søndag den 14. oktober 2012

Mikroløsninger

Verden er ved at blive revet midt over for tiden. Ingen af vore nuværende autoriteter eller institutioner er i stand til at beskrive problemet eller fremkomme med en løsning.

Den store syvarmede labyrint
Nogen har forsøgt det traditionelle politiske tankesæt fra det 20 århundrede. Her havner samtalen hurtigt i de vanlige klicheer, og man er nødt til at tale om progressiv versus reaktionær-konservativ-liberal og bruge de udslidte ideologiske mærkater. Vi havner dernæst i parlamentariske, partipolitiske termer med røde og blå farver. Med det filter på, er det ikke muligt at forstå spillet i sin helhed.

Nogen har forsøgt at snævre al politik ind til økonomi og jura - penge og regler om penge. Det ville være DJØF-måden at se verden på. Bureaukrat og teknokratmåden. EU-måden. EU har for resten lige tildelt sig selv Nobels Fredspris (formanden for komiteen Thorbjørn Jagland er ivrig fortaler for EU i Norge - var der nogen, der sagde korruption?), hvilket totalt afskriver dem som en løsning på noget som helst. EU-teknokratiet repræsenterer dette bud på en model for verden, og lige nu fejler modellen BIG-time. En fredspris kan ikke kompensere for, at EU er et fejlslagen projekt - som selv en tidligere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer ikke tøver med at kalde det.
http://www.information.dk/313459

Nogen har forsøgt at udvide det til geopolitisk filosofi i kombination med historie. Det er vigtigt at forstå geopolitik/historie. Men samtalen har den begrænsning, at begge emner er blevet formidlet til os i form af global-elitens skræddersyede model. Eliten skaber virkeligheder ved at beskrive dem og dernæst forfølge dem, men det er stadigvæk kun deres virkeligheder. Vi lægger stadig et villigt øre til de selvudnævnte gode, eliten, der fortæller deres historie om dem selv og dem, de har udnævnt til de onde, og om hvordan de er i færd med at frelse verden ved at myrde og voldtage andre folkeslag - og at vi skal hjælpe dem med det. Vi falder endnu en gang tilbage i de ideologiske termer.

Nogen har forsøgt den religiøse synsvinkel, som kunne have været en potentiel mulighed for at se bag skærmene, men da hele det felt er langtids-inficeret af magtens klamme hånd, så er er ikke nogen hjælp at hente der. Religion er i den forstand blot et arkaisk begreb for ideologi, med mindre man dykker ned i det esoteriske felt, men så skal man virkelig vide, hvad man gør.

Nogen har forsøgt at begrave sig i klassisk videnskab. Her mister vi desværre nærmest totalt overblikket, for videnskaben sidder i små bokse med faglige mikroskoper monteret på kraniet. De taler næsten aldrig sammen, selvom de tilsammen besidder enorm viden. Herved bliver denne viden ubrugelig. Videnskaben er blevet ideologiseret og dogmatiseret og udviser forbløffende nok de samme træk som religionerne. Og det til trods for, at de fnysende vil benægte en sådan sammenligning.

Nogen har forsøgt at svinge helt over i det spirituelle felt. New-Age'erne har dog meget lidt at byde på, for de er videnskabsfornægtere, politikfornægter og økonomifornægtere. De har trukket sig tilbage fra andet socialt ansvarligt liv end deres egne cirkler. Hvad enten de er til kosmiske stråler, UFO'er eller Maya-kalendre, så har de de ikke noget bud på, hvad andre end medlemmerne af deres egen indforståede kreds skal stille op med verden. Derudover er mange af dem neurotikere.

Nogen har forsøgt at bygge totalsystemer. De politiske, ideologisk/filosofiske, religiøse/spirituelle og videnskabelige institutioner og bevægelser står hver for sig magtesløse overfor et problem, der er større og mere komplekst end deres optik. De, der skaber nye kæmpesystemer til med et kæmpe alexandrinsk øksehug at løse den gordiske knude, fejler i endnu højere grad. EU og FN som eksempel. Det seneste skud på den døende stamme, FN's Agenda 21, er blot et nyt ideologisk monsterkompleks, der fører direkte til global dysfunktionel totalitarisme. Disse monsteragendaer er skabt af folk, der er blevet tiltrukket af disse monsterinstitutioner, trængt ind i dem, og 'solgt' dem til alle de velmenende folk, der danner flertallet. Flertallet har ingen anelse om intentionen bag.

Alle vinkler kan være særdeles givende, når de er yder deres bedste. De indeholder alle en komponent af det puslespil, vi forsøger at samle. Men de stagnerer, når de hver for sig hævder, at de er svaret på vore trængsler og verdens misère. Lad os prøve at skifte synsvinkel, og se på veje til at komme ud af den store syvarmede labyrint af stagnationer.

Mikroforklaringer og mikroløsninger
Der er ikke noget galt i at forsøge at favne det totale. Det hele hænger sammen. Det er i sig selv et kæmpeproblem, at de, der bevæger sig i de vante cirkler og tankesæt, ikke evner endsige forsøger at fatte større sammenhænge. Vi skal ikke opgive det store overblik. Vi skal blot forstå, at vi ikke får det som let, som nogen tilbyder, og at det er tid til handling langt før, at dette overblik indfinder sig.

Problemet med at forstå problemet er blevet så omfattende, at dette nærmest ER problemet.

Vi bør måske bestræbe os for i højere grad at forlade de totale forklaringer, hvis vi vil handle. Forståeligt nok vil man tænke, at det er nødvendigt at have overblikket, for hvordan skal man ellers kunne stole på, at man ikke udfører forkerte handlinger, som får uønskede konsekvenser? Det ville være en normal synsvinkel til et problem af normal størrelse. Det er det ikke i dette tilfælde.

Da selve Løsningen med stort L ikke er ved hånden - hvilket er den dårlige nyhed - er vi nødt til at opgive den og koncentrere os om løsninger med lille l - hvilket er den gode nyhed. Denne gode nyhed består i, at de mindre løsninger aldrig er adskilte fra helheden. De påvirker den, og hver eneste gang, der kommer små men virkelige løsninger frem, vil der være et ekko et andet sted. Informationsspredningen er lynhurtig for tiden. Den er så hurtig, at vi næsten kan tale om synkron samtidighed.

Jeg har personligt holdt øje med tre felter, hvor der er en voldsom masse på færde lige nu. Den første er den økonomiske, den anden er den energetiske, den tredje er den sundhedsmæssige. Den første bliver overskygget af al den megastøj, der kører på grund af det store systems kollaps. Altså det system, der postulerer, at det er totalløsningen, men som nu overmåde tydeligt afslører sig selv som totalproblemet. Derfor arbejder dette system for tiden på en endnu større totalløsning, for systemet evner ikke andet. Dette er ikke en vej frem for mennesker, for vi er ikke systemet, selvom vi ofte identificerer os med det.

Vejen frem er som små mus, der løber rundt mellem benene på dinosaurer: at finde vore egne veje. De er ved at uddø, og vi kommer til at overleve dem. Dinosaurerne fanger ikke mus, deres kæber og kløer er gearet til bytte, som de kan få øje på og få fat i. Eller også er de gearet til at æde trækroner i 20 meters højde. De har deres store planer, men de kan ikke længere holde øje med det mylder af andet liv, der udvikler sig mellem benene på dem. Da internettet er sluppet løs, er det for sent at kalde det tilbage. Alle totalitære anslag mod mylderet lige nu vil i sidste ende være forgæves.

Mikroøkonomi
Makroøkonomi kan ikke længere hjælpe os, for makroøkonomerne er gået i selvsving. Deres begrebsapparat er alt for kompliceret, de har viklet sig ind i deres egen kompleksitet, deres egen kryptiserering af problemer. Det dunkelt tænkte er det dunkelt talte. Politikerne er samme sted.

Men mikroøkonomi kan noget. Et sted i England har de gjort noget, der gik imod centralbanksystemet og The City of London. I Danmark er den slags i øvrigt ulovligt - interessant! I byen Bristol har de lavet deres eget pund. Bytteværdien er 1:1. Det var et samarbejde mellem bystyret og de lokale banker. Tanken er, at byen var træt af, at pengene bare blev suget ud af lokalområdet og ind i uigennemskuelige globale foretagender. Så de lavede deres egen valuta kaldet the Bristol Pound. Interessen for det har været enorm, telefonerne har kimet dem ned. En by i Frankrig har gjort det samme. En stat i USA har indtil videre sit eget bankvæsen, der ikke er føderalt.

I forbudsdanmark kan dette som sagt for tiden ikke lade sig gøre. Det er den indbyggede bløde totalitarisme i de skandinaviske systemer. Men der kunne tænkes andre måder at skære de misbrugeriske bånd over til den syge og døende makroøkonomi. Time-banking er et pengeløst system for udveksling af ydelser. Det er frivilligt arbejde, men med en gevinst i form at retten til modydelser. Det ville være genialt i fx. forbudsramte og skrantende velfærds-Danmark, hvor folk ikke kan få arbejde pga. stive systemer, fagforeninger og impotent beskæftigelsespolitik. Lur mig om ikke den slags initiativer ville blive smadret af de selvsamme strukturer.

Men ude i den 'virkelige verden' finder disse tiltag sted overalt for tiden. Vi ser dem ikke, for medierne er tavse om dem. De interviewer kun dinosaurerne, for dovne og dumme som de er, kan de ikke finde ud af andet, end de har været vant til. Og hvis en begavet medarbejder skulle få lyst til det, så får vedkommende en over nakken fra sin redaktør, der hverken er dum eller doven. Han har til gengæld solgt sin sjæl til det globale, korporate system, der er dinosaurernes mundstykke. Han er det, der kaldes: korrupt.

På den engelske ø Guernsey var der efter Napoleonskrige stor fattigdom. Krig gør som bekendt bankmogulerne stinkende rige og befolkningerne ludfattige. Den berygtede Rothschild-familie's formuer og jerngreb på hele den britiske økonomi er grundlagt i disse kaotiske tider. En rigtigere betegnelse for krig ville ofte være: udplyndring i ly af kaos. Øen guvernør besluttede at sætte et byggeprojekt i gang ved at trykke egne penge uden renter. Dem, der udførte byggeriet fik penge som tilgodehavender, som de kunne indfri efter ønske på øen. Projektet blev en succes, så flere projekter fulgte og øen blomstrede. 
http://www.jak.dk/forening/blad05/z1-05_Guernsey.htm
London-bydelen Brixton har gjort et lignende forsøg med held for at få pengene til at blive i bydelen.

De berømte green-bags, som Abraham Lincoln lod trykke, var ægte gældfri penge. Sammen med sølvdollaren. Lincoln var en af de ganske få amerikanske præsidenter, der ikke var medlem af bankmændenes infame frimurerloger. Hans tiltag var en seriøs trussel mod deres kontrol med det amerikanske samfund. Derfor måtte han dø. Han står på en ucharmerende lang liste over mennesker, kendte eller ukendte, der i historiens løb er blevet likvideret af bankmænd. De myrdede blandt andet en svensk konge for det samme. For gæld er selve tricket i bankpenge.

Der mangler ikke kloge hoveder, der kan fremstille fænomenet. Bill Still og Mark Cocking er blot et par af dem.
https://www.youtube.com/watch?v=H56FUHgqRNE
https://www.youtube.com/watch?v=3VNcnxj2Dr8
http://www.youtube.com/watch?v=0Br8mx_uwlY

Det er ikke sådan at forstå, at det i teorien ikke ville kunne lade sig gøre at justere makrosystemet. Bill Still har forskellige simple løsninger. For selvfølgelig ville den rigtige økonomiske reform kunne rense hele systemet. Det ville kræve gældfri penge formidlet af staten og en ophævelse af centralbankernes ret til at trykke penge og dermed skabe den samlet set ubetalelige gæld, verdens nationer lider af. Statsgæld skulle simpelthen være forbudt!

Men det vil ikke ske af den simple årsag, at et sygt system kun kan én eneste ting: vedligeholde og beskytte sig selv i sin egen sygelighed. Som en person fanget i sin depression, fordi han har forelsket sig i sin egen depression og gør alt for at fastholde sig selv i depressionen som en underlig form for tryghed-via-det-velkendte (hjælp dog staklen). Hvem og hvad i systemet skulle tage initiativet? Alt er sammenfiltret og stagneret. At tage skeen over i den anden hånd, ville for en politiker være blank indrømmelse af hidtidig uduelighed og et alvorligt ansigtstab, så systemets repræsentanter vælger at gå videre ad samme rute. De ser ikke skiltet, der er faldet lidt ned på siden: Losseplads 2 km. Politikere vil ikke indrømme, at de er løbet tør for ideer, for de lever jo af deres fag.

