Løgnens psykologi

af morton_h, the blogger

En ansat i det amerikanske militær har lækket dokumenter, som militæret og regeringen ikke ønskede skulle blive kendt. Vi kender sagen om Bradley Manning og WikiLeaks. Men vi kender egentlig sagen under mange navne, for der er mange, der for tiden blæser i fløjten, simpelthen fordi de ikke kan leve med mere løgn. I Danmark kører der for tiden sager om folk, der har røbet beskidte tricks sat i værk af politikere og deres spinndoktorer. Jeg har en personlig bekendt, der blev fyret fra sit job, hvor han havde produceret et film, der ikke behagede den tidligere statsminister. Et stykke professionel courage. Bradley Manning står nu til livstidsstraf for sin civil-courage.

Verden har brug for Bradley Manning.
Verden har brug for 1000-vis af Bradley Mannings.
Verden er fyldt til randen af løgne, fortielser, hemmeligholdelser, bagkontors-manipulationer, spinn, lumre dagsordener og korruption.
Verden har brug for en Bradley Manning på hvert eneste niveau af samfundet, simpelthen fordi løgn er blevet standard på alle niveauer - og er forskellig på alle niveauer.

Vi lever i tider, hvor civil-courage burde stå højest på ønskelisten men desværre står højest på straffelisten. Manning-sagen er som mange lignende sager en rituel menneskeofring beregnet på frygtindgydelse: 'Hvis du laver en bradley-manning, er dit liv ødelagt!' Enhver mafiaboss, der kan sit 'håndværk' ved, at han ikke kan henrette alle sine fjender. Men en nøje planlagt henrettelse, præcist iscenesat og udført i fuld offentlighed har en ligeså præcis skræmmende effekt. På samme måde virker fængsling af dissidenter. Dissidenter bliver ikke 'omskolet' og non-dissidente, nærmest tværtimod, de laver en Madela. Men alle andre bliver ramt af frygt for selv at blive berøvet deres frihed.

Løgn og frygt er intimt forbundne. De trives begge i det samme betændte miljø. Vi lever i tider, hvor løgn desværre står i høj kurs hos den globale magtelite. Det viser, hvor ynkelig deres habitus er blevet. Det viser også, hvor usikre, de efterhånden er blevet på, at deres årtusindgamle selvbestaltede privilegier kan opretholdes. Magt korrumperer, absolut magt korrumperer absolut. Løgn er blevet en acceptabel norm.

Men hvad sker der med den mentale organisme, når niveauet af løgn bliver for højt i både den kollektive og individuelle bevidsthed?

Skyggeverdenen
Der sker afsondring af bevidstheden i belyst og mørkelagt område. I dybdepsykologien  (i Jungsk forstand) består den menneskelige bevidsthed af 5% dagsbevidsthed og 95% nattebevidsthed. De 5% har du indflydelse på, her har du lov til at træffe beslutninger, der kan udføres. De 95% er et område, hvor de fleste mennesker er 'in charge of shit'. Her opererer alle de mentale computerprogrammer, der har at gøre med overlevelse, reflekser/reaktioner. Her er det autonome bevidsthedsfelt, hvor alle de vigtige beslutninger træffes. Ofte lynhurtigt. Og beslutningerne står ikke til diskussion. 5%-bevidstheden beslutter nytårsaften i en brandert, at nu vil den holde op med at ryge, men 95%-bevidstheden siger 'Det bestemmer jeg i sidste ende. Du kan hygge dig med dit umulige forsæt i 3 uger, og så er det slut, for jeg har lavet et program, hvor kroppen er gearet til at leve med giften'.

Dette er et billede af mennesket, som vi kender det. Verden, den kollektive bevidsthed, er et spejl eller en opskalering af individet, din og min bevidsthed, som vi kender den. Eller ikke kender den. Du og jeg har en individuel bevidsthed, der er placeret i forhold til vandoverfladen / det synlige felt ligesom et isbjerg. Der stikker en lille top op, men resten er usynlig. Medmindre, selvfølgelig, man har anskaffet sig en ubåd ;-)

Når vi træffer beslutninger, eller bliver udsat for beslutninger, der træffes på baggrund af bevidst misinformation med det formål at skaffe fordele for nogle på bekostning af andre - det kaldtes af de gamle for en løgn - så skaber det en forstyrrelse af bevidsthedsfeltet. Det er oftest de fås beslutning på bekostning af de mange. En del af os ved det hele. Spirituelle lærere siger ofte: du er allerede oplyst. Dvs. en del af dig ved allerede, hvad der foregår, men denne del har en diskret stemme, for der er så meget verdens-støj på bevidsthedskanalen, at stemmen drukner. Den fornemmes, men den fornemmes blot som en uro, en understrøm. Psykologer har kaldt det for 'angst'. Frygt kan have en ydre årsag, angst har en indre, udefinerbar, ikke umiddelbart identificerbar 'ikke-årsag'.

Selvfølgelig har angst en årsag, men den er blot uigennemskuelig for dagsbevidsheden. Her er vi tæt på en definition af løgn: manglende kontakt til og forbindelse med 95%-dels-feltet, af psykologer kaldet 'det ubevidste' eller 'det underbevidste'. Visse spirituelle skoler vil sige 'det højere selv'. Man kunne muligvis også sige 'den ikke-dominante hjernehalvdel'. De gamle grækere talte om menneskets 'daemon' i forhold til det 'aidalon'. De romerske kristne definerede det højere Selv som dæmonen, djævelen - de dæmoniserede det alvidende Selv. De tog patent på alvidenheden og hævdede at en Gud repræsenteret ved en stedfortræder udtalte det højere Selvs viden, og at individet ikke længere havde direkte adgang til denne viden. Viden erstattedes af blind tro.

Traumet
Mennesket som artsvæsen er traumatiseret. Alle med øjne og ører kan se og høre det. Det kan ikke diskutteres, det kan blot konstateres. Det kan selvfølgelig benægtes og forties, men det er ikke det samme. Det kan derimod diskuteres, hvori traumet består, og hvordan menneskeheden er blevet traumatiseret.

Vi opfører os kollektivt som psykopater, sociopater og neurotikere. Den findes ingen anden art eller organisme på Jorden, der ødelægger og misbruger med så stor fryd og dedikation som mennesket. Intet dyr på planeten dræber og udpiner med så stor overbevisning som mennesket.

I Bibelen - i de gamles sprog - beskrives det som et 'syndefald'. Vi falder fra en kontakt med vort højere Selv til en uvidenhed og ikke-kontakt med dette højere Selv.
Viden (gnosis) bliver erstattet af blind tro (religion).
Helhed erstattes af fragmentering - det fælles sprog erstattes af de mange uforståelige sprog (myten om Babel).
Vi er ikke længere selvforsynende og autonome, vi er afhængige og underlagte.
De fries samfund erstattes af herskernes og slavernes samfund.

I det Gamle Testamente, der er en afskrift af de sumeriske tavler - de 40.000 bevarede sumeriske lertavler er nu oversat, og kernehistorierne i de ældste bibelske skrifter er blot afskrifter, vandrehistorier - fortæller om en event, der går igen i ALLE verdens kulturer og deres beretninger: historien om Syndfloden, den store katastrofe, kataklysmen, det store traume. Det er ikke blot vand, det er også ild, røg, gift, mørke, krig, lynnedslag/tordenkiler.

Hvordan reagerer mennesket på traumatiserende events? Det splitter sig selv op i områder af følelse og ikke-følelse, det indkapsler smerten og rædslen, det danner felter af lys og mørke, bevidshed og ubevidshed. Og hvis der er tale om ekstremt traumatiserende events, som de gamles fortællinger siger, har fundet sted, vil der også være tale om en ekstrem opsplitning og indkapsling af den menneskelige bevidsthed med en langtidsvirkende effekt. Langtidsvirkningen er både social og genetisk.

Det menneskelige ego er en historisk event, der har bidt sig fast. Det har lagret sig i vores dna. Det var noget, der fandt sted, som bevirkede en tilstand, der satte ind. Egoet er af natur defensivt og ekskluderende. Det er uvidende om andet end sig selv. Det repræsenterer en synsvinkel, der ser alt omkring sig som fjendtligt. Egoet er en intensivering af Aidalon i forhold til Daemon. Der forsvinder store dele af bevidsheden ned i underbevidstheden og låget, kloakdækslet støbes i jern. Det store smertefulde område mørkelægges og forsegles.

Skriget
Jeg ser for mig Edward Munchs 'Skriget'. Det er i virkeligheden et primitivt billede, det er ikke særligt godt malet. Men det er i enestående grad præcist som billede på skriget mod løgnen, mennesket, der føler den eksistentielle angst og uballance og ikke socialt har lov til at fremsige sit ubehag. I al sin ekspressive, barnlige primitivisme rammer billedet lige i tyrens øje. Munch tunede præcist ind på den intensivering af verdensløgnen, der fandt sted fra midten af 1800-tallet og ind i de første årtier af 1900-tallet. Verdensløgnen udløste 1. Verdenskrig, den første af de 3 store krige i de sidste dage af den mytiske tid, fiskens tidsalder.

Alle krige i det 20 århundrede er arrangerede krige. De er alle opbyggede af et kompleks af løgne. Den næste krig er bygget på de rygende rester af den foregående. Den næste løgn har hobet sig ovenpå den foregående. Den næste historiebog er skrevet på de dokumentforfalskede skrotdynger fra den foregående. Bankmændene, fyrsterne, politikerne og deres skriverkarle: historikerne har brygget på det store medie-spinn om det 20. århundrede. Forfatteren Orwell sagde: 'Den der kontrollerer historien, kontrollerer nutiden. Den, der behersker nutiden styrer fremtiden.'

Mennesket i 'Edens Have' er en beskrivelse af tilstanden før det afgørende skisma i bevidstheden, før traumet, før Syndfloden. Det beskriver manden og kvinden, der taler direkte med Gud, deres højeste Selv. Og med hinanden. De har ikke brug for mellemhandlere - pushere, paver, præster og politikere.

Geografen James deMeo har sammenkørt alle de store databaser om livsforhold fra de ældste registrerede tider til i dag og kan berette om 'ørkengørelsen' i sin bog Saharasia. Der var et frodigt bælte fra Vestsahara til Kina engang. Så forandrede klimaet sig og ørkenen ankom for ca. 5.000 år siden. De matriarkalske kulturer med værdier forankret i omsorg forandrede sig til patriarkalske kulturer forankret i krig og forsvar. De udtørrede kulturer emigrerer og angriber, de angrebne kulturer forhærder og forsvarer sig. Den kinesiske kultur - for eksempel - forandrer sig fra at være en have-landsby-kultur til en krigs-imperie-kultur. Når krybben er tom, bides hestene. Selv fredelige og harmoniske kulturer kommer ud af balance, fordi de bliver tvunget til at sikre deres overlevelse.

Kultur ER havebrug. Ordet siger det. Og hukommelsen om 'haven' er en reel hukommelse om noget, der fandtes i virkeligheden. Men ligesom tyven, der tror at hvermand stjæler, så tror løgneren også, at alle lyver og at mennesker altid har løjet. For sammen med 'faldet' og udsmidningen af 'haven', der skete da ørkentilstanden satte ind - både den geofysisk-klimatiske og den mentalt-kulturelle - skete der også et tab af de evner, mennesket har i sin naturlige tilstand som ikke-traumatiseret individ: evnen til direkte at skelne sandhed fra løgn. Det er ganske simpelthen umuligt at lyve i en utraumatiseret tilstand. Og der er heller ikke brug for det.

