Selvbedrag 02 + hypotese og eventyr

af marco_hanuman, the blogger

the_blogger og hans ugle

Det er ikke muligt at overtale mennesker, der lever i selvbedrag eller frivilligt udsætter sig for bedrag. De er nødt til at erfare. Jo større bedraget er, des mere erfaring kræves der. En sådan erfaring kan tage menneskealdre, med mindre der indtræffer en så voldsom hændelse, hvorved tæppet hives væk, og selv den dummeste eller mest autoritetstro har svært ved at holde fast i bedraget.

De dummeste er egentlig ikke det største problem. De er, hvad de er og bær over med dem. Der er ovenikøbet håb for dem, for de er vant til at lytte til andre, der er klogere. Det er de nødt til, da de ellers ikke ville klare sig igennem dagen og vejen. Faktisk er de ofte ikke så dumme, som de selv tror.

Det største problem er de, der selv mener, at de ved noget. Et af problemerne er, at de fungerer som meningsdannere. Det er folk af den type, der besætter stillinger i medier, uddannelsesinstitutioner og politiske organisationer. De ved … noget, og det noget, de ved, er i deres optik i stand til at forklare virkeligheden. Det er også folk som dem, der får taletid i medierne, for de kan noget med ord.

De seriøst dumme, de imbecile er i særklasse. De skraber bunden, og de skal bare have et beskyttet værksted med dagligt opsyn. De kan ofte have værdifulde menneskelige kvaliteter. Med de funktionelt dumme, med det store intellektuelle kørekort, er det en helt anden sag. De er ofte ganske tabt bag den dyre vogn, og de vil med den mentale rustning, de har udviklet, være nødt til – for at sige det rent ud – at krepere, for at bedraget kan formindskes. Og nej, der advokeres ikke for at hjælpe dem lidt med at krepere, for de er overalt. De udgør efter sigende ca. 20% af en given befolkning. 

En hypotese 
Selvom de ofte er skønne, spildte kræfter, har de som udgangspunkt et potentiale. Lad os forestille os en situation, hvor en håndfuld af disse intellektuelle robotniks – helst af den yngre slags, som endnu ikke er fedtet for meget ind i karieren - blev taget ned fra løbebåndet og fritstillet, med et usædvanligt opdrag. Eksemplet kunne tænkes omformuleret indenfor alle de større fagområder, hvor der ligger videnskab bag. Her bruger vi historieskrivning som eksempel:

Nu skal I høre, kære venner. Vi vil gerne have, at I ser lidt nærmere på perioden fra op til 1. Verdenskrig og til ca. 1920. Hvor langt I går tilbage, overlader vi til jeres skøn. Vi har bunkevis af imperial historieskrivning, der bortforklarer det meste, men vi er i dag nået til et punkt i historien, hvor vi ikke længere har brug for mere af den slags affald. Vi vil gerne have smeltet fedtet helt væk fra stegen, og hvis der viser sig ikke at være mere tilbage end skroget, når I er færdige, so be it! Vi ønsker at få fjernet propagandapparatet og skære ind til benet.

Vi ved godt, at I i jeres studietid fik besked på at skrive af efter imperialisternes selvbiografier, men I skal gå til de primære kilder, og vi har sørget for, at der er blevet frigivet en hel række, der hidtil har været tilbageholdt. Det svarer til Sovjetstatens lukkede arkiver, da de blev frigivet efter Den Kolde Krig. Dem får I selvfølgelig også adgang til, og vi vil sørge for, at I har løbende kontakt med lignende grupper, der er nedsat andre steder i Udkantsverden.

Målet er at gøre nutidige hændelser forståelige. De synes i øjeblikket at unddrage sig forståelse grundet den særlige kryptering, som fortidens hændelser har været udsat for. Vi kan også sige det på denne måde: Vi tillader nu, at vidensfilteret bliver løsnet, for til sidst, forhåbentligt, helt at fjernes.

Behøver vi at nævne, d’Herrer og ’Damer, at vi selvfølgelig betaler en langt bedre hyre, end imperialisterne er villige til. I skal vide, at I undervejs vil blive udsat for visse tilbud fra disse. Det står jer selvfølgelig frit for at falde for fristelsen. Men I skal vide, at I vil blive garanteret beskyttelse og al den hjælp, I måtte have brug for. Jeres resultater vil blive publiceret på de bedste platforme, og i det omfang de nuværende platforme viser sig uvillige, vil der blive skabt særlige platforme, der overhaler dem indenom.

Vi kan endvidere garantere jer, at jeres resultater vil blive læst om 100 år, hvorimod imperialisternes vil havne på særlige arkiver for ’fake history’. Ikke via censur og udrensning, for disse metoder tilhører imperialismens og globalismens æra. Det vil ske ved simpel præference.

Vi er klar over, at vi stiller store krav, og at I nok ikke kan gøre denne gigantiske opgave færdig. Det forlanger vi heller ikke. Vi forlanger derimod, at I fuldstændig opgiver tanken om, at der er en rigtig version, der er givet på forhånd, og at I skal gøre jer umage for at please jeres opdragsgivere. Det gælder også os, tro det eller ej. Vi har nemlig absolut tillid til, at I på ovennævnte opdrag og betingelser vil komme frem til sandheden. Bemærk også, at det ord herefter er tilladt at bruge igen.

 

Well, der trækkes lidt på smilebåndet, og historikerne får allerede strithår i nakken, for her er der jo tale om en tænkt situation, en hypotese, om kontrafaktuel historieskrivning. Hvad nu hvis, … ?

Tillad os at minde strithårs-historikerne om, at dette allerede finder sted. Det hypotetiske er, at der ankommer nogle BigShots fra det højere Echelon og opfordrer/finansierer/understøtter dette. I dag må de ægte historikere, der smelter fedtet væk og skærer ind til benet, kæmpe mod hele det store, magtfulde apparat, der bestemt ikke ønsker, at de skal gøre deres arbejde.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at ordet fake er blevet implanteret i den offentlige diskurs. Det er symptomatisk, for det, man siger, er man selv. Forfalskerne beskylder nu deres kritikere for falskneri. Det er det eneste, de har tilbage, for de er løbet tør for sunde og sande argumenter. Tilbage er der kun karaktermord og tilsvining.

Mens vi taler om sundhed: Det er meget, meget sundt at bedrive kontrafaktuel historieskrivning. Vi skal øve os konstant i at træffe de rigtige valg, der fremmer liv og sundhed – mental som fysisk - og ikke død og ødelæggelse. Derfor er det faktisk en god idé at forstille sig, at visualisere, hvad der vil ske – og det kommer til at ske, for det sker allerede – hvis historikere ikke var bundet som skriverkarle for Imperiet. Så ville den Store Løgn om det tyvende århundrede og vor tid falde sammen. Og ikke nok med det. Når Løgnen ikke længere var salgbar, ville grundlaget for den evige repetition af dette århundredes ugerninger – der i sig selv er en repetition af forrige århundredes ditto – falde til jorden. 3. Verdenskrig ville pludselig blive usexet (som om den ikke var det allerede …). 

Hvorfor tøve og hvorfor ikke bare springe ud i øvelsen?
 

Et eventyr  
Tænk i arketyper. I eventyrerne oplever vi tit den tre-delte fortælling. De første to gange går det galt. Men tredje gang, hvad sker der så?

Der var engang tre brødre, Bisse, Bosse og Lille Bimp. En dag sagde deres far til dem: ’Her har i en sæk penge. Gå ud og erobr Verden og kom tilbage og gør jeres Daddy stolt’.

Den ældste bror, Bisse, købte en hel masse go'e, gamle kanoner og noget giftgas og sendte halvdelen af kontinentet ud i skyttegravene. Forinden havde han likvideret et dusin statsledere, der ikke var med på ideen. Samtidig arrangerede han et par revolutioner, udsultede halve og hele nationer, smadrede fire kejserdømmer ved at få dem til at slagte løs på hinanden, og stjal alle deres penge. Undervejs fik han tilbudt en fræk lille spansk virus, der slog 100 millioner ihjel. Til sidst arrangerede han en international konference, hvor alle ofrene blev stillet til ansvar for det farverige cirkus og dømt til at betale regningen. Det virkede som en rigtig god forretning, og Farmand ville helt sikkert blive stolt over det.

Den mellemste bror, Bosse, ventede til støvet havde lagt sig og tænkte: Sådan en herlig krig er en rigtig god idé. Så opgraderede han til nogle større kanoner og tankvogne og hangarskibe og mere giftgas. Han opfandt også nogle bomber, der rigtig ku’ sige bang. Så tænkte han endnu større og sørgede for, at hele Verden blev indblandet. I bund og grund gentog han skemaet fra storebror, hvor det ene imperium, der nu ikke længere kaldte sig for et imperium, slagtede løs på det andet imperium, der heller ikke længere kaldte sig for et imperium. Alt imens hans eget imperium skvattede sammen, hvilket blot betød, at dets afløser allerede var på plads – som heller ikke kaldte sig for et imperium, men et godartet demokrati. Til sidst sørgede han for, at den anden herlige krig aldrig ophørte, men bare ’gik kold’, og at en næsten uendelig stribe af mindre klatkager af nogle uforklarede og meningsløse krige holdt kanonløbene varme og frie for rust. Det virkede som en rigtig god forretning, og Farmand ville helt sikkert blive stolt over det.

Den yngste bror, Lille Bimp, der havde smadret fire par briller i skolegården, var blevet idømt fuldt pensum pga af pjæk (det skulle senere komme ham til gode), droppede ud af skolen for at drøne rundt på en cykel i skoven, fyrede en enkelt fed i ny og en enkelt i næ, kunne ikke rigtig se det sexede i at gå i sine brødres fodspor, med mindre han skulle til at gå i for små sko (han brugte en lille 49’er). I stedet startede han en cykelforretning, afskaffede statsfinansieret terrorisme, sendte en multi-trilliardregning til centralbankerne, gav jesuitterpaven et los i bollerne og indførte gratis lånerkort til Vatikanbiblioteket, nedlagde NATO og sendte alle grønjakkerne i arbejdslejr med fuld pension (der var sjovt nok ingen sure miner), udvidede Gazamuren til at omfatte hele zionistenheden – så de ikke længere kunne komme ud (gas var ikke nødvendig denne gang), og indførte tvungen selvstyre for alle nationer. Hvorvidt det var en god forretning, bekymrede han sig ikke om, men i løbet af blot et halvt år meldtes der om næsten ubrugeligt overskud over hele linjen.

Bisse, Bosse og Lille Bimp mødte op til deres fars 150 år fødselsdag for at ønske ham tillykke med de næste 150 år. Her kunne vi så have konkluderet eventyret ved at hylde det ene, det andet eller det tredje initiativ. Det virker nærmest omsonst belyst af historiens baglygter.
… OK så:

Sønneker. Far er behørigt imponeret. Jeg må sige, at I er gået til den, I har ikke drevet den af på kollegiet. So FAR, so good ... ahr, der var jeg vist lige lidt sjov :-).

Når det er sagt, så var der efter min smag lidt lovlig meget blod og bæ. I ved selv, hvad jeg hentyder til. Det kan muligvis skyldes, at jeg ikke fik udtrykt mig klart nok, da jeg sendte jer ud for at erobre verden. Det er på en måde ligesom Mesteren, der snakker løs og siger: Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple. Det kan nok være, at de efterføglende gik til makronerne og disciplinerede folkeslagene, men var det lige det, Mesteren snakkede løs om?

Nu har Bisse og Bosse så bedrevet alt, hvad der kan bedrives i Verden, og Lille Bimp har pisset bedriverne af på alle tænkelige måder. Så var det, jeg tænkte på, om ikke det var på tide at prøve noget andet. Ikke for at lyde som en den sure gamle stodder, jeg selvfølgelig er, men hvad med at prøve lidt kreativ fantasi? Hvad siger du, Lille Bimp, er det det, du hele tiden har gjort?

Jeg hører, hvad du siger og er ikke utilbøjelig til at give dig ret, men jeg foreslår noget helt tredje.

Hvad nu, hvis vi anskuer erobring som et åndeligt projekt?

Hvad nu, hvis korstoget har en etisk fordring?

Hvad nu, hvis ridderen skal ansvare sit togt og se sin påståede fjende i øjnene?

Hvad nu, hvis erobring ikke inkluderer plyndring ad libitum?
Hvad nu, hvis krigsførelse involverer respekt for en fjende, der er en nation af mennesker? 
Hvad nu, hvis kvinder, børn, oldinge, husdyr, træer og afgrøder og det land, det hele befinder sig på, er uantasteligt og kun våbenføre, voksne mænd kan betragtes som en værdig fjende?

Sagt på en anden måde. Jeg bryder mig ikke vældig meget om folkemord og krig i det hele taget, med mindre det er særdeles velbegrundet. Og seriøse begrundelser har jeg mildest talt lidt svært ved at få øje på i det forgangne. Jeg er sgu' ked af at sige det, drenge. Far er ikke vred, far er bare rimelig skuffet.

Fremskridtet – ved nærmere eftersyn

af marco_hanuman, the blogger

Det antages, at fremskridtet er en uendelig og uantastelig mekanisme.

Alle taler om det, som en selvfølgelig sag. Det regnes for et nærmest objektivt, absolut og ubestrideligt koncept, men ikke mange har mod på at gøre rede for, hvor fremskridtet skal hen.

Ej heller er der mange, der seriøst kan forklare, hvad det såkaldte fremskridt, vi allerede skulle være vidne til, består i.

Lad os eksemplificere for dernæst at perspektivere (det sidste ord er obligatorisk i akademiske afhandlinger og betyder som regel noget i retning af: bortforklaring af manglende substans ...)

Et skridt nærmere, et skridt nærmere ...

En computerharddisk skulle være et fremskridt i forhold til en bog.

Hvor mange af de computerharddiske, der sidder i computere i dag, har en levetid på mere end 10 år? Ikke mange. Hvis vi sagde 100 år, ville svaret være: ingen. Vi kan gå hen på et bibliotek og med forsigtighed tage en bog ned fra hylden, der er 1000 år gammel, eller et stykke papyrus, der er 2000 år gammelt. Hvis vi ser på inskriptioner på sten, er der næsten ingen grænse for alder. Så: er det et fremskridt?

Er det et fremskridt, at der bliver læst færre bøger i dag end for 100 år siden?

Er det et fremskridt, at en harddisk ikke overlever, at en eller anden spade hælder Coca Cola ned i den?

Vores skolesystem med moderne pædagogik skulle være et fremskridt i forhold til den gamle skole.

Hvordan kan det være, at børn og unge mennesker staver ad helvede til – hvilket de med garanti bliver ved med som voksne?

Hvordan kan det være, at videnskabelig litteratur fra 1800-tallet og de emner, der blev skrevet om, er langt mindre begrænset end i dag?

Hvis du ønsker at undervise dit barn, får du at vide, at det vil gå ud over dit barns sociale færdigheder, og at dets viden vil være utilstrækkelig. Hvilket selvfølgelig er en gang gedigent sludder, der direkte modbevises af erfaringer – men er det et fremskridt at have angst for vidensformidling og egen utilstrækkelighed?

Er det et fremskridt, at et skolebarn i dag intet reelt aner om Danmarks- eller Verdenshistorien, og at det, de mener at vide, er forfattet af psykopatiske imperialister, der vandt en krig for mellem 70-100 år siden?

Er det et fremskridt, at funktionel analfabetisme er større end nogensinde i lande, hvor der findes offentlig og obligatorisk skolegang (i USA 2/3 af befolkningen)?

Er det et fremskridt, at halvdelen af en dansk ungdomsgeneration skal på gymnasiet, hvor halvdelen af dem ikke har noget at gøre? Hvilket selvfølgelig betyder, at kvaliteten af det, der spyttes ud med en studenterhue har været støt faldende.

Vores lægekunst skulle være et fremskridt frem for tidligere tiders og andre kulturers overtroiske kvaksalveri.

Hvordan kan det være, at kræft ikke fandtes i oldtiden?

Hvorfor lider menneskeheden af de samme kroniske sygdomme som for 100 år siden?

Hvorfor bliver folk syge af at komme på hospitalet, og hvorfor er vores sygehusvæsen eksplosivt voksende – burde det ikke gøre sig selv overflødigt?
Hvorfor er en af de hyppigste dødsårsager selve medicinen, og hvorfor er medicin lige så afhængighedsskabende som hårde stoffer, der er forbudt?

Hvordan kan det være, at beviseligt helbredende primære naturekstrakter bliver bandlyst, fordi medicinalindstrien har ondt i røv og pengepung over, at de findes på jord, og at det ikke endnu er lykkedes dem at patentere/syntetisere dem?
Sorry - svaret var indbygget ;-)

At folk kan rejse over hele jordkloden i en globaliseret verden, regnes for et fremskridt?

For 1000 år siden vandrede folkeslag over hele kloden. Der blev udvekslet handelsvarer fra Kina til Europa.

En gennemsnitlig ung person har været i Fjernøsten, men hvis du spørger, om vedkommende har set øerne i det Sydfynske Øhav, er svaret: øh, ligger der øer der?

Samtlige store kulturer i Europa, Asien og Afrika har efterladt spor i Nord- eller Sydamerika – tag dig ikke af, at mainstream stadig benægter det, for det er et faktum. Alle højkulturer med grænser mod et hav har behersket kunsten at krydse verdenshavene.

Når folk rejste i fortiden, så de alt undervejs, og de oplevede alle aspekter af de fremmede kulturer. I dag tager folk på en charterrejse, tilbringer en uge på en lummer badestrand på Mallorca, men de aner ikke, hvordan resten af øen ser ud. De tre timer, flyturen tager, sidder de og sover. Fremskridt?

At man kan trykke på en knap på et fjernsyn og få hele verden ind i stuen, regnes som et fremskridt.

Er det et fremskridt, at folks viden om verden er forløjet og propagandabefængt i stigende grad?

Er det et fremskridt at journalistikken i de elektroniske medier stinker?

Er det et fremskridt, at børn nu har fri adgang til at se mord, lemlæstelser, porno, reality-luder-lir?

Er det et fremskridt, at de via deres spillemaskine kan simulere en commando- special force nedskydning af USA's erklærede fjender – eller fantasifigurer, der sjovt nok opfører sig på samme måde?

At man kan være online på en smarphone 24/7, regnes for et fremskridt.

Er det et fremskridt, at ordforrådet er reduceret til sms-blurps og emojis?

Er det et fremskridt, at man kan sidde overfor mennesker, som man aldrig taler med, mens man piller med sin mobilbamse?

Et det et fremskridt, at man er nødt til at være online for ikke at føle sig socialt udstødt?

Er det et fremskridt, at børn kan mobbe hinanden på den ondeste, uansvarligt-anonyme måde?

Er en narcissist-kultur overlegen i forhold til en diskretions- og blufærdighedskultur?

Er den totale mangel på privatliv i den totalitære overvågningskultur et fremskridt?

At man kan bygge skyskrabere på flere hundrede etager i glas, beton, stål og aluminium, regnes som et fremskridt.

Antikkens og præantikkens store bygningsværker står den dag i dag. Hvor mange skyskrabere står om blot 200 år?

De gamle bygningsværker er bygget med en perfektion, der ikke engang kan matches i dag. Netop i arkitekturen bliver man for alvor i tvivl om, hvorvidt der er tale om fremskridt. Det mere end antydes, at der er tale om det stik modsatte. Er der sket noget fremskridt overhovedet?

