En person med titel af 'lektor i informationsvidenskab' antyder i Information, regeringens og danskernes undervurdering af problemet med NSA's aflytning af alt-og-alle. Det havde nok været på sin plads med lidt større historisk perspektiv i det fænomen, som politikerne ikke har nosser til at se i øjnene.
Der kan godt snige sig en portion hykleri ind, når reaktionerne er 'ih, det vidste vi da ikke noget om', og glemslen over blot et par årtider er temmelig grel. Fx. har projekt Echelon været kendt længe, og projektet er aldrig afsluttet, men blot udvidet. Vi har bare ladet som om, at det ikke fandtes, eller at det nok ikke var et problem. De færreste er i øvrigt i stand til at formulere, hvad Echelon var: en klam studehandel mellem vestmagterne om, at 'I spionerer jo os, og vi spionerer jo jer, og så udveksler vi alle informationer, så befolkningerne ikke opdager det og anklager os for at udspionere vores egen befolkning'. Mega-klamt! Det har blot i dag et alt-gennemtrængende omfang, så det ikke længere kan overses. Og måske netop derfor bliver duknakket overset. For hvis 'noget' findes overalt, så er det vel bare betingelserne, eller hvad ...? Omfanget berettiger til en navngivning lånt fra det landgående uhyre i Jobs bog (40: 15-24), der modsvares af det vandgående uhyre ved navn Leviathan, tilsammen personificeringen af de kaos-skabende kræfter i verden.
Sagen er, at dette har foregået gennem det meste af det 20. århundrede, men at vi blot hører om det pga. ... ja det bør jo siges: Internettet. Whistleblowing ville aldrig have fået det boost, vi oplever lige nu, hvis skrevne eller elektroniske mainstream-medier skulle have forvaltet ansvaret, for de er konsekvent løbet fra det. Derfor har politikerne ment (mens de utrygt så sig tilbage over skulderen), at de trygt kunne påstå, at de ikke vidste noget. Dette er samtidig en noget flad indrømmelse af, at det meste af deres verdenssyn stammer fra medierne, og at de aldrig gør større hjemmearbejde end at trykke på en knap eller bladre i de aviser, der copy-paster fra hinanden og de nyhedsbureauer, som aldrig i væsentlig grad modsiger tidens dominerende narrativ. I Stalins Sovjet, i Mao's Kina og i Hitlers Nazityskland (og dengang i kejsernes Romerrige) blev totalitær ensretning skabt med jernnæve og rå magt. I Obamas's USA og Camerons England - og uafhængigt af nationer i øvrigt - skabes den samme ensretning via et multistrenget korrumperings-, forførelses- og socialt ingeniør-projekt.
Politikere (og medierne) sorterer virkeligheden i, hvilke stumper der understøtter deres fortsatte politikerkarriere, og hvilke stumper, der kunne tænkes at komme i vejen for den. De befinder sig konstant i en uskøn klemmelus mellem behagesyge / bestikkelse af befolkningen og angsten for at komme i vejen for 'de store' derude, -oppe, -ovre, eller hvor de for resten befinder sig. Politikere (og medier) ved, for dummere er de heller ikke, at den egentlige magt ikke er i hænderne på dem selv (selvom de burde være bemyndigede til den og lader-som-om), ej heller kommer magten fra befolkningen (selv om denne potentielt kunne og burde have den, og vi lader som om...) men ankommer som en hvisken i øret, en diskret vink med en vognstang og en stor kæp i baghånden. De ved, at hvis denne magt anfægtes, så er de pludselig ikke politikere mere, og man ved ikke helt hvorfor, men der 'opstod problemer'. Det kunne fx. være afsløringer af noget i deres privatliv eller andet snavs fra deres fortid.
Her kommer så NSA ind i billedet. For en af de andre unævnelige forhold er, hvad hulan NSA egentlig er for et organ, og hvad organet egentlig foretager sig. Kommentatoren i Information, Peter Lauritsen, med titel af 'lektor i informationsvidenskab' nævner blot (ved han det ikke, eller ...?), at der 'er meget vi ikke ved...'. Men det er altså ikke den helt store hemmelighed længere, at NSA ikke har ret meget med 'national sikkerhed' at gøre. Tværtimod har det nu, kan vi se, skabt en verden af den størst mulige grad af usikkerhed. Usikkerhed om finanser, usikkerhed om fredelige forhold, usikkerhed om civile rettigheder, usikkerhed om personlig frihed, usikkerhed om ... sikkerhed. I en verden af konstant mistillid, konstant hemmelighedskræmmeri og uigennemsigtighed, i en verden af konstant tvivl om, hvorvidt folk taler sandt, i en sådan verden findes den højeste grad af usikkerhed for de overvældende mange til fordel for de uhyre fås kortsigtede sikkerhed.
Så hvad er NSA da? Det er et organ skabt af disse få, der 'ejer' det militær-industrielle kompleks i primært verdens agressor no. 1: USA. Altså de samme, der ejer de amerikanske (og britiske) politikere, de samme, der ejer korporationerne, de samme der ejer de mainstream-medier, der konstant fornægter, tilslører eller slet og ret er fuldstændig tavse om dette ejer- og kontrolforhold. Og de samme der kører NSA's konkurrenter: de øvrige efterretningsvæsener. Hvad laver dette organ så? Det forsyner dets egentlige ejere med oplysninger om primært to ting: alle finansielle transaktioner i det splitsekund, de udføres (og helst før), så industriel spionage og insiderhandel bliver optimeret. Det forsyner dernæst sine ejere med maksimal viden om personer med potentiel indflydelse, så disse til enhver til kan forudsiges, styres og om nødvendigt 'games' = karaktermyrdes, hvis disse på nogen måde skønnes at anfægte ejerforholdets ret til ... ejerforhold. Og da man ikke på forhånd - især ikke i disse tider, hvor katten er ude af sækken, ved hvem der kunne tænkes at få indflydelse, så betyder det dermed viden om ... ALT om ALLE, så vidt dette er muligt (det synes stort set at være muligt i dag). NSA er et organ for den ultimative globale korruption. NSA er mafiavirksomhed og har INTET med national sikkerhed at gøre.
Og hvem 'ejer' så NSA? Det gør såmænd den samme klike af oligarker, 'skyggeregeringen', inderkredsen i de ganske få bankfamilier, der har skabt alt det, som vender sin grimme vrang udad for tiden. Deres megalomane kontrolsystem slår seriøse revner for tiden, og betændelsen siver. Selv mainstream-medierne kan nu ikke længere undslå sig at beskrive, selvom man nødig vil den vej. Men presset fra de uafhængige medier især på Internettet er nu for massivt.
Vi har bemærket, at der hele tiden tales om mere kontrol med Internettet, hvor farligt det er, hvor meget slemt, der foregår der. HVORFOR staten og myndighederne, surprise-surprise, straks tilbyder at beskytte os arme stakler imod det (hvis vi altså lige sælger ud af de sidste stumper af privatliv og personlig frihed og civile rettigheder). Selv sagen om NSA kan bruges til den slags indgreb. For oligarkerne frygter menneskeheden, de frygter egentlig viden (viden er magt, og det er deres magt, så længe andre er uvidende eller snotforvirrede), og de frygter derfor Internettet. Som oligarken, David Rockefeller, og hans slægtning, senator Rockefeller, har udtalt: 'Internettet er måske den største fejl, vi har begået'. Alene brugen af ordet 'vi', siger det hele: oligarkiet ejer militæret, Pentagon, CIA, NATO, the whole chabang! Det er ALTID dem, der profiterer på krig, for det har de gjort i hundredevis af år.
De har iværksat alle de store massemord i det 20. århundrede alene for at tjene penge på det. Og det var som bekendt militæret og efterretningsvæsenet, der i den kolde krig opfandt Internettet, hvis nu bomberne begyndte at falde. Det er derfor ironisk, at det 'våben', som de opfandt, nu er rettet mod dem selv. NSA stjal en stor portion af CIA's fundering ved at kunne levere spionage via elektronik i modsætning til klassisk mandsopdækket spionage. Husk i øvrigt, - en af de andre store be- og fornægtelser - hvad 'efterretningsvæsen' betyder. De store efterretningsvæsener har kun som del-formål at skaffe oplysninger. En langt væsentligere opgave (CIA, NSA, MI5/6, Mossad, ...) er at bruge denne efterretning til 'intervention', et ret beset alt for pænt ord for de svinestreger og forbrydelser, de har begået.
Men måske mest væsentligt er, at de skaffer penge til at finansiere deres Behemoth-organisation, der trækker sine tråde ind ... overalt! Alle kneb gælder, intet er dem fremmed. En af oligarkiets hoved-indtægter har siden starten af 1800-tallet været narkohandel, verdens til enhver mest indbringende business, der ydermere er verdens mest effektive masseødelæggelses- og passifiseringsvåben. Blot et overfladisk studie af Opiumskrigene og den klassiske Imperialisme vil vise det med stor tydelighed. Narko er næsten ligeså godt som religion. Og selv om amerikanerne betaler 53% af deres indkomstskat til krigsførelse, og selvom USA bruger flere penge end resten af verdens lande tilsammen til krig, så er der ALDRIG penge nok, det må komme andre steder fra for at fodre dette forvoksede monster-spædbarn af en grådig krigsmaskine, dette Behemoth af et finansielt-industrielt-militært kompleks, hvis formål er at opretholde sig selv og dets ejeres privilegier, Universets største bændelorm.
Dette er samtidig et antydet svar på, hvorvidt Helle Thorning monstro forleden har bragt emnet på banen overfor Barack Obama. Psst... det har hun ikke, for danske politikere har nu enten for stor investeret interesse i USA's krige eller har så meget blod på hænderne efter fem angrebskrige i røven på mega-bøllen, at en indrømmelse af med-skyld er for belastende.
Hvis ikke medier og politikere får taget sig sammen til at beskrive og spille op mod dette uvæsen (og det bliver ikke politikerne, der tager teten, I promise you!), så vil de om historisk set ganske kort tid blive undsagt af de befolkninger, som i stigende grad bliver sig bevidst om både det landgående og det vandgående kaosmonster, og begynder at indse, at politikere og medier er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Folk vil til sidst holde op med at understøtte det rådne politiske system og de medier, der frivilligt viderebringer disinformation.
Der kan godt snige sig en portion hykleri ind, når reaktionerne er 'ih, det vidste vi da ikke noget om', og glemslen over blot et par årtider er temmelig grel. Fx. har projekt Echelon været kendt længe, og projektet er aldrig afsluttet, men blot udvidet. Vi har bare ladet som om, at det ikke fandtes, eller at det nok ikke var et problem. De færreste er i øvrigt i stand til at formulere, hvad Echelon var: en klam studehandel mellem vestmagterne om, at 'I spionerer jo os, og vi spionerer jo jer, og så udveksler vi alle informationer, så befolkningerne ikke opdager det og anklager os for at udspionere vores egen befolkning'. Mega-klamt! Det har blot i dag et alt-gennemtrængende omfang, så det ikke længere kan overses. Og måske netop derfor bliver duknakket overset. For hvis 'noget' findes overalt, så er det vel bare betingelserne, eller hvad ...? Omfanget berettiger til en navngivning lånt fra det landgående uhyre i Jobs bog (40: 15-24), der modsvares af det vandgående uhyre ved navn Leviathan, tilsammen personificeringen af de kaos-skabende kræfter i verden.
Politikere (og medierne) sorterer virkeligheden i, hvilke stumper der understøtter deres fortsatte politikerkarriere, og hvilke stumper, der kunne tænkes at komme i vejen for den. De befinder sig konstant i en uskøn klemmelus mellem behagesyge / bestikkelse af befolkningen og angsten for at komme i vejen for 'de store' derude, -oppe, -ovre, eller hvor de for resten befinder sig. Politikere (og medier) ved, for dummere er de heller ikke, at den egentlige magt ikke er i hænderne på dem selv (selvom de burde være bemyndigede til den og lader-som-om), ej heller kommer magten fra befolkningen (selv om denne potentielt kunne og burde have den, og vi lader som om...) men ankommer som en hvisken i øret, en diskret vink med en vognstang og en stor kæp i baghånden. De ved, at hvis denne magt anfægtes, så er de pludselig ikke politikere mere, og man ved ikke helt hvorfor, men der 'opstod problemer'. Det kunne fx. være afsløringer af noget i deres privatliv eller andet snavs fra deres fortid.
Her kommer så NSA ind i billedet. For en af de andre unævnelige forhold er, hvad hulan NSA egentlig er for et organ, og hvad organet egentlig foretager sig. Kommentatoren i Information, Peter Lauritsen, med titel af 'lektor i informationsvidenskab' nævner blot (ved han det ikke, eller ...?), at der 'er meget vi ikke ved...'. Men det er altså ikke den helt store hemmelighed længere, at NSA ikke har ret meget med 'national sikkerhed' at gøre. Tværtimod har det nu, kan vi se, skabt en verden af den størst mulige grad af usikkerhed. Usikkerhed om finanser, usikkerhed om fredelige forhold, usikkerhed om civile rettigheder, usikkerhed om personlig frihed, usikkerhed om ... sikkerhed. I en verden af konstant mistillid, konstant hemmelighedskræmmeri og uigennemsigtighed, i en verden af konstant tvivl om, hvorvidt folk taler sandt, i en sådan verden findes den højeste grad af usikkerhed for de overvældende mange til fordel for de uhyre fås kortsigtede sikkerhed.
Så hvad er NSA da? Det er et organ skabt af disse få, der 'ejer' det militær-industrielle kompleks i primært verdens agressor no. 1: USA. Altså de samme, der ejer de amerikanske (og britiske) politikere, de samme, der ejer korporationerne, de samme der ejer de mainstream-medier, der konstant fornægter, tilslører eller slet og ret er fuldstændig tavse om dette ejer- og kontrolforhold. Og de samme der kører NSA's konkurrenter: de øvrige efterretningsvæsener. Hvad laver dette organ så? Det forsyner dets egentlige ejere med oplysninger om primært to ting: alle finansielle transaktioner i det splitsekund, de udføres (og helst før), så industriel spionage og insiderhandel bliver optimeret. Det forsyner dernæst sine ejere med maksimal viden om personer med potentiel indflydelse, så disse til enhver til kan forudsiges, styres og om nødvendigt 'games' = karaktermyrdes, hvis disse på nogen måde skønnes at anfægte ejerforholdets ret til ... ejerforhold. Og da man ikke på forhånd - især ikke i disse tider, hvor katten er ude af sækken, ved hvem der kunne tænkes at få indflydelse, så betyder det dermed viden om ... ALT om ALLE, så vidt dette er muligt (det synes stort set at være muligt i dag). NSA er et organ for den ultimative globale korruption. NSA er mafiavirksomhed og har INTET med national sikkerhed at gøre.
Og hvem 'ejer' så NSA? Det gør såmænd den samme klike af oligarker, 'skyggeregeringen', inderkredsen i de ganske få bankfamilier, der har skabt alt det, som vender sin grimme vrang udad for tiden. Deres megalomane kontrolsystem slår seriøse revner for tiden, og betændelsen siver. Selv mainstream-medierne kan nu ikke længere undslå sig at beskrive, selvom man nødig vil den vej. Men presset fra de uafhængige medier især på Internettet er nu for massivt.
Vi har bemærket, at der hele tiden tales om mere kontrol med Internettet, hvor farligt det er, hvor meget slemt, der foregår der. HVORFOR staten og myndighederne, surprise-surprise, straks tilbyder at beskytte os arme stakler imod det (hvis vi altså lige sælger ud af de sidste stumper af privatliv og personlig frihed og civile rettigheder). Selv sagen om NSA kan bruges til den slags indgreb. For oligarkerne frygter menneskeheden, de frygter egentlig viden (viden er magt, og det er deres magt, så længe andre er uvidende eller snotforvirrede), og de frygter derfor Internettet. Som oligarken, David Rockefeller, og hans slægtning, senator Rockefeller, har udtalt: 'Internettet er måske den største fejl, vi har begået'. Alene brugen af ordet 'vi', siger det hele: oligarkiet ejer militæret, Pentagon, CIA, NATO, the whole chabang! Det er ALTID dem, der profiterer på krig, for det har de gjort i hundredevis af år.
De har iværksat alle de store massemord i det 20. århundrede alene for at tjene penge på det. Og det var som bekendt militæret og efterretningsvæsenet, der i den kolde krig opfandt Internettet, hvis nu bomberne begyndte at falde. Det er derfor ironisk, at det 'våben', som de opfandt, nu er rettet mod dem selv. NSA stjal en stor portion af CIA's fundering ved at kunne levere spionage via elektronik i modsætning til klassisk mandsopdækket spionage. Husk i øvrigt, - en af de andre store be- og fornægtelser - hvad 'efterretningsvæsen' betyder. De store efterretningsvæsener har kun som del-formål at skaffe oplysninger. En langt væsentligere opgave (CIA, NSA, MI5/6, Mossad, ...) er at bruge denne efterretning til 'intervention', et ret beset alt for pænt ord for de svinestreger og forbrydelser, de har begået.
Men måske mest væsentligt er, at de skaffer penge til at finansiere deres Behemoth-organisation, der trækker sine tråde ind ... overalt! Alle kneb gælder, intet er dem fremmed. En af oligarkiets hoved-indtægter har siden starten af 1800-tallet været narkohandel, verdens til enhver mest indbringende business, der ydermere er verdens mest effektive masseødelæggelses- og passifiseringsvåben. Blot et overfladisk studie af Opiumskrigene og den klassiske Imperialisme vil vise det med stor tydelighed. Narko er næsten ligeså godt som religion. Og selv om amerikanerne betaler 53% af deres indkomstskat til krigsførelse, og selvom USA bruger flere penge end resten af verdens lande tilsammen til krig, så er der ALDRIG penge nok, det må komme andre steder fra for at fodre dette forvoksede monster-spædbarn af en grådig krigsmaskine, dette Behemoth af et finansielt-industrielt-militært kompleks, hvis formål er at opretholde sig selv og dets ejeres privilegier, Universets største bændelorm.
Dette er samtidig et antydet svar på, hvorvidt Helle Thorning monstro forleden har bragt emnet på banen overfor Barack Obama. Psst... det har hun ikke, for danske politikere har nu enten for stor investeret interesse i USA's krige eller har så meget blod på hænderne efter fem angrebskrige i røven på mega-bøllen, at en indrømmelse af med-skyld er for belastende.
Hvis ikke medier og politikere får taget sig sammen til at beskrive og spille op mod dette uvæsen (og det bliver ikke politikerne, der tager teten, I promise you!), så vil de om historisk set ganske kort tid blive undsagt af de befolkninger, som i stigende grad bliver sig bevidst om både det landgående og det vandgående kaosmonster, og begynder at indse, at politikere og medier er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Folk vil til sidst holde op med at understøtte det rådne politiske system og de medier, der frivilligt viderebringer disinformation.
