Obamas bedrifter

af morton_h, the blogger

Når man arbejder indenfor en organisation, hvor man til dagligt er tvungen vidne til svindel, grove manipulationer, løgnagtighed, dobbeltmoral (amerikansk regeringsmoral er et synonym for dobbeltmoral), medvirken til mord på amerikanske såvel som ikke-amerikanske borgere - så befinder man sig i en konstant tilstand af kognitiv dissonans.

Folk som John Kiriakou - en af de whistleblow'ere, der er blevet dømt af Obama-regeringen - som stadig har en samvittighed og retfærdighedssans, og som derfor bryder ud med et stykke sandhed, fordi de både mentalt og fysisk ikke kan udholde denne dissonans længere, er derfor farlige for den stat, som nu indiskutabelt træder frem som et totalitært projekt. En sund stat hylder sine kritikere og fornyere, en syg stat nakker dem.

Der er kun én grund til, at man har placeret en 'demokratisk', sort, good-looking, charmerende og veltalende figur - ordet 'placeret' er ikke tilfældigt - som præsident for dette projekt: kun en sådan skikkelse kan overskride de sidste grænser for at realisere det totalitære projekt. En  republikansk storskrydende klichée og synligt despotisk type som Bush ville ikke kunne gøre det.

Obama har været maddingen for den amerikanske såkaldte 'venstrefløj' - og husk derovre ville vores mest højreorienterede politikere fremstå som nærmest kommunister, for skalaen er helt anderledes (bare spørg Carl Bildt, han har prøvet det). Obama har lammet oppositionen mod at protestere mod yderligere krigsførelse, yderligere tab af civile rettigheder, yderligere udplyndring af befolkningen og yderligere overgreb mod borgerne på alle mulige måder.

Listen over disse tiltag i Obamas periode er meget lang, så jeg vælger ikke fuldtud at liste den op her. Lad mig blot starte med at nævne et af det første tiltag, han gjorde, og som fandt sted blot tre uger efter, at han havde indlogeret sig i det ovale værelse. Her dannes den nye regering, og her bryder Obama sit første store valgløfte: løftet om ikke længere at tillade lobbyisterne fri adgang til administrationsgangene og dermed frit spil til at korrumpere landets politikerne. Hvad skete der? Han ansatte chef-lobbyisten og finansforbryderen Timothy Geitner som finansminister! Så var der en del mennesker, der godt vidste, hvad klokken var slået.

Kold krig > finanskrig > varm krig, alt hænger nøje sammen og ofte i nævnte rækkefølge. I Obama-perioden har vi set (and you ain't seen nothing yet!) en uhørt grad af finansterror finde sted enten fuldstændig uden indgriben fra den amerikanske regering eller med direkte medvirken fra samme. Samtidig ser vi krigshandlinger i direkte forlængelse af det startskud, som 9/11 er. Okkupationene af Afghanistan optrappes, Pakistan dronebombes, Libien sønderskydes og udplyndres, Syrien angribes under bæltestedet, Iran trues, der befinder sig amerikanske tropper i 35 lande i Afrika, Mali er en ny AfriCom-action, NATO er for længst trådt i karakter som angrebspagt - ikke forsvarspagt (hvis organet nogensinde har været det undtagen på papiret), og nye Operation Gladio-aktioner finder sted (Syrien, fx.) - osv. ad infinitum.

Møghunden Israel bjæffer krigsliderligt lige ind i ørerne på den amerikanske regering. Muligvis er Netanyahu ikke Obamas kop te. Eller rettere: Obama er 100% skuespiller, og er - det er mit bud - blot bestilt til overfor offentligheden at lægge tilpas afstand til zionisterne, samtidig med at hans regering med baghånden tager imod kæmpebeløb fra den zionistiske lobby - og kysser deres bagdel. Hans nære rådgiver var zionisten Rahm Emmanuel, inden denne blev borgmester i Chicago. Obama var selv udklækket i Chicago - forbindelsen mellem NATO og gangsterhovedstaden har sine årsager - og ingen havde hørt om manden, før han blev skudt frem som præsidentkandidat, hvilket er ret underligt i sig selv. Universitetet i gangsterbyen over dem alle, Chicago, var også hjemstedet for filosoffen og zionisten Leo Strauss, der stod fadder til hele slænget af neo-cons, som undfangede 9/11 og PNAC (Project for the New American Century).

Så skal vi dog ikke glemme, at der er modsætninger og seriøse konflikter indenfor administrationen. Vi så det også i militæret med karaktermordet på Petraeus og skandalen i Benghazi, hvor krigshøgen Hillary fik en langvarig influenza, så hun ikke blev grillet for meget af kritikerne.

Under Obama ser vi ligesom under baby-Bush etableringen af stribevis af FEMA-koncentrationslejre (FEMA er en organisation til kontrol af amerikanske borgere dannet af Oliver North, manden der løj gennem sine tænder overfor kongressen) og et væld af Guantanamoer rundt om i verden. En af Obamas første sager var i øvrigt - og den er helt glemt nu - at true briterne med at afbryde diplomatiske forbindelser, hvis den engelske højesteret gennemførte en sag om lyssky amerikanske fangetransporter i fly via britiske lufthavne.

Vi ser nu iscenesættelsen af afvæbningen af den amerikanske befolkning vha. forfalskede massemyrderier. Sandy-Hook sagen stinker af iscenesættelse, 'falsk flag' og Agenda 21. Det samme gælder for 'the Boston Bombings'. Afvæbning af en befolkningen er altid et must for et totalitært regime før et vigtigt anslag mod borgerne. Skal vi gætte på borgerkrig?

Under Obama har vi set anslag mod Internettet, som er en konstant pain-in-the-butt for staten og militæret. Sopa, Cispa, Pipa, Acta, NDAA, osv. Det har indtil videre kostet folket - tør man bruge det ord? - store anstrengelser og menneskeofre at forsøge at dæmme op for disse totalitære anslag mod frihed og civile rettigheder, men det vil være naivt at tro, at den amerikanske regering stopper her. Manden, der stoppede Sopa, Aaron Swartz, blev myrdet af statens organer for sit heltedåd! EU-landene inkl. Danmark har rent faktisk underskrevet Acta. Internettet skal iflg. den globale elite lammes for enhver pris, for folk ved efterhånden for meget. Den globale elite tisser for tiden i deres underhylere og udviser i stigende grad desperation.

I samme stil er den åbenlyst iscenesatte og af medierne lynhurtigt glemte pseudoaktion for angiveligt - for niende gang (lidt trivielt efterhånden ...) at tage livet af karakteren Osama bin Laden (Harry Osman, or whoever that was...). Man arrangerer endnu et skuespil for medierne og folket som optakt til genvalget. De dummeste elementer i den amerikanske befolkning - inkl. de stakkelse hjernevaskede, hitlerjuged-lignende ungdomshorder af yes-we-can'ere -  vælter som forudset ud på gaderne og vifter med flag. Herefter er sagen forbløffende hurtigt glemt, for alle ved et eller andet sted, at det er svindel. Det er blot en symbolsk handling, der skal sige, at nu kan vi ikke hive mere propaganda op af den hat. Snip-snap-snude.

Det var under baby-Bush, at the Homeland Security Act og the Patriot Act fratog amerikanerne vigtige civile rettigheder under påskud af angreb fra terrorister. Men det er under Obama, at dette lov-angreb er blevet udbygget, så amerikanere nu kan pågribes og om nødvendigt henrettes blot under mistanke for statsskadelig virksomhed. 'Habeas Corpus', en af hovedhjørnestenene i et retssamfund - princippet om at en person skal være til stede i en rettergang for at blive dømt - er fjernet. Og svindelnummeret 'Obama-care', lokumsaftalen mellem regeringen og de stenrige forsikringsselskaber, er for sørgelig at komme ind på.

Det amerikanske problem er VORES ALLES problem. Det er lidt opmuntrende, at Sebastian Gjerding i Information som repræsentant for et fag, der i hele forløbet har forsømt deres pligt om at viderebringe troværdig information og gøre deres hjemmearbejde, melder ud med en artikel om de grove justistmord på whistleblowers som Kiriakou. Det kan selvfølgelig skyldes, at det nu begynder at gå op for journalister, at deres job har været truet i lang tid, og at der kun er to veje: enten at slå bremserne i, sige fra og gøre det arbejde, som de oprindeligt gik ind til, eller at finde et andet job og lade sig erstatte af en stupid informationsrobot.