Æstetikken i oldtidens bygningsværker gør, at det er en uudtømmelig, livslang kilde til forundring at færdes blandt dem. Efter et par dage i Dubai begynder man at røvkede sig. Har oliesheikernes olietrilliarder betydet et fremskridt?

Oldtidens arkitekter og ingeniører løftede sten på op til 3.5 tons. Den slags giver man sig overhovedet ikke i kast med i dag.

Beton/polymerer på ældgamle bygninger holder tusind år efter. Betonbroer ved motorveje skvatter sammen i løbet af 50 år.

Vores evne til industrielt at massefabrikere, regnes som et fremskridt.

Hvordan kan det så være, at industrien fremstiller genstande, der lynhurtigt går i stykker? Well, vi kender udmærket svaret, men er det et fremskridt?

Hvordan kan det være, at fødevareindustrien fremstiller mad af ringe kvalitet, som folk bliver syge af, når næsten enhver bonde og hans kone – hvis de ikke er totalt forarmede - hvor som helst på kloden fremstillede produkter af højere kvalitet?

Hvordan kan det være, at der findes sult og fattigdom, som aldrig nogen sinde før i menneskehedens historie?

Er det et fremskridt, at krigsindustrien nu er i stand til at fremstille mere effektive masseødelæggelsesvåben?

At Europa gennemgik en såkaldt Oplysningstid, regnes som et fremskridt.

Oplysningstiden var en tid, hvor revolution blev opfundet som destruktivt styringsredskab. Er det et fremskridt?

Mennesket har tabt sit indre kompas og ved ikke længere, hvem det er, hvor det kommer fra, hvor det skal hen. Det har mistet sin opkobling til Kosmos, det har i realiteten mistet sin sjæl. Til gengæld har vi et materialistisk forbrugersamfund. Er det et fremskridt?

Videnskaben blev den nye sandhedsforsyner, efter religionerne. Her er Universet reduceret til målelige størrelser (nominalisme), hvorved 90% af det Univers, der fandtes før Oplysningstiden forsvandt. Er det et fremskridt?

Er det et fremskridt, at folk kalder sig for veloplyste, mens de blot efter en ganske kort eksaminering dumper til eksamen i reel viden om, hvad der foregår i Verden?

At vores arbejds- og videnskultur fordrer ekstrem specialisering, regnes som et fremskridt.

En samler og lavere jæger eller en stenaldermand er i stand til at overleve i naturen, da han kan alt, hvad der skal til. Du og jeg ville sandsynligvis krepere i løbet af 3 uger. Er det et fremskridt?

Hvis en videnskabsmand blot flytter sig to centimeter til siden, kan han ikke længere gøre sig forståelig i forhold til en kollega. Er det et fremskridt?

En bil i dag kan ikke længere skilles ad og samles i renset og klargjort tilstand, da det kræver computere og specialværksteder at gøre det. Er det et fremskridt?

Hvis du skal bestille et stykke veludført arbejde, skal staten, skattevæsenet, bankvæsenet og andre uvæsener involveres. Er det et fremskridt?

At vores styreform kaldes for demokrati, regnes for et fremskridt.

Er det et fremskridt, at folk er så lede ved dette demokrati, at de er villige til at overgive beslutninger om deres egen skæbne til korrupte levebrødspolitikere blot for at slippe for at høre på dem?

Er det et fremskridt, at politisk aktivitet nu er reduceret til at lette sin røv hvert 4. år og sætte et kryds på en lap papir og så se fjernsyn for resten – mens man udspyr en stribe mildest talt ukvalificerede opgylp om de grimme fjæs på den modsatte meningsfløj.

Er det et fremskridt, at dette demokrati er af så tvivlsom karakter, at det kun kan sælges til ikke-demokratier ved at sætte dem en kanon for panden og præventivt udrydde et par millioner af dem?

Er det et fremskridt, at vi har erstatter reelle samtaler om politik med ukvalificerede, infantile opgylp?

Er det et fremskridt, at en totalitær, elitær blanding af fascisme og sovjetstat ved navn EU kaldes for en demokratisk institution?

Er det et fremskridt, at denne korrupte institution – der er et redskab for amerikansk økonomisk politik, hvilket man aldrig taler om – agerer som spydspids i indsættelsen af en neo-fascistisk/neo-nazistisk kupregering i Ukraine?

Er det et fremskridt, at vi som landets borgere nu frivilligt afgiver vores såkaldte demokratiske borgerrettigheder, og frivilligt indfører politistat, blot fordi nogle korrupte politikere, nogle korrupte medier og nogle korrupte institutioner har ladet sig intimidere eller bestikke af statssanktioneret, -finansieret og -organiseret terror?

ϸѮ

Disclaimer:

Følgende er skrevet vha en computer, indeholdende en harddisk med viden, der bl.a. er indhentet via Internettet. Er ovenstående så at betragte som maskinstormeri? Well, you are missing the point. Tilgiv derfor venligst, hvis den side af sagen ikke er tilstrækkeligt uddybet. Men som læser af Paradigmet ved du udmærket, at Internettet ofte er fremhævet som en parallel og update til Gutenberg og trykkekunsten.

Hvilket så forklarer, hvorfor det bliver udsat for angreb, forurening og censur for tiden. Er det et fremskridt?

Tilbage til fremstillingen. Enten er der noget galt med konceptet fremskridt, eller også betyder ordet fremskridt ikke det, vi tror, og det, vi hele tiden går og gentager for hinanden.

Hvad skal vi overhovedet med fremskridt, hvis prisen for et skridt frem er tilbageskridt over resten af linjen?

Et billede: Du står ved kanten af en afgrund. Hvis du tager blot ét skridt frem, går der ca. fire sekunder, før din krop ligger i udtværet tilstand et halvt hundrede meter længere nede. Der er uden tvivl tale om et ’fremskridt’, men er det noget, du vil anse som velgørende? Er det en opgradering af dit liv? Er det at ligge udtværet på bunden af en kløft mere avanceret og fremmeligt end … hvad som helst andet?

Uantastet eksemplets stillen-på-spidsen, er det rent faktisk hoveddogmet i Oplysningstidenog dens efterdønning darwinismen. Det er hovedogmet i liberalismens og senere marxismens definition af fremskridt og ’at være progressiv’. Det er fremskridts-punk: We know, that we go, but we don’t know why and where, we go?

Det hellige fremskridt omtales i tågede og forblommede semi-religiøsevendinger, som nærmest et synonym for Gud. At begrebet fremskridt kan opfattes som velgørende forudsætter en lineær tidsopfattelse. Lineær tid er en abstraktion, en konstruktion. Resten af Universet foregår som cykliske bevægelser i både tid og rum, men i hovedet på en ’fremskridtsvenlig’ person er disse bevægelser af bekvemmeligheds-årsager fladmast og trukket ud som en asfalteret landevej. Det svarer til måden, kortfabrikanter fik jordkloden til at lay-out’e på en bogside i et Atlas. Skræl æblet og kør skrællen over med en kagerulle. Eller som de neo-katolske paphoveder, der har genopfundet den flade jord, fordi de ikke kan rulle deres hoveder omkring cyklisk tid og rum. Oldtidens kulturer havde intet problem med det – er det så et fremskridt?

Vi er et par stykker, der sidder tilbage med en lumsk mistanke om, at fremskridtstanken er noget billigt lort. Ja, værre end det: nogetstinkende designerlort, med det formål at bevæge en stabil og fungerende verden væk fra dens stabilitet og funktionalitet. Og med denne ustabilitet og dysfunktionalitet at idømme menneskeheden kaos, ulykke, mistrivsel - og sluttelig dens egen undergang.

Frem-skridt er et nyord, der med andre ord – og ved nærmere eftersyn - betyder: skridt-for-skridt i retning af af det store hul i jorden. Det kontemporære management-udtryk er: nudging. The_blogger ved lidt om, hvad han taler om, da undertegnede selv er ansat indenfor HR-management i en af landets største statslige organisationer, hvor de strør om sig med den slags vokabularier. Det er implementerings-strategien i fabiansk socialisme. Hullet i jorden er muligvis værd at overveje for den kulturradikale, der med årtiers forsinkelse insisterer på at kalde sig ’progressiv’.

To progresspå engelsk, at skride fremad, betyder, at gå videre ad samme vej. Hvor god en idé er det lige – ved nærmere eftersyn?

Nysprog, gammelsprog og andre sprogspasmer

af marco_hanuman, the blogger 

Vi taler om:

Ord og sprogligheder, der enten ikke eksisterer eller burde eksistere - hvilket de hermed gør.  
Ord, der ikke kom med, da der var deadline.  
Ord, der havde fortjent en chance, selvom de endte på en lagerhylde.  
Truede ord, der som trængte eller miskendte dyrearter trænger til lidt motion.
Lavprofileret verbalt vrøvl, der uanset dets vrøvlagtighed giver mere mening end det opreklamerede Vrøvl med Kæmpestort V, som vi drukner i for tiden. 

Med digterisk frihed og i ikke-alfabetisk rækkefølge.

 

Følgende blog er sammenkædet med:
Ordbog over nysprog, Analfabetet og 
ISMS for dummies

Der foregår en krig på ord, sprog og mening i denne verden.
Ord er blevet til masseødelæggelsesvåben.
Verbalforureningen har nået et klimaks.
Vi kan ikke længere sidde det overhørigt.

Konformitets-terrorist 
En velmenende behavoristisk amatør-politimand m/k, der ser det som sin opgave at få sine medmennesker til at indordne sig under det narrestativ [se dette], som hænger ud som det officielle, opstyltede banner, den rigtige fortælling om de forkerte ting eller den forkerte fortælling om de rigtige ting. 

Konformitets-terroristens foretrukne værktøjer er jantelov, politisk korrekthed, skyld, skam og frygt og decideret dårlig mental ånde. 

Konformitets-terroristers værste mareridt er, når nogen eller noget unddrager sig social kontrol. De taler gerne om social konstruktion som noget, de med deres brilliante intellekt og påståede kritiske sans har gennemskuet. De taler nødigt om, at deres agenda just er: social kontrol, med dem som kontrollerende kommisariat [se kommissær]. 

Narrestativ 
En narrøv kom til at stave narrativ forkert, hvorved det perfekte begreb opstod for den syntetiske 2D-virkelighed, som vi officielt er udstyret med. 

Begrebet er i familie med historieskrivning [se Ordbog over nysprog]. Betegnelse for fortællinger om det forgangne, der er så kunstige, at de har brug for et stativ, for at de ikke skal skvatte sammen. 

DM i svagpisning 

En konkurrence indenfor nyhedsformidling, der drejer sig om, hvem der kan levere et stykke information, der indeholder så lidt, så irrelevant eller så fordrejet information som muligt. Informationernes svar på rejeost - en halv reje sovset ind i 300 g affaldsost + diverse tilsætningsstoffer og sødemidler.  

Hvert år uddeles der en rejeost-pris på Café Den Gyldne Reje på Hawaii. I år gik den til Dagbladet, der havde taget en baby-fjordreje, fjernet j'et i fjordreje og pumpet så meget vandt i, at den antog størrelse af en hummer. 

Pulagtighed 
En særlig form for -agtighed blandt individer tilhørende det samme segment af uvidende godtroende, der har tilladt adgangen til deres mentale og begrebsmæssige bagdel at blive penetreret. Hvis du sutter mig på min dertil indrettede begrebslighed, så lover jeg at pule dig i din dertil indrettede uforståelighed, hvorved vi begge er lige fucked-up. En wank-wank-siuation.  

Kvalitetssikring af det totale idioti. 

Janteteori 
Du skal ikke tro, at du kan stille et berettiget spørgsmål. 
Du skal ikke tro, at du har ret til at kræve et berettiget svar. 
Du skal ikke hævde, at vi er forpligtede til at levere et svar overhovedet. 
Du skal ikke tro, at sporadisk tilstedeværelse af menneskelig samvittighed forpligter os til at deltage i det latterlige, umoderne moralcirkus. 

Moralrelativisme 
Vi er de moderne.  
Vi er de moralsk frigjorte.  
Vi er frigjort fra moralsk ansvar. 
Vi ved, hvordan man påfører moral en dertil indrettet gummiparagraf.  
Endvidere ved vi, hvordan man virtuelt gør andre ansvarlige for noget, som vi har gjort mod dem. 

Modernitet 
Først fik det prædikatet det nymodens pjat. Det var noget tøjeri. 
Så blev det forherliget i takt med, at fremsigerne af udtrykket det nymodens pjat blev stemplet og hånet som nogle gamle, latterlige og bagstræberiske røvhuller. 
Der var ingen grænser for, hvor herligt og fremskridtsvenligt Det Moderne Gennembrud var. Det store kulturmord var startet. 
Så blev det nymodens pjat til en træt parodi på sig selv, og modernisterne forsøgte en feberredning ved at kalde det postmoderne. Det store kulturmord var blevet slattent og skingert. 
Engang, i en ikke så fjern fremtid i en ikke så fjern galakse, vil man omtale det nymodens pjat som en pinlig parentes i menneskehedens historie.  

Kult-ur 
Et eksempel på, hvad der kan ske, når man deler et ord forkert.  

Vi ser alligevel et stort alter med en sær kollage. En kæmpe, grotest skulptur i midten af et springvand - man kan næsten sige en svulptur - der forestiller Kronos, der æder sine egne børn. I sin venstre hånd holder han et stopur og hans fede, saturniske krop er omkranset af den lidende menneskehed, der stæser rundt for ikke at komme for sent på arbejde, aflevere eksamensopgaver til tiden, rage til sig inden lukketid eller bare nå at dø, inden det er for sent. 

Sam-vittighed 
Lad os være en vittighed sammen, så har vi det meget bedre. 

Et decideret truet ord, der i løbet af kort tid vil glide ud af det danske sprog ligesom ihvorvel og desformedels al den stund - al den stund, at ingen ved, hvad det betyder længere. 

Her vil det havne i et verbalt rarietetskabinet sammen med kondemneringsramte ord som sandhed, ære, Gud, Konge, Fædreland, nation, modersmål, troskab, pålidelighed, fællesskab, næste, nabo, fromhed, ydmyghed, mandlighed, kvindelighed, barndom. 

Landskabsarkitektur 
Hvilken herlig beskæftigelse! Forstå mig ret, de naturlige landskaber gik af mode, det siger sig selv. Naturen gik på pension i moderniteten. Jorden blev fladgjort af landbrugsmaskiner og bulldozere. Byerne begyndte at ligne parkeringspladser. Folk begyndte at kede deres dertil indrettede i laser over fladheden. 

Hvad er problemet? Fladhed er jo hensigtsmæssigt, det er en administrativ forudsætning, vi i Dansk Jurist og Ønonom-forbund elsker fladhed! 

Spørg ikke om hensigten med hensigten og hvor-var-det-jeg-kom-fra.  

Altså, de naturlige landskaber gik af mode, så her kommer landskabsarkitekturen ind i billedet. Vi designer små forhøjninger og fordybninger (ikke at forveksle med fordybelser), kunstige bakker, kunstige søer og kunstige vandløb.  

Mellemnavnet på vores firma er 'kunstig'. Mordet på det naturlige landskab er vores levebrød. Jo flere bulldozere og traktorer med dobbelthjul, jo flere gennempulede forstadsmiljøer, jo flere overbebyggede brokvarterer, jo flere røvkedelige, byggemodne tidligere pjøjemarker - des flere landskabsarkitekter. 

Enhedsskolen 
Et grænsepædofilt og totalitært tiltag fra Staten for yderligere at reducere børns samvær med deres forældre. Endvidere et tiltag for at forhindre, at der findes andre voksne med indflydelse på Statens ejendom = børnene og den særlige gruppe af ensrettede pædagoger og lærere, der er tilknyttet den nye enhedsskole. 

Vi, der går ind for, at børn - de små svin - velafrettes til at fungere i det kommende globalfascistiske totalsamfund, den globale landsby, anbefaler også, at hjemmeskoling gøres strafbart og at der indføres enkønnethed efter svensk mønster, så drengene kan blive gode feminister og pigerne kan blive gode beton-lebber. Der bør fra starten af undervises i alle de muligheder, der findes for at have et køn. 

Der skal endvidere forefindes ligelig fordeling af børn med alle hudfarver i hver klasse, hvilket betyder, at der må importeres et par millioner fra de varme lande. Børn skal lære, at deres kultur og traditioner er noget bras. Vi har meget at lære af de skønne kulturer, hvor fx unge mænd i flok ikke anser massevoldtægt som et problem. Ligestilling er en kerneværdi, der med vold skal formidles til de kommende generationer. Begrebet velbegavet er herefter afskaffet, for ingen bør stikke ud fra fladheden [se landskabsarkitektur]. 

Slangeoliefabrikant 
Kom nærmere, kom nærmere, de herrentimmere og fruenskaber, dumskaber og råddenskaber, klædeskaber og uægteskaber, kladdedaskere og kludedukse, vold-skabere og valg-skubbere, pillepushere og pøllepressere. Kom ud og ind ad skabet og skab jer efter værste beskub. Skyldenmisse og Kölnerwasser, narremesse og narrefisse, narrestativer [se disse] og neurotoxiner [se vacciner], genmalificering og gentraumatisering. 

Kom nærmere, kom nærmere, ondskaber, omskabelser, skabagtigheder, øgleskabninger og andet udskrab. Med dette Fluidum de Luxor kan enhvert udhængsskab fra det dårlige selskab selv bestemme, hvor skideskuret og skrøneskabet skal stå.  

Jeg lover jer guldstøv og gældsstøv og grøn forskønnelse, jeg garanterer Goldmann Sucks og grøn-i-hovedet misundelse. Kom nærmere ...  

Vacciner 
Vacca: italiensk for ko. Det startede som udkog af stoffer fra køer og heste og har sidenhen udviklet sig til en klam suppedas af alt, der kan tænkes at være skadeligt for den menneskelige organisme solgt som det, der formodes at beskytte mennesket mod alt, der kan tænkes at være skadeligt for den menneskelige organisme. Det giver da fuld mening ... 

Hvis du vil vide, om vacciner er godartede eller skadelige for dit spædbarn, der bliver udsat for en serie af disse vacciner, skal du blot spørge din familielæge, om vedkommende ikke i korte og præcise vendinger kan fortælle, hvilke stoffer, der befinder sig i den vaccine, han/hun anbefaler for dit barn og hvilken formodet gavnlig virkning, disse stoffer har på dit barns senere liv.  

Vi skal ikke her give dig svaret på spørgsmålet men blot opfordre til, at du lytter nøje og intenst til svaret. Du vil muligvis blive overrasket over, at lægen = den praktiserende videnskabsmand ikke aner sit levende råd om, hvad det er, han/hun anbefaler og på det nærmeste befaler for sine patienter og deres forældre. 

Som tillægsspørgsmål kan du spørge lægen om lægevidenskabens historie (alleopatisk medicin) og dets forbindelse til olieindustrien og dets udspring kaldet medicinalindustrien, hvorved du vil få at vide, at det havde han skam ingen anelse om. Og fordi han ingen anelse havde om det, eksisterer det ikke [se: Strudselogik] 

Alt godt fra havet 
Goddag, jeg vil gerne have en ristet søpølse. 
Sågerne, skal det være med blærerøvstang og det hele? 
Hvad er det grønne der? 
Det er ny nordisk grønalgepesto med andemad. 
Det lyder sørme godt. Kan man få lidt syltede tanglopper på? 
Ja, og vi har også en god palæo-chili lavet på brandmand. 
Fino, og så en Congobajer. 
Det har vi så ikke lige, men vi har en fritgående, håndholdt shake af elektrisk ålegræs og økologi-katastrofisk spildolie med afskum af havskum. 

Logik for skumbananer 
Hvis et system ikke virker, må det være fordi, der ikke er nok system. 
Hvis forbud ikke virker efter hensigten, må det være fordi, der ikke er forbud nok. Alt, der ikke udtrykkeligt er tilladt, er derfor forbudt. 
Hvis hestekure skaber depression, er der tid til endnu en hestekur for at reparere de første. Kuren virkede, hesten kreperede. 
Hvis medicinen giver uhensigtsmæssige bivirkninger, findes der medicin, der modvirker bivirkningerne af bivirkningerne af virkningerne. Kuren virkede, patienten døde. 
Hvis krig skaber konflikter, er løsningen: mere krig. Så kan de lære det! 
Hvis børnene er skoletrætte, er løsningen: helhedsskolen [se denne]. 

Politisk ateisme 
Partipolitik og ideologisk antagonisme er en konstruktion indenfor demokrati. 
Det er opium for folket. Det svarer med alle dets virkemidler til religion, når den glider over til blot at være et styresystem, hvor menneskelig længsel, følelse og frygt bliver udnyttet. 
Alle længsler er reelle. Folk længes efter trivsel, uden nogen konstant vil lægge beslag på dem. Folk længes i sidste ende efter genforening med det universelle. 
Alle følelser er reelle, også en vrede over de totalitære magtmisbrug, som ikke blot tyranner, men også betroede og folkevalgte pampere [se dette] udøver, så snart de ser deres snit. 
Al frygt er reel, for vi lever i tider med folkemord, løgn, overgreb, svindel og korruption.  
Partipolitik, demokrat og ideologisk antagonisme er derfor et ynkeligt surrogat for opfyldelsen af længsler, bekræftelse af følelser og ophævelse af frygt. 
Anbefaling: politisk ateisme.   
Advarsel: undgå den religiøse fanatisme, der kendetegner troende ateister. 
For det er krafteddeme ikke til at holde ud! 

Pamper 
Voksen person med ble på. 
En person, der har påtaget sig en ledelsesrolle som repræsentant for andres interesser, der bruger denne position til at fremme egen bekvemmelighed.  
Et curling-blebarn i lederskikkelse. En forkælet umodenhed, der nyder udsøgte privilegier, men som aldrig skal stå til ansvar - eller rydde op på sit værelse. 
Et helt almindeligt fænomen indenfor politisk ledelse. Hvis blebarnet oven i købet har en psykopatisk profil, er vedkommende nærmest selvskrevet til en topposition med ansvar for folks velfærd. Det giver kun mening, hvis vi som borgere i et demokratisk samfund fuldstændigt har misforstået, hvad det højt besungne og nærmest i religiøse vendinger [se politisk ateisme] lovpriste demokrati i bund og grund har som intention. 
Måske var der en grund til, at Platon anså demokrati som forstadiet for tyranni. Filosoffen er i dag blevet overhalet indenom, for demokrati nøjes ikke med at være et forstadie. I tider med politisk korrekthed og statssanktioneret terror er demokrati blevet den giftigste og mest passificerende styreform, der tillader næsten frit råderum for en udsøgt og ganske lille herskerklasse + en hel række lakajer i jakkesæt. 

Aftenlandet 
Manden med det herlige navn Oswald Arnold Gottfried Spengler beskrev i sit både lovpriste, bestselleriske og omstridte hovedværk, Untergang des Abendlandes, civilistationens krise som ikke værende politisk. Det var en åndelig krise. Politik foregår over et spænd af år, Spengler talte om spænd på århundreder. 

Bogen var skrevet færdig, da startskuddet til folkemordets århundrede blev afgivet i 1914. Den udkom, da Folkemord del 1 var slut med den perfide og uheldssvangre våbenhvile, der fandt sted, inden det næste og helt uundgåelige Folkemord del 2. I tider, hvor Folkemord del 3 udrulles, er det værd at studere en forfatter, der så det hele ankomme og beskrev det. 

Spengler anbefalede en form for nationalkonservativ socialisme ikke ulig den, der blev udviklet i 30'ernes Tyskland. Han lagde sig alligevel ud med nazisterne, da han ikke mente, at Fædrelandet havde brug for 'en heltetenor', men en rigtig helt. Han nægtede på opfordring af Joseph Göbbels at holde offentlige taler, men debatterede offentligt med Alfred Rosenberg. 

Et gæt, muligvis et kvalificeret. Spengler så altså, at nationalkonservativ socialisme under gunstige forhold kunne være en rigtig god idé. Men han så også, at Aftenlandets Undergang var på trapperne, og at nazismen var udset til at spille en destruktiv rolle sammen med bolsjevismen. Hvad der i fredstid ville have været en god idé, blev i folkemordenes og krigenes tid en katastrofe. Og lur mig, om ikke der var skumle typer, der læste Spengler og tænkte: Her har vi en moderne profet. Lad os sørge for, at hans profeti bliver til virkelighed.  

Korrektheds-dissident 
Det modsatte af konformitets-terrorist [se dette]. 
Social-konstruktørernes værste mareridt. 
Ikke at forveksle med den kulturradikale ukorrekthed, hvor et par generationer af intellektuelle bildte sig selv ind, at de talte magten imod, mens de i realiteten selv tilstræbte den. Da de så fik den, holdt de enten påfaldende lav profil eller stillede sig op og storpralede af deres bytte, mens de hånede deres ofre. 
Derfor ved de reelt ikke, hvad de skal stille op med korrektheds-dissidenter. De er så pissed-off over, at disse irriterende typer gør alt det, som de selv hævdede, og stadig hævder, at have patent på, men som er endt i et fælt hykleri. 
Dissidenter i alle lande, foren eder! Og lad så for helvede være med at bekrige hinanden i stedet for jeres egentlige fjende. 