Vi bør holde op med at lytte til vore stagnerede autoriteter og skabe vores egen økonomi. Gerne lokal, selvom globalisterne inderlig gerne vil påtvinge os nye globale verdensvalutaer, når de gamle bryder sammen - som de kommer til at styre, selvfølgelig. Hvis det sker, vil den totale uigennemskuelighed og ukontrollerbarhed indfinde sig.
https://en.wikipedia.org/wiki/Alternative_currency - der er masser af alternativer.
Et af dem er Silvio Gesell's ide om Wörgeler Freigeld (hvis du kan forstå tysk):
https://www.youtube.com/watch?v=496JASy_Hls
I Wörgl i Østrig var der som mange steder i Europa og i særdeleshed i Tyskland i starten af 20'erne depression. Inflationen var i Tyskland galopperende og pengesedler på millioner af Shilling var dagens orden. Borgmesteren i den østrigske by udstedte en anden slags penge, der skulle omsættes inden månedens udløb, for her løb pengene ud. Man kunne altså ikke puge dem sammen, men skulle skabe et flow med dem, for at de forblev noget værd. Det skabte arbejde for mange. Arbejdsløshed faldt drastisk, byggeprojekter tog til. Andre byer overtog systemet. Det geniale princip ved Freigeld var, at de var omløbs- og spekulations-sikrede.

Men ligesom på Guernsey følte Centralbanken sit monopol truet, greb og smadrede systemet. Egentlig burde den slags vigtige historiske erfaringer være formidlet BIGtime for eftertiden, men det ny EU-Centralbank-monopol kværner nu på samme vis både sine kunder og deres historieskrivning. Centralbanker har ALDRIG i historien været interesseret i velstand for folk, hverken dengang eller i dag, og de kommer aldrig til at blive det. Vågn op folk!

Schweitzerne, der eller er kendt for storbankvæsen, bekvemmeligheds-neutralitet, naziguld og skumle fiflerier med verdensfinanserne - Bank of International Settlements som en af de værste - har også enklaver, hvor en form for Freigeld er i omløb. Det hedder WIR-Geld. 'Wir' betyder som måske bekendt 'vi' på tysk. Man kunne i tidsånden sige 'We, the People'.
http://www.wir-nehmen-wir.net/pages/wir-geld-wissen-lexikon
WIR-Geld er den schwitziske variation af Freigeld, så initiativet er på ingen måde dødt. Det holder lav profil, da man ved via bitter historisk erfaring, hvad centralbankvæsenet er i stand til. 

På Island er de for tiden i gang med skabe en ny forfatning. De har bla. afvist det europæiske centralbankvæsens angreb på landet. De endte grotesk nok i første omgang på terrorlisten - altså fat lige det her: samtlige islændinge blev erklæret for terrorister !! - på foranledning af kreditorerne og de finansielle rovdyr fra The City of London - men de vandt i første omgang. De er i gang med anden omgang lige nu. Måske taber de, måske vinder de. Der sker i hvert fald noget, rovdyrene sunder sig og lusker om i mørket, mens folk har opdaget, hvad de skal være på vagt overfor.
http://joyb.blogspot.dk/ (Birgitta Jonsdottir, islandsk parlamentariker)
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=J4CE3r2clQ0

I Argentina smed deres kvindelige præsident olieselskaberne på porten. Og det er ellers et land, der har været angrebet af bankrøverne fra London flere gange i løbet af de seneste 20 år. Hatten af for de modige kvinder! Sverige oplevede et finansielt terrorangreb fra George Soros i slut-80'erne vha manipulation med svenske statsobligationer. Det er de først ved at komme sig over i dag. Alle sydeuropæiske lande oplever det for tiden. Finanssvindleren Soros, der voksede op i Ungarn og lærte håndværket af sin nazistiske far, er for øvrigt Margrethe Vestagers store helt! Hvad så, Margrethe, er han også din helt, når Danmark bliver udsat for det samme? I det mindste er du så et eksempel på, at det ikke er nok, at kvindelige politikere kommer til fadet, selvom det går godt i Island og Argentina.

Sparekasserne er på vej tilbage. En sparekasse kan det samme som en bank, men tænker ikke som en bank mht. gæld, grådighed og gebyr. Der gambles ikke, der lavet ikke fraktionel reserve-bankvæsen, hvor der fabrikeres penge og udlånes til op over ørerne og uden dækning. I sparekasser sparer man, og man blander ikke investerings-kasinobankvæsen sammen med folks privatøkonomi. De har deres egen indbygge Glass-Steagal-Act, eller sagt på en anden måde: de er aldrig havnet i den situation, at en sådan blev nødvendig. Der findes en overset folkebevægelse, fx. i USA, hvor folk simpelthen flytter deres penge over i sparekasser. Altså: fjern pengene fra storbankerne.

Det er i egentlig underligt, at sparekasserne nærmest forsvandt. Men historien er den samme som andelsmejerierne. Der var nogen, der var større, som lokkede folk med guld og grønne skove eller slet og ret opkøbte og nedlagde dem. Kannibal-kapitalisme, men ofte på en i starten tilforladelig vis. Vi slutter os sammen for at blive stærkere i konkurrencen, men hov, nu forsvandt Brylle, Borreby, Rue og Skovsgårde mejeri - min gamle far arbejdede i sine unge dage på dem alle. Til gengæld fik vi så Arla, som vi jo elsker ...

Man kan i en overgangsperiode fjerne sine penge ved at anbringe dem i andre værdier, jord eller ædelmetaller. Hvis der ankommer en hyperinflation - og lige nu går det kun én vej - så kan det for en stund redde folks opsparinger. Men husk dog: man kan ikke æde sølv, når man sulter. Jord og ejendom er noget andet, for det kan man bebo og begro - sølvmønter kan man kun beglo.

Elektroniske penge er ingen nyhed. Men med fremkomsten af Bitcoin er der for første gang en mulighed for, at alle kan være deres egen bank. For første gang kan en pengeoverførsel foretages ligeså direkte, som når man går hen til en mand, giver en sæk nyopgravede kartofler og får fire høns til gengæld. I normal pengeoverførsel skal der altid en bank eller et andet finansforetagende indover, der tager sig betalt for at gøre det. Pengetransaktioner koster bruger milliarder og atter milliarder af whatever-valuta hvert år. Creditkort er en skjult afgift, og hver gang man bruger sit kort, suges der penge ud af det. Pengeoverførsler kan tage flere dage, og i mellemtiden tjener banken penge på dig. Bitcoin overflødiggør banker, og disse er seriøst bekymrede for det lige for tiden, for de kan ikke kontrollere det. Det foregår direkte, pier-to-pier, og overførslen sker på et par sekunder - uden afgifter og gebyrer. Man kan gemme sine penge på en USB-stift. Alt der decentraliseret i modsætning til centralbanksystemet.

Hele Internettet skulle gå ned, før Bitcoin ville gå ned. Banker går ned stort set hver dag for tiden, og folk mister alle deres penge. Det kunne så også være svagheden ved Bitcoin: at eliten overtager kontrollen med - eller nedlægger-hacker-jammer internettet, så vil det blive svært at indfri dem og handle. Bitcoin forudsætter Internettet. En anden svaghed lige nu er, at det er for nørdet og bruger-uvenligt at betjene sig af. Man skal simpelthen vide, hvad man gør. Men er svagheden ved vores forhold til banker ikke netop, at vi overhovedet ikke aner, hvad vi gør - ikke engang selvom vi tror, vi gør? Aner bankmændene selv, hvad de gør?
http://bitcoin.org/

Opsummering
Det der må ske, for at vi kan genvinde penge som et redskab for folkenes velstand i stedet for et redskab og sugerør for kleptokratiet og 'the gang-banksters' er en afkryptisering af penge som fænomen.  Ligesom matematik burde penge være forståelig for alle helt ned i folkeskolen. I stedet har bankfolk kryptiseret og okkultiseret penge til at være noget, der er sindsygt kompliceret og uforståeligt for alle. Det er et paradoks, for det inkluderer dem selv, på trods af at de burde være eksperter på området. På handelsskoler og Business Academies (business-engelsk er fint) undervises ikke i, hvad penge er, men hvordan man kan manipulere med dem. Prøv at spørge din bankrådgiver en dag: sig mig, hvad er egentlig penge for noget? Se herefter ham/hende flakke med blikket, fremmumle et par indledende ''øh-bøh'er og derefter stikke dig en pinlig og uforståelig plade som dække over, at de ikke aner det.

Mikroenergi
Det mest spændende udviklingsfelt for tiden, er ét som de færreste har føling med: alternativ energi. Vi taler ikke om sol, vind og vand her, der ikke udgør reelle alternativer, højst supplementer, og temmelig urentable til og med. Det tager op til 30 år at afskrive et solpanelsystem og 10-15 år at afskrive en vindmølle. Det er helt andre teknologier, vi taler om. Vi er ude i det eksotiske: kold fusion, zero-point-energy, som nogen har kaldt det. Vi taler om fri energi. Andre er i princippet enige, men siger, at begrebet 'fri energi' er noget vrøvl. Det er et spørgsmål om terminologi for et område, som vi indtil videre ikke har haft et sprog for, så lidt sprogforvirring kan vi nok leve med. Vi taler under alle omstændigheder om en helt anden fysik. Det lyder for de fleste som science fiction og langt-ud-i-fremtiden-snak. Det er det ikke, for det findes allerede, og er i stadiet umiddelbart inden kommercialisering og masseproduktion.

Der tøves fra udviklernes side. Det er derfor, de færreste aner noget om det. Det er dog ikke svært at regne ud, hvorfor, hvis man har studeret feltet. Igennem 100 år har masser af opfindere og udviklere oplevet energikorporationernes anslag mod alt, der kunne true deres imperium. Folk er blevet latterliggjort, truet, myrdet, forgiftet, framet og gamet, deres opfindelser og initiativer stjålet og ødelagt, patenter er blevet syltet og finansiering er blevet blokeret. For olie-, kul- og atomkomporationer udgør tilsammen et imperium, der har styret ALT, der er sket i det 20. århundrede. De sidder stadig på flæsket, men det vakler for dem nu. De ved, at det kun er et spørgsmål om måneder, før det vælter frem. Og når der går hul på den byld, så går det stærkt.

Det er ægte mikroløsninger, vi taler om her, for der vil bliver tale om et boom af off-grid-installationer og open-source-teknologi. Især i den 3. verden, hvor der er masser af mennesker, der endnu ikke - som i vesten - har glemt, hvordan man holder på et svejseapparat og stadig får defekte apparater til at fungere med simple midler og snilde - vil det betyde et enormt løft ud af fattigdom. Det er næsten overflødigt endnu engang at beskrive, hvordan den petrokemiske industri har formået at tage kvælertag på hele planeten og hæmme al udvikling for mennesker, der ikke tjente deres sag, og at især udviklingslande overhovedet ikke udviklede sig, men led voldsomt af fattigdom, sygdom og krige. Oligarkerne, der styrer branchen, er decideret modstandere af AL menneskelig fremgang - bortset fra deres egen. De ryster lige nu i bukserne, for når den nye energiteknologi bryder løs, er det slut for dem, og det ikke kun mht. energimonopol - det truer hele deres eksistens og gang på jord. 

Oligarkerne vil selvfølgelig forsøge at monopolisere det nye, der sker. De kan ikke andet, for sådan har de lært at tænke, og med dem deres fædre og oldefædre før dem helt ned til Nebukadnezer og gravballemanden. Men det vil i sagens natur ikke lykkes for dem. Det stod allerede klart for 100 år siden for bankmanden J.P. Morgan, at Teslas vision og faktiske teknologi ikke kunne monopoliseres, og at dette rent faktisk var den geniale opfinder Teslas intention. Det lykkedes til gengæld bankmændene at udsætte det i 100 år og i mellemtiden svine planeten til både fysisk og mentalt med olie, krig og korruption. Den nye energi er også ren energi.

Hvor eksplosivt feltet er lige nu, kan man studere på peswiki.com, hvor Sterling Allen har samlet et meget stort katalog af links til folk, der udvikler på det. Adskillige af de initiativer, han har undersøgt, er blot måneder fra at gå kommercielt på markedet. Når det først sker, rykker de andre. Og så kommer alle open-source'rne og garageudviklerne ud af busken med deres viden, erfaring og talent - og utrættelige gå-på-mod. Undervurdér ikke gå-på-mod, når det får frit løb! Mainstream-videnskab vil opleve det største skred og tab af autoritet nogensinde. Men det vil så i anden omgang betyde, at de nu får lov til at bruge deres ENDNU større viden og talent på en konstruktiv måde. Det bliver nu tilladt at tænke kreativt igen.

Regeringerne og korporationerne vil selvfølgelig forsøge at dæmme op for flodbølgen via forbud, monopolisering, beskatning, tekniske handelshindringer, osv. Vi vil se hele udtrækket. Men det er her, folk for alvor vil opdage, at det er deres egne regeringer, der hidtil har været deres værste fjende. Måske vil regeringerne forsøge at slippe ragnarok løs, for når bomberne falder i WW3, vil folk få svært ved at udvikle frigørende teknologier og økonomier. Den fascistiske krigsøkonomi og -teknologi kvæler alt. Men også det, bliver sværere og sværere for dem, for det bliver set og forstået nu.

Vi må dog huske, at regeringer også består af mennesker, og at vi har de regeringer, vi har fortjent. Ved at uddanne os selv og overtage initiativet, sender vi så kraftige signaler op gennem disse regeringer, at de ikke vil kunne sidde dem overhørigt. Mange, der er ansat i dem - jeg er selv en af dem - vil ydermere glæde sig over, hvad der sker. For nu behøver vi ikke længere at føle os dårligt tilpas over, hvad vi er medvirkende til. Regeringsførelse har også potentialet til at være 'oplyst'. Anarkisten i mig siger, at det ikke passer, og at al regeringsførelse er overflødig, og det er muligvis rigtigt. Men tiden er ikke helt moden. Mikrofilosofien er på en måde en slags anarkisme, 2.0. Husk ikke at forveksle anarki med anarkisme.

Vi skal holde op med at klynke og tigge vores regering om hjælp. Vi skal droppe vores offerrolle, tag spaden i egen næve og se, hvordan vores regering vil komme og tigge os om hjælp.

Mikrosundhed
Mikrofilosofien er bestemt ikke en ny ide. Small is beautiful, hed det for allerede 20 år siden. Det er en filosofi om at tage verden tilbage fra monopoltyranniet. Jeg foreslår mikrosundhed. Det kommer til at ske, også selvom det er et af de sværeste områder, som verden ser ud. Vi har ikke noget valg, for makrostrukturerne, det globale fødevareimperium og den globale sygdomsindustri har aldrig været så destruktive og altdominerende. Vi skal på ingen måde undervurdere monstrets destruktive kapacitet. Det antager planetare dimensioner. Hvis jeg var en alien i en rumtallerken, der overvejede at lande her, ville jeg tænke mig om. For dette er et af de giftigste steder i universet lige nu.

Vi skal heller ikke undervurdere megaindustriernes stupiditet. Det har samme intelligens som en af disse 20 meter høje øgler, hvis hjerne var på størrelse med en indtørret avokado. Det har samme overblik over situationen som en cancer, der breder sig og æder alt, indtil dets værtsorganisme går ned, og dermed også den selv. Men vi skal heller ikke undervurdere den samlede kapacitet af værtsdyrets i princippet sunde celler. Det trænger måske til et bad og et kurophold, men så er der også saft og kraft igen. Vores kapacitet for selvforvaltning er uovertruffen. Den har historisk set kunne mobilisere sig, og det vil kunne ske igen.

Husk: vi er vært for de ansatte i vores regering, vi betaler deres lønninger. Ikke omvendt.

Indsatsen er hævet (raising the stakes) for tiden pga. ondsindede og parasitiske lovkomplekser (Codex Alimentarius), der har til formål at forhindre menneskelig sundhed og bevare profittabel masse-usundhed. Sygdom og dårlig ernæring giver en indtjening for brancherne, som er udenfor forståelsesrammen for normale mennesker. Jeg personligt kan ikke overskue et tal med så mange cifre. Jeg kan ikke udtale ordet: gazillioner, umuliarder ...

Vi skal ikke regne med en håndsrækning fra disse brancher. Vi skal selv skabe sundhed, vi skal igen lære at dyrke vore egne fødevarer, før de vil kunne assistere os. Et samfund kan ikke eksistere på serviceøkonomi uden at forgælde sig. På et fremskredent tidspunkt vil brancherne være så desperate for at få noget seriøst at lave, at de simpelthen bliver nødt til det. Men indtil videre: ignorer dem!

Et langt stykke hed ad vejen hedder det kulturel guerillavirksomhed og civil ulydighed. Forsynings- og vidensnetværkerne vil være stemplet som illegale - og det er de allerede i dag. Men på et tidspunkt vil de vælte indover mainstream og løbe den over ende. For mainstream kendte ikke sin besøgelsestid.

Helt konkret
Vi må genskabe vores viden om mineralernes og vitaminernes betydning for sundhed og bevidsthed. Emnet er så omfattende, men blot for at starte et sted:
http://www.youtube.com/watch?v=ijMbycw2boM
http://www.youtube.com/watch?v=mRDR-6tBtV8
http://www.youtube.com/watch?v=L8IMPpOvJMQ&feature=relmfu
http://www.youtube.com/watch?v=lntqJUdhp-I&feature=relmfu
http://www.youtube.com/watch?v=t3QXPHow1ZU&feature=relmfu

Glem ikke magnesium, vitamin B, og husk vitamin C.
Vi bør studere, hvordan sukker og hvidt brød ødelægger vores organisme. Vi bør studere, hvordan vi kan heles, når vi bliver syge. Lær om sølv (coloidialt sølv), lær om potentialet i mælkebøtterødder, tang og alger (dette er kun stikprøver og skud i luften - ikke et katalog).

Det enorme stressniveau, der er i dag, får organismen til at udpine sig selv for vigtige mineraler. ADHD og autisme kan kureres med mineraler. Undgå giftigt affald fra fosfor og aluminiumindustrien i vand og tandpasta. Det hedder fluor, og det er ufattelig, hvordan det lort, som nazisterne og kommunisterne brugte til at neddumme fanger i deres koncentrationslejre, nogensinde er havnet tandpasta, som børn og voksne går og sutter på!
Rens din lever og galde en gang imellem. Dr. Hulda Clark har udviklet denne kur, der kan overstås på 20 timer, hvoraf du sover de 7 af dem væk. Resten af tiden enten faster eller skider du ...
http://curezone.com/norsk/leverrens.asp
Du vil blive overrasket over at se, hvad der kommer ud.

Du kan også tage en kur med bentonit for at rense dit tarmsystem. Alt godt starter i maven.
Husk at bevæge dig. Lær dig medicinsk QiGong, og opbyg din indre energi.

Afsur din krop. Vi får alt for meget syre. En Coca Cola er helt nede på et syreniveau på ph 2.5! Ikke så sært, at en gammel mælketand bliver opløst på et par timer i et glas Cola. Et dansk firma har udviklet en metalflaske med mineraler og krystaller, der mineraliserer, ioniserer og alkaliserer vand på 5 minutter.
http://alkapod.dk/
eller anskaf en device, der laver Kangen Water:
http://helsevand.eu/vand

Hvis det var lovligt, burde vi altid have en tube med ægte hampolie ved hånden. Det er olie udvundet ved kogning på hampeknopper. Det er hverken giftigt, euforiserende eller vanedannende. Til gengæld er det potent helbredende:
http://phoenixtears.ca/

I modsætning til medicinalindustrien og lægerne skal vi ikke skelne mellem mad, medicin og kosttilskud. Det er alt sammen det samme. De siger: først skal du blive syg, og så skal du have medicin. Vi bør sige: først sørger vi for at holde os raske, og dernæst undgår vi al medicin, der gør os permanent syge.
Når folk begynder at stille krav til deres egen sundhed og tage større ansvar, så vil læger, som er dygtige og kan mange ting, bliver klar over, at deres fag befinder sig på et vildspor og begynde at tillade sig selv større nysgerrighed. 99% af dem er jo ikke onde mennesker.

Det potentielle talent blandt læger er enormt. Et eksempel: den italienske onkolog (kræftlæge) Dr. Tullio Simoncini har fx. for længst knækket kræftens gåde:
http://www.curenaturalicancro.com/
Problemet for medicinalbranchens kræftindustri er, at hans kur er hamrende billig. Det er nemlig sodium-bikarbonat, også kaldet bagepulver. Det linker i øvrigt op til det alkaliske vand ovenfor, for han definerer kræft som fungus, candida albicans, der lever i et forsuret miljø, og sodium-bikarbonat er alkalisk.
Generelt er mit gæt, at mange i medicinalbranchen, faktisk indenfor alle de store firmaer, er klar over, at cancer kan kureres på adskillige måder. Men det kan man bare ikke tjene penge på. Og der er seriøst mange penge at tjene på cancer.

Diabetes kan kureres på 30 dage, vha. radikal kostændring. Men det fortæller de ikke om på Novo Nordisk. Der kører i øvrigt en sag for tiden om, hvordan læger og forskere, der sidder i kommissionen, der rådgiver staten og har anbefalet dyre Novo Nordisk-produkter alle sammen har en fortid indenfor Novo Nordisk. Ikke overraskende. Det er det, der hedder 'svingdøren'.

Vi skal tage ansvaret for vores egen mikrosundhed. Men vi har et stykke hjemmearbejde at gøre, for lægekunsten har rent faktisk ligget stille på sundhedsområdet i 100 år, mens de har været i seng med medicinalbranchen. Som en, der til daglig arbejder i Region Hovedstaden og er i kontakt med masser af læger og sygeplejersker ved jeg, at deres viden om ernæring er ... ringe. Det har simpelthen ikke være særlig sexet for dem at beskæftige sig med det, og der var ingen presige i det. Dernæst var det besværligt, for de har intet lært om det på universitetet, og så skulle de jo lære noget efter et langt studium. Men først og fremmest er de hele tiden blevet bombarderet med, at omdrejningspunktet var medicinsk behandling. Dernæst kender de ikke deres eget fags og den aleopatiske medicins historie, og hvordan faget blev 'reformeret' fra omkr. 1910, hvor medicinalbranchen opstod. Dette er ikke en undskyldning for dem, for det burde de gøre.

Vacciner er et helt kapitel for sig. Jeg vil blot nøjes med at henvise til, at kurven for dødelighed har været jævnt faldende i den vestlige verden gennem hele det 20. århundrede pga generelt forbedrede livs- og ernæringsforhold, og at denne kurve er fuldstændig upåvirket af de årstal, hvor der skulle have været en synlig effekt, og hvor man indførte vacciner.
Og så vil jeg opfordre til blot en enkelt gang at studere listen over de ting og sager, der befinder sig vacciner og spørge dig selv om: er disse noget, man mener bør befinde sig permanent i ens krop?
http://www.desireerover.com/

Vi kan som potentielt sunde mennesker være med til at bryde den uhellige alliance og svingdør, som gør, at lægevidenskaben er bundet op på medicinalindustrien og derfor ikke agerer i befolkningens interesse. Vi kan også hermed være med til at fremme vejen for helt nye og ægte kure indenfor medicin, kaldet energimedicin.

Så er vi sjovt nok tilbage og linker hermed op til ovenstående emne: mikroenergi. For en af sidegevinsterne ved frigivelsen af ny energiteknologi og -videnskab er, at det også påvirker vores sundhed. Vi er selv energi. Alene en kraftig reduktion af olie, kulstøv, radioaktivitet og petrokemisk produceret medicin i vort miljø vil betyde et helseløft af dimensioner. Men hvad nu, hvis frekvenser oven i købet kan helbrede? Hvad nu, hvis lyd og lys har hidtil uanede muligheder? Her kommer så endnu en god nyhed: så er lægerne og forskerne lige pludselig på banen igen, for de elsker hi-tech-udstyr, som ofte kræver en længere uddannelse at betjene. De behøver ikke en gang at føle sig truet på brødet.

Et eksempel på nogen, der forsker i grænseområdet er en organisation med forgreninger i flere lande, bla. Belgien kaldet Keshe Foundation.
https://www.youtube.com/watch?v=9f-z5hKnT7U&feature=related
https://www.youtube.com/user/keshefoundation
Det startede med forskning og fremlæggelse af en revolutionering af den kendte fysik, en ny form for plasmafysik med det formål at udvikle rumteknologi. Der siges at være 100vis af applikationer og patenter på vej baseret på denne nye fysik, hvoraf mange har med helbred og energimedicin at gøre. Hvis det er et svindelnummer, er det særdeles gennemført. Det tyder det ikke på, da mange videnskabsfolk i den den tunge afdeling er involveret, og Mehran Keshe selv er i den kaliber.
Men når man fuldstændig vender den fysik på hovedet, der bliver undervist i på Universiteterne og i skolerne, så vil der være meget modstand temmelig længe - indtil det bliver umuligt at komme udenom.

Et projekt af lignende dimensioner bliver udviklet i samarbejde med tyske og russiske forskere og har at gøre med det, som professor i fysik, Hartmut Müller, kalder for global skalering og kvanteresonans/protonresonans. Altså: ét samlende princip giver sig udslag i mange applikationer. Man kunne kalde området for anvendt kvantefysik (kvantefysik var et langt stykke hen ad vejen meget teoretisk).
For dem, der forstår tysk, tjek her:
http://www.youtube.com/watch?v=_bSaT6fz0d0
Nye videnskabelige landevindinger opstår ikke, for den etablerede videnskabsmand lige pludselig begyder at tænke nye tanker. De opstår, når han går hen og dør, og nye kommer til, der har lov til at tænke nye tanker. 
Max Planck, fader til kvantefysikken
Nye tanker og ideer gennemgår tre stadier. Først latterliggørelse, dernæst aggressive angreb og til sidst uforbeholden accept.  
Schopenhauer
Vi kommer til at høre mere om alt dette i takt med, at tingene udvikler sig. Hvis vi tager medansvar, kan det blive det til det bedre. Hvis vi derimod overlader det til de gamle institutioner, bliver det kun værre og værre, indtil det hele bryder sammen. Vi skal være det nye, der træder til, når det gamle dør. Og vi skal ikke sidde og vente på det, men bare gå i gang med det samme i vores egne mikroskopiske sammenhænge alene og sammen med andre.

Hvad tror du, der vil ske?

onsdag den 10. oktober 2012

Kusse-oprør

Man må håbe på, at denne tåbelige sag om kusser der gør oprør i Rusland (Pussy Riots), bliver droppet, så vi slipper på at høre på alt det selviscenesættende, politiserende offerrollespil og er-det-ikke-synd-for-de-stakkels-små-uskyldige-misskatte. Og i skrivende stund er det så en af dem, der er blevet lukket ud af buret.

Altså en stak punktøser starter en barnargtig prøven grænser på den russiske bjørn. Bjørnen svarer igen efter bogen og forventningerne, og nu sidder de i saksen og klynker i håb om, at nogen kommer og redder dem. De har skabt et martyrium, nu ønsker de helgenstatus. Men det kan jo være, at de selv er blevet forført. Med et vist minimalt kendskab til understrømmene i det russiske samfund - men dog kendskab - kan man have sine mistanker. Russerne selv synes faktisk ikke at de er cool, men ser dem mest som et udtryk for vestlig dekadence.

Der er et hårdt kulturelt klima i Rusland. Ikke et sted for mig. Men meget få kommentatorer har fattet, hvad der foregår bag tapeterne i det geopolitiske mediespin, når det drejer sig om Rusland. Vi er ikke endnu kommet ud af de klicheer, vi er blevet trænet som små papagøjer til at gentage-gentage-gentage gennem den Kolde Krig. Kommentatorer ser ikke sammenhængen i den slags mediestunts og den vestlige elites kampagne for at destabilisere Rusland som den torn i øjet, landet er og har været siden Napoleon for deres agenda.

Politiske kommentatorer ser verden gennem et sugerør. De ævler om det lillebitte felt af mening og sammenhæng, de kan få øje på. Og mens de tror, at de forfægter en politisk korrekt sag, så opdager de ikke, at de - når dagen er omme - har været villige propagandører for en endog særdeles skummel agenda.

Meget få har overhovedet en anelse om, hvem Putin er. De tror, han er kommunist. Det er han ikke, han er nationalist. Hvorfor er han det, og hvad vil det sige i den sammenhæng? Det er han, fordi hans land er det sted i verden, der har været udsat for det fleste angreb fra Vesten og dens elite. Han ved, at hans land konstant er i krig og bliver angrebet - selvom bomberne ikke falder (folk tror generelt også, at krig er det samme som at smide bomber...), og han ved, hvad der skal til for at forsvare det.
Han smed for det første disse klamme fætre ud:
http://vimeo.com/27140664
http://vimeo.com/27279844
http://vimeo.com/27489057

Vi taler om de parasitiske oligarker, der grådigt væltede op af hullerne efter murens og sovjetstatens fald, og siden har de indædt arbejdet på en tilbagevenden. De bruger alle midler - selv en tåbelig sag om en stak naive poptøser og deres åh-så-heltemodige kamp mod en ond-ond diktator. Mens de gnubber sig et vist sted, er der noget helt andet på færde. Kusse-oprøret er blot et af oligarkernes små mediestunts. De farvede pseudorevolutioner er et andet. Krigene mod og interventionerne af de tidligere sovjetprovinser, krigen mod Syrien, Libyen osv. er et tredje og fjerde.

Venstrefløjen - som ellers burde vide det - kender stort set intet til historien om den russiske revolution - andet end den, revolutionen har skrevet om sig selv, og som det er meningen at vi skal genfortælle (det gjorde vi så):

Men det gjorte oligarkerne på Wall Street og The City of London. DE skabte de store sociale eksperimenter i det tyvende århundrede og DE skabte to verdenskrige. Herefter bestilte DE den nedskrevne historie om hele baduljen, og den læser VI så om i skolen.
Jüri Lina har dokumenteret det i en af sine meget vigtige film: The Shadow of Hermes.
http://www.youtube.com/watch?v=oIuW-vNQsQI

Harward-professor Anthony Sutton havde allerede i 70'erne trevlet alle pengespor i samtlige involverede virksomheder igennem for at finde ud af, hvem der finansierede og skabte Sovjet, marxismen-leninismen og revolutionen.
https://www.youtube.com/watch?v=PCKLcEJ0zzg

Han gjorde et lignende grundigt studie som med bolsjevikkerne med at optrævle pengestrømmen til nazisterne. Det gav stort det samme resultat: den vestlige bankelite, oligarkiet i The City of London og Wall Street.

Når alt det er sagt, ville jeg nødig bo i Rusland. Putin er ikke en af mine personlige venner. Jeg er bare så fucking træt af at høre på mediesludder fra folk, der aldrig har studeret historien og aldrig lægger to og to brikker sammen!!
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/12/karaktermord-og-politik.html

Feminismen
Feminister aner ikke, hvem der skabte feminismen. De tror, det var kvinderne. De har ikke studeret forbindelsen mellem den engelske elite = industrialisterne, behavouristerne, Edward Bernays ('the father of spinn'), krigen mellem kønnene (socialdarwinisme), splittelsen af familien den besynderlige fordobling af kapitalisternes indtjening via den dobbelte arbejdskraft til den samme pris. De tror, det handler om frihed, lighed og søsterskab, og har ikke opdaget, hvordan de medvirkede til et af de store ideologiske socialbedrag i verdenshistorien.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=0ReTAvNNBsQ#!

Forstyrrende mange af feminismens ledere fra dens opblomstringstid viser sig ved nærmere eftersyn af have en særdeles voldelig og betændt baggrund. Senere angives tonen af de betonlesbiske marxister, og det træder nu i stigende grad frem, hvor meget det handler om et selvhævdende, umodent, neurotisk og kønsracistisk had til mænd grundet i eget mangel på selvværd. Det har aldrig været meningen for de elitære skygge-iscenesættere af denne kollektivistiske ideologi, at der skulle være en vinder i denne krig mellem kønnene. Alle var udset til at være tabere - inklusive børnene. Og det kan nok være, at børnene i flere generationer har betalt prisen for, at mor pillede navle!

Feministerne i 60'ne og 70'erne tog hele tiden arbejderklassen til indtægt for deres ideologi og hyklede, at der var for deres skyld og i solidaritet med dem. Det tragikomiske var bare, at ingen kvinder fra arbejderklassen brød sig om deres omklamring. Det var de neurotiske over- og middelklassekvinders, og især akademikernes personlige vendetta. De dernede var blot gidsler og instrumenter for dem. De gik helt seriøst skrigende rundt med bannere, hvorpå der stod: 'Alle mænd er voldtægtsforbrydere'. Deres had og selvhad var enormt. På det punkt passer feminismen perfekt ind i stilen med kollektivistiske eksperimenter i det 20 århundrede: nationalsocialisme, kommunisme, fascisme, maoisme. Interessant er det også, at alle disse former for socialisme har en særlig hellig plads for aggressiv feminisme.

Det er faktisk i den sammehæng, man skal se Pussy Riots lige nu. De gør i virkeligheden oprør med den statsforanstaltede og nærmest befalede totalitær-feminisme ved at gå helt vestligt-amok i promiskuøsitet. Det er Vesten, der har forelsket sig i dem, fordi de fører vest-propaganda mod det regime, vesten skal foragte og søge omstyrtelse af.

Feminismen blev skabt frem mod 2. Verdenskrig. Målet var, at få kvinderne ud af hjemmet, så de kunne deltage i krigsindustrien. Da krigen var forbi, og da de overlevende mænd kom hjem med eller uden arme og ben, gik kvinderne tilbage til hjemmene. Industrialisterne brød sig ikke om dette, og de iscenesatte en massiv propaganda for at få dem tilbage. At være en lykkelig husmor blev nedgjort og fremstillet som forældet og uattraktivt. Det, der før var et privilegium for såvel kvinder som deres børn, blev til noget foragteligt. Feminismen var født. Det samme var institutionsbarnet. Verden var vendt på hovedet. Den hårdtarbejdende lønslave, manden uden indflydelse på sin dagligdag blev fremstillet som den priviligerede. Den egentlig priviligerede hjemmearbejdende kvinde med fuld indflydelse over hjemmet og daglig kontakt med børnene blev fremstillet som den undertrykte. Hun blev skammet ud og gjort flov over det, hun førhen havde været stolt over og glad for.

Det er ret beset uforståeligt, at det lykkedes at forføre kvinderne til at overlade deres børn og påtage sig et røvsygt job - ligesom deres mænd. Det hemmelige våben var kvindernes selvoptagethed - og forførbarhed. Nogen vil endda sige stupiditet. Men vi må også forstå, at det sandsynligvis er et af de mest vellykkede PR-stunts, der nogensinde er udført. Mens de var optaget af deres drøm om selvrealiseret frihed, blev de guided over til en ny og mere radikal form for slaveri. Man bildte dem ind, at de blev uafhængige ved at blive afhængige af et lønarbejde. Efterfølgende oplevede vi boomet af skilsmisser og enlige mødre, der blev nødt til at henvende sig til staten for at blive forsørget. Hvor var friheden og selvstændigheden for kvinderne i den situation?

P-pillen bliv solgt som et kvindefrigørende medikament. Det var det så ikke. Det var derimod industrialisternes særlige branche: medicinalindustrien, der gav en hjælpende hånd. Pillens egentlige formål var at få kvinderne ud i fabrikkerne. Hånden på hjertet, kære kvinde: den findes stadig i dag, gør den ikke? Hvis du bliver gravid i dit job, bliver du lige en smule nervøs, ikke? Det ses jo ikke gerne, at du er væk fra din arbejdsplads.

Hvad er så feministernes bedste våben? Det mest ynkelige af alle våben: offerrollen. Ved at fremstille sig selv som det uskyldige og undertrykte offer, har man pr. definition ALTID ret. En fremragende bog - skrevet af to mænd, sorry to say - Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen kaldet Kritik af den negative opbyggelighed, spidder dette fænomen, der blev rendyrket i 2. halvdel af det 20 århundrede. Det er fælles-strategien i alle især venstreorienterede ideologier fra 60'erne og frem til i dag.

Stjernfeldt og Thomsen påviser også, hvordan man ved blot og bar påberåbelse af solidaritet med verdens undertrykte kunne få ret. Med denne påberåbelse kunne fx. enhver middelmådig kunstner hævde, at 'det også bare var fordi, man ikke forstod hende/ham, så derfor måtte hendes kunst være en særlig dybsindig og stor kunst, der derfor krævede særlig bevågenhed'. Offerrollen var i høj kurs i 60'er-70'erne.

Et af buzz-ordene i feminisme er ligestilling. Det er jo interessant, for når det kommer til prøven med noget, der helt ind til benet må formodes at være feministernes gebet: børnene, så viser det sig, at de overhovedet og lige pludselig ikke ønsker ligestilling. Det ønsker særstilling. I feminismens kølvand opstod i sagens natur masser af skilsmisser. Efter en skilsmisse starter krigen om råderetten/ejendomsretten over børnene (som om de var en materiel forbrugsgode...). I årtier lykkedes det feminister/kvinder at argumentere for, at de ejede børnene, og at manden allernådigst skulle prøveløslades ved at tilkendes 'samkvem' med sine børn to dage hver anden uge. Thi kendes for ret!

Den socialdarwinistiske krig blev videreført udover ægteskabet/parforholdet ind i den særlige ondskab, som skilsmissen repræsenterer. Jeg kørte engang en biltur med en kvinde, som jeg vil betegne som en rapkæftet rappenskralde, der ikke stiller op til noget shit. Respekt for det. Hun indrømmede, at hun faktisk var flov på sit køns vegne, når hun blev vidne til den egoisme, hendes veninder og bekendte præsterede i deres ondsindede tovtrækkerier om børnene i forbindelse med en skilsmisse. De beskidte tricks, de indrømmet brugte mod deres tidligere kærester og mænd, gjorde hende dårlig tilpas. Og hun fremhævede, at det altid var kvinderne og ikke mændene, der kørte dette spil, hvilket gjorde hende særligt dårlig tilpas.

Vi har jo set dem, de har jo lært det. Det skete allerede, da de var små. De lærte sig intrigernes og manipulationernes uædle kunst. Hvor drengene tog en fysisk slåskamp med en anden dreng i skolegården og fik ondskaben og konflikten overstået, gik pigerne og pønsede og udtænkte et særlig perfidt psykisk anslag mod en veninde eller ikke-veninde, hvorefter ondskaben og konflikten blev permanent. Den blev så permanent, at de tog disse evner og vaner med sig i deres voksenliv. Læg dertil et evt. Elektra-kompleks og faderhad  = min far så mig aldrig og tænkte kun på min åndsvage, uduelige lillebror, og nu hader jeg ham for evigt og med ham alle mænd i mit liv i tilgift. Og den eneste grund, jeg trækker dem ind i mit liv er for at karaktermyrde dem som et gentagende ritual.

Elefanter glemmer aldrig. Skift ordet elefanter ud med kvinder, og så har du et billede på den moderne kvinde. Men hvorfor ADRIG? Et så absolut begreb gælder kun, når der er tale om en traumatisering. Kvinder er blevet traumatiserede. Det er her jeg - tro det eller ej - melder mig på banen som feminist. Ikke i den forstand, jeg har kritiseret ovenfor, men i den forstand, at det feminine kulturelt-menneskelige element er blevet udsat for et angreb og er bukket under. Vi lider som kultur af det.

For ikke her at rode mig ud i endnu en lang udredning vil jeg henvise til et tidligere blog-indlæg kaldet 'Kvindelighedens genfødsel:
https://sites.google.com/site/paradigme2010/kvindelighedens-genfoedsel
Hvis du ikke er til det esoteriske, skal du ikke klikke på linket :-)

Kort fortalt: det er kun kvinder, der kan tage kampen op mod det usle spin-trick, der selv er blevet udsat for og så villig har taget indenbords. Det er kun kvinder, der kan fuldbyrde den rolle, de er tiltænkt i et langt større og vigtigere spil, der handler om mennesket og dets skæbne.

Og må jeg ikke så, mens vi har hende fremme, anbefale den virkelige feminine heltinde. For 15 år siden troede jeg ikke, jeg ville komme til at anbefale hende, men efter at have gjort mit hjemmearbejde, gør jeg det:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mordet-pa-en-prinsesse.html

Edward Bernays
Og hvad er det, jeg hører - kender man ikke historien om Edward Bernays? Sigmund Freuds nevø! Han fik i 1929 en forspørgsel fra American Tobacco Company, om han mente, det var muligt at bryde det tabu, der var skabt om, at kvinder ikke måtte ryge offentligt. Han kontaktede en førende psykolog og -analytiker - han kunne have spurgt sin onkel, men han var i Wien, og han havde uden tvivl fået det samme svar - som sagde: cigaretten er et penis-symbol. Hvis man kunne gøre det socialt acceptabelt at ryge offentligt, vil kvinder begynde at ryge i stort tal, for så har de jo deres egen penis.

Da den offentlige påske-parade skulle finde sted i New York, overtalte Bernays en gruppe 'debutanter', unge suffragetter, overklassefeminister til at gemme cigaretter under kjolen. Samtidig havde han plantet det rygte hos fotograferne og journalisterne, at der ville være en happening, hvor kvinder ville frembære 'frihedsfakler'. Han spillede helt bevidst på den amerikanske frihedssymbolik med frihedsgudinden (Isis) og the american dream. På én gang tog de deres smøger frem og pulsede løs med poserende koket attitude. Aviserne fangede den og tobaksfirmaerne oplevede en mangedobling af deres smøgsalg. Alle Hollywoodfilm viste scener med rygende stilsikre kvinder.

Påskeparaden i 1929 fandt i øvrigt sted et halvt år før det store Wall Street krak. En anden historie om manipulation og iscenesat kulturkrise.

Men påskehændelsen er et vigtigt nøglepunkt til forståelse af manipulation - og feminisme. Bernays indsigt i, hvordan man rammer ind i psyken og får mennesker til at gøre og købe hvad som helst, hvis man kæder budskabet og varen sammen med det emotionelle på den rigtige måde, dannede skole for hele den moderne reklamebranche. De propagandametoder, man havde udviklet i Nazityskland og Sovjetrusland, blev herefter sammenkørt med behavouristerne (Skinner og Pavlov og deres rotteforsøg) og dybdepsykologerne (erotisering af reklamer).

Som i tilfældet smøger og kvinder var det nu muligt med tekniske håndgreb af pådutte folk alt muligt, som de på ingen måde havde brug for blot ved at overbevise dem om, at de ville føle sig bedre tilpas som menneske. Salg af både varer og budskaber blev kædet til emotion og livsstil/identitet. Jeg er ligesom ... derfor er jeg. Der var en god grund til, at kvinder ikke burde ryge: fosterskader og lunge- brystkræft blot som en del af grunden. Parallellen til 'salget' af feminisme i efterkrigen er slående. Og det apparat, som Bernays havde sat i gang blev endnu engang anvendt. Med stor succes for industrialisterne og manipulatorerne og kæmpeskade for forholdet mellem mænd og kvinder i vores samfund. De elitære socialdarwinister, der skabte kulturbevægelsen, skabte på denne måde en borgerkrig af imperialistisk del-og-hersk på mikroplanet. I dag findes denne gift i næsten enhver relation og i næsten ethvert møde mellem en mand og en kvinde.

Teknikkerne for crowd management, socialdarwinisme, masseforførelse, social ingeniørkunst, og gruppedynamik er studereret og systemsat via det engelske The Tavistock Institut. Behøver vi at sige, at CIA hele tiden var med på vognen?


Taktikken med at sende militant feminisme i hovedet på fjenden, er en kulturmarxistisk taktik. Det kaldes i Frankfurterskole-terminologi for 'subversiv perversion'. Hele den streng går vi ikke ud af her, selvom vi burde. Se derfor:
Jantelov og politisk korrekthed

Skadeslisten på kønnene er umådelig lang. Et par enkelte eksempler: unge mænd i dag i Danmark er begyndt at fravælge pædagoguddannelsen. Det er en katastrofe i en i forvejen så kvindedomineret branche, og drengene bliver ladt i stikken i en meget ømtålelig periode, hvor de danner deres bevidsthed som mennesker. De har ingen rollemodeller i institutionen. Til gengæld bliver de kvalt i kvindeværdier til op over halsen, og det fortsætter gennem folkeskolen. Spørg skolelærerne. Hvorfor fravælger unge mænd denne uddannelse? De gør de lige nu på grund af de mange falske anklager for pædofili, der kører rundt i medierne og systemet. Det var starten af bevægelsen et feministist spintrick at fremstille mænd som afstumpede voldtægtsmænd. Og når en mand én gang i sit liv har den siddende på sig, forsvinder den ALDRIG! Heller ikke selvom han formelt bliver renset. Og den kvinde, der har sat rygtet i gang, bliver heller aldrig gjort ansvarlig for det. Kvinder ved også, at det som regel er gratis for dem at påstå en voldtægt som hævn over en mand, men at han aldrig slipper af med den mistanke, der dannes omkring ham.

Det gider de unge mænd ikke at udsætte sig selv for. Så samtidig med perverteringen af kvinden via feminisme, bliver vore børn også perverteret af den krig, der foregår omkring dem. Og mænd blev perverteret i 60'erne og 70'er til at udvikle sig til bløde vatnisser og eftersnakkere. Til sidst blev hele vores samtaleform og forståelse for, hvad en værdig mand og kvinde er for noget, perverteret. Kvinderne tog røven på sig selv. Fra nu af skulle de konkurrere på mændenes betingelser i konkurrencen og karrierelivet, gerne iført sorte bukser og jakkesæt. Mænd har deres helt særlige fysiologiske måde at håndtere adrenalin på så den forsvinder igen. Kvinder lagrer den i kroppen. De udvikler måske psykosomatisk brystkræft. Hvis man tænker psykosomatisk og erkender, at intention styrer eneri, så kan brystkræft oversættes til: fornægtelsen af de kvindelige attributter og hele femininiteten, selvkastraktion. Livmoderkræft er i samme kategori. Og hvis du ikke tror på psykisk påvirkning af det hormonelle system så tænk lige efter: kender du mon ikke historier fra det virkelige liv om kvinder, der prøvede og prøvede på at blive gravide, men som det ikke lykkedes for. Så en dag gav de slip for at give deres liv et andet fixpunkt. Og vupti, hvad skete der så?

Generelt er kvinders og mænds hormonsystem dårligt forstået og omgærdet af meget spin og en hel del decideret løgn. Hvor mange gange har du ikke hørt den verbale sammenkædning af ordene mand + testosteron + aggressiv. Endnu en feministisk ordsammenstilling. Når man hører den tilstrækkelig tit, så trænger den ind som en slags sandhed i sig selv. Når man siger en løgn tilstrækkelig mange gange, så bliver den til sandhed. Eller som nazisterne - det var vist Hitler selv, der skrev det: hvis man vil lyve, skal man gøre det så stort, at folk ikke kan få øje på det. Interessant!

Det forholder sig helt anderledes med testosteron, hormonet, der produceres i testiklerne, end det verbale mytemageri antyder. Det er mandens afstressningshormon! Når det øges i kroppen, sænkes adrenalinen. Permanent forhøjet adrenalinniveau kaldes stress. Men hvad værre er: det gør os syge, både mænd og kvinder. Når kroppen producerer adrenalin, skruer den ned for immunforsvar og lymfesystem. For hvem har brug for at tænke på sundhedsforebyggelse, når man skal flygte fra en tiger? Adrenalin er kroppens kamp- og flugt-hormon. Adrenalin er som et computerspil, der tager alle ressourcer på computeren i besiddelse, så den ikke kan udføre andet end at spille spillet.

For kvinder er det to hormoner, der udfører det samme: oxytocin + østrogen. Mænd har også oxytocin i kroppen, men det virker ikke på dem på den måde. Det er adrenalin, der gør os aggressive. Plus psykofarmaka, men det er en anden historie. Den kvindelige krop er en meget fin organisme, og det skal den være for at kunne frembringe et barn. Den kan ikke tåle de grove og høje former for stress, som mandens krop kan. Men det er det, som feminismen / industrialisterne har forført kvinden til at påtage sig. Hun bliver syg og traumatiseret. Det gør han i øvrigt også, og så bliver han derudover et skvat.

Læg dertil alle de kønsforstyrrende såkaldte affaldsstoffer som industrialisterne har sørget for, findes i vort ydre og indre miljø. Min påstand er, at de særdeles godt ved, hvad de gør. Det er som i medicinalindustriens drugs: der findes ikke bi-virkninger, kun virkninger. Mænd og drenge bliver efeminiseret, kvinder og piger bliver maskuliniseret, både kulturelt og kemisk. Den bøssoide modebranche yder deres særlige bidrag. Og vi gør det ved os selv. Kvinderes masochistiske natur gjorde, at de var nemme ofre, mænds overbærenhed og tolerance gjorde, at de fulgte med.
Og her er vi så.

Til sidst et citat af Edward Bernays til at gå hjem på. Det stammer fra hans bog fra 1928, 'det gamle testamente' for reklamemanden/kvinden og spindoktoren:
Den bevidste og intelligente manipulation af massernes indgroede vaner og meninger er et vigtigt element i det demokratiske samfund. De, som manipulerer denne usete samfundsmekanisme, repræsenterer en usynlig regering, som er den sande hersker i vort land. ... Vi bliver styret, vores hjerner æltes, vores smag formes, vores ideer påvirkes, hovedsagelig af folk, vi aldrig har hørt om. Dette er et logisk resultat af den måde vort demokratiske samfund er organiseret. Store mængder af mennesker må samarbejde på denne måde, hvis de skal bo sammen som et godt fungerende samfund.....I næsten alle aspekter af vort daglige liv, det være sig i politik eller business, i vores social omgang eller i vores etiske tænkning, domineres vi af et relativt lille antal personer, ... som forstår de mentale processer og sociale mønstre hos masserne. Det er de, som trækker i snorene, der kontrollerer den offentlige opinion.

søndag den 7. oktober 2012

Agenda 21 og Tusindårsriget

af morton_h, the blogger
 
Agenda 21 er, som navnet siger, planen for det 21. århundrede, som FN har fremlagt den. Den er globalt udtænkt og lokalt implementeret. Da den omfatter ALT, er den i sin natur total. Og i en totalitær verden handler det mere om, hvad vi ikke får mulighed for, end hvad vi får mulighed for.

Følgende oplysninger har jeg fra en af de personer, der har viet sit liv til at gennemtrævle, hvad der er på færde under dette navn: Agenda 21. Hun hedder Rosa Koire. Et af hendes foredrag findes på nettet, og er meget anbefalelsesværdigt.

