Mordet på en prinsesse

af morton_h, the blogger

Husker du noget om, hvad der skete søndag 1. sept 1997 ?

Sikkert ikke. Men jeg, ligesom måske du, husker alt det ståhej og medielir, der opstod i kølvandet på Lady Diana og hendes - om man så må sige - pludselige død. Jeg ved i hvert fald, at jeg stod fuldstændig af, for sladderpressen kørte den samme stil efter hendes død, som de havde kørt, mens hun var i live. Jeg snakker om hele kulten omkrig det engelske kongehus, inklusive alle de skandaler, som folk elsker at sovse rundt i. Vi kender den fra det danske ditto om prins Joachim og prinsesse Alexandra, men i England antager det anderledes groteske dimensioner.

Altså: jeg tænder som regel af, når medier skaber gudinder. Det er ulækkert, det er latterligt, det er barnagtigt og det er dybt skadeligt i bund og grund for vores mentale sundhed. For mens vi labber glamourskandaler, glamourbryllupper og glamourbegravelser i os, opdager vi ikke, at alt denne glamour er iscenesat og forløjet OG ikke mindst: hvad der foregår af ting og sager i den politiske, sociale, økonomiske verden, vi burde være særdeles bevidste om.

På samme måde er det med sport. Sportsbegivenheder har samme sendetid eller spalteplads og stort set samme vægtning som uden- og indenrigspolitik i medierne. Det overhaler kulturpolitik. Det er er hestehoveder foran sundhedsstof. Altsammen ting, vi burde vide meget mere om. Men det siger måske lige så meget om kvaliteten af alt det vigtige stof i medierne. Vi får kun overskrifterne, næsten aldrig den fulde historie. Alt er overflade og facade, ingen dyberegående analyser, intet der støder etablissementet. Hurtigt videre til reality-TV, Big-Brother, X-Faktor, dårlige TV-serier fra USA. Eller som mange af de unge: fuck det hele og spild tiden med latterlige intetheder på smartphone'n og Facebook.

Og sådan var det også med historien om den engelske prinsesse, der var højt elsket og forgudet af englænderne og andre i hele verden. Min oprindelige fornemmelse var - udover at hun var bedårende efter manges mening (ikke lige min type, men ...) - at det skyldtes, at prins Charles var så upopulær. Udover at han ligner Fedtmule og fuldstændig mangler charme, så er der noget ved hans fremtræden, der får en til at tænke: han er ikke den, han giver sig ud for at være, eller: hans hjerne kører på overdrev med at finde på, hvordan han skal gebærde sig lige nu. Der er noget forceret og uautentisk over ham, og guderne må vide, hvad der fik en ung blondine til at gifte sig med ham. Men måske vi ikke kender nok til tvangs- eller bekvemmelighedsægteskaber hos den engelske adel. Sagt helt enkelt: Prins Charles virker lige så forloren som resten af det engelske kongehus, der ikke engang tør kalde deres slægt ved det rette navn, fordi de er tyskere. De er uautentiske. Se bare på det monster af en stonefjæs-dronning de har. Jeg ville nødig møde hende på en mørk korridor i Buckingham Palace - hvilket jeg nok heller ikke kommer til ...

Et videoklip, man kan finde på nettet fortæller næsten historien. En journalist spørger Diana og Charles, da de annoncerer deres bryllup: 'Are you in love!'. Diana svarer rødmende og genert: 'Yes!'. Charles ser først ned i jorden, hvorefter han siger: 'Of course ... whatever being in love means'. Herefter holder Diana op med at smile og hendes øjne drejer sig lidt bort fra Charles. Der er noget galt her fra starten.

Men lad os lægge hele royalist-kulten til side og gå til sagen. For historien om Lady Di har langt større seriøsitet, end formiddagspressen lod os fatte. Og man skal ikke altid underkende folks intuition om, at der var noget råddent på færde. En engelsk avis lavede en undersøgelse hos sine læsere, og hele 95% af dem mente, at Diana var blevet myrdet. Jeg hører ikke til dem, der fulgte med i sladderen op til hendes død, men øjensynlig gav hun selv en del hints om, at hun ville komme af dage. Hun udtalte endog, at det ville blive i en bil, og ikke mindst antydede hun, at hendes mand - for hun var jo stadig gift med Charles, da hun døde - forsøgte at myrde hende.

1. testspørgsmål:
Vidste du fx. at Diana Spencer førte en intens kampagne mod landminer, og at hun gik lige i kødet på Bill Clinton, så han blev presset til at foreslå et totalforbud mod landminer i verden? Hvis du ikke helt er klar over, hvor omfattende og grusomt et problem, landminer udgør, så tjek det ud. Emnet er så ucharmerende, at næsten alle, der bliver præsenteret direkte for fænomenet, vender sig i afsky mod det. Og det bliver vi så aldrig i lande, der som Danmark er deltagende i angrebskrige sammen med USA og England derude. Vi er medlem af NATO, der bruger den slags - sammen med kemiske, bakteriologiske, nukleare våben af samme kaliber: Totalt invaliderende for mænd, kvinder og børn, unge og gamle - i generationer. Og medierne er tavse om det.

2. testspørgsmål:
Vidste du, at prins Charles elskerinde, Camilla Parker Bowles seks uger forinden Dianas død var udsat for et 'biluheld', fuldstændig identisk med det, der dræbte Diana Spencer? Altså en bil, hvor føreren mister kontrollen over styring, speeder og bremser. I sammenligning med den kampagne, som Diana førte og det emne, den omhandlede, kan det synes som et mere ubetydeligt emne. Men når man tænker over det, er det højst besynderligt.

Jeg kunne have stillet mig selv disse spørgsmål for et stykke tid siden, og jeg ville have anet, hvad jeg skulle sige andet end: ingen anelse. Og hvis du havde spurgt mig, hvad The Boston Brakes er for noget, ville svaret være det samme. Teknikken bag det er tilsyneladende velkendt i de engelske efterretnigsvæsener. Det består i at plante en chip i en bil, der ved fjernstyring overtager elektronikken, som i moderne biler styrer disse aggregater. Det duer selvsagt ikke i en folkevogn, årgang 1956, men var absolut muligt i den Mercedes, der kørte galt i en tunnel under Seinen i Paris d. 1. sept. 1997.

England har to større efterretningsvæsener: MI5, der er det 'normale' efterretningsvæsen, og MI6, der er agent for adelen, storfinansen, kongehuset og i det hele taget 'The Establishment'. De kan sammenlignes lidt med politiets og militærets efterretningsvæsen i DK. Og alligevel ikke, for England er enormt klasseopdelt. Et helt efterretningsvæsen til at lave numre for kongehuset og the stinking rich ville være utænkeligt i Danmark. Dernæst må man vide, at et efterretningsvæsen af den kaliber ikke bare skal levere efterretninger. Det skal også være aktivt, det skal udføre militære operationer og likvidere, når det får besked på det. Eller giver sig selv besked på det. Det er fx. helt officielt, at det sammen med CIA var medvirkende til militærkuppet i 1956, der afdemokratiskerede Iran og bragte en vestlig nikkedukke, Shah'en, til magten. Det samme er tilfældet i stort set alle millitærkup, vi har været vidner til i nyere tid. Engelske Prince Phillip er MI6-agent, Prins Bernhardt af Nederlandene var MI6-agent - udover at være SS-agent og stifter af Bilderberg-gruppen. Men nazi-MI6-forbindelsen er et sidespor her.

Dianas mulige skilsmisse, og især den mulighed, at hun når som helst kunne blive gravid med hendes elsker Dodi al Fayet, var en så seriøs forfatningsmæssig sag for kongehuset og dermed også for den engelske regering, at det blev regnet for dybt problematisk. Læg dertil det dybt foruroligende også set ud fra amerikanernes, altså CIA's, synspunkt, at Dianas kampagne truede det militær-industrielle kompleks på afgørende vis. Landminer er om noget det sande billede af krigens modbydelighed, og dødens købmænd tjener trilliarder på at sælge våben. Der ligger for tiden ca. 200 millioner landminer i verden med over en milliard indbyggede sprængenheder, og de lemlæster og dræber dagligt hundredevis af mennesker. Det er sammen droner et af de mest kujonagtige våben, der findes. Læg dertil luftbårne sidestykker til landminer, fragmentationsbomber, der også raserer jordoverfladen, så afrevne lemmer og kødstykker hænger og slasker overalt. Eller bomber, der bare lægger sig i buskadset og venter på, at nogen skal komme forbi, så de går af. Måske indeholder de hvid fosfor (NATO brugte dem i Libyen), måske indeholder de afberiget uran. Klyngebomber brugtes i Irak og Afghanistan.

Krig er business og derfor sat i system som industri. En trilliard-industri. Jo mere krig, jo flere våben, jo flere penge, jo flere job.  På et tidspunkt - og det skete, som de fleste er bekendt med, allerede efter 2. Verdenskrig - bliver apparatet så stort og selvsvingende, at krig er nødvendig for at holde det monstrøse apperat i gang. Med til historien om Bill Clinton hører i øvrigt, at han lavede en kovending blot tre uger efter Dianas død, og meddelte, at han alligevel syntes, det var en dårlig ide at forbyde landminer. Ganske interessant!

Diana Spencer fremstår derimod, i hvert fald i mine øjne set i bakspejlet mere og mere som en ægte heltinde, en person med stort personligt mod. Hun gik ene blondine i krig med en af verdens mest magtfulde familier, regeringer, millitær, efterretningsvæsener, dødskøbmænd, you-name-them. Det er lige før - men også kun lige før - at jeg er villig til at skrive under på en regulær helgenkårelse.

Den engelske journalist Jon King udgav sammen med John Beverage i 2005 en moppedreng af en bog: Princess Diana Evidence, hvor alle disse forhold opridses. Hans baggrund gav ham mulighed for allerede for mange år siden at have insigter i, hvordan folk fra efterretningsvæsenerne og det britiske militær tænker og agerer. Han voksede op i Sandhurst, der er den lokalitet syd for London, hvor der stort set ikke bor andre end militær- og efterretnngsfolk i en omkreds af 30-40 miles. Militærakademierne ligger her, forskning- og udviklingsfaciliterne befinder sig her, og et særligt sikkerhedsfirma virker her. MI6 hyrede folk fra dette område til fx. at tage til Angola.

3. testspørgsmål:
Hvad er der særligt ved Angola i forhold til englænderne?
Ok, nu skal jeg nok lade være, men husk: jeg stiller mig selv de samme spørgsmål, jeg er ligeså 'dum' som du. Altså selvfølgelig ikke du dér, der allerede har gjort dit hjemmearbejde, og hvis intelligens og viden, jeg sikkert fornærmer hele tiden :-) Men Angola er faktisk et af de mest olierige lande i verden. Og de grådige og ryggesløse engelske og amerikanske imperialister ankom allerede for mange år siden. Måske husker vi de krige og frihedsbevægelser - eller hedder de nu terrorister, det er svært at vide for tiden? - der sloges dernede. 

Kampagne mod landminer, Angola

Dianas landmine-kampagne var særligt fokuseret om dette land, og dermed var hun storirriterende for regeringen, kongehuset og militæret i Storbritanien og USA. Hun brugte helt bevidst sin folkelige appeal og kæledægge-status som middel i en ømtålelig politisk kamp. Og medier i hele verden fulgte hendes besøg der. Måske kan nogen komme i tanker om billeder af Diana med maske og eksplosionssikker kropsvest, og i baggrunden anes Bush-Cheney's oliesyndikat og lejetropperne fra MI6 og CIA, der støttede MPLA, den bestukne befrielsesbevægelse i landet, der bekæmpede dem, der ønskede imperialisterne ud af landet. Countergang-pseudogang. Endnu et eksempel på USA's og Englands del-og-hersk-politik i Verden, her Afrika, hvor man analyserer, hvilke gamle stammemodsætninger, der findes, og så udnytter splittelsen til eget favør. Angola er paradoksalt nok totalt rigt på ressourcer, samtidig med at dets befolkning lever på fattigdomsgrænsen, og børnedødeligheden er en af verdens højeste. Officiel britisk forklaring: afrikanerne er for dumme til at styre sig selv.

Sandhurst, Berkshire, 55 kilometer sydvest for London, er et minisamfund. Jon King voksede op, gik i skole med og tog på pub med de militærfolk, der bla. havde været i Angola og udført ting og sager. Disse ting og sager var i princippet hemmelige, men når man nu sidder på pub'en blandt venner og indforståede og gerne vil prale lidt, og når det nu er det eneste, man kender til, fordi man laver det hele tiden, fortæller Jon King, ja så tales der. Forbløffende åbent endda. Det drejer sig om tidligere SAS-folk (Special Air Service), tidligere specialstyrker, der ikke kunne holde deres kæft efter 3 pints. Det kunne udover praleriet også have karakter af skriftemål. Når man har udført regeringens beskidte arbejde og likvideret et par hundrede mennesker gennem årene, deriblandt civile, har man brug for at tale om det med andre mennesker, og da man ikke kan tale med hvem som helst om det, så er yngre kolleger et godt bud. Og så giver det derudover status i en hierarkisk organisation at have været med til det værste.

I 1997 arbejdede Jon King med undersøgelser og publicering om diverse emner, der var relateret til Diana-sagen, uden at Diana, som han beretter, overhovedet var på hans radarsystem. Og en uge før hendes død, var der i hans netværk af ovennævnte insidere et rygte i gang om, at der var en hi-level-likvidering på trapperne. Navnet blev ikke nævnt, men Jon Kings kilde sagde, at det ville blive større end mordet på Kennedy. Jon King tog formuleringen som pub-pral. En uge senere indså han, at hans kilde havde talt sandt.

Diana udtalte i 1995 i et interview i magasinet Panorama - believe it or not!

'Dette er den vanskeligste periode i mit liv. Min mand planlægger et attentat på mig i min bil, hvor en bremsefejl skal give mig en seriøs hjerneskade med den hensigt at bane vejen for, at han kan gifte sig.'

Hun og Charles var separerede, men kunne ikke blive egentlig skilt pga. af forfatningen.

En lignende udtalelse efterlader hun hos sin advokat. Dette materiale, der kunne have peget på mange spor i sagen og ført til en opklaring, blev deponeret her. Vi har hans mundtlige udsagn for det, men materialet er senere blevet stjålet, for straks efter hendes død starter hele cover-up'et. Dette er et andet af efterretningsvæsenernes specialer: bortkomst af spor. Tilretningsvæsen, afretningsvæsen, henretningsvæsen.

Tony Wright, der på det tidspunkt var assistent for Lord Irvine, daværende Lord Chancelor i det britiske Parlament - svarende i DK til folketingets formand, men med meget større betydning - udtalte offentligt før hendes død, at den forfatningsmæssige betydning af en prinsesse, der fik en mulig tronarving og alle de finurligheder, der ville medføre (som du kan høre, har jeg ikke helt selv forstået de særlige engelske teknikaliter, da jeg er antiroyalist), ville betyde, at kirken ville blive udskilt fra staten, disetableret og miste sin repræsentation i Parlamentets Overhus. Altså set med engelske øjne enorme grundlæggende konsekvenser.

MI5 anså Camilla Parker Bowles for problemet iflg. Jon Kings kilder, og de ønskede at skaffe sig af med hende. Kongehusets efterretningsvæsen, MI6 ønskede at skaffe sig af med Diana, og det havde længe ligget i skuffen som en plan. Man udfører ikke så kompliceret en handling uden meget grundige forberedelser. Og hvorfor en attentat i en bil? Indlysende: fordi det kan benægtes.

Diana udtalte også, at hendes tidligere elsker - de er ikke kede af det i den engelske kongehus! - og bodyguard, sergant Barry Manneke, blev myrdet i 1987 på den måde. Sir Ranulf Fiennes, eventyrer, tidligere SAS-officer, rekordholder, Mount Everest-bestiger, personlig ven af Prince Charles - altså en mand med høj troværdighed og tæthed til førstehåndskilder - har i en bog beskrevet teknikken The Boston Brakes i detaljer. Den første hændelse skete i 1986, et år før Barry Manneke. En anden SAS-officier, Sir Peter Horseley, var selv udsat for et attentat med denne chip, og det foregik på nøjagtig samme måde som i Diana's tilfælde: en bil overhalede og pludselig mistede han styringen over bilen. Camilla Parker Bowles beskrev sit uheld på samme måde. Begge overlevede som bekendt, så de kunne fortælle historien.

I den officielle (bort)forklaring var, at chaufføren i bilen var fuld. Det er den forklaring, der er oplagt, når man bruger denne teknik. Det er muligt at benægte den, ingen kender den, biler kører galt hele tiden, folk bliver slået ihjel hele tiden, det er deres egen skyld eller andres. De er enten berusede eller uopmærksomme eller dårlige bilister. Eller også er det bilens, men i så fald er det også deres egen, da de jo skulle have vedligheholdt den. En elektronisk implanteret chip er det sidste, der kommer op som forklaring.

Dianas chauffør, der heller ikke overlevede, var i øvrigt ikke fuld. Den blodprøve, der skulle bevise det, var ikke hans men havde en label: 'ukendt mandsperson', og den indeholdt i øvrigt tegn på 20% kulilteforgiftning. En video fra Ritz hotel viser Henry Paul kort før turen binde sine snørrebånd stående på et ben. Ingen fuld mand kan gøre det. Han taler helt normalt og afslappet til gæster på hotellet. To tidligere special-bodyguards var sammen med ham i to timer før og kan bekræfte, at han ikke var fuld. Han havde simpelthen ikke fået lov til at køre, hvis han havde været fuld. Men han mister styringen af bilen. Der er ingen bremsespor, så der finder ingen bremsning sted. Han ryger ind i en pille i tunnelen efter at have slingret og crashet frem og tilbage over vejen i fuld fart.

Der var 10 CCTV-kameraer - overvågningskameraer - ved tunnelen, hvor 'uheldet' fandt sted. Alle 10 fjernstyrede kameraer vendte ind mod betonvæggen i stedet for at filme vejen og tunnelen. Det var i øvrigt næsten det samme, der var tilfældet i 7/7-bombningerne i Londons undergrund - du ved, Englands 9/11, som Tony Blair brugte til at trække England ind i Irakkrigen . I London var de blot ud af drift. Også her officielt ved et rent tilfælde.

Der var ingen tvivl om, at der var mindst fire køretøjer involveret i ulykken i tunnelen: Dianas bil, en hvid Fiat Uno (rester af maling på Dianas bil), en anden Mercedes og en motorcykel. Altså, en prinsesse, medlem af den engelske kongefamilie, omkommer i en tunnel i Paris - og alle biler forsvinder! Dianas bil dukker op igen med ny maling og andre reparationer, og de tre andre køretøjer og deres ejere/førere er sporløst forsvundet! Det formodet mest avancerede efterretningsvæsen i Verden kan ikke finde skaldede tre fucking køretøjer !! Hvis dette ene forhold i sig selv ikke er mistænksomt, hvad er så?

Selvom den hvide Fiat Uno ramte Diana's Mercedes, var der ingen bremsespor efter den. Føreren var altså en særdeles professionel person, der ikke behøvede at bremse, inden han styrede bilen op af en frakørsel og forsvandt. Dette forhold er dokumenteret af Englands fremmeste sammenstøds-ekspert ved Birmingham Universitet, Murray MacKay. Fiat'en tilhørte i øvrigt en James Andanson, der både var paparazzo og MI6-agent. Men han kørte ikke bilen. Dette er det, man kalder en 'rød sild'. Logikken er: Andanson var ikke direkte involveret, ergo er MI6 ikke involveret. Til gengæld blev han fundet med en kugle i tindingen tæt ved sit arbejde, hvor han, iflg. den officielle historie, havde begået selvmord. Der var endvidere sat ild til bilen, og nøglerne var der ikke (ret svært at komme ind i en bil uden nøgler). Han havde forinden pralet af at have taget kompromitterende fotos i tunnelen, hvilke han havde tænkt sig at udgive i en bog, for han var der - bare ikke i sin egen bil. Senere var der indbrud i hans kontor, hvor hele hans fotoarkiv blev stjålet. I parantes bemærket, er det kun 0.1% af selvmordere, der sætter ild til sig selv, og da som regel buddhistmunke, tunesiske politiske protestanter el. lign. 

Den læge, der undersøgte chaufføren Henry Paul's lig og taget blodprøver, hvorefter konklusionen var, at han var fuld, var en kvindelig læge, professor LaComte. Undersøgelsen var totalt inkompetent, og der var et syndigt rod i prøverne. Ved afhøringen kunne hun ikke huske noget som helst eller blandede alt sammen. Sjovt nok havde hun forinden undersøgt en af de andre uhyre sjældne og påståede selvmordsbrande, en advokat, der var i gang med at undersøge en korrupt afrikansk leder, der var bestukket af: MI6! Her var hendes konklusion minsandten også: manden har begået selvmord ved at destruere sit legeme som bevis på andet.

Da den officielle undersøgelses-rapport om hændelsen kom frem 3 år senere og 4 millioner engelske skatte-pund fattigere, var det eneste, man havde beskæftiget sig med, Mohammed al Fayed, Dodi al Fayet's far, og hans bitre påstand om, at der var tale om et mord. Hvilket blev afvist, da hans koleriske og ubetænksomme optræden til alt held for hans modstandere og forfatterne til rapporten var med til at spændte ben for hans sag. Han udviste for stor mangel på selvkontrol, men han havde jo rent faktisk mistet en søn. Alle andre forhold - alt det ovenstående - var udeladt i undersøgelsen og rapporten. Tunnelsyn og hvidvask?

Da ulykken var sket, tog det omkring to timer for ambulancen at tilbagelægge 3.2 miles, og det var ikke engang det nærmeste hospital med intensiv-kapacitet. Man skal muligvis tage i betragtnng, at franske ambulancer er rullende hospitaler, men i Dianas tilfælde ville det havde været foreskrevet at bringe hende hurtigst muligt til et hospital. Den læge, der var ansvarlig for hele redningsoperationen gav ambulanceføreren ordre til at køre meget langsomt, hvilket var 8 miles i timen. Hvorfor? Der er dog ingen grund til at tro, at de franske paramedicinere ikke var rigtige folk. Diana var sandsynligvis næsten død, før de ankom.

Diana var meget nervøs over, at hun måske ville blive myrdet i en bil, så hun havde altid sikkerhedssele på. Det var et helt fast ritual for hende. Men den morgen var netop hendes sikkerhedssele i stykker. Tilfældigt? Hendes slægtninge var meget bestyrtede og forundrede over det, da hun normalt aldrig ville have gået på kompromis.

Den Mercedes, som parret kørte i, blev stjålet en måned før ulykken. Den var endvidere ubevogtet 3 timer før, de forlod Ritz, ingen overvågningskameraet i parkeringskælderen. Og det var den eneste tilgængelige bil den nat.

Der var beretninger om en såkaldt 'strobe-gun' i tunnelen. Bilen var jo forfulgt af paparazzier. Mange af dem nægtede i øvrigt at lade sig forhøre af engelsk politi, for det kan man åbenbart tillade sig, når man arbejder i udlandet. En strobe-gun laver et vanvittigt blinkende retningsbestemt lys, så offeret bliver ude af stand til at se i op til 3 minutter. Hvis føreren af bilen er blevet ramt af manden på motorcyklen, samtidig med at han mistede styringen af bilen, ville det blot være en medvirkende faktor til ulykken. Altså en dobbeltsikring af resultatet ihukommende, at Camilla Parker Bowles og Peter Horseley overlevede lignende attentater. En SAS-officier berettede om dette under afhøringen i Paris, men det var som meget andet udeladt i rapporterne. Han blev oven i købet overfaldet bagefter, bestjålet, terroriseret - hvorefter han skiftede forklaring. Et vidne i en bil så manden på motorcyklen lave et halsen-skåret-over-tegn til manden i Fiat Uno'en, inden han forsvandt med høj hastighed.

Herefter er der et helt pinligt kapitel med bilvraget af Mercedes'en. Det franske politi og de relevante engelske fik ikke lov til at undersøge den.Endnu et stykke ødelagt bevismateriale.

Så bliver Princesse Diana balsameret - over hals og hoved. Dette forhindrer som bekendt undersøgelser af et lig, da fjernelsen af alt blod i kroppen under balsameringen + tilsætningen af formaldehyd ødelægger bevismaterialet = kroppen. Man skyller simpelthen kroppen igennem med kemi. Balsamering er ulovligt i Frankrig, og man skal indhente tilladelse fra byens borgmester eller politimesteren. Heller ingen af Diana's familiemedlemmer gav tilladelse. Ordren kom fra en mand ved navn Keith Moss. Han var generalkonsul ved det engelske ambassade i Paris.

Endelig forsvinder alt hendes tøj. Bevismateriale bliver bevidst destrueret, yderst kriminelt! En attachémappe bliver konfiskeret af Prince Charles - som i øvrigt ankom senere end franskmændende med et hold af balsamører! Det hele var åbenbart koordineret og dobbeltchecket, og det bliver svært at bortforklare Prince Charles medviden og dermed medvirken. Mappen bliver taget med til Balmoral, kongefamiliens skotske sommerresidens. Men Jon King kommer ikke med direkte beskyldninger mod Prins Charles i sin bog, han nøjes med at fremlægge evidence, som titlen siger.

Hvis du vil have flere detaljer, men ikke har tid til at læse en bog, er der mulighed for at høre et 1:38 timers interview med Jon King og Theo Chalmers i Edge Media TV
http://www.youtube.com/watch?v=5I5MLFwS6fQ

PS! Her er udeladt en hel sideløbende historie om et dybt ritualiseret mord, et esoterisk stykke menneskeofring udtænkt og udført af håndlangerne for en elite, der er dybt forgabt i okkultisme. Hvis man er til den slags, så er der masser af analyser at finde på nettet. Og de kan på ingen måde afvises blankt, når man ved, hvordan disse typer er skruet sammen. 

NB! Update:
http://vote.us.org/memo/thread/15331/dying-mi5-agent-admits-to-killing-princess-diana-in-deathbed-confession/
Den 80-årige John Hopkins, MI5-agent, indrømmer på sin dødsseng, at han fik ordren til myrde Diana. Det var hans eneste kvindelige offer ud af 23, som han likviderede i sit professionelle liv som agent. Og det var den eneste opgave, hvor ordren kom direkte fra den britiske kongefamilie.

Menneskehedens valg

af morton_h, the blogger

Richard C. Cook:
Menneskehedens valg som forudset af Rudolf Steiner.

Følgende er en oversættelse af en artikel af Richard C. Cook, som er en tidligere amerikansk regereringsanalytiker med politiske emner som hovedområde. Hans seneste bog hedder 'We Hold These Truths: The Hope of Monetary Reform'. Som udgangspunkt i artiklen tager han en af Vestens store, men generelt marginaliserede tænkere, Rudolf Steiner.

Med overset menes ikke blandt dem, der allerede betragter ham som en stor tænker, vejleder og endog åndelig vejleder, men mainstream-wise. Den særlige form for esoterisk kristendom, han var og posthumt er eksponent for, har ikke været anset for stueren hos akademia. Nazisterne anså ham endog for 'entartet' og landsforræderisk. Et underligt sammenfald: mainstream og nazisme har simpelthen ikke anet, hvordan de skulle forholde sig til ham. Af forskellige årsager. Mainstream fordi de ikke fattede en brik. Nazisterne fordi de udmærket vidste, hvad han talte om, og selv ønskede monopol på det esoteriske aka dominans af folket via dets fortrængte underbevidsthed - samtidigt med at både de og eftertiden benægtede denne sammenhæng. Det lærte de af jesuitterne. Derfor har ingen forstået, hvad nazisme egentlig var.

Personligt har jeg undgået Steiner indtil videre, ikke af afstandstagen men af forsigtighed. Jeg har på det seneste måttet erkende, at det har beroet på en fejlvurdering. Hans indsigter og analyser af europæisk politik, samfundsforhold og krigens psykologi er vidtrækkende og hyperaktuelle. Han er vidt forud for sin tid, og mange af hans analytiske forudsigelser har vist sig at holde stik. Der synes mere end nogensinde at være behov for den særlige sammentænkning af verdenshistorie, politik, psykologi, filosofi og esoterisk viden, som man finder i hans output. Man kan sige, at de særlige sider af hans værk, som har virket grænseoverskridende for mainstream og akademia, netop er de dele af den europæiske tænkning og menneskeforståelse, der blev skubbet ned i underbevidsthedens kælder i Oplysningstiden - og derfor netop de dele, der nu bør gives langt større opmærksomhed.

Rudolf Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof og esotericist og stifter af en af de centrale moderne spirituelle bevægelser i Vesten. Han er bedst kendt for sine bøger og forelæsninger før og efter 1. Verdenskrig, da han stiftede det Antroposofiske Selskab med det nuværende hovedkvarter i Dornach, Schweiz. Efter 1. Verdenskrig blev han indædt kritiseret af højreorienterede nationalister i Tyskland, hvilket fik ham til at opgive sin residens i Berlin. Mellem kritikerne var Adolf Hitler, som på tryk beskyldte ham for at være en forrædder mod Tyskland pga af hans anstrengelser for at promovere fred.

Forudsigende tænkeres arbejde som Rudolf Steiners gør det klart, at menneskehedens historie går igennem en bevidsthedsudvikling, hvor alle forandringer finder sted i menneskenes psyke såvel som i de ydre manifestationer. At forstå det, der sker for øjnene af os, er derfor aldrig simpelt, ej heller kan det tages direkte for pålydende. Skelneevne kræver et vidensniveau og kan kun opnås gennem studie og indsigt.

Og kun en tilnærmelse, der trænger dybt ind i den menneskelige natur tillader os at se den egentlige indre årsag til de ydre hændelser. Sådanne årsager kan være positive eller negative, konstruktive eller destruktive. Det er menneskets genius og dilemma, at vi kan vælge, hvilken indflydelse vi tjener. Som Steiner forudsagde næsten et århundrede siden, synes vi i dag at være ved et vendepunkt, hvor måden, vi træffer de nuværende valg på, kan afgøre Verdens skæbne.

Det står fuldstændig klart, at vi lever i en tid med teknologiske frembringelser, der historisk set blot startede for kort tid siden. Steiner sagde før andre, hvilket i dag accepteres som en selvfølgelighed: at vor tid opstod ud fra opdagelser gjort i 15. århundrede ved begyndelsen af rennaissancen, da menneskets intellekt blev i stand til systematisk at bruge den videnskabelige metode til analyser og afdækning af bevægelse og fysisk materie.

Den opfindelse, der gjorde alt andet muligt, var virksom i 1450'erne: trykkepressen som den blev udviklet og taget i anvendelse af Johannes Gutenberg i Tyskland. Over de næste fire og et halvt århundrede indtil starten af det 20 århundrede udviklede teknologien sig på alle områder, men eksploderede især med den næsten simultane befæstning af elektricitet og vidtspredende udnyttelse af fossilt brændstof.

Den seneste fase fandt sted efter Steiners død: brugen af elektriske impulser til højhastigheds-data-bearbejdelse, så computere nu hurtigt overtager menneskelige arbejdsbyrder. Uden at overdrive i væsentlig grad kan det siges, at der er med tiden er mindre brug for mennesker undtagen til at programmere computerne og holde dem kørende eller til at klare det trivielle arbejde, som maskinerne endnu ikke kan udføre.

Et uløst problem ligger i det faktum, at ingen ved, hvordan vi med et faldende behov for at ansætte mennesker kan fortsætte med at levere den købekraft i forhold til de arbejdsløse masser, som virksomhederne har brug for til at afsætte de produkter, som maskinerne efterhånden kan producere selv. Hidtil er en såden købekraft blevet skabt ved et gældsbaseret pengemaskineri, forbrugerlån og gældsrenter overfor faldende huspriser, osv. Kollapset af dette system akkompagnerer den nuværende globale recession, hvilket har lagt grunden til de gennemgribende globale forstyrrelser, der nu er på vej.

Støbningen af den moderne verden
Ikke alle nationer har været lige medvirkende til støbningen af denne moderne verden, som nu har en grundlæggende krise. Hovedaktørerne har været briterne og amerikanerne, hvis overherredømme er etableret gennem flere århundreder via skrupuløs imperiebygning efterfulgt af to verdenskrige, gennem hvilke deres eurasiske rivaler - navnlig Tyskland, Japan og det Ottomanske Rige - blev smadret.

Den angloamerikanske kombination, nu med Amerika som garant for brutal muskelkraft, er sammenfiltret med et kraftigt zionistisk element centreret omkring staten Israel i samspil med særdeles dominerende indenlandske lobbyer. Hvad der ret præcist kan kaldes for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium stræber i dag for intet mindre end total global dominans.

De asiatiske nationer, Japan, Indien og til en vis grad det hvileløse Kina er blevet indkorporeret i den imperiale verdensorden. Latinamerika har længe været indenfor amerikansk indflydelsessfære, og Afrika er kommercielt kolonialiseret. Den islamiske verden har været under imperialt angreb, siden England og Frankrig sønderdelte det Ottomanske Rige i årene efter 1918.

Kun de uudgrundelige russere synes i dag at befinde sig udenfor, og denne nation er på mærkelig vis spil-levende og i stigende grad magtfuld selv efter et rasende finasielt angreb fra Vesten, der førte til Sovjetunionens kollaps i 1990'erne. Det fandt sted, da et fald i verdens oliepriser fandt sted med fuldt overlæg, hvilket førte til, at Sovjetunionen mistede adgang til hård valuta.

Hvordan gik det til?
Hvordan har anglo-amerikano-zionisterne bragt det så vidt i løbet af så kort en periode? To forhold falder i øjnene.

Det første er statslig vold: den absolutte mangel på tilbageholdenhed med brug af våbenmagt mod ikke-engelsktalende folk - det være sig ved hjælp af de skibe, der var naturlige fo søfarernationer og opfindsomhed med kanoner, bomber, fly og missiler. De var også pionerer med atomvåben, hvilket kun de har brugt mod en levende fjende.

Det andet er finasialisering: deres evne til at generere enorme mængder af penge gennem et banksystem, der stort set har været uhæmmet af lovgivning, sædvane og samvittighed, og som har evnet at kapitalisere fænomenal økonomisk vækst. Grundlaget for denne magt er et symbiotisk forhold mellem storbanker og stor-regering, hvor førstnævnte har kunnet skabe penge bogstaveligt talt ud af den blå luft og tage sig betalt for deres brug ved at låne til sidstnævnte, så de kunne føre krige og holde deres befolkning villig og afhængig via sociale velfærdsprogrammer.

Drivkraften for USA's regering til at bruge enorme mængder fiat-penge til at subventionere det finansielle system (bailouts/bankpakker), økonomiske stimuli, etc., skød i vejret med raketfart efter kollapset af boligboblen i 2007-08. Kollapset førte til den fortfarende globale recession, der ikke kan overvindes gennem konventionelle midler som keynesiansk underskudsregulering.

Resten af Verden har ikke kunne hamle op med den anglo-amerikansk-zionistiske snedighed og blev væltet omkuld i de ovennævnte krige. De primære områder, der kunne have udfordret imperiet, var Kontinentaleuropa med dets stærke historiske investeringer i regler, procedurer og regeringsførelse og Asien med dets spirituelle traditioner, der var uegnede til uhæmmet finansiering, handel og krigsførelse. Kineserne fx. er handelsfolk, men de har gamle regler for rimelighed i handel.

Anglo-amerikano-zionisterne har ikke haft sådanne regler og hæmninger siden Henrik d. 8's epokegørende brud med den katolske kirke i første halvdel af det 16. århundrede - hvilket i øvrigt havde at gøre med hans seks successive ægteskaber.

Dette eliminerede den største forhindring - et forenet katolsk Europa - ved at ophøje grådighed til et socialt accepteret imperativ for handling. Titlen på sociologen Max Webers berømte bog udgivet i 1904: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd dokumenterede forbindelsen mellem - eller snarere det identiske ophav til disse to ideologier.

Reformationen kom på et særligt punkt i historien, hvor den teknologiske tidsalder var ved at foretage sin endelige formgivning. Da reformationen havde sin geografiske base i Storbrittanien og Nordeuropa, var herskerne i disse regioner i stand til at danne vedvarende bånd til de magtfulde bankfamilier udgående fra Venedig og Holland, som nu var fuldstændig fri fra den traditionelle katolske modstand mod ågerrenter og forgældelse.

Mærkværdigvis var Martin Luther også stærkt imod ågerrenter og andre former for rovdyrsagtig handelspraksis, men kom ikke igennem med det. Det har med stor sandsynlighed at gøre med, at hans reformation blev finansieret og sponsoreret af venetianerne og tjente som en af de ideologiske kiler, de med så stor dygtighed drev ind hos deres fjender - hvilket på det tidspunkt vil sige ALLE europæiske stater. Med reformationen blev religionen som en faktor i dannelsen af økonomisk moralitet fejet til side. Et symbol på det, der nu voksede frem, var Bank of England, etableret i 1694 med hjælp fra bankmænd, der var kommet over fra Nederlandene med William af Orange under den 'gloriøse revolution'. Nederlandene var venetianernes andet holdepunkt. Det britiske imperium var det tredje og blivende. The City of London er opbygget efter venetiansk model.

Herefter blev Verden overtaget af handel og finansvæsen bakket op af militærmagt med Storbrittanien ved roret. Den industrielle revolution gjorde ydermere denne nation til et industrielt kraftværk. Da Englands magt aftog, var USA i stand til at træde ind ved at redde 'moderlandet' fra destruktion under 1. og 2. verdenskrig.

Efter 2. verdenskrig, især med skabelsen af den Internationale Monetære Fond (IMF) og Verdensbanken og hermed dollarens erstatning af pundet som verdensvaluta, manøvrerede USA ind på førersædet. Men det var stadig det samme imperium med de samme mål og karakteregenskaber.

De tre elementer
Rudolf Steiner skrev indgående om de tre hovedelementer i menneskelivet, som gennem historien har bidraget til en afbalanceret og sund eksistens, når denne fandt sted. Hans hovedide var kendt som den Tredelte Sociale Orden.

Det første element er det økonomiske defineret som produktion og distribution af forbrugsgoder, hvilket i dag har overtaget styringen med næsten al social aktion.

Det andet element er lov og regering, hvor regler og love burde have førsteprioritet i beskyttelsen af menneskets rettigheder og sikringen af retfærdighed i produktion og handel. Burde ...

Det tredje element er det spirituelle/intellektuelle/kulturelle, som skal tillade den frie udvikling af individuelle og menneskelige muligheder.

Desværre er denne model ikke blevet observeret og er ganske ignoreret af de investerede interesser, der profitterer af social lammelse og nedbrud. Med vilje?

Folk i dag er vidne til, at deres rettigheder forsvinder, ikke kun i de fremmede nationer, hvor den anglo-amerikanske-zionistiske elite styrer politisk eller kommercielt, men også indenlands. Alliancen mellem storbankerne og de regeringsledere, de kontrollerer, påvirker i afgørende grad lovgivningen og de institutioner, hvor menneskets rettigheder burde defineres og beskyttes. Dokumenter som Magna Carta, Den Amerikanske Uafhængigserklæring, de civile rettigheder (The Bill of Rights) er gennem årene og især på det senest blevet maltrakteret. De ansatte i retsinstancerne, dommere, advokater og jurister, som burde være vogterne over menneskenes rettigheder, sælger sig selv til højestbydende eller agerer som anklagere-forsvarere for den korporatisktisk ejede imperiale stat.

I det spirituelle/intellektuelle/kulturelle liv ser vi en stigende ensretning af regeringsdrevne skolesystemer og undertrykkelsen af alle ikke-kollektivistiske ideer. Dette kender vi udmærket i fx. Skandinavien. Den skandinaviske model er en 'sleeping beauty' med meget stor potentiale for totalitarisme Kollektivismen aka udslettelsen af individets fødselsrettigheder har fine kår her. Vi ser virksomhedssponsorerede fonde og tænketanke udøve dominans over højere uddannelser. Vi ser indlemmelse af kirker af politiske aktører, der støtter imperiets krige (mest et anglo-amerikansk fænomen) og fremstødet for zionistiske interesser i den politiske arena. Fordummelsen af befolkningen via medier ejet af finansverdenen har gjort folk til får - mæh sagde fåret, og det blev til uldsokker og kebab. Den slags halvt menneskelige, forskræmte og hårdt medicinerede kreatuerer er kun egnet til zombieagtig lydighed i forhold til forbrugerismens og militarismens påbud.

Vigtigheden af økonomisk udvikling i menneskers liv, specielt når verdens befolkning tages i betragtning, kan og bør ikke benægtes. Men problemet er ikke økonomisk udvikling i sig selv. Maskinen er kommet for at blive. Ejheller behøver vi at være alt for sentimentale overfor overforbrug, da økonomisk output er naturligt selvbegrænsende pga. ressourcernes tilgængelighed.

Spild og overforbrug har deres egne indbyggede konsekvenser, hvis folk er uvidende nok til at skubbe dem til side, og vi har alle valg i den henseende. Måske skal vi være mere bekymrede for 'fabrikeret mangel', hvor korporationer begrænser tilgængeligheden af forbrugsgoder og ydelser for at udrydde konkurrence og fastholde priser.

Og endnu mere bekymrede bør vi være for balancen mellem de tre afgørende elementer i menneskelige bestræbelser, der ubalanceret er skyld i destruktionen af menneskelig værdighed og retfærdighed overalt. Det er kun blevet værre efter Steiners tid.

Det er manglen på balance, der er patologisk. Det inviterer til kontrol af samfundet af folk, der er fuldstændig uegnede til at udøve den på grund af deres niveau af umodenhed og mangel på ægte menneskelige kvaliteter. Faktisk synes de, der er ansvarlige for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium, decideret inhumane i deres karakter og har været på denne måde i meget lang tid. Man kunne endog fremlægge en hypotese, hvilket Steiner gjorde, at mange af dem er socio-psykopater eller - som man sagde i et præ-psykologisk sprog: dæmonisk besat.

Steiner påpegede i forelæsninger i starten af 20'erne, at disse 'besatte' mennesker i England og Amerika håndterede affærer bag scenen igennem hemmelige samfund/loger. Via disse observationer kan vi genkende organisationer samtidige med Steiner såsom the Round Table and the Society of the Elect dannet i England af Cecil Rhodes og Lord Nathan Rothschild og the Council on Foreign Relations etableret i USA efter 1. verdenskrig af løjtnant Edward Mandell House vha. Morgans og Rockefellers penge. Mandell House var, som nogen er bekendt med, magten bag tronen under Woodrow Wilsons præsidentskab. Han sad nærmest lårene af præsidenten.

Katastrofen?
Imperiets slagne rute fra forrige århundrede har ikke forandret sig. I dag er slutspillet i gang. Situationen i dag kan, som Steiner forudså i sine skrifter, ende i en katastrofe, medmindre tilstrækkelig mange mennesker vågner op og erkender den måde, der må handles på for at sikre en afbalanceret social orden. Inklusive en del af kontrollanterne selv.

Der er være fire muligheder, en mulig katastrofe kan bringes i stand på - hver for sig eller i en kombination.

Den første mulighed er en 3. verdenskrig, hvor Rusland, Kina, Iran og/eller andre nationer sætter sig op imod ødelæggelsen af Verden, som den bringes i værk af Imperiet.

Den anden mulighed er en voldelig masserevolution fra verdens folk mod alle former for økonomisk og social uretfærdighed.

Den tredje mulighed er en omfattende slavegørelse via imperiale kontrollanter, der bruger avanceret teknologi til at undertrykke alle tiloversblevne rester af fri tænkning og uafhængig handling.

Den fjerde mulighed er et vidtspredt kollaps, der resulterer i et sammenbrud af økonomiske systemer, social anarki, disintegration af infrastrukturer og genkomsten af primitive neofeudale strukturer.

Imperiets elite foretrækker som de kontrol-freaks de er, klart den 3. mulighed, og arbejder i øjeblikket på overtid for at realisere den. Men de er også langt fremme i deres forberedelser af mulighed 1 og 2. Mulighed 4 er mere problematisk. Vi ser dem, der har mulighed for det, hamstre forsyninger, erhverve sig landejendomme, opbygge våbenarsenaler. Big Business og Big Governement har på deres side opbygget gigantiske nødplaner og har forberedt deres militær på undtagelsestilstand. I USA er der fx. bygget meget store kapaciteter af koncentrationslejre (FEMA-camps) og indkøbt et meget stort arsenal af ammunition til indenlandsk militær. I England er der gennem årtier sket en opgradering af forskellige grupper af sikkerhedsfolk og deres mulighed for at udøve vold i krisesituationer.

Mange mennesker, inklusive de såkaldt progressive, gør den fejltagelse at tro på en femte mulighed, som skulle være mere kontrol med økonomien, lovgivningen og kulturanliggender inklusive uddannelse og skolesystemer - altså udvidet kontrol med alting udført af regeringen. De begår den fejl at tro, at regeringen i den situation vil agere på deres vegne. Dette sidestiller dem med de såkaldte konservative og liberale, der fx. ønsker at reducere regeringsstøtte til programmer, der ønsker at hjælpe lav- eller middel-indkomst-sektorerne, mens de agiterer for øgede udgifter til politi og militær (det første kender vi i DK, det andet er mere amerikansk).

Steiner var modstander af socialisme, hvilket historien som økonomisk system også fuldstændig har miskrediteret. Det er ret beset utroligt, at der stadig findes folk, der ublufærdigt kalder sig for socialister eller kommunister ovenpå den demaskering, der har fundet sted. Det burde også stå klart, at stigende involvering af regeringer i økonomisk aktivitet betyder udvidet bureaukrati, ensretning, skatter, retslige handliger, overtræk på finanserne, formularer, papirarbejde, politimagt, forstenet initiativ og fornyelse.

Dette er komplicerede emner, men historien viser, at troen på regeringen som redningsmand er en blindgyde, og at det ofte er et påskud for øget kontrol - altså et totalitært tiltag. I USA er der mange, der mener, at dette er den skjulte mening med Barack Obama-fænomenet. Hvordan skulle man ellers forklare denne ukendte Chicago-politiker med en temmelig dunkel baggrund, der trådte ud af den blå luft og kom til magten via dette ene slogan: 'Foranding'? De fleste af hans kampagnemidler kom fra finanssektoren, og han fortsatte uden tøven Bush-administrationens program med at forære finanssektoren rundhåndede og uforpligtende bankpakker efter oktoberkrisen, 2008.

… her vælger jeg at afbryde oversættelsen af Richard C. Cook's indsigsfulde artikel, da han glider over i meget specifikke amerikanske forhold.

MF Estonia in memoriam

[scroll ned for at læse på dansk]

MF Estonia sank on the night of September 27th-28th 1994. 852 people died, and 137 people survived.

The main source of the following information is Henning Witte, the German lawyer practicing in Sweden and doing his work and research in connection with a case for nearly 1,000 relatives of those who died at MF Estonia, and during which he discovered that there was something terribly wrong with the case.

 Although the memeory of mainstream audience reading and listening to mainstream news seems to be extremely short these days, you as an intelligent reader may recall, that a treaty was signed between Sweden, Finland, Russia, Denmark and Great Britain (although it is not a Baltic country?), that the area in international waters where the ship is located, is forbidden ground. It was claimed to be a basic respect for the deceased lying there. This is in stark contrast to the very substance of the case that Henning Witte was hired to lead where the bereaved exactly out of respect for their relatives demanded that their bodies would be brought up so they could get an honorable burial on land.

The Treaty was in force - and still is - only to residents of those nations that have signed it, and also through Swedish military radar surveillance some activity is spottet at the site. Strangely and counter legal is also the fact that some countries have formulated a contract for a site in international waters, where international maritime rules unambiguously confirms that there can not be prevented access. Open Sea is all man's domain. Also note that the following countries have not signed the Agreement: Germany, Poland, Belarus (Kaliningrad) and Estonia, Latvia and Lithuania.

Henning Witte knew from the beginning the available information, that anyone could read and hear in excerpts popularized by the media. It is the story of the defective carriage house that suddenly opened up and flooded the car deck, after which the ship quickly sank. Focus was quickly on targeting the designer of the ship, the Meyer Shipyard of Northern Germany, and if the culprit had to be found, it would, according to mainstream accessible information, be here. Also the French company Beveritas in charge of the ship's control system was in focus. Moreover, the Swedish Maritime Administration in Nordköping as part of the national solidarity aid, it had done private tasks for the newly detached Estonian State where the ship was registered, in the search lites.

MF Estonia was a passenger ferry, which was en route from Tallinn to Stockholm. It never reached its destination since it ran into certain problems in the middle of the Baltic Sea, where it sank in 45 minutes and disappeared from the sea's and the earth's surface. Subsequently, a small storm, and it was said officially that it was due to this, the ship sank - in spite of the inversed chronology.

A commission was quickly formed a in Estonia for a survey, which was the natural relation, since the ship had its registration here. Furthermore, a commission was formed in Sweden since the dead were mostly Swedes, and also in Finland, as it was the Finns who took care of the survivors.

The Swedes came quickly out with their report. Here the responsibility was smeared onto the German shipyard. It was said to be a combination of poor design and bad weather. All believed the rapport, including the lawyer, Henning Witte, the story of the watergate and the flooding of the the car deck seemed a plausible explanation for the major public - as we all didn't know anything about ship technology. As Witte began to interview professional naval architects and marine experts, he heard quite a different story than the official.

He was told that the official explanation simply was against the laws of nature. When the officially described incident would occour, there would be 18,000 cubic meters of air trapped in a giant air pocket in the two lower floors called Deck 1 and Deck 0. The ship would be capsized in the surface for several days before it would sink. MF Estonia sank in less then one hour. The only way this would be a serious leak in the level below deck, so the air could slip into the water. The professional experts in shipbuilding was not afraid to state that the Swedish commission report was full of lies.

Then came the interviews with survivors of the shipwreck. Statements were made of sounds of several explosions before the sinking. These statements had been omitted from the commission's report and by Swedish and Finnish police. For this very reason, these witnesses were rather frightened when they approaced Henning Witte. They had also been exposed to some very strange behavior from the special police force who quickly had encased them aboard the Finnish vessel, that picked them up. They were not allowed to have conversations with each other or other and were almost treated like criminals.

The journalist Jutta Rabe, who was employed at the media agency that counts as the most serious written media in Germany, Der Spiegel, contacted 1996 Henning Witte, and told that she had come across quite a few oddities in the case, and that she was contacted by people who had a different story than the official. A new element, arms smuggling, was hereby introduced to the story. A possible root cause for the false explanations / the lies promoted by official sources. Rabe and Witte agreed to combine their research.

One of the testimony came from a Swede sleeping in one of the inexpensive cabins on the lower floors of the ship, below the car deck. He woke up by an explosion that was so powerful that he was thrown to the opposite side of the room. He reported that it felt as if the ship had hit a rock and went aground. When he tried to get away from the place, he saw that there was water coming up from below. The official story told, that the water came from above.

There is in fact official image footage. But there is no official pictures that shows the interesting part of the hull, where there may be metal sticking out - or sticking in - from an explosion. You will see every time when approaching one of the areas where engineers and marine experts will talk about holes and leaks - you will see .. nothing!

The people who made the film, was from Scotland and employed by the company Halliburton Enterprise. The name is invariably a bell to ring. Halliburton is one of the companies that have contracts with the US government when conducting military tasks that the US Army does not want to associate with themselves. Then-Defense Secretary Dick Cheney had a top position in the company. Halliburton is one of the contracters in Iraq War. We are talking about one of the key players in the military-industrial complex.

The semi-whistleblowers were only employees of the company contracted to perform a special task. But they told - not knowing that they blew any whistle, but just being honest people - that Swedish police officers were deeply involved in the film shooting, and that they, the employees, at certain key moments received messages from the police to actually stopfilming.

Detailed studies of the films revealed for Henning Witte and Jutta Rabe, that Halliburton peoples had made a mistake while editing the film footage taken by divers and a ROV (radio operated vehicle). Firstly, the ramp at the front of the ship was closed where it according to the official history should be left open. Here the water was supposed to have entered. It was found during filming, that you could not get into the ship from the front side, but that one had to enter from the bottom. Then the movies goes dark and you do not see any holes. But suddenly the cameras is inside the hull. The camera has, in other words, entered a place normally completely closed. Although the hole is not shown directly, this is an indirect sign of a hole in the starboard side below the waterline.

Jutta Rabe later took part in an expedition, where filming was made. From the footage here you will see more of the hull around the watergate together with metal pieces pointing outwards. This indicates a large pressure from within and will usually be interpreted as a sure sign of an explosion. Jutta Rabe was able to obtain two bits of metal cut loose and brought home. These pieces were examined by four different technical study institutes, and all found that there must have been an explosion. These studies were only shown at a few occasions, and never in Sweden. BBC also got the material but they just a fun out of it (England was a signatory to the Treaty, although the country was not involved with the incident ... or were they?). This very important material was simply suppressed.

These metal debris and explosions are not proof of the shipwreck, but only signs that bovlåsen was blown by a bomb, ie by sabotage or terrorism. It is located at the level of the car deck, and the fatal leaks must be underneath the deck.

It is uncertain whether the supposed leaks in the bottom of the ship was caused by internal or external explosions. Witnesses explained about 'scraping sounds' from the side of the ship as if there was a submarine rubbing against the hull. Psychics from Sweden contacted Henning Witte and said they could "see" a submarine, but that they could not see from which nation. That can be taken into account by temperament and worldview - or completely ignored. But you can still have different theories on a combination of internal and external damage.

This was further researched by Jutta Rabe - it was her main job as an investigative journalist (not to be confused with a desktop journalist) - and in the journalistic detective task, she thus took on, she had to at some point relate to possible motives and any responsible actors in a crime, a terrorist act. She had an informant who was a former intelligence agent, Hannelore Marek, who had worked for the Russians, stating that arms smuggling had taken place. It was about special weapons, 'space weapons', which the Russians still had a technological edge over the Americans. The Americans either succeded stealing or buying these weapons. It all took place in the period after mid-1994, when the Russians pulled out of the Baltic States, and here some of the most exotic equipment was located.

A connection can be made to the event with the submarine Kursk, the most advanced nuclear submarine, the flagship of advanced submarine technology in Russia, that suddenly sank in August 2000, when it was about to participate in an exercise in the Mediterranean. Kursk not only sank, it was lowered. You may recall that Putin behaved rather strangely, and that the Americans for officially unknown reasons donated a lot of money to the Russians subsequently. Henning Witte had revealed by sources in Swedish intelligence service, that it indeed was the Americans who sank the submarine, for they did not want competition in the field. They were in the process of implementing the New World Order, that just a year later got a boost with 9/11.

The Swedes have since 1948 been a secret member of NATO. They have always helped the Americans. Smuggler route between the Baltic states were well established. After landing in Stockholm harbor, the carriage was to be conducted via Arlanda airport and on to the United States. Besides being advanced weapons technology, it is hard to say exactly what this technology was, all according to Henning Witte and Jutta Rabe's informants in the intelligence agencies. This may be called low-profile sources. There is, however, clear indications that US soldiers in Tallinn helped loading boxes. Everything was later taken over by the Swedish military and police. This is evidence, whereas the master plan, of course, is almost impossible to get hold of.

Remember, theories are not forbidden, they are necessary in the persuit of truth. Even if theorizing is being demonized by those, who are anxious for truth NEVER to be told. But also remember, that facts must support theories. What else do we know?

We know, that there were two captains aboard the MF Estonia. Arvo Piste was the one to be replaced. He was heading for his pilot exam in the Stockholm Archipelago pm. 5 in the morning immediately after the expected arrival. The second captain, Anderson, did not survive. The media broke the news the next day that Arvo Piste had been rescued. Then Interpol sent an arrest warrant out on him, fore at that time he had disappeared!? The same happened to 8 other naval officers. They simply disappeared! We know that one was murdered. There are subsequent hints that they were transported to the United States and had been given a new identity under the witness protection program, but their relatives have not heard from them since. Were they protected or murdered? What could they tell, what would they have known and to whom would their knowledge have been a threat ?

A KGB officer had a listening post in Tallinn. A month after the sinking, he was shot down in the street in Tallinn. The leathal weapon was a pistol from the Estonian army. Had he received information about weapons transports? Henning Witte was as lawyer always wary of evidence counter-evidence. But in the movie that came up later under the name "Baltic Storm ', this angle uses the fictional freedom to spin on the loose threads. This film is interesting in many ways, in particular because of its format. It is certainly no B-movie, but a heavy Hollywood production with big budget and top actors like Gretha Scacchi and Donald Sutherland - he even has a love scene with the Danish, now German resident singer Gitte Hænning, in a cabin! And any resemblance to the living and deceased people and events in the film is completely intentional, of course ...

It will be be all fair to name both the Estonia incident and Kursk incident as a kind of extension of the Cold War. They fall completely within the scheme. You could call The Cold War WW3 or WW2 that never ceased. Same-same, and whatever called the connection is clear and direct. And now the War Party is trying to revive/promote a Cold War and WW3 at the same time in the Middle East and in the Ukraine!

As with the case with The Titanic - the ship that never sank - subsequently an organized cover-up took place. Always remember after an operation, be it a terror act, be it a false flag or be it any state sanctioned robbery: the cover-up. Any curiosity from any media is to be prevented according to the counter-information-manual of the Deep State. The case of the Treaty, even though nations according to international maritime law can not control international waters, is significant. It is neutral ground. Yet certain leaders of governments made an exclusive agreement as if they just urinated up the toilet wall at a conference venue, while agreing to something that the other participants would not know - one privy high-level agreement! Sweden and Finland at this 'high-level' agreed that their citizens were not allowed to approach the site.

A completely ridiculous detail the Swede's zealing of the wreck of MF Estonia was, that they tried to get Lichtenstein and Luxembourg to sign, although none of these miniput countries had an inch of coastline or other 'fleet' than a couple of rowing boats in a puddle. Henning Witte interfered when the Swedes approached the German government, and the government was convinced that there should be no signing.

You can recall the plans to cover the wreck with cement (the cover-up ...). The Swedish state had already paid for it. But it could not be done because of the weak seabed at the place where the ship was located. The Swedes then lied about why they abandoned the project and said, that it was for the sake of protests from the relatives - a blatant piece of hypocracy.

The leader of the group of relatives who Henning Witte was working for, stated in 1997 that he had received a phone call from a Swede with an American accent, who encouraged him to try all possibilities to get the bodies rescued because, as the voice said: 'They are in very well preserved condition, and I know, because I've just been down there to salvage some important papers from a truck'. He told, he was working for the US government. There is also a report that the wreck has changed position, the ramp has changed position, and so on. There has been much activity at the site, and everything that has remained at that level of military equipment, of course, have long since been removed. The funny treaty in other words, brought the activity to work.

The American Gregg Beames was on the diving-ekspedion by Jutta Rabe participated in. It was said about this man, that he was the person who had to ensure that the Swedes made their cover-up correctly. He also came up with a lot of money. During the expedition, however, a curious incident took place. There almost was a mutiny, and Jutta Rabe got the crew on her side and pushed through courageously so that metal pieces from the explosion came up. Gregg Beames had tried to prevent it.

The idea of encapsulation in concrete is a weird thought. It recalls the encapsulation techniques use at the meltdown of nuclear power plants. The aforementioned Russian agent by the way, Hannelore Marek, mentioned that there were nuclear batteries attached to the aforementioned 'space weapons'.

It is recommended to listen to the full interview with Henning Witte on Red Ice Radio in 200?
http://www.youtube.com/watch?v=WFcxmvY2-f0&feature=relmfu

There are many details that Witte can give about MF Estonia and the peculiar circumstances of this case, which we seem to have forgotten over the years. It may be mentioned that he rather predictably in the years to come had problems with the performance of his legal profession. A variety of impacts were done to discredit him. The film 'Baltic Storm', which he had co-scripted, was heavily criticized, though it was/is actually a pretty good movie. It was in comprehensive style prevented from being shown i cinemas, and in Sweden it has never been shown.

By time, the hypocrisy and hysteria became a little too glaring. The Danish survivor, Morten Hviid Boie, told the Politiken:

'I do not think it is immoral to make a film on Estonia's sinking. And I'm also going to see 'Baltic Storm'. Although there is a great risk that the film is made in a way that we do not like. Some of us who have had it so close in the life and who have paid a very high price for it. But from there to criticize, that's being made a movie about it, is simply not justified'

     http://politiken.dk/kultur/ECE67633/estonias-forlis-vises-i-300-tyske-biografer/

Today there are apparently gone JFK and Olof Palme in the case, and it may never officially solved despite tons of evidence that there is something that is completely wrong. Or perhaps you should rather than Olof Palme say Mona Sahlin and Carl Bildt, who have both played their active roles in the subsequent cover-up. But I will leave that to Henning Witte to report.

About the Oluf Palme Murder: see Ole Dammegaard's overwhelming reseach in his book Coup d'Etat in Slow Motion. He basicly unravels the whole story of the murder, unofficially, but very, very convincing. And not only does he document the murder in details after details, he connects this political assassination to a whole series of similar assissinations done in the 20th century.

And how this story connects to the Estonia incident you may want to listen to the video-interview, that we - Radio Paradigmet - did with Ole Dammegaard, where he gets into further details with motives for the Estonia sinking. On board the Estonia were 70 Swedish policemen returning from a conference in Estonia. Anyone of them would have known certain things not told to the Swedish public about the connection between the Swedish security police, SÄPO, and the assassination of the Swedish prime minister. 

By the way, Olof Palme was a double agent working for the CIA. And he was murdered? 

Crimes of this magnitude are never done for just one reason.

MF Estonia in memoriam 

MF Estonia sank natten mellem 27-28 september 1994.  Der omkom 852 mennesker, og 137 mennesker overlevede.

Følgende oplysninger stammer fra Henning Witte, den tyske advokat praktiserende i Sverige, der under sit arbejde og sin research i forbindelse med den sag, han har ført for de næsten 1000 pårørende til de omkomne på MF Estonia, opdagede, at der var noget, der var rivende galt her.

Som man måske husker, blev der indgået en traktat mellem Sverige, Finland, Rusland, Danmark og Storbritanien (selvom det ikke er et baltisk land?), at området i internationalt farvand, hvor skibet ligger, er forbudt område. Der blev brugt som grund respekt for de afdøde, der ligger der. Det står i grel modsætning til netop den sag, som Henning Witte var ansat til at føre, hvor de efterladte netop af respekt for deres slægtninge forlangte, at ligene skulle hentes op, så de kunne få en hæderlig begravelse på landjorden.

Traktaten var gældende - og gælder stadig - kun for indbyggere i de nationer, der har underskrevet den, og der er da også via svensk militær radarovervågning konstateret en del aktivitet på stedet. Besynderligt og kontrajuridisk er også det faktum, at man har formuleret en kontrakt om en lokalitet i internationalt farvand, hvor internationale maritime regler utvetydigt stadfæster, at der ikke kan forhindres adgang. Åbent hav er alle mands domæne. Bemærk også, at følgende lande ikke har underskrevet aftalen: Tyskland, Polen, Hviderusland (Kaliningrad) og Estland, Letland og Litauen.

Henning Witte fulgte i starten de oplysninger, der forelå, og som vi alle dengang læste og hørte populariserede udkog af i medierne. Det er historien om den defekte vognport, der pludselig åbnede sig og oversvømmede bildækket, hvorefter skibet lynhurtigt sank. Fokus blev hurtig rettet mod konstruktøren af skibet, det nordtyske Meyer Værft, og hvis den skyldige skulle findes, måtte det ifølge mainstream tilgængelige oplysninger være her, man skulle lede. Også det franske firma Beveritas, der stod for skibets styresystem var i fokus. Endvidere var den Svenske Maritime Administration i Nordköping, der som led i national solidarisk hjælp havde foretaget private opgaver for den nyligt løsrevne estiske stat, hvor skibet var indregistreret, i kikkerten.

MF Estonia var en passagerfærge, der var på vej fra Tallinn til Stockholm. Den nåede aldrig frem, da den midt på det Baltiske Hav fik den problemer, sank på 45 minutter og forsvandt fra havets og jordens overflade. Efterfølgende blev der et mindre uvejr, og det hed sig officielt, at det var pga. dette, at skibet sank - på trods af den forkerte kronologi.

Der dannedes hurtigt en kommission i Estland til en undersøgelse, hvilket var naturligt ift. skibets indregistrering. Endvidere dannedes en kommission i Sverige, da de omkomne hovedsagelig var svenskere, og endvidere i Finland, da det var finnerne, der stod for redningen af de overlevende.

Svenskerne kom lynhurtigt ud med deres rapport. Her blev ansvaret smurt af på det tyske værft. Det hed sig at være en kombination af dårlig design og dårligt vejr. Alle troede på dem, inklusive advokaten, Henning Witte, for historien om bovlåsen og oversvømmelsen af bildækket syntes for de fleste plausibel - hvis man altså ikke vidste noget om skibe. Da han begyndte at interviewe professionelle skibsingeniører og maritime eksperter, fik han en ganske anden historie end den officielle.

Han fik at vide, at det ganske simpelt var imod naturlovene. Når der sker den slags, vil der være 18.000 kubikmeter luft fanget i en kæmpestor luftlomme i de to underliggende etager kaldet Dæk 1 og Dæk 0. Skibet ville ligge kæntret i overfladen i flere dage, inden det sank. MF Estonia sank på under en time. Den eneste mulighed for dette ville være en alvorlig læk i niveauet under bildækket, så luften kunne slippe ud og vandet komme ind. De professionelle eksperter i skibsbygning var ikke blege til at fastslå, at den svenske kommissions rapport var fuld af løgn.

Herefter var der interviews med overlevende fra forliset. Her dukkede der oplysninger op om lyden af flere eksplosioner forinden. Disse udsagn var blevet udeladt fra kommissionens rapport og af det svenske og finske politi. Af samme grund var disse vidner ret skræmte, da de kom til Henning Witte. De havde også været ude for en besynderlig opførsel fra de særlige politifolk, der hurtigt havde indkapslet dem ombord på det finske fartøj, der samlede dem op. De måtte ikke få lov til at føre samtaler med hinanden eller andre og blev nærmest behandlet som kriminelle.

Journalisten Jutta Rabe, der var ansat på det mediebureau, der regnes som det mest seriøse i Tyskland, Der Spiegel, kontaktede i 1996 Henning Witte, og fortalte, at hun var stødt på temmelig mange besynderligheder i sagen, og at hun også blev kontaktet af folk, der havde en anden historie end den officielle. Et nyt element, våbensmugling, kom på dette tidspunkt ind i historien. Her kunne der være en dybereliggende årsag for, at der blev løjet fra officielt hold. Derom senere. De enedes om at kombinere deres research.

En af vidneudsagnene kom fra en svensker, der var indlogeret i en af de billige kahytter på de nederste etager i skibet - altså under bildækket. Han vågnede ved en eksplosion, der var så kraftig, at han blev smidt over i den modsatte side af lokalet. Han berettede, at det føltes, som om skibet havde ramt en klippe og var gået på grund. Da han forsøgte sig på at komme væk fra stedet, så han, at der kom vand op - nedefra! Den officielle historie sagde jo, at vandet skulle være kommet ovenfra.

Der findes officielt billedmateriale. Men der er intet officielt billedmateriale, der viser den interessante del af skroget, hvor der kan være metal, der stikker udad - eller indad - fra en eksplosion. Vi kan se, at hver eneste gang disse officielle billeder og film taget undervands nærmer sig et af de områder, hvor ingeniører og skibseksperter siger, at der kunne findes tegn på huller og lækager - så mangler de!

Folkene, der foretog filmene, var fra Skotland og ansat i firmaet Halliburton Enterprise. Navnet får uvægerligt en klokke til at ringe. Halliburton er et af de firmaer, der får kontrakter af bla. den amerikanske regering, når der skal udføres militære opgaver, som den amerikanske hær ikke ønsker, skal knyttes til dem. Daværende forsvarsminister, Dick Cheney havde en topposition i firmaet. Halliburton er en af 'the contracters' i bla. Irakkrigen. Vi taler om en af hovedaktørerne i de militær-industrielle kompleks.

Men det var stadigvæk kun ansatte i firmaet, hvis firma igen kun var ansat til at udføre en specialopgave. De ansatte kunne til gengæld fortælle, at der var svenske politifolk involveret under optagelserne, og at man på bestemte tidspunkter modtog besked fra disse politifolk om at stoppe optagelserne.

Nærmere studier af filmoptagelserne røbede dog for Henning Witte og Jutta Rabe, at Halliburton-folkene havde lavet en enkelt fejl i klipningen af de film, der var optaget af henholdsvis dykkere og ROV'en (radio operated vehicle). For det første er rampen forrest i skibet lukket, hvor den ifølge den officielle historie skulle stå åben. Det var jo her, vandet skulle være kommet ind. Det blev konstateret under optagelserne, at man ikke kunne komme ind i skibet af den vej, men at man var nødt til at komme ind fra bunden. Herefter går filmene i sort, og man ser ikke huller. Men pludselig befinder kameraerne sig inde i skroget. De er med andre ord kommet ind et sted, hvor der normalt vil være fuldstændig lukket. Selvom hullet ikke vises direkte, er dette et indirekte tegn på et hul i styrbords side under vandlinien.

Jutta Rabe deltog i en senere ekspedition, hvor der blev filmet. Her ser man yderligere dele af skroget omkring bovlåsen, hvor der er metalstykker, der peger udad. Der skal være et stort tryk indefra for at frembringe dette, og sædvanligvis vil man tage dette som et sikkert tegn på en eksplosion. Hun var i stand til at få skåret to stumper metal løs og hjembragt. Disse stykker blev undersøgt af fire forskellige tekniske undersøgelses-institutter, og alle konstaterede, at der var tale om en eksplosion. Disse undersøgelser blev kun vist ved få lejligheder, og aldrig i Sverige. BBC fik også materialet, med gjorde bare grin med det (England var medunderskriver af traktaten, selvom de ikke burde være part i forliset). Dette meget vigtige materiale blev simpelthen undertrykt.

Disse metalrester og eksplosioner er dog ikke bevis på skibets forlis, men kun tegn på, at bovlåsen blev sprængt af en bombe, altså via sabotage eller terrorisme. Den befinder sig på niveau med bildækket, og de fatale lækager skal befinde sig under bildækket.

Det er uvist, om de formodede lækager i bunden af skibet blev forårsaget af indre eksplosioner. Vidner har forklaret om 'skrabende lyde' fra siden af skibet som om, der var en ubåd, der gned sig op af skroget. Clairvoyante fra bla. Sverige kontaktede Henning Witte og sagde, at de kunne 'se' en ubåd, men at de ikke kunne se fra hvilken nation. Det kan man så efter temperament og virkelighedsopfattelse medregne eller se helt bort fra. Men man kan have forskellige teorier om en kombination af indre og ydre beskadigelser.

Der blev forsket videre af Jutta Rabe - det var jo hendes fornemste job som undersøgende journalist (ikke at forveksle med skrivebordsjournalist) - og i den journalistiske detektivopgave, hun hermed påtog sig, var hun nødt til på et tidspunkt at forholde sig til eventuelle motiver og eventuelle ansvarlige aktører i en forbrydelse, en terroristisk handling. Hun havde en informant, der var tidligere efterretningsagent, Hannelore Marek, der havde arbejdet for russerne, at der havde fundet våbensmugling sted. Det drejede sig om specialvåben, 'rumvåben', hvor russerne stadig havde et teknologisk overtag over amerikanerne. Det skulle være lykkedes amerikanerne enten at stjæle eller købe disse våben. Det skete i perioden efter midt-1994, hvor russerne trak sig ud af de baltiske stater, hvor noget af det mest moderne udstyr befandt sig.

Der er en forbindelse til hændelsen omkring ubåden Kursk, den mest avancerede atomubåd, flagskibet for avanceret ubådsteknologi i Rusland, der pludselig sank i august 2000, hvor den skulle deltage i en øvelse i Middelhavet. Kursk sank ikke bare, men blev sænket. Man husker måske, at Putin opførte sig temmelig besynderligt, og at amerikanerne gav en masse penge til russerne efterfølgende. Henning Witte havde kilder hos svensk efterretningsvæsen, der røbede, at det ganske rigtigt var amerikanerne, der sænkede ubåden, for de ønskede ikke konkurrence på det felt. De var jo i gang med at implementere The New World Order, som blot et år senere fik et boost med 9/11.

Svenskerne har siden 1948 været et hemmeligt medlem af NATO. De har altid hjulpet amerikanerne. Smuglerruten mellem Baltikum var veletableret. Efter landingen i Stockholm havn, skulle transporten foregå via Arlanda lufthavn og videre til USA. Udover at det var avanceret våbenteknologi, er det svært at sige nøjagtigt, hvad der var tale om - ifølge Henning Wittes og Jutta Rabes informanter hos efterretningsvæsenerne. Dette kan man kalde lav-profil-kilder. Der er derimod klare meldinger om, at der var amerikanske soldater i Tallinn, der hjalp med at laste kasser. Alt blev siden overtaget af svensk militær og politi. Dette er evident, hvorimod masterplanen selvfølgelig er nærmest umulig at få hold om.

Der var to kaptajner ombord på MF Estonia. Arvo Piste var den den, der skulle afløses. Han skulle herefter til en pilot-eksamen i den stockholmske skærgård kl. 5 om morgenen umiddelbart efter forventet ankomst. Den anden kaptajn, Anderson, overlevede ikke. Medierne bragte nyheden næste dag om, at Arvo Piste var blevet reddet. Herefter sendte Interpol en arrestordre ud på ham, for han var forsvundet. Det samme galt 8 andre søofficerer. De forsvandt simpelthen! Man ved, at den ene blev myrdet. Der foreligger efterfølgende hints om, at de blev transporteret til USA og havde fået en ny identitet under et vidnebeskyttelses-program, men deres slægtninge har ikke hørt fra dem siden.

En KGB-officer havde en lyttepost i Tallinn. En måned efter forliset blev han skudt ned på åben gade i Tallinn. Mordvåbenet var en pistol fra den estonske hær. Kan han have fået oplysninger om våbentransporten? Henning Witte er som jurist altid forsigtig med indicier kontra beviser. Men i den film, der kom op senere under navnet 'Baltic Storm', bliver denne vinkel indskrevet jf. fiktionens frihed til at spinde videre på løse tråde. Denne film er på mange måder interessant, især på grund af dens format. Det er bestemt ingen B-film, men en tung Hollywood-produktion med stort budget og topskuespillere, bla. Gretha Scacchi og Donald Sutherland - han har oven i købet en elskovsscene med den danske tyskboende sanger, Gitte Hænning, i en kahyt! Og enhver lighed med nulevende og afdøde personer og hændelser i filmen er fuldstændig tilsigtet.

Det vil på baggrund af alt dette være rimeligt at benævne både Estonia-hændelsen og Kursk-hændelsen som en slags forlængelse af Den Kolde Krig. De falder fuldstændig indenfor stilen. Nogen har kaldt Den Kolde Krig for 3. Verdenskrig, andre har givet den betegnelsen 2. Verdenskrig, der aldrig ophørte. Same-same.

Som i sagen med The Titanic - skibet der aldrig sank, fandt der efterfølgende et velorganiseret cover-up sted. Sagen om traktaten, der bringes i værk, selvom nationer iflg. international maritim lov ikke har råderet, er markant. Det er neutralt område. Alligevel laver man en eksklusiv aftale, som om man lige har stået og urineret op af toiletvæggen på et konferencested, mens man aftaler noget, som de andre deltagere ikke skulle vide - en lokumsaftale på højt plan! Sverige og Finland starter altså på at aftale, at deres borgere ikke har lov til at nærme sig stedet.

En fuldstændig latterlig detalje ved svenskernes iver var, at de prøvede at få Lichtenstein og Luxembourg til at skrive under, selvom ingen af disse miniputlande havde en millimeter kystlinie eller anden 'flåde' end et par robåde i en vandpyt. Henning Witte blandede sig, da man henvendte sig til den tyske regering, og her lod man sig overbevise om, at der ikke burde skrives under.

Man vil måske huske, at der var planer om at dække vraget med cement (eng.: cover-up …). Den svenske stat havde allerede betalt for det. Men det kunne ikke lade sig gøre på grund af den svage havbund på det sted, hvor skibet ligger. Svenskerne løj derefter om årsagen til, at de opgav projektet, og sagde, at det var af hensyn til protester fra de pårørende.

Lederen af den gruppe pårørende, som Henning Witte arbejdede for, sagde, at han i 1997 havde fået et telefonopkald fra en svensker med amerikansk accent, der opfordrede ham til at forsøge alle muligheder for at få ligene reddet op, for, som han sagde: 'De er i meget velbevaret tilstand, og jeg ved det, for jeg har lige været dernede for at bjærge nogle vigtige papirer fra en lastbil'. Han sagde, at han havde arbejdet for den amerikanske stat. Der er endvidere beretning om, at vraget har skiftet position, rampen har skiftet position, osv. Der har været stor aktivitet på stedet, og alt hvad der har befundet sig der af militært udstyr, er for længst fjernet. Traktaten har med andre ord skaffet dem arbejdsro.

Amerikaneren Gregg Beames var med på den dykker-ekspedion, som Jutta Rabe deltog i. Det blev sagt om manden, at han var den person, der skulle sikre, at svenskerne lavede deres cover-up rigtigt. Han kom endvidere op med en masse penge. Under ekspeditionen fandt der imidlertid et besynderligt optrin sted. Der opstod nærmest et mytteri, og Jutta Rabe fik besætningen på hendes side og gennemtrumfede modigt, at metalstumperne fra eksplosionen kom med op. Gregg Beames havde forsøgte at forhindre det.

Ideen om indkapsling i beton var en besynderlig tanke. Det minder om de indkapslings-teknikker, man bruger ved nedsmeltning af atomkraftværker. Den førnævnte russiske agent, Hannelore Marek, nævnte, at der var atombatterier til de omtalte 'rumvåben'.

Det kan anbefales at høre hele interviewet med Henning Witte, som journalisten Henrik Palmgren fra Red Ice Radio lavede med ham i 200?
http://www.youtube.com/watch?v=WFcxmvY2-f0&feature=relmfu

Der er mange flere oplysninger, som han kan give om MF Estonia og de mærkværdige forhold omkring denne sag, som vi synes at have glemt med årene. Det kan dog nævnes, at han ret forudsigelig de efterfølgende år fik problemer med at udøve sit juridiske erhverv. En række forskellige anslag blev gjort for at miskreditere ham. Filmen 'Baltic Storm', som han havde skrevet forlæg til, blev kritiseret sønder og sammen, selvom det faktisk er en ganske god film. Den blev i omfattende stil forhindret fremvist, og i Sverige har den aldrig været vist. Hykleriet og hysteriet blev efterhånden lidt for grelt. Den danske overlevende, Morten Boie Hviid, udtalte til Politiken:

'Jeg mener ikke, det er umoralsk at lave en film om 'Estonia's forlis. Og jeg har da også tænkt mig at se 'Baltic Storm'. Selv om der er stor risiko for, at filmen er lavet på en måde, som vi ikke bryder os om. Vi er nogle, der har haft det så tæt inde på livet og som har betalt en meget stor pris for det. Men derfra til at kritisere, at der bliver lavet en film om det, er simpelt hen ikke berettiget'

http://politiken.dk/kultur/ECE67633/estonias-forlis-vises-i-300-tyske-biografer/

I dag er der tilsyneladende gået JFK og Olof Palme i sagen, og den bliver muligvis aldrig officielt opklaret trods tonsvis af indicier på, at der er noget, der er rivende galt. Eller man skulle måske snarere end Olof Palme sige Mona Sahlin og Carl Bildt, der begge har spillet deres aktive roller i det efterfølgende cover-up. Men det vil jeg overlade til Henning Witte at berette om. 

_____________

Om Palmemordet se danskeren Ole Dammegaards overvældende reseach i sin bog Coup d'Etat in Slow Motion.  Grundlæggende opklarer han Palmesagen, helt uofficielt, men særdeles overbevisende.

Det kan også anbefales at høre/se det video-interview, som Radio Paradigmet lavede med Ole Dammegaard, hvor han uddyber detaljer om motivet for sænkningen af MF Estonia. Ombord på skibet var 70 svenske politifolk, der var på vej hjem efter en konference i Estland. Alle havde en potentiel viden om forbindelsen mellem det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO og Palme-mordet. 

En event af denne type og omfang bliver aldrig iværksat udelukkende med ét formål.

Om det nylige fokus, der har været på Sveriges tætte samarbejde med NSA se Sverige - en overvågnings-agent.