Kommissæren 
Who's your daddy? 
Hvad mener du, formastelige? 
Du er kommissær, er du ikke? 
Det skulle jeg da nok mene, hvad antyder du hermed? 
Ja, du ved godt, hvad din titel betyder? 
Ja selvfølgelig, det er et ærefuldt tillidshverv, som jeg er valgt til. 
Aahr ... det er så ikke helt korrekt, for nu at være lidt diplomatisk. 
Frække fyr, jeg spilder ikke et sekund mere på dig! 
Se, nu sagde du det selv. Her er vi ved at nærme os en definition af begrebet. Ville du gå så langt som til at definere en kommissær som en, der ikke spilder et sekund på andre mennesker, men har et andet ærinde? 
Det kan godt være, du ikke bryder dig om det, men jeg er en del af en ærværdig demokratisk institution og varetager rent faktisk dit tarv, hvis du ellers forstår et sådant fint, gammelt ord. 
Og der beviste du så, at du ikke selv har forstået et så fint og ikke særlig gammelt ord som kommissær. Tillad mig hermed at gøre hr. Højkommissæren opmærksom på, at De ikke er folkevalgt, men udvalgt. De har altså et ærinde. Tillad mig dernæst at gøre opmærksom på, at det ikke særligt gamle ord er af kommunistisk oprindelse og betyder udsending. Hvilket fører os tilbage til udgangsspørgsmålet:
Who's your daddy? 

Strudselogik 
Jeg er en afrikansk struds. 
Som struds er min hjerne så lille i forhold til min krop, at jeg ingen anelse har om, at nogen kunne finde på at påstå, at jeg stikker hovedet ned i et hul i jorden, hvis jeg bliver truet.  
Det kunne jeg aldrig finde på. Hvad høvlan tror man er grunden til, at jeg er udstyret med et par overdimensionerede lår, hvis ikke det var for at spæne ud over savannen, som lige lukt ind i helvede? 
I en snæver vending kan skinkerne også bruges til et sæt thai-kickboxing overfor et af de her hugtands-ekviperede møgdyr med manke, der lusker rundt i græsset.
Jeg synes måske snarere, at postulørerne af, at jeg skulle stikke hovedet i jorden, burde overveje, om der ikke er tale om en antropomorfisk projektion af deres egen grundtilstand. 

Neanderthaleren 
Neanderthalmennesket var ikke et menneske. Det var en primat. Der er intet, der forbinder den Cromagnon-mennesketype, der havde 100.000 års sameksistens med disse primater med ... disse primater.  

Tilsyneladende bortset fra den oprejste gang. Men heller ikke her er der nogen lighed, for primatens gangart er væsensforskellig fra menneskets. Vi ruller over hælen frem over den ydre del af foden henover den indre del af foden og henover den fremskudte storetå. En særdeles vaklende gangart, der betyder, at vi slider vores knæ op i vores livstid. En primat planter sin hæl og mellemfod direkte på jorden og sætter fra med fem ligestillede tæer. 

Primaten havde tykkere knogler og en væsentlig større muskulatur. Deres lillefingre var på størrelse med vores tommelfingre. Deres hud helede et sår i løbet af ingen tid - vi ville dø af det. De havde pels over det hele, hvilket gjorde, at de ikke gik med tøj. Konstruerede billeder af neanderthalerne med lændeklæde er et propagandistisk forsøg på at postulere, at de var det darwinistiske Missing Link. Det var de på ingen måde, og darwinister har i over 100 år ledt med lys og lygte efter det manglende led uden af finde det.  

Primatens mund gjorde, at den kunne æde/drikke og trække vejret på samme tid, hvor mennesket ville drukne eller kvæle sig selv. Primatens genetik er væsensforskellig fra menneskets. Primatens overkrop er trekantet og deres hofter (Lucy) er bredere. Primatens hånd, ligesom dens fod, består af spredte og kraftige led. De ville aldrig kunne håndtere redskaber som deres udkonkurrent, Cro Magnon-mennesket, der på trods af dets langt svagere fysik outsmartede dem. De ville aldrig kunne kaste et spyd, for eksempel. 

Den menneskelige fysik, nervesystem, hjerne og genetik er ikke bare en modificering, men en total re-design af primatens/neanderthalerens/big-footens/sasqatwans/yetiens. 

Primaten, kaldet Neanderthaleren, beskrives som et forstadie, men det er endnu ikke lykkedes videnskaben at gøre rede for, hvordan det skal forstås. Darwin indrømmede det selv (så meget må man give ham). Da han studerede livet på Galapagos, studerede han mikroevolution. Sammenhængene i de abrupte makro-evolutionære spring var han aldrig i stand til at forklare. Udover primater, gælder det også husdyrene. Deres genetik er uforklarligt væsensforskellig fra vilde dyrs.

Fandt der en indgriben sted engang i menneskets og dyrenes historie? Mennesket er et makroevolutionært spring. Pludselig, og uden mellemled, var det fuldt færdigt. It's a miracle!! 

DAMP 
Jeg er en dampmaskine.  
Jeg kører ud af en streng mod min egen udbrændthed. 
Jeg opfører mig ifølge termodynamikkens prætentiøse 2. Lov. 
Jeg er Universet, der blev tanket op engang.  
BigGangBang er mit kælenavn. 
Når tanken er tom, rammer jeg muren. 
Min menighed er Dødens Kult. 
Jeg er en universel lov, Amen! 

Jeg er et DAMP-barn. 
Jeg kører ud af en streng, indtil alt inventar er splittet ad. 
Jeg opfører mig ifølge psykiatriens profitable udvidede bibel. 
Jeg blev vaccineret, fik industrimad og blev udsat for beskidt elektricitet. 
BabyGoneBizar er mit kælenavn. 
Når tanken er fuld, går jeg amok. 
Menigheden består af diagnosticerede damplinger. 
Jeg er en af klienterne i det udvidede behandlersamfund. Amen. 

Luderstof 
Der var engang, hvor udtrykket betegnede et afgrænset område af en avis. Det var som oftest noget, der ved første øjekast lignede en artikel, men som ved nærmere eftersyn viste sig at være en reklame for et eller andet produkt. Det var påbudt, at der oppe i hjørnet stod ’Annonce’, så man kunne se det, men hele artiklen kunne være sat op med typografi og spalter på nøjagtig samme måde som siden overfor, hvor der var rigtige artikler.



Sådan er det ikke længere. De traditionelle luderspalter findes stadigvæk, men siden overfor er i mellemtiden blevet til en luder. Ligeledes er journalister og redaktører blevet til ludere. Deres alfonser er at finde i ejer- og interessentskabet hos medierne. At de inkasserer penge på prostitutionen er det mindste. Hovedformålet er at lukke den propaganda ud, som de har brug for til deres lidet charmerende formål: krig, udplyndring, dominans, undertrykkelse, terror, magt, folkemord. Til det formål har de brug for en mellemhandler, en luderinstitution, der kan fortælle en løgn på alle de måder, en løgn kan fortælles på: lodret, vandret, sidelæns, på skrå og på hovedet.

Findes der så ikke længere ægte, uprostitueret journalistik? Selvfølgelig gør der det. Men kun i eksil. Død over journalistikken – journalistikken længe leve! Og så det lange …