A book you may want to read

For at starte et sted: Agenda 21 er et re-design at byer, og en intensivering af det, der allerede har været tendensen i det 20. århundrede: affolkning af landdistrikter og opbygningen af storbyer, hvor vi bor tæt sammen i lejlighedskomplekser. Her er vi kontrollerbare som burhøns.

Det er et tabet af evnen til at producere og dyrke. Og det er tabet af selvbestemmelse og suverænitet. Det er et kæmpe socialt ingeniørprojekt, hvor alt det, som ligner det, og som vi har kunnet se komme i langt tid, nu intensiveres.

Et af trækkene ved agendaen er, at en ny form for fattigdom bliver solgt som 'cool'. Hvis man trækker sig sammen, holder igen, begrænser sig selv, så er man en del af fremskridtet. Det hedder ikke fremtid længere.

NDAA - lovforslag 1867 - i USA er et eksempel på Agenda 21 - National Defense Authorisation Act. Obama og senatet har indført retten til at tilbageholde og myrde alle, der kan mistænkes som statens samfundsskadelige - uden andet end mistanke og uden retssag. Det horrible i dette tiltag får nu al misbrug af ordet 'konspirationsteoretiker' til at falde til jorden. Dette er fuldbyrdet og smack-in-the-face konspiration mod befolkningen.

I USA - og jeg beskæftiger mig konstant med USA, fordi vi gennem 100 år har arvet stort set ALT, hvad der er udviklet der - i USA optræder der nye skikkelser i gadebilledet: politi-soldater, der med korslagte arme glor bøst på en, når man bevæger sig ind i offentlige bygninger og ud på offentlige steder. De venter på det, der vil ske, når folk finder ud af, hvad der er ved at ske og der bryder en revolution løs. Det er det, de venter på, for så er agendaen nået sit point-of-no-return, og det totalitære samfund er et fuldbyrdet faktum. Så slår de med undtagelsestilstand, interneringer og fjernelse af de sidste civile rettigheder. Og i en borgerkrig med befolkningen mod staten, vil kurven på befolkningstilvæksten knække.

Men der er også tale om - i hvert fald i USA og sandsynligvis også i Europa - at regeringen/staten er særdeles bange for deres befolkning. I USA skyldes det i særdeleshed, at alle amerikanere har ret til at eje et skydevåben. Vi har som europæere ikke rigtig forstået, hvorfor det står indskrevet i deres forfatning, og hører kun om, hvor sindsyge de er, de amerikanere, og de skyder da også om sig til højre og venstre, og nu er der en ny skolemassakre, og det kunne også være undgået, hvis der havde været våbenforbud. Og så videre. Men virkeligheden er en anden. Amerikanerne har oprindelig ikke våben, for at skyde løs på hinanden. De har våben for at beskytte sig mod deres EGEN REGERING. Og det ved deres egen regering.

De Forenede Nationers Agenda 21 påvirker os alle i hele verden - lige nu. Men regeringerne er meget omhyggelige med ikke at kalde det Agenda 21. Og deres horder af globale ambassadører bekender aldrig kulør. En del af dem aner ikke engang, hvad de har gang i, for videns-differentieringen fra den elitære top, der har udtænkt agendaen til den menige ambassadør er meget finmasket. Ambassadøren i bunden har en virkelighed, der er 100% forskellig fra designeren og agendaen. Så vedkommende aner måske i virkeligheden intet om Agenda 21, selvom vedkommende er i fuld gang med at agitere for videre-implementeringen af den. Hvis man ikke kan navngive den, kan man ikke identificere den.

Der ligger en social og politisk filosofi bag Agenda 21. Denne skal retfærdiggøre agendaen overfor folk. Det hedder sig derfor som hoveddogme, at det er for det fælles bedste.
  • Hvor kan du tro, at du har lov til at tænke på dig selv? Du er jo egoistisk!
  • Hvor kan du tro, at du har ret til at eje noget og gøre med det, hvad du vil?
  • Hvem siger, at det vand, der findes på din grund tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du og andre har lov til at bestemme over deres eget liv?
  • Tror du, man sådan lige kan lave sit eget pengesystem? (dette er fx. forbudt i Danmark).
  • Hvem siger, at din krop og dine tanker og dine gener tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du har ret til at bestemme, hvad du fylder i din krop? 
  • Tror du, at du kan vide noget om, hvad der sundt for dig?
  • Hvem siger, at du har ret til at kalde dig et individ, et menneske?
Hvor er det lige, vi har hørt den slags formuleringer før? Er det ikke nærmest en opgradering af Janteloven?

Men du må forstå, at vi tænker for det fælles bedste. Og det kræver et offer fra alle.

Det kræver, at vi ofrer vore medfødte rettigheder som individer. Love skal ikke længere beskytte individet mod fællesskabet som i den republikanske tanke - res publika: folkets sag. Ejheller som i den demokratiske tanke - demos kratos: folket styrer. Og slet ikke disse to i fællesskab og balance, hvor vi har medbestemmelse med beskyttelse af individet. Dette er slut nu med Agenda 21. Love kan herefter betyde hvad som helst. De kan når som helst forandres, bøjes, tages væk eller indsættes under henvisning til det fælles bedste. Du har ikke længere ret til indsigt - derfor afsættet i foregående blog med fjernelse af - eller i første omgang begrænsning af - retten til aktindsigt. Aktindsigt strider direkte mod Agenda 21.

EU er for os i Europa det mest tydelige og mest omfattende eksempel på, hvordan man konstant henviser til det fælles bedste, samtidig med at vi forføres, trues, beskyldes og beskammes til afgive mere og mere suverænitet. Alle metoder tages i brug på én gang.

Vi tænker normalt på, at der er brug for en balance mellem individet og fællesskabet. Men i Agenda 21 vejer individet som en fjer mod fællesskabets betonblok. Balance er en by i Sovjetunionen. For Agenda 21 er en moderniseret og sofistikeret form for kommunisme og nazisme, der har sneget sig tilbage ad bagdøren. Nogle har kaldt det for 'kommunitarisme' (communitarianism).

Styringsredskabet - eller et af dem - for implementeringen af Agenda 21 er, at vi udsættes for en række kriser. Kriser opfattes sjældent som bevidste styringsredskaber, men næsten altid som tilfældigheder, uduelighed, inkompetence, at det blæser helt hen i vejret, uforudsigeligheder, en kæde af begivenheder, der fører til andre begivenheder. Vi kunne ikke vide det, vi kunne ikke forudsige det. Men NU er nogen minsandten kommet op med en LØSNING! Altså de samme mennesker, der før ikke anede deres levende råd og er helt uden ansvar for udviklingen, har nu SET LYSET og er af deres gode hjerte villig til at betale for alle deres og især vores synder og fikse hele maskineriet. Det kræver blot - læs hvad der står med småt - at du stoler fuldt og fast på dem, og at du er villig til at foretage dette leap of faith / troens spring ved at opgive din egen agenda til fordel den store agenda i det nye årtusind.

Der hæfter sig et helt særligt sprogbrug i den store salgskampagne, der er indbygget i udrulningen af Agenda 21. Ord som vision, initiativ, fremskridt, bæredygtigt, grønt er tilsætningsord. De kan - og det er det smarte ved dem - betyde hvad som helst. De er containere for muligheder, de er åbne for manipulation. De er nysprog i den Orwellske betydning. De kræver en oversættelse og en læsen mellem og bag linierne. Det hedder også 'den tredje vej'. Det er den gradvise forrykkelse af normalitet, så vi med tid befinder os i en helt ny tilstand, som vi - hvis vi var blevet spurgt dengang - ville have afvist kategorisk. Dette er forførelsesteknik på allerhøjeste niveau.

Begrebet bæredygtighed finder vi indført for over 20 år siden. Det skete med Brundtland-kommissionen i FN-regi i 1987. Det blev formuleret som: 'Udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generations muligheder for at opfylde deres behov.' Hvem kan være uenig i det? Det lyder jo som højeste visdom for menneskeheden. Men som det giftige og tveæggede sværd, det var, så ramte det os lige i vores skyld-skam-og-pligtcenter dengang i slut-80'erne, for vi var jo NETOP i fuld gang med at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ved at sende en ubetalelig gæld, et forgiftet globalt miljø og et udpint ressourcefelt videre til dem.

Kommissionen fik fem år til at komme op med en handlingsplan for bæredygtig udvikling. Denne handlingsplan hedder Agenda 21, agendaen for det 21. århundrede. Altså 20 år senere smides den på bordet i bogform. Du kan rent faktisk bestille den eller downloade den fra nettet. Og læse de 100-vis af sider.

Det skete ved FN's første Rio-topmøde i 1992. Maurice Strong, en af designerne af agendaen, udtalte dengang, at middelklassens livsstil er ikke-bæredygtig. Det skal nævnes at manden selv er stinkende rig. Men altså den måde, middelklassen, enhver nations største trussel for eliten, lever på med små huse, en lille have, et vist indtægtsniveau, måske en bil, kødspisning (Hitler var som bekendt vegetar), airconditionering og eksistens ikke på fattigdomsgrænsen er: ikke-bæredygtig. Ikke noget om, at de ganske, ganske fås gigantiske overforbrug, uforbrugelige rigdomme og konstante udplyndring af de virkelig, virkelig mange og virkelig, virkelig fattige ikke var bæredygtig. Middelklassen var en trussel for planeten, iflg. Maurice Strong.

Det er værd at bemærke, at den form for 'attack' på middelklassen har fundet sted i alle de fascistiske regimer. Middelklassen truede overklassen, som betalte for generalernes statskup. Det skete bla. i alle de lande i Sydeuropa - alle tidligere fascistiske regimer - der lige nu oplever Agenda 21 via EU, ECB og IMF og er ved at bukke under for den iscenesatte finanskrise. Og det skete i de lande i Sydamerika, der i den første bølge af totalitarisme havde militærdiktaturer i den amerikanske indflydelseszone, altid hjulpet på vej af CIA og afhoppere fra naziregimet efter 2. verdenskrig.

Her er jeg nødt til at indskyde en kommentar: at den gruppe af interessespecifikke kleptoparasitter (ct. Richard Grove) - folk gjort af samme stof med den livsvane at udnytte og stjæle de produkter, som andre frembringer - tillader sig at hi-jacke og misbruge ordet bæredygtig, burde gøre folk temmelig lorne ved projektet. For det er den selvsamme klan af mennesker, der et par generationer senere end  industrialisterne, der før og efter forrige århundredeskifte lokkede folk væk fra landområderne, hvor livsførelsen var 100% bæredygtig og ind i byerne, hvor livstilen konstant kræver overforbrug og udpining - de selvsamme folk prædiker nu hyklerisk bæredygtighed! Og hvor ordet så samtidig er vredet rundt på en perverteret måde, så vi nu er nødt til at undskylde og forklare, at vi tager det i munden. Og det er den selvsamme klan, der senere har lobbyet sig ind i FN og andre organer, der fortsætter og forstærker affolkningsagendaen version 2.0. Alt imens de ævler om bæredygtighed - og vi kommer til at høre rigtig meget af det fremover - så er bæredygtighed det sidste, de er interesseret i. For så ville de have for længst have promoveret bæredygtig energiforsyning, hvilket det er lykkedes dem at udsætte i 100 år så vi nu har svinet hele verden til i olie. Miljømæssigt, økonomisk, kropsligt og mentalt.

Vi bliver helt religiøse nu. Men Agenda 21 har mange ligheder med en religion. De taler om de tre søjler. Det er økonomi, økologi og social lighed. Enhver religion kræver en hellig treenighed. Når de balancerer, findes der bæredygtighed. Social lighed betyder fx. at ingen har mere end andre. Den totale jantelov, gammel kommunisme på nye flasker, individets udslettelse 3.0. Det 20. århundredes sociale eksperimenter var kun brutale og primitive forstudier i kollektivisering.

Agenda 21 dækker som sagt ALT: økonomi, boligformer, brug af jord, sundhed, uddannelse, vand, energiforsyning, transport, handel og fødevarer (Codex Alimentarius) og befolkningskontrol, også kaldet eugenik. Surprise-surprise! Kineserne har også en Agenda 21, hvor man via vacciner har tænkt sig at masse-sterilisere befolkningen. Og da vacciner har vældige potentialer, slår man mange fluer med et smæk: 'Vacciner er kemisk lobotomi', citat: filosoffen Bertrand Russell. Russell taler her som en af de virkelige insidere fra den engelske elite og som sådan en af de filosofiske bagmænd bag Agenda 21. I den gruppe, der kaldte sig 'The Fabian Society' findes hele oplægget. Fok, der kun hæfter Russell til Russell-tribunalet, og tror, at han er stor humanist og fredselsker, kender ikke til hans meget dystre side. Deres hovedtese er, at menneskeheden skal opdrages til at elske det totalitære samfund, så det ikke finder på at gøre oprør. Hans form for fred er Pax Romanorum, hvor slaverne ikke gør oprør, og alle folkeslag har lagt deres kultur på hylden for at dyrke kejseren og romerstaten. Staten er gud hos romerne. Studer EU og dets neo-romerske symbolik, en 'blød' udgave af den nazistiske og stalinistiske og korrupt som den romerske. Men Agenda 21 er en opgradering, og kontrollen skal finde sted via hi-tech og hjernevask. Og via internalisering.

