af morton_h, the blogger
Problemet med Facebook er det samme som majoriteten af blog-kommentatorer: der tales, før der tænkes. Det samme gælder sms-onani-kulturen. Facebook har en tendens til at fremme infantil kommunikation. Det hele bliver anti-eftertænksomt. Alt er forkortet til nærmest latterlighed. En gylp her. En bøvs her. Alt er glemt i morgen. Det er smalltalk ophøjet til vigtig samtale.
Facebook er, når det er værst, som at sætte et implantat med mikrofon ind i baghovedet på en tilfældig forbipasserende og tappe ind i vedkommendes stream-of-consciousness. Det er som James Joyce-in-Hell: ... jeg tænker lige noget ... det var noget du sagde ... men hov, nu følte jeg noget andet ... kan I ikke lige fortælle mig, om det er godt nok ... nu gjorde jeg noget, og det var SÅÅ godt ... og nu var det skidt igen ... igen ... du sagde ... jeg gjorde ... fortæl mig ... noget ...
Hovedproblemet med Facebook er som med smartphones: det er et opiat. Det er som kokain. Det er vanedannende, det bliver til et misbrug. Det er simpelthen så godt, at det er skidt. Jeg bliver høj af lortet og må ha’ mer. Og når jeg ikke får det, bliver jeg depressiv, rastløs og uforløst. Se mig, hør mig, elsk mig, bekræft mig, gør noget, så jeg ikke keder mig. Jeg føler mig fragmenteret, fragmenter mig endnu mer ...
Men hov! - jeg bestemmer det jo selv...
Personligt har jeg skruet Facebook ned på et moderat-lavt blus. Jeg var med fra starten på de sociale medier. Det hed MySpace dengang - det findes stadigvæk. Det gode ved MySpace var/er deres musiker-afdeling. Hvis man ønskede det, kunne man virkelig networke. Det skaffede mig som musiker en hel del seriøse kontakter og kollaboratører i udlandet og indlandet. Et par af dem blev faktisk ægte venner. Jeg mødte dem i den fysiske virkelighed. Nogle blev samarbejdspartnere. Andre blev kunder. Andre igen blev en del af netværket. Størstedelen var blot baggrundsstøj.
Sociale netværk er, hvad man lægger i dem. Det er ofte i brugerkulturen, det kører af sporet. Det er, når man begynder at dope sig med mediet, at det går galt. Det er her, grænseløsheden og grænseoverskridelserne finder sted. Det er her, kommunikationen pornoficeres. Det er her, narcissisternes paradis opstår. Det er her, at børnesproget for voksne opstår.
Det er også her, at parasitterne og vampyrerne træder ind på scenen. De kommercielle høstfolk, bærmen af hipsterkulturen, sjælefiskerne. Facebook er - forudsigeligt nok - blevet et forurenet medie.
Min arbejdsplads hyrede en af medieguruerne, Henrik Have, til på et medarbejder-seminar at belære forsamlingen om kommunikation i vor tid. I løbet af sit Powerpoint-understøttede foredrag lykkedes det ham at ophøje Facebook til et fænomen af samme revolutionerende betydning for menneskeheden som Gutenberg og bogtrykkerkunsten.
Det viser, hvad der er sket med de sociale medier. For det første rammer Henrik Have ved siden af. Han er reklamemand og taler som repræsentant for en branche, der nu bruger de sociale netværk som platform for markedsføring. Hvad er der i den for os? Kroner og ører - og Facebook-narkomaner. Reklamebranchen tænker altid i afhængighed, for det er det, de lever af.
Det er ikke Facebook, der er parallellen til Gutenberg og bogtrykker-revolutionen. Det er selve INTERNETTET, der er det revolutionerende medie, der gør mennesker i stand til at bryde de grænser, som kirken og staten satte for de uvidende mennesker, og som varede i tusinde år. Facebook er blot en mindre del af dette Internet. Brugt på den rigtige måde, bidrager det til en frigørelse af vores liv. Brugt som et opiat, fremmer det blot tidens stupiditet.
Det er dit valg. Vælg for fanden! - eller vælg fra, hvis det er nødvendigt.
