Så du røgen?

Katolikkerne og dermed verden har fået en ny pave. Efter blot et par dage kom der hvid røg op af skorstenen. Frans den 1. har han kaldt sig selv. Og i den internationale presse bliver han beskrevet som en person, der ligesom Frans af Assisi siges at leve et simpelt liv, og som udråbes til at være det nye håb for de fattige. Han er nærmest en inkarnation af Frans og på denne måde allerede en helgen. Men hvem er han egentlig?

Lad os starte med at klappe hesten. Den nye pave gik ikke som biskop rundt i en grå uldkappe med en snor om livet, hvori der hang det eneste, man må eje som grå tiggermunk: en metalkop. Han var heller ikke franciskaner, men jesuit. Så mon ikke navnet 'Frans' snarere er hans smarte tribut til Francis Xavier, medstifteren af jesuitterordenen? Og Ignatius I ville nok være for provokerende. Han valgte som biskop i Buenos Aires ikke at bo i et palæ som forventet af ham, men i en lejlighed. Han blev heller ikke kørt rundt i en sort bil med skudsikre glasruder på arbejde men tog bussen. Som jesuit skal man helst være asketisk.

Det kunne rent faktisk lyde sympatisk. Men hvordan skal det egentlig forstås? Når en skikkelse som den argentinske ærkebiskop gør den slags, er det for at blive set, mens han gør, hvad han gør. Han gør, hvad han gør for at skabe en aura omkring sig selv. Han siger hermed noget uden at tale. Det er en symbolhandling, der 'går ind' hos folk. Han kan ikke som sådan bedømmes på et stykke symbolpolitik. Vi kunne i stedet se lidt på nogle forhold i hans fortid og baggrund, der nok kan vække en anelse bekymring.

• Han er jesuit. Skulle nogen være i tvivl om, hvad det indebærer, medfølger der et crash-kursus.
• Han har forbindelse med kidnapningen af to unge præster, der udførte arbejde for de fattige.
• Han har et ikke velbelyst forhold til den fascistiske junta i Argentina
• Han har ikke specielt høje tanker om det andet køn.

Det sidste først:

Buenos Aires, 4.6, 2007 (det nationale argentinske nyhedsbureau Telam) - Cardinal Jorge Bergoglio, Ærkebiskopen af Buenos Aires, sagde, at:

'Kvinder fra naturens side er hjælpeløse i politiske positioner', idet han henviser til senator Cristina Fernández de Kirchner's kandidatur til præsidentposten. 'Naturens orden og kendsgerningerne viser os, at manden et det politiske væsen par excellence; den hellige skrift viser os, at kvinden altid er støtten for den betænksomme handlingens mand, men aldrig mere end det.'

Cristina Kirchner kan ellers ikke kaldes for inkompetent og handlingslammet. Hun har som Argentinas præsident vist en særdeles resolut evne til at handle, som er de færreste mænd beskåret. Hendes nationalisering af udenlandske olieselskaber krævede et mod, som ingen mandlig politiker i dette land hidtil havde leveret.

Argentina er et land, der i de seneste årtier er blevet udsat for en serie voldsomme finansielle terrorangreb fra det internationale centralbankvæsen. Det var et velstående land, der ikke havde behøvet at erklære sig statsbankerot i 90'erne, så denne krise var ikke nogen 'naturlig' finanskrise - hvis man overhovedet kan bruge det ord om noget så kunstigt som finanser. Det var en designet krise, sagt på simpelt dansk: et røveri. Argentina blev derved en slags øvelsesterritorium, en prototype for den bølge af finans-terrorangreb og røverier, vi i dag ser iværksat mod latinske lande i Europa, der på afgørende punkter ligner Argentina.

Det mest afgørende lignende punkt er, at disse lande har en fortid som fascistiske diktaturer. Vi taler om Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Frankrig står for tur. Det betyder også internt, at der i disse lande befandt sig og stadig befinder sig en overklasse, der gennem det 20. århundrede har allieret sig med militæret for at kunne sidde på magt og velstand, og som ikke skyede nogen midler for at opnå denne magt på deres folks bekostning. I alle de latinske lande var der tætte forbindelser mellem denne overklasse og den katolske kirke. Det gælder både Sydeuropa og Sydamerika. Fascismen er et udpræget 'latinsk' fænomen. Fascismen er romersk i sin natur, ligesom katolicismen.

Det fører for vidt at gennemgå Argentinas lidelseshistorie i sin helhed, men Cristina Kirchner's præsidentskab er en del af oprydningen efter denne mørke tid. En perfid overklasse, der skabte et fascistdiktatur forsvinder ikke blot, fordi tiderne skifter. Den træder blot et skridt tilbage og venter på næste chance. Den forbereder sig, den arbejder bag facaderne. Derfor kom finansangrebet i 90'erne. Det er her ikke blot tale om en lokal, national overklasse. Der er tale om en lokal afdeling af en global overklasse, et fascistisk netværk.

Når Bergoglio således verbalt karaktermyrder Cristina Kirchner træder han selv i karakter. Han placerer sig i en politisk kontekst i det øjeblik, han kommer med en så politisk udtalelse. Han røber hele agendaen ved at bruge de hellige skrifter til et politisk - og sexistisk! - udsagn: at kirken har stillet sig til rådighed for et politisk program, der skal konservere magten for et bestemt samfunds-segment. Han fremstår som repræsentant for det concordat (det fælles hjerte), der har eksisteret mellem den katolske kirke og den fascistiske elite. Vi så det ske under Mussolini, under Franco og under Salazar. Og vi så det cross-over ske i forhold til nazisterne, hvor der simpelthen blev underskrevet et formelt Concordat. Udadtil var katolikker og nazister ikke i samme båd, men indadtil var de fuldstændig på linie. Det var katolske stemmer, der skaffede Hitler en valgsejr, et var katolikker og jesuitter, der var lærere for alle topnazisterne, det var Vatikanet, der hjalp 100-vis af nazister, især videnskabsfolk, at flygte i krigens sidste dage.

Vi kan vælge at se fænomenet den ene eller den anden vej. Kirken som redskab for en politik. Eller politikken som et redskab for kirken. Hvis vi vælger det sidste, kan vi skrælle yderligere et lag af den nyvalgte paves bagland.

Jesuitterne benævnes som en munkeorden. De er altså munke, du ved sådan nogle hyggelige, lidt komiske fætre iført dametøj og bar isse, der ber til Gud hele dagen, når de altså ikke dyrker krydderurter i baghaven. Man får et billede på nethinden af Friar Tuck fra Robin Hood. Måske følgende crashkursus vil muligvis få dig til at danne nogle andre billeder. 

Jesuitterne - et crashkursus

Omkr. 1517 (de 95 teser i Wittenberg) startede en protestantisk reformation. I 1534 dannede spanieren Ignatius Loyola en katolsk orden kaldet jesuitterne for at hjælpe pavedømmet med igen at regere som en suverænitet og komme sig ovenpå rystelserne med reformationen.

Loyola var i enestående grad fanatiker, selvpiner og - lad os blot sige det: stjernepsykopat. Han bedrev sort magi og var besat af okkulte tanker. Han så sig selv som en helgen og en asket. Han var medlem af en organisation kaldet Alumbradas, på latin Illuminati, de oplyste. De var reformationstidens = modreformationens tempelriddere.

Trenter Conciliet (1543-1563) proklamerede, at alle der ikke bekendte sig til den katolske kirke var 'anathama' - værdige til døden. Jesuitterne begyndte at infiltrere missioner og kirker og at skaffe sig adgang til at være personlige skriftefædre for fyrster, konger og kejsere. De brugte skriftemålet til afpresning af de adelige, og sådan fik de magt over dem.

Pave Clement den 14. lavede i 1773 en bandbulle mod dem og deres forehavender og ejendom i alle nationer. Alle lande fulgte dette dekret undtagen Rusland, hvor orthodoksien ikke fulgte Vatikanet.

Tilbage i 1743 havde en guldsmed ved navn Amschell Moses Bauer åbnet en mønthandel i Frankfurt. Over døren hængte han den romerke ørn på et rødt skjold. Det tyske ord for firmaet var Rothschild. En af hans otte børn, Mayer, hjalp ham med pengesagerne fra han var 10 år.

Gennem bekendstab med en anden pengevekslerfamilie, Oppenheimerne, lærte han, at udlån af penge til regeringer og konger var det mest profitable. Hans fem sønner blev sendt ud for at åbne kontorer i de europæiske hovedstæder, Frankfurt, Wien, London, Napoli og Paris.

Efter Pave Clements bandbulle i 1773 dannede jesuitten Adam Weishaupt i 1776 gruppen Bayrische Illuminati som en frontorganisation, som jesuitterne kunne gemme sig i. En alternativ forklaring er, at han blot kopierede deres taktikker og at han snarere var deres rival. Resultatet er i det samme, og hans metoder og agenda er jesuittiske. I toppen af disse illuminerede fandtes familien Rothschild. Overhovedet i dag hedder Jakob Rothschild. Det giver mest mening at antage, at Jesuitterne brugte de Bayrische Illuminati og andre organisationer til at udføre deres operationer. På denne måde ville frontorganisationen tage skylden, hvis man skulle komme i klemme.

18 juni 1815 var en agent for Rothschild i stand til at overbringe nyheden om Napoleons tab til Lord Wellington til Nathan Rothschild, tyve timer før nyheden nåede London. Nathan Rothschild spredte det falske rygte til børsmarkedet, at Napoleon havde vundet. Aktierne faldt med 98% og Rothschild'erne var i stand til at opkøbe den totale britiske økonomi. Da nyheden om Napoleons tab nåede frem, var det for sent, og Rothschild'erne regerede herefter England. Det gør de stadig den dag i dag. De er den ukendte 'share holder', der hvert år indsamler halvdelen af formuen fra The Bank of England, selv om nationalbanker ikke har aktionærer. Formelt er denne Bank blevet nationaliseret og er på samme måde som The Federal Reserve en nationalbank. 

Bag facaden er de begge private foretagender. De to landes befolkninger har stort set ingen anelse om dette forhold. Og hvis man fortæller en dansker, at Nationalbanken er en privatbank, der i 1818 fik overladt privilegiet til at trykke penge og låne dem til kongen, da denne havde 'spillet' hele sin og landets formue bort på at føre krig, så har de fleste aldrig hørt om det før. Meget få mennesker kan af samme grund forklare, hvad statsgæld er (selvom det er meget simpelt).

Republikkens fædre

Bankimperiet Rothschild var dybt involveret i at finansiere begger parter i den amerikanske borgerkrig. De kendte krigens dialektik (kilder: Dr. John Coleman, prof. Anthony Sutton). De tidligste præsidenter (the Founding Fathers) og andre skikkelser fra Oplysningstiden havde et ganske skarpt blik for, hvad jesuitterne havde gang i, og de var ikke tilbageholdende med at formulere det:

'Denne krig kunne aldrig have været mulig uden den dystre indflydelse fra jesuitterne' (Abraham Lincoln).

'Jeg bryder mig ikke om denne genopdukken af jesuitterne. Hvis der er en gruppe mænd, der har frembragt forbandelse på Jorden såvel som i helvede, så er det Loyolas. Desværre er vi nødt til med vores system af religiøs tolerance at tilbyde dem asyl (John Adams, USA's 2. præsident).

'Jeg ved, at jesuitterne aldrig tilgiver eller fortryder nogetsomhelst. Men mennesket bør ikke tænke på, hvordan eller hvor han dør, men om det er i ære og tjeneste (Abraham Lincoln).

'Det er min opfattelse, at hvis friheden for dette land bliver ødelagt vil det være på grund af de romersk katolske jesuitter, for de er de dygtigte og farligste fjender af civile og religiøse friheder. De har iværksat de fleste krige i Europa (Marquis de LaFayette).

'Offentligheden er stort set uvidende om det overvældende ansvar, som Vatikanet og Jesuitterne bærer for at starte de to Verdenskrige - en situation, der til dels kan forklares af de gigantiske finanser, der har stået til Vatikanets og jesuitternes rådighed (Edmund Paris).

Mellem 1555 og 1931 blev jesuitter-ordenen fordrevet af mindst 83 lande, bystater og byer for at engagere sig i politiske intriger, og planer om undergravelse af statens velfærd - iflg en angrende jesuitterpræst, J.E.C. Shepherd (Thomes J. Campbell).

'Ak, jeg vidste de (jesuitterne) ville forgifte mig. Men jeg forventede ikke, at det ville være på en så langsom og grusom måde (Pave Clemens 14., der 'for evigt' fordømte jesuitter-ordenen i 1774).

Jesuitterne var overalt. På grund af deres enorme selvdisciplin, evne til at spille dobbeltspil og evner som infiltratorer og korrumpatører, blev de sendt til Kina for at penetrere Riget i Midten. De nåede frem til Kejseren, de fik adgang til korridorerne, de studerede nøje sprog og kultur. Men på et tidspunkt var der en kejser, der blev så trætte af deres evindelige intriger, at han smed dem ud af sit kejserriget. Som bekendt tilgiver jesuitter aldrig, og de vendte tilbage senere sammen med de engelske imperialister, der under opiumskrigene forsøgte at forgifte hele kejserriget.

Jesuitterne og nazisterne - et casestudie

D. 9 februar 1929 underskrev fascisten Mussolini et concordat (Lateraner-pagten) mellem den italienske regering og Vatikanet, som genetablerede Vatikanets politiske magt og den katolske kirkes diplomatiske status. Mussolini erklærede Vatikanet for en selvstændig stat.

I 1933 underskrev Vatikanet et concordat med Hitler, da han kom til magten. Hitler skrev:

'Jeg har lært mest af alt fra jesuitter-ordenen. Jeg har transporteret en god del af den organisation til mit eget parti!
... Der har ikke været noget mere storladent på denne jord end den hierarkiske organisering af den katolske kirke.
... Lad mig røbe en hemmelighed. Jeg danner en orden. I mine borge ('Burgs') for denne orden, vil vi opdrage en ungdom, der vil få Verden til at skælve. Her kan jeg ikke sige mere lige nu (Hermann Rauching, tidl. nazi-leder i Dantzig-regerningen)
... I Himmler ser jeg vores egen Ignatius de Loyola'

Jesuitterne har altid været i uddannelses-branchen og har placeret sig som lærere for børn og unge. Et jesuitisk slogan er: giv med det 4-års barn, og jeg skal give dig den voksne. Det er det, som nogle ville kalde for hjernevask.

Hitlers forældre var begge hengivne katolikker. Som skoledreng - dedikeret og med topkarakterer - modtog han sanglektioner i klostret i Lambach. Han skrev:

'Jeg havde rig mulighed for at beruse mig selv med den højtidelige storhed i de brilliante kirkefester. Det blev helt naturligt for mig at betragte klostret som det højeste og mest eftertragtelsesværdige ideal, ligesom min far betragtede landsbypræsten som sit ideal.'

I 1904 blev den 15-årige Adolf Hitler firmet som katolik i katedralen i Linz.

Ved Hitlers død i 1945 skrev en hans beundrere og kopister, der overlevede 2. Verdenskrig, den spanske diktator Francisco Franco:

'Adolf Hitler, søn af den katolske kirke, døde mens han forsvarede kristendommen. Det er derfor forståeligt, at der ikke kan findes ord, der kan begræde hans død, når så mange blev brugt for at lovprise hans liv. Over hans dødelige rester står hans sejrrige moralske figur. Med martyriets palmer skænker Gud sejrens lauerbær til Hitler.'

En fascist lovpriser en nazist - it takes one to know one. Loyola kunne ikke have formuleret det bedre. Franco var også spanier, og han tilhørte en af de mange underordener for jesuitterne, Ridderne af Kristi Orden.
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/01/franco-er-ikke-dd.html

Det var som nævnt katolikkerne og deres stemmer, der bragte føreren til magten. Det var en jesuit, Fr. Staempfle, der med Hitlers godkendelse nedskrev 'Mein Kampf'. Heri lægger han i fuld færdig form det pan-germanske program ud, som senere bliver ført ud i livet. Hitlers projekt minder på visse måder stærk om middelalderens teutonske riddere, der med vold og magt tvangsomvendte germanere og slavere. Hvis man spørger visse protestantiske kritikere af den katolske kirke i dag, vil de sige, at det var den daværende pave, Pius XI, der havde instrueret Hitler til at starte en krig med Stalin. Rusland var som nævnt det land, der ikke adlød Vatikanet også før kommunismen. Det var den samme pave, der vha. Mussolini og Lateranertraktaten genskabte Vatikanets politiske magt.

Ludvig Kaas, en katolsk pater, var med til at forberede vejen for 'Concordatet' fra 1933, Udtrykket står for en mellemting af en fredsaftale, en 'modus vivendi', en omgangsform mellem ikke-venner, der på den anden side ikke er fjender, en aftale, der skal holde ryggen fri for nazisterne og sikre bevarelsen af magt for kirken. 
På et foto fra underskrivelsen af aftalen ses:

• Kardinal Faselli, i 1933 statssekretær for Vatikanet
• Ludvig Kaas, leder af Zenter Partei, et katolsk parti, der var med til at stemme nazisterne ind i Rigsdagen
• Franz van Papen, tysk adelig, katolik, politiker, medlem af generalstaben, diplomat, malterserridder
• prælat Montini, senere pave Paul VI

I en tid, hvor nationer overalt havde kølig reservation og mistænksomhed overfor Nazi-tyskland, udtrykte den største moralske institution i Verden altså uforbeholden tiltro til denne regering (Günther Lewy). Quit Pro Quo. Nazisterne garanterede kirken fuld frihed og beskyttelse under deres regime.

Franz van Papen, medlem af ordenen 'malteserridderne', der tilhører den absolutte inderkreds af alle ordener i og omkring romerkirken:

'Det 3. rige ikke blot anerkender, men ligefrem hylder de høje principper i pavedømmet'.

Den foregående pave, Benedict XVI, var i sin ungdom medlem af hitlerjugend, dette ungdomsopdragende fænomen inspireret af jesuittiske principper. Hans far var en 'Orpo' - 'Ordenspolizei' for nazisterne, det grønne politi. Ratzingernes hengiven sig til nazismen skaffede dem problemer i deres hjemby i Bayern i 1930'erne, og de måtte flytte flere gange.

Man kan se billeder af, hvordan dominikanermunke serverer mad for nazisterne - og moralsk støtte. Religionen støtter fascismen. Inkvisitionen er dannet af Dominic de Guzman, stifteren af dominikanerordenen, i 1204. Deres metoder kan kun beskrives som sataniske. De har en slående lighed med dem, som SS brugte. Det er i dag dominikanerordenen, der er hovedordenen i det vatikane hierarki.

Det katolske islæt kan genfindes i propagandametoderne. Goebbels var vokset op og opdraget i en jesuitterskole. I alle hans skrifter skinner hans læremestres ånd igennem. Han udsagn:

'Nogle løgne er ligeså velgørende som brød'

er en omskrivnig af Ignatius Loyola. Løgn og bedrag var et af de midler, der for Loyola var helliget af målet. Vi blev i filmen 'Das Untergang' mindet om, hvordan Goebbels og hans kone forgiftede deres 6 børn og sig selv for at undgå at blive pågrebet. En anden lighed med Loyola var deres status som krøblinger, hvilket betød, at de ikke kunne blive soldater i krigen. Deres liv bliver i freudiansk forstand en kompensation for dette.

Heinrich Himmler, søn af en katolsk skoleforstander i München, personlig lærer for den bayerske prins Ruprecht. Himmler var den om muligt mest katolske af alle topnazierne. Hans bror var benediktinermunk i Marialoch, et af pan-germanismens hovedkvarterer. Hans onkel var jesuit og Kanon, højesteretsdommer, ved den bayerske højesteret.

Den daværende jesuittergeneral, Wlodimir Ledohowsky, var klar til at indlede et nært samarbejde mellem denne militant opbyggede munkeorden og det nazistiske efterretningsvæsen for at bekæmpe deres fælles daværende fjende, kommunisterne. Der blev dannet en celle indenfor SS, der bestod af primært jesuitter - i sort SS-uniform. Himmlers far var en af dem, og blev fængslet for det ved Nürnberg-processerne. Hans udsagn ville have kaste meget lys på dette sorte kapitel i Verdenshistorien, men før han skulle fremtræde for tribunalet, blev han fundet død i sin celle. Dødsårsagen er aldrig blevet offentliggjort.

Walter Schellenberg, SS-brigadefører, generalmajor i politiet skriver efter krigen:

'SS-organisationen blev dannet af Himmler efter principperne for jesuitter-ordenen. De var Ignatius d Loyolas relulativer og åndelige eksersitser, som Himmler søgte at kopiere. Titlen 'rigsfører for SS', som han kaldte sig selv, skulle være paralellen til jesuitternes 'general', og stabsledelsen var en imitation af den katolske kirkes hierarki. Et middelalderligt slot ved Paderborn i Westfalen kaldet 'Webelsburg' blev restaureret. Det blev, hvad man kan kalde et 'SS-kloster'.

Jesuitterordenen er modsat andre munkeordener opbygget som en militær organisation med en general i spidsen. Onde tunger kalder manden for 'den sorte pave'. Man kan være helt sikker på, at hans som 'hvid pave' i dag stadig er under kommando fra sin general. En gang jesuit, altid jesuit. 

Ordenen er opbygget på samme måde, som andre hemmelige selskaber, frimurersamfund, hvor man stiger i graderne, når man har bevist sin totale loyalitet (Loyolitet). Ved initieringen som officer bliver man udsat for en edsaflæggelse. Ordlyden af denne ed kan nok få hårene til at rejse sig. Den kan studeres her:
http://www.ianpaisley.org/article.asp?ArtKey=jesuit
Kilden er, som man ser, de irske protestanter. Vi kender selvfølgelig deres position imod Vatikanet, men der er tale om et dokument, der selvom det indgår i propaganda, har dokumentets værdi i sig selv.

Den argentinske pave

Kardinal Jorge Bergoglio, nu pave Frans I var den ledende jesuit i landet i hele perioden, men man hørte aldrig kritik fra den jesuitterne og katolske kirke i disse år. Man skulle måske tro, hvis man ikke kender til de langvarige og skjulte forbindelser mellem kirkens lederskab og fascisterne i Europa og Sydamerika (husk, hvor nazisterne flygtede hen efter WW2), at kirken i dens dybtfølte omsorg for den lidende menneskehed ville 'tale Rom midt imod'. Det skete ikke. 

Men her glemmer vi så, at siden Kejser Augustus kaprede kristendommen som officiel statsreligion, smadrede alle kristne grupper, der ikke var villige til at lade sig orthodoksere og give kejseren, hvad hans var, har kristendom været ensbetydende med lydighedoverfor Rom. If you can't beat them, join them.

Et faktum var, at Bergoglio trak sin beskyttelse af to unge jesuitterpræster tilbage (menige, ikke officerer - altså folk, der ikke har aflagt ovennævnte ed), som af deres gode hjerte insisterede på at arbejde i fattigkvartererne i Buenos Aires imod Bergoglio's ordre om at stoppe. Men der var ingen nåde for de fattige. Hans tilbagekaldelse af beskyttelsen var det grønne lys for juntapolitiet til at tilbageholde Orlando Yorio og Francisco Jalics. Flere af de unge, som præsterne underviste i slumkvarteret, forsvandt senere sporløst. Bergoglio insisterede på at omskrive historien og forlangte af sin biografist, at der kom til at stå, at han hjalp de unge præster til at komme helskindet ud af slumkvarteret. Men han 'hjalp' ikke de unge elever, der brutalt blev henrettet af politiet. Til gengæld har han senere følt trang til at iscenesætte sig som 'de fattiges sande beskytter'.

Vi ved i dag, at alle de forsvindinger, der skete i juntatiden, 'Den beskidte krig', på samme måde som i Chile var likvideringer. Massegravene er dukket op. Andre er aldrig fundet. Den undersøgende journalist (ægte jounalist!) Horacio Verbitsky blev i 1994 kontaktet af en officer, der herefter lod sig interviewe. Det resulterede i bogen: The Flight: Confessions of an Argentine Dirty Warrior. Militærofficeren beretter, hvordan de ifølge ham udførte 'ting, der var værre end nazisterne'. De uønskede fanger blev drugged, tvunget ombord på et fly og smidt nøgne ud over Altanterhavet! I 2005 udgav Verbitsky The Silence (El Silencio: de Paulo VI a Bergoglio: las relaciones secretas de la Iglesia con la ESMA, Sudamericana), hvor han undersøgte kirkens forbindelse til militærstyret i Argentina. Han går i bogen så vidt som til at påvise, at Bergoglio endog lod militæret bruge jesuitternes hovedkvarter i Buenos Aires som base.

I 2010 blev Bergoglio indkaldt i retten for at afgive forklaring om børn født af tilbageholdte kvinder under forvaring hos militæret. Disse børn blev taget fra dem og givet til familier, der var pro-militære. Kvinderne blev selvfølgelig henrettet. Bergoglio nægter kendskab til sagerne og siger, at han først hørte om dem ti år senere. En af de henrettede kvinder hed Elena de la Cuadra. Hendes familie beretter, at Bergoglio personligt havde fortalt hende, at hendes barn 'blev opdraget af en god familie'. 

En uddybning af forholdene i Argentina under den beskidte krig kan høres i dette interview med professor Michel Chussodovsky. Vi bliver her mindet om Kissingers/CIA's og Rockefellers/Wall Street's direkte medvirken i kuppet mod Allende og den famøse Operation Condor. Chussodovsky befandt sig som underviser i Argentina på det tidspunkt. Og Argentina, der var et velstående land for folk pga. en veludbygget fagbevægelse, startede herefter den sikre glidning mod fattiggørelse, der yderligere rykkede med finans-terrorangrebet i 90'erne. 

Det er værd at notere sig, at kardinalen af Santiago i Chile, Raul Silva Henriquez  ved starten af militærkuppet i Chile, 11 september (bemærk datoen) , 1973,  åbent fordømte militærkuppet ledt af general Augusto Pinochet. Det står i kontrast til Argentina, hvor det katolske hierarki red på bølgen af politiske mord og overgreb mod menneskerettighederne vendt mod Salvador Allendes tilhængere og opponenterne til militærregimet.
(Michel Chussodovsky: The Washington Pope)

Den politiske bagtanke

Der tegner sig et billede at en ny pave med skeletter i skabet. Så hvorfor har man valgt ham? Var det ikke nok for Vatikanet, at den afgående pave havde pædofili-skeletter i sit skab? Skal man absolut jokke yderligere i spinaten?

Et bud kunne være, at vi står overfor endnu en katolsk bølge i Sydamerika. 

• Den første ramte efter Colombus, hvor missionærerne dannede fortroppen for det imperialistiske folkemord, Conquistadorernes sønderlemmelse af et helt kontinent, udplyndringen og destruktionen af de oprindelige kulturer - bemærk rækkefølgen: først udplyndring og dernæst destruktion. Hvor har vi hørt om det før? Det var ganske simpelt hen romersk strategi. Jesuitterordenen var ikke dannet i 1492, men der skulle ikke gå lang tid. Jesuitterne kommer heller ikke ud af den blå luft, for deres dominikanske forløbere havde været i gang i flere hundrede år. 
• Den anden anden bølge ramte i skikkelse af katolske fascist-juntaer i anden halvdel af det 20. århundrede som beskrevet ovenfor.
• Bliver vi nu vidne til en tredje bølge, der rammer? Sydamerikanerne er som nævnt i gang med et opgør med deres mørke fortid, og så er vi tilbage til hændelsen mellem Bergoglio og Cristina Kirchner. Bliver vi vidne til en 'modreformation', og ankommer inkvisitionen igen?

Der udspandt sig en episode i det argentinske parlament for nylig. Regeringsfløjen havde valgt at lægge deres tilstedeværelse ved et møde, hvor man ærede den afdøde leder i Venezuela, Hugo Chavez. Oppositionen ønske at dette møde blev aflyst, for man ønskede at ære indsættelsen af den nye pave. Regeringspartiet bøjede sig ikke og gennemførte deres tribut.

Det er derfor, jeg spørger: varsler hastevalget at den nye pave med skeletterne i skabet en ny bølge af fascistoid katolicering og et signal til sydamerikanerne om, at de ikke skal gøre sig illusioner om, at de får lov til at hive skeletterne frem i lyset? Skal de ikke skal tro, at de slipper fri af den gamle fascisme, der gik under jorden, og som i dag opgraderer til version 3.0 i et opløb frem mod Verdensregeringen?

Ligger der en interessant samtidighed i, at en større retssag startede i Buenos Aires d. 5. marts, altså en uge før kandinal Bergoglio's indsættelse i pavestolen. Denne rettssag skal være løbende og 'vurdere totaliteten af forbrydelser udført under Operation Condor, en koordineret kampagne ført af en række latinamerikanske diktaturer med USA's opbakning med det formål af jagte, torturere og myrde 10.000'er af opponenter mod disse regimer og USA.
(Global Research Institute)

En række tidligere generaler bliver nu hevet i retten i denne stort anlagte rettsag med 30 års forsinkelse. Det er ikke svært at forestille sig, at der sidder en række magtfulde personer både i Washington og i Vatikanet, der ikke har det godt med det, og som altid vil forsøge at forhindre det i at ske. Disse generaler kunne tænkes at sige noget, der ikke bekom dem. 

Det er uden tvivl ikke den eneste opgave, der er tiltænkt den nye skikkelse i pavestolen. Pavestolen har altid og især efter Mussolini været stærkt politiseret. Det handler overhovedet ikke om næstekærlighed og andre kristne dyder, selvom man hele tiden ævler om det. Nu får politiseringen et ekstra og meget betændt ryk. 

Det er fx. også værd at bemærke, at EU som det katolske projekt, det er, har et parlamentarisk overhoved ved navn Herman von Rompoy. Manden er jesuit. Europas Forenede Stater har længe været i støbeskeen og implementeringen er nært forestående. Fattiggørelsen af sydeuropæerne (Cypern er det seneste skud på listen over finans-terrorangreb) er en del af denne elitære og neofeudale strategi. EU er særdeles dobbeltbundet her. Med den ene hånd taler de om at 'hjælpe'. Hjælpen består dog i at påtvinge befolkningerne økonomiske hestekure, fattiggørelse og evig gæld. Deres overklasse bliver ikke straffet, for den har arbejdet sig ind i EU og er med til at træffe beslutningerne. Med den anden hånd bag ryggen deltager EU's institutioner, det Goldman Sachs-inficerede ECB, aktivt i udplyndringen.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/12/eu-holocaust-og-tilbagevenden-til-det.html

Jeg ved ikke med dig, men jeg synes, at der danner sig et mønster.

NATO - historien om en terrororganisation

Dette er en meget lang historie. Hvis du beslutter dig for at læse dette, så tag en dyb indånding, for du vil undervejs uden tvivl støde på meget, du aldrig har hørt om. Det havde jeg i hvert fald ikke, da jeg startede. Men emnet var påtrængende, for det blev ved med at dukke op.

 

2. verdenskrig var ikke blot en krig med konventionel krigsførelse men i høj grad en efterretningskrig. Begrebet stay behind units, altså enheder, der opererer bag linierne udsprang af, at den tyske krigsmaskine var for stor i Polen, Tjekkoslovakiet, Frankrig , Holland, Danmark, Norge til, at man bare kunne bekæmpe dem åbent. Disse enheder skulle skjule sig og være klar, når invasionen havde fundet sted og herfra samarbejde med de allierede. Det var de allieredes strategi imod tyskerne i de enkelte lande.

Følgende tager udgangspunkt i et interview med Tom Secker foretaget af James Corbett. Emnet er kolossalt omfattende og artiklen afspejler det. Emnet er dog så vigtigt at få belyst, at intet mindre kan gøre det. 

Del 1

Efter krigen
Det kan nævnes i forbifarten, at Ian Flemming (James Bond's 'far'), oprindelig var med til at sætte disse enheder op. Efter krigen blev disse celler opretholdt, da man mente, at den næste store trussel kom fra Rusland. Bemærk her sammenfaldet med den britisk-amerikanske elites originale masterplan om først at smadre Tyskland (1. og 2. verdenskrig) og dernæst smadre Rusland (den russiske revolution, 2. verdenskrig, den kolde krig) for til sidst at smadre Kina (den kinesiske revolution). Tankesættet er konstant og undfanget i det Britiske Imperium i sidste halvdel af 1800-tallet, forfulgt og eksekveret i alle krige i det 20 århundrede og hyperaktivt i dag. Det er den aldrig opgivede våde drøm om 'The Empire, that never died'.

Tanken om, at Rusland var det nye fjendebillede, stammede fra tiden før, at Rusland blev til den egentlige Sovjetunion. Europa var blevet delt, og man mente i vesten, at russerne ikke ville stoppe her, men ønskede at overmande hele Vesteuropa, når de så deres snit til det. Det var hovedsageligt et britisk-elitært paranoidt tankesæt, det fandt aldrig sted, men det var det tankesæt, der blev gældende. Da de egentlige hærenheder trak sig tilbage efter 2. verdenskrig, blev der efterladt små enheder i stort næsten alle de vesteuropæiske lande (ca 20) under overkommando af den paramilitære enhed under det britiske elitære efterretningsvæsen MI6 og det amerikanske OSS (Office of Strategic Services), der senere blev til CIA. Formålet var løbende årvågenhed overfor russerne.

Disse enheder begyndte så småt at føre deres eget liv. De nøjedes ikke blot med at være 'sleeping beauties', sovende celler. Deres aktiviteter antog forskellig karakter i de forskellige lande. NATO, Atlantpagten, dvs. den række af aftaler, protokoller der dannede et post-WW2 formaliseret (og uformaliseret) samarbejde mellem USA og Vesteuropa og deres militær, involverede sig med det, som kaldtes Operation Gladio. Det byggede videre på disse tiloversblevne celler fra 2. verdenskrig. NATO begyndte sammen med disse celler at transformere dem til at spille en mere pro-aktiv rolle.

Nu kan man ikke bare henvende sig til NATO og bede om at se deres protokoller, for de har nægtet enhver forpligtelse til 'Freedom of Information Act', der gælder alle andre institutioner. De er altså hævet over loven. Derfor kommer kilderne fra vidnesbyrd og lækager, internt-eksternt, samt forskellige studier, et komplekst netværk af indirekte oplysninger. Et så stort projekt kan dog ikke skjules i en bunker i Belgien. Allerede fra de tidlige dage var der folk, der talte ud. Nogle af dem talte ud på deres gamle dage, eller når de ikke længere skulle tage hensyn til evt. hævn på dem eller deres familie. Det drejer sig om diplomater, NATO-folk, eks.-terrorister og andre medlemmer af netværket. 

Imperiets hær

NATO er det militære organ for den anglo-amerikanske elite (se foredragene med Terry Boardman). Så simpelt kan det siges. Det er nutidens imperiale hær ligesom det romerske riges hær, Charlemagnes hær, Napoleons hær, nazisternes hær, kommunisternes hær. Det er det nye Britiske Imperiums hær. Imperiets natur er verdensherredømmet, og intet mindre har nogensinde været tanken. Det er Imperiets natur som en kræftform at ekspandere, udslette, inddæmme og underkue alt, indtil der ikke er mere at underkue. Imperiet opererer på alle niveauer som finansimperiet, kulturimperiet, informations- og underholdningsimperiet, det ideologiske imperium, fødevareimperiet, medicinalimperiet. Det er det korporatisktiske verdensimperium, og NATO er den militære del og derfor et af dets hovedorganer. Det opererer i dag stort set uhæmmet overalt i verden som murbrækker for dette Imperium, fra Altanterhavet til Sinkiang-provinsen - 100% globalt.

At NATO skulle være en slags fredsbevarende styrke eller postkrigs ikke-angrebspagt er et stykke gedigent 'cute-washing' of institutionen. NATO er elitens lejehær, deres mercenarium. Period!

NATO's medlemslande stillede og stiller ikke spørgsmålstegn ved denne organisation. De fulgte bare trop. De enkelte nationer overlod efter krigen trygt og uden at blinke til deres efterretningsvæsener at håndtere relationerne til andre lande. CIA var nærmest sit eget udenrigsministerium. Lederne i de respektive lande tilknyttet NATO vidste for størstedelens vedkommende intet om Operation Gladio og bag-linierne-operationerne. NATO er en del af den hemmeligholdte verdensregering, som vi mere kan fornemme end se åbenlyst. Det ligger i hele konceptet om bag linierne, som altid har været en fast del af britisk og amerikansk regeringsførelse.

