Den post-demokratiske politiker

Danmark har en justitsminister ved navn Morten Bødskov. Han repræsenterer en 'moderne' politikertype. Tillad mig at bruge ham som typologisk eksempel. 

Post-demokratiet er karakteriseret ved lukkethed, non-transparens, nysprog (ord og udsagn kan betyde hvad som helst, fx. det modsatte), en elegant form for fejhed og arrogance, venlig foragt for befolkningen, evne til en vis form forførelse (eller hvis man som Bødskov ikke har det talent, så blot ligegyldighed), juristeri og bureaukrati, investeret interesse (også kaldet korruption) for egen karrieres skyld. Den postdemokratiske politiker afstår altid fra at forholde sig kritisk til Magten i Baglokalet aka Big Government aka Deep Government og nøjes med enten at adlyde dens direkte ordrer - som der i sagens natur aldrig gives aktindsigt i - eller snuse sig frem til, hvad den mon i egen interesse kunne være velgørende - hvilket aldrig nedfældes som en 'akt', og som befolkningen i sagens natur aldrig kan få indsigt i.

Den postdemokratiske politiker har intet kald, ingen sag og ingen egentlig etik. Idealer er ham fremmed og irrelevant. Egentlig historisk indsigt er aldeles fraværende. Ligesom begrebet post-modernisme beskriver afskåret tid og historieløshed, således er post-demokrati historieløst.

Den post-demokratiske politiker lever således i en boble i tid og rum. Vi er nødt til at opfinde et ord, der kan matche begrebet post-demokrati. Det kunne fx. være 'post-politiker'. 

Den post-demokratiske post-politiker handler på skrømt for at vise handlekraft. Det er symbolsk handling, der enten ikke gør en kat fortræd eller gør uanet fortræd på ubestemt tid for udefinerede generationer. Hans beslutninger er som atomaffald deponeret til hans børns børnebørn. Men det er sådan set ikke med vilje, for uden geopolitisk og historisk indsigt og uden egentlig samvittighed kan man ikke tale om egentlig 'vilje'. Den post-demokratiske politiker lever af viljeløs, symbolistisk opportunisme på andres bekostning. Han har deponeret sin vilje hos en usynlig global bagtæppe-regering, som hverken medier eller befolkning hører om.

Den post-demokratiske politiker tilhører en særlig klasse af cand-polit'er eller jurister - 90% af nye politikere i det danske såkaldte Folke-ting tilhører dette priviligerede, elitære segment. Hermed bortfalder i realiteten begrebet 'det repræsentative demokrati', da post-demokraterne kun repræsenterer dem selv, deres karriere og deres egen klasse.

Nogen kunne måske finde på at spørge, om vi ikke simpelthen bare skal kalde den post-demokratiske post-politiker for en fascist, siden ligheden er fuldstændig sammenfaldende. Men det valg bør man ikke fratage folk, for så ville dette jo være et post-demokratisk indlæg.

______________

Justitsminister Morten Bødskov har bla. været med til at fjerne borgernes mulighed for aktindsigt i de sager, som bla. han selv er involveret i. Et ægte post-demokratisk projekt. 

Direkte adspurgt om, hvem-hvor-hvad-hvorfor Danmark tillod afsendelsen og lagringen af uhyrlige mængder personlig data om danske borgere til en ukendt 'institution' et sted i Europa eller-hvor-det-nu-var, var hans svar: 'døøøh...'

Morten Bødskov løj lodret overfor folketingets retsudvalg, da han aflyste sit fremmøde på Christiania sidste år - under aktivt medvirkende af SF'eren Anne Baastrup, der ikke er et hak bedre udi sandheden. 

Så Morten Bødskovs hovedopgave er altså at bruge sit fag som polit og jurist til at være gate-keeper og stopklods, så ingen af de mange nysgerrige og akt-indsigtslystne borgere får mulighed for at stikke næserne i sager, som ikke tåler dagens lys? Hvad skulle ellers være årsagen til hemmelighedskræmmeri andet end at kræmme hemmeligheder? Hvad skulle være årsagen til at kræmme hemmeligheder andet, end at ... de ikke tåler dagens lys? Og hvad skulle være årsagen til, at de kræmmede hemmeligheder ikke tåler dagens lys - for nu at komme ud af rundkørslen? Årsagen er den simple men sørgelige, at de post-demokratiske politikere ikke har rent mel i posen og er i fuld gang med AT TAGE RØVEN PÅ DEM, DER IKKE TILHØRER DERES KLASSE! Dvs. hele den danske befolkning!

Post-demokratiet har en fæl stank af kloak sprøjtelakeret med billig parfume. En af grundene til at Morten Bødskov ser sig over skulderen og ud at sin egen billedramme kunne måske være, at han rent faktisk ikke selv kan holde stanken ud af ... sig selv.

.............

P.S.
Seneste nyhed er så, at post-politikeren er blevet post-minister i ordets bogstavelige betydning. Exit Bødskov. Han gik, før han fik et egentligt mistillidsvotum. Endnu en levebrødspolitiker har hermed afsløret sig selv som en uhæderlig snylter på den danske befolkning. 

Det er desværre kun en lille top af et stort isbjerg. Mange ligesindede tørrer i disse timer sveden af panden og siger: pyha, jeg slap denne gang. Men har de lært noget som helst? Næppe.

.............

P.S. 2 
Nu har udenrigsministeren minsandten også trukket sig. Det lader til, at det er ved at gå op for en hel stribe ministre og politikere, at de rent faktisk ikke er kompetente i deres hverv. Med 'kompetent' mener jeg i ordets egentlige betydning 'handledygtig' eller 'handlingsberettiget'. Altså hvorvidt de reelt har lov til at træffe beslutninger eller handle.

Her kommer en nano-novelle:

Villy fra Søvnens Dal vågnede en dag ved et mørklakeret skrivebord, så sig om i lokalet og tænkte: Hvad laver jeg her, hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra?

Så gik det op for ham, at det bankede på døren. Han børstede et par spindelvæv af sig og åbnede døren. Et kontorbud stod med en blok og en kuglepen og sagde:

'Hvis du bare vil skrive under her, så skal jeg ikke forstyrre længere'.

'Hvad drejer det sig om?' spurgte Villy fra Søvnens Dal.

'Det er bare noget med en krig, de vil have os til at medvirke i. Det er bare en formalitet'.

Villy skrev under. Så var det, han bemærkede det med 'udenrigsminister' og mumlede for sig selv:

'Jamen, jeg er jo bare skolelærer'.