Krigen, der ikke fandt sted

af morton_h, the blogger

Jonas Thomsen Sekyere er studerende i jura og international politik på Københavns Universitet. Han er derudover skribent på det London-baserede magasin Think Africa Press.

I en artikel i Information bringes en bearbejdet udgave af en artikel fra netop Think Africa Press.

Hvor er det befriende for en stund at læse en velinformeret skribent, der ikke blot copy-paster det shit, der i forvejen flyder rundt i æteren.

Hvor er det godt, at der endelig er nået en stump af virkeligheden ind i de medier, hvis vanlige skribenter, og - må man desværre også konstatere - hvis læsere ofte er ligeså hurtige som BT's læserbrevsskribenter, når de er allermest butt-nakkede, til at hoppe på selv den værste gang informationskrigs-propaganda. Venstrefløjen er blevet uhyggelig nem at narre. Har de ikke altid været det? Jo og nej og ikke altid. Men på det seneste helt klart: JO!

Hverken det læsende eller skrivende publikum - og det gælder både til højre og venstre -  har fattet ret meget af det geniale medietrick, det info-krigs-mesterværk, der er udført i forbindelse med Libyen-krigen, og endnu mindre OMFANGET af det. INTET er som vi har fået at vide, fået at vide, fået at vide, gentaget-gentaget-gentaget, copy-paste-paste-paste... Info-krigen er ligeså totalitær som den krig, den baner vejen for.

Hvor kunne det være endnu mere befriende, hvis blot ét af de større danske medier ville tage hul på den hårdt tiltrængte historie om, hvordan de SELV - medierne - bliver forført og bedraget, gang på gang. 

The Grand Old Man in the Philosophers chair

Og tak til Jonas Sekyere for at minde om, hvor suverænt et blik Baudrillard har for det 20 århundredes store illusionsnummer: simulakret, den simulerede virkelighed, der er overalt omkring os:

Under de historiske begivenheder, vi i daglig tale benævner Golfkrigen, skrev den franske filosof Jean Baudrillard et essay med titlen Golfkrigen fandt ikke sted. Baudrillards pointe var, at den FN-autoriserede mission i Den Persiske Golf ikke var en rigtig krig, selv om den blev portrætteret som en. De handlinger, man normalt forbinder med en krig, fandt aldrig sted. Konflikten blev i stedet overvåget på kort og radar, den amerikansk ledede koalition var aldrig udsat for reel fare, ligesom der ikke på noget tidspunkt var tvivl om dens endelige sejr.

Baudrillard kaldte det en »aseksuel kirurgisk krig, et spørgsmål om krigsmageri hvori fjenden kun fremtræder som et computeriseret mål.« Som han provokerende bemærkede, var det mere sikkert for amerikanske soldater at gå i krig end at blive hjemme i USA, for ifølge statistikken ville flere dø i den amerikanske trafik end i Operation Desert Storm.

Alt er blevet forlorent plastik og spejlinger i en poleret glasrude. Vesterlandet har mistet grebet om virkeligheden, og vi hengiver os nu liderligt stønnende til pirrende medieskabte fatamorgasmer.

Karaktermordet på Gadaffi (fandt det virkelige mord nogensinde sted, eller var det også simuleret?) var forberedt i næsten 40 år. Jeg sad forleden og lyttede til en BBC-udsendelse fra 1972 på det nye, fuldstændig fremragende website http://thefilmarchived.blogspot.com/ med 1000-vis af uvurderlige og førhen utilgængelige film- og TV-klip - nogle er endda vha. loven om aktindsigt blevet fravristet deres status som 'klassificerede'.

Allerede dengang kørte man i England propaganda mod Gadaffi, og minsandten om man ikke dengang beskyldte ham for at finansiere IRA! Yea, right! Siden har man beskyldt ham for alt ondt i verden. 40 års konstant-konstant-konstant imperial propaganda sætter sig sine spor. Vi hører det og hører det igen og hører det igen. Til sidst tror vi på det.

Gadaffi var en hård mand og en diktator i 'folkets republik' Libyen. Han var, hvad han var, og han havde indædte fjender i og udenfor sit land. Men han var samtidig en særdeles visionær, modig og godgørende diktator. En yderst sjælden type. Hans skarpe profil i både Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga var en konstant torn i øjet på det 20. og 21. århundredes anglo-amerikanske imperialister. De regnede ham med rette for upålidelig - læs: ikke en af deres røvslikkende undersåtter.

Det har så betydet, at vi i 40 år er blevet fodret med én lang optakt til et karaktermord, nu efterfulgt af et folkemord i Libyen.

Hvordan var en 'ond-ond' diktator godgørende, visionær og modig?
Hvis du vil vide mere om, hvad der EGENTLIG skete bag gardinerne i Libyen, og i hvilken verdenspolitisk sammenhæng dette underlige scenarie skal ses, så læs her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
og her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html

Du kan selvfølgelig også vælge at gå rundt i fortsat uvidenhed om, hvad der sker i verden for tiden, og i så fald IKKE læse her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
eller her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html

Men siden, du er havnet på dette website, og allerede har læst dette blog-indlæg, så er du nok alligevel ikke så nem at narre.
Uanset hvad du vælger, så lad det være, som den whiskydrikkende irlænder Dave Allen sagde i sine sit-down-comedies (man kan vel ikke kalde en komiker, der fyrede vittigheder af fra en barstol for stand-up'er):
May your God go with you!