Der var forskelle i de enkelte landes udgave af Gladio. I Portugal var det nationale efterretningsvæsen ikke involveret på samme måde som fx. Italien. Men hvad var det så for pro-aktive tiltag, som Gladio-grupperne satte gang i? Husk at man så russerne som fjenden. Russere = kommunister = venstreorienterede. Det var derfor konsensus om, at de militante højreorienterede grupper var friholdt, de var nærmest vennerne. De måtte kunne bruges til noget. Vi taler om paramilitære, neo-fascistiske eller neo-semi-nazistiske-grupper med tilknytning til fx. OSS. 

De højreradikale

I Portugal operede en gruppe ved navn Agenta Press. På overfladen var de et højreorienteret forlag, men bag facaden organiserede de antikommunistiske tiltag - og havde god mulighed for det i Salazars langvarige diktatur først under fascisterne 1928-32 og senere i sin egen udgave af fascisme frem til 1968. Bureauet blev dannet af Yves Guérin-Sérac, katolsk aktivist, nazi-kollaboratør under Vichy-regeringen. Hans bureau var aktiv i våbenforsyning til aktivistgrupperne, og han sendte deres folk til træningslejre i Latinamerika - tilflugtsstedet for bla. de nazigrupper, der undslap de 3. rige i Operation Paperclip. Nogle af disse folk er bla. involveret i kuppet i Chile og lignende operationer, hvor der er tydelige britisk-amerikansk involvering via deres efterretningsvæsener. Sagt på en simpel måde: åbenlys fascisme/nazisme var blevet upopulær under 2. verdenskrig, nu gør vi det på en anden måde! Man kan også sige det sådan her: 2. verdenskrig sluttede aldrig, men blev i stedet hemmelig og kold.

Vi må forstå, at Gestapos netværk var fuldstændig intakt efter 2. verdenskrig, noget der ikke beskrives i historiebøger og medier. Folk mener generelt, at nazismen gik nedenom og hjem i 1945. Det er ganske forkert. De tog blot andet tøj på, kaldte sig andre navne og definerede deres formål på en anden måde. Nu hed det fx. anti-kommunisme. Det dukker fx. op i McCarthyismens USA.

Gladio-grupperne skiftede simpelthen fra at være overlevende efterretningsceller fra krigen til at være intet mindre end verdens største terror-organisation! Skiftet skete i slutningen af 50'erne og starten af 60'erne. 

Transformationen

Den amerikanske general Lyman Lemnitzer var involveret i nogle af de kendte Stand Down Operation False Flag-operationer i forbindelse med Svinebugten, Vietnamkrigen og ikke mindst Operation Northwood, hvor man havde planlagt at skyde 2 amerikanske passagerfly ned - altså koldblodigt myrde 100-vis af civile amerikanere! - for at beskylde cubanerne for det og dernæst invadere Cuba. Svinestregen blev opdaget, og forsvarsminister McNamara stoppede den. Herefter bliver Lemnitzer minsandten udnævnt til øverstbefalende for NATO! Det er på det tidspunkt, at Gladio skifter karakter til at blive et terrorprojekt. Det kan ikke siges, hvorvidt det er Lemnitzers ansvar, men timingen er påfaldende, og han har uden tvivl været fuldt vidende.

I slutningen af 60'erne ser vi en bølge af alle mulige former for bombardementer, mord, skyderier, kidnapninger, by-guerilla-terrorisme. Nogle af os kan huske det fra vores sene barndom og ungdom, men vi havde ikke dengang en fornemmelse af omfanget. I Italien eksploderede det, og der var 1000'er af dræbte i disse events. Man kan i virkeligheden også se hele miseren i Nordirland som en særlig britisk udgave af Gladio. Det var i 1967, at den irske krig startede igen, og irlænderne har altid være fjender af den britiske elite.

 Piazza Fontana-bombningen i Italien i 1969 er en af de mest kendte klassiske Gladio-terror-events. Den blev peget til venstreorienterede ekstremister. Dette var hele taktikken bag Gladio: terror planlagt af efterretningsvæsener og NATO med hjælp fra højreorienterede celler skulle smøres af på venstreorienterede grupper for:

1. at kompromittere venstreorienterede
2. dæmme op for kommunismen
3. skræmme livet af befolkningerne som et regeringsinstrument

Taktikken er vaskeægte fascistisk. Terror er og har altid været et fascistisk styresystem. Italien er aldrig kommet ud af 2. verdenskrig og fronterne mellem Nord og Syd, fascisme og kommunisme var i 60'er lyslevende. Kommunistpartiet var i stor fremgang i 60'erne. Selv lokale kommunistiske grupper med radikale synspunkter fik stigende opbakning, og de var ikke specielt militante. Man kan mene forskelligt om kommunismen, men hvis man går ind for demokrati, var det i princippet op til italienerne at beslutte, om de ville stemme for indførelse af kommunisme. Pentagon, MI6 og NATO var af en anden opfattelse,. Deres svar var at organisere terror for at kompromittere kommunisterne. 

Pseudo-banden

Strategien er klassisk britisk covert operation technique. Man bør kende navnet på Brigadegeneral Sir. Frank Kitson, britisk operationel officer i Kenya under mau-mau opstanden. Heller ikke for ham var dette noget nyt, men han beskrev det en bog om det kaldet 'Low Intensity Operations - Subversion (underminering), Insurgency (omvæltning) & Peacekeeping'. Guderne må i øvrigt vide, hvorfor han på denne måde afslørede, hvad der var en hemmelighed. Men det har måske at gøre med hybris/overmod, måske er det rent pral i hovmod over Imperiets fortræffeligheder. Det ses ofte som en del i Imperiets selvfremstilling.

Kitsons ide er: Hvis man har en undergrunds-nationalistisk organisation, en folkelig, demokratisk bevægelse eller en ideologi, og gerne vil miskreditere dem, så skaber man sin egen parallelle organisation. Den skal hedde nogenlunde det samme som dem, man vil miskreditere og have alle de samme ydre atributter. Man sender dens hyrede og edssvorne medlemmer ud for at udføre tydelige og utilgivelige grusomheder gerne rettet mod civile, og disse grusomheder vil derefter med stor sikkerhed og dreven brug af mediepropagana blive tilskrevet den oprindelige organisation/bevægelse. Der sker herefter en dæmonisering af bevægelsen og folk tager følelsesmæssig afstand fra den. Den parallelle organisation tager udgangspunkt i 'modbevægelsen' (the counter gang), altså den trend, der går imod Imperiets interesse, og dens meme, altså den iscenesatte parodisering af trenden kaldes pseudobevægelsen (the pseudo gang). Al Quada er et moderne eksempel på en pseudo-gang.

De italienske eksempler, Piazza Fontana, Italica Express og Peteano-bombningerne var alle planlagt, sponsoreret, trænet af italiensk efterretningsvæsen, NATO og CIA. Og alle blev de tilskrevet venstreorientede terrorgrupper. Målet helligede midlet. Og husk: man kan bebrejde de venstreorienterede bevægelser og verdenskommunismen for alt muligt belastende, hvilket vi gerne skal gøre ved en anden lejlighed. Men her bliver de midlertidigt taget i forsvar som ofre for en særdeles perfid fascistisk agenda.

Situationen er, som nævnt, parallel i Irland, omend ganske kompleks og with a twist. Der er på den ene side loyalisterne, de pro-britiske, protestanterne. På den anden side er der republikanerne, de anti-britiske. Gladio-strategien er infiltration, opfording til vold på begge sider, del-og-hersk. Midlerne er typisk for Gladio: bombninger, skyderier, mord, kidnapninger, terror.

I Tyrkiet er der en splittelse mellem islamisterne og kurderne og regeringstro paramilitære, nationalistiske grupper som fx. De Grå Ulve. Tyrkiet er som bekendt en vigtig NATO-spiller, og tyrkerne er lige nu særdeles aktive i at underminere deres nabo, Syrien, i samspil med NATO. Både dengang og nu ser vi disse copy-cat-angreb, hvor man ikke kan se forskel på lejetropper og folkelig indignation. Counter-gang og pseudo-gang bliver rodet totalt sammen for at skabe forvirring. Alt går op i hat og briller, alt bliver til had og reaktion, ægte demokrati har ikke en chance. 

Strategien

Dette er Gladio-strategien: følelsesmæssig reaktion som styresystem. Den førnævnte Yves Guérin-Sérac, stifteren af Agenta Press, skrev en bog, hvor han sagde:

Skab kaos, skab polarisering, og dette ville skabe et moralsk vakuum, hvor vi kan indsætte vores egen politiske agenda.

Altså blot en reformulering af det britiske imperiums standard strategi kaldet del-og-hersk, som bla. dannede baggrund for hele den mellemøstlige mandat-område-håndtering og Imperiets øvrige globale tiltag i den klassiske imperialismes tidsalder. Strategien består i undersøg, hvem der kunne tænkes i et lokalområde (størrelsen er underordnet) at have et kulturelt-etnisk horn i siden på hinanden, arranger en provokation, der udløser en konflikt og en reaktion, giv dem midler til at bekrige hinanden, vent og se, hvad der sker, og når de er fuldt optaget af at massakrere hinanden, intervenér og overtag kontrollen. Det var fx. sådan, 1. Verdenskrig, The Great War (som briterne kalder den) blev sat i værk. Nøje planlagt over længere tid, selvfølgelig. Briterne skrev herefter historien - hvilket jo som bekendt er sejrherrens privilegium - som fuckede enhver forståelse af mekanismen bag denne krig op.
I dag kan engelske og europæiske skolebørn læse direkte oversat fra engelsk: One incident lead to another. Med andre ord: 1. Verdenskrig var et slags meteorologisk fænomen!

Del-og-hersk i kombination med orden-ud-af-kaos. 'Vores' orden selvfølgelig. Denne strategi fungerer både lokalt mikrokosmisk og globalt makrokosmisk. Den kan udspilles mellem tre mennesker, hvor den ene spiller de to andre ud mod hinanden for at fremme sit eget formål. Eller den kan udspilles mellem nationer eller kontinenter, hvor den beregnende magt spiller nationer og alliancer af nationer ud mod hinanden i Brzezinski-Kissinger-stil. Kissinger talte om 'balkanisering', en kaotificering og ultra-splittelse af et område som styresystem. Det skete på Balken i 90'erne i slutningen af den kolde krig. Brzezinski beskriver geopolitik som et stort iskoldt skakspil, hvor de sorte brikker - der for ham er russerne og kineserne - skal bringes til skakmat ved at slagte deres officerer og bønder. Hvorfor russerne? Jo, fordi det havde Halford McKinder, geopolitikkens fader, beskrevet i 1800-tallet som 'The Heartland', Centralasien var det område, som Imperiet (briterne) SKULLE dominere for at bemægtige sig hele verden. 

P2

NATO er i sig selv, hvad man kunne kalde et 'hemmeligt selskab'. Men på den anden side er organisation lidt for stor til effektivt at danne et sådant selskab. NATO er mere et meta-forum, en paraply for disse selskaber. Licio Gelli var stormester i P2-logen (Propaganda Due, en neo-fascistisk gruppe sponsoreret af CIA), en masonisk, katolsk loge med dybe tråde ind i Vatikanet. Logen myrdede fx. en pave i 1978, da denne ville forbyde logens aktiviteter og ønskede se nærmere på deres bankvirksomhed (den Ambrosianske Bank i Vatikanet). Pave Paul I var kun pave i 30 dage. Denne loge inkluderede hele den italienske hersker-klasse - inklusive Silvio Berlusconi. Gelli havde en fortid som sortskjorte, Mussolini-fascist. Senere og før WW2 arbejdede han for Franco i 'eksporten' af den fascistiske kultur. Gladio kan ses som en udvikling af disse tidlige fascistiske bevægelser.

Note:

'Gladio' betyder det træsværd, som gladiatorerne brugte i deres gladiatorskoler til at øve sig på at slå deres modstandere ihjel med. Gladiatorer var ofte slaver, der blev stillet som udsigt, at de kunne kæmpe sig ud af slaveriet via deres sejre i arenaen, fx. Colosseum. Deres bedrifter var en del af det romerske koncept 'Brød og skuespil', altså: spis folket af og afled deres opmærksomhed, så de ikke gør oprør.

Mediekulturen og Hollywood er nutidens virtuelle Colosseum.

Gladio kommunikerer. Gladiatorernes arbejdsgivere ved, at uden folkelig opbakning = folkelig passivitet vil deres forehavender blive set og falde til jorden. Folk vil ikke acceptere det. Og der er SÅ mange folk på denne planet. 

Fascister og katolikker

Licio Gelli var en ret skummel person. Det ene øjeblik arbejdede han for CIA, det andet øjeblik for KGB. Derefter blev han overhoved for P2-logen, som er berygtet og ansvarlig for bla. Bologna-bombningerne (hovedbanegården i Bologna). 80 mennesker blev slået ihjel her. Kommunisterne fik skylden, for det var meningen.

Tilbagespoling: hvad har fascister og katolikker at gøre med hinanden?

Svaret er: ALT! Den katolske kirke er arvtageren af det proto-fascistiske Romerske Imperium.

• Bemærk at ordet fasces er betegnelsen for de brændende olierede knepper af strå, som de voldelige terroriserende romerske stormtropper løb rundt med.
• Bemærk den tætte forbindelse mellem naziregimet og den katolske kirke. På overfladen og i eftertiden er forbindelsen benægtet, men historien dokumenterer det fuldtud.
• Bemærk at de nazistiske ledere var uddannet/opdraget af katolikker og jesuitter.
• Bemærk concordatet mellem Vaticanet og nazisterne i 30'erne og at det var tyske katolikker, der bragte nazisterne til magten.
• Bemærk Operation Paperclip, hvor 1000-vis af nazister slap ud af Nazityskland på falske pas udstedt af Vatikanet.
• Bemærk at samtlige fascistiske regimer i Sydeuropa og Latinamerika er bragt i stand via en katolsk elite/overklasse. Hvilket ikke gør denne verdens menige katolikker til fascister.

Strategien er i live
De terroristiske grupper i 50-70'erne synes at være et forstudie til det, vi kender fra vores tid. Grupperne er løst forbundne. De virker ved første blik at være opstået som folkelige bevægelser, men ved nærmere eftersyn bærer de fingeraftryk af elitære styresystemer. Deres ledere og frontfigurer undrager sig offentlighedens søgelys som konsistente personer - de siger ét og gør noget andet - de gør ét, men siger noget andet. Og pludselig er de døde og kan ikke tale længere, de kan ikke fortælle, hvorfor de var her. De minder i særdeleshed om lignende fænomener fra vor tid: Al Qaeda, Osama bin Laden. De havde en mission, de tjente et formål, og pludselig var de væk. Counter-gang, pseudo-gang. Den virker åbenbart hver gang, indtil den ikke virker længere i en ikke defineret fremtid, hvor folk har fundet ud af, hvad der sker, og hvad der får dem til at gøre, hvad de gør.

P2-logen blev funderet af CIA. De var en loge, der blev spottet af CIA og derefter brugt til en slags kryptiseret magtovertagelse. Deres medlemmer var medie-moguler, dommere, medlemmer af efterretningsvæsenet, politifolk, jurister, regeringsmedlemmer, bankfolk, militærfolk - alle, der kunne være brugbare til at danne en parallel regeringsstruktur, en regering i eller bag regeringen. Det var folk der var potentielt åbne overfor en anden agenda end den folkevalgte. De havde allerede investeret interesse i en sådan ageda og var derfor åbne for yderligere at udvide den.

I Tyrkiet blev der dannet en lignende struktur. Det var et slags bag-senat der traf egne beslutninger bagom offentligheden. Det var en slags lobbyorganisation men blot langt mere tildækket. 

Projektet røbes

En af de første insidere, der røbede Operation Gladio, var den italienske eksterrorist Vincenzo Vinciguerra. Han deltog bla. i Peteano-bombningen som medlem af gruppen Avantguardia Nazionale, hvor tre politifolk blev dræbt. Senere blev han hjulpet til at flygte til Spanien, hvor han deltog i lignende events under Franco-regimet. En italiensk dommer, Felice Gasson, er kommet under vejr med, at den hemmelige hær fandtes. Han undersøgte Peteano-affæren, og blev hurtigt klar over, at det var et setup, og at det var de forkerte, der blev anklaget af regeringen og medierne. Han fik Vinciguerra bragt til Italien i 1980 og fire år senere lykkedes det at få ham hevet i retten. Først i 90'erne brød den korrupte italienske premierminister Giulio Andreaotti sammen og tilstod, at han vidste det hele. Det var først her, at pressen for alvor begyndte at skrive om det.

Det lange spænd mellem starten på lækagen og mediebevågenheden - Vinciguerra havde lækket år før, han blev hentet til Italien - fortæller noget om, hvor kontrolleret de italienske medier var allerede på det tidspunkt. Vi kommer i hu, at et andet medlem af P2-logen, Silvio Berlusconi, på det tidspunkt opkøbte alle de italienske medier. Ingen er vist i tvivl om graden af korruption, når det gælder ham, men det er ofte med et smil på læben over hans falballader, når emnet overfladigt kommer op i festligt lag. Dybden og seriøsiteten i den korruption, der foregik - og foregår - og hvor mafiøst og fascistisk en agenda det reelt er, der gennemsyrer den, kommer sjældent op over et glas rødvin ved middagsselskaberne.

Det netværk, der ligger bag de lokale italienske hændelser er globalt. Det handler bla. om netværket mellem efterretningsvæsenerne. Selve ordet 'efterretnings-væsen' er for så vidt vildledende. Det er nærmest en eufemisme for det, de har gang i. De skaffer selvfølgelig efterretninger, men grunden til, at de skal bruge disse efterretninger, er for at kontrollere befolkningerne og manipulere med regeringerne - om nødvendigt fjerne dem og indsætte nye og mere 'venlige'. Deres agenda er så stik modsat demokrati, som tænkes kan.

Det er i 70'erne, at disse ting begynder at komme for en dag. I USA har man en post-Cubakrise, post-Watergate, post-Vietnamkrig-situation - den før omtalte general Lemnitzer havde bla. en finger med i det 'falske flag' i Tomkin-bugten. Vi taler om det postulerede angreb fra vietnameserne, der aldrig fandt sted, men som startede Vietnamkrigen, hvorved denne for USA så traumatiske krig røber sig som 100% iscenesat og 'villet'. Den efterfølgende desillusionerede erkendelse spreder sig fra USA til Europa på samme tidspunkt, og man begynder også i Europa at interessere sig for fænomenet. Det er i den ånd, at man skal se processen, der fører til Andreottis tilståelse.

Der fandt så undersøgelser sted som i tilfældet Andreotti. Men som der sker, hver gang man nærmer sig noget, der har med den skønne forening af regeringer og efterretningsvæsener at gøre, har disse undersøgelser det med at gå i stå, før de kommer ind til benet. 'Væsenet' er uhyre god til at forhindre, at nogen kommer i nærheden af dets hemmeligheder, for det er jo det, de er lever af. De er simpelthen eksperter i at rydde op efter enhver tænkelig svinestreg. Vi så det tydeligt - hvis man har øjne at se med - i forbindelse med MI6 omkring mordet på princesse Diana, mens hun - hvad de færreste er opmærksom på - var på højden af sin verdensomspændende kampagne mod landminer. Hun fik endda via sin charme Bill Clinton til at arbejde for et forbud mod disse landminer. Efter hendes pludselige død, trak Clinton totalt i land. CIA og MI6 - og det britiske kongehus - var totalt pissed over denne kampagne og stærkt interesserede i, at Diana kom væk fra scenen. Læs om det i Mordet på en princesse. Hendes søn, Andrew, udviser i dag tydelige sociopatiske træk, der røber en ung mands underbevidsthed om, at hans far var medvirkende i mordet på hans mor. Overvej, hvad en sådan viden gør ved et barn! Denne dybt traumatiserede person bliver med sandsynlighed den næste monark i England. 

Staten som terrorist

Sagerne i 70'erne er med til at starte en form for fokusering på statsterrorismen: at stater og efterretningsvæsener har en pro-aktiv mørk side. Indtil da havde efterretningsvæsenerne stort set haft carte blanche til at gøre, hvad de havde lyst til, men i 70'erne og op u 80'erne begyndte der at blive stillet krav til deres etik - eller mangel på samme. Det kulminerede med Andreottis tilståelser, men hvad skete der? Korruptionen blev isoleret til blot at dreje sig om ... Andreotti! Han blev ofret på alteret som en syndebuk og blot anklaget og dømt for medvirken til et mord på en P2-logebror ved navn Mino Picorelli. Picorelli begyndte at tale over sig om Gladio og blev derefter skudt af Andreottis venner i Mafiaen, inden han for alvor nåede at røbe dem. Det er først i 2001, at Androtti blev dømt, hvilken i øvrigt er et ekstremt sjældent tilfælde af en korrupt regeringspolitiker, der bliver dømt. Der kører for tiden en sag mod Berlusconi - hvor længe har man ikke prøvet på det? - men den ender sandsynligvis med at indskrænke sig til småkorruption og bestikkelser med prostituerede o. lign. Selvom Andreotti blev dømt, har han aldrig nogensinde afsonet sin dom, for sådan fungerer det italienske retsvæsen. Det samme kommer sikkert til at ske med Berlusconi. 

Den fortsatte historie

Efter en vis mediefokus i 90'erne proklamerede de stater, som måtte indrømme at have haft Gladio-projekter kørende i deres kældre - så at sige - at disse projekter sandelig var lukket ned. Det var bare sådan noget kold-krigs-noget. Ikke desto mindre er vi i dag vidne til udfoldelsen - som ingen sinde før - af nøjagtig den samme strategi!

• Vi ser den samme bekvemme infiltration af radikale organisationer - by the way: en typisk jesuittisk strategi.
• Vi ser de samme provokationer til politisk vold, der så snedigt medfører politiske beslutninger om krigsførelse, inddragelse af civile rettigheder osv. Eller bare krigshandlinger uden egentlige politiske beslutninger. Fx. har vi for nylig hørt om, at Danmark nu via NATO er involveret i den fjerde uproklamerede angrebskrig mod endnu et land på kloden, som vi intet udestående har med - Irak > Afghanistan > Libyen > Syrien > Mali. Mig bekendt er der ikke truffet beslutninger i det danske Folketing om at gå i krig. Et i bund og grund dybt skamfuldt scenarie!
• Vi ser de samme agent-provocateur-tiltag, hvor man på bedste FBI-stil - tjek FBI-whistlebloweren Sibel Edmunds gøre rede i detaljen og indefra om Gladio i 4 interview med James Corbett - placerer folk i diverse radikale grupper og opfordrer disse til at sprænge ditten-og-datten i luften.

Ligheden mellem Agenta Press, som en af datidens hardcore Gladio-grupper, og al Qaeda og al Muhadjerun er mere end slående. Undersøgelser af disse grupper har afsløret, at de var spækket til randen med hemmelige agenter fra de store efterretningsvæsener. De opførte sig nøjagtig på samme måde som Gladio-folkene: de sendte folk rundt, de skaffede kontakter, de hjalp med at radikalisere folk, de hjalp med at træne dem som terrorister, de flyttede penge mellem lande. Nøjagtig som Agenta Press er de frontorganer for terrorisme med et vestligt elitært bagland.

Den internationale kommunisme har ikke i efterhånden 20 år kunnet bruges som afsæt for disse tiltag. I 90'erne blev der skiftet fokus. Strategien er fuldstændig den samme, men baretten og langt skæg er skiftet ud med en turban - og langt skæg. Den falske og iscenestatte polarisering mellem ekstrem højre og ekstrem venstre og hadet imellem dem er intakt. Medierne hopper stadig på limpinden, hvorved deres publikum ender med at blive fanget i den samme fælde. I det vakuum, der altid opstår i ikke-valget mellem ekstremerne, kan magten indføre nøjagtig, hvad de har lyst til. Det afbalancerede midterfelt er forsvundet, for balance og fornuft er ikke-manipulerbare størrelser. Det er derimod den ustabile emotionelt ladede ubalance og ufornuft. Vi behøver blot at se, hvor stilsikkert Dansk Folkeparti har reddet på den bølge. Populisme forudsætter tilstedeværelsen af et sådant styresystem.

Strategien har også det engelske navn Strategy of Tension. Tension oversat som konflikt, spænding eller modsætning. Hvorvidt Operation Gladio stadig eksisterer som sådan er et ligegyldigt spørgsmål er irrelevant.

De relevante spørgsmål er:

• infiltrerer magten stadig terrororganisationer til egen fordel?
• udfører magten stadig falsk-flag-operationer for at fremme deres sag?
• bruges modsætnings-strategien stadig for dele-og-herske?

Svaret til disse tre relevante spørgsmål er JA! - i allerhøjeste grad! 

Manualen

Den amerikanske hærs 'field manual' til at træne deres folk i psykologisk-strategisk krigsførelse bærer det kedelige navn: FM30-31B. Det beskriver i detaljen alt det ovenfor beskrevne. Altså: hvad man gør, når visse lande har bevægelser af kommunistisk tilsnit, der begynder at blive populære, og hverken befolkningen eller regeringen er modstandere af det - hvad gør 'man' så? Ja så infiltrerer man venstreorienterede organisationer og får dem til at udføre tydelige grusomheder, der kompromitterer dem og skaber modstand i befolkningen og i regeringen. Altså iscenesat dæmonisering. Hvis det ikke lykkes, kan man alternativt infiltrere højreorienterede organisationer og få dem til at udføre et falsk flag.

Doktrinen i FM30-31B er i sin ordlyd meget eksplicit. Da dokumentet lækkede, hævdede man, at det var et KGB-implantat, et falskneri. Det gør man som regel, når den slags sker. Det dukkede først op i en tyrkisk avis i 70'erne. Det bliver genoptrykt forskellige steder. Det bliver brugt ved høringer i Belgien og Italien - det dukkede op i en husundersøgelse i Licio Gelli's hus. Gelli indrømmer i et interview - disse typer bruger interviews som en underlig blanding af katolsk skriftemål for deres synder og rent praleri - at en ven i CIA gav det til ham og bad ham om at læse det.

Dokumentet kan læses. Tom Secker har det på sit website: www.investigatingtheterror.com

Lad os minde os selv om, at det er en tidligere dansk statsminister, der i dag er øverstbefalende for NATO - verdens største terrororganisation.

http://paradigmet.blogspot.dk/2011/12/fogh-rasmussen-et-tilbageblik.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/11/angrebspagten-nato.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/03/nato-verdens-strste-terrororganisation.html

Del 2

Det følgende er en follow-up og detaljering af emnet. Det tager udgangspunkt i det første af fire interviews med FBI-whistleblower Sibel Edmunds foretaget også af James Corbett. Hun er verdens farligste kvinde iflg. den amerikanske regering - farlig for deres agenda, that is ... Hun har selv en tyrkisk baggrund og har derfor særlig indsigt i forholdene i og omkring Tyrkiet, det land, der om noget har en særlig strategisk betydning for NATO og USA og deres Mellemøst- , Centralasien- og Nærorient-politik.

NATO og Tyrkiet
NATO er ikke længere et euro-amerikansk mellemværende, det er globalt. Gladio 2.0 er derfor et globalt projekt. Der strækker sig over Balkan gennem Kaukasus, den tidligere Sovjetblok og til Nærøsten. NATOS kommandoveje er med USA som hovedkvarter, hovedlinie til England og Belgien og udstrakt til Tyrkiet.

Det tyrkiske militær er pr. definition en del af en stat med medlemsskab i NATO, men Gladio i Tyrkiet er ikke længere militæret. Det er i dag især islamiske grupper, der udgør materialet. Vi ser dem bla. blive bevæbnet og sendt ind over den syriske grænse. Og som det vil være en del bekendt, er affæren i Syrien en 50 år gammel plan, der blot først nu bliver eksekveret. Disse folk gør alt det beskidte arbejde for NATO. De udfører en form for land-pirateri. De fremstår som enten folkets ædle befriere, når der er brug for det eller de onde terrorister, der motiverer stormagternes ædelmodig intervention, når der brug for det. De er 'rejseholdet'. De var i Irak, de var i Libyen, de var i Afghanistan de er i Syrien, og deres kammerater operer fx. i Mali. De har dusinvis af forskellige navne, men der er trukket i deres tråde, og de er dybt forbundne via deres bagland: NATO og USA.
Tyrkiet var det vigtigste område for Gladio-operationer før Sovjetunionens fald. Sibel Edmunds gør opmærksom på - og hun gør det som insider fra det amerikanske efterretningsvæsen - at Italien får alt for stor opmærksomhed i de beskrivelser af Gladio, der er tilgængelige. Det burde have været Tyrkiet. Landets placering som nabo til Sovjetblokken og samtidig nabo til Mellemøsten gjorde det særdeles vigtigt at have maskinen på plads her. Der er næsten ikke skrevet om det i vestlige medier.

Der var to grupper i Tyrkiet, der dengang udførte Gladio-operationer
- det tyrkiske militær og efterretningsvæsen
- de paramilitære grupper

De paramilitære
De er blevet kaldt ultra-nationalister. Men i 80'erne sad mange af disse folk faktisk i fængsel. De var medlemmer af den tyrkiske mafia. De var godfathers, babas. De levede bla. af bestikkelse og heroinhandel. Tyrkiet er det vigtigste område for transport af heroin fra øst mod vest. Det er hovedtransitlandet på vej til Europa. Det kunne være via Iran eller Irak. Disse babas var bagmændene bag det tyrkiske militærdiktatur, den særlige form for tyrkisk fascisme.

Det er typer som dem, man ALTID finder, når man studerer totalitære regimer. De var typer som dem, Putin smed ud af Rusland, da han kom til magten. Det er typer som dem, der har kørt Italien via mafiaen. De findes i Sydamerika som narkobaroner. De findes i Chicago og nu i hele USA, efter at nationen er blevet til en mafiastat. De fandtes i Francos Spanien. Typer som dem er en særlig race af parasitter, der trives i kulturen og udnytter alt til deres fordele.

De tyrkiske godfathers var på sin vis ultra-nationalister, men de var ikke-religiøse. For dem var Atatürk og hans forcerede sækularisme nærmest gud. Islam var nærmest bandlyst under ham. Det er lidt en parallel til Shahen af Iran, som påtvang Iran vestlig livsstil - efter at et statskup mod landets demokratisk valgte præsident i 1959 udført af CIA og MI6. Der er i dag livlig aktivitet i Iran, hvor der opererer dusinvis af grupper støttet af USA/NATO. De venter på det store brag, den næste omstyrtelse, der er detaljeret planlagt i Pentagon og i Bruxelles.

De tyrkiske babas var nemme at genkende. De bar simpelthen Hitler-moustache! De endte så i fængsel på et tidspunkt. Men senere blev de - surprise-surprise - frigivet. Betingelsen for deres frigivelse var, at de skulle bruge deres 'evner' til at tjene staten, Tyrkiet og denne stats alliancer. De havde stadig lov til at fylde deres lommer, men jeres hovedformål i livet vil herefter være, at gøre det beskidte arbejde for os. Det var det ultimatum, de fik, og valget var ikke svært, for alternativet var at rådne op i fængsler.

De blev sendt til træning, bla. i Bruxelles. De blev udrustet med en stak diplomatpas tilskrevet forskellige lande. De udførte deres gamle job: de smuglede Heroin - nu under NATO's beskyttelse! - de smuglede våben, de udførte likvideringer og massemord, de arrangerede falsk-flag-operationer. Ikke kun i Tyrkiet, men hvor der var brug for deres 'evner'.

Portræt af en godfather
En af disse typer hed Abdullah Çatli. Altså en operatør under det tyrkiske militær, den tyrkiske stat og under NATO-kommando. Han var ansvarlig for 1000-vis af mord i form af likvideringer, bombninger, terrorhandlinger. Hans grupper kunne finde på at storme et hus med studenter og skære halsen over på allesammen! Under påskud af at de propagerede for kommunisme.

Çatli havner på Interpols liste over de 10 mest eftersøgte forbrydere i verden. Han havner dernæst i et hi-security fængsel i Schweitz. Men man kan læse om, at han flygter vha en helikopter! Øøh ... det er jo ikke ligefrem sådan en, hans mor kan smugle ind i et tyrkisk brød. Behøver vi at sige, at det var helikopter ejet af NATO?

Hvis det ligner noget, Hollywood har sammenkogt, så bliver det mærkeligere endnu. Inden vi ser os om, dukker han op i London, og i 1989 forærer den britiske regering ham statsborgerskab. To år senere flytter han til Chicago, USA og på mystisk vis får han nu et amerikansk greencard. Det var fra Chicago, han udfører alle sin beskidte operationer. Chicago, gangsterbyen, byen hvor NATO lige har afholdt deres store topmøde, byen hvor Rahm Emmanuel, topzionist og ex-spindoktor for Obama huserer sammen med sin bror Ezekiel, top-eugeniker [], byen der opfandt Barack Obama, byen hvis universitet husede Leo Strauss, filosofisk godfather for the neo-cons. Og byen, hvor international terrorisme udgik fra via bla. Abdullah Çatli.

Han fløj frem og tilbage mellem Chicago og Østeuropa, Kaukasus, Xinjiang-provinsen i Østkina, stadigvæk som den mest eftersøgte person af Interpol. Det var Çatli, der udførte mordforsøget på præsidenten i Azerbaijan, Aliyev, i 1995. Det var meningen, at det skulle være et mislykket mordforsøg. Præsidenten var stadig allieret med russerne og eventen skulle danne baggrund for at hive landet væk fra russisk indflydelse. Vaskeægte USA-NATO-britisk-elitær agenda, nøjagtig det, som Putin påpeger som Vestens forsøg på at inddæmme Rusland.

Det er værd at bemærke, at sproget i de lande, hvor Çatli opererede, inkl. Azerbaijan og Xinjiang-provinsen - også kaldet Turkestan - tales der tyrkisk. Der befinder sig muslimer i alle sovjetprovinserne, og via den muslimske befolkning i fx. Kirgistan, Tadjikistan og Azerbaijan, der via deres religion/ideologi var anti-sovjettiske, kunne man hive dem over under vestlig domæne. Det er netop det, som Islam 'skal', det er dets formål i nutiden, hvis man spørger de store spindoktorer bag vestens geopolitik. Huntingtons 'Clash of the Civilisations' er ikke en konstatering, det er en PLAN. Det kan godt være, at den menige fromme muslim mener, at Islam i bund og grund er en fredsreligion. Men det vil spindoktorerne skide højt og flot på, for de har andre planer. Islam er et geopolitisk redskab til del-og-hersk og orden-udaf-kaos. Islamisk balkanisering.

Azerbaijan
En gruppe af tyrkiske babas flytte i 90'erne til Azerbaijan, hvor de åbnede luxuriøse casinoer. Man spørger sig, hvad man skal med casinoer i et sådan land? Men de var beregnet på at smøre præsidenten og hans familie, de var korruptionscentraler. De fik store kreditter og en stor gæld. Herefter modtog de trusler om mord, hvis ikke de betalte. Eller samarbejde.

Lige før mordforsøget havde Alyev meldt ud, at de ansvarlige for korruptionen var USA, NATO og Tyrkiet! Han fortalte simpelthen sandheden til sit folk. Den tyrkiske regering blev pinlig berørt og nægtede. Og de kunne gøre det, fordi det jo bekvemt var mafiatyper, der lavede deres beskidte arbejde. Igen er parallen til piratvirksomhed indlysende. Det er nøjagtig som den britisk krone i søpirateriets klassiske æra, der hyrede pirater til at plyndre og myrde for kronen, så kronen ikke selv blev kompromitteret. Probable deniability. Disse pirater kunne berige sig, så længe de ikke røbede lokumsaftalen og betalte halvdelen til kronen. Mutual benefits. Og mens vi har landpirateriet fremme, lad os også minde os selv om de mest berygtede af alle landpirater: khazarerne, de 'falske jøder', hvis familiære efterkommere i dag kører det globale centralbankvæsen. Og mon ikke de har mange investerede aktier NATO og Operation Gladio 2.0?

Et faktum er, at Azerbaijan lige efter mordtruslerne hoppede over til Vesten. Der findes et klip med Alyev og Fogh Rasmussen - minsandten - på natochannel.tv. Fogh vidste selvfølgelig alt om Operation Gladio, om massemordene, likvideringerne og det store presse-svindelnummer, der pakker svinestregerne ind. Han har fået lov til i sit job at føre netop den 'aktivistiske udenrigspolitik, han introducerede, inden svindleren stak af fra regningen i sit fædreland. Og Azerbaijan, som hermed er ved at blive medlem af NATO, har senere 'fået lov til' at købe for milliarder af dollars våben af USA.
Çatli tilbage til Chicago igen efter mission accomplished. Man kan ikke lade være med at tænke på ligheden mellem Abdullah Çatli og James Bond. Husk igen, at Ian Flemming var med til at sætte de oprindelige Gladio-grupper op. Altså en temmelig mørk udgave af James Bond, men stadig på sin vis i hendes majestæts hemmelige tjeneste, with a license to kill.

Xinjiang - Turkestan
Herefter tager Çatli turen til Xinjiang-provinsen i Kina, af tyrkere kaldet Turkestan. Et spænende område for NATO og USA. Muslimsk, tyrkisktalende befolkning, tæt på Kina, en velplaceret militærbase. Og husk USA, England og NATO ønsker i sidste ende en krig med deres største pain-in-the-ass, landet hvis økonomi for tiden underminerer deres egen. Krigen er for så vidt allerede startet på det finansielle plan. Uden tvivl også via manipulationer af vejret (geo-ingeneering). Helt sikkert i cyberspace. Og i Afrika er man nu involveret i et neo-imperialistisk projekt, da man opdagede, at vesten havde sovet i timen og at kineserne var i gang med at etablere gode forhold til afrikanerne uden at true dem med krig, statskup, udslettelse, ved at betale for varerne mod en god pris for ressourcerne - altså ikke som USA, der aldrig har betalt for noget, for til gengæld at forlange af afrikanerne, at de skulle 'omvende' sig til demokrati og flytte røven, så man kunne lave en permanent militærbase. Altså verden på hovedet. Kina, som bliver svinet til i britisk-amerikansk propaganda opfører sig som det de er: et handelsfolk. Amerikanerne og englænderne bliver hævet til skyerne for deres udsøgte moral, men opfører sig som det de er: gangstere, imperialister og massemordere.

Taiwan kan ikke længere bruges til at nakke kineserne med, da Kina er ved at genetablere normale forbindelser med øen. Xinjiang bliver af stor strategisk betydning i undergravelsen af Kina. Lige bag Turkestan har vi Kirgistan, Kaakhstan, Tajikistan og ikke mindst Pakistan og Afghanistan. Er der noget selvstændigt tænkende menneske i dag, der tror at vi, amerikanerne og NATO, er i Afghanistan for at hjælpe de stakkes afghanere mod nogle onde-onde terrorister? Og hvad skal de konstante drone-raids i Pakistan til for? Balkanisering, de-stabilisering igen. Çatli havde som mission i Xinjiang at lave et par hurtige terror-events.

Tilbage til Chicago igen. Sibel Edmunds tegner også her et billede af byen Chicago som centret for international terrorisme. I hendes tid i FBI, var hendes organisation med til at efterforske typer som Çatli, internationale storforbrydere.

NATO og USA var i mellemtiden i et dilemma. Strategien under den kolde krig havde brug for en opdatering. Dengang var det ultra-nationalisme og fascisme, der var det nyttige redskab mod Sovjet og Kina. Men nye spillere havde vist sig at være mere succesfulde. I Afghanistan gjorde man det Mujaheddin, de blev infiltreret og perverteret. Al Qaeda opstod. Saudierne spyttede penge i at træne terrorister. Bin Laden, Zawahiri, osv. Kortet blev også spillet på Balkan i Kosovo/Bosnien. Mange af disse folk var trænet i Tyrkiet. Islamister viste sig simpelthen at være langt mere nyttige idioter for Imperiet, og ultra-nationalisterne var ved at falde af på den. Det var også derfor, at amerikanernes 'gode venner' i Sydamerika, dem med skrårem og lakkasket, nazi-fascisterne, ikke længere kunne bruges på samme måde. De begyndte at gå på pension, og deres efterkommere havde ikke oplevet Hitler. Alså bla. derfor og lidt flot sagt.

Susurluk-skandalen, en vendepunkt
1996 blev et skæbneår for Abdullah Çatli. Han tager til Tyrkiet på en terrormission. Han poserer bla. med en skønhedsdronning og et par kolleger. De kører rundt i en sort Mercedes og kommer ud for et biluheld i byen Susurluk. Alle dør på nær én person. De lokale journalister ankommer først og finder verdens mest eftersøgte mand med en hel stak diplomatpas + chefen for det tyrkiske politi! Ups. En top-politimand 'i seng' med et topforbryder. Det er her, det går op for tyrkerne, at der er et tæt samarbejde mellem de ultranationalistiske godfathers, som de fleste tyrkere hader og frygter, og deres egen legitime regering. Det vil altså også sige, at det var staten, der kontrollerede al drughandel og -transport gennem landet. Staten VAR mafiaen, staten VAR en terrorist. Tyrkerne var oprørte, og sagen blev stor. Der kom lækager, dokumenter slap ud, alle talte om Susurluk-skandalen.

Det vides ikke, hvorvidt folkene i bilen blev myrdet eller ej. En person overlevede, alle andre døde. Der var forlydende om, at deres halse var knækket før ulykken. Havde NATO planlagt det, eller var det en anden fraktion af slyngler?

NATO og USA fik i hvert fald sved på panden, hvilket kunne tyde på, at det ikke var dem, der havde myrdet deres egen mand. De vidste, at mange af de kommisionsmedlemmer, der blev sat til at gennemgå skandalen, var deres duksedrenge, men hvad nu, hvis en af dem fandt på at lække, eller der blot som følge af sagen og kommisionen slap en masse l-o-r-t ud om dem selv og deres altafgørende medansvar. En af Gladio-håndlangerne var selveste den amerikanske ambassadør i Tyrkiet, Mark Grossman. Han blev i hast skaffet ud af Tyrkiet, for han vidste for meget. Major Douglas Dickerson arbejdede for Mark Grossman i Ankara. Han var ansvarlig for Gladio-operationerne med tyrkiske para-militære i Khazakstan og Turkmenistan. Han bliver omgående hentet ud af Tyrkiet og placeret på en base i Tyskland og sendt videre til Bruxelles. Det samme med lederen af den tyrkiske 'kontra-terror-organisation' - ironisk titel, da han faktisk var chef for terrorister. Han lavede falsk-flag-operationer i hele Centralasien, Tjetjenien bla., et andet Gladio-operationsfelt. Han blev sendt til Washington DC.

NATO's nye 'venner'
NATO og USA lukker ned for dette kapitel af Gladio, da det er blevet for kompromittet og overgår til Plan-B. Man starter på dette tidspunkt med at anvende andre slyngler: Mujaheddin og Al Qaeda-typerne. Og samtidig blev en hel del af de mest betydningsfulde Gladio-babas likvideret. Det vidste alt for meget. Der blev ryddet op. Resten begyndte at se sig over skulderen.

Så ankom den islamiske regering i Tyrkiet for nogle år siden. Amerikanerne hyklede 'bekymring' for den islamiske regering - det skulle de sige i medierne, så de ikke røbede, at det gik lige efter Plan-B. Man 'bekymrede' sig for, at det skulle blive ligesom i Iran, osv. Altsammen spil for galleriet og omvendt psykologi. Det er nærmest standardprocedure, når USA ønsker at installere et nyt duksedrenge-regime, at der bliver proklameret bekymring og mistro over regimet. På denne måde tilsløres det, at det er amerikanerne, der trækker i alle trådene samtidig med, at majoriteten af både egen befolkning og det pågældende lands befolkning er med til at legitimere magtovertagelsen. Amerikanerne er 'bekymrede', så skal vi i hvert fald støtte regimet! Det ser man hele tiden i Mellemøsten.

Manden i Tyrkiet, der skulle udføre jobbet, var en pensioneret teolog, tænker og forfatter ved navn Fethullah Gülen. Han var en overbevisende prædikant, der advokerede for en ikke-sækulær regering, der afspejlede det tyrkiske folks værdier. Altså en ideolog, der kunne argumentere for Tyrkiets transformation ud af post-Atatürk-æraen. Og det var ikke svært, for det var på samme tid, at man nægtede at optage Tyrkiet i EU. Tyrkerne kunne nu se tilbage og sige: så kan det også være lige meget, for vi har den 'rigtige' tyrkiske kultur, der er vores rødder. Gülen prædikede også om at 'bringe vore islamiske brødre i Kirgistan og Tadjikistan sammen igen'. Endnu engang bliver religion brugt til at føre geo-politik med - det kan vi tale med om i den kristne kulturkreds.

Det tyrkiske militær hadede Gülen. Han stod til fængsling for anti-sækularisme. Pludselig forsvandt han og slog sig ned i USA - af alle steder. Og der bor han stadigvæk. Han boede først i Washington DC, hvor han i et stort luksuriøst hus kunne organisere sin islamiske organisation. Det er den største islamiske organisation i verden med et budget på over 20 milliarder dollar! Gülens nærmeste nabo i Washington er en anden islamistisk karakter, Anwar Yusuf Turani, som kommer fra Xinjiang. Han erklærede i 1997 den uafhængige republik Turkestan og sig selv som præsident in-absentia! Mere skal der ikke til for at danne en republik ... Men altså: endnu en Gladio-plan-B duksedreng.

Gülen og hans milliarder åbnede på samme tidspunkt 300 moskeer og madrassaer i Centralasien. Ingen aner i øvrigt, hvor disse penge kommer fra. Gülen påstår, at det er donationer fra godhjertede tyrkere. Yea-right. Den tyrkiske regering evner ikke engang at opkræve et sådan beløb i skat. Her har vi altså en teolog, en såkaldt from mand, der lyver folk lige op i ansigtet. Han udnytter den bekvemme fortolkning, som muslimer og jøder har lov til - alså ifølge en særlig fortolkning af den religiøse etik - at lyve overfor 'de vantro'. De kristne ledere gør noget andet: de må ikke ifølge deres religiøse etik - de gør det bare alligevel og går så i skriftestolen bagefter. Det er jo derfor syndsforladelsen er opfundet: så klerikatet kan svindle, bedrage, stjæle og lyve - og lave bongo-bongo med små kordrenge - og bagefter få syndsforladelse, hvis de blot formelt angrer. Eller også går de i kloster bag Vatikanets tykke mure som den abdicerede pave.

Fordi Gülen ikke er en fundamentalistisk muslim, han er en moderat og stueren muslim, så anbefaler han, at der bliver undervist i engelsk i hans moskeer og madrassaer. Derfor måtte der sendes en masse engelsklærere af sted. Disse engelsklærere havde sjovt nok diplomatisk pas? Man behøver ikke et diplomatisk pas for at undervise i engelsk i Japan! Så der er en særlig agenda med disse steder.

Zawahiri
Direkte adspurgt siger amerikanerne, at disse områder er sårbare og farlige, og derfor skal deres udsendte have diplomatpas. Al Qaeda's overhovede - det var aldrig bin Laden - Ayman Zawahiri rejste rundt mellem Tyrkiet, Azerbaijan, Turkestan. Han talte i den tyrkiske ambassade i Baku/Azerbaijan - altså hold lige fast her: top-5-terroristen i verden, leder af Al Qaeda (på det tidspunkt hed det Mujaheddin) - er formelt inviteret af de formelle regeringer til at holde tale og møder i en ambassade, han har altså det blå stempel som kompetent aktør for disse regeringer! Prins Bandar var også der. Zawahiri rejser til Albanien, til Kosova organiseret af tyrkiske håndlangere - samtidig med at disse håndlangere er eftersøgt af FBI. Intet, absolut INTET stemmer overens med det medieparadigme, som mainstream præsenterer os for.

Sibel Edmunds, verdens 'farligste kvinde', har som FBI-medarbejder med speciale i tyrkisk siddet og oversat monitoreringer (aflytninger) af disse møder og aktiviteter. Hun kan også fortælle om, at alle lande i verden og deres diplomatiske møder blev monitoreret af FBI - undtagen fire, som var friholdt. Tyrkiet er ikke overraskende det ene land. De andre tre er Azerbaijan, England og Belgien. Heller ikke overraskende. England som verdenselitens hovedsæde, Belgien som NATO's hovedkvarter og Azerbaijan, der i dag er genneminfiltreret af NATO/USA og derfor uskadeliggjort. Man skulle måske have gættet på Israel, men FBI ved alt om Israel. Til gengæld er oplysningerne ubrugelige, da brugbarheden hele tiden blokkeres af den zionistiske lobby og deres organer, der har ædt sig dybt ind i den amerikanske regering.

Ægyptens amerikaner-duksedreng til for nylig, Mubarak, blev i 90'erne tvunget til at løslade en stribe islamiske fundamentalister, der sad i fængsel. Dengang var de statens og USA's fjender. Efter stragi-omlægningen og NATO-Gladio-Plan-B var de pludselig statens og USA's nye venner. Mubarak fik at vide, at der var brug for dem, og de blev løsladt og sendt til Tyrkiet. Husk Mubarak og hans ledende militærfolk, fx. Ali Muhammed, der senere blev bin Ladens bodyguard, er alle uddannet ved amerikanske militærakademier. Han var pendenten til fascisterne med skrårem og lakkasket i Sydamerika i den kolde krig. Han var medvirkende i likvideren af Ægyptens revolutionære leder, Gamal Abdel Nasser - sammen med Ayman Zawahiri! Nasser havde bla. stillet sig imod britisk-amerikansk kontrol med Suez-kanalen og var russer-venlig og anti-israelsk. Dø skulle han. I mellemtiden havde vi en Anwar Sadat, der forholdt sig venlig overfor Israel og som belønning fik en Nobelpris for det sammen med Mehanchim Begin.

For nylig skulle manden, hvis store politiske forbillede var Nasser, Moamar Gadaffi, samme vej. Til helvede med dette arabiske land, der havde den højeste levestandard i de arabiske lande, hvis leder var uvillig til at adlyde, og som oven i købet havde store guldreserver, som arbejdede for en dollar-uafhængig og centralbank-uafhængig pan-afrikansk valuta, og desuden tillod sig at have egne meninger om invasionen i Irak og nægtede at slikke saudierne i røven! Han kaldte endog den saudiske konge for en forrædder mod de arabiske folk, da han tillod USA at smadre et medlem af Den Arabiske Lige, Irak. Saudierne - landet der har finansieret megen vestlig statsterrorisme - tilgav aldrig Gadaffi, og en lokumsaftale mellem Saudiarabien, England, USA, Israel og Frankrig gav dem lov til at smadre Libyen og Gadaffi mod, at saudierne fik lov til at smadre løs i Golfen: Bahrain fx. - hvor meget har vi læst om Bahrain i medierne? Stort set intet. Iran står som den næste på den saudiske liste over lande, der skal smadres. Altså når de er færdige med Syrien.

NATO var selvfølgelig behjælpelige i at smadre Libyen. Vi skal ikke gentage den historie her, men blot henvise til:
Libyen uden filter - del I
Libyen uden filter - del II

Zawahiri fik i øvrigt asyl i ... Danmark! i 1991. Interessant. Pointen er, at dr. Ayman Zawahiri, der efter sigende var denne mesterterrorist, hjernen bag Al Qaeda, manden der radikaliserede bin Landen, hjernen bag 9/11, sagde man [..] altså var en CIA-asset. Det burde unægteligt få folk til at stille et par nærgående spørgsmål om meningen med 9/11. Han er i øvrigt stadig på fri fod fuldt operativ, og ikke som bin Laden blevet smidt i havet som fiskefoder. Sagde man. Man siger så meget. Og nu siger man, at han er i Pakistan, og sender derfor en sværm af droner i den retning. Han er selvfølgelig ikke i Pakistan.

Den Kolde Krig endte aldrig
Man siger, at den endte i 1991, da muren faldt. Bullshit! Den endte aldrig. Den accelererede helt vildt! Den blev var og rødglødende igen. Eller OK, hvis man ønsker at kneppe ord, så endte WW2 aldrig men kølede blot ned som den Kolde Krig, hvorefter man så skruede op for gasblusset igen efter 9/11. Men det skete allerede i 90'erne. Og det hele handler om den desperation, der ankom pga. ressourcemangel. Olien er simpelthen ved at slippe op. Vores livsstil er i dyb-dyb krise. Især er det en megakrise, at krigsindustrien har fabrikeret som mange krigsmaskiner i verden, der drives af fossilt brændstof.

Det er derfor, at hoveddoktrinen helt tilbage til og fra 1800-tallets britiske tanke om 'the Heartland', Eurasien, der for enhver pris skulle domineres og okkuperes for at bevare verdensherredømmet frem til en Zbignew Brzezinski og hans globale skakspil og russerhad, er lige så aktuel som for 150 år siden. Vi lever stadig i faderen til geo-politik, Halford McKinder's vision. Landene i Kaukasus og Centralasien sættes nu op til at falde som fluer for vestlig udnyttelse. McKinder formulerede nærmest endegyldig Imperiets vision, og Imperiet efterlever og forfølger stadig hans vision til punkt og prikke.
Setup'et i Centralasien med islamisk undergravning af hele den tidligere Sovjetblok er en langsom forberedelse for en endelig magtovertagelse af Verdens Hjerte, den umådelige klump af landmasse - og olie-gas-ressourcer, der findes der - mellem Balkan og Vest-Kina. Det er det område, som journalisten Pepe Escobar kalder for 'Pipelinistan'. Det er det verdensprojekt, som NATO's Operation Gladio egentlig handler om.

Sibel Edmunds, verdens farligste kvinde (fordi hun er knivskarp), beskriver 9/11 som på en gang kompliceret (det siger man jo) og på den anden utrolig simpelt. Men uanset hvor simpelt det hele er, ønsker folk ikke at fordøje facts omkringh 9/11. De kan ikke kapere det, det vender sig i dem, de kaster sig i armene på løgnen.

Det ufordøjelig og ubegribelige for folk i den vestlige verden er, at islamisme er vores største allierede nu. Så længe en milliard muslimer er imod russerne og kineserne - for det er de - så er de vore venner. Islamisterne har påtaget sig skylden for 9/11 - .... - altså det ældgamle spil om religion. Islam blev brugt til at få det, man ønskede. Åbn en avis, og der står: Islam-Islam-Islam ... ad nauseam. Imperialisterne, propagandisterne, amerikanerne, briterne, medierne, de intellektuelle, Dansk Folkeparti, alle-til-hobe hyler og skratter om Islam-Islam! Propagandaen er massiv, den er Göbbels-agtig, den er lige så totalitær som agendaen bag. Prop-agenda.

Drughandel
Tyrkiet er et hovedland i distributionen og transporten af heroin. Men hvad de færreste forstår er, at Bruxelles er hovedcentret for verdens drughandel. Dette er ikke tilfældigt, og ovenstående underbygger til fulde forståelsen af fænomenet.

Vi ved, at USA og CIA tilbage til Vietnamkrigen var dybt involverede i heroin-handel. Dette business-område er så ekstremt indbringende, at CIA og alle de amerikanske 'black projects' ikke kunne lade det gå deres næse forbi. Amerikanerne var i forvejen brandbeskattede til op over begge ører - man bruger 53% af al skat i USA på at føre krig for! Man vidste i øvrigt, at russerne gjorde det samme i Afghanistan (stort set alle russiske soldater var på drugs i Afghanistan). Det var selve grunden til, at de var der. Det blev også grunden til, at amerikanerne ankom til Vietnam / Den Gyldne Trekant. Det var også grunden til, at de okkuperede Afghanistan.

Men medierne har ALDRIG nævnt det med en linie! For det er simpelthen for weird, og det tager al sælgbarhed og romantik ud af fænomenet krig.

I 90'erne var ca. 80% af heroinhandlen under russisk kontrol. Efter 9/11 vendte billedet fuldstændig og amerikanerne overtog markedet. Pakistan og Tyrkiet og en stak albanske håndlangere passer mere ind i vores opfattelse af et pusher-område for heroin. Men Belgien, NATO's hovedkvarter!?

Her kommer vi tilbage til, hvad der skete med de ultranationale grupper, baba'erne, der overlevede at blive likvideret efter Susurluk-affæren. De oplevede USA, NATO og Tyrkiet vende dem ryggen. De var nødt til at overleve og søgte asyl i Rusland. Der kan ikke være tvivl om, at de måtte yde noget til gengæld. Og hvad kunne være mere værdifuldt for russerne på det tidspunkt, at afkræve dem detaljerede informationer om de lokumsaftaler, som de havde haft med USA, NATO og Tyrkiet? Russerne havde deres lokale krig med tjetenerne, og de fandt stribevis af diplomatiske pas hos disse lokale oprørere, der viste, at de var Gladio-agenter. De var simpelthen tyrkiske para-militære, der ledede tjetjenerne mod russerne og hjalp dem med at udføre terrorangreb.


Del 3

Hood-eventen
I 2003 i under den vestlige interventionskrig fandt der en besynderlig hændelse sted i det nordlige Irak, som ikke fik den store opmærksomhed og ikke blev sat ind i sin sammenhæng. Hvilket er mønstret, når pinlige hændelser finder sted, der har rødder ind til noget, der - hvis det kommer frem - bliver endnu mere pinligt. 

En amerikansk kommandoenhed stormer et hus i det nordlige Irak, det kurdiske område og arresterer en stak mænd i civilt, påståeligt terrorister. Sceneriet blev filmet for at smide det ud som pral og propaganda på TV-stationerne - Irakkrigen var som bekendt en særdeles filmet og hollywood'iseret mediebegivenhed. Man ser disse tough typer omringe huset, man ser mænd med hætter over hovedet og fodlænker blive bragt ud til køretøjer, alle forsigtighedsregler i forhold til farlige terrorister, lige til en Hollywoodfilm.

Det viser sig, at de tilfangetagne alle er højtrangerende tyrkiske militærfolk helt op til generalniveau. Tyrkiet reagerer som NATO's og USA's allierede prompte med skarpe protester. Der opstår en reel krise mellem parterne, selv efter at disse mænd bliver løsladt igen og USA undskylder flere gange. 

Hændelsen beskrives i dag som 'en misforståelse', og det element af misforståelse, der var i det, var udelukkende at den pågældende amerikanske officer, der udførte raidet ikke var af dem - og det er under 10% af samtlige NATO-medarbejdere, der har, det er for særlige enheder - der ikke havde indsigt i Gladio. Han gjorde bare sit job og fulgte sin manual om det, som han on a need-to-know-basis havde indsigt i.

Baggrunden er samtaler, man havde med tyrkerne på diplomatiniveau 2-3 måneder før 9/11. Man søgte allerede på det tidspunkt fuldstændig tyrkisk backup til at gå i krig umiddelbart efter 9/11, da det jo som bekendt for mange (ikke for alle ...) var selve meningen med 9/11. Skulle du mod forventning være af den mening, at George Bush's neo-con officielle konspirationsteori om en langskægget milliardærsøn i en hule i Afghanistan udfører verdenshistoriens største terrorevent ved at penetrere verdens mest avancerede sikkerhedssystem og får 2+1 kæmpe stålkonstruktioner til at falde sammen på en måde, som ingen bygning nogensinde er faldet sammen og aldrig siden kommer til (medmindre det var et nøje planlagt kontrolleret demolition) ... er det rene og skære sandhed, så er mit gæt, at du ikke ville have læst så langt som til her. 

Ved forhandlingsbordet ser man det slæng af neo-cons, der planlagde 9/11: Scowcroft, Pearl, Wolfowitch. Forhandlinger foregik dagligt. USA og England havde detaljerede planer om Irakkrigen og beslutningen var truffet. Som den butler-nation, Tyrkiet er, så var det for så vidt ikke svært at få en sådan opbakning, men man kunne med fordel forlange noget igen. Det er en meget almindelig forhandling. Man forlanger noget-for-noget, man er bestikkelig. Det foregår på samme måde, når mafiosi forhandler. Dette gjorde tyrkerne, og deres forlangende i lokumsaftalen var, at de ønskede grønt lys til at smadre kurderne i Nordirak, når man nu var i gang med at smadre et lands regime.

Tyrkerne argumenterede for, at Kirkuk i Nordirak var en historisk del af det tyrkiske Imperium (før mandattiden). Kirkuk svømmer med olie. Og så er der kurderne, arvefjenden. Disse folk kender deres bjerge, og de kan slås. De ville give selv den amerikanske hær grå hår i hovedet. Det er et folkeslag uden nation spredt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og et par andre ex-sovjetområder, og de har altid skullet slås for deres eksistens. Området svømmer med kommandogrupper med forskellige navne, og PKK er blot et enkelt navn for dem. 

Tyrkerne forlangte at den nordlige del af aktionen skulle varetages af tyrkisk militær. Det var uacceptabelt for USA-NATO, for det ville blive et slagtehus, og tyrkerne ville aldrig trække sig tilbage igen. Vi kommer måske i hu, at Saddam, da han var USA bedste ven, gassede kurderne, og at den daværende amerikanske præsident, Bush Senior, ikke brokkede sig over det - en af den tids lokumsaftaler, for Saddam skulle bla. bruges overfor iranerne. Men så vendte Saddam dem ryggen og truede med ikke at modtage dollar for olie (ligesom Wall Street gode ven, Hitler, vendet sine fundraisere ryggen). Ikke at anerkende petro-dollaren er den største 'synd', man overhovedet kan begå mod det det amerikansk-globale bank-imperium, hvilket i øvrigt også var en af Gadaffi's syndere (og Hitlers i øvrigt...). Et land uden centralbanksystem kontrolleret af Wall Street, The City of London og Zürich er - som Baby-Bush formulerede det - automatisk medlem af 'ondskabens akse' (sammen med Iran, Sudan og Nordkorea). Her røber krigens sande væsen sig, da ingen krig finder sted uden at være ønsket og iværksat af det store centralbankvæsen - men det er en anden historie. 

Israel og kurderne
Tyrkerne vidste endvidere, at de var blevet tildelt Israel en rolle i området, den lokumsaftale var allerede på plads. Israelerne arbejdede allerede med en top-level kurdisk kommandant, og deres plan var at sende kurdiske terrorister ind over den iranske grænse. Der opererer 12-15 Gladio-lignende grupper i Iran, som skal underminere regimet, og det kan desværre blive det næste store angreb fra vesten, hvilket vi ikke kan være i tvivl om, vil få meget seriøse konsekvenser for verden. Russerne vil gribe ind, kineserne vil sige stop, iranerne vil svare igen med hele der kæmpe styrke, atomvåben vil blive taget i anvendelse (og ikke 'kun' strategiske), saudierne vil gå direkte ind på scenen i stedet for blot at finansiere i korridorerne. Vi taler om WW3. 

I 2003 ser vi blot denne megakonflikt i sin forberedelse, og derfor skulle israelerne være i Nordirak/Kurdistan. Israelerne havde været der siden 2001. Men tyrkerne fik ikke lov til at deltage i krigen med tropper på jorden. Udsigten til et folkemord - vi behøver blot at tænke på det tyrkisk > armenske folkemord med over en million civildrab! - og de internationale modstand mod krigen, det ville medføre, mediestorm om menneskerettigheder osv. Og når man nu havde nøje tilrettelagt en parallel mediekrig mod TV-stationer, aviser, hvor alle journalister blev pakket tæt ind, fik lov til at sidde i en tank og få adrenalinkick - på sikker afstand, selvfølgelig - hvor alle informationer, der ville nå frem til politikere og befolkning, var direkte manipuleret for at undgå modstand ... så var tyrkernes krav uspiseligt.

Alligevel var de ubøjelige i forhandlingerne. De nægtede simpelthen USA og NATO at bruge den store Incirlic-militærbase i Sydtyrkiet, som havde været det optimale. For amerikanerne var det et spørgsmål om optimal og mindre optimal logisktik, og de besluttede til ikke at bøje sig overfor tyrkerne og gøre det alligevel. 

Nogle hændelser i de seneste par år har muligvis antydet en konflikt mellem Israel og Tyrkiet, men det er blot spil for galleriet. Altså fx. Erdogans falballader omkring aktionerne mod folkemordet i Gaza og de 9 tyrkiske aktivister, der blev skudt af israelerne. Tyrkerne elsker israelerne, disse forsyner dem med avancerede våben, som amerikanerne har foræret dem kvit og frit - halen, der logrer med hunden - og tyrkerne var i virkeligheden glade (vi taler om regeringen og militæret og ikke befolkningen) for at slippe af med besværlige aktivister. Tyrkisk og israelsk efterretningsvæsen har et tæt samarbejde. Men lige omkring kurdersagen er der en konflikt, for israelerne 'støtter' kurderne, det vil sige israelerne støtter ingen i denne verden andet end sig selv: de udnytter kurderne. Det er i virkeligheden særdeles bekvemt for alle, der ønsker at bruge kurderne, at de er et statsløst folk. Hvis man vil ramme tyrkerne, kan man gøre det med kurderne, hvis man vil ramme irakerne, kan man gøre det næste gang. Israelerne ønskede at ramme iranerne.

Sibel Edmunds foretog i 2005 et interview med en af disse babas, Hüseyin Baybaşin, en big shot kurdisk drugdealer, der sad i fængsel i Holland. Han oplyste og dokumenterede, at kurderne havde indvilliget i at samarbejde med israelerne. Israelere er hamrende gode til at spille parter ud mod hinanden. De kan hykle og lyve, så vandet driver som få. De ankom med en retorisk begavet delegation og overbeviste kurderne om, at de virkelig forstod dem, for de var jo et folk, den største minoritet i verden for tiden, uden en nation nøjagtig ligesom de stakkels jøder. Derfor var kurderne israelernes 'ægte' venner. De spillede simpelthen Holocaust-offerrolle-kortet. Kurderne hoppede på hykleriet og lukkede øjnene for, at det var israelerne, der på samme tid solgte tyrkerne netopde missiler og droner, der bombede kurdernes landsbyer i stumper og stykker. 

En fraktion af nationalistiske generaler - og vi har set, hvordan det tyrkiske militær ikke er et helstøbt foretagende, men fraktioneret og splittet - besluttede sig til at slå sig ned i området og overvåge, hvad israelerne havde gang i. De lavede en base dér, for at holde øje med israelernes træning af kurderne, hvilket jo reelt var træning til at bekæmpe tyrkerne, selvom israelerne havde tiltænkt effekten af det vendt mod Iran. Herefter kunne de identificere de israelske og kurdiske medvirkende og ... skære halsen over på dem. Det var jo det, som disse typer var eksperter i via Gladio. 

Bagslag og anti-amerikanisme
Det var den base, der blev raidet af amerikanerne i 2003. Generalen i området var selvfølgelig på Pentagon-niveau, men han var som nævnt ikke helt oppe at køre med Gladio-agendaen. Kurderne tipper ham om basen og siger, at det er tyrkiske terrorister - hvilket sådan set var rigtigt, for Gladio ER terrorisme! - og han slår til, som han jo skal iflg. manualen. Man finder ganske rigtigt alt muligt terroristudstyr, bomber, granater, overvågningsudstyr. Og gutterne på basen er i civil, altså tilsyneladende ikke militærfolk. Selvom den stakkels general havde tjekket med Pentagon, havde han ikke nødvendigvis fået kontraordre, da Gladio-operationer er totalt adskilt fra resten af Pentagon/NATO med vandtætte skodder. Manden var sikker på, at målet var tyrkiske ultra-nationalister = terrorister ... hvilket det også var, men han havde ikke indsigt i, hvor tæt sammenvævet ultra-nationalisterne var med resten af den tyrkiske hær i hele Gladio-Plan-A perioden. 

Altså amerikanerne behandler top-level tyrkiske generaler og oberster som Guantanamo-fanger. Det er først her, at kontraordren kommer: løslad disse folk straks, og tal ikke om det! Generalens navn er aldrig nævnt i vestlige medier, kun i tyrkiske.

Tyrkerne ved langt mere om amerikanerne, end amerikanerne ved om sig selv grundet de total-kontrollerede amerikanske medier. De ved også mere end danskerne, da vi og vores mediers kapacitet er den logrende skødehunds. Husk fx. Thorning-Schmidt's udtalelse forleden om, at vi jo ikke kan kritisere deres brug af droner, for 'vi er jo deres allierede'! Og et par uger efter i medierne, bla. i regeringsbladet Politikken: 'Vi burde overveje at bruge droner selv'. Danskerne aner ikke engang, hvorfor vi fører krige for USA, de tror at vi og amerikanerne og NATO er the good guys, og at de langskæggede turbanesere er vores onde fjende. Danskerne forstod aldrig Muhammedkrisen. De fatter ikke, at deres eks-statsminister, der kreerede krisen, har en topstilling i en terrorist-organisation! Danskerne snorksover, fra de møder i skolen om morgenen og falder omkuld i deres små tremmesenge med TV-propagandaen kørende i baggrunden. Også på det punkt er vi blevet amerikaniserede. 

På det tidspunkt producerede man i Tyrkiet en film med stort budget (for en gangs skyld) kaldet: The Valley of Wolves. Husk at Gladio-A-folkene var 'grå ulve'. Der var en tydelig anti-vestlig og anti-amerikansk stemning i Tyrkiet. Erdogan-regeringen vidste, at USA egentlig ikke havde vendt dem ryggen, men at de blot havde fået besked på, at man ikke ville tillade tyrkerne at deltage direkte i krigen, men BAGEFTER! Bagefter kunne de bombe løs på kurderne. Regeringen var helt klar over, at USA havde undskyldt officielt for Hood-eventen, og at Tyrkiet stadig var fuldgyldigt NATO-medlem. 

A-holdet hopper af
Selvom et en del af disse tyrkiske topmilitærfolk blev fjernet fra deres job efter Susurluk-eventen i -96, var de stadig en del af militæret. Selv da den moderate islamiske AKP-regering kom til magten i 2002, sad disse folk stadig i deres stillinger. Den nye regering og amerikanerne - what's the difference? - havde i baghovedet, at man senere kunne deale med dem, enten ved likvideringer og 'tvangs-pensioneringer'. Men man måtte være forsigtig, for disse folk sad inde med temmelig meget belastende viden. 

Da tidspunktet kom, besluttede man sig til at gøre op med dem. Et nyt sæt generaler var på plads, og disse havde ikke noget imod islamiseringen og Gülen-ideologien. Den ledende general, der medvirkede i Hood-eventen, blev tvangspensioneret, ikke likvideret. Man må forstå, at der var masser af folk i Tyrkiet, der beundrede disse ultra-nationalister. De var nationalhelte. Det er nøjagtig som i Serbien, hvor lignende typer som Milosevic, Mladic og Karadjic nød stor beundring i store dele af befolkningen, og det er først lang tid efter krigen, at de er sluppet fri af den folkelige beskyttelse. Og herefter griber det om sig, og fængslinger og egentlige likvideringer finder sted af højtplacerede militærfolk.

En gruppe af disse folk havde lugtet lunten, pakkede kufferten og hoppede af til ... Rusland af alle steder. Lidt overraskende måske, da de selv havde været med til at køre det onde spil med tjetjenerne mod russerne. Men tankesættet var: vore venner har vendt os ryggen og er blevet vores fjender. Vores fjenders fjender må derefter være vores venner. Derudover havde de noget at handle med. Til gengæld for asyl kunne de tilbyde informationer om USA, NATO's og Tyrkiets interne strategier. De kunne levere navne, lokaliteter, hvordan og hvor de trænede tjetjenske terrorister, osv. Udover asyl skulle de også have beskyttelse, da de kendte deres egne beskidte tricks og vidste, at de nemt kunne blive likvideret på russisk grund, for det havde de selv været med til. 

Efterfølgende kan man se, at informationerne gav bonus, og og en serie take-outs af tjetjenere finder sted udført af FSB-folk (FSB er afløseren for KGB) trænet af de tyrkiske generaler. Det er ironisk, men forudsigeligt. Disse ultranationalistiske folk var fra starten af lejesoldater. Nogle af dem var var bragt ud af fængsler og givet høje titler, og da der ikke var brug for dem mere, søgte de et nyt job. En lejesoldat er ikke tro overfor noget land - ultranational eller ej - han er kun tro overfor den, der betaler for hans ydelser. FSB udfører aktioner på udebane, fx. i Istanbul.

Nogle vil måske huske fra 2002, hvor den tjetjenske såkaldte 'eksilregent', Akhmed Sakajev besøgte København ved en tjetjensk 'verdenskongres'. Han blev anholdt, men danskerne nægtede at udlevere ham efter russisk forlangende pga. 'manglende beviser'. Hvilket fik Putin til at aflyse et statsbesøg (det var i Fogh-regeringen). Det viser også noget om det i allerhøjeste grad bøjelige begreb terrorist. Kurderne og PKK var terrorister, for det kaldte tyrkerne og amerikanerne dem. Tjetjenerne var derimod frihedskæmpere, for det kaldte tyrkerne og amerikanerne dem, hvorimod russerne kaldte dem terrorister (hvad de i virkeligheden var), men fordi russerne kaldte dem terrorister, kaldte vi dem det modsatte. Det er en polariseret verden, hvor folks primitive tankesæt kun fatter sort og hvidt, godt og ondt. Eller som Baby-Bush sagde, mens han citerede biblen: Hvis I ikke er med os, er I mod os. Et infantilt tankesæt, men det er sådan al populisme fungerer. 

Tjetjenerne udkæmpede Gladio-operationer som dukse for tyrkerne, mens kurderne kæmpede for et sted at bo og retten til ikke at blive bombet til døde. Sådan er verden så bagvendt indrettet. I 2012 var Sakajev tilbage i København til endnu en tjetjensk verdenskongres fra sit eksil i London. Englænderne og amerikanerne har aldrig haft problemer med at huse terrorister, sålænge det var deres terrorister. En amerikansk joke om de importerede nazistiske videnskabsmænd var som bekendt: They may be nazis, but they are our nazis! 

De tyrkiske generaler kunne snildt have hoppet af til Kina, for de kunne have leveret en række informationer om, hvad der foregik i Turkestan og Urguristan. Men de ville nok ikke have følt sig så meget hjemme i Kina. Fra Rusland sad de nu og producerede nyhedsbreve, som cirkulerede i den nationalistiske del af den tyrkiske presse. Generalerne udstedte på sin vis en 'fatwa' mod den tyrkiske regering. 

Israel og Gladio

Svaret er ganske kort: de ved alt! Se på de folk, der i det første årti eksekverede planerne i Pentagon og det Hvide Hus: Richard Pearl, Douglas Baitt, Paul Wolfowitz, Mark Grossman - det er folk, der er mere israelsk-zionistiske, end de er amerikanere. De repræsenterer den klike, der igennem årtier har sat Israels velbefindende over Amerikas og trukket superstaten rundt ved næsen. De er derfor nok det, der teknisk set hedder ... landsforræddere. Nogle af disse folk har endog israelsk pas. De er medlem af hele det 'ignorama', hele det felt af politikere og ideologer, der enten er reelt uvidende eller forstilt uvidende ole-lukøjede copy-paster alt det, som zionisterne hvisker dem i øret. 

Vi har før nævnt Azerbaijan. Dette sted befinder sig ret langt fra Israel, men ikke desto mindre foregår der intenst samarbejde mellem israelerne og dette land. Vi husker også, at landet er fuldstændig infiltreret af NATO og USA i dag og et af de fire lande, der er så kontrolleret, at det ikke behøver at blive aflyttet af FBI. Det lyder som en umage forbindelse (øst-vest, muslimsk-jødisk), men placeringen af Azerbaijan på den anden side af det Kaspiske Hav og nabo til Iran fortæller en historie. Man er nødt til at kunne se bag gardinet. Alliancen Israel-Saudiarabien er tilsynelande også umulig. Lige indtil man finder ud af, at den saudiske kongefamilie er en gammel jødisk slægt. Så forstår man et par ting mere.

Men israelerne opererede fra starten i Azerbaijan. De arresterede fx. iranere, der hævdedes at ville udføre terrorisme. Og hvor har vi lige for nylig hørt om iranere, der hævdedes at ville udføre terrorisme? Jo, der var sagen om brugtvognsforhandleren, der ville myrde en saudisk prins og diplomat i USA. Desværre var setup'et så luset arrangeret, at det floppede. Det røbede sig selv som et amatøragtigt forsøg på at kompromittere iranerne op til det amerikanske valg. Hvis man medregner effekten af omvendt psykologi, skulle man næsten tro, at det var iranerne, der forsøgte at kompromittere sig selv for at kompromittere kompromitteringen og derved udstille amerikanerne som idioter, hvilket i så fald lykkedes. Anyway, spinn-tricket floppede, og Romney fik ikke vind under sejlene til at starte Armageddon sammen med sin best-buddy, Netanyahu. Det spil, som også involverede karaktermordet på Pentagon-typer som Petraeus kræver imidlertid mere spalteplads. En anden udredning, der kræver yderligere spalteplads er mormonisme-zionisme-forbindelsen. 

Den nye islamiske fascisme
Overgangen til Gladio-Plan-B tog fandt nævnt sted i perioden efter 1996, altså efter Susurluk-eventen. Her satsede man på de islamiske grupper fremfor de fascistiske. Det vil ikke være helt forkert at tale om 'islamisk fascisme', da disse grupper herefter spiller den samme rolle som de højre-orienterede grupper fra den kolde krig. 

NB! vi har ikke engang berørt de egentlige venstreorienterede terrorgrupper som fx. Baader-Meinhof. Hvem kontrollerede dem? I Danmark har vi mindre grupper som dem, Øvig-Knudsen har portrætteret som Blekingegade-banden. Er de isolerede fænomener? Var de 'uforfalsket venstre-orienterede'? Og hvad vil 'venstreorienteret' i det hele taget sige i historiens lys? Mit bud er, at det hele er ét fedt, og at de tjente samme sag. Et andet bud er, at de højreorienterede ofte for det meste vidste, hvad de gjorde, mens de venstreorienterede ofte var en del af et hjernevasker-projekt. Der var konspiratorerne på den ene side og de religiøse på den anden side. Begge grupper mente, at de moralsk set var legitime, og at de tjente en højere sag. Men det er et andet og omfattende spor. 

Zawahiris navn begynder at dukke op i 90'erne, men navnet Al Qaeda nævnes aldrig i 90'erne, det er en del af et senere post-9/11-spinn. Der tales kun om Mujaheddin og hans navn er aldrig knyttet til navnet bin Laden. Han optræder først i Tyrkiet. Dernæst i Bulgarien i forbindelse med NATO. Dernæst ved en serie af møder i Azerbaijan (Baku) i 1997-98, hvor han optræder med militære og diplomatiske topfolk fra USA og Saudiarabien. Dernæst i Albanien. Dernæst i Schweitz. Dernæst i Rumænien. Dernæst i Afghanistan.

Så ankommer 9/11. Husk venligst den tætte og tilsyneladende ulogiske forbindelse mellem Israel og Azerbaijan. Hvis der er nogen, der havde det tekniske apparat til at udføre sænkningen af tre skyskrabere i New York, så var det Mossad. De var klodens fremmeste sprængstofeksperter. Eller eksperter på eksotiske våben - what-ever-you-like. Altså om man er til nano-thermite-skolen (Niels Harrit) eller star-wars-HAARP-skolen (Judy Wood). Same-same but parallel. Jævnføre historien om sænkningen af Titanic, er der tale om anvendelsen af parallele teknologier. Hvis den ene ikke virker, så skydes den anden af. Hvis ikke man rammer isbjerget, så sætter man ild til den allerede andtændte kulbunke i bunden af skibet. Hvis ikke det eksotiske scalarbølge-baserede rumvåben virker, så trykker vi bare på nano-thermite-romoten. Og hvis det første virker, går det andet også af og understøtter det. Man laver ikke så stort en projekt uden at have plan_a + plan_b + ... 

Bin Laden, bin Laden, bin Laden ...

Der var en hel del bin Ladens. På den virkelige scene var der allerede adskillige bin Ladens, da familien bin Laden er den næstrigeste familie i Saudiarabien og primære caretakers for den saudiske kongefamilie. Der var ca. 10 brødre i familien, alle aktive i familiens aktiviteter. De var Bush-familiens hoved-partnere og familien havde hovedkontor i Texas ved en af brødrene. Familiemedlemmer fik eksklusiv tilladelse til at flyve ud af USA, mens alle andre blev stoppet af flyveforbud efter 9/11. På den virtuelle side var der også adskillige bin Ladens, en serie af skuespillere, der gav det ud for denne karismatiske, dunkle terrorist-guru. Og på mord-scenen var der mindst 9 bin Ladens, hvoraf den sidste og mest luftige angiveligt blev likvideret i et heltemodigt raid i et luksus-compound i Islamamabad, Pakistan, hvorefter hans påståede lig hurtigst mulig blev dumpet i havet - efter islamisk skik ... øh ... Den pakistanske premierminister, Bhenazir Bhutto, blev myrdet et par uger efter, at hun havde udtalt til en journalist, at alle i Pakistan jo vidste, at bin Laden for længst var død. 

Forbindelsen mellem bin Laden-familien og det amerikanske olie-establishment er soleklart, men det nævnes ikke med et eneste ord i amerikanske medier efter 9/11. Forbindelsen mellem bin Laden, den saudiske kongefamilie og Fetullah Gülen er også klar. Bin Laden-familien møder op og klapper og klipper snore over, når Gülen indvier en moské. Hans politiske hjernevasker-sunni-islamisme er fuldstændig koordineret med deres sag. Her har vi også svaret på, hvor de mystiske 20 milliarder dollars til hans islamiske organisation kommer fra.

Zawahiri bliver på et tidspunkt arresteret af russerne. Han slæbte udover en bunke falske pas rundt på en bærbar computer fyldt med informationer (hvor dum kan man være?). Russerne tilbageholder ham i et halvt år i et fængsel. Det er blevet påstået, at hans såkaldte organisation benævnt som Mujaheddin, udførte operationer, som man så gennem fingre med og drog nytte af. Forkert. Zawahiri udførte disse operationer direkte efter ordre fra NATO og USA. Der var aldrig en parallel agenda, der var hele tiden en direkte kommandolinie. De modtog direkte ordre, de implementerede. Vi taler ikke om bekvemme alliancer, vi taler om direkte linier af kommando. 

Russerne er ude af stand til at finde en eneste kompetent oversætter af al den arabiske text, der findes på Zawahiris computer ... siges der. Altså cut-the-crap: russerne vidste på det tidspunkt alt om, hvem Zawahiris egentlige arbejdsgivere var: USA og NATO. Verdens TV-kiggere og avislæsere er dog stadigvæk ikke kommet længere end til spredte notitser om Zawahiri som den slemme terrorist, som vi leder efter. Ok, hvad med at lede i Dagestan eller Azerbaijan, områder beskytter af USA/NATO?

I øvrigt bliver disse folk ALDRIG fanget levende, medmindre de er drugged til døde som Khalid Sheikh Mohammed. Forestil jer, hvad disse folk ville sige, hvis de skulle tale for en kommission: øøh, ja jeg blev ringet op af CIA og spurgt, om jeg ville have et job, hvor jeg skulle myrde den-og-den ... nej! Det kommer aldrig til at ske! Saddam og Gadaffi blev myrdet, inden de kunne åbne deres mund. Bin Laden - whoever that was - det samme. Hvad tror man måske, Guantanamo er til for? At få folk til at tale måske, men ALDRIG foran en retssal og ALDRIG så nogen journalist kan får noget ud af dem. Skulle lidt for mange begynder at tale ud, ville hele korthuset, hele det kæmpe svindelnummer begynder at falde sammen. 

Der går flere myter om Zawahiri. Bla. skulle han have deltaget i et mordforsøg på Anwar Saddat. Men FBI har iflg. Sibel Edmunds ingen meldinger om et sådant mordforsøg. Det skulle en historie skabt for at portrættere Zawahiri som terrorist og ikke NATO-agent. Dem, der påstår noget andet, kender overhovedet ikke forholdene i Ægypten og lignende lande. Hvis man virkelig er den slags terrorister, der myrder statsoverhoveder (uden en stærk mangt i ryggen), så ender man ikke i et fængsel overhovedet. Så er man for længst likvideret. Hvis man kommer i fængsel, så er det for at bliver beskyttet. 10.000'er af mennesker i både Tyrkiet og Ægypten er forsvundet i den blå luft på den måde. Af med hovedet, slut! Men Zawahiri er røget ind-og-ud-og-ind-og-ud af fængsler. Hvis han virkelig var så farlig, som man hævdede, ville han aldrig kunne gøre den slags. Han blev simpelthen beskyttet.

En anden aktør i Gladio-Plan-B er figuren Ali Muhammed. Først var han ægyptisk militærmand. Så blev han amerikansk Green Barette. Så var han bin Ladens personlige body-guard. Så blev han dømt som terrorist - sagde man. Tilsyneladende skulle manden befinde sig i et Colorado hi-security-fængsel. Men ingen har nogensinde set, interviewet eller mødt manden. Hele historien er fake.

Del 4

Heroinen
At den tyrkiske heroinhandel er 100% kontrolleret og legitimeret af den tyrkiske stat, blev dokumenteret af Sibel Edmunds interview med den ovenfor omtalte druglord, Hüseyin Baybaşin, i sit hi-security fængsel i Holland. Hans klanmedlemmer havde håbet på en give-and-take-udveksling af informationer, som kunne hjælpe deres familieoverhoved ud af fængslet. De tilbød og leverede informationer, der dokumenterede den tyrkiske stat og NATO's involvering i heroinhandel. Og det skulle være ægte kompromittering, ikke iscenesat, ellers var det lige meget. Klanen fremlagde dokumentation, der viste, hvordan den tyrkiske stats officielle aktører håndterede heroinen fra Afghanistan via Iran-Pakistan, gennem Tyrkiet og videre derfra til Bruxelles. Vi er mange, der har undret dig over, hvorfor vi aldrig ser top-folkene bragt for retten i vesten, men blot low-life-typer med 2g hash på lommen? Der må være nogen, der holder hånden over dem. Look no further! 

Typer som Hüseyin Baybaşin, heroinkongen, den europæiske Escobar, kører deres egne 'forsikringsselskaber'. Disse består i altid at have billeder, dokumenter, båndoptalelser, filmoptagelser, u-name-it, der dokumenter og kompromitter deres regerings-bagland. Så længe regeringen lader dem være i fred, ligger forsikringsmaterialet sikkert i en skudsikker boks i en kælder, og kopier af det kan skydes af med kort varsel. Disse folk har små informations-missil-affyringsramper, der sikrer dem handlefrihed. Og denne missilrampe blev så fyret af i 2005, hvilket er grunden til, at vi ved så meget i dag. Vel vidende, at de også kunne finde på at disinformere, hvis det var til egen fordel, skal dette tages i betragtning. I dette tilfælde blev al information bekræftet af al anden information og må derfor regnes som pålidelig. Sibel Edmunds har som FBI-agent udviklet den særlige 'næse', der kræves for at skelne.

Vi taler om beløber i størrelsesordenen milliarder af dollers. Vi taler også om handel og transport, der foregår under beskyttelse af den tyrkiske stat, NATO og USA. Et eksemple på, hvordan det foregår er ved at følge links fra Hüseyin Baybaşin til Abdullah Çatli og videre til en person ved navn Yaşar Öz, der var en del af Tyrkiet-NATO-heroin-netværket et niveau lavere end Abdullah Çatli. Han blev pågrebet med flere kilo heroin på sig i New York og bliver sendt til DEA-afhøring i New Jersey. Men vupti finder han en vej til at 'flygte' - altså hvor talentløse kan disse politifolk være, eller er der nogen, der hurtig greb ind og trykkede på knapper? Det var der så, og han går ombord på et Tÿrkish Airline fly og flyver til Tyrkiet samme aften på 1. klasse. 

Men FBI kendte den rigtige historie. Statsdepartementet var blevet underrettet om, at han havde diplomatisk imunitet. En eftersøgt stor-drughandler med diplomatisk immunitet ... Han havde også en særlig NATO-ID på sig. Han var altså en af Gladio-Plan-A-folkene. 

Man hører meget sjældent om, at politiet og myndighederne får en stor fisk i nettet. Baybaşin danner nærmest en undtagelse her. Hvis der kan ankomme så store mængder af heroin i fast rutefart gennem Tyrkiet kan det kun ske via to forhold: en udbygget organisering af denne transport og - hvad der næsten er endnu vigtigere - myndigheder der hele tiden er medvirkende til at beskytte transporten i stedet for at modarbejde den, som de burde. Vi har altså på den ene siden er kæmpe system, der er designet til at føre krig, slå mennesker ihjel og undergrave regimer. Og på den anden side et system, der FINANCIERER den hundedyre krigsførelse vha. bla. drughandel. At CIA igennem meget lang tid har gjort det samme, er der lavet mange studier i. Det gælder både opiumshandlen fra den Gyldne Trekant under Vietnamkrigen - en af hovedårsagerne til denne krig - og kokainhandlen fra Syd- og mellemamerika. NATO's rolle som drughandler har for det meste været underbelyst. 

I Tyrkiet har man to slags politi: den normale gadepoliti og gendarmerne. Det fungerer på samme måde som politiet med lakkasketter, Carabinieri under Franco. Som turist i Spanien i 60'erne fik man altid at vide, at man ikke skulle fornærme disse typer. I Tyrkiet var det dem, der chicanerede folk, smed dem i fængsler, fik dem til at forsvinde. Mange forsvandt i 90'erne i Tyrkiet, journalister fx. Pludselig var de væk. Samme stil som i Chile under Pinochet. Folk forsvandt. Altså i NATO-Plan-A perioden. 

Afghanistan
Sibel Edmunds korrigerer en myte, der også har huseret i de alternative medier om, at opiumproduktionen i Afghanistan faldt under Taleban og blussede op igen efter invasionen. Det er ikke rigtigt, den steg støt i 90'erne. Men der var en pludselig stagnation omkr. år 2000, lige før 9/11. Dette er ikke tilfældigt. USA havde tætte forbindelser til Taleban i 90'erne, dem man kaldte Mujaheddin i 80'erne. Ingen talte om deres grusomheder dengang, ikke noget med at de undertrykte kvinder og voldtog dem og deres små børn, ikke noget med noget, for de var frihedskæmpere mod russerne! Det var det vi hørte. Man elskede dem i USA og vesten. Cheney og hans slæng hentede deres leder på officielle besøg i USA. 'Venskabet' - man er aldrig ven med amerikanere, for en eller anden dag er du pludselig ikke deres ven længere, men død - med talebanerne skyldtes alene kontrollen med det, som Pepe Escobar kalder for Pipelinistan, sikringen af olieledningerne fra det Kaspiske Hav til det Indiske Ocean. Den afghanske Hamid Karzai, der nu sidder på 13. år som duksedreng for amerikanerne blev indsat på sin post simultant med at kontrakten om denne olieledning blev underskrevet. 

Russerne bakkede ganske vist ud af Afghanistan, men deres relation endte ikke af den grund. Både den russiske regering og den russiske mafia opererede i regionen. Når man siger mafia, siger man samtidigt opium/heroin. Russerne havde det samme system kørende: mafiaen opererer, regeringen garanterer. I 90'erne i starten af 2000 var der flest russerer, der stod for drughandel og i mindre grad tyrkere. Herefter vendte det. Mange af laboratorierne, hvor opium blev til heroin befandt sig Tyrkiet. Kurderne blev ofte brugt som kurerer - meget bekvemt, og måske endnu en grund til, at kurderne aldrig har fået lov til at have deres eget land, for så kunne de jo ikke være dem, der bevægede sig henover grænserne mellem Iran, Irak og Tyrkiet med ladet fuld af heroin. Det kræves tonsvis af kemikalier at producere meget heroin. De afghanske laboratorier var for primitive, men tyrkerne kunne masseproducere. Da Azerbaijan blev korrumperet til vest-orienteret, flyttede en del af laboratorierne dertil. 

Fortrængningen, fornægtelsen
Vi kender godt til ruterne gennem Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien og videre gennem Holland. Herfra videre med skib til fx. USA. Men hvad mange ikke er klar over - og det kan selvfølgelig nemt benægtes officielt, men man vidste det i FBI: meget af heroinen kommer via Andrews Airforce Base! Her har vi NATO-USA-Gladio-A+B-forbindelsen og dens anden hovedaktivitet. De store landes militær som mafia-håndlangere! Folk vælger ikke at tro på den slags, selv med alle dokumenter smidt direkte på bordet. Man tør ikke tænke denne tanke til ende, for hvad nu hvis det var rigtigt ... så holder verden jo op, så kan vi ikke længere ... nej-nej. Og så er det ordet 'konspirations-teori' straks kommer på bordet, oversat til dansk: dette må der ikke tales om, ti stille nu, jeg ønsker ikke at forstå verden i al dens modbydelighed, lad mig sove videre. 

Det er den samme mekanisme, som når en mor bliver præsenteret for, at hendes søn er seriemorder. Hun vil til sin død hævde, at hendes søn ALDRIG kunne finde på den slags. For så ville hendes sjæl og hendes verdensbillede falde fra hinanden. Det samme med erkendelsen af, at regeringer og autoriteter ikke er, hvad de giver sig ud for. Det ville være det samme som at sige til en person: du er medskyldig, for du har jo godkendt din regering! I stedet bliver man vidne til, at denne person pludselig hårdnakket forsvarer den regering, han for et øjeblik havde kritik tilovers for. Vi er i dag vidne til også i DK, at de intellektuelle, ofte de venstreorienterede, ikke længere kritiserer USA, ikke længere nævner NATO som et problem, aldrig bekymrer sig om EU som korrupt projekt, for så skulle de jo udøve selvkritik og tage ansvar for verdenspolitikken. Så skulle de jo seriøst justere deres verdensbillede, og det er de for uvidende, dovne eller feje til.

Amerikanerne tror fx. generelt, at Iran-Contra-sagen er en konspirationsteori. Og det er en af de sager, der er 100% dokumenteret, der er stort set fuld tilståelse! Amerikanerne er et folk i total fornægtelse af virkeligheden, og danskerne er ved at ankomme til det samme sted. 

FBI vidste alt om transporterne til Andrews Military Base. Men de kunne ikke gøre noget. Først og fremmest skulle de spørge 'chefen', dvs. regeringen. Her ville de få et afslag. Flyene var spækket med folk med diplomatpas. Når man har diplomatpas er man urørlig, loven gælder ikke for diplomater. Man kan ikke arresteres. Selv hvis FBI ville have lagt alle dokumenter frem, ville folk have sagt, at det ikke var muligt, eller at regeringen sikkert havde deres gode grunde.

Topforskeren, der har videnskabeligt-dokumentarisk har kortlagt alle disse forhold, hedder Alfred McCoy (History Department, Center for South East Asian Studies, University of Wisconsin-Madison). Han viser, hvordan det, der startede i Laos, Vietnam, Cambodia, den Gyldne Trekant er mangedoblet, når det drejer sig om Afghanistan. Det, der var amerikanernes motivation for at føre Vietnamkrig er mangedoblet for at føre Afghanistankrig: heroin. Oliegevinsten er nærmest en sideeffekt, en bonus-pack. Eller rettere: det hele er en del af pakken, for det var det også i Vietnam. Dengang hed det regeringen-militæret-CIA, i dag hedder i højere grad regeringen-militæret-NATO. Narkotikaen finansierer de 'sorte operationer', for dem kan man aldrig få skatteyderne til at betale til. Folk vil - og dummere er de heller ikke - gerne vide, hvad deres penge går til. 

Simpel gangstervirksomhed

Det kan godt være, at der foregår en krig om ressourcer som guld, sølv, kobber, olie, gas, mineraler. Og det gør der. Men når en 'ressorce' som opium-heroin-cocain udgør noget i retning af 100 milliarder dollar om året i indtjening, så er betydningen tung. Det finansierer simpelthen krigsførelse på denne planet! 

Den russiske mafia bevarede deres relation med Taleban efter amerikanernes ankomst, nu ikke støttet af en okkupationsmagt men som ren business-realation. Efter 9/11 skete der et skift, og den russiske andel i heroinen faldt drastisk.

I dag kritiserer russerne opiumshandlen. De har millioner af heroinmisbrugere i Rusland i dag, det er et kæmpe problem. De beskylder USA og NATO for at stå for det. Det kan virke lidt som dobbeltmoral, for det var jo dem selv, der startede, og nu har de mistet deres andel. Men det er også sandt i dag, for det er sådan det er blevet. Det minder stærkt om opiumskrigen mod Kina i 1800-tallet, hvor de selvsamme vestlige elite, der nu kører USA og NATO forsøgte at massemyrde kineserne mod opium. Opium er simpelthen verdens mest effektive masseødelæggelsesvåben. Og det er ovenikøbet et genialt WMD, for man tjener penge, mens man myrder folk. Det minder os endvidere om, at den samme elite er eugenikere. 

Interessant er det dog, når man opdager, at geopolitik og simpel bande-mafiakrig i en forstad til Los Angeles stort set er gjort af samme hårde stof: heroin! Forskellen mellem folk i jakkesæt på regeringsgangene og i Bruxelles eller Pentagon og en stak punks med røven ud af bukserne og automatvåben i en skummel sidegade er non-existent! Same-same but same ... Terrorisme har ikke engang længere at gøre med en form for perverteret idealisme, det er ren gangstervirksomhed og ultra-grådighed. Selv den stakkels konspirationsteoretiker bliver her desillusioneret ;-(

For nogle år siden kom en sag frem i Holland, hvor politiet aflyttede en hi-level natogeneral, Jan Villem Matser, og pressen kom efter, at manden organiserede drughandel via Rumænien. Hans rolle var pengevasker-delen. Sagen er sjælden. Ikke at den burde være det, men disse folk bliver som regel beskyttet så meget af deres kolleger, at en afsløring aldrig finder sted. Men 6-7 måneder senere er manden løsladt igen! Dommeren lod ham simpelthen gå. Hvad er det for et system, der gør det? Manden var beviseligt ansvarlig for hvidvaskning i størrelsesordenen 200 millioner dollar, og han burde bure den nærmest livstid for det. Men han var NATO-general. 

Man kunne også spørge, hvorfor det hollandske politi 'kom til' at arrestere ham, og så kommer man i tanke om Hood-eventen i Tykiet, hvor en militærmand ikke var briefet om Operation Gladio. Det var de hollandske politifolk heller ikke i dette tilfælde. Men herefter træder Gladio-systemet så ind og rydder op efter sig, og redder deres medslyngel ud af miseren. Og hvorfor slipper en fin hollandsk general fri, og en skide kurder som Baybaşin stadig sidder i sit hollandske fængsel og rådner? OK, der er allerede svaret på spørgsmålet. I øvrigt er hans hollandske fængsel skyld i, at han lever, for udleveret til et tyrkisk fængsel ville han ikke overleve længe. På det punkt er Tyrkiet stadig et fascistisk diktatur. Fascismen er blot blevet 'flink' og har fået en facademaling. 

Det store møntvaskeri
Hele dette kompleks med kontrol af verdens narkotika-trafik og finansiering af sorte militæroperationer i stor skala kan ikke foregå uden en enorm aktivitet i form af pengevasker. Enhver politimand, efterretningsagent, undersøgende journalist eller detektiv ved, at hvis man skal opklare en sag, en gåde eller en forbrydelse, så er man nødt til følge pengene. Kan man det, så har man forbryderen / løsningen. Og for at sløre disse muligheder, er der et netværk af 'mønt-vaskerier' i denne verden, der tager sig af den del af sagen. Et af disse firmaer var First Merchants Bank.

CIA, NATO og mafiosoerne brugte denne cypriotiske bank. Der er også statsledere så højtragende som tidligere tyrkiske premierministre. Her håndterede man penge fra heroinhandel og våbenhandel. Man kunne fikse falske licenser til at handle med våben. No Problemo. Herfra flød pengene videre til Dubai og Cayman Islands. Dubai var saudi-domæne, Saudiarabien som en af de andre storsponsorere af terroraktivitet. Saudierne har altid haft så mange oliepenge, at de kunne bestille andre til at udføre deres terror. Cayman Islands var standard skatteskjulet, stedet for alle ulovlige finansfiflerier, selskabstømninger, pyramidespil, hedgefonde, skumle firmaer, you-name-it - og det var tæt på USA, hvor der skulle finasieres mange af de sorte operationer. 

De korrupte kongresfolk
Et navn på et tidligere kongresmedlem, Bob Livingston, dukker op her. I 1999 havde han nogle skandaler og måtte gå af i Kongressen. Han blev erstattet af Dennis Hastert. Kongressen spillede en vigtig rolle i disse våben- og drugsmuglerier, især før 9/11 - herefter blev det nemmere at gennemføre. Igen denne vinkel på 9/11, som man ikke har talt så meget om. 

Måden man finansierede terrorgrupperne på i Centralasien var via NGO-organisationer. Disse grupper er front-organisationer for terror og undergravende virksomhed, selvom de up-front lyder som humanitære projekter. Dette er virkelig 'humanitær intervention', når det er mest skummelt. Alle mulige tårepersende og hjerteknusende formål blev opfundet: Det kunne være 'hjælp til at forbedre fængsler i Kirgistan og Uzbekistan' (selvom amerikanske fængsler er nogle af de værste i verden) med budgetter på 10-20 millioner dollar om året. Eller hjælp til at bygge skoler, eller hjælp til at forbedre journalisters rettigheder. I Afghanistan kører man vældig meget frem med hjælp til at forbedre kvinders forhold. Det udløser en masse krokodilletårer i Kongressen og en helvedes masse bevillinger.

Og pengene bliver aldrig brugt til noget der ligner godgørenhed. De bliver måske brugt til at hjælpe opbygningen af Moskeer, koranskoler og madrassaer, hvor man kan hjernevaske unge potentielle terroristspirer, som i tilfældet med Gülens kæmpeprojekt. Eller rettere: det hele er en blanding af pseudo-hjælpeorganisering, så der er noget at vise frem, og med medvirkende af rigtige NGO-folk, der kommer dertil af idealistiske grunde + andre aktiviter sideløbende, der intet har med humanisme at gøre - og som disse folk ingen anelse har om. 

Man foranstaler udviklingsfonde, som på overfladen handler om 'hjælp til udvikling af infrastruktur i Azerbaijan'. Når disse fonde er sat op, kan de bruges som kanaler for alt muligt.

Bevillingerne skal først godkendes i Kongressen. Og 'the Speaker', altså formændene i de udvalg, hvor de godkendes har stor indflydelse på udfaldet. De samme udvalg og speakers skal også passivisere, når der ankommer delegationer og klager over, at der er sat en fond og en organisation op et sted, og der er ikke sket en dyt i fem år. Ingen broer og skoler og hospitalsprojekter. Derimod 5 madrassaer, hvor unge bliver hjernevasket og trænet i terror. Hvis man ikke har krammet på formanden i en sådan Kongresskomité, så går det galt. Det har man så, disse folk er købt og betalt af CIA. Og ikke kun formanden, de fleste kongresmedlemmer skal bestikkes og trækkes ind i Gladio-projekter og andre 'Black Ops'. 

Den føromtalte Dennis Hastert, speaker i Repræsentanternes Hus, var en af dem. Han er også relateret til Sibel Edmunds egen sag som whistleblower og 'verdens farligste kvinde'. Han modtager et ukendt antal millioner dollar om året fra Tyrkiet for at smøre de siddende medlemmer af kongressen.

Bob Livingston ligeså. Han begynder at tjene millioner af dollar under bordet efter sin retræte og bliver officiel lobbyist for Tyrkiet og Cayman Island. Ikke for at hjælpe landene Tyrkiet og Cayman Island, men for at hjælpe CIA's og NATO's skumle transaktioner fra heroinhandel og våbensmugling den ene vej og sorte aktioner den anden vej. 

En fyr ved navn Dan Burton gjorde det samme med Pakistan og Indien. Som pensionister begynder de at tjene store penge.

Altså et amerikansk firma for råderetten over en godkendt fond. De hyrer så på papiret lokale kontrakterer til at bygge broer og veje, m.m. Få af disse projekter finder sted, resten forsvinder i den blå luft. De fleste går til de omtalte hjernevasker-madrassaer, våbensmugling eller træning af terrorister. 

Cypern

FBI havde alle oplysninger om First Merchants Bank og deres aktiviteter. Da de fremlagde oplysninger for statsdepartementet, skete der bare intet. Så gik man videre til handelsministeriet, hvor man direkte sagde, at man ikke ville gøre noget. Først i 2004 blev banket anklaget for at finasiere terror. 

Hvorfor blev det trukket ud så lang tid? Sibel Edmunds gætter på, at de skulle have lov til at gøre arbejdet færdigt med de projekter, der finansierede. I mellemtiden arbejdede man så på at flytte aktiviteterne andetsteds hen for at forvirre offentligheden og de anklagende myndigheder. Man kunne så sige: se, vi har ryddet op i korruptionen. Men der findes 100-vis af måder at vaske penge på. Overførsel til statsobligationer fx. Et fremmed lands præsident kunne få overført obligationer til sin konto. Det betød så ikke, at manden blev rig og kunne bruge pengene, de var bare under hans låg. Pludselig kunne de være væk. Men dette område er et svært, teknikalsk felt, der kræver ekspertise at forstå og fremlægge.

Det er lidt ironisk, at cypriotiske banker også bliver brugt til at vaske russiske mafiapenge rene. Men vi må huske på, at der er to ender af Cypern, og russerne opererer på den græske del, men tyrkerne og CIA opererer hos deres venner på den tyrkiske del. Cyperns deling handler ikke blot om gamle etniske stridigheder - det gør regionale konflikter sjældent. Det handler ofte om, at nogle store drenge har tegnet kridtstreger i skolegården. Det handler både om den finansielle side, men også om gensidig udspionering. 

Ambassader og NGO'er
Der var på et tidspunkt, hvor Putin smed alle NGO-organisationerne ud af Rusland. Folk var forargede, hvor kunne han det, de stakkels velmenende, godgørende folk, der jo bare vil hjælpe så godt det kunne. Det gjorde han simpelthen fordi, NGO-møderne var blevet skjulestedet for alle spionerne. Det var ikke længere smart at holde møder på ambassaderne, for det var det første sted, man blev aflyttet af værtsnationen. Men det var svært at holde øje med NGO'erne, for de var så vidt forgrenede. Men Putin gennemskuede det og gav dem sparket, selvom de skabte sig og hyklede offerrolle. 

Størstedelen af hykleriet består for øvrigt i, at der i USA er udtalt fattigdom, hjemløshed, dårlige fængsler, sult og fejlernæring, sygdom, arbejdsløshed, osv. osv. mens amerikanerne årligt bliver malket for at deres stat kan føre deres krige og deres hjernevaskerprojekter i fx. Centralasien som led i det store imperialistiske projekt.

Postscript
Efter blogposten blev skrevet 8. marts 2013 har NATO - ingen overraskelse - været involveret en en række nye tiltag. Efter samme opskrift. Du vil i nyere blogs finde rigeligt med henvisninger til angrebspagtens operationer. Af de mest tydelige og mest destruktive for verdensfreden og menneskeheden lige nu er NATOS proxykrig mod Rusland i Ukraine, hvor de har pustet i en ganske overordentlig betændt gruppe mennesker med nyfascistisk og nynazistisk baggrund. Og så er der den nye NATO/CIA/Mossad-proxyhær i Mellemøsten, ISIS. Fænomenet kunne være udryddet blot med et knips af en finger, men takket være tyrkisk (NATO) støtte, en svækket irakisk hær (USA' værk), ryggesløse regimer med r.... fuld af sorte oliepenge (Saudiarabien, Qatar) OG - hvilket vi aldrig må glemme - en stribe medløbernationer i Europa inklusive underhunden Danmark! ... takket være dette ulvekoppel har en stak latterlige amatører, lejesvende for Imperiet fået fuldstændig frit løb.

Den danske medvirken til den slags gør danskerne og i særdeleshed de danske politikere medskyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Dette skamfulde faktum, denne korrumpering og kompromittering giver vi nu videre som en moralsk statsgæld til vores børn. Velbekomme!