af morton_h, the blogger
En af de klassiske logiske fejlslutninger hedder: 'Fordi noget er nyt, er det derfor godt' Præsenteret for sentensen vil de fleste erkende det selvfølgelige. Ikke desto mindre halser vi konstant efter den nyeste og smartest præsenterede trend indfor hvadsomhelst.
Den lokale lampeforretning går den modsatte vej og har specialiceret sig i genbrug af gamle lamper. Han indsamler og opkøber dem. Forretningen er et eventyrligt slaraffenland af underlige lamper i alle stilarter. Og det er ikke kun de gængse stilrene stilarter, men også klondyke og klampehuggeri, man finder her. Gamle ting sat sammen på en ny måde.
Man kan faktisk gøre, som jeg gjorde forleden. Jeg gik ind og sagde til ejeren, der renoverer alle sine lamper: Jeg går og drømmer om den her standerlampe, men jeg har aldrig set den før. Som regel rager de ud med deres svingarme, men jeg kunne tænke mig en fod og en stang lige op og ned med et glaspendel i toppen i stedet for en lampeskærm. Det kunne han straks se for sig. Jeg valgte selv stangen og pendlen. Han beskrev, hvordan han ville sætte en lille afbryder på, og hvordan man kunne hæve og sænke den med en håndskrue. Foden var lidt hærget og trængte til at blive pudset, så i løbet af et par uger havde han fundet en anden, og jeg gik ud af butikken med en lampe, jeg selv havde designet af gamle messingdele.
Ideen giver 100% mening. Udover at resultatet var smukt, er det gennemført sundt. Især når man taler om gamle ting, der er lavet af bedre materialer og med større omhu og sans for holdbarhed end nye ting. Altså ting før den indbyggede forældelse blev gængs (jf. den fremragende dokufilm 'The Light Bulb Conspiracy').
Jeg har en søn, der laver det samme med gamle cykeldele. Han finder dem i storskraldrum og containere og tager de dele, der kan bruges. Og han ved, hvad han gør, for han er cykelsmed. Det er simpelthen god stil at værne om kvalitet og ikke bare smide væk.
Jeg har selv lavet møbler af gammelt træ fra containere. Forleden fandt jeg en ny café, hvor interiøret var lavet af genbrugspaneler. Der var endda brevsprækker og nøglehuller på sære steder. Stilen var gennemført. Man gør en dyd ud af nødvendigheden og i hånden på den rette skaber det en ny helhed.
Man kunne måske næsten tale om et 'finanskrise-æstetik'. En bølge af erkendelse af ressourceknaphed breder sig samtidig med, at skrotte hober sig op. En isenkræmmer fortalte om, at hårdt træ er blevet en mangelvare. Det var ikke til at opdrive et ordentligt kosteskaft af ramin. Så man var begyndt at bruge bambus i højere grad. Og bambus er en hurtigvoksende græsart, der er ultrastærk og fleksibel.
Trenden har været der et stykke tid, og der kan laves både god og dårlig forretning på det. Jeg går meget ind for genbrug af træ, og en del forretninger importerer møbler lavet i Malaysia, Indonesien, Indien og Kina. Inderne bruger drivtømmer. Indoneserne bruger gamle døre og gulve fra nedrivningsejendomme. Det har ikke kostet fældningen af en regnskov, og kvaliteten af træet er højt, da det stammer fra før, man indførte hurtigvoksende sorter. Og skruehullerne bliver hurtigt en stil.
Jeg elsker de rare damer i Kirkens Korshær og Frelserens tøjbutikker. De har ikke marskandiserens grådige tæft for kunstigt høje priser for gammelt skrammel. De sælger glat væk en tweedjakke for 50 kroner og er lykkelig på kundens vejne. Og forleden fandt jeg et par brugte læderstole i en kælder i Mimersgade - til 300 kr. stykket. Det er både smukke og patinerede - ikke hærgede! - og så sidder man godt i dem. I modsætning til designermøbler, der koster en formue. Hvilken i øvrigt altid har undret mig. Jeg mener: når man nu hedder Wegner eller Arne Jacobsen hvorfor kan man så ikke lave møbler, der er gode at sidde i. Folk har åbenbart været villige til at betale snobbeprisen for laber møbelkunst - bemærk tilføjelsen '-kunst'.
Hvad med et køkken i genbrugstræ? Eller lavet i legoklodsstil med en blanding af gasbeton og genbrugstræ? Byg dit eget køkken. Det bør danne stil. Ud med de labre og hundedyre designerkøkkener, der aldrig bliver brugt til samtale alligevel - og slet ikke til at lave mad i, for det har folk glemt i mellemtiden. Ud med de 5 dårlige F'er: firhjulstrækkere, friværdi, fladskærme, finanskrise og famtalekøkkener. Ind med fantasi, fornemmelse, fremsynethed, fritænkning, flid og find-på-som-hed.
Jeg mener seriøst, at det bør ske: lad 10.000 kreative genbrugsforretninger indenfor alle varesortimenter vælte frem! Cradle-to-cradle. Alt kan genbruges. Metal er blevet mere sjældent. Kobber fx. er så efterspurgt nu, at tyve er villige til at skrælle kobbertaget af gamle bygninger og rippe en byggeplads for kobberrør. Vi har brugt og brugt og smidt væk. Det er udtryk for en dekadent kultur, det er ubæredygtigt, det er fantasiløst, det er ris til egen røv, og det er dårlig stil.
Tilbage til min lokale lampesamler. Det næste jeg skal anskaffe mig er en af hans arkitektlamper af galvaniseret jern. De stammer fra før arkitektlampen blev et masseproduceret begreb og er supercool. Desværre er de også lidt dyre. Til gengæld er de nærmest uopslidelige.
 |
| Slaraffenland for lampomaner |
Og så mangler vi bare, at langtidspæren bliver genopfundet. Hvilket intet har med svindelnummeret 'sparepæren' at gøre, du ved, den der koster kassen at anskaffe sig, går i stykker for et godt ord, er møgdyre at skrotte, fordi de er farligt affald og ikke mindst: giver et dårligt lys, ondt i hovedet og koncentrationsbesvær, fordi de ikke indeholder alle spektrets farver, og hjerne derfor må arbejde konstant på at kompensere. Jeg taler fx. om den pære af daværende østtysk fabrikat, der kunne holde i 15 år - mindst. Den findes på et museum i dag, fordi lysfabrikanterne lavede et kartel til nedbringelse af pærernes levetid til 1.000 timer. Kartellet fungerer stadigvæk, selvom ingen taler om det - mindst af alt dem selv.
Mit bud er, at det kommer. Lige om lidt. Og det gør det, fordi der for det første ikke er råd til andet, og for det andet fordi folk er begyndt at blive dødtrætte af fråds, dårlig stil og dårlig kvalitet. Og tro ikke, at konklusionen er det modsatte af den logiske fejlslutning og 'Fordi noget er gammelt, er det derfor godt'.
