Civilisationens Sammenbrud & Gennembrud
af ChaosNavigator"In the end, we will remember not the words of our enemies, but the silence of our friends"
- Martin Luther King Jr.
"If middle-class Americans do not feel threatened by the slow encroachment of the police state or the Patriot Act, it is because they live comfortably enough and exercise their liberties very lightly, never testing the boundaries. You never know you are in a prison unless you try the door."
- Joe Bageant, Deer Hunting with Jesus: Dispatches from America's Class War
Tavshed er Forræderi
Den Hvide Rose, måske det største ikon for fanebærere af civil courage og ulydighed i det 20 århundrede:
‘En dag kom jeg forbi mindetavlen for Sophie Scholl i Franz Joseph Strasse, og da så jeg, at hun var fra min årgang, og at hun blev henrettet samme år, som jeg begyndte hos Hitler. I det øjeblik forstod jeg, at det ikke er nogen undskyldning, at man er ung, men at man måske også havde kunnet finde ud af visse ting’….Traudl Junge er selve sindbilledet på størstedelen af det tyske folk under 2. verdenskrig, som nok anede, men ikke havde fuld vished og i hvert fald undlod at opsøge viden, som kunne have foranlediget til stillingtagen og dermed afstandtagen. I stedet valgte den da 22-årige Traudl trods advarsler fra familie og venner at søge jobbet som Hitlers sekretær, valgte at være ung, tøset, yndig, uvidende”
- Sophie Scholl – Den Hvide Rose
I vore dage er “ung, tøset, yndig, uvidende” på mange måder lig med hygge, øl, lykkepiller, Iphone-Ipod-Ipad, pat, pop, porno, playstation, Paris Hilton, Paradise Hotel, Vild med Dans, konsumer-koma som soma, samtalekøkken, café kusse-latte-mentalitet, plasma-TV, ligegyldighed, und so weiter. Med andre ord; en excessiv egocentrisme, narcissisme, tankeløs hedonisme, uvidenhed, apati, brutalisering af følelseslivet, tab af kritisk tænkning og historiebevidsthed, degeneration af det intellektuelle, forherligelsen af afstumpelsen, pensum-papegøjeri, følgagtighed, autoritetstro og lydighed, uddannelsesskade, m.m.m.
På bekostning af sandhed skal staten og medierne sørge for, at folk selvfølgelig skal have det ‘hyggeligt og godt’ i lykkelig uvidenhed. Man bør tænke godt og grundigt over, hvem som drager fordel af denne uvidenhed, og hvem som bliver skadet, da det ‘ikke er nogen undskyldning, at man er ung, men at man måske også havde kunnet finde ud af visse ting… at opsøge viden, som kunne have foranlediget til stillingtagen og dermed afstandtagen.’ Dette gælder 'Krigen mod Terror', Big Brother, Big Pharma, Big Banks, Syrien, massemediernes censur, det gjaldt Irak, Afghanistan, Libyen, frihedsrettigheder, m.m.m.
Det er ikke et spørgsmål om sammenligning med Nazismen per se (selvom mange iagttagere af vor tid drager parallellen), men at man helligholder princippet om civil ulydighed og sandhed, uanset hvilken kontekst, da tavshed, uvidenhed og nyttig idioti er farligt og umenneskeligt, både for en selv, såvel som for ens medmennesker - få et hurtigt overblik her: Skynet USA – Tidsåndens Fascisme 2.0
C.G. Jung noterer sig i sine observationer af Nazi-Tyskland og det staliniske Sovjetunionen, at de fleste borgere ikke nødvendigvis ønskede formeringen af et tyrannisk oligarki, men blev følgagtige, idet de frygtede for tabet af egen komfort og levebrød.
Martin Niemöllers berømte udsagn - og en opdateret moderne version - illustrerer dette:
Biting Our Tongues Doesn’t Keep Us Safe … It Only INCREASES Danger In the Long Run
Men faren er langt større idag, da oddsene og den globale verdensuorden, er langt større og farligere end i 30′erne.
Et eksempel på handling og civil ulydighed i mindre målestok indtraf i København, da nogle unge mennesker i 00′erne delte mange bøger ud på gaden om aftenen i Nansensgade en sen sommeraften. Jeg husker pigen som gav mig en bog – og jeg spurgte hende om, hvorfor de gav gratis bøger væk, hvortil hun svarede, at bogen omhandlede det samfund vi lever i. Jeg genkendte bogen, for det var Orwells”1984″. Hun svarede, at Danmark allerede var en form for kamoufleret 1984, at alle burde læse den fordi vi var i fare, og fremtiden ville vise det..
Hendes budskab var uvirkeligt dengang for mange, og hendes handling fremstår næppe som civil ulydighed i konventionel forstand, snarere som en surrealistisk dramatisk advarsel, men pt. dæmrer erkendelsen hver eneste dag med rekordfart; at vi er på vej mod en utilsløret fascisme af en sådan skala, at vores vantro kun tjener ondskaben (i mangel på et bedre ord). Der var i øvrigt ingen fanatisme eller romanticisme fra de unge menneskers side, blot den stilfærdige godhed og ønske om bevidstgørelse af sine medmennesker om tidsåndens farer. Det var handling – bevidsthed, hjerte, og ord… en bog. Når det går op for folk, hvilken omkalfatring af livet vi er på vej imod, vil dette ikke fremstå som romantik eller 'uvirkeligt'. Blot en eneste person, som bliver informeret om fascismen 2.0 kan gøre en forskel. Never underestimate the power of one!
“Never doubt that a small group of thoughtful, committed, citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has.”
― Margaret Mead
“Jeg er besluttet på at gøre noget. Hvis man kun har en mening mod dette system, men ikke handler, så gør man sig skyldig … Jeg vil i hvert fald ikke være skyldig”
- Sophie Scholl
Læs 2. del her:
Den 4. Statsmagt er Død - Del 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar