Det allermest nødvendige

af morton_h, the blogger

Hvis man er tvunget til det, kan det være en attitude at tage det som en udfordring og en oplevelse. Jeg har prøvet det i over 1 år, så jeg ved, hvad jeg taler om.  

Jeg taler om at afstå sit jordiske gods og dernæst at overveje, hvor meget af dette gods, man har brug for til at overleve. Her kunne jeg så nøjes med 3 linier til og et punktum og skrive: et sted at sove med tag over hovedet, noget, der holder varmen om natten, 2 sæt tøj (under- over- og midt imellem), 1 par sko, 2 måltider om dagen + vand. Dertil: sollys og ilt.

Et sted at bo, hvad taler vi om? Jeg taler om et værelse, et skur, en vogn, et telt, et aflukke. Et sted, der ikke bliver rendt over ende, et sted, man kan invitere indenfor eller bede om at holde sig væk fra. Kvadratmeter? 8 er muligt, 15 er nok, 25 er luksus. Plads til seng, bord, stol. Et hjørne med et kogeapparat, to blus, en gryde og en pande, en kniv - verdens mest basale redskab. En gaffel, en ske, en tallerken, en kop. Læg dertil ekstra remedier afhængig af situationen. En økse, hvis man holder varmen med brænde om vinteren. En ovn til at fyre op i. En olielampe. En cykel, hvis man vil frem og tilbage. Måske oven i købet en ladcykel. Eller en båd eller en hest.

Penge? Siden de ikke kan undværes i byerne, så i mellemtiden nok til at sørge for, at man ikke sulter og fryser. Varme og lys.

Elektricitet? Now we are talking. Det burde være frit og kvit og gratis vel vidende, at teknologien ikke er det. Mit bud er, at om 20 år vil det være muligt at bo 100 km fra civilisationen og have gratis elektricitet - off-grid. Men nu er vi ude i ønsketænkningen. 

Så hvad giver det? Ikke mere jordisk gods, end der kan være på 15 m², uden at man falder over det. Ikke mere, end at det er muligt at pakke det hele sammen på 4 timer og flytte på 2. Hvad med at komme det hele på hjul eller søsætte det?

Er det ikke derfor, civilisationens og byernes mennesker tager på telt- og campingture, tilbringer en uge i et sommerhus eller vader over et bjerg med en rygsæk? Er det ikke for at minde os selv om, hvad det er vi har brug for og, hvor lidt vi har brug for, og hvad vi overhovedet IKKE har brug for - for at føle os som levende mennesker.

Livet er svært at definere. Vi har tit brug for at anskue det apofatisk, altså at fastslå, hvad det IKKE er for at forstå, hvad det måske er. Ved at fjerne noget, man går og tror er væsentligt finder man ud af, hvad det IKKE er, og nærmer sig derved, hvad det ER. Jo mere overflødigt ragelse, man skaffer sig af med, jo klarere fremstår det tiloversblevne.

Jeg har prøvet at leve uden arbejde, uden bopæl, uden ejendele, uden kæreste, uden forældre, uden børn, uden identitet, uden papirer, uden fødselsattest, uden adresse. Det, der blev tilovers, var det allermest nødvendige. Jeg fandt samtidig ud af, hvem der var mine venner, og hvem der var ligegyldige. Fjender har jeg ingen af, og hvis andre synes noget andet, er det deres sag. Og jeg fandt ud af, hvad jeg havde brug for at omgive mig med.

Det er ikke nu, jeg bryder ud i sang som i den fjogede disneyficerede forvanskning af Kiplings Junglebog, der mest går ud på, at dyrene kan synge og danse (hos Kipling æder slangen aberne og bøflerne tramper tigeren ihjel).

Kodeordet til reduktion af jordisk gods er: værdsættelse. Vi kender disse hjem proppet til randen med ting, som man enten er ligeglade med eller som man dyrker med fetishistisk religiøsitet. Vi lærer vores skilsmissebørn det, når staklerne bliver overdænget med enorme mængder af legetøj juleaften. Vi ser denne blanding af nærmest præerotisk ophidselse og rædsel i børnenes øjne, når de sidder foran bunken af skrammel og ituflået papir. Vi ser også deres ophidselse blive afløst af et udslukt blik af ligegyldighed, ikke-værdsættelse, tomhed. De har på sær vis allerede kasseret deres nyerhvervelse, før de har modtaget det. Tag blot en af disse stykker overflodslegetøj og giv dem til et barn i en landsby i Bangladesh og se barnet stråle som en sol. Og når du vender tilbage om et år, har den lille passet på det, men den på samme tid over- og understimulerede guldklump fra Danmark har smadret og kasseret det, eller det ligger og samler støv på en af hylderne, der strækker sig fra gulv til loft, sammen med andet ligegyldigt affald.

Som børnene, så de voksne. Babyboomerne, 68'erne, overflodsgenerationen lærte deres børn det, de nu lærer videre til deres små princer og princesser. Se de voksnes hjem, se deres køkken: designerkram, fint træ i lange baner, glas, stål, rene linier. Uden liv, uden samtale. Skabe fulde af redskaber, de aldrig bruger, for begge voksne har for travlt med at tjene penge til at købe det. Se deres stuer med dyrt elektronisk udstyr, væg-til-væg-fladskærme, fancy sofastykker, designermøbler. Stor økonomi, stort indendørsareal, stort forbrug, stor gæld? - stor kedsomhed. Under dette sociale segment kopierer man i en billigere vi-lader-som-om-udgave.

Det forlyder fra højeste sted (moralsk laveste?), at vi i denne verden skal belave os på fattigdom, hestekure, mangel. Well, vi kunne så sandelig trænge til at få skåret det meste af vores overflodsfedt væk, men dette handler vist om noget andet. Grækerne skal nu lære at leve på fattigdomsgrænsen - forever! Altså iflg. IMF, ECB, Bundesbank Deutchland, WTO, EU ... og Goldman Sachs, der var mere end 'instrumentelle' i frembringelsen af den græske kommende (kunstigt udsatte) statsbankerot.

Man kunne faktisk, hvis man var græker og havde lidt frækhed, humor og overskud - det er ikke sikkert man har det i deres situation - vende det hele på hovedet. Man kunne se hele miseren som følgende: Grækenland var demokratiets vugge, de kunne blive vuggen for det nye globale slaveoprør. Det kunne byde situationen velkommen som den ultimative læremester og med kyshånd kaste sig ud i et statsbankerot, nej til centralbankrøverne, udmeldelse af eurozonen og EU i øvrigt (det var en stor fejl fra starten), gendannelsen af drachmeren, nulstilling af gæld (vi betaler ikke - krafteddeme!), udsmidning af korrupte efterkommere af fascist-junta-Grækenland - det gælder både de sorte og de røde - og i det hele taget en revurdering af, hvad der er kernen i deres kultur, hvad der værd at leve for og med.

De kunne blive en model for resten af de slavenationer, der som dem er på kanten af bankerot. USA for eksempel. Dagens groteske nyhed fra United Bluff: FBI har nu bekendtgjort - med Obamas seneste lovgivning i baghånden - at man kan blive anklaget for at være tilhænger af ekstremisme = terrorisme, hvis man vover at fremsætte påstanden om, at USA er funktionelt bankerot, og at det skyldes, at man gik bort fra guldstandarden i 70'erne og begyndte at trykke papirpenge ud af den blå luft. Hvilken i øvrigt er fuldstændig korrekt. OG: at slå til lyd for, at man burde vende tilbage til denne standard for at skabe bund og troværdighed i nationaløkonomien. Dette vil nu blive anset for undergravende virksomhed og terrorisme!

Apropos græsk postfascisme: dette amerikanske ekstrem-udtryk må siges at være vaskeægte og skinger højfascisme! Og jeg ved ikke med dig, men jeg synes måske, det virker, som om dette regime synger på sit sidste, desperate vers. Det vil den nære fremtid vise. Her vil vi også se, hvad denne desperation ultimativt fører til på den globale skueplads.

Hvis jeg boede et andet sted, ville jeg blive dømt for terrorisme for disse udsagn og smidt i et i forvejen overfyldt fængsel. Rykker dette 'andet sted' nærmere for tiden? Er det ikke allerede ankommet? Det hedder: den skandinaviske model. Fascisme, der til forveksling ligner det modsatte.

Al denne snak om konspiration(-steorier)

Ordet giver ingen mening

Det gør det ikke af en række årsager. 

For det første er det et udtryk, der nærmest pr. automatik bruges af folk, der ikke ønsker at vide for meget, og som betyder, at de bliver nyttige idioter for dem, der ikke ønsker, at de skal deres næse i andres sager, siden det lige går så godt. Det er et spinn-ord, der fortæller en hel masse om den, der bruger det og stort set intet om det emne, som der er bragt op. Det er Orwell'sk 'nysprog'. Det er et ord, der er plantet i det offentlige samtalerum for at aflede opmærksomheden fra det væsentlige, der er pinligt for nogle - ofte nogle ganske få personer - ord, som vi alle har hørt, læst og herefter FRIVILLIGT går og gentager som små papegøjer. Det røber enten eller fejhed, dovenskab, dumhed eller korrupthed. Det er et angst-ladet ord, der fortæller en historie om, hvorfor vi er havnet, hvor vi er. Korruption er dyrket og gror i magtens korridorer, men vi gentager deres sætninger, hvorved vi frivilligt danner et skjold om eliten.

Hvordan kan det være at helt almindelige mennesker i million-tal FRIVILLIGT gør sig til mundstykker for tankesæt, som - hvis de vidste, hvad deres munde udsagde - ALDRIG kan være i deres eller deres efterkommeres interesse? Altså både på kort og langt sigt selvdestruktive udsagn. 'Ja, der vil jo altid være folk, der .... (jeg siger ikke mer, jeg antyder blot, og kan derfor ikke hænges op på antydningen ...)' eller: 'Konspirationsteorier har vi jo nok af'. Vi diagnostiserer FRIVILLIGT hinanden som utroværdige, paranoide galninge, som ingen - det ved jo enhver - kan tage alvorligt.

For det andet giver det ingen mening af den grund, at såkaldte konspiratorer er ligeså fanget af de kræfter, der styrer verden, som dem, deres overgreb går ud over. De er i virkeligheden endnu mere fanget, de fleste af dem for livstid. Man kan ikke være bøddel uden først at være en slave (jf. Jorgen Flindt Pedersens og Erik Steffensens fremragende og prisbelønnende doku-film om det græske diktatur og deres torturbødler: 'Din nabos søn')  De sidder fast i deres eget edderkoppespind.*

* Historien om frøen og skorpionen:
En skorpion kommer til en sø, hvor den ikke kan komme over. Ved søbredden møder den en frø. 'Kære frø' siger den 'vil du ikke være så venlig at sejle mig over søen, for jeg kan ikke svømme?'
Frøen siger: 'Jeg kender dig, du er en skorpion og vil stikke mig'. Skorpionen siger: 'Jeg ved det. Derfor vil jeg gøre en undtagelse. Fordi du sejler mig over, vil jeg ikke stikke dig. Du kan stole på mig'. Frøen tænker sig om og siger: 'Så vil jeg også gøre en undtagelse og sejle dig over.' Skorpionen indvilliger.
Da de er kommet over på den anden bred siger skorpionen tak for turen ... og stikker frøen. Mens frøen ligger og ånder sine sidste åndedrag spørger den: 'Hvorfor gjorde du det egentlig? Hvad har du ud af det? Du lovede jo at gøre en undtagelse.'
Hertil svar skorpionen: 'Tja, jeg er jo en skorpion, det er min natur. Jeg kunne ikke lade være.'

Edderkopper og skorpioner kan ikke lade være. De har levet hele deres liv på den måde, og det er deres 'natur', eller rettere: deres kultur, deres opdragelse.

For det tredje er en ensidig pegen-fingre af eliten i forhold til os/mig særdeles farlig. Det er for nemt at køre 'the blame game'. Det er en fralæggelse af ansvar og en sløring af det faktum, at menneskeheden er havnet i suppedasen fordi vi selv har afgivet vores suverænitet, vores viden og vores sundhed, mentalt som fysisk, til folk, hvis liderlighed efter denne suverænitet er ganske tydelig, omend sløret for det utrænede øje, hvis motiver på ingen måde er i overensstemmelse med andre mennesker end dem selv, og hvis vilje til at sætte deres mål over ethvert middel er ganske formidabel. De kan intet stille op uden dette enorme offer. Men at kreere en offerrolle og flæbe over den er at føje yderligere spot til skade. Man kan hævde, at der har været tider, hvor mennesker har haft svært ved at sige fra overfor magtens misbrug, og hvor den magt har været ganske tydelig og jernbeslået. I dag er den primært sofistikeret og tilsløret, før den bliver jernbeslået, fordi det ikke ser så kønt ud. Af samme grund er magten hunderæd for at blive hevet frem i lyset, og det er her, mennesket har en historisk chance for at bryde et årtusindgammelt misbrugsmønster.