Der var heller ikke brug for at føre konstant krig, som vi har vænnet os til gennem årtusinderne. I det store 'havebælte' var der rigeligt til alle. I de før-romerske kulturer fandtes der ikke ejendomsret, for det var romerne, der indførte den slags. Mennesker havde landet til låns, og de havde ansvar for at passe haven. Man ved fx. fra studier af kelternes lovgivning, at det var sådan, man levede og tænkte. Men med romerriget sætter den systematiske løgn sig igennem.

Det romerske rige var en plyndrings-, krigs- og beskatnings-kultur. Det var et samfund bygget på slaveri og konstant ekspansion. For at opretholde slaveriet med så lidt oprørstrang som muligt hyrede de ideologiske eksperter, der kunne omskrive historien for slaverne (alle beboere i romerrigets provinser var slaver på et eller andet niveau, selvom de ikke var direkte defineret som en slave, en ikke-fri mand), så slaverne glemte, hvem de var og hvor de kom fra. Man stjal først alt værdifuldt, som provinsboerne havde udviklet og medbragt fra deres forfædre, og dernæst enten udslettede man dem eller indhegnede dem. Fysisk set besatte man deres land og hævdede, at det herefter tilhørte Imperiet. Mentalt set besatte man deres selvopfattelse ved at omskole dem fra hedninge (på engelsk: pagans, landboere) til kristne - den nye romerske statsreligion. Vandets lov overtager landets lov. Det talte ord, som alle kan beherske, erstattes af det skrevne ord, som kun de få behersker. Da romerriget forsvandt var dets fantomsmerte, kristendommen, intakt, og den romersk-katolske kirke var en morf af det romerske imperium.

At vi i dag har løgn sat i system, skyldes det romerske rige og dets morf, kristendommen. Ikke at der ikke findes ægte værdier og sandhed i kristendommen, men vi har glemt, hvori den består, og vi er ikke længere i stand til at læse teksten. Ikke at der ikke fandtes kristne, men statsautoriseret kristendom efter år 325 (spinndoktor-kongressen i Nicæa) har intet at gøre med kristendom, som den fandtes. De romerske spinndoktorer var smarte. De kendte til kryptisering af det skrevne sprog. De gav folket en passifistisk, fordummende slave-filosofi, mens de beholdt nøglen for sig selv. Sct. Peters kryptiserende USB-nøgle. Og så var kontrollen over det skrevne ord så totalitær i romerriget, at de var i stand til at udslette alt, der modsagde den officielle fortælling om virkeligheden, som de ønskede den. Det var romerne og de kristne, der opfandt biblioteks-afbrændingen, der som et supereffektivt masseødelæggelsesvåben udslettede antik viden med gud-ved-hvor-mange årtusinder på bagen (Serapeon, Alexandria, først år 48 v. Julius Cæsar, dernæst år 392 v. Theophilus af Alexandria og hans kristen-fanatiske horder).

Sidenhen har det været gængs praksis at brænde biblioteker af. Se listen her. Ordet 'library' på engelsk er flertal for det latinske ord 'liber', der betyder to ting. Det ene er bog, det andet er fri. Det fortæller direkte, hvad en biblioteksafbrænding - eller som nazisterne og kommunisterne senere udviklede det: pogromen, bogafbrændingen - er for en størrelse. Det er et angreb på friheden. I romerriget var artes liberales, de frie kunstarter, trivium og quadrivium, kunsten at tænke, lære og vide, forbeholdt frie mænd. De var ikke tilgængelige for slaver. En biblioteksafbrænding er et masseødelæggelsesvåben mod friheden.

Det næste masseanslag mod friheden kommer som et forsøg på at lamme internettet. Det vil blive vor tids biblioteksafbrænding.

Opsummering
Man kan sige, at den store katastrofe og det store traume gjorde mennesket som organisme egnet til bevidst misbrug. En mental organisme og bevidsthed, der består af 5% råderet og 95% mørkelægning er velegnet til mørkets gerninger. Det er på baggrund af dette skæve skisma at ganske få mennesker med selviske og kyniske hensigter - OG viden om, hvordan man opererer i det mørkelagte felt - kan manipulere mange mennesker uden denne viden om symbolernes verden. Adgangen til underbevidstheden foregår teknisk set vha. symboler. Underbevidstheden er kryptiseret og okkultiseret, og kun dem med nøglerne og øjet, der ser ser, kan gennemskue og manøvrere i feltet.