Et eksempel på, hvordan tankesættet bag Agenda 21 er skruet sammen, finder vi i hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Tesen hedder 'det forebyggende princip, artikel 15: hvis man kan fremføre formodet mistanke om at noget kan være skadeligt for miljøet, en af de tre søjler, så vil det være op til dem, der fremfører det synspunkt, at det ikke passer at bevise det, og ikke dem, der uden videnskabelig underbyggelse påstår, at det er sådan. Videnskab er blevet til religion, hvor trossætninger og dogmer er blevet ubrydelige. Mangel på konsensus favoriserer de påståelige. I tilfældet svindelnummeret menneskeskabt global opvarmning betyder det derfor, at fordi nogen højt på strå påstår, at det forholder sig sådan, og du ikke kan fremvise konsensus i videnskaben (videnskab er bestikkelig), så skal DU betale en masse grønne afgifter og CO2-skatter til dem, skrue ned for din produktion og livsførelse, lukke for dit bageri og dit gartneri og stoppe en prop op i røven på din ko, der står der og prutter. Alt imens du afsynger en lovsang.

I normal lov eller bevisførelse gælder det, at alt er tilladt, indtil det forbydes med vægtig begrundelse. Her er alt, der ikke er tilladt, forbudt. Det hedder positivlister, og det hedder napoleansk lovgivning. Alt, hvad der ikke står på listen, er hermed forbudt. Alt, hvad du foretager der, erklærer dig skyldig, indtil du bliver fundet uskyldig. Ifølge Agenda 21. I EU er dette allerede obligatorisk og indbygget i form af lovgivning. I USA kaldes det en tilnærmelse, men det skaber politik og dermed også lovgivning.

Under Rio-topmødet i 1992 blev agendaen ratificeret af 198 statsoverhoder. Det er det, man kalder 'blød lovgivning' og ligesom med Codex Alimentarius, der er et parallelt lovkompleks, er det ikke obligatorisk for landene at indføre det. Det er en hensigtserklæring. Hvad er så problemet? Problemet er, at senater, parlamenter og folketing aldrig behøver at behandle det som lovforslag. Det kan stille og rolig snige sig ind, uden at politikere eller befolkning har hørt om det. Det er en handlingsplan, der handles, uden at der forhandles. Det er allerede virkelighed, når du hører om det.

Glemte vi at sige, at ordet 'forandring' er et af de dyre ord, man hører hele tiden i Agenda 21. Det samme ord var jo det enstavelsesord, som brandede Barack Obama (change). Som i en af agendaens hellige skrifter: Growing Smart, Legislated Guidebook for the Planning and Management of Change. i 2002 var denne bog standardlæsning ved alle Universiteter i USA. Alle folk, der havde studeret planlægning og management kunne den udenad. Den skabte bla. baggrunden for en masse byggeri udført for skatteyderpenge, meget af det urentabelt, mange tomme bygninger, en grundlæggende fiasko.

Herefter kom der en anden bog: Sustainable America, a New Consensus. Her har vi endnu et af ordene: konsensus. Et herligt ord. Det betyder jo: noget alle er enige om. Jeg har et tvindskole-øjeblik, et maoisme-øjeblik her. Selvfølgelig kan man ikke allesammen blive enige, tanken er absurd. If you don't aggree (with us) zen vee have our vayz to MAKE you aggree (udtales med amerikansk film-nazist-accent). Det er falsk konsensus, fordi det er indbærer neutralisering af opposionnen. Det er derfor, det hedder 'New Consensus'.. Ægte gammeldags konsensus inkluderer forskelligheder og respekt for anderledes tænkende, og det kræver lang tid, lydhørhed og utvungen samtale.

Det er den teknik, der hedder delphi-møder, en teknik til hjernevask udviklet af The Rand Corporation i 1960'erne. I England florerer en bevægelse kaldet 'Common Purpose', der flittigt bruger den slags mødeteknikker. Man inviteres til give sit besyv med i en eller anden spændende høring/workshop i fx. en lokalplan, hvor man gerne vil have borgerne med på råd ... siger man. Så placeres man ved små runde borde med legoklodser og farveblyanter. Spørg enhver coachuddannet, og vedkommende har noget lignende i sin 'værktøjskasse', måske uden den manipulerende intention. Men i delphi-teknikken behandler man folk som børn, og skulle der være nogen, der føler sig lidt underlig tilpas, falder vedkommende nok på plads, når resten af gruppens øjne på mødeledernes foranledning falder på vedkommende. Som i børnehaven og i folkeskolen er der bevidst indbygget et opdragelses og afretningselement. Og målet er manipuleret, prædefineret konsensus via gruppepres og den illusion, at mødedeltager selv kom op med ideerne.

Et andet navn for teknikken er NLP - Neo Lingvistisk Programmering. Man spejler sin modspiller, og vender vedkommendes udsagt mod sig selv. Neo-lingvistik hedder på dansk ny-sprog. Ny-sprog er det omvendte sprog, magthaverne betjener sig af i George Orwell's 1984, hvor ord betyder det modsatte af deres oprindelige mening. NLP er en behavouristisk teknik til at invadere sindet. Ligesom al anden teknologi har det en potentiel gavnlig side - i hænderne på den rigtige - og en potentiel destruktiv side - i hænderne på den forkerte.

Et halvt år efter mødet, hvor borgerne blev taget med på råd om lokalplanen, finder nogle af borgerne ud af, at der med deres konsensus er truffet beslutninger om udradering af boligområder med lav-tæt bebyggelse, gennemføring af motorveje, opførelsen af et nyt butikscenter, der smadrer al lokalhandel og opførelsen af en kemisk fabrik og en ny svinefarm i nærområdet. Til gengæld kan man læse om, at der også var konsensus om at hæve regionsskatten, nedlægge 11 børneinstitutioner og fjerne støtten til et kulturcenter med en lokal biograf og et teater.

Nu er man minsandten også begyndt med børneudgaven af Agenda 21. I USA hedder det: Resque Mission, Planet Earth. Den er skrevet - eller har i hvert fald han navn som forfatter: Boutros Boutros-Ghali, tidligere generalsekretær for FN. Med den følger en manual til børnenes opdragere om, hvordan børnene nu kan starte med at være en del af den tapre nye verden, der skabes. Vi har oplevet i Danmark, hvordan man i skolerne er begyndt at indoktrinere børn til, hvad de skal synes om global opvarmning = vores skyld. Små børn børn skal føle skyld over de svin af nogle voksne i en global overklasse, der har ødelagt deres fremtid, og føle sig dårlig tilpas over, at de allerede i en alder af 7 år er en trussel for planeten !

Dengang i 70'erne hed det indoktrinering, og dengang var det marxister og socialister, der var aktive. Og det er det sørme også i dag! Bortset fra, at de meget sjældent bekender kulør. Fællesnævneren er 'kollektivisering'. Individet er synd og skam, gruppemennesket er velsignet. Det fortæller en meget gammel historie om det kristent-romerske ophav til 1700-tallets revolutionære bevægelser og de følgende århundreders social-kollektivistiske samfunds-eksperimenter. Den industrielle revolution havde brug for denne mennesketype. Calvinismen og det preussiske skolesystem dannede baggrunden. Jesuitternes teknikker for dannelsen af små individer til voksne non-individer indgik i værktøjskassen. Senere kom behavouristerne til med deres avancerede tekno-psyko-teknikker.

Målet er total udjævning af menneskers performance. Ingen mulighed for excellence, heller ingen mulighed for fejl. Alt er middelmådighed. Dette er Agenda 21's 3. søjle: social lighed. I Danmark ville vi kalde det for socialdemokratisk jantelovs-middelmådighed.

Agenda 21 figurerer overalt. Køb National Geographic, se glittede glamourbilleder fra hele verden og få agendaen ind i øjet. En lækker artikel fremlægger byen som svaret på alt. Landet er kun for bonderøve. Væk med det spraglede, ind med det ensfarvede. Alt skal kunne kontrolleres af kontrollørerne, og det er alt for svært ude på markerne, i skovene og oppe i bjergene. Det er 'smart vækst', byfængsler. Regeringer er hunderædde for skovdistrikter, især den amerikanske. Den husker alt for godt, hvordan de fik lammetæv af en flok 'skævøjede skovaber' ude i den vietnamesiske jungle. Officielt ifølge amerikanerne vandt USA Vietnamkrigen, resten af verden ved, at det er løgn.

Det er meget symbolsk med hele den kampagne mod drivhusgasser. Drivhusgasser er, som navnet siger, de luftarter - ilt for eksempel - der skaber livet her på planeten. CO2 er en livsfremmende drivhusgas. Jo mere CO2, jo mere plantevækst. Alle gartnere ved det. Hvis indholdet i luften var 4 gange så højt, så ville plantevæksten fordobles. Det ville betyde, at de uduelige, dumme, grovædende halenegre (håber du fatter ironien) i Afrika ville kunne brødføde sig selv. God damn it! Men noget kunne tyde på, at alle etniggerne derude i den 3. verden ikke er så dumme endda, for det har vist sig meget svært at sælge svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og CO2-beskatning til dem. De synes at have fattet mere end os, nemlig at det vil ødelægge deres mulighed for at udvikle sig og dermed bringe al initiativ tilbage til Vesten, hvor Agenda 21 kommer fra. Agenda 21 og klimasvindlen er et angreb på selve LIVET på jorden. Og det er hele verden på hovedet, for mens de er i fuld gang med ødelægge livet på jorden, så har de travlt med at beskylde DIG og dine børn for det.

Der er dannet en international netværksorganisation kaldet ICLEI - Local Councils of Local Environmental Initiatives, der render rundt og holder øje med drivhusgasser. De får at vide, at de aldrig skal fortælle, at de er medlem af en international gruppe og at de har meldt sig under fanerne i kadrene, hos stormtropperne. De repræsenterer lige nu omkring 600 millioner mennesker i verden, og de har beføjelser, for de kan henvise til Agenda 21, som regeringer og lande jo har ratificeret.

Global tænkning kræver regional handling. Regional er endnu et Agenda 21-ord. Regionerne er det nye koncept, der skærer som en kniv gennem den firdelte gamle struktur: byer, kommuner, amter og stat. Nu overtager regionerne. Hvis du tror, det er et dansk fænomen, så tager du fejl. Det er et globalistisk koncept. Det svarer til de romerske provinser, eller rettere underdelingen af provinserne. Det romerske element består i, at alt er udtænkt og dirigeret af Superstaten, her EU, der De Forenede Stater eller den nye superstat, som man planlægger, sammenlægningen af USA, Canada og Mexico med en fælles valuta og en fælles centralt styret føderation.

Regionerne fjerner kontrol fra nærområdet. Man kan ikke længere gå hen og banke i bordet hos sin lokale borgmester, for der er lang vej til det sted, hvor beslutningerne træffes. Jeg synes lidt, jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg er ansat i Region Hovedstaden og ser til daglig de problemer, der opstår, når enheder sammenlægges til mastodontvirksomheder, og det, der før var lokale initiativer, centraliseres. Strukturproblemerne er formidable. Der argumenteres hele tiden for fordelene ved stordrift. Og rigtigt er det, at der kan spares på det administrative. Men når systemer vokser for store, opstår der nogle strukturelle 'sygdomme', der kræver en masse opmærksomhed for at kompensere for, at de selvsamme systemer har det med at blive dysfunktionelle.

En undersøgelse viste, at kreative celler dør ved en størrelse på over syv mennesker. Når en virksomhed bliver større, genererer den træghed. Og så nytter det ikke længere at have smarte businessplaner, der snakker om innovation og jeg-ska-gi-dig. Et hobetal af små super-kreative celler er på denne måde blevet opkøbt af koporationerne. Microsoft er et godt eksempel. De tidligere ejere får en to-tre-cifret millionbeløb for at sælge biksen, så de kan vælge at leve som playboys resten af deres liv eller starte forfra. Herefter udsuges virksomheden for viden og erfaring og spyttes ud som et uglegylp i skovbunden. Korporationen har et produkt mere på lager og ikke mindst: en konkurrent mindre. Mange geniale opfindelser har aldrig set dagens lys derudover, fordi de er endt i kældre og skraldespande.