En del journalister lider nemlig også af kognitiv dissonans i disse tider. Og nogle vælger heldigvis at gøre det rigtige. Jeg tillader mig her at citere Information og Sebastian Gjerding i det følgende:

De seks seneste sager

John Kiriakou, tidligere CIA-analytiker
Bekræftede offentligt CIA’s brug af waterboarding som afhøringsteknik i 2007. Efter flere efterforskninger og sigtelser mod ham endte han med at erklære sig skyldig i at lække navnet på én hemmelig agent, der var involveret i torturprogrammet. Lækagen skete til en freelancejournalist, der aldrig offentliggjorde navnet.

Shamai K. Leibowitz, FBI-oversætter
Erklærede sig skyldig i at dele fortroligt materiale med en blogger og fik 20 måneders fængsel som en del af et forlig.

Thomas Drake, National Security Agency (NSA)
Blev i april 2010 sigtet for at lække oplysninger om et statsligt overvågningssystem. Staten endte med at droppe alle tiltaler i maj 2011 bortset fra en enkelt, og Drake fik et års betinget fængsel.
Steven Jin-Woo Kim, Udenrigsministeriet
Er tiltalt for at lække oplysninger vedrørende en nordkoreansk atomprøvesprængning til en journalist på Fox News. Han nægter sig skyldig.

Bradley Manning, soldat i Irak
Sigtet for at levere store mængder fortroligt materiale til Wikileaks’ største afsløringer. Har foreløbigt siddet varetægtsfængslet i isolation i et militært fængsel siden maj 2010.

Jeffrey Alexander Sterling, tidligere CIA-ansat
Blev i 2010 sigtet for at være kilden til oplysninger om en fejlslagen amerikansk operation vedrørende det iranske atomprogram. Afsløringen kom frem i en bog af New York Times-journalist James Risen i 2006. Risen blev siden stævnet to gange i forsøget på at få fat i hans kilde, men nægtede begge gange at samarbejde. Myndighederne hævdede siden at have fundet elektroniske spor efter kontakt mellem de to og sigtede Sterling. Han nægter sig skyldig.

Dette er kun de allerseneste sager under Obama. 100-vis, eller snarere 1000-vis af kritikere er i årtiernes løb blev karaktermyrdet og straffet for i tidligere faser af dannelsen af det amerikanske totalitære samfund at åbne munden og tale kejseren imod. Ligesom i Romerriget er politiske mord - karaktermord eller fysiske mord - igen blevet standarden for at lamme kritik og folkelig oplysning, fra højeste niveau til laveste. I statens barndom var der flere eksempler: Abraham Lincoln, James Garfield, William McKinley. I forrige århundrede var der John F. Kennedy. Roosevelt og Reagan blev udsat for mordforsøg. Det siges, at også følgende blev udsat for mordforsøg:
Andrew Jackson, Herbert Hoover, Harry S. Truman, Richard Nixon, Gerald Ford, Jimmy Carter, George H. W. Bush, Bill Clinton, George W. Bush, Barack Obama. 

Det viser flere ting. Det viser, hvor korrupt dette samfund er. Det viser, hvor forhadt denne stats statsledere som symboler og repræsentanter for staten er. Personlig havde jeg i et svagt øjeblik gerne set både Roosevelt den yngre, Reagan, far-Bush og baby-Bush, Clinton og Obama dinglende fra en galge eller med en kugle i panden. Jeg kunne godt betalt fremtvinge en enkelt krokodilletåre på deres vegne. Jeg gentager i et svagt øjeblik! For hvert politisk mord forøger graden af korruption i et land. Ægte modstand mod korruption kan ALDRIG foregå ved at kopiere denne korruption. Alle disse mænd burde derimod slæbes for en domstol i stil med den, som amerikanerne selv udsatte tyskerne for i Nürmberg og idømmes livslange straffe for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Tag gerne deres koner med, Clinton især! Og mens I er i gang: tag nuværende generalsekretær for NATO, tidligere statsminister i Danmark med også. 

Det er her, den amerikanske tragedie og nationale vanære står og blafrer i vinden lige nu. Staten idømmer nu sine klogeste og modigste borgere alle har høj etisk standard lovens strengeste straffe, mens statens ledere, mænd og kvinder med den usselt tænkelige moral, går fri på stribe. 
Hvor er det sørgeligt!
Martin Luther King sagde: I have a dream.
Barack Obama siger: I have a drone.