (“Amendments”) til forfatningen, samlet kaldet “Bill of Rights”, og samlet set også (nogle gange) omtalt som “Laws of America”. Der er fri aftaleret i Amerika, og vælger en amerikansk borger (Citizen) at indgå en aftale med D.C. i form af opnåelse af “License”, har vedkommende (uden at være vidende om de juridiske implikationer), fraskrevet sig sin individuelle og umistelige suverænitet, og har bemyndiget D.C. til at være sin herre.

Man kan bede om licens til meget, hvis man ikke har forstået at man ikke behøver at spørge. Mange beder om at få “Driving License”, fordi de antager at det er forudsætningen for at betjene et motorkøretøj. Undersøger man den juridiske betydning tilknyttet ordet “driving”, vil man se, at “driving” handler om betjening af et køretøj i kommerciel henseende. Ikke-kommerciel betjening af køretøjer, er ikke “driving”, men ganske enkelt “travelling”. Det står enhver amerikansk borger (Citizen) frit at rejse, da de netop er frie og har den umistelige ret at måtte rejse hvor de vil.

Signifikansen ved, at Dr. Young, M.Sc, D.Sc., Ph.D., N.C., anklages for ikke at have opnået “License”, er formodentlig speget, som så meget andet. Det er langtfra givet, at Robert Young var pligtig til at anmode om licens.

Det følgende afsnit i TV2’s link til Deseret News angår det aspekt:

»Young said he's never claimed to be a medical doctor and the two women knew he wasn't a doctor. He said the women entrapped him by asking to be part of his research on pleomorphism, a science that claims organisms have the ability to change shape«

Med andre ord: Robert Young hævder, at han blev bedraget til at hjælpe de to kvinder, hvorefter de anmelder ham for at have begået end handling, der er kriminaliseret af Washington, hvilket er grundlaget for at en føderal (corporate) domstol kan rejse tiltale.

Retspleje i U.S. versus retspleje i Danmark.

Hvad man bør forstå er, at retspleje i U.S. regi adskiller sig markant fra dansk retspleje. Det vil være en fejlslutning at antage at en dansk domstol vil nå til samme kendelse, da end ikke det kriminaliserede gerningsindhold nødvendigvis er det samme.

Hvad der bør erkendes er, at US har fængslet en større andel af sin befolkning (0,73%, eller 1 ud af 137) end noget andet regime. Det er ca. 10 gange større ivrighed danske domstole udviser, når det handler om at idømme fængselsstraf. U.S. har fængslet flere personer (2,3 millioner) end noget andet land. De amerikanske staters samlede befolkning udgør ca. 4% af klodens befolkning, men ud af klodens samlede fængslede population, tegner US sig for 25%. 

De faktuelle forhold, vil uvægerligt give sig udslag i forskelle i retsplejen. Det sker da også. Det er kutyme, at en person der tiltales ved føderale domstole, rådes til at erklære sig skyldig i et mindre forhold, i fald de opnår tiltalefrafald eller løfter om reduceret strafudmåling for nogle tiltaleforhold. Langt de fleste følger sådanne råd, selv om det ikke ligefrem er et godt råd, at anbefale en person der reelt ikke er skyldig, til at erklære sig skyldig. 

Personer der tiltales ved føderale domstole i U.S., vil i langt de fleste tilfælde blive dømt skyldige. Det er mere end 99% af alle tiltalte, der bliver dømt skyldige ved disse domstole. I 97% af sagerne, afsluttes sagerne uden en egentlig domstolsbehandling, idet de tiltalte accepterer at erklære sig skyldige i nogle forhold, i bytte for at andre påstande frafaldes. Det er tydeligvis sket noget med det værdige princip om, at det er bedre at 10 skyldige går fri, end at 1 uskyldig straffes.

Årsagen bag den effektive pression, skyldes

1. at en føderal domstol kan blive ved at hive en person ind i retten, for påståede strafbare handlinger, og 
2. at det meget ofte er præcis den praksis de følger, hvis nogen skulle være så fræk at påstå at de ikke er skyldige.

I betragtning af det drakoniske strafferegimente det føderale U.S. udgør, er det ikke uforståeligt at mange tiltalte der reelt ikke er skyldige, vælger at følge de (dårlige) råd deres “attourney” hvisker dem i øret.

Medicinalindustriens danske vagthund bjæffer.

Repræsentant for Sundhedsstyrelsen, Anne-Marie Vangsted, hævder at autorisationsloven ikke overholdes. Hun udtaler:

»Som autorisationsloven er i dag, er det ulovligt for ikke-læger at foretage blodprøver. Gennembrydning af hud betragtes som et operativt indgreb, og det er lægeforbeholdt virksomhed«

Den påstand er direkte usand, hvilket en nærmere gennemgang vil vise.

Vangsted henvises til autorisationslovens § 89:

»§ 89. En person, der uden autorisation som læge foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.«

Autorisationsloven påstås at være krænket af den beskrivelse, der forelå om rådgivningstilbud på grundlag af blodprøver.

Det er muligt, at Sundhedsstyrelsen har formuleret deres egen udlægning af, hvad der må forstås ved “operative indgreb”, men det ophøjer næppe en sådan tolkning, til gældende lov i riget. Rent sprogligt, betyder udtrykket “virksomme indgreb”, og hudpenetration med det sigte at få nogle dråber blod til at flyde, er så beskeden en begivenhed, at det synes yderst misvisende at forsøge at få den til at henhøre under tilfælde der kan betegnes “operationelle indgreb”.

I paragraffen står, at Sundhedsstyrelsen kan nedlægge forbud mod at ikke-læger foretager visse handlinger, i fald sådanne forbud begrundes med “behandlingens farlighed”. Det er meget vanskeligt at tro, at nogen seriøs person kan få sig selv til at fremture med påstande om, at dét at lade en nål penetrere hud for at kunne foretage en blodprøve, kan anses for at falde ind under den beskrevne kategori. 

Ikke alle jurister mener at være bundet af sund fornuft og ærlighed, og det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at man kan få f.eks. en jurist til at fremsætte så skamløs en påstand, uden at grimassen krakelerer! 

Hvis penetration af hud er et operativt indgreb, der bør forbydes pga. behandlingens farlighed, ville det næppe høre under Sundhedsstyrelsens kompetence at beslutte et sådant forbud. Et sådant forbud ville omfatte bl.a. et meget stort antal diabetikere, der flere gange dagligt kaster sig ud i præcis dét farefulde forehavende, hvilket ud over at sandsynliggøre at der netop ikke er tale om en (be)handling forbundet med store risici, også viser at et påtænkt forbud af den slags, har så almene omfattende implikationer, at det må være folketinget der må stå for vedtage beslutninger derom gennem en lovændring. Der er næppe tage om et specifikt og konkret forhold, der kan træffes administrative bestemmelser om, men et alment forhold, der forudsætter at beslutning herom sker via lovgivning. 

Kvikke jurister må formodes at overveje hvorvidt proportionalitetsprincippet er overholdt eller ej, helt af sig selv og uden at blive opfordret til det. 

Autorisationslovens § 89 henviser til dennes § 74:

»§ 74. […]Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed. 

Stk. 3. Nåleakupunkturbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.«

Stk. 3 tillader altså eksplicit nåleakupunkturbehandling, hvilket som bekendt er en behandling der er kendetegnet ved et stort antal nåle gennembryder hud. Således er det meget vanskeligt at forestille sig, at intentionen med autorisations-loven § 74, stk. 2 kan begrunde en påstand om, at gennembrydning af hud i almindelighed skal være forbudt, eller kunne forbydes.

I modsætning til “gennembrydning af hud" i almindelighed, er nåleakupunktur et operativt indgreb, idet det er (siges at være) en virksom behandling. At tage en blodprøve, er ikke en behandling, endsige en virksom behandling.