Men det er regulær korporatisme. De globale regioner er et nyere super-korporatisktisk-elitært koncept, som smadrer de gamle strukturer, der i det mindste havde den fordel set fra borgernes synspunkt, at de havde vænnet sig til at manøvrere i dem og få noget igennem systemet. Suverænitet bliver udvasket gennem disse konstante og forcerede pseudo-fornyelser og strukturændringer. Initiativer ankommer hurtigere ovenfra, end man kan følge med. I USA er der 50 stater. Nu har man med Agenda 21 reduceret det til 11 mega-regioner. På denne måde fjerner man staternes, distrikternes (counties), bystyrernes og dermed borgernes mulighed for at modvirke agendens føderale overgreb. En af agendaens teknikker er at splitte folk lige fra mikroniveauet (delphi-teknikken ved møder) til makroniveauet (regionalisering). I USA går de endog så vidt fra den føderale regerings side at true de folk, der har tænkt sig at prøve at modstå agendaen ad lovlig og demokratisk vej - ved fx. at fremføre lovforslag - med repressalier.

Herefter er der ikke en sjæl, der aner, hvor det møde foregår og hvor de egentlige beslutninger træffes. Hverken indenfor rammerne af DK eller i EU. I stedet får vi serveret en lind strøm af events og møder vha brochurer, hvor man kan gå hen for at deltage i konsensus-møder, hvor man får stukket blår i øjnene. Lokalplaner, høringer, brugerundersøgelser, m.m. Og ingen af dem bliver brugt til noget, for det er ren 'smoke screen', demokrati-afledning. En anden overskrift på Agenda 21 kunne være: demokratiets afmontering.

Vi kender det i Europa. Regionstanken er en af EU's kerneideer. En bestemt region fratages muligheden for at producere, fordi de er tiltænkt en anden funktion: fx turisme og finansproduktion (England). Konflikten kendes på alle niveauer. I Danmark har vi den mellem stat og kommuner. I kommunerne har man kunnet få det hele til at fungere, hvis man havde ordentlige ledere. Jeg har lige været i Herning, hvor det kører fremragende. Men staten saboterer konstant de kommunale initiativer, og andre steder kører det mindre fremragende. Amterne er nu afskaffet, men i stedet har vi fået regioner. Og at de til stadigvæk fungerer, skyldes kun, at Danmark er et miniput-land, hvor afstanden aldrig bliver støre end de fem millioner. Til gengæld rykker eurokratiet, og så kan alt lokale bestræbelser være lige meget.

Er der nogen, der tænker: hvem betaler for alt det her? Det må da være enormt dyrt og krævende. Svaret er meget simpelt: det gør DU! Alle de skattepenge, der inddrives - og det gælder også de famøse grønne CO2-skatter - er dine penge. Og de forsvinder som koprutter i den blå luft.

Med Agenda 21 tegner sig for alvor billedet af, hvad der menes med Den Nye Verdensorden. Husker du, da globalisterne og krigsforbryderne lige pludselig blev grønne? Altså dengang George W. Bush, Toni Blair og Anders Fogh Rasmussen pludselig blev miljøaktivister. Var det ikke underligt og påfaldende? Altså som om de lige havde aftalt ude i baglokalet, at det, der førhen var ugleset hos liberale og konservative nu pludselig var supersmart liberalisme. Det var dengang, Agenda 21 kørte af stablen sammen med klimasvindlen. Det var også dengang, Bjørn Lomborg kom lidt på kant med Fogh Rasmussen, der ellers havde ansat ham. Og Lomborg er bestemt ikke Agenda 21-mand, hvilket også betyder, at venstrefløjen ikke bryder sig om at tale med ham. Han klæder deres religiøsitet af med hårde facts og beregninger.

Rosa Koire har skrevet en bog med titlen: Behind the Green Mask. Der hænger et besnærende og politisk korrekt grønt gardin foran hele Agenda 21. Det blev hængt op for et årti siden samtidig med, at miljøbevægelser blev hi-jacked til agendaen. Fra Greenpeace til Grøn Fascisme - det kunne også have været en bogtitel.

I USA antager alt vanen tro en særlig grotesk karakter. Et nyt Agenda 21 ord - der er rigtig mange smarte ord her - hedder PPP, Private-Public Partnership. I USA er fængselsvæsenet privatiseret, men modtager tilskud fra det offentlige pr. fange, de burer inde. I fængsler findes fanger. At blive fanger kræver, at man har begået en forbrydelse. For at kunne køre en lukrativ privat business med offentlig støtte, kræves det derfor, at der er nødt til at være flere og flere ting, der er strafbare.

Inden vi lukker den for i dag, er vi nødt til at spørge os selv: sker det bare i USA? Jeg mener selvfølgelig, at jeg har gjort et vist nummer ud af at sige, at det sker overalt, men jeg må også indrømme, at alt i USA er mere grotesk. Men EU er endnu længere fremme end i USA! Og Danmark var et af de første lande i Europa, der bakkede op om Codex Alimentarius, der falder som fod i hose ind i Agenda 21. Hvis du ikke har hørt om det, er det ultrakort eksemplificeret med, at hylderne i helsekostforretningerne nu bliver tømt for naturprodukter, der er blevet forbudt. Plus en kæmpemasse andet, det er et uhyre lovkompleks, der omfatter total kontrol med al handel, al transport, alle fødevarer og sundhedsprodukter. Det er det store WTO-WHO-helvede for menneskeheden.

Selvfølgelig sker det i Europa, i Skandinavien, i Danmark, i din kommune, i din opgang. Lige nu. Den skandinaviske model er perfekt til den slags. Den er en sleeping beauty med enorme totalitære potentialer. De er slet ikke udnyttet endnu. Vi har så meget stat i Skandinavien, at det er lige før den holder dig i hånden med regulativer, når du skal ud og skide. Det er som en virus, der ligger sovende i organismen og blot venter på et signal til at bryde ud. Og dette signal er givet.

Og lad endelig være med at tro, at jeg så er blevet liberalist på mine gamle dage. Nyliberalisterne elsker Agenda 21. Muligvis får de problemer med nogle af de konservative. Men så sender de bare Connie efter dem, og så ka det nok være ...

Danske eksempler på Agenda 21? Det ka du tro! I stedet for at rode mig ud i en lang liste, vil jeg bare nævne journalisten Henrik Steen Nielsens bog: 'Den store omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi'.  Han er en af de sande troende i hele kulten. Agenda 21 er en kult, en kæmpe kult, der vokser frem for tiden. Han har som en tapper ridder i et korstog igennem et årti med visir og skyklapper på forfægtet svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Han er nærmest indbegrebet af Agenda 21. Men hvis man skal nævne personer, der går ind for sagen: miljøministeren fx.

Men i øvrigt er det lidt farligt - jeg griber strax mig selv i det - at køre på personer. For dette drejer sig om noget ganske upersonligt, der blot trænger ind i personer. Men det er alligevel skræmmende at være vidne til disse ambassadører, facilitatorer, eller som det hedder i den digitale mediebranche, som jeg arbejder i: 'evangelister'. Det kalder de sig sgu, guruerne, der rejser rundt og præsenterer alt fra Adobe Creative Suite til Apple-computere! Apples succes skyldes, at de har skabt en kult omkring deres labre maskiner (jeg bruger dem selv). Jeg troede ikke mine øjne og ører, da jeg så det første gang. Udover det ræbende selvhøjtidelige i en sådan titel - meget amerikansk i øvrigt, klamt! - så fortæller det, hvad der sælger for alvor. Og det er også sådan, man sælger Agenda 21.

Det er det 21 århundredes religion, hvor superstaten er blevet til Gud. Og du kan møde Guds Søn på hvert gadehjørne for tiden, for Tusindårsriget er ankommet. Eller hvordan var det nu, der stod i globalisternes foretrukne hellige bog: Johannes Åbenbaring? Var det Apokalypsen, der først skulle overstås?

Agenda 21 og deres evangelister rasler med Apokalypsen og lover os Tusindårsriget, mens de skiller fårene fra bukkene. Mæh sagde fåret, og blev til uldsokker og kebab.

Hvorhen herfra? Er løbet kørt?
Svaret er nej - efter min mening:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mikrolsninger.html

Agenda 21 for dummies:
http://www.youtube.com/watch?v=TzEEgtOFFlM

Aktindsigt - mister vi retten?

af morton_h, the blogger

Der ligger et lovforslag klart om at begrænse aktindsigt. Staten vil ikke have, at man stikker næsen i dens rævekager og finder dens skeletter i skabet. Men er det nu også staten og regeringen som sådan, der går hen og udtænker den slags? Eller padler der globale og elitære 'initiativer' ind fra højre og venstre for tiden? Skriv under her.

Det jeg siger er, at den slags tiltag kun skal og kan forstås globalt.
Det har et ovenikøbet et navn: Agenda 21.

Det defineres globalt og implementeres - og navngives - lokalt.
Det kommer snigende natten over forklædt med fine paroler, vi alle kan skrive under. Det begrundes med skyld, frygt, skam, falsk godgørenhed eller forloren empati.

Det kan være:
Vi skylder at gøre dette for at redde planeten, klimaet, sikkerheden, retfærdigheden, velfærdet, beskæftigelsen eller de fredede dyrearter.
eller:
Hvis du ikke godkender det, kommer Al Qaeda, kineserne, russerne, mullaherne, svineinfuenzaen eller noget endnu værre, din og dine børns totale fattiigdom, oversvømmelse, vandmangel, grækere, røde knopper, you name it.
eller:
Du vil da ikke ha siddende på dig, at du sender regningen videre til dine børn? at vi andre ikke kan opnå 'konsensus', at du er en paranoid konspirationsteoretiker når du stiller alle de spørgsmål, vi ikke gider svare på, at du er en samfundsnasser, at du og din ko prutter og ødelægger universet, at din røv er for stor, at ...
eller:
Vi har pligt til at sende vore unge mænd afsted til at myrde dem, der er grimme, langskæggede og onde, for at de ikke skal stjæle vores olie, voldtage vore kvinder, oversvømme vore socialkontorer, vi er nødt til at bakke op om vore venner, der har rigtig mange kanonbåde, tanks og droner, for de er vore sande velgørere, vi er nødt til at redde verdens ressourcer ved at transportere dem væk fra der, hvor de findes, for dem derude er bare ud på at bruge dem selv. Se nu bare kineserne, nu vil de saftsuseme ha en folkevogn, alle sammen!

Så derfor, kære borger, kan du jo nok forstå, at vi i dette for vor land så svære tider er nødt til at bebyrde dig med tabet af dine civile rettigheder og mulighed for at vide, hvad pokker der foregår.

Teknisk set hedder det 'indre kolonisering'. Agenda 21 omfatter ...ALT. Og grunden til at vi nu, efter at det er blevet virkelighed i både England og USA, hvor aktindsigt og andre essentielle forudsætninger for et skrøbeligt demokrati er blevet effektivt saboteret, er, at vi trods alt stadig har en vis ytringsmuligheder, hvor emner i det mindste bringes op. Godt ser det ikke ud med medier, mulighed for at ytre sig og demokrati, men helt død er silden ikke. Endnu.


Jeg siger ikke, at ytringsfriheden er død. Jeg siger, at det bliver sværere og sværere at have noget at ytre sig med. For at ytre sig, skal man vide, skal man have adgang til viden, skal nogen vejlede de uvidende om, at de er uvidende og at viden findes og at de ikke er afskrevet som mulige vidende. Man kan slæbe en hest til truget, man kan servere en spand vand for næsen af hesten, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Folk er nødt til at gøre hjemmearbejdet selv og hive nummeret op af sofastykket, sætte forbruget af øldåser, hashpiber, TV, Facebook-intetheder ned og bringe sig på højde med situationen. Men de er nødt til selv at vælge det.

Det kan godt være, at den fulde sammenhæng sjældent fattes og kommenteres. Den er også kompleks. Men i forhold til USA og England, hvor samtlige medier ejes af henholdsvis 5 og 3 mænd, der alle tilhører den samme klub, og hvor folk aner meget lidt om agenda ditten-og-datten, så har vi  - en stund endnu - mulighed for at trække vejret.

Men det varer ikke længe.
En kvinde ved navn Rosa Koire har gjort et stykke hjemmearbejde for dig og mig:
http://www.youtube.com/watch?v=UDtCb45Lqt0

Det er en gennemgang af det labyrintiske og besynderlige/skræmmende fænomen, der hedder Agenda 21:Agenda 21
Det blev simpelthen for omfattende til at beskrive i ét blogindlæg.

PS!
Efter at blogposten er skrevet, er lovforslaget blevet vedtaget. Svaret på spørgsmålet stillet i overskriften er derfor: JA, vi har mistet retten til aktindsigt i det omfang, politikere nu kan nægte folk retten til aktindigt, hvis de passer dem.