Det er ligesom med al viden og med teknologi. Det er ikke i sig selv hverken godt eller ondt. Det kommer ganske an på intentionen hos de mennesker, der skaffer sig viden og råderet over teknologien. For den perverterede, selvoptagede hjerne kan alt våbengøres. Al viden kan bruges til at udnytte andre mod deres vilje. Det gælder også viden om, hvordan man planter en ide, en grundlæggende tanke og får den til at gro hos mange mennesker. Tanker og ideer er i langt højere grad, end mennesker er klar over, implantater og designprodukter.

Problemet med løgn
Der er et stort problem med løgn. Jo større løgn, jo større problem. Løgn er ikke bæredygtig, den holder ikke i længden. Der står indskrevet i stregkoden og med småt, at der er en sidste holdbarhedsdato. Den har sit egen momentum, når den først kører, men på et tidspunkt har den opbrugt sin energi. Løgn skal konstant tilføres energi for at vedligeholdes. Sandhed vedligeholder sig selv, hvis den ikke forstyrres eller forurenes.

Jeg tror, jeg fornemmer, jeg næsten-ved, at mange mennesker i dag er syge og trætte af niveauet af løgn i det offentlige informationsrum. Der er alt for meget, der skurrer. Skrigeren i Edward Munchs billede har fået nok af sit fængsel og den dårlige luft. Måske har skikkelsen fået nok af sig selv, for løgnen er inde i hans/hendes hovede. Vi har indtaget for meget løgn intravenøst. Vi har begloet løgn-på-løgn på en TV-skærm, vi har hældt den ørerne gennem højttalere. Vi har terpet den i klasselokalerne. Vi har nærmest spist os igennem den via vores indtalelse af dårlig mad. Jeg mener, er industriforarbejdet og næringsudpint mad sminket med sukker og kemisk konservering ikke en heftig form for løgn? Vi har afgivet vores stemme og indflydelse til politikere, der bagefter stiller sig op og lyver os ind i ansigtet for åben skærm.

Der er klimaløgn. Der er kollesterol- og fedtforskrækkelses-løgn. Der er medicinal-industriel løgn. Der er løgn-de-luxe til op over begge ører i den globale finansverden. Der er løgn og korruption i EU. Der er historiske løgne om motiverne for de store krige. Paven, Kristus, Guds søns vikar på denne jord lyver sig fra kirkens og hans egen rolle i organiseret massepædofili.

Vi har som nation involveret os i angrebskrige for at hjælpe USA og England med at rage til sig af ressourcer. Alle vidste, at Bush, Blair og Fogh løj så vandet drev af dem. Og deres efterfølgere forsætter, hvor slap. Retorikeren Obama lyver, så det driver. Netanyahu er den inkarnerede løgn fra ende til anden og er stolt af det. Sarkozy og Cameron er fulde af det (blot fx. Libyen). Begge europæiske eks-imperier og wannabe-ledernationer har en lang og hæderskronet tradition for løgn. Berlusconi gider man dårlig nok kommentere. De er dygtige til det, de er professionelle løgnere, ligesom alle psykopater. De fortrækker ikke en mine. Men ved at acceptere deres løgne, også selvom de hele tiden bliver udstillet og afsløret i medierne, så lader vi os konstant kompromittere ved at tro på deres udsagn. De mange uvidende og godtroende mennesker er daglig med til at pakke en hård kerne af bevidst løgn ind i et kæmpestort fluffy felt af blød løgn. Acceptens og med-misbrugets løgn.

Men på et tidspunkt bliver det for meget. Vi bliver kvalt i vores eget opkast.

Er det bare mig, der ser syner, eller er trenden ved at vende? Har selv løgnens mestre og håndværkere fået nok af stanken i bageriet?