Det betyder altså ikke, at vi ikke bør og kan identificere mennesker og institutioner, der ikke just, for at sige det mildt, har gang i livsfremmende tiltag til gavn for menneskeheden. Vi er nødt til at tænde lyset i kælderetagen og på loftet, og det ser værre ud, end vi anede. Vi skal bare ikke tro, at det hele handler om blot at give nogen skylden, for derved at fralægge os ansvaret. Menneskeofring bør langt om længe afskaffes, for det har varet længe nok. Det handler om at holde op med at være deres med-misbrugere. Som en grafitti på Nørrebro skrev: Ruiner din pusher. Hold op med at købe hans dope!

 

For det fjerde: at bruge ordet på den værdiladede måde, det bruges i dag, røber stor uvidenhed og dyb glemsel om, hvordan Verden ALTID er blevet styret ved, at nogle få magtfulde personer bagom ryggen på folk og udenfor dagslysets rækkevidde har sat sig ned og planlagt, hvordan de som i et skakspil skal placere brikkerne til egen fordel og alle andres ulempe - koste hvad det vil. Det er simpelthen normen i historiens gang. Hvor stupide kan vi være, at vi bilder os ind, det ikke også er dagens orden i vor tid, og derefter i massevis render rundt og fyrer ordet 'konspirationsteori' af, som et bekvemt politisk korrekt udtryk til at stemple folk, der stiller 'næsvise' spørgsmål og ovenikøbet forlanger et ærligt og fyldestgørende svar? Åh jo, jeg kender godt svaret på det spørgsmål. Det er fordi vi har dette højt besungne demokrati, som vi tror i sig selv er en garanti mod, at den slags forekommer. Medierne er blot blevet mere sofistikerede - i takt med at folk er blevet dummere. Paradoksalt samtidig med, at de fleste af medierne selv er blevet dummere.

At udøve magt på den måde, der har været med til at udsuge verden for det meste af sin bedste kraft ER konspiration. Det er simpelthen livstilen og varemærket for hele eliten, aristokratiet, både dem med det blå blod, det åndelige, den videnskabelige og det politisk-monetære. Altså at rage så meget til sig, uden at nogen opdager det i en centrifuge, hvor alle midler gælder. Du kan bare lave spørgsmål-svar-prøven på begrebet krig - og husk kun ærlige svar efter endt hjemmearbejde kan bruges. Altså: hvor mange gange har folk, hvis ledere har sendt dem i krig mod et andet folkeslag, fortalt dem om de egentlige hensigter med denne krig?

Det er på tide at tage demokratiet på ordet og komme op af stolene. 'Menneskerace, hvad laver I dér ned på jeres knæ?' Tro ikke, at det repræsentative demokrati forvarer nogen hellig grav. Det demokrati, som vi ser det i dag, blevet en del af afgivelsen af suverænitet. Den repræsentant, der går ind i dets haller og korridorer vil mærke den bedøvende gift, og korrumperende effekt fra dag 1. Vi behøver blot at tage en pejling på et af de efter eget udsagn forbilledlige demokratier i verden, USA, og se, i hvor høj grad, det er falsk varebetegnelse. Et land, hvor regering og administration er blevet så inficeret af korporatistiske, syndikalistiske strukturer, kan ikke længere kalde sig et demokrati, og har dermed fortabt retten til at belære andre om, hvad demokrati er, selvom de hele tiden har travlt med det. Og deres statsovehoved hedder jo for tiden 'Præsident Osama'.

Vi bør omgående lægge den nyttesløse og robotagtigt-reagerende måde at bruge ordet 'konspiration' såvel som 'konspirations-teori' på væk, så vi kan få lov til at se på, hvad der er gang i. Vi skal ikke udøve angiveri og selvcencur som i stalintidens Sovjet eller i DDR. Eller som det, USA for tiden bevæger sig hen imod. 


Og NEJ! 'konspirationsteorier' undergraver ikke Internettet, som der hævdes for tiden af folk, der propagerer for tiltag som SOPA, PIPA og ACTA, der ønsker at lamme internettet under påskud af, at beskytte rettigheder. Censur er mental terror og krigsførelse mod egen befolkning. Det er et udtryk for fejhed.

Den globale magtelite er efterhånden hunderæd for Internettet, fordi den bliver afsløret bigtime for tiden.
På Internettet findes al information (næsten) sammen med al disinformation. Det betyder, at man skal tænke selv - uuuuuhhhhadada, det var værre! Kan man nu ikke længere bare sætte sig i sofaen og åbne mund og polypper og tage propaganda for pålydende sandhed?

For ligesom man nå nettet kan være sikker på at løbe ind i disinformation, så kan man være fuldstændig sikker på at værdifuld information udebliver fra mainstreammedierne.

Og det sidste er MEGA-undergravende for alt muligt.