29 bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade

af morton_h aka marco_hanuman, the blogger

Alt kan ske i den blå time, når kyst møder himmel i reflekteret blåhed.

Absolut intet sker, selv den lille lyd af radioen på båden kan ikke forstyrre den kvalitative øredøvende stilhed, den store klangkasse der tier stille og synker ind i sig selv.

Så er det tid til at give tankerne et 100.000 km's eftersyn.
Er de blevet en smule rustne og slidte, har ligegyldigheden indsneget sig?
Lad vrøvlet forsvinde i gradienten mellem horisont og kystlinie, lys og mørke.

De 17 gæs, der krydser himlen fra nordvest til sydøst er fuldstændig ligeglade med betalingsbalance, UEFA-cup, Hollywood-celebriteter, benzinpriser, CO2-afgifter, mobiltelefoni og pensionsordninger. Deres fokus er overgangen mellem tydelig blå over rød-orange til utydelig blå-grøn reflekteret i et spejlblank hav.

Intet kan være vigtigere.

Bag enhver stor mand er der en stor kvinde.
Betyder det så, at der ikke er ret mange store kvinder?

Eller betyder det, at de der er, nægter at stå bag mænd men hellere vil stå forest, stå i vejen eller stå på egne ben? I så fald er vi en hel del mænd, der gerne står tilbage og ønsker jer held og lykke mod alle odds i en verden, hvor de ivrigste frontfigurer er udset til at være de nyttigste bagstræbere.

Bagstræberen har lært sig selv at bruge ordet progressiv - om sig selv.
Så hvad er problemet i at stræbe bagud? Intet.

Problemet opstår først, når stræberen ikke selv vælger, hvad den stræber efter, fremad eller bagud, men lader dig servere alle valg for din stræben.

Bag ethvert suveræn valg er der en suveræn vælger.
Sig det lige igen – har du mødt en suveræn vælger for nylig?

Definér suveræn. Det betyder selvstyrende.

Cyborgeren er flyttet ind, den er din nye nabo.

Cyborgeren har omdefineret begrebet nabo til én der befinder sig i samme rum som dig uden at være i kontakt med dig.
Cyborgeren kommunikerer digitalt vha divices. Den ser ind i En Ny Verden, der er prædefineret for den. Cyborgeren mener, at den selv har defineret Den Nye Verden.

Cyborgeren holder sig til meget korte udsagn, der ikke optager for meget mental båndbredde.

Cyborgeren udsender et konstant signal, så den ikke bliver væk for den store moder.

Cyborgeren har kredit- og debikort, kørekort, pas, cpr-nummer, rejsekort – og IP-adresse på enhver device, den identificerer sig med.

Du er cyborgerens nye nabo.

Der var engang et Sprog. Det endte i en krog. Som føde for en snog.
Der var engang Etik. Og siden slog det klik. Nu sutter den på pik.
Der var engang Natur. Den døde præmatur. Nu bruger vi kultur.
Der var engang et Land. Omkring det var der vand. Vi pisser i en spand.
Der var engang et Rige. Pirater måtte vige. Det ejes nu af rige.
Der var engang en Visdom. Vi tænkte på vort afkom. Vi trues nu af dødsdom.
Der var engang en Tro. At alting kunne gro. En kage fra en ko
Der var engang et kald. Og hovmod stod for fald. I dag et hurtigt knald.
Der var engang en fortid. Til sammen med en fremtid. Nu sidder vi i utid.

Engang i tidernes morgen så de Verdenshjulets vendepunkt. Hamlets kværn havde nået sit Zenith, og pendulet svingede den anden vej. Det startede derude, hvor den store spiral står stille for at kunne dreje. Som Retfærdighedens Hjul drejer det langsomt men sikkert, og ingen undslipper.

De så med stor sørgmodighed, at alt det skabte og venererede var dømt til at visne og skrumpe ifølge en profeti, der byggede på kostbar, indhøstet erfaring, der tog 100 generationer og gik tilbage til en tid, de ikke selv var i stand til at tidsregne.

Forinden havde de flyttet rundt på en masse umanerligt store sten. Og nu begyndte de at nedfælde det i sten, grave sig ned i sten og dynge sten og jord oven på deres sten.

Da deres efterkommere i den visne og skrumpede tid så deres efterladenskaber, undrede de sig og begyndte at opfinde sære bortforklaringer af tidernes morgens utilladelige storhed.

For de uindviede kan det synes helt hen i vejret. For den hjemmearbejdende er det med årene blevet indlysende. 
Verden er en syg stodder med ondt i samtlige organer.

Nyrerne, vandet, den rensende blå kilde, blodets destillator.
Leveren, mineralerne, det kemiske grønne kraftværk.
Lungerne, luften, det kølende hvide nærvær.
Hjertet, ilden, det flammende elektriske røde, den anden hjerne.
Maven, jorden, det nedbrydende og nærende gule, al sundheds kilde, den tredje hjerne.

Sådan burde det være.
Men Verdens recirkulerede blod flyder dårligt. Hver gang det passerer destilatoren er det mere beskidt. Snarligt forestående nyresvigt.

Verdens kemi er petrokemi. Det hele stinker af olie, medicin og tilsætningsstoffer. Snarligt forestående forgiftning.

Verdens luft er fyldt med smog, beskidt elektricitet, sjove striber på himlen. Snarligt forestående kvælning.

Verdens iltede blod, den store økonomi og husholdning er inficeret og blokeret. Snarligt forestående parasit-ophobning.

Verdens køkkenhave, grønttorv og spisekammer er fuld af kakkerlakker, dræbersnegle og pest i siden. Snarligt forestående udhungring.

Gør det noget, at jeg lige blander mig i diskussionen?
Det er blot fordi, jeg savner substans og facts og fornemmer en udtalt mangel på forholden sig til virkeligheden. 

Jeg hører en masse snak om Utopia og Dystopia i en kultur ved navn Myopia.

Jeg kunne godt tænke mig at tale om Verden, som den er, har været og bør være og ikke Verden, som den sidder ubehjælpeligt i flæsket på os.

Jeg ved og anerkender, at denne snak eller rettere mangel på samme er et produkt af det århundrede, der ødelagde al samtale om virkeligheden. Jeg mener ikke, at det er endegyldigt og for sent.

Jeg mødte for nylig en stak mennesker, der havde det på samme måde. Og de begynder nærmest at stimle sammen. Jeg tænkte, at det måske ikke var så forhåndsbestemt og håbløst alligevel?

Havet er uendeligt.
Det er med vand som hønen og ægget: det umuligt at sige, hvad der kom først, skyen, regnen, isbjernet eller havet. I mellemtiden udsprang kilden, floden, søen og senest ankom kanalen, havnen og isterningemaskinen, så meget ved vi. Men hvor kom havet fra?

Der er dem, der siger, at det kom ned fra Himlen, fordi en ukendt vandplanet i en ukendt fortid af ukendte årsager gik i stykker. 

Der er dem, der siger, at der er en kæmpe iskugle inde i Jorden, der konstant udvider sig. Hvor kom den så fra?

Der er stadig dem, der siger, at Gud zappede med sin kæp og sin stav (med andre ord pissede over det hele) og skabte vandene efter først at have skabt Himmel og Jord.

Der er også dem, der er ræbende ligeglade, bare der er koldt og varmt vand i hanen.

For et halvt århundrede lå der en fyrbøje i Østersøen mellem Sjælland og Bornholm. I jobannoncen til stillingen som fyrpasser blev der udover de faglige kvalifikationer stillet som krav at ansøgeren var i stand til at være alene med sig selv på ubestemt tid. Fyrpasseren kunne ikke forlade sin bøje, og han fik kun et kort besøg en gang om måneden af en forsyningsbåd.

Der kunne også have stået i annoncen:
- Har du et afklaret forhold til uendeligheden og dit eget sjæleliv?
Underforstået: hvis ikke, vil du gå rablende gazongas efter et stykke tid, og du er dermed ikke den rette mand til jobbet.

Information til samfundet fra borgerne:

Kære Samfund! 
Det drejer sig om den titel, du ved nok, som du bruger, når du snakker: borger. Det med at være en borger, er det ikke noget med at være i sikkerhed indenfor murene? Ikke at vi savner hverken Berlinmuren, Grædemuren eller muren ved Dannevirke. Vi synes også, det ville være besværligt at møve sig gennem voldanlægget omkring København kl. 8 om morgenen på cykel. Men vi er nogen, der synes, at herrerne og damerne på Borgen ikke helt har forstået udtrykket, og at de har forpligtet til at passe på de folk, der bor i og udenfor bymuren. Vi synes ikke, at hverken de såkaldt borgerlige eller de venstreliberale – altså de, der hed de venstreorienterede før socialismen omkom – borger for nogen kvalitet i den måde de sælger ud af både nationale værdier såvel som moral for tiden og tydeligvis mere ser det som deres opgave at passe på, at Goldman Sachs og A.P Møller ikke kommer til skade – som om de havde indgået borgerlig vielse på råddenhuset og var hoppet i kanen sammen bagefter.

Vi kunne derfor godt tænke os ikke at blive kaldt for borgere længere men bare mennesker. Og så kunne vi måske også tænke os, at I holdt op med at kalde jer selv for Samfundet. Det kan godt være, at I har fundet sammen om at dukke nakken på alle de undermålere, som I kalder for borgerne, men det sted, I kalder for samfundet har ikke længere fundet sammen. Det er klasket og stuvet sammen.

Og hvis I absolut insisterer på at bruge det skrankepave-udtryk, så burde I i det mindste yde noget borgerservice, så det såkaldte samfundet ikke kører ud i en borgerkrig. Hermed et par borgerlige ord fra Borgmester Hansens Allé.

Jobannonce: Gud søges.
Unik stilling som Verdens Skaber og Opretholder.

Du er den rette ansøger til denne attraktive stilling, fordi du:
- altid har drømt om et Big Gang Bang
- ikke ser dig unødvendigt over skulderen, når du fyrer ansatte
- ikke er bange for at slukke lyset ved konjunktursving
- har mindst to ansigter og gerne et par stykker i skuffen
- bipolaritet er derfor ingen hindring
- har forstået, at begrebet kompetence er et darwinistisk koncept, der handler om, at visse dyr æder andre dyr
- har forstået, at verdens skabelse og opretholdelse er noget bullshit,
og at du er i ingeniør- og design-branchen
- har en tordenkile og er ikke bange for at bruge den på givent signal
- er højt hævet over begreber som mental sundhed, samvittighed og medfølelse

Du har mindst 3000 års erfaring med menneskeofring.
Kvinder er også velkomne til at søge stillingen og behøver ikke at have langt skæg.

Korrekthedens lov:

Du skal ikke tro, du kan mene noget, der ikke er godkendt.
Vi er korrekthedens stempel.

Du skal ikke tro, at du kan nyde accept uden at være korrekt.
Vi er korrekthedens psykiatri.

Du skal ikke tro, at du kan være klogere, end korrektheden tillader.
Vi er korrekthedens skolevæsen.

Du skal ikke bilde dig ind, at du kan være korrekt på egen hånd
Vi er korrekthedens forældre.

Du skal ikke tro, at du kan være mere korrekt end korrektheden.
Vi er korrekthedens perfektion.

Du skal ikke tro, at der findes andet end korrektheden.
Vi er korrekthedens univers.

Du skal ikke tro, at du kan stille noget op mod korrekthedens lov.
Vi er korrekthedens højesteret.

Du skal ikke tro, du kan korrigere os.
Vi er korrekthedens ingeniører.

Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dine indvendinger mod det korrekte.
Vi er korrekthedens omdrejningspunkt.

Du skal ikke tro, at du kan gennemskue korrektheden, for vi ved alt om den, selvom den er uigennemskuelig.
Vi er korrekthedens ypperstepræster.

Du skal ikke tro, at korrektheden kan gennemskues.
Vi er korrekthedens kryptører.

Du skal ikke tro, at vi ikke ved bedre, selvom du aldrig kan vide bedre.
Vi er korrekthedens oplyste


Du skal ikke tro, at du kan undslippe den politiske korrekthed, for vi ved noget om dig. 
Vi er korrekthedens efterretningsvæsen.

Landet, jeg bor i, er bygget af lerbanker, kalkaflejringer, muslingeskaller, gæs der har skidt, vestenvind, træer og græs, salt- og brakvand og millioner af regnorm, der har trukket visne blade ned i jorden. Kun få nævnt, ingen glemt.

Landet, jeg bor i, var beboet af utalte generationer af mænd og kvinder, der ærede landet, de boede i, dets gaver, dets landskab, dets dal- og bakkestrøg, dets heder, dets skove og dets enge og strande. Af leret sprang der mursten og tegl, af strandengene sprang der rør til tage. Af skovene sprang der planker til møbler, vægge og skibe. Af jorden sprang der afgrøder og alskens overflod.

Landet, jeg bor i, er udtværet af en maskine. Maskinen har fældet skovene, gennempløjet og udpint og forgiftet jorden, vandet og luften. Hvor der før var en variation af forskellige dyr og planter har maskinen efterladt få og ensartede. Hvor der før gik glade grise rundt på markerne, bor de nu i etageegendomme, vader rundt i eget lort og sygdomme og får et skud penicillin i røven. Ligesom forsøgsdyrene på to ben i byerne.

Landet, jeg bor i, er for det meste ved at dø.

Mørkets Fyrste kalder de mig. 

Jeg er ikke upåvirket af smiger, men smigreren har mere brug for at smigre, end jeg jeg har brug for at blive smigret.

Jeg tager gerne imod invitationer. Jeg kan ifølge min stillingsbeskrivelse ikke ankomme uden, men da tilbudene synes at ankomme løbende, er det aldrig et problem.

Jeg er en meget reserveret person, så jeg holder af at færdes incognito. Derfor indeholder min garderobe et stort og varieret udtræk af tillidsskabende og respektable outfits. Ligeledes indeholder mit sminkeskab muligheder for at skjule min til tider lidt gustne teint.

Som den fødte sportsmand holder jeg af at spille på udebane. Du vil derfor have mulighed for at møde mig i såkaldt fine og hæderlige selskaber. Hvis du dog for en stund kan holde på en hemmelighed, så er disse selskaber langt fra så hæderlige og fine, som de udgiver sig for. Faktisk føler jeg mig for det meste hjemme der. Jeg vil tro min stil har dannet mode gennem tiderne.

Som særdeles erfaren i mørkets kunster kan jeg tilbyde en række konsulent-ydelser. Alle sammen for en pris, selvfølgelig.

Når der falder frugter ned fra Himlen, så er det på tide at overveje, om de er bedst til at fodre geder med, brygge vin på, lave chutney af eller smide efter naboens kat. Eller det hele på én gang og efter tur.

Hvis du aldrig har haft en frugtgård/træhave, så ved du ikke, hvad jeg taler om. Jeg vidste det ikke, før jeg havde én og oplevede den, hvorefter jeg ved om den, værdsætter den og taler om den og bruger den i ære og respekt for dens rige gaver. 

Jeg ser en udtalt mangel på værdsættelse, hvor jeg kommer og går. Det gror, det er gratis, det er en gave. Sådan er det, men vi har lært, at det er dødt, det er dårligt, og det er debit. Og hvis det ikke koster kassen, er det ikke noget værd.

Naturen, det billige skidt, tænker anderledes. Det giver, og det giver igen, og hvis det værdsættes, giver det endnu en gang. Hvis du oven i købet giver tilbage, giver det fire-dobbelt.

Ordet er frit, siger de. Det kaldes ytringsfrihed.
Det er nok, hvad der kaldes en sandhed med modifikationer.
Det demokratiske selvbedrag holder af at smykke sig selv med dette udsagn.

Ordet er kun frit, så længe du taler og stryger det liberale projekt med hårene.
Ordet er kun frit, hvis Imperiet føler sig tryg ved dine ytringer.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kritiserer de egentlige magthavere - du kan til enhver tid kritisere deres demokratiske stand-in-dummies, det er det, de er beregnet til.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kommer for tæt på tampen, der brænder. 
Ordet er kun frit, hvis du ikke nævner denne verdens egentlige herskere.
Ordet er kun frit, så længe du ikke udtrykker berettiget vrede, det kaldes hadetale og er blevet forbudt i flere lande i Verden.
Ordet er kun frit, så længe de er sikker på, at du ikke bliver hørt. Du må gerne lukke døren og råve efter tøjdyrene i sofaen.

Ordet er til gengæld frit for de, der er clearet for enhver tilskyndelse til at udtale sig om noget, der kan vække anstød i det toneangivende selskab bag røgfarvede panserglas.

Ponenos på græsk er ondskab. 
Findes der overhovedet ondskab, spørger relativisten?

Der stilles hermed et svært spørgsmål, for begreberne er vendt på hovedet og al tale om ondskab er blevet idømt politisk ukorrekthed af Ondskabens Imperium. For relativisten er det bare et stupidt spørgsmål.

Svaret er entydigt: selvfølgelig findes der ondskab. Vi bør indføre et nyt kriterium, der ret beset er et ældgammelt kriterium: intuitivt korrekt. Folk ved via simpel intuition, at ondskab findes. Ondskaben er direkte oplevbar.

Ondskabens Imperium, sagde du, hvad er det? Det er uhyre simpelt. Det er psykopat-vældet. Herefter et det blot at stadfæste, hvori dette vælde består. Det er de 5% hjerneskadede af menneskeheden, der tvinger 20% til gøre deres beskidte arbejde, så de 75% kan bidrage med deres dumhedskraft.

Hvorfor er der 5% hjerneskadede, spørger du?
Spørsmålet kan ikke besvares uden at blive politisk ukorrekt. 

Det skyldes for en dels vedkommende, at en særlig etnisk-social-politisk gruppe af global-dominante mennesker har valgt at omskære og traumatisere deres drengebørn i deres 8'nde levedag, hvilket forstyrrer den essentielle 21-dags periode (den primære pubertet) for dermed at skabe sociopater, egnet til at styre Ondskabens Verden. Læg dertil størstedelen af den mandlige amerikanske befolkning, hvor man ikke ventede 8 dage med overgrebet men gjorde det ved fødslen. Om det så er værre eller bedre, er uvist

Læg dertil de psykopater, der ikke tilhører den omtalte etnisk-social-politiske gruppe, der blot er blevet svigtet og mishandlet på anden vis indenfor deres første to leveår. Mere skal der ikke til. Gør det sig mere gældende i lavere sociale lag? Tværtimod. Whiskybæltet nærmest massefabrikerer dem qua deres selvoptagede karriereforældre. Vi ser dem senere stige til vejrs som korkpropper i alle magtstrukturer.

Var det svar på spørgsmålet, spørger vi relativisten?

Q& A


Hvad er forskellen på en tyran og en politisk korrekt?
Tyrannen giver sig ikke ud for at være andet.

Hvorfor bruger man ikke ordet stokkonservativ længere?
Vi har ordet venstreliberal i stedet.

Hvad er forskellen på elektroniske og trykte nyhedsmedier?
De trykte kan til nød bruges til at tørre røv med.

Hvad er forskellen på TV-avisen og en telefonbog?
Telefonbogen er non-fiktion.

Hvad er forskellen på den amerikanske præsident og Adolf Hitler?
Hitler var folkevalgt.

Hvad er forskellen på et banklån og en agurk?
Agurken indeholder substans, der ikke er opstået ud af den blå luft.

Hvad er ligheden mellem Anders Fogh og en bagerjomfru?
Begge har haft fingrene i kagedåsen.

Hvem er mest pålidelig, CIA eller en statistik?
CIA - du kan trygt stole på, at de lyver hver gang, de bliver spurgt.

Hvad er ligheden mellem amerikansk krigsførelse og en telefonsvarer?
Begge gentager sig selv ad infinitum, indtil nogen knalder røret i.

Råb i ørkenen, råb til Himlen, råb ad Helvede til hvis så
Røv en bank, bank en røv, red et barn fra voksnes ar
Rod i grunden, grav i bunden, kræv i bund og grund et svar

Ryg en pibe, rul en tåbe, rentefri er kæmperim
Ryst et træ med søde frugter, vinens bobler buldrer svagt
Giv din Fanden skud for panden, gød din gane ganske bragt

Rid din mare før den rider, ryd din bar for kildevand
Ret din rygmarv, rank din retfærd, rist en rune til en ven
Ret din færden i din Verden, ryst og rens og råb igen

Således talte profeten Alcaselzer i et surt opstød:

Gud fri os fra de frigjorte fra alt, thi de har fribyttet Jorden og belånt dens indvånere med global friværdi og liberal libido.

Salig er de levende i ånden, thi rentedøden er dem vederstyggelig, og ågerkarlene vil lede forgæves i ørkenen efter gæld og skyld.

Forsager eder Mammon, al hans gerning og alt hans væsen.

Sandelig siger jeg: Jeg vil uddrive den ny tids kræmmere fra den ny tids Templer.

Jeg anråber Himlen til et Jubilæum for denne Verdens udpinte.

Men mere end alt anmoder jeg Jordens udpinte: Lad så for helvede være med at hoppe på den forpulede limpind én gang til, for kræmmerne og ågerkarlene har glemt, hvad et Jubilæum er.

Og som en af mine kolleger med langt gråt skæg mumlede allerede for et par årtusinder siden: Falske vægtskåle er Herren en gru, fuldvægtig lod er efter hans sind (Ordsp 11,1). Det er sgu de samme typer, der snyder ved vægten i dag som dengang!

En anden af mine kolleger fik nok en dag, hvorefter han tævede alle ågerkarlene i Templet med en hårdt vredet gulvklud. Så tag bare sådan en med næste gang, du skal til møde med skattevæsenet, har en aftale med din bankråddengiver eller assurandør. Og mens du er i gang, kan du også lige lammetæve et par mobilabbonementsælgere i forhallen til Hovedbanegården. Du har min velsignelse, min søn.

Tro ikke, at du kan fortælle de skriftkloge noget.
Thi de har dekonstrueret alt, de kom i nærheden af og sat det sammen igen på forunderlig vis. 

De har skabt lejehære af kimærer, kloner, klabautermænd, kastrater, kulturradikalister, kron-kapitalister, kontorterrorister, kabbalister og andre kakafonister.

De har vist os vejen som ind i helvede med kvantiteter, klimasuppe, kapitalgrød, kompetencer, kønsforvirring, kræftformer, kinasyndromer, kz-lejre krigsmaskiner, kvindeforskning, kujonforherligelse og kosmisk vækstforstoppelse.

Mener du, at du har noget at byde ind med i misforster-industrien?
Hvis ja, god fornøjelse så længe det varer.

Utyske, sagde de. De skiftede bare dyr ud med tyske.
Den britiske premierminister sagde i starten af krigen:
Dette er ikke en krig mod nazisterne, dette er en krig mod hele det tyske folk.

Herefter bombede man ikke længere militære eller industrielle mål men kun beboelseskvarterer om natten. Der var ikke kun Dresden, der var 75 brandbombede Dresden'er. I kælderskaktene flød der et tykt lag af smeltet menneskefedt. I slutningen af krigen blev millioner af tyske kvinder voldtaget til døde. De, der overlevede, var pumpet fulde af bolsjevik-sæd efter ordre fra Stalins propagandaminister, Ilya Ehrenreich.

Det tog to verdenskrige at knække og knægte tyskerne. 1. Verdenskrig knækkede dem økonomisk og smurte krigen og gælden/skylden af på dem i Versailles, selvom det var det britiske establishment, der udtænkte og startede krigen for at destruere deres misundelsesobjekter: det østrig-ungarske, det tyrkiske, det tyske og det russiske rige. 2. Verdenskrig fandt sted, fordi tyskerne forståeligt nok ikke accepterede skylden for det Perfide Albion's misundelsesprojekt. 

Det lykkedes. Tyskerne er i dag et skyldbetynget, selvcensurerende folkefærd, pumpet op med politisk masochistisk korrekthed, ædende op den bolsjevikkiske løgn om gaskamrene, det perfekte cover-up for både Gulag, 75 Dresden'er og det store folkmord på en halv milliard mennesker i det 20. århundrede.

Det giver ordet utyske en dybere betydning. Tyskerne har lært at være utyske.

Var der nogen, der sagde noget? (seen til højre og til venstre)
Godt, for hvis der var, så kom lige herop, så vi kan få visse ting på plads!

Først og fremmest skal du ikke være næsvis.
Eller selvsikker.
Eller kålhøgen.
Eller kritisk.
Eller konspiratorisk teoretisk.
Eller bedrevidende, fordi du mener, at du har gjort et stykke hjemmearbejde.
Eller uautoriseret, fordi du fraskriver dig uddannelsesskade.
Eller suveræn, fordi du ikke vil indordne dig som subjekt.
Eller fordomsfri, fordi du ikke anerkender vores suveræne domsafsigelser.
Eller lidt for krævende, fordi du ikke har tænkt dig at leve op til vores kravs-specifikation.
Eller utilstedeligt vredladen blot fordi du bliver røvpulet.

Så fik vi lissom det på plads. Sæt dig ned igen og sut lidt på dén.

What the fuck, er der ikke noget wifi!? det er det rene wildcart, der her!

OK, Bimboline, når vi nu har et par af de anglo-lækre ord fremme, kan det godt være, du kunne trænge til en detox fra din dåse der - altså mobildildoen. Det er jo rimelig sygt at se på, at du hiver den op af lommen hver gang du holder for rødt lys på cykel i fald af, at skulle være ankommet en sms, som, hvis ikke du straks svarer på den med en en-liniers blørp, bevirker, at du vil blive socialt udstødt.

Hvornår har du sidst sovet uden at have din iTingest under hovedpuden til at udsende et elektromagnetisk signal lige gennem din hjerne, der er fire gange så kraftigt som emf'en fra et diesellokomotiv? Suppleret af de 48 lignende wifi-signaler af fremragende styrke, der kører i opgangen og ejendommen overfor. Samtidig med at der står en sendemast på jeres tag. Samtidig med, at ejendomsselskabet har installeret smartmetre på dine radiatorer, der pinger dit nervesystem hvert 4. sekund.

Hvornå slukkede du sidst for lommetyrannen og tog ud og sov under åben himmel i bælravende mørke med lyden af natugler midt i stilheden? Eller endnu bedre: lod den blive hjemme. Som kontormus er du punket til at levere hurtige svartider, men derfor behøver servicebranchens krav vel ikke også gælde dit privatliv?

Siger du, at du bliver enormt stresset, hvis ikke er online 24/7? Den tror jeg lige, du skal vende med din psykolog-coach. Det hedder abstinenser, for du er iNarkoman, det er symptomer på AT du er kronisk stresset i forvejen. Det er da klart, at narkomanen er helt nede og køre, hvis hun ikke får sit fix, hvad havde du regnet med?

X er et sært overflødigt og i nogen grad udenlandsk bogstav.

Xerxes og Alexander havde brug for x for at være helte.
Pax Romanorum fik romerrigets undersåtter til holde op med at gøre oprør.
Okkulte farvekodninger kræver hexadecimaler.
Sex stavet uden x er en gang xxx bunkepul.
Apple har et okkult X i den bløde afdeling.
Oaxaca er en by i Mexico, der udtales wahaka (hvad skulle man så med x'et?)
Metaxa kan ikke drikkes uden x.
Exit fungerer ikke uden x.
P_x er en mærkelig måde at skrive Jesus på.

P^x er noget med medicinalindustri. Det hedder symbolgenbrug.
Jeg har mødt en, der kalder sig for Jexper for at være mere interessant, og nu har jeg vrøvlet 12 linier i træk, mindst.

Hvis vi skal sige noget ikke-vrøvl om X, så skal vi tilbage til den ældre Futhark, hvor X er Gebo, gaven. Og gæt, hvad vi løber ind i her: X-mas!
Men den historie er så spændende, at jeg vil gemme den til en anden gang.

Ydmyghed er et miskendt og misforstået ord.

Det forveksles med duknakkethed, selvom det betyder respekt for det, der er større end dig selv. En hjerneskade fra en imperial-slave-kultur.

At være ydmyg er at udvise ære og respekt uden opfordring og i simpel anderkendelse det anerkendelsesværdige.

I en kultur, der dyrker foragt og disrespekt, kan en sådan gestus meget nemt tolkes som det modsatte: underkuethed. Det har intet med mangel på selvværd eller falsk beskedenhed at gøre. Det er det modsatte af megaloman.

Slavekulturen forstår ikke, at ydmyghed er en ganske suveræn og frivillig gestus. Både slaven og slavepiskeren vil straks tænke på den ydmyge som den ydmygede. Tyv tror, at hver mand stjæler.

Zombierne vælter op af kloakkerne for tiden og blander sig med vampyrerne, automatonerne og dræbersneglene.

En psykopat på afveje krydser indover for lige netop ikke at give plads til en hipster-varulv med et afdanket heroinvrag på bagagebæreren, der kolliderer tre roadracer-hooligans.

En kønsforstyrret men politisk fuldstændig korrekt trækkerdreng råber racist efter den afblegede blondineluder, der er kommet for langt ud i rabatten.

Gaden er fuld af hylende teenage-øgler på gule og blå piller, der skulle ha været i seng for flere timer siden, og som dumper deres logistiske ekskrementer på stedet - der var én, for hvem det undtagelsesvis lykkedes at ramme en tom skraldespand med en pizzaæske.

Et mappedyr med slips er det mest eksotiske indslag. En overtatoveret nålepudepunk med en halvkilotung hængelås gennem sit venstre øjenlåg er den mest afbalancerede i miles omkreds.

Æblet er frugtens konge i nord. Druen er frugtens dronning i syd.

Æblet hænger på sin stilk og venter på det sekund, hvor det slipper. Svup!

Som enhver frugt ønsker æbletræet på vegne af sine æbler, at der kommer en hjort, en ged eller et andet venligt dyr og spiser det, går en tur og fordøjer, og efter fire dage lægger en stak kugler i græsset med intakte æblekærner og medfølgende gødning, hvorefter et nyt æbletræ vokser op.

Det nedbrydende æble skaber sin helt egen form for liv. Hvis du fanger det, kan du få del i dette liv. Den ædle drue i syd giver liv til den dybe vin. Det spændstige æble i nord giver liv til den perlende cider eller den mindre ædle, men ikke mindre livgivende æblevin. Og i modsætning til druen overlever æblet med sin tykke skal adskillige vintermåneder med den rette opbevaring.

Et æble om dagen.

Vidste du i øvrigt, at du altid skal spise kernerne i æblet? I de kulturer, hvor man spiser æblekerner, eksisterer kræft ikke. En særlig syre i æblekernen kombinerer sig med en anden komponent og går målrettet og eksklusivt efter cancerceller. Medicinalindustrien ved det. De ved i det hele taget rigtig meget, men de skilter som bekendt ikke med naturens kure for de kroniske eller terminale sygdomme, for det er via uvidenhed og sygdom, de tjener alle deres penge.

Øl, fisse og hornmusik – bliver det større?
Bøvs, OMG og kulørte lamper.
Kunne vi sætte kikkertsigtet en anelse skarpere?

Kunne det tænkes, at der fandtes større landskaber, mere solid næring, bedre kvalitet, dybere boringer, højere flyvninger - eller større fremtidssikring og bæredygtighed for at bruge de mest fladtrampede buzzwords på markedet?

Her vil nogen måske indvende: Skal øl, fisse og hornmusik nødvendigvis være fremtidssikret? Der fik du mig! Jeg indrømmer, at jeg satte målet for urealistisk højt. Det ene udelukker ikke det andet.

Jeg føler mig allerede behageligt kompromitteret.

Årene, der gik, har enten gjort os dummere eller klogere.
Pessimisten siger, at vi alle er blevet dummere.
Optimisten siger, at vi har nået bunden og er i færd med at blive klogere.
Divissionisten siger, at de fleste bliver dummere og et mindretal bliver klogere.
Personligt har jeg aldrig været dummere, så det kan stort set kun gå den anden vej herfra.

Årene har lært de af os, der ikke kan blive dummere:

- At der findes en form for viden, der bliver tilgængelig, når man holder op med at tænke på sig selv som vidende, blot fordi man er en halvstuderet røver eller oven i købet har en eller andet blæret titel på sit eksamenspapir.

- At viden er et spørgsmål om at turde stille de rigtige spørgsmål i forventning om, at du selv og ligesindede kan besvare disse spørgsmål. Med andre ord: du er ikke så dum, som man skulle tro.

- At være dum eller ikke at være dum er et Hamlet'sk dilemma. Man kan forestille det ene, mens man vælger det andet. The Way of the Fool (det lyder forkert i oversættelse).

- At dumhed ofte er et valg og ikke nødvendigvis en medfødt egenskab. Nogen har valgt, at det er bedst for dem, at vi er dumme. Herefter vælger vi selv at forblive dumme for ikke at fornærme ingeniørerne fra Stupiditetsakademiet. Eller fordi dovenskab skaber dumhed. Eller fordi vi er bange for at vide vel vidende, at viden forpligter og har konsekvenser.

The Deep State, milliardæren og gynokraten

af morton_h, aka marco_hanuman, the blogger 

Verden har et stort problem. Det hedder USA. Problemet er ikke landet USA som sådan eller dets indbyggere. Problemet er, at USA næppe kan kaldes demokrati, og at det ikke styres af en folkevalgt regering men af visse strukturer, der har taget denne kæmpenation på som en overfrakke. Problemet er med andre ord, at især udenrigspolitikken i USA er privatiseret, dvs. der findes en klike, der aldrig er blevet valgt til deres job, og som ikke tåler indblanding i deres private projekt. 

Udenrigspolitikken i USA køres af et segment, en klub af oligarker, som Peter Dale Scott har kaldt The Deep State, en stat i staten, og som kører nationen som et firma ved hjælp af mafiametoder. Derfor er det umuligt at demokratisere udenrigspolitikken. Derfor mener oligarkerne heller ikke, at det er nødvendigt at spørge Kongressen til råds, når USA indleder endnu en krig et tilfældigt sted i verden, hvor der var en stat, der som de amerikanske neocons – de synlige hoveder i The Deep State – mener trænger til 'regimeforandring', hvis de har gjort tiltag til at beskytte sig selv mod overgreb fra den globale finans- og krigsmaskine. Det mener de ikke, og det gør de ikke, og de er sluppet afsted med det siden slutningen af den kolde krig, selvom det er mejslet i granit i den amerikanske forfatning at USA ikke kan indlede en krig uden Kongressens godkendelse.

The Deep State er ligeglad med, hvem der formelt regerer landet, så længe de regerer. Derfor er deres propagandaapparat for tiden oppe at køre over, at en uforudsigelig type som Donald Trump kommer med udsagn, der går i retning af at begrænse oligarkiet, The Deep State's uhæmmede adgang til det marked, som det udenrigspolitiske betragtes som deres ejendom. Alle de amerikanske angrebskrige handler om at berige sig og skabe fri adgang for de globale firmaer og det privatejede centralbankvæsen, hvoraf firmaerne for størstedelens vedkommende har hovedsæde enten i Wall Street eller The City of London med de koordinerende organer IMF og WTO som spydspidser, der gennemborer og kontrollerer markedet. Men som den russiske økonom Valentin Katasonov siger: markedet er et svindelnummer.

Katasonov

The Deep State er i virkeligheden ikke et amerikansk fænomen, men den femte kolonne, der skal garantere, at egentlig nationale interesse aldrig lægger hindringer i vejen for dem. Så når Donald Trump foreslår at sætte en begrænsning på NATO, ikke tillade destruktiv masseindvandring, genskabe de arbejdspladser, som USA havde for 50 år siden, at spørge Kongressen før man går i krig og rette op på den kæmpe skævhed, som USA har overfor Kina grundet de forsvundne arbejdspladser, så bliver han kaldt alle de skældsord, som de liberale kan komme op med. Og hvorfor de liberale? Fordi The Neocon Gang i mellemtiden har flyttet sig over til dem i og omkring Hillary Clinton, der på sin side lover at bombe Syrien sønder og sammen (hvilket allerede er sket, så er det nødvendigt igen?), indlede krig med Iran, Rusland og Kina, lukke så mange indvandrere ind som muligt og slå hårdt ned på alle, der kritiserer hende med censur og internering i en af de 1000'er af koncentrationslejre, der ligger klar til den Amerikanske Borgerkrig 2.0. Det sidste er hun ikke eksplicit om, men det vil komme til at ske. Allerede nu er Homeland Security ved at overtage kontrollen med valgprocedurerne, så der kan svindles yderligere, hvilket allerede skete i forbindelse med primærvalget. Så Donald Trump vil ikke kunne vinde valget, for man flytter eller sletter bare stemmerne. Ejheller er det muligt at retsforfølge Hillary Clinton, da direktøren for FBI Richard Comey (FBI's notat her), har sørget for at blokere en eventuel retsforfølgelse. Bureauet er en integral og korrupt del af The Deep State og har dokumenterbart haft deres fingre med i spillet i de terrorskyderier, som vi har været vidne til indenfor de seneste år, hvor terror nu mere end nogen sinde er blevet et såkaldt legalt politisk styreredskab. 

At den dybe stat ikke begrænser sig til USA er helt klart. Vi ser den udfolde sig, hver gang vi er vidne til terrorhandlinger som i Frankrig og i England. EU har sin dybe stat og alle de europæiske lande har deres filialer. Når politikere, businessfolk, bankfolk og mediefolk mødes i deres aflukkede logelignende fora som fx Bilderberg-gruppen eller blot i deres palælignende frimurerloger, så operer den dybe stat. Hver gang der sker afgørende ryk i politikken, der medfører inddæmning af folks civile rettigheder, salg af nationale klenodier til Goldman Sachs, godkendelse af transatlantiske traktater om 'frihandel', der formaliserer globaliseringen og nedlæggelsen af nationen som garant for de civile rettigheder, beslutninger med FN's og NATO's godkendelse om at ødelægge endnu en region i udkantsverden, udplyndre de sydeuropæiske lande via ECB og IMF, støtte et nazi-fascistisk statskup i Ukraine – altså hver gang demokratiet sættes til side, fordi det er alt for besværligt at spørge folk, så er det The Deep State, der opererer.

Markedet er et svindelnummer, fordi det er rigged, der er snoretræk i det, som kan styres af den store dukkefører. Det er et svindelnummer, fordi de bliver brugt som en slags anden natur, der ikke kan styres, der er helt tilfældigt, der har sine egne lovmæssigheder, som man bare kan observere. Det var ikke os, sagde talsmændene for The Deep State, der var markedet.

• Det sagde de, da de plyndrede Rusland efter murens fald.

• De sagde de, da de havde kørt en finanskrise i stilling.

• De siger de, når arbejdsløsheden i Sydeuropa, England og USA er nået tårnhøjde.

• De siger de, når de vil prakke europæerne TTIP på ærmet, så et kartel kan sagsøge en stat, hvis denne stiller krav til anstændig opførsel (men hør, sagde Frankrig og Tyskland ikke nej forleden …?).

• Det sagde de, da krakket ramte Wall Street i 1929.

• Det sagde de, da 1. Verdenskrig rullede ud - One incident led to another, det skete bare, det var bare en form for naturlig tilfældighed, krigen er ligesom et stort marked (det er ikke engang løgn!).

• Det sagde de, da de kørte oliekrisen i stilling og crashede tigerøkonomierne i Østen i 70'erne.

• De sagde de, da de fik mafioso'en Clinton til at fjerne Glass-Steagal akten i 90'erne, der banede vejen for Finanskrisen et årti+ senere.

• De sagde de også, da IMF angreb Jugoslavien før krigen i 90'erne.

• Det siger de, hver gang de sender en delegation af økonomiske hitmen ind i en svækket nation et sted i udkantsverden – soon coming to a country near you – for at enten at korrumpere præsidenten og hans regering eller skyde ham en kugle for panden, skaffe landet en gæld på halsen via lån, som aldrig kan betales tilbage og dernæst overtage landet og stjæle alle dets ressourcer.

Det er bare markedet, siger den dybe stat, globalisterne og oligarkerne igen-igen, vi kan ikke gøre for, at det opfører sig, sådan som vi gerne vil have.

Det sagde de så igen, og tilstrækkelig mange tænkte, atså må det jo passe, siden de siger det. Tilstrækkelig mange har aldrig hørt udtrykket Deep State eller har nogen anelse om, hvordan Verden styres. Ej heller har de funderet nærmere over, at der åbenbart er så mange sammenfaldende mønsterlignende begivenheder, der altså bare opstår helt af sig selv.

Denne farvelade er fuldstændig tilfældig og opstået ud at intet.
Der er ingen genkendelighed eller nogen form for struktur.

Selv de, der har en vis kritik tilovers for den USA-politik, der medfører kaos og destruktion overalt i Verden, henviser for det meste til stupiditet og inkompetence i den amerikanske administration. De gør sig ikke klart, at denne administration ikke nødvendigvis er inkompetent, men at den er blevet saboteret og udueliggjort, og at det kaos, der opstår som følge deraf, på ingen måde er tilfældigt eller uønsket. Det er uønskværdigt, javist, men på ingen måde uønsket, for nogen har haft et ønske og fået dette ønske og deres vilje igennem.

Her når vi ikke frem til klarhed ved blot at hævde, at det er jødeslænget, den khazariske mafia, der har været på spil igen. Javist, det har de bestemt, og The Neocons render flere af dem rundt med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er israelsk. Men parasitten har mere end de seks ben, der er i zionisternes logo. Den er den hemmeligholdte struktur, som John F. Kennedy nævner i sin tale til the American News Publishers Society i 22 nov 1962.

Her er et par citater fra talen:

Selve ordet hemmelig bør afskys i et frit og åbent samfund; og vi er som et folk via vores arv og historie i opposition til hemmelige samfund, hemmelige edsaflæggelser og hemmelige tiltag og beslutninger.

I dag er der ikke ankommet nogen krigserklæring – og hvor frygtindgydende kampen end måtte synes, vil denne krig muligvis aldrig blive erklæret på en traditionel måde. Ikke desto mindre er vores måde at leve på udsat for et angreb.

Vi oppe imod en monolitisk, verdensomspændende og ubarmhjertig sammensværgelse, der hovedsagelig bruger fordækte metoder til at udvide sin indflydelsessfære – infiltration i stedet for invasion, subversion i stedet for valg, intimideringer i stedet for frit valg og guerillaer om natten i stedet for fjender om dagen.

Det er et system, der har investeret umådelige mængder af menneskelige og materielle ressourcer i opbyggelsen af en højeffektiv maskine, der kombinerer militær, diplomati, efterretningsvæsen samt økonomiske, videnskabelige og politiske operationer. 

Fuldt transscript af talen:
wakeup-world.com/2011/05/20/jfks-speech-on-secret-societies/

Derfor har den samme monolitiske, verdensomspændende og ubarmhjertige sammensværgelse, der bestilte mordet på Kennedy – og mordet på Peron, mordet på Palme, mordet på Malcolm X, mordet på Luther King, mordet på Bob Marley og John Lennon og en hel stribe politiske mord i årtierne herefter (husk at både Marley og Lennon var særdeles outspoken mod The Deep State) – sandsynligvis allerede bestilt et mord på Donald Trump, hvis han på nogen måde skulle komme igennem med et valg. Det er ikke sandsynligt, selvom han fører i opinionerne, og selvom ikke ret mange amerikanere bortset fra rabiate feminister (gynokrater), illegale immigranter fra Mexico og en stak ideologiforvirrede kulturmarxister bryder sig om fru Clinton. For nu har de jo fuld kontrol over valgmaskinen og er ikke bange for at bruge den. FBI-direktøren skal nok få forhindret en efterforskning her også.

Skulle det ske mod alle odds, det korrupte statsapparat taget i betragtning, vil vi blive vidne til endnu et politisk mord i form af en rituel menneskeofring (kabbalistisk, satanisk praksis), hvor offeret bagefter vil blive tildelt den fulde og ensidige skyld for handlingen. Han var jo rabiat, isolationistisk, racistisk, farlig, uegnet, han fornærmede folk, blabla... Læs: han satte sig op med The Deep State, han var som oligarark ulydig mod oligarkiet, og derfor måtte han dø, basta! Der vil også ankomme en ganske forfærdelig bunke hyklere. Staten vil hoppe flere skridt frem mod et gennemtotalitært politi-slavesamfund, som om de ikke allerede er godt på vej. Medierne vil kamme over i kvalmende løgne, og folk vil endnu en gang hengive sig skamløst og hovedløst til deres egen snotforvirrethed ligesom efter 9/11. Måske vil mordet blive det nye 9/11, skal få de forvirrede amerikanere og resten af verden til at sluge en hel hær af kameler.

Kennedy havde, og Trump har sine skyggesider. Vi ved godt, hvordan Kennedyfamilien tjente deres penge, og der var ikke meget mindre svindel og mafia over dem end Bush'erne og Clinton'erne. Kennedys far havde sine deal kørende med nazisterne. Derfor ville han blive nem at kontrollere. Troede man i The Deep State. Og så var han en womanizer og en misbruger af dope. Alligevel lykkedes det ham at træde så meget i karakter som moralsk integreret og samvittighedsfuld, at han udgjorde en seriøs trussel mod The Deep State.





Trump er en benhård forretningsmand, og har uden tvivl tromlet sine business-modstandere. Han har visse forbindelser til zionistslænget, bla. via sine børn. Han har bestemt ikke tænkt sig at skære ned på militærbudgettet, men mener, at USA stadig skal være stærk rent militært. Den afgørende forskel er, at han erklærer, at anvendelsen af militærmagt ikke længere skal være førsteprioriteten som nu. Han tror åbenbart fuldt på sine evner som forhandler, siden han anbefaler forhandling, bla. med Rusland, frem for som i Clinton-doktrinen skyd først og spørg heller ikke bagefter. Hvorefter 3. Verdenskrig er en no-brainer!

Det er meget interessant at se, hvordan de demokratiske stormtropper ter sig vil valgmøderne. De bekender kulør, og det måtte ske. The Liberals er voldelige. Det er har de altid være, det vil de altid være. De opfører sig ekstremt voldeligt som fascistiske brunskjorter, de overfalder, sviner til. Virkelig, virkelig charmerende. Hvilket selvfølgelig er dybt iscenesat, da det er standard indenfor social ingeneering, crowd control, colored revolution-taktik. Det er asfalten, der skal koge, når Deep State spiller folk ud mod hinanden. Det er helt i ånden i forhold til den demokratiske kandidat, der er en notorisk voldsperson med fingrene dybt nede i ødelæggelsen af Libyen og etableringen af ISIS. Læg dertil hendes emailsvindel og den bundkorrupte Clinton Foundation. En mentalt meget syg person, der desværre svarer til jobbeskrivelsen af den næste præsident. Ligeledes fysisk syg og får black-outlignende spasmer som dette foran åbent kamera. En læge har kigget på alle de symptomer, hun viser (konstant hoste, overdreven ansigtsmimik, svært ved at holde sig oprejst, rysteture med hovedet, synkebesvær, momentan paralysering, sår på tungen, latteranfald for åben skærm udover hvad der føles socialt komportabelt, vredeanfald i hovedet på en journalist), som klare symptomer på Parkinsons syge. Et lægeligt institut kommer med samme diagnose. Det kan være trigget af en hjerneskade efter et fald i 2012, eller faldet kan have været en tidlig følge af begyndende Parkinsons. Årelang drugmisbrug ligeledes. Gætterier har også været inde over syfilis grundet hendes mands omfattende sexmisbrug. Andre igen nævner, at hun er inde over autismefeltet, da hendes mangel på empati er udtalt (sociopati). En af hende kampagnemedarbejdere udtaler:

'Hillary havde skrigende barnagtige raserianfald, der efterlod stabsmedlemmerne grædende og ude af stand til at arbejde. Hun mente, at nomineringen var noget, hun kunne forlange, men hendes tilstandsproblem er blevet værre, og hun er blevet skinger og nogle gange endog voldelig.'

En liderliberal gynokratisk spasme eller en meget syg person? Eller begge dele?

Clinton-familiens personlige livvagt (secret service officer, air marshall), Gary Byrne, har skrevet Crisis of Character om hende og Bill. Den beskriver et ægtepar fra, som man sagde om dem, Arkansas-mafiaen, der har arbejdet deres vej til magten gennem løgne, svindel og forbryderisk virksomhed.

Der er blevet spekuleret over, hvorvidt man planlægger at rigge valget for at vælge Hillary og så erklære hende uegnet på grund af hendes tilstand. Ikke at man så ville sætte Trump ind i stedet, men man ville finde en kringlet paragraf om, at en præsident under særlige forhold kan sidde i tre perioder. Selv The Deep State kan måske blive nervøse ved en hjerneskadet psyko-bitch. Og nu gik det lige så godt med en demokrat, der kan forføre The Liberals til at elske krig. Men det er indtil videre spekulationer, selvfølgelig.

Den etiske tjekliste - Ikke for psykopater!

Logos

det ordnede, det forstandige, det uden indre modsigelser, det videnskabelige, det kloge, det endog viise – hjernen, intellektet, det spirituelle

Ethos

det gode, det rigtige, det forsvarlige, det retfærdige, det samvittighedsfulde – hjertet, de pålidelige følelser, det intuitive

Pathos

det nødvendige, det brændende, det heltemodige, det handlende, det lidende – kroppen, viljen, tyngdepunktet, det instinktive

Her tales ikke om godt og ondt men om tilstande og kræfter i det menneskelige selv. Alle har deres ret og styrke, og alle er en mulig kilde til både svaghed og ubalance.

_________

Mennesket er et trehjernet væsen (Gurdjieff). Vejen til dig selv (eng: selfhood) går via en balance mellem – og udvikling af - de tre hjerner.

Ormen er et enhjernet væsen.

Den har et avanceret centralnervesystem, den har skudskikre instinkter.

Den omformer med en kemiprofessors sikkerhed naturlige substanser til deres nedbrudte, videreførte og for helheden gavnlige tilstand.

Bien udfører med sin egen genialitet et ret begrænset antal ret komplicerede processer uden at tænke et sekund over det.

Pattedyr og fugle er tohjernede væsener.

De har et væld af pålidelige følelser (ulig det forvirrede menneskes upålidelige følelser), de er eksperter i følelser og fornemmelser. Deres sanser er så forfinede, at de er omvandrende intuitive metafysikere.

Hunden kan lugte de mindste koncentrationer af sporstoffer.

Haren kan høre på kilometers afstand som en retningsbestemt mikrofon.

Ørnen kan se fra kilometers højde som med teleskop.

Katten kan sin QiGong, når den visualiserer sit spring – dens qi-body har allerede udført springet, før den springer.

Elefanten mærker tsunamien flere timer før, den ankommer.

Visse dyrs adfærd minder om de trehjernede væseners intelligens. Kragefugle er fantastiske problemløsere, delfiner har semi-menneskelig adfærd, og grise er særdeles lærenemme.

Mennesket kan reflektere, og det kan være kreativt. Det kan forestille sig noget, der ligger udenfor det allerede eksisterende. Det kan finde løsninger på komplicerede problemer, og det kan udvikle kulturer af højest forskellig art. Dyr kan tilpasse sig varierede livsbetingelser, men menneskets tilpasning er nærmest uendelig.

Mennesket burde med sine evner for tænkning være dyrene overlegent, men kulturen har sat dets overlegenhed over styr, og vores overlegenhed består efterhånden kun i, at vi kan drive dyr imod deres natur og naturen ud over afgrunden. Overlegenhed forpligter, men det toneangivende segment af nutidens menneskehed har som et hovedprojekt valgt at sætte sig udenfor. I en kultur ude af balance er det enkelte menneske derfor ude af balance. Når mennesket er ude af balance, reproducerer og forstærker det en kultur ude af balance. En kultur og et menneske ude af balance med sig selv og naturen er svagt og kontrollerbart. I stedet for at udvikle en række højere evner, antager det semi-dyrisk adfærd. Dets evne til abstraktion er blevet en abstraktion fra naturen, hvorved det mister naturens støtte. 

Det bliver patetisk, der lider. Pathos som livsenergi, drive, gåpåmod, lyst til livet (Qi) bliver til lidelse, smerte, afskårethed, intethed.

_________

Når Logos driver ubalancen

lever vi i en verden, hvor venstre hjernehalvdel undertrykker den højre. Husk at der sker en cross-over mellem hjernedele og kropsdele, når det drejer sig om motorik og organer, og den visuelle, emotionelle, intuitive og symboldannende del af hjernen er forbundet til den del af kroppen, hvor hjertet befinder sig.

En forstands-domineret kultur er over-maskuliniseret. Alt måles i rationale og mekanisk produktivitet. Der mangler Ethos og fornemmelse for, hvad det hele er godt for, og der mangler Pathos, for pligtskyldighed og tvang dominerer. Begrebet kald er afskaffet, man kaldes ikke, man udskrives. Teknokratismen er en logos-ubalance. Positivistisk videnskab er gået i stok midt i sin logos. Husk at logik er svaret på spørgsmålet: hvorfor. Når man har alle svarene, forsvinder den kreative nysgerrighed og trangen til at lege. Barnet har det ikke godt i en sådan kultur, og det bliver tvunget til at lære matematik allerede i børnehaven inden dets hjerne er gearet til det.

En ekspert uden ble

I en forstandsdomineret kultur spørger man eksperter. I deres pingvindress - eller bar røv som ovenfor - optræder de på fladskærme med blå, kølig, autoritativ baggrund som guder fra en højere sfære, der lige har parkeret deres rumskibe udenfor studiet for en stund, for derefter at trække sig tilbage til et utilgængeligt og uforståeligt pantheon.

I logos-ubalance hersker abstraktioner som logik uden grammatik. Det er sådan – hvorfor – fordi far siger det! Landskaber bliver lavet om efter tegnede landkort, grammatikken bliver efterrationaliseret ifølge det logiske diktat.

Når Ethos driver ubalancen

har vi en lovreligion eller et følelsestyranni. Måske et gynokrati. Det er idealistens paradis. Alle revolutioner er drevet af trangen til retfærdighed parret med vrede, og når den først er tændt, er der altid 'nogen', der sætter sig ved styrepinden. Det er her, mennesket for det meste taber hovedet og danner den ideelle ursuppe for Oligarkiet. Det starter med ønsket om det gode og ender med med realiseringen af det onde.

I lovreligionen slås der hårdt ned på dissidenterne, de politisk-religiøst ukorrekte. Det er en replika af talmudismen. Kristendommen kopierede talmudismen, når den forfulgte hedninge og kættere. Rabbineren var nu en præst og overrabineren en biskop eller måske en pave.

Det DJØF'icerede samfund er en blanding af logos- og ethos-ubalance. Jurister og økonomer er både teknokrater og human-ressource-managere. De elsker at fortælle folk, hvad de skal tænke og føle og gøre og især hvorfor. De laver medarbejderudvikling, seminarer, workshops, brainstormings. De excellerer i tavlemøder, årshjul, MUS-samtaler, handlingsplaner. Teknokratismen og talmudismen i en herlig suppedas krydret med lidt omklamrende newage coachingkultur.

Vi vil jo det gode, siger de, mens de brolægger vejen til Helvede.

Ethos-ubalancen er ideologiernes element. En ideologi er neutralt set et samlet og konsistent ide-sæt. I realiteten og set i bakspejlet har ideologierne været et net for menneskefiskere, hvor den urmenneskelige trang til retfærdighed, det gode liv, kan indfanges, udbyttes og udtværes i uendelige variationer. Ganske umærkeligt er det gode liv skredet over det dårlige liv - der til gengæld er blevet en god forretning for en snæver kreds af oligarker.

Når Pathos driver ubalancen

Hvis du har Pathos, er du en ildsjæl.

Hvis din ild i røven iført etiske og logiske skyklapper, er du patetisk.

Din lidenskab bliver til lidelse og lidenhed.

Det er Pathos, der får mennesker til at udøve ekstraordinære bedrifter og ofre sig for en sag, der er større end dem selv. Men det er også Pathos, der får mennesker til at kamme over i selvberuselse og ofre deres og andres liv for en rådden ideologi, hvorved ofre bliver skabt og ikke givet. Desværre har vi ikke den fine skelnen, der findes på engelsk mellem offer og victim. Vi kan sige du gør et offer for en god sag. Vi kan også, at du bliver et offer for en dårlig sag. Endnu værre er det, når du gør dig selv til et offer for at få ret.

Det er Pathos, der driver en sportsmand til at overgå sig selv.

Det er også Pathos, der får hujende hooligans til at gå amok på stadion og smadre hinanden ude på gaden bagefter.

Begejstring og fanatisme er gjort af samme stof, det ene er vores glade ven, det andet er vores sørgelige fjende.

Disse herlige mænd og deres ukontrollerede pathos

_________

Tjeklisten

Hvor ville det være dejligt at have en tjekliste, en tænknings-, bedømmelses- og handlings-algoritme. Problematik/spørgsmål/svar – hvis dette svar, gå denne vej, hvis et andet svar, gå den anden vej, hvis et tredje-fjerde … Det virker for arbejdsgange, artsbestemmelser af planter, rutinetjek af biler og en hel masse andet, blot ikke for den menneskelige sjæl.

Vi kan godt stille os selv spørgsmål for at tjekke Logos, Ethos og Pathos.

Og hvis et af disse spørgsmål bonner ud med/så:

• det ved jeg sørme ikke – der er som bekendt visse ting, der er svære og endog umulige at vide, men er denne ting en af dem?
• det havde jeg ikke lige tænkt over – var det en overvejelse værd at indføre en sådan tænkning, inden det blev for sent?
• det kan jeg ikke se, har noget med sagen at gøre? - hvilket det muligvis heller ikke har, men hvorfor har det ikke med sagen at gøre?
• hvad rager det mig? - måske rager det dig en hel del lige om lidt?

Svaret på spørgsmålet ligger indkaplet i selve spørgsmålet, hvis det er stillet godt nok. Så i stedet for katten om den varme grød, hvad kunne være relevante spørgsmål til en tjekliste?

Logos-tjek

Tænkning kan systematiseres. Logos er orden. Hvis der er slinger i logikken, giv den et logik-tjek. Uden sammenligning, for tænkning er ikke mekanik, så er det som en bil, der ikke kører ordentligt. Her vil man gå enkeltdelene efter i sømmene, åbne og skille ad, skifte ud, justere, smøre for derefter at samle igen til den logiske enhed, bilen udgør. Og hvis der ligger en gammel støvle inde i motorblokken, så skal den nok ikke være der.

Før logik (svaret på spørgsmålet hvorfor), stil først og fremmest de generelt grammatiske spørgsmål:

- hvad/hvilket?

- hvem?

- hvor?

- hvornår?

Dette er hjemmearbejdet. Det kaldes også Trivium-metoden. Hvis du ikke engang har fundamentet for Logos på plads, hvordan tør du nogensinde håbe på at bringe din forstand i balance med dine følelser, din retfærdighedssans og din beslutnings- og handlekraft? Stil de fire H-spørgsmål, til de hænger dig ud af halsen – og gå først derefter videre til hvorfor-spørgsmålet. For tidlig logik er som for tidlig udløsning - det er utilfredsstillende for alle parter.

Hvis undersøgelsen af virkeligheden er for stort et projekt, eller hvis du bevæger dig ind på et ukendt eller uopdyrket felt, så kan du tillade dig at have visse antagelser og danne en teori. En teori er et foreløbigt svar på hvorfor, en foreløbig konklusion. Så længe det står klart, og teorien ikke gror fast, så er det helt i orden. I videnskab ville det være videskabeligt redeligt. Men videnskab er for stor dels vedkommende blevet politiceret, så der finder en dogmatisering sted. Pludselig er en teori om the Big Bang eller om menneskeskabt klimaforandring blevet ophøjet til en færdig konklusion på foranledning af udefra kommende interesser. Big Bang blev foranlediget af Vatikanet (de elskede urknaldet, for det mindede dem om I begyndelse var ... og der blev lys!). Klimadogmet blev mere end foranlediget, det blev forlangt af globalisterne. Hvor Vatikanet snedigt forførte, så voldtog politikere og industri-lobbyister en ung og skrøbelig videnskab for at skaffe sig og FN en måde at udskrive skat på globalt for første gang i verdenshistorien. 

Fundamentet for Logos er Kundskab. Sørg for at vide så meget som muligt af det, der er relevant at vide. Stol ikke som udgangspunkt på, hvad andre påstår er relevant. Stol på din fornemmelse og find så ud af, om den holder. Det er her, det bliver svært. Ikke alt, der udgiver sig for viden, er hvad det udgiver sig for.

Viden er ikke:

- udenadslære (udenadslære er værdifuldt som redskab)

- det preussiske skolesystem

- kulturmarxisme

- indoktrinering

- mediesladder

- imperial historieskrivning

- politiceret videnskab

- uanfægtede og dogmatiserede teorier

- antagelser

- darwinistisk bullshit

- krigspropaganda forklædt som journalistik

- hengiven sig til blind tro

- ideologisk pseudo-religion / pseudo-videnskab

Stol ikke på:

- en såkaldt ekspert indkaldt til et TV-program

- en bankmand, der udtaler sig om bankvæsen

- en artikel i Illustreret Videnskab

- en læge, der udskriver medicin med et pennestrøg

- en politiker, der anbefaler krigshandlinger

- en journalist, der formidler fiktion forklædt som fakta

- en lobbyist og en mobilabonnement-sælger (hvad er forskellen?)

- en genforsker, der siger, han kan fixe menneskeheden

- en fremtidsforsker, der spør om fremtiden ved at fremskrive nutiden

- en gadget, der lover dig, at du blive lykkelig

- en økonom, der hele tiden taler om vækst i samfundet

Vi er nødt til at montere et bullshit'o'meter og opbygge vores egen liste.

Det kan vi gøre ved at skærpe øret og blikket for logiske forfalskninger, falske varebetegnelser, falske løfter.

Ethos-tjek

Ethos kan hurtig blive meget kompliceret. Derfor er Etik og Moralfilosofi (det samme i angelsaksisk og tysk filosofisk tradition) tilsyneladende uudtømmelige emner. I stedet for at rode os ind i hele den store diskussion, lad os holde det simpelt.

Problemet med etik som filosofisk disciplin er til dels, at den prøver at føre bevis for det gode. Det gode ER, det er selvindlysende. Hvis ikke det gode og det rigtige og det retfærdige giver umiddelbar og intuitiv mening, så er det måske en indikator for, at det ikke er det gode, det rigtige og det retfærdige.

Derfor bliver emnet nemt forurenet. Der ankommer lynhurtigt en psykopat, der sælger ideen om, at noget er vældig godt – som senere viser sig at være rent selvmord. Som regel er det ikke psykopaten selv, der sælger os den dårlige ide om det gode-rigtige-retfærdige, men en eller anden ofte sympatisk, veltalende og velmenende spade, der har ladet sig indrullere og forføre og nu identificerer sig med den dårlige ide. Og pludselig er der en hel masse mennesker, der mener, at den dårlige ide er en fremragende eller som minimum en nødvendig ide. Et helt samfund, en hel kultur bliver således opbygget omkring usandheder og dårlige ideer, hvis eneste formål er at fodre en yderst begrænset stak parasitter og deres behov.

Parasitkultur

Vi lever i en ide-forbrugende kultur. Der er fabrikanterne af ideerne, de er meget få, og mange af dem er tilpas syge i hovedet. Så er der sælgerne, deres dygtige, villige håndlangere, de professionelle, teknokraterne, mediemagerne, spinnerne, politikerne, eksperterne, der lancerer ideerne og bare bliver ved og bliver ved, indtil folk giver op. For der er jo folk, som de er flest, ide-forbrugerne. I starten havde folk, som de er flest, måske et intuitivt glimt i bevidstheden om, at der var noget galt på færde, det smagte ikke helt godt, det skurrede lidt i ørerne, det lignede noget billigt skidt. Men siden de kloge og de smarte nu insisterede, så måtte det jo være godt nok.

En fuldstændig syg og dybt menneskefjendsk tanke indpakket i guldpapir med sløjfe om, serveret med violiner i baggrunden og en svag men inciterende duft af Eau de Cologne kan blive et rent hit som ide-forbrugsgode. Selv om det var et onde, der aldrig burde blive forbrugt. Det er behavourismens genialitet: ved hjælp af forførelse at over-rule samvittighed, moral, intuition og menneskets urgamle fornemmelse for, hvad det var det gode, det rigtige og det retfærdige. Arèté, Dharma, retfærd – her blot fra tre kulturer, den græske, den vediske og den nordiske.

Alle kulturer har et ord for det, der ER, og som derfor er selvindlysende. Men de samme kulturer vidste også, at vejen var smal, og at der var grøfter i begge sider. Når visdom gennemsyrer et samfund, findes det gode blandt de mange og til fordel for de mange. Kulturer har haft deres gyldne tid for ind i mellem at opleve en nedtur. Nogen mener, at det er en synkront fænomen over tid, andre kan påvise asynkrone bølgebevægelser. Vestens kultur oplever lige nu en etisk bundskraber. Sådan har det ikke altid være overalt i Vesten, men lige nu er der en totalitær mangel på etik i hele det kontinuum, vi kalder Vesten. Der er en næsten fuldstændig mangel på visdom. Til gengæld drives samfundet af materialisme, snuhed, management, grådighed, misundelse, dårlig stil, samvittighedsløshed, snævertsyn, dogmatik, foragt for egentlige værdier og hengivelse til øjeblikkelig sanseberigelse. Løgn er blevet en dyd.

Vi har opfundet ordet hedonisme, fordi vi har projiceret vores egen mangel på etik ned i en fjern fortid, hvor menneskene sagdes at opføre sig primitivt. Det er OS, der er de hedenske, det er os, der lever som dyremennesker (hvilket er værre end dyr, for dyr lever i overensstemmelse med naturen). Det betyder ikke, at vi dagligt går rundt og tér os hedonistisk fra morgen til aften (der er rent faktisk en del, der gør), civilisationen har sin overflade, sin egen balance om sin ubalance. Men det betyder, at vi er villige til at sanktionere alle former for menneskelige overgreb, bare de ikke går ud over os selv ved at vende øjet bort, holde os for ørerne og sætte en hånd for munden (ikke sige fra). Når samvittighedens stemme hvisker til os, slukker vi for programmet og skruer op for musikken.

Kom vi bort fra sporet? Hvor blev Ethos-tjekket af? På ingen måde, det ligger lige her. Sluk for musikken og hør efter, når der bliver hvisket. Sluk for fjernsynet, sluk for computeren, sluk for de sociale medier. I det hele taget sluk for strømmen, bevæg dig udenfor byen og før en samtale med et træ, en skovsø, en strand, en natugle eller en stjernehimmel. Med andre ord, giv dig lov til en tilstand, hvor du bliver un-switched fra den store matrix-kværn. 

Dernæst bliver du nødt til at genoptage samtalen. Altså ikke smalltalk, fnidder, sladder eller ligegyldigheder. Smid lortesproget i skraldespanden. Tag stjernehimlen med ind i samtalen. Mål og vej med den store lineal. Og så send da for guds skyld den sms bagefter, hvis du skal – first things first. De gamle, som vi har nedgjort som hedonister/hedenske kunne ikke får sig selv til at svine naturen til, for de vidste, at det var dem selv, de svinede. Vi lever som svin, hvor vi burde leve i skønhed og selvrespekt. Vi kan ikke længere bruge ordet i pagt med naturen, for det har alle utopisterne, socialromantikerne og kirkegængerne i newage-kulten om 'de ædle vilde' slidt tyndt til kliché. Men hvis der skulle være en Tredje Pagt (testamente = pagt), så bliver den nødt til at gendrive det, som de to første smed ud: naturens lov. Gud blev en abstraktion. Vi har sat os selv udenfor døren, hvorved etik ikke længere er selvindlysende, men overlades til filosofiske æggehoveder, der hævder, de kan spekulere baglæns og dekonstruere sig til en rekonstruktion, hvilket svarer til at skære alle organerne fri på en syg hest i håb om at sætte den sammen igen på en bedre måde. It ain't gonna happen!

Pathos-tjek

Har vi ondt i forstanden, har vi ondt i moralen, har vi ondt i … ja hvad har vi egentlig ondt i her? Hvornår er vi patetiske?

Det er vi, når vi ikke erkender vores behov, men forfølger vores begær. Vores pathos, vores stræben går efter det, vi ikke har brug for, og som fører til vores egen ulykke. Vi bliver tragiske personer, vi undgår vores fjender, vores opponenter, vores modsigere, vores udfordringer. Vi vender om, når vi møder portvagten. Kongen lytter til hofsnogen og ikke til vismanden, hvorefter hans pathos overgår til at føre krig.

Skal vi kaste os ud i handling? – just do it! Det skal vi, hvis vi er havnet i den anden grøft, hvis vi er blevet handlingslammede af frygt for at dumme os, at tabe ansigt, at fejle, at blive afvist eller for at kompromittere os selv. Jeg kender folk, der får tilbudt et job, hvor de kan tjene 300.000 kr ved at bruge deres særlige evner og muligheder, men som får skrupler over, at klienten ikke 100% ideologisk clearet. Det bliver lige pludseligt syndigt at tjene penge, og resultatet er vedvarende forarmelse. En sådan person er en tragisk person. Den indre portvagt sagde stop, og der blev adlydt. Portvagten burde ha' været udfordret, så man i det mindste kunne se, hvad der var på den anden side af døren. Ethos blev en destruktiv stopklods for Pathos.

I andre situationer bør vi stoppe op at tage tjekket, inden vi handler. Og se nu her … hvor det i Ethos-tjekket er svært at tale om, fordi det involverer følelser og intuition, bliver det i Pathos-tjekket pludselig case-baseret. Jeg kender folk, der i et beruset, entusiastisk øjeblik har smidt en formue bort på en investering, et indkøb, et partnerskab el. lign, der, hvis de havde konsulteret de rette folk forinden – og havde lyttet! - kunne været undgået og anvendt til noget konstruktivt og indbringende.

Hvis en nation vælger at handle med drastiske midler i forhold til andre nationer, altså hvis et lands befolkning lader sig overtale til at sanktionere krig og deltage i lovprisningens sangkor over aflivning af mennesker, så mangler der en konstruktiv etisk stopklods for Pathos. Krig og revolutioner drives af Ethos + Pathos. Eller rettere: hvis man kan bilde folk ind, at etikken er helt fin i kanten, så er det bare at give los for Pathos.

Hvis din vrede bliver provokeret, hvis der lægges op til en konflikt, fordi noget ønsker den som overtryksventil eller påskud for at starte et selviscenesættende drama, så er det tid til at tage en dyb indånding. Kan vi sige, at vi altid gjorde det? Vi har alle eksempler på, at vi tabte hovedet og reagerede, og de, der hævder noget andet, taler nok ikke helt sandt.

Det bedste middel er: praktiseret humor. For hvad er humor andet end træden et skridt tilbage eller op på skamlen, så man ser sig selv og den situation, man befinder sig i, fra siden eller ovenfra i perspektiv. Herved vender man det potentielt tragiske til noget komisk. Husk her, hvad det komiske er versus det tragiske. Heltens historie bliver til en komedie, når han erkender sit behov og gennemskuer sit begær. Komedien er den lykkelige slutning. Så konfliktsituationer er enten skalérbare (små/store) tragedier eller -komedier. Dette er genereltmisforstået. Komediener en dyb kunstform, og at den involverer humor, har ikke noget med falden-på-halen og lagkagekomik at gøre. Som Karen Blixen sagde: Gud er humorist. Som Dante sagde: Komedien er Guddommelig.

Det kræver humor at beskytte sig mod Mørkets Kræfter

Det er nemt nok at være humorist i en afslappet stund over en kop øl. Og den umiddelbart forløsende effekt af en god latter bør ikke undervurderes. Det er fysisk og neurologisk sundt. Men når vi har grinet færdig, og hvis lystigheden bareer en kunstig vedligeholdelse af en tilstand af virkelighedsflugt, så er det ikke sjovt længere. Hvor bliver humoren af, når det kniber, og vi virkelig har brug for den?

Her har Villibald Bonderøv lige siddet i timer og været på grineren på bodegaen med slænget, træder ud på gaden og falder ind en stakkel, der har lidt travlt på fortovet – hvorefter staklen bliver svinet til. Hvor blev humoren af her?

Her sidder Smarte Egon i sin Audi i en traffikø og er ved at komme for sent til et møde, og en eller anden stakkel begår en fejl i den kø, som alle er ofre for. Hvorefter Smarte Egon ruller ruden ned og overfuser staklen. Hvor blev humoren af her. Smarte Egon var ellers rigelig humoristisk, da hende den dumme blondine ikke kunne lave en sidelæns parkering udenfor domicilet.

Her har Café Latte Lisette lige været på socialgrineren med veninderne nede på hipsteren og finder ud af, at en af dem har flirtet med hendes ex. Hvad så, finke, du ville jo ikke have ham, hvad er problemet? Hvor er grineren, når du kunne trænge til den, og trænger du i øvrigt ikke bare til at blive lagt ned?

Her har Adam og Eva lige rodet sig ind i en diskussion efter at have haft sex, hvor han ikke føler, hun anerkender hans barndomstraumer, men mener, at han nok burdetage sig sammen, og hun ikke føler, at han lytter nok til hendes ufejlbarlige følelser og tillader sig at mene, at de ikke er helt så ufejlbarlige og spirituelle, som hun mener. Hvor bliver praktiseret humor af her, Adam og Eva? Hvorefter de går fra hinanden som to forurettede børn.

Her har Barack Obama lige været til G20-møde, og der var ingen statsledere, der gad at snakke med ham, bortset fra den patetiske nigerianske præsident, der invilligede i at erklære sanktioner mod Rusland – som alle i øvrigt gerne ville tale med. Det giver dejligt mening. Men hvad så præsident Buhari og præsident Osama ... sorry Obama, hvor bliver statsmandens sande humor af her? Skyldes det, at hverken undermåleren Buhari eller dansedukken Obama er egentlige statsmænd? At mafiatøsen Hillary Clinton er i stand til at skraldgrine over, at Gadaffi blev myrdet, at Libyen blev ødelagt som velfungerende land, og at 2 millioner libyere blev statsløse, er ikke det samme, som at bitchen har humor.

En kvindelig præsidentkandidat lader sig portrættere på denne måde.
Hvordan ser der ud inde i hovedet på de vælgere, der stemmer på en sådan kandidat?

Her har samfundskritikeren, æggehovedet, den kulturradikale lige siddet og sagt, at kritikken er filosofien og latterliggjort alle de, der mentenoget andet end ham selv. Hvorefter nogen formastede sig til at kritisere hans designer-ideologi, hvilket de aldrig skulle have gjort, for kritik er kun tilladt for denrettroende. Hvor blev denhøjt priste humor af, da den ramte den kulturradikales egen politisk korrekte selvfedme? Moral er godt, …

╫

Slut på tjeklisten for denne gang. Som du ser, ganske ufuldkommen og næsten usystematisk grundet morton_h, the bloggersdøde vinkler og manglende dagsform. Men fordi du jo har gennemskuet det, kære læser, har jeg den højeste grad af tillid til, at du fuldstændiggør den ud fra egne præmisser og udvikler din egen tjekliste – den eneste rigtige ;-)