onsdag den 28. september 2011

Det preussiske skolesystem

af morton_h, the blogger

Den vestlige - og til dels østlige - verdens skolesystemer er en del af det paradigme, der falder sammen for tiden.

Lad os gå baglæns i tid. Lad os springe tilbage til det preusiske rige, da Preussen tabte en krig til Polen. Årsagen til dette nederlag - mente man fra højere sted i riget - skyldtes, at officiererne var for godt uddannede. Det betød bla., at de stillede for mange kritiske spørgsmål som fx. ‘hvorfor skal vi gå i krig’. Modtrækket var, at man reorganiserede skolesystemet, hvor man blev opdraget til ikke at stille spørgsmål, men blot at repetere, kopiere og imitere. Der findes en hel teori bag dette system, der viste sig succesfuldt udfra sin præmis: at skabe undersåtter, der altid adlød.

Dette på én gang afstumpede og snedige skolesystem var så succesfuldt, at det blev eksporteret til hele den vestlige verden. Ja helt ude i Østen, i Japan, blev store dele af den preusiske forfatning kopieret i 1800-tallet. Japan var et af ofrene (villigt eller voldtaget?) for vestlig imperialisme i opiumskrigens og slavehandlens tid. Deres kejser blev udskiftet med en nikkedukke og landet lå åbent for udplyndring af Det Brittiske Østasiatiske Kompagni. Den engelske krone har sine umådelige rigdomme fra disse brutale overgreb.

Ingen har vel som japanerne implementeret det ensrettende og fordummende skolesystem, som preuserne udviklede. Hvis nogen har undret sig over den underlige forbindelse mellem nazityskland og Japan under 2 verdenskrig, skal man tilbage i tiden for at gennemskue dette herre-slave-copy-paste-forhold. Hvem var det i øvrigt, der senere financierede nazisterne: ingen andre end aktørerne, bankfolkene fra opiumskrigene og slavehandlens tid.

Senere indførtes i USA det preusiske skolesystem. Rockefeller’ne havde problemer med Standard Oil. Sammen med Vanderbild’erne og Garnegie’rne slog de sig på filantropi - for at tage sig godt ud hos folket. De gav med den ene hånd og tog med den anden. Deres mål var et ganske andet end godgørenhed: det var villige duknakkede slaver i industrisamfundet. En anden af deres opfindelser var medicinalindustrien, der indtil i dag har skabt livslange afhængighedsslaver. Det er i virkeligheden opiumskrigen version 2.0: forgiftning og fordummelsen af hele befolkninger.

Det var også dem, der skabte det amerikanske skolesystem baseret på det preusiske. Samme mål: fordummelse.

Endnu to step baglæns i historien. Calvinismen er den hardcore protestantiske ideologi, der er forløberen for det preusiske system. Jesuitten Calvin og hans mørkemænd havde en enorm indflydelse på både det tyske og senere det engelske skolesystem og i øvrigt tidens og eftertidens syn på mennesket. Vi regnes af dem for ubegavede kræ uden en sjæl og uden en vilje. Vi er en slags umælende kreaturer, der skal gennes rundt i folden af deres hyrder.

Det handler om sindelagskontrol - total kontrol. En ligeså indflydelsesrig gruppe, der trækker sit sorte spor ubrudt gennem historien er jesuitterne, Calvins bagland. Som den katolske kirkes CIA og infiltratorer og hjernevaskere har de opdraget generationer af børn. Et dogme har været: giv mig det 5-års barn, og jeg skal give dig den voksne. Dette hjernevasker-dogme er nærsmest en opdragelses- og uddannelsesmæssig form for pædofili.

Viden er magt, sagde de. Det stod på portene til klosterskolerne. Javist var der lærdom, masser af lærdom, men den var for eliten. Masserne skulle holdes væk fra egentlig viden. Viden er magt, hvis den falder i hænderne på de mange. Den er også magt, hvis den bliver i hænderne på eliten.

Sidste trin baglæns i elevatorversionen af det historiske vue er romerstaten. Den form for dumme-skole, der er beskrevet ovenfor, fandtes allerede i romerrigets læringssystem. Den rigtige skole, hvor man lærte at tænke var forbeholdt frie mænd. Slaverne havde ikke ret til bøger og uddannelse. Ordet ‘liber’ betyder både ‘bog’ og ‘fri’. Biblioteker er for frie mænd, ikke for slaver.

Træningen i at tænke hed Trivium og Quadrivium. Trivium var grammatik, logik og retorik. I nævnte rækkefølge - en ombytning ødelægger resultatet.

Først lærer man at stille spørgsmålene: hvem, hvad, hvor og hvornår. Det er den grundlæggende metodik i den generelle grammatik (den specielle grammatik handler som bekendt om sætningsdannelser i sprog).

Dernæst går man over til logikken, der handler om spørgsmålet: hvorfor. I logikken søger man sammenhænge og årsager, man søger at eliminere selvmodsigelser. Sund retspraksis baserer sig på logik og evnen til at gennemskue usunde logiske fejlslutninger - dem, man hele tiden hører i medierne, i debatter og ud af munden på politikere.

Retorikken er 3. led i Trivium, der handler om spørgsmålet: hvordan. Altså hvordan formidler man det foregående og hvordan anvender man sit materiale, når det via logikken er ordnet på den rigtige måde?

Quadrivium er det, vi i dag kender som naturvidenskaberne. Det handler om tal, rum og tid. Rækkefølgen her er også vigtig. Matematikken var læren om tallene. Geometrien var læren om tallene i rummet. Musikken var læren om tallene i tiden. Astronomien var læren om tallene i rummet og tiden. Altså fra det enkle til det sammensatte.

Sammensat og andvendt er Trivium og Quadrivium det perfekte redskab til at tænke.

De preussiske officierer, der stillede spørgsmål om, hvorfor de skulle slå andre mennesker ihjel, var alle trænede i de klassiske ‘frie kunster’, altså Artes Liberales, Trivium og Quadrivium, det frie menneskes, ikke-slavens ret til uddannelse og selvstændig tænkning. Da de i deres fulde ret valgte at anvende deres lærdom, skabte de hermed - utilsigtet - grobund for et skolesystem, der har taget kvælertag på verden lige siden.

Dette system har aldrig lært folk AT tænke. Det har lært dem HVAD, de skulle tænke.

Taylor-Gatto, the Giant of pedagogical history

Hør den klogeste og mest vidende pædagog/historiker/filosof
- John Taylor Gatto, gøre rede for hele historikken